Socialudvalget 2023-24
S 10
Offentligt
2764273_0001.png
Offentligt
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6511
Doknr.
742945
Dato
31-08-2023
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 24. august 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 774 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 774:
”Er det ministerens holdning, at børn, der er blevet adoptereret, har ret og
mulighed for at få udleveret deres sagsakter, når de anmoder om dette?”
Svar:
Jeg mener, at alle har krav på at vide, hvor de kommer fra, og hvordan deres
livsforløb har været. Det gælder også for adopteredes ret til at kende egen
historie.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at en adopteret kan søge Familieretshuset,
Adoptionsnævnet eller Ankestyrelsen om aktindsigt i sin adoptionssag. Da et
barn normalt betragtes som part i de familieretlige sager, der vedrører barnets
forhold, herunder sager om adoption, er en adopterets adgang til sin egen
adoptionssag reguleret af forvaltningsloven. Efter §§ 9 og 10 i forvaltningsloven
har en part som udgangspunkt ret til aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører
sagen. Hvis den adopterede er under 18 år, udøver forældrene barnets
rettigheder på vegne af barnet. Et barn kan således som altovervejende
hovedregel ikke på egen hånd søge om aktindsigt i sin adoptionssag.
Hvis der er tale om en international adoption, kan adopterede derudover også
henvende sig til Danish International Adoption (DIA), der hjælper adopterede
og adoptivfamilier, der ønsker at søge efter oplysninger om den adopteredes
baggrund og historie, hvis adoptionen er gennemført via DIA, AC Børnehjælp,
DanAdopt eller Glemte Børn.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1