Socialudvalget 2023-24
S 10
Offentligt
2764272_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7616
Doknr.
761407
Dato
11-10-2023
Medlem af Folketinget Theresa Berg Andersen (SF) har d. 3. oktober 2023
stillet følgende spørgsmål nr. S 10 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 10:
”Vil ministeren sikre, at alle adopterede i Danmark har direkte adgang til
oplysninger om deres ophav og får udleveret al dokumentation fra Danish
International Adoption (DIA)?”
Svar:
Som det også fremgår af mine tidligere besvarelser af spørgsmål nr. S 774 og
SOU alm. del spørgsmål nr. 397, mener jeg, at alle har krav på at vide, hvor de
kommer fra, og hvordan deres livsforløb har været. Derfor skal adopterede klart
have adgang til at få udleveret oplysninger i deres egen adoptionssag hos DIA.
Følgende fremgår af de gældende akkrediteringsvilkår mellem Ankestyrelsen
og Danish International Adoption (DIA):
”DIA
skal føre og opbevare sagsjournaler på en sikker måde i
overensstemmelse med Datatilsynets retningslinjer herfor og
sådan, at DIA kan give aktindsigt i journalerne til
adoptionsansøgere og adopterede efter anmodning. DIA skal
opbevare journalerne, så længe som Datatilsynet giver
organisationen tilladelse hertil.
Dette gælder for alle de sagsjournaler, DIA aktuelt opbevarer,
og inkluderer derfor også de adoptionssager, som er behandlet
af Glemte Børn, AC Børnehjælp og DanAdopt. Når
opbevaringspligten ophører, er DIA forpligtet til at overdrage
arkivalierne til Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling
samt at afholde de dermed forbundne udgifter. Ved
overdragelse af arkivalier til Rigsarkivet skal DIA indgå aftale
med Rigsarkivet om offentlig tilgængelighed til de af DIA
overdragede arkivalier.
Aftalen herom skal modsvare arkivlovens regler om
offentlighedens adgang til aktindsigt i offentlige arkiver med
personfølsomme oplysninger.
1
S 10 - 2023-24 - Endeligt svar på S 10: Vil ministeren sikre, at alle adopterede i Danmark har direkte adgang til oplysninger om deres ophav og får udleveret al dokumentation fra Danish International Adoption (DIA)?
2764272_0002.png
De dokumenter og sager, som ikke knytter sig til de konkrete
adoptionssager,
men indeholder generelle oplysninger om DIA’s
og Glemte Børns, AC Børnehjælps og DanAdopts
formidlingsvirksomhed, skal DIA også opbevare, så længe
organisationen eksisterer.”
Ankestyrelsen fører tilsyn med
DIA’s
Post Adoption Service (vejledning, støtte
og rådgivning til adoptivfamilier og adopterede før og efter adoption). Deres
tilsynsforpligtelse går bl.a. ud på at sikre, at de overordnede rammer
understøtter en saglig og etisk forsvarlig bistand, og at DIA følger de
servicemål, der er fastsat for DIA’s
Post Adoption Service.
Forpligtelsen til at sikre oplysningerne om adoptionssagen og dermed
adoptionsforløbet skal understøtte den adopteredes ret til egen historie.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1
Svar på spm. S 774 (samling 2022-23)
Bilag 2
SOU alm. del
svar på spm. 397 (samling 2022-23)
2