Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3997 - almindelige anliggender Bilag 3
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
23/00248
EKN
9. december 2023
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december 2023
Dagsorden for rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december
2023 omfatter bl.a. forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 14.-
15. december, vedtagelse af rådskonklusioner om evaluering af den årlige
retsstatsdialog samt ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogre-
gime. Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orien-
tering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er over-
sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.
Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd
den 14.-15. december 2023 (udkast til konklusioner)
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 skal ud-
kastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. de-
cember 2023 drøftes.
Der bliver tale om en tung dagsorden for Det Europæiske Råd. Først og
fremmest forventes en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine. Her er det
vigtigt, at EU får sendt et klart og utvetydigt signal om fortsat støtte til
Ukraine på alle fronter.
Kommissionens forslag til en revision af EU’s flerårige finansielle ramme
forventes også at komme til at fylde på topmødet. Det er essentielt at
sikre fortsat stabil, forudsigelig støtte til Ukraine.
Dertil forventes en drøftelse af udvidelse og konsekvenser af udvidelse.
Regeringen vil bakke op om at indlede optagelsesforhandlinger med
Ukraine og Moldova.
Det Europæiske Råd vil også drøfte situationen i Mellemøsten. Her er
det særlig vigtigt, at EU taler med én stemme og fremstår som en tro-
værdig partner.
Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23
2
Der forventes også en kort status på de forskellige arbejdsspor på sik-
kerhed og forsvar. Det gælder blandet andet arbejdet med at opskalere
produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri.
Stats- og regeringscheferne vil også gøre status over arbejdet med den
kommende strategiske dagsorden, der forventes vedtaget i juni 2024.
Endeligt forventes en kort drøftelse af migration.
Regeringen deltager aktivt i forberedelserne af topmødet og vil fortsat
frem mod topmødet arbejde for at fremme danske prioriteter.
Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner om evaluering af Rådets
årlige dialog om retsstatsprincippet
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 har det
spanske formandskab lagt op til, at Rådet skal drøfte og vedtage råds-
konklusioner om Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Formand-
skabet har ønsket at benytte evalueringen til at føre dialogen i en mere
struktureret og resultatorienteret retning samt konsolidere dialogen i Rå-
det.
Rådet havde i september en drøftelse af evalueringen af retsstatsdialogen,
og den mulige vedtagelse af rådskonklusioner er en fortsættelse af den
drøftelse.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s
grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. Fra
dansk side vil vi gøre det klart, at vi ønsker at styrke og konsolidere den
årlige dialog. Som det er nu, er det op til det enkelte formandskab, om de
vil tage dialogen videre. Der er desværre enkelte medlemslande, som for-
ventes at ville modsætte sig en styrkelse af dialogen og vedtagelse af til-
strækkeligt ambitiøse rådskonklusioner. Såfremt det ikke lykkes at opnå
enighed, ventes det spanske formandskab at præsentere konklusionerne
som formandskabskonklusioner.
Dagsordenspunkt 8: Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets
sprogregime
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 er den
spanske anmodning om at optage catalansk, baskisk og galicisk som offi-
cielle EU-sprog igen på dagsordenen. Denne gang lægges der op til en
drøftelse og i princippet vedtagelse.
Spanien har dog endnu ikke præsenteret de analyser af forslagets konse-
kvenser, som en bred kreds af medlemslande har efterspurgt, ligesom der
heller ikke har været reelle drøftelser af forslaget på teknisk niveau.
Kommissionen delte dog den 6. december 2023 en
foreløbig
analyse af
Rådsmøde nr. 3997 (almindelige anliggender) den 12. december 2023 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 12/12-23
3
forslagets budgetmæssige aspekter, men den er indtil videre kun baseret
på udgifterne ifm. optagelse af irsk som officielt EU-sprog i 2015. Med
en række forbehold estimerer de et omkostningsniveau på ca. 984 mio.
kr. pr. år for de tre sprog.
Rådets Juridiske Tjeneste er ved at undersøge, om det er muligt at lave
en revidereret og mindre vidtgående tekst end det spanske forslag, som
Rådet kan arbejde videre med.
Det er ikke forventningen, at forslaget eller en revideret udgave vil blive
vedtaget på rådsmødet. Det er fortsat regeringens holdning, at forslaget
skal behandles og analyseres nærmere. Et meget stort flertal af medlems-
lande ligger på samme linje som Danmark.
Dagsordenspunkt: Siden sidst
Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 en betænkning med
forslag om indkaldelse af et konvent mhp. traktatændringer. Forslaget
lægger op til vidtgående reformer på både institutionelle spørgsmål og på
en række politikområder. Blandt forslagene er et fuldt opgør med en-
stemmighed, når Rådet skal træffe beslutninger, og en udvidelse af Eu-
ropa-Parlamentets beføjelser.
Regeringen ser ikke noget behov for traktatændringer. Det er regeringens
vurdering, at det nuværende traktatgrundlag er langtidsholdbart
også i
forhold til udvidelser. Regeringens holdning deles bredt blandt medlems-
landene, og det er vurderingen, at der ikke vil være appetit på traktatæn-
dringer.
Det følger af proceduren for traktatrevision i Traktaten om den Europæ-
iske Union artikel 48, at Rådet skal videresende Europa-Parlamentets
vedtagne forslag til Det Europæiske Råd. Det er en ren procesbeslutning,
som ventes at ske uden drøftelse på miljørådsmødet den 18. december.
Det Europæiske Råd vil ikke skulle forholde sig til spørgsmålet på top-
mødet den 14.-15. december.
Lars Løkke Rasmussen