Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3993 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
2786688_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
23. november 2023
2023 - 13848
amlyni
Indhold
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af
Europas øko-system for produktion af nettonulteknologier
(”forordning om nettonul-industri”) ...........................................................2
1. Resumé.................................................................................................2
Forslag til forordning om forbud mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde på EU-markedet, KOM (2022) 453...................................17
Lovgivningsmæssige konsekvenser
...........................................................26
Økonomiske konsekvenser
........................................................................26
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0002.png
2/33
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af
Europas øko-system for produktion af nettonulteknologier
(”forordning om nettonul-industri”)
2023/0081 (COD)
Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat fra 15. september 2023
markeret med streg i margenen.
1.
Resumé
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. december 2023 forventes Rådet at
vedtage sin endelige generelle indstilling Den generelle indstilling
forventes at stemme overens med danske interesser.
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 fremsat
forslag til en forordning om nettonulindustri (KOM (2023) 161. Forslaget,
der på engelsk hedder Net Zero Industry Act, blev modtaget i dansk sprog-
version d. 2. maj 2023.
For at styrke EU’s markedsandel i den grønne omstilling skal forslaget
bidrage til at fastholde og udvikle grøn industriproduktion i EU. Forudsi-
gelig og forenklet regulering, særligt hurtigere tilladelsesprocesser, skal
understøtte virksomheder, der producerer grønne teknologier og som øn-
sker at etablere sig i EU. Centralt i forslaget står også bedre rammevilkår
for erhvervsmæssig innovation og fremme af EU’s kapacitet til CO2-
injektion i geologiske lagre.
Som del af EU’s grønne industripolitik skal forslaget ses i sammenhæng
med EU-Kommissionens lempede støttemuligheder på statsstøtteområdet.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle og er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Der lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som in-
deholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk grøn
industri og konkurrenceevne i lyset af det globale teknologkapløb. Formå-
let om at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider er et konkur-
renceparameter, som kan styrke EU i det globale teknologikapløb. Øget
miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed i offentlige udbud om
grønne teknologier kan medføre en betydelig konkurrencefordel for euro-
pæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien, som i højere grad vil kunne
konkurrere med virksomheder fra tredjelande. Især modstandsdygtighed
skal være med til at sikre, at forsyning at kritisk grøn teknologi ikke kon-
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
3/33
centreres om enkelte tredjelande. Samtidig arbejder regeringen for at sikre
at forslagets omkostninger i højere grad står på mål med dets formål.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 16. marts 2023 ”Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for
foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af
nettonulteknologier (KOM (2023) 161)”.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering
af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Det
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget kommer som opfølgning på fremsættelsen af EU’s grønne
industripolitik i meddelelsen ”En industriplan for den grønne pagt til den
CO2-neutrale tidsalder (KOM (2023) 62)”, som blev præsenteret den 1.
februar 2023 af Kommissionen. Industriplanen, som der blev udarbejdet
særskilt grund- og nærhedsnotat om, indeholder i alt fire ben, hvor Net Zero
Industry Act primært indfører reguleringsmæssige tiltag for at fremme
kritiske
teknologier,
skabe
forudsigelige
og
forenklede
lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og sikre og bæredygtige
forsyningskæder.
Forslaget indeholder ikke nye tiltag eller støttemuligheder på
statsstøtteområdet, men suppleres af og skal ses i tæt relation til de
reviderede statsstøtteregler i Temporary Crisis and Transition Framework
(TCTF), hvor der er vedtaget midlertidige lempelser i EU's statsstøtteregler
frem til udgangen af 2025 for blandt andet at fremme projekter inden for
grønne teknologier. Derudover har Kommissionen fremsat et nyt forslag til
at målrette EU-midler til strategiske teknologier (STEP).
Forslaget kommer også i lyset af den amerikanske Inflation Reduction Act
(IRA), der har til hensigt at reducere USA's drivhusgasudledninger med 50-
52 pct. i 2030 ift. 2005.
Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse for forslaget.
Kommissionen har 23. marts 2023 præsenteret en delvis behovsanalyse,
som analyserer investeringsbehovet for fem udvalgte teknologier.
Kommissionen præsenterede d. 19. juni 2023 et arbejdsdokument, som
beskriver og forklarer de regulatoriske foranstaltninger foreslået i
forordningen om nettonulindustri.
3. Formål og indhold
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
4/33
Forslaget er sat på dagsordenen til generel indstilling på rådsmødet for
konkurrenceevne den 7. december. Det forventes at den politiske drøftelse
blandt andet vil fokusere på spørgsmålet om, hvorvidt atomteknologi skal
kategoriseres som strategisk teknologi.
Forslagets overordnede formål er at styrke produktionen af teknologier i
EU, som vurderes afgørende for at indfri EU’s klimamål og sikre
modstandsdygtigheden i EU’s energisystem. Konkret foreslås det, at EU-
landene i 2030 skal producere 40 pct. af disse såkaldte
nettonulteknologier, der er påkrævet for at nå EU’s 2030-klimamål.
Forslaget skal bl.a. være med til at sikre:
Forenklet adgang til myndigheder og hurtigere tilladelser
Nye metoder til at bedømme udbud i henhold til bæredygtighed og
modstandsdygtighed
Øget fokus på CO2-injektionskapacitet og -lagring
Bedre rammer for testfaciliteter til innovative teknologier.
Forslaget indeholder en række reguleringsmæssige tiltag for at opnå dette,
jf. nedenfor:
Styrke produktion af net-zero teknologier
Forslaget præsenterer tiltag til forbedrede rammevilkår for såkaldte net-
zero teknologier. Herved forstås teknologier, som vurderes vigtige for den
grønne omstilling. I det oprindelige forslag udpeges otte strategiske net-
zero knologier, som vurderes særligt vigtige og dermed kan opnå særligt
gunstige regulatoriske rammevilkår sammenlignet med de ”ikke-
strategiske” nettonulteknologier. De otte teknologier er: sol, vind, batterier,
varmepumper,
elektrolyseanlæg,
teknologier
til
bæredygtig
biogas/biometan, teknologier til fangst- og lagring af CO
2
,
forsyningsteknologier.
For at blive betragtet som strategisk skal en teknologi opfylde tre eksplicitte
krav: 1) kommerciel modenhed, 2) bidrage til indfrielse af EU’s 2030
klimamål og 3) være særligt udsat for forsyningsvanskeligheder, f.eks. når
EU er afhængig af import fra tredjelande.
Endvidere indeholder forslaget tiltag til at fremme innovative teknologier,
der har potentiale til at bidrage til indfrielse af EU’s klimamål, men som
ikke er markedsmodne til produktion i større skala.
Forenklet adgang til myndigheder (kvikskranke)
For at forenkle virksomheders ansøgningsproces, når der ansøges om
tilladelse til at opføre en produktionsfacilitet inden for forslagets rammer,
pålægges medlemslande at tildele én national kompetent myndighed
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
5/33
ansvaret for at koordinere og facilitere godkendelsesprocessen.
Myndigheden skal være eneste indgang for projektholder under hele
forløbet, indtil en afgørelse foreligger. Denne myndighed omtales som en
’kvikskranke’ (”one-stop-shop”).
Hurtigere tilladelsesprocedurer
Forslaget definerer ligeledes tidslofter for, hvor lang tid det må tage at
godkende tilladelser til at opføre en produktionsfacilitet. For net-zero
teknologier sættes loftet til 12 måneder for produktionsfaciliteter med årlig
kapacitet under 1 GW og 18 måneder for faciliteter med årlig kapacitet over
1 GW. Hvis projektet handler om at udvide allerede eksisterende
produktionsfaciliteter, halveres lofterne.
Tidsfristen kan forlænges med én måned i generelle tilfælde og med seks
måneder, såfremt der er exceptionelle helbreds- eller sikkerhedsrisici for
personale og/eller den generelle befolkning. For projekter, der kræver
miljøvurdering, gælder særlige procedurer. Desuden indeholder forslaget
tiltag, hvor nationale, regionale og lokale myndigheder skal indtænke
opførelse af projekter til produktion af net-zero teknologi i nye
områdeplaner.
Strategisk projekt inden for net-zero teknologi
For projekter, der opererer inden for de i forslaget udpegede otte strategiske
net-zero teknologier, kan projektholder ansøge om betegnelsen ’strategisk
projekt’. Såfremt projektet bidrager til at indfri EU’s klimamål samt
opfylder mindst ét centralt udvælgelseskriterium, skal ansøgningen
godkendes. Ud over produktionsfaciliteter skal medlemsstater også
anerkende projekter til CO
2
-lagring som strategiske projekter, forudsat at
de opfylder en række betingelser.
Forslaget fastsætter også en ramme for, hvordan projektholder i praksis
ansøger om at blive anerkendt som strategisk projekt inden for net-zero
teknologi. Det indebærer, at der i forbindelse med ansøgningen skal leveres
en forretningsplan, der blandt andet vurderer projektets økonomiske
levedygtighed i overensstemmelse med forslagets målsætning om at skabe
kvalitetsjobs. Medlemsstaten skal senest én måned efter ansøgningen have
enten godkendt eller afvist anmodningen.
Såfremt en eller flere adspurgte myndigheder under godkendelsesforløbet
for et strategisk projekt ikke har afgivet svar til ’kvikskranken’ inden for
den gældende frist, tilsiger forslaget, at ansøgningen betragtes som
værende godkendt. Dette gælder dog ikke miljøvurderinger, idet forslaget
eksplicit vurderer, at en sådan ikke kan vurderes automatisk godkendt,
såfremt et svar udestår.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
6/33
For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan medlemsstaterne anvende
støtteordninger og yde administrativ støtte til strategiske projekter. Støtten
skal være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
CO
2
-injektionskapacitet
Forslaget angiver, at der senest i 2030 skal være tilvejebragt en årlig
injektionskapacitet på 50 millioner ton CO
2
i EU. Det vil sige, at EU skal
have både selve kapaciteten til rådighed samt tilstrækkelige anlæg til at
injicere CO
2
’en ned i undergrunden. Ved at fremme foranstaltninger til at
CO
2
kan injiceres i geologiske lagringsfaciliteter skal forslaget være med
til at støtte dekarbonisering af de virksomheder, der udleder mest CO
2
. Til
dette formål skal forslaget skabe større transparens over nationale
lagringskapaciteter og sikre bidrag fra olie- og gasproducenter.
For så vidt angår transparens pålægges medlemsstaterne at offentliggøre
data for arealer, hvor der potentielt kan gives tilladelse til at lagre CO
2
.
Herudover skal medlemsstater forpligte olie- og gasselskaber, som er
aktive på deres territorie, til at offentliggøre geologisk data for tidligere
naturgas- og/eller olielagre. Olie- og gasproducenternes bidrag skal sikres
ved, at virksomhederne pålægges enten at stille en specifik
lagringskapacitet til rådighed eller ved at de lever op til deres andel ved at
indgå aftaler med projektudviklere, der kan tilvejebringe
injektionskapacitet. Kapaciteten er fastlagt ud fra virksomhedernes andel
af EU’s olie- og gasproduktion fra i perioden 1. januar 2020 til 31 december
2023. Medlemsstater skal årligt afrapportere om fremgangen i projekter
vedrørende CO
2
-lagring samt behovet for lagring og nationale
støttemuligheder.
Udbud
Forslaget indeholder regler for, at ordregivende myndigheder med ansvar
for udbud af net-zero teknologier skal give projektet til den tilbudsgiver,
som 1) har det bedste forhold mellem pris og kvalitet samt 2) løfter hensyn
til miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed.
Forslaget fremsætter således nye metoder til at bedømme et udbuds bidrag
til miljømæssig bæredygtighed og modstandsdygtighed. Ordregivende
myndigheder skal vægte positivt (mellem 15 og 30 procent), hvorvidt
tilbuddet bidrager til EU’s modstandsdygtighed inden for produktion af en
net-zero teknologi, hvor EU i høj grad er afhængig af import. Kriteriet om
modstandsdygtighed skal forbedre europæiske producenters muligheder
for at vinde udbud i kraft af, at bud fra lande, der leverer mere end 65 pct.
af det omfattede produkt, kan vægtes ned. Hvis et tilbud bliver mere end
10 procent dyrere, når der tages hensyn til miljømæssig bæredygtighed og
modstandsdygtighed, kan ordregivende myndighed anse omkostningerne
for disproportionale og dermed undlade at lægge vægt på kriterierne.
Reglerne gælder udbud over EUR 25 mio. (ca. 186 mio. kr.).
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
7/33
Færdigheder
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen skal støtte oprettelsen af
akademier for at udvikle læringsprogrammer, som kan styrke kompetencer
inden for net-zero teknologier. Disse akademier skal have særligt fokus på
at modvirke stereotyper og arbejde for at aktivere kvinder samt unge uden
tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover skal akademierne bidrage til at
styrke anerkendelsen af kvalifikationer.
Innovation
Medlemsstater kan som følge af forslaget etablere såkaldte
reguleringsmæssige sandkasser for at fremme innovation, udvikling og test
af net-zero teknologier. Sandkasserne har det formål at tillade
virksomheder at afprøve forskellige innovative teknologier, metoder og
produkter inden for afgrænsede områder. Særligt for små- og mellemstore
virksomheder skal medlemsstater sikre prioriteret adgang til regulatoriske
sandkasser, øge kendskabet til disse og opsætte dedikeret kommunikation
omkring mulighederne i sandkasserne.
Medlemsstater opfordres desuden til, at sandkasser implementeres på tværs
af grænser for at øge synergien i EU. De nærmere omstændigheder for
regulatoriske sandkasser fastlægges i en kommende gennemførelsesretsakt.
Tværgående koordination
Der oprettes en koordinerende enhed, ’Platformen for net-zero teknologi i
Europa’ med deltagelse fra medlemsstaterne og Kommissionen.
Platformen skal koordinere medlemsstaters indsatser, rådgive
Kommissionen og overvåge effekten af forslagets tiltag og få en rolle i
samarbejdet med tredjelande om forsyningskæder. Platformen har dog ikke
beføjelser til at pålægge medlemsstater konkrete forpligtelser. Der kan
desuden oprettes specifikke undergrupper under platformen til at håndtere
specifikke problemstillinger inden for hver teknologi, som forslaget
vedrører.
Andre bestemmelser
Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede
beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Forordningen giver Kommissionen
beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at
give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anvendelse af
forordningen og delegerede retsakter. Kommissionen skal tre år efter
forslagets ikrafttræden evaluere forslaget samt hver tredje år herefter. Denne
evaluering skal vurdere, hvorvidt målene er indfriet og har haft de tilsigtede
effekter.
Forslaget indeholder ændringer i forordning (EU) 2018/1724 om oprettelse
af en fælles digital oplysningsportal. Ændringerne tilføjer overordnet de
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0008.png
8/33
definitioner og termer, der bruges ift. nettonulteknologier, og sikrer at den
digitale portals omfatter begreberne fra indeværende forslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiudvalget (ITRE)
det ledende udvalg på forordningen om nettonulindustri. EP’s reviderede
forslag fjerner distinktionen mellem ’almindelige’ net-zero teknologier og
’strategiske’ net-zero teknologier og samler alle teknologier i en kategori.
Dette betyder, at projekter inden for alle teknologier kan ansøge om status
som strategisk projekt, en betegnelse der giver yderligere fordele for
projektet, herunder i kobling til den europæiske platform for strategiske
teknologier (STEP). ITRE foreslår yderligere at sænke produktionsmålet
til 25% i 2030, forkorte de foreslåede lofter over myndighedsbehandling til
hhv. 9 og 12 måneder i stedet for 12 og 18 måneder, samt at medlemsstater
allokerer minimum 25% af den nationale indtægt fra EU’s
emissionshandelssystem til indfrielsen af forordningens mål. Fsva. udbud,
foreslås at indføre en række nye tiltag Forpligtelser om at olie- og
gasselskaber skal tilvejebringe CO2-injektionskapacitet fastholdes.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at udfordringerne med at accelerere udrulningen af
nettonulteknologier, øge produktionskapaciteten, sikre tilstrækkeligt
kvalificeret arbejdskraft og forebygge strukturelle afhængigheder
nødvendiggør foranstaltninger på EU-plan. Kommissionen vurderer
endvidere, at handling på EU-plan er med til at begrænse (eller helt undgå)
en fragmenteret indsats i EU, statsstøttekapløb og sub-optimale nationale
løsninger.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør
ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere
energikrisen i EU, og dels at adressere EU’s strukturelle udfordringer inden
for produktion af grøn teknologi og undgå forsyningsvanskeligheder til den
grønne omstilling. Derfor vurderer regeringen på det foreliggende grundlag,
at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for
produktionsfaciliteter eller reguleringsmæssige sandkasser for net-zero
teknologier. Der findes ej heller specifikke danske lofter over behandlingstid
til ansøgningsprocesser, krav til olie- og gasproducenter om at lagre CO
2
eller
øvrige specifikke juridiske rammer for områder indeholdt i forslaget.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0009.png
9/33
Der findes dog dansk lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder
specifikke krav til net-zero teknologier, men fastsætter regler om eksempelvis
udbud, planlægning og på tilladelsesområdet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk
ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der
er behov for at supplere med nationale regler i forbindelse med den
konkrete udmøntning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagets administrative tiltag medfører statsfinansielle omkostninger.
Det gælder blandt andet udgifter til oprettelse af og årsværk til oprettelsen
af en ”one-stop-shop” til godkendelse af produktionsfaciliteter,
administration af strategiske projekter, oprettelse, tilsyn og drift af
regulatoriske sandkasser. Det skønnes med betydelig usikkerhed på det
foreliggende grundlag, at udgifter hertil kan udgøre ca. 16 mio. kr. årligt
afhængigt af i hvilket omfang Danmark ønsker at gøre brug af
mulighederne i forslaget. Udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører
statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf.
budgetvejledningen.
Ift. udbud så vil forslagets model om tildelingskriterier overordnet medføre
meromkostninger, der fordyrer den grønne omstilling på grund af højere
priser og administrative omkostninger i form af nye byrdefulde opgaver for
offentlige indkøbere, der kan medføre stigende takster hos
forsyningsselskaber eller DUT-krav fra kommuner og regioner. Hertil kan
tildelingskriterier forlænge udbuds- og tildelingsprocessen samt øge
procesrisiko for bl.a. klagesager og dermed forsinke den grønne omstilling,
fordi det vil være op til den enkelte myndighed at anvende
tildelingskriterierne i praksis, hvilket kan gøre, at tilbudsgiver vil stille
spørgsmål tegn ved vurderingen og potentielt klage. Det er forbundet med
betydelig usikkerhed at estimere meromkostninger forbundet ved
tildelingskriterier, da det i høj grad vil afhænge af den konkrete
implementering.
Forslagets bestemmelser om CO2-injektionskapacitet forventes at medføre
statsfinansielle udgifter, idet en nettoudgift for de danske
kulbrinteproducenter vil medføre et nedsat selskabsskatteprovenu og
eventuelt også påvirke provenuet fra kulbrinteskatten. De
samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark kan på nuværende
tidspunkt ikke vurderes, da mange forhold fortsat er uafklarede.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0010.png
10/33
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Formålet med at forenkle regler og reducere sagsbehandlingstider kan
fremskynde opskalering af produktionsindustrier i EU og gøre det mere
attraktivt for grønne virksomheder at placere sig i EU i lyset af den
intensiverede globale konkurrence inden for grøn omstilling og
teknologikapløbet mellem USA og Kina.
De nye udbudsregler om miljømæssig bæredygtighed og
modstandsdygtighed ventes desuden at kunne medføre en betydelig
konkurrencefordel for europæiske virksomheder, fx vindmølleindustrien,
som i højere grad vil kunne konkurrere med virksomheder fra tredjelande i
offentlige udbud.
Fsva. CO2-injektionskapacitet forventes forslagets bestemmelser at
medføre betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser for specifikt olie-
og gasvirksomheder, da disse vil være forpligtede til at tilvejebringe
forslagets samlede målsætning om CO2-injektionskapacitet.
Forslaget ventes også at kunne medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv. Omfanget af de samlede administrative konsekvenser er
på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere, særligt fordi den
konkrete udmøntning af forslagets krav endnu ikke kendes, og fordi de
samlede administrative konsekvenser afhænger af udformningen af
kommende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Det vurderes
dog umiddelbart at forslaget kan medføre administrative konsekvenser
over 4 mio. kr.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere
modstandsdygtigt europæisk økosystem for grønne teknologier, skabe
stabile forsyningskæder hertil samt øge EU’s egenproduktion af grønne
teknologier og dermed mindske afhængigheden fra tredjelande til gavn for
borgere, forbrugere, klimaet og samfundet som helhed.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11. april 2023.
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Offshore, Danske Maritime,
Danske Rederier, Finans Danmark, Green Power Denmark,
Ingeniørforeningen (IDA), Landbrug & Fødevarer og Lederne.
Dansk Arbejdsgiverforening
DA ser positivt på, at Kommissionen lægger op til at omskoling og
opkvalificering skal spille en afgørende rolle for at sikre, at arbejdsstyrken er
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
11/33
klædt på til de nye jobs, som den grønne og digitale omstilling vil kræve. DA
bakker op om at sætte målrettet ind for at øge kvinders og unges deltagelse
på arbejdsmarkedet samt forslagets fokus på at anerkende kompetencer på
tværs af medlemsstater samt uden for EU.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv støtter op om Kommissionens forslag til at styrke den grønne
industri i Europa. Dansk Erhverv er generelt af den holdning, at der er behov
for at trimme og strømline de regulatoriske krav og myndighedstilladelser på
tværs af EU. Dansk Erhverv pointerer, at der generelt er behov for, at der
sættes klare krav til deadlines og fremdrift på tværs af alle typer af
erhvervsrettede myndighedstilladelser. Dansk Erhverv påpeger, at forslaget
til Net Zero Industry Act kun sætter krav til myndighedstilladelserne til
etablering af produktionsfaciliteter til grønne løsninger. Imidlertid er
etableringen af nye VE-anlæg såsom sol og vind også udfordret af lange
sagsbehandlingstider. Derfor finder Dansk Erhverv det oplagt, at der også
sættes bindende deadlines for myndighedstilladelser til VE-projekter på tværs
af EU. Dansk Erhverv påpeger behovet for en indsats ift. biosolutions, hvor
det typisk tager seks til otte år at få godkendt nye produkter i EU. Dansk
Erhverv mener derfor, at Net Zero Industry Act bør sikre en mere smidig
proces for nye biologisk baserede produkters vej til markedet, så
godkendelserne i EU ikke tager længere tid end tilsvarende processer i lande
uden for EU.
Dansk Industri
DI er positive over for den fornyede politiske opmærksomhed på EU's
industri- og clean tech konkurrenceevne, men er også bekymret over
omfanget af indgriben i markedet og en mulig skævvridning af det indre
marked. DI finder, at EU skal arbejde systematisk for at sikre europæisk
erhvervsliv ved at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor er det
positivt, at EU-Kommissionen blandt andet fokuserer på at forbedre
investeringssikkerheden og mindske virksomhedernes administrative byrder
i forbindelse med udvikling af clean tech projekter samt på at sikre fri
bevægelse for net-zero teknologier på det indre marked. DI mener videre, at
biosolutions og vandteknologi også bør omfattes som net-zero teknologier.
DI finder det positivt, at forslaget blandt andet fokuserer på hurtigere og
enklere godkendelsesprocedurer. Net Zero Industry Act sammen med
Temporary Crisis and Transition Framework åbner for op for, at
medlemsstaterne får lettere adgang til at uddele statsstøtte. DI mener, at
statsstøtte kan spille en vigtig rolle, hvis det målrettes strategiske indsatser i
en afgrænset tidsperiode, men finder at der samtidig er brug for at skabe lige
vilkår ift. statsstøtte medlemsstaterne imellem, så det indre marked ikke
udfordres unødigt.
Dansk Metal
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
12/33
Dansk Metal deler Kommissionens ønske om at sikre hurtigere
godkendelsesprocesser inden for den grønne omstilling og påpeger at det i
EU kan tage op mod otte år at få godkendt nye grønne projekter. Derfor er det
positivt, at EU nu lægger op til at gøre godkendelsesprocesserne hurtigere og
mere simple. Dansk Metal er også tilfreds med, at danske styrkepositioner
som vindmøller, varmepumper og lagring af CO
2
bliver fremhævet som
strategisk vigtige Net-Zero teknologier, men finder at biosolutions også bør
indgå i strategien, da det er en dansk styrkeposition med flere gode
arbejdspladser.
Danske Maritime
Danske Maritime finder målsætningen om at støtte udviklingen af net-zero
teknologier for at nå i mål med EU's 2030-målsætning om reduktion og 2050-
målsætningen om klimaneutralitet ambitiøs og realistisk. Danske Maritime
bemærker i den forbindelse, at omlægningen til klimaneutral fremdrift i den
maritime industri kræver meget betydelige investeringer.
Dansk Offshore
Dansk Offshore hilser det overordnet velkomment, at EU-Kommissionen
ønsker at fremme fangst og lagring af CO
2
inden for Unionens grænser.
Dansk Offshore deler EU-Kommissionen og Europa-Parlamentets opfattelse
af, at lagring af CO
2
er en afgørende del af løsningen på klimakrisen og finder
det derfor nødvendigt hurtigst muligt at komme op i skala, hvis CCS skal
spille en afgørende rolle i dekarbonisering af det europæiske kontinent. Dansk
Offshore finder dog ikke målene for lagringskapacitet hensigtsmæssige, idet
disse kun forpligter kapacitetssiden af værdikæden, uden at tænke hele
markedet for CO
2
lagring ind, herunder særligt fangst og transport. Hertil
finder Dansk Offshore, at indeværende forpligtelse indeholder stor risiko for
at olie- og gasselskaberne stiller CO
2
-lagringskapacitet til rådighed uden en
konkret markedsefterspørgsel for denne kapacitet.
Danske Rederier
Danske Rederier ser generelt meget positivt på Net Zero Industry Act og
finder det vigtigt at der kommer et positivt europæisk svar som matcher den
amerikanske IRA og øvrige grønne investeringsplaner. Danske Rederier
finder det positivt, at forslaget søger at fremme fangst og lagring af CO2, men
påpeger udfordringer med olie- og gasindustriens forpligtelser hertil. Danske
Rederier stiller sig positiv overfor indførelsen af bestemte tidsrammer for
udviklingen af net-zero teknologi projekter i Unionen. Danske Rederier
bemærker, at Kommissionen lægger vægt på udfordringen med adgang til
kvalificeret arbejdskraft i Net Zero Industry Act – og byder initiativet på Net-
Zero Industry Academy velkommen.
Finans Danmark
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
13/33
Finans Danmark støtter overordnet Kommissionens forslag om at etablere
rammer for at fremme Europas ’Net Zero industry’ som f.eks. vindenergi,
elbiler, solceller, energieffektivisering, CO2-fangst og -lagring. Finans
Danmark er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at få private
finansieringskilder i spil, og at det skal være nemmere og mere attraktivt for
private långivere og investorer at bidrage til finansieringen, hvis
Kommissionens målsætninger skal nås. Finans Danmark understreger
vigtigheden af klare og forudsigelige rammer på lang sigt for at fremme privat
finansiering, herunder hvad der kan investeres i og udlånes til under Net Zero
Industry Act.
Green Power Denmark
Green Power Denmark finder det positivt, at EU-Kommissionen har fremsat
Net Zero Industry Act og ser store erhvervsgevinster forbundet med forslaget.
Green Power Denmark bakker generelt op om arbejdet med at lette
administrative byrder for grønne teknologier, men finder at
myndighedsgodkendelser ikke er et stort problem for opførelsen af
produktionsfaciliteter til hardware til den grønne omstilling i Danmark. Green
Power Denmark mener i stedet, at EU bør fokusere på bedre risikodeling samt
støtte til skaleringen af produktionen af Power-to-X-teknologier. Dette finder
Green Power Denmark er i tråd med Kommissionens behovsanalyse der
følger forslaget, og estimerer et investeringsbehov på 92 mia. EUR inden
2030, hvoraf 16-18 mia. EUR forventes at skulle komme fra offentlige
midler. Green Power Denmark vurderer, at tiltagene i Net Zero Industry Act
ikke er tilstrækkelige for at nå de målsætninger den opstiller. Der er herudover
stort behov for mere arbejdskraft til den grønne omstilling, og uden nok
arbejdskraft med de rette kompetencer, kan udbygningen af vedvarende
energi ikke realiseres. Green Power Denmark mener derfor, at
arbejdskraftområdet bør prioriteres i regeringens og EU’s arbejde med at
styrke rammevilkårene for den grønne energiindustri i Europa. Herunder bør
mulighederne for at styrke virksomhedernes rammer for at kunne hente
arbejdskraft uden for EU’s grænser afsøges.
Ingeniørforeningen
Ingeniørforeningen, IDA bakker op om hovedformålet med Net-Zero
Industry Act omkring, at Europas grønne industrikapacitet i 2030 skal kunne
levere “op mod eller mindst 40 pct.” af den teknologi, der skal til for at nå
EU’s klimamål. I den sammenhæng finder IDA det fornuftigt at opskalere
produktionskapaciteten inden for CO2-reducerende teknologier gennem
blandt andet hurtigere sagsbehandling, styrke rammerne for innovation og
sikre industriens adgang til grønne kompetencer. Den europæiske indsats kan
og skal ikke stå alene. IDA finder det vigtigt, at den danske regering
understøtter Net-Zero Industry Act med en sammenhængende national og
regional indsats inden for blandt andet innovationsområdet og grønne
kompetencer. IDA bakker op omkring at fremme otte udvalgte grønne
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
14/33
teknologier i Europa, både for at skabe europæiske industriarbejdspladser og
sikre en global CO2-reduktion. IDA finder det dog beklageligt, at det ikke er
lykkedes fra dansk side at få vandteknologi, cirkularitet, biosolutions og
energieffektive produkter/teknologier med i retsakten.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer finder det overordnet positivt, at Kommissionens
forslag styrker informationen om forskellige finansieringsmuligheder for
vedvarende energi og andre teknologier, der bidrager til nuludledningsmålet.
Landbrug & Fødevarer finder det dog bekymrende, at Kommissionens
foreslåede forordning kan sætte statsstøttesystemets formål om at sikre lige
konkurrencevilkår under pres. Det bliver i forordningen fremhævet, at
statsstøtte kan være et effektivt middel til at sikre den nødvendige udrulning
af nuludledningsteknologierne. Her vil Landbrug & Fødevarer kraftigt advare
imod at lade statsstøtte være den drivende faktor, og opfordrer til, at man i
udmøntningen af finansieringsretningslinjerne er meget opmærksomme på at
sikre, at der ikke sker en forringelse af konkurrencevilkårene på tværs af EU.
Lederne
Lederne støtter kommissionens forslag om udviklingen af en nettonul-
udledningsindustri i EU-regionen, men understreger vigtigheden af, at der
også formuleres en strategi for grøn opkvalificering af ledere, særligt i små-
og mellemstore virksomheder, da kommissionens forslag vil betyde behov
for og krav om betydeligt kompetenceløft blandt danske ledere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er generelt blevet godt modtaget i Rådet, hvor der har været bred
støtte til formålet om at styrke produktion af grønne teknologier, optimere
administrative rammer, reducere barrierer og tiltrække investeringer. De
centrale knaster i forhandlingerne har været:
- udformningen af bæredygtigheds- og modstandsdygtighedskriterier i
offentlige udbud, hvor der dog har været udbredt enighed om, at den
foreslåede model er meget vanskelig at implementere i praksis.
Medlemslandene har groft sagt kunnet opdeles i to grupper: Dem, der
ønsker et højt ambitionsniveau for krav om bæredygtigheds- og
modstandsdygtighed for at øge forsyningssikkerhed, mens andre har
ønsket større fleksibilitet grundet en bekymring for, at nye krav vil øge
omkostningerne ved den grønne omstilling.
- Forpligtelser for olie- og gasvirksomheder til at tilvejebringe CO2-
injektionskapacitet frem mod 2030. Mange lande har ønsket at indføre
forpligtelser for at sætte en markedsudvikling i gang, mens enkelte
lande, som allerede har aktiviteter i gang, har ønsket at fritage olie- og
gas virksomheder for ikke at forvride markedsudviklingen.
- Listen over strategiske teknologier, hvor flere lande ønsker at
inkludere atomkraft, mens enkelte lande er store modstandere.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
15/33
I forhold til tilladelsestider forventes de generelt fastsatte tidslofter ikke at
være en central knast i forhandlingerne, da der er enighed om behovet for
at sætte skub myndighedsbehandlingen generelt i EU. Men der har været
forskellige holdninger til, om fristerne er realistiske, blandt andet fordi
nogle lande har en føderal struktur, der stiller særlige krav til
implementering.
Den generelle indstilling forventes at tilgodese nogle af de danske prioriteter
i forhandlingerne, herunder i forhold til udbud, CO
2
-injektionskapacitet og
biotech/biosolutions. Derimod er det ikke i tråd med dansk ønske, at listen
over strategiske teknologier er udvidet til at indeholde atomkraft.
10. Regeringens generelle holdning
I lyset af skærpet global konkurrence er det vigtigt at øge indsatsen for at
gøre EU mere attraktivt for grønne virksomheder. Samtidig gør den
geopolitiske virkelighed det nødvendigt at mindske EU’s strategiske
afhængigheder af tredjelande, når det gælder teknologier, der er kritiske for
EU’s energiforsyning og indfrielse af klimamålene. Dette skal dog vejes op
mod risici for, at tiltag, der har til formål at favorisere europæisk produktion
af grøn teknologi, kan fordyre og forsinke den grønne omstilling.
Derfor lægges der op til, at regeringen overordnet støtter forslaget, som
indeholder flere tiltag, der kan få positiv effekt for europæisk og dansk grøn
industri og konkurrenceevne, men arbejder for at sikre at forslagets
omkostninger i højere grad står på mål med dets formål.
Regeringen finder det vigtigt, at anvendelsesområdet begrænses til sektorer
og teknologier, der ud fra en evidens-baseret tilgang vurderes særligt
vigtige for at komme i mål med den grønne omstilling. Regeringen støtter
hertil de otte udpegede strategiske teknologier samt de kriterier
Kommissionen anvender til at udpege disse. Regeringen vil arbejde for, at
forslaget desuden omfatter biosolutions, da teknologien vil kunne
understøtte udviklingen af en potentiel dansk styrkeposition, som samtidig
kan bidrage til at reducere EU’s CO2-udledning. Det vurderes at
biosolutions kan få særligt gavn de regulatoriske sandkasser.
Regeringen bakker op om forslagets fokus på forenklet
myndighedsadgang, da det kan forbedre rammerne for virksomheder, som
ønsker at udvikle eller producere de teknologier, som er omfattet af
forslaget, i EU. Til det formål kan oprettelsen af en national kvikskranke
bidrage til at gøre ansøgningsprocesser mere simple og effektive og være
med til at mindske byrder for virksomheder og gøre det mere attraktivt for
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0016.png
16/33
grønne produktionsindustrier at placere sig i EU i lyset af det globale
teknologikapløb.
Regeringen vurderer, at krav til offentlige udbud bør indrettes, så de i
højere grad bruges til at opnå klimamålsætningerne. Det vurderes, at
formålet
om
at
fremme
miljømæssig
bæredygtighed
og
modstandsdygtighed er vigtigt, men at det bør opnås mere
omkostningseffektivt og mindre byrdefuldt ved for eksempel EU-fastsatte
tekniske specifikationer i form af mere simple og operationelle
minimumskrav. Særligt krav om vægtning af produkter fra enkelte
tredjelande kan have handelspolitiske konsekvenser og bør håndteres
ensartet i EU gennem en harmoniseret tilgang.
Regeringen støtter et styrket fokus i EU på CO2-injektionskapacitet, men
vurderer, at forslagets ambition bedre kan indfries gennem forbedrede
rammevilkår og incitamenter til at oprette frivillige aftaler med transport-
og injektionsoperatører uafhængigt af branchetilhørsforhold, frem for
forpligtelser til en enkelt branche. Samtidig bør vejen til målet løfte hele
værdikæden for fangst, transport og lagring af CO2 for at mindske risikoen
for tomme lagre. Såfremt forpligtelsen for olie- og gasselskaber bortfalder
og EU-målet fastholdes, må det ikke føre til, at forpligtelsen i stedet
pålægges medlemsstater i form af nationalt bindende mål.
Slutteligt er det ift. fremme af teknologier positivt, at forslaget sætter fokus
på arbejdskraft med oprettelsen af europæiske akademier, der skal udvikle
læringsprogrammer for at styrke kompetencer inden for de omfattede
teknologier. Det er dog vigtigt, at det samtidig fremgår tydeligt, at
uddannelse er national kompetence.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
17. maj 2023. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg 26. maj 2023. Teknisk
gennemgang af forslaget blev afholdt 7. juni 2023 for Folketingets
Europaudvalg. Forhandlingsmandat blev indhentet 25. september 2023.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0017.png
17/33
Forslag til forordning om forbud mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde på EU-markedet, KOM (2022) 453.
Revideret udgave af grund og nærhedsnotat af d. 16. november 2022.
Ændringer er markeret med streg i margenen.
1.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. september 2022 fremsat et forslag til
forordning om forbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde på EU-
markedet. Forordningen supplerer eksisterende og kommende
sektorspecifikke due diligenceregler samt det kommende horisontale direktiv
om due diligence for bæredygtighed.
Forslaget har til formål at bekæmpe tvangsarbejde ved at forbyde produkter
fremstillet ved brug af tvangsarbejde.
Forslaget vil forbyde, at produkter fremstillet helt eller delvist ved
tvangsarbejde bringes i omsætning og gøres tilgængelige på det indre marked
samt eksporteres. Forbuddet vil gælde både for EU-fremstillede produkter til
indenlandsk forbrug samt importerede produkter. Det vil være op til
medlemsstatens kompetente myndigheder at påvise, hvorvidt tvangsarbejde
er blevet anvendt i forbindelse med fremstilling af et produkt, for at der kan
udstedes et forbud. Udvælgelsen af tilsynet skal følge en risikobaseret tilgang
i vurderingen af, hvorvidt der er en sandsynlighed for overtrædelse af
forbuddet. Fastslår myndigheden, at et produkt er fremstillet ved brug af
tvangsarbejde, må det ikke sælges i eller eksporteres fra EU og skal
tilbagetrækkes fra det indre marked.
Forslaget forventes at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser ifm.
udstedelsen af de nødvendige beføjelser til den kompetente nationale
myndighed. Forslaget vil i den forbindelse medføre statsfinansielle
konsekvenser. Derudover kan der være begrænsede administrative
konsekvenser for danske virksomheder. Der foreligger ingen
konsekvensanalyse bag forslaget.
Regeringen anser eliminering af tvangsarbejde som en grundlæggende
forpligtelse, som Danmark støtter fuldt op om, og som er en integreret del af
den bæredygtige omstilling. På den baggrund støtter regeringen forslagets
ambition om, at der ikke skal være anvendt tvangsarbejde i produkter på det
indre marked.
Regeringen støtter, at der udarbejdes fælleseuropæiske regler, der
rammesætter indsatsen ift. det indre marked mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde og er WTO-medholdelige. Det vil dog være essentielt, at
reglerne reelt bidrager til at forebygge og bekæmpe tvangsarbejde, og at
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0018.png
18/33
de i praksis er håndterbare for virksomheder og kan håndhæves af
myndighederne. Desuden er det vigtigt, at der er en effektiv koordineret
informationsdeling og håndhævelse på tværs af medlemsstaterne.
2.
Baggrund
Kommissionen præsenterede den 14. september 2022 sit forslag til forordning
om forbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde på EU-markedet.
Den danske sprogversion blev modtaget den 5. oktober 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 114 om harmonisering af
det indre marked og artikel 207 om ensartede principper for den fælles
handelspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Initiativet blev første gang bebudet af kommissionsformand Ursula von der
Leyen i hendes tale om Unionens tilstand den 15. september 2021. De
generelle elementer for forslaget blev fastlagt den 23. februar 2022 i
Kommissionens Meddelelse om anstændigt arbejde på verdensplan (KOM
(2022) 66) og skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til direktiv
om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD)
fremsat samme dag.
Ifølge EU-traktaterne er EU forpligtet til at fremme menneskerettighederne,
herunder også arbejdstagerrettighederne bl.a. igennem forpligtelsen til at
fremme anstændigt arbejde. Desuden forbyder EU’s charter for
grundlæggende rettigheder, art. 5. stk. 2, tvangsarbejde. Kommissionen har i
den henseende meddelt, at forslaget til forordning om forbud mod produkter
fremstillet ved brug af tvangsarbejde samt CSDDD-direktivforslaget er
prioriteter på EU’s menneskerettighedsdagsorden.
Forordningen skal bygge videre på eksisterende og allerede fremsatte
horisontale og sektorspecifikke EU-initiativer om due diligence, herunder
særligt CSDDD-direktivforslaget og direktivet om virksomheders
bæredygtighedsrapportering (CSRD). Derudover skal forordningen bygge på
eksisterende og kommende horisontale systemer for udveksling af
information i forbindelse med markedsovervågning og toldkontrol, herunder
informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning
(ICSMS), som er oprettet ved markedsovervågningsforordningen, og
forordningsforslaget om en kvikskranke (”single window”) på toldområdet.
3.
Formål og indhold
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 7. december 2023 forventes, at
formandskabet vil fremsætte en fremdriftsrapport for forslaget. Sagen
forelægges til forhandlingsoplæg den 1. december 2023.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
19/33
Kommissionen begrunder nødvendigheden af forslaget med, at
tvangsarbejde til trods for internationale forpligtelser om at udrydde
tvangsarbejde inden 2030 (FN’s Verdensmål) stadig er udbredt.
Kommissionen fremhæver i sin begrundelse et estimat fra Den
Internationale Arbejdsorganisation (ILO), som vurderer, at der på globalt
plan er 27,6 millioner mennesker, der befinder sig i en situation med
tvangsarbejde.
Forslaget skal forbyde anbringelse og tilgængeliggørelse af produkter
fremstillet ved brug af tvangsarbejde, herunder også børnearbejde, på EU-
markedet samt eksport af sådanne produkter ud af EU. Forslaget omfatter
alle produkter — både EU-fremstillede til indenlandsk forbrug samt
importerede produkter, uden at være særligt rettet mod bestemte
erhvervsdrivende, virksomheder eller erhvervsgrene.
Konkret betyder dette et forbud mod at bringe produkter i omsætning,
tilgængeliggøre produkter på EU-markedet eller eksportere produkter ud af
EU, hvor produktet i sin helhed er produceret ved tvangsarbejde, eller hvor
dele af produktet er udvundet, høstet, produceret eller fremstillet ved
tvangsarbejde, inklusive ifm. bearbejdning eller forarbejdning af produktet
på noget stadie i leverandørkæden.
Anvendelsesområde
Idet formålet med forordningen er at forbyde alle produkter fremstillet ved
tvangsarbejde, er alle erhvervsdrivende, uanset virksomhedsstørrelse eller
type, som på det indre marked markedsfører, importerer eller eksporterer
sådanne produkter, omfattet af reglerne. Forslaget omfatter dermed også
produkter der indgår i eventuelle offentlige indkøb. Kommissionen er
opmærksom på, at SMV’er ikke nødvendigvis har samme muligheder og
ressourcer som de store virksomheder for så vidt angår egenkontrol af
processer og værdikæder. Proportionalitetshensyn mht. SMV’er er derfor
tænkt ind ifm. håndhævelsen ved, at myndigheder skal fokusere sin kontrol,
hvor risikoen for tvangsarbejde er mest fremtrædende, og hvor man vil få
størst gennemslagskraft. Kommissionen forventer, at dette hensyn vil
resultere i en kontrol af de største virksomheder i de første led af EU-
værdikæden fx importører, producenter og produktleverandører.
Risikobaseret tilsyn
Forslaget lægger op til, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal
identificere potentielle overtrædelser af loven ved at følge en risikobaseret
tilgang. Det vil sige, at myndigheden indledningsvis, og på baggrund af al
tilgængelig information, skal vurdere, hvorvidt der er en sandsynlighed for,
at en eller flere erhvervsdrivende overtræder reglerne. Information om
erhvervsdrivendes potentielle overtrædelse af forbuddet kan komme i form
af varsling fra fysiske og juridiske personer, Kommissionens database med
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
20/33
oversigt over risikoområder eller risikoprodukter, information og
afgørelser fra andre medlemsstater eller information fra andre relevante
myndigheder om, hvorvidt en erhvervsdrivende er omfattet af og udøver
due diligence på tvangsarbejde i overensstemmelse med nationale- eller
EU-due diligence-regler.
Den kompetente myndighed skal fokusere sin indledende undersøgelse på
de erhvervsdrivende, der er involveret i de trin i værdikæden, der er så tæt
som muligt på, hvor risikoen for tvangsarbejde sandsynligvis vil opstå.
Forslaget omfatter alle varer uanset den erhvervsdrivendes størrelse, dog
skal den kompetente myndighed i sin udvælgelse tage højde for de
erhvervsdrivendes størrelse og økonomiske ressourcer, mængden af de
pågældende produkter samt omfanget af formodet tvangsarbejde.
Finder den kompetente myndighed en begrundet mistanke om, at der kan
være sket en overtrædelse af forbuddet, skal de foretage en undersøgelse af
sagen. Konkluderes der på baggrund heraf, at der er tale om et produkt
fremstillet ved brug af tvangsarbejde, vil den eller de pågældende
involverede erhvervsdrivende blive pålagt at trække produktet tilbage og
bortskaffe det.
Indledende fase af undersøgelserne
En egentlig undersøgelse af forholdene indledes alene efter en vurdering af
al tilgængelig information, herunder information fra den pågældende
erhvervsdrivende. Den kompetente myndighed skal indledningsvist
anmode den erhvervsdrivende, der er genstand for vurderingen, om at
redegøre for dens due diligence-processer, dvs. foranstaltninger, der er
truffet for at forebygge, afbøde eller standse risici for tvangsarbejde i den
erhvervsdrivendes egen drift eller i værdikæden relateret til det pågældende
produkt.
Due diligence i forbindelse med bæredygtighed er en metode, der kan
reducere den erhvervsdrivendes risiko for, at tvangsarbejde kan forbindes
med den erhvervsdrivendes egen drift eller værdikæde. Den
erhvervsdrivendes due diligence kan være baseret på;
a) gældende EU og national ret om due diligence samt regler om
gennemsigtighed ifm. tvangsarbejde;
b) retningslinjer fra kommissionen vedr. tvangsarbejde;
c) internationale retningslinjer fx fra OECD, ILO eller FN;
d) en hvilken som helst anden due diligence ifm. tvangsarbejde.
En effektiv implementering af due diligence vil kunne bidrage til
afgørelsen af, hvorvidt den kompetente myndighed i sin indledende
undersøgelse finder, at der er en begrundet mistanke for overtrædelse af
forbuddet. Finder den kompetente myndighed, at den pågældende
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
21/33
erhvervsdrivende har foretaget due diligence på en måde, der minimerer,
forebygger eller standser risici for tvangsarbejde, foretages der ikke en
yderligere dybdegående undersøgelse af produkterne og den
erhvervsdrivende.
Undersøgelse
I tilfælde, hvor der i den indledende fase af en undersøgelse fastslås en
begrundet mistanke for overtrædelse af forbuddet, indleder den kompetente
myndighed en undersøgelse af de pågældende produkter og den
erhvervsdrivende. De eller den erhvervsdrivende, der er underlagt
undersøgelsen, skal informeres om, at der indledes en undersøgelse,
baggrunden herfor, hvilke produkter det angår samt muligheden for at
indsende yderligere information, som kan oplyse sagen. Erhvervsdrivende
er forpligtet til at indsende enhver relevant information, herunder
information om producent og leverandørforhold ved direkte anmodning fra
den kompetente myndighed.
Ud over information fra den indledende undersøgelse samt fra de
pågældende erhvervsdrivende har den kompetente myndighed mulighed
for at foretage nødvendig kontrol og inspektion, herunder undersøgelser i
tredjelande, såfremt der er indhentet godkendelse fra den pågældende
erhvervsdrivende, og de udenlandske myndigheder ikke gør indsigelser
efter en officiel underrettelse.
Det er op til den kompetente myndighed at bevise, at tvangsarbejde har
fundet sted ifm. fremstilling af produkterne. Kan myndigheden bevise, at
der er tale om en overtrædelse af forbuddet, skal der vedtages afgørelse om:
1. forbud mod at gøre produkterne tilgængelige på det indre marked
samt eksportforbud;
2. påbud om tilbagetrækning af produkterne på det indre marked
(gælder ikke tilbagekaldelse af produkter fra forbrugeren), samt
3. påbud om at destruere produkterne jf. EU -og nationale regler.
Fastslår den kompetente myndighed, at et produkt er fremstillet ved brug
af tvangsarbejde, må det ikke sælges i EU eller eksporteres fra EU. Er
produktet allerede på markedet, vil den pågældende erhvervsdrivende blive
påkrævet at trække det tilbage. Den erhvervsdrivende vil også blive
påkrævet at bortskaffe produktet og dække omkostningerne forbundet
herved. Konsekvenserne af afgørelsen forventes af Kommissionen at have
en afskrækkende virkning og fungere som incitament for de
erhvervsdrivende til at overholde loven. Følger en erhvervsdrivende ikke
en beslutning i henhold til denne forordning, vil denne blive underlagt
sanktioner i henhold til national lovgivning.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
22/33
Den kompetente myndighed har også mulighed for at fastslå en
overtrædelse af forbuddet i tilfælde, hvor det ikke er muligt at indhente
information direkte fra den pågældende erhvervsdrivende. Overtrædelsen
skal i sådanne tilfælde fastslås på baggrund af al anden tilgængelig
information.
Hvor den kompetente myndighed ikke kan bevise, at tvangsarbejde har
fundet sted ifm. fremstilling af produktet, afsluttes undersøgelsen. Enhver
afgørelse af en stats kompetente myndighed skal anerkendes og håndhæves
af de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. Kompetente
myndigheder skal koordinere med nationale arbejdstilsyn og retlige og
retshåndhævende myndigheder.
Oplysninger modtaget ifm. undersøgelser skal ved anmodning behandles
fortroligt. En ikke-fortrolig opsummering af informationen skal vedlægges
anmodningen. Mulighed for fortrolighed hindrer ikke Kommissionen i at
offentliggøre generelle oplysninger om sagen, såfremt oplysningerne ikke
afslører anmoders identitet.
Toldkontrol
Afgørelser om overtrædelser af forbuddet skal af de kompetente
myndigheder kommunikeres til toldmyndighederne, som skal kontrollere
varerne ved grænsen. Kontrolforanstaltningerne er opdelt i suspension,
beslutning om overgang til fri omsætning og bortskaffelse.
Identificerer toldmyndigheden et produkt, som kan være omfattet af en
afgørelse, suspenderes produktet, og den relevante kompetente myndighed
underrettes herom. Bekræfter den kompetente myndighed, at produktet er
fremstillet ved brug af tvangsarbejde, afvises frigivelse til fri omsætning,
og produktet skal herefter bortskaffes. Bekræftelsen af den kompetente
myndighed skal ske inden fire arbejdsdage, og skal umiddelbart
kommunikeres ud igennem den eksisterende kommunikationsplatform
ICSMS
1
. Afvises det, at produktet er fremstillet ved tvangsarbejde, eller
overholder den kompetente myndighed ikke fristen på fire arbejdsdage,
overgår produktet til fri omsætning. Ved letfordærvelige produkter er
fristen to dage.
Informationssystem og samarbejde på tværs af medlemsstater
Kompetente myndigheder, toldmyndigheder og Kommissionen skal have
adgang til ICSMS. Toldmyndighederne benytter ICSMS til
kommunikation indtil Kommissionen har forbundet de nationale
Single
Window Environments for told
med ICSMS via EU CSW-CERTEX.
I tilfælde, hvor to eller flere medlemsstater indleder undersøgelser af de
samme produkter eller de samme erhvervsdrivende, vil den ledende
myndighed være den, der først informerede herom i ICSMS til
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0023.png
23/33
Kommissionen og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.
Inden indledning af en undersøgelse skal myndigheden – via ICSMS –
kontrollere, om andre myndigheder undersøger det samme produkt eller
den samme erhvervsdrivende. Hvor der er identificeret en ledende
myndighed, skal de øvrige myndigheder dele al relevant materiale med den
ledende myndighed samt undgå at starte en separat undersøgelse.
Koordination og samarbejde mellem medlemsstaterne struktureres
derudover ved oprettelse af et
EU-netværk mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde.
Netværket skal være repræsenteret af de kompetente
myndigheder og Kommissionen. Toldmyndighederne inddrages alene ved
behov.
Netværkets overordnede formål er at strømline medlemsstaternes
håndhævelse af forordningen.
Database og vejledning
Kommissionen skal yde vejledning til de erhvervsdrivende, bl.a. ved at
oprette en database med oversigt over produkter og geografiske områder,
hvor der er risiko for tvangsarbejde. Databasen skal være offentlig
tilgængelig inden for 24 måneder efter forordningens ikrafttrædelse.
Kommissionen skal også udvikle en due diligence-vejledning med fokus
på risiko for tvangsarbejde samt oprette en liste over offentligt tilgængelig
information, der er relevant i forbindelse med offentlige myndigheders
gennemførelse af forordningen.
Forslaget har finansiel virkning for EU-budgettet for samlet ca. 9 mio. euro
i den igangværende flerårige finansielle ramme (MFF). Forslagets
finansielle konsekvenser for EU-budgettet vil blive dækket af de disponible
ressourcer i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 via
omprioritering. Omprioriteringen sker primært inden for indre marked-
programmet under budgetkategori 1 og Eksterne handelsforbindelser og
bistand til handel under budgetkategori 6, hvor der i alt vil blive omfordelt
midler for ca. 4,3 mio. euro til forslaget i perioden 2024-2027. Herudover
vil der under budgetkategori 7 blive omfordelt ca. 4,7 mio. euro til
administrationsudgifter. Idet finansieringen findes via omprioritering, er
der ikke merudgifter for Danmark over EU-budgettet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF 294) medlovgiver. Forordningen behandles i udvalget for det indre
marked (IMCO) og udvalget for international handel (INTA).
Af EP’s reviderede forslag fremgår bl.a. ønske om, at forslaget skal baseres
på en såkaldt omvendt bevisbyrde, så det vil være op til virksomhederne at
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0024.png
24/33
demonstrere, at der ikke er anvendt tvangsarbejde i produkter fra bestemte
geografiske områder og økonomiske zoner. Parlamentet lægger derudover
op til, at Kommissionen skal have en større rolle i håndhævelsen af
forslaget og kan foretage egne undersøgelser. Der lægges desuden op til at
udvide definitionen af tvangsarbejde. Endelig lægger Parlamentet vægt på,
at genopretning skal være en forudsætning for, at produkter kan
genindføres på det indre marked. Positionen blev vedtaget på plenarmøde
i Parlamentet d. 8. og 9. november 2023
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at det er nødvendigt med fælles europæisk lovgivning
om forbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde for at sikre en stærk
og ensartet håndhævelse på området og for at sikre den fri bevægelighed af
varer på det indre marked. Vedtager medlemsstaterne nationale love på
området, er der ifølge Kommissionen risiko for, at reglerne vil afvige fra
hinanden og dermed føre til risiko for en fragmentering af det indre marked.
Det følger heraf, at afvigelser i medlemsstaternes lovgivninger, for så vidt
angår anbringelse og tilgængeliggørelse af produkter fremstillet med
tvangsarbejde på landes nationale markeder, kan risikere at skabe
forvridninger på det indre marked såvel som ubegrundede barrierer for
produkters fri bevægelighed.
Kommissionen fremhæver, at risici forbundet med tvangsarbejde i de
erhvervsdrivendes værdikæder ofte har virkninger på tværs af landegrænser
og kan række ind i flere EU-medlemsstater og/eller tredjelande. Dette
understreger ifølge Kommissionen behovet for en fælles tilgang på tværs af
EU med retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for erhvervsdrivende, der
opererer på tværs af det indre marked og uden for grænserne.
Kommissionen anslår, at medlemsstaters nationale lovgivning på området
ikke vil være tilstrækkelige eller effektive i forhold til at håndhæve loven, og
at selve formålet bag lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opnås ved
lovgivning og håndhævelse på medlemsstatsniveau. Er håndhævelsen mindre
stringent i nogle dele af EU, skabes der svage områder, som ikke kan beskytte
de offentlige interesser, og der skabes urimelige handelsbetingelser.
Kommissionen anslår således, at håndhævelsesindsatsen skal være ensartet i
hele EU for at få den ønskede effekt.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Straffelovens § 262 a
Menneskehandel herunder, menneskehandel til tvangsarbejde er efter
omstændighederne strafbart, jf. straffelovens § 262 a, og straffes med fængsel
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
25/33
indtil ti år. Menneskehandel er i straffelovens § 262 a defineret i tråd med
FN’s Palermoprotokol, og strafferammen er fastsat i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af
menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Derudover er
menneskeudnyttelse efter omstændigheder strafbart efter straffelovens § 262
b, hvorefter den, der ved udnyttelse af bl.a. en persons betydelige økonomiske
eller personlige vanskeligheder rekrutterer, transporterer, overfører, huser
eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst
urimelige forhold straffes med fængsel indtil 6 år.
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder
Den danske stat har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer for Multinationale
Virksomheder. I medfør af disse retningslinjer har Danmark oprettet en
mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, der kan
behandle klager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer,
herunder sager vedrørende tvangsarbejde i virksomheders egen drift eller i
værdikæden. Overtrædelsen skal være begået i Danmark eller af danske
offentlige eller private virksomheder, myndigheder, organisationer eller deres
forretningsforbindelser. Finder Mæglings- og klageinstitutionen, at der er sket
overtrædelse, kan institutionen alene udtale kritik af den indklagede.
Internationale forpligtelser
Danmark har ratificeret ILO konventionerne 29, 105 og senest i 2018
Protokollen til Konvention nr. 29 angående tvunget eller pligtmæssigt
arbejde. Hensigten med ILO’s protokol er at afhjælpe mangler i
gennemførelsen af konvention nr. 29 og at gøre fremskridt, når det gælder at
forebygge tvunget eller pligtmæssigt arbejde, herunder menneskehandel til
tvangsarbejde samt at beskytte og yde erstatning til ofre for tvangsarbejde.
Idet konvention nr. 29 allerede i 1932 blev ratificeret, er denne for lang tid
siden gennemført i dansk lovgivning. Gennemførelsen har især været knyttet
op omkring kriminaliseringen af tvangsarbejde.
Sidenhen er indsatsen mod tvangsarbejde blevet suppleret af handlingsplaner
til bekæmpelse af menneskehandel.
Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
Den danske indsats til bekæmpelse af menneskehandel, herunder
menneskehandel til tvangsarbejde, har siden 2002 været forankret i
tværministerielle handlingsplaner. Den nuværende handlingsplan gælder for
2022-2025. Center mod Menneskehandel (CMM), som blev etableret i 2007,
giver tilbud om bistand og støtte til ofre for menneskehandel i Danmark.
Derudover indsamler og formidler CMM viden og data om menneskehandel
både til relevante aktører og den bredere offentlighed samt tilbyder
opkvalificering af relevante aktører.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0026.png
26/33
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes at indebære lovgivningsmæssige konsekvenser. En
vedtagelse af forslaget vil forventeligt stille krav om etablering af en eller
flere kompetente myndigheder ved lov, der skal have de nødvendige
beføjelser til at udføre undersøgelser, dele oplysninger med andre
kompetente myndigheder og toldmyndigheder i EU samt udstede
sanktioner ved overtrædelser af forbuddet.
Der kan være love fra andre ministerområder, som endnu ikke er blevet
identificeret, der vil blive påvirket af forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Der foreligger ingen konsekvensanalyse bag forslaget. Kommissionen
begrunder dette med, at tvangsarbejde er et problem, som kræver
umiddelbar handling, hvorfor der ikke har været tilstrækkelig tid til at
udarbejde en konsekvensanalyse. Information fra konsekvensanalyserne
fra hhv. direktivforslaget om virksomheders due diligence for
bæredygtighed og initiativet vedrørende bæredygtige produkter har dog
været med til at danne grundlag for udviklingen af dette forslag. Analysen
og dokumentationen er præsenteret i et arbejdsdokument.
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet
etablering og drift af den nationale tilsynsmyndighed til at sikre
håndhævelse af forordningen vil kræve ressourcer. Der vil være udgifter
forbundet herved samt hos myndigheder, der på anden vis inddrages i
indsatsen, herunder toldmyndighederne, der med forslaget forventes at få
en øget toldkontrolopgave. Det kan desuden være behov for it-udvikling i
Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en
række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem mod
udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-
udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med
andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen.
Rammerne herfor er fastsat i forbindelse med flerårsaftalen for
skattevæsenet.
Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder
tildeles tilstrækkelige beføjelser og ressourcer, hvilket vurderes at indebære
fagspecifik ekspertise. Derudover vil det kræve ressourcer i forhold til
etableringen og understøttelse af det europæiske netværk for tilsynsførende
myndigheder, hvor hvert medlemsland skal udpege repræsentanter,
ligesom den kompetente myndighed skal besvare henvendelser fra andre
tilsynsmyndigheder. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0027.png
27/33
af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningsforslaget vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlige
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forordningsforslaget
kan
dog
potentielt
medføre
indirekte
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af adfærdsvirkninger for danske
virksomheder. De indirekte konsekvenser består i, at forordningsforslaget
kan tilskynde flere virksomheder til at iværksætte due diligence-processer
uden at stille direkte krav herom. Endvidere vil Kommissionen udstede
retningslinjer om due diligence-processer fsva. tvangsarbejde jf.
forordningsforslagets artikel 23 a. Det bemærkes, at udstedelsen af disse
retningslinjer potentielt kan medføre administrative konsekvenser, hvis
retningslinjerne forventes at have en direkte indflydelse på danske
virksomheders indførelse af due diligence-processer.
Det bemærkes derudover, at Kommissionen i artikel 16, stk. 1 bemyndiges
til at udstede delegerede retsakter med det formål at give
toldmyndighederne mulighed for at indhente oplysninger om særlige
produkter og produktkategorier ved import og eksport fra EU. I medfør af
artikel 16, stk. 3 bemyndiges Kommissionen derudover til at fastsætte,
hvilke informationer der kobler sig til førnævnte mulighed via
gennemførelsesretsakter. Det vurderes, at bemyndigelsesbestemmelserne
kan medføre administrative konsekvenser for danske virksomhederne, idet
de kan blive pålagt at skulle indsende, og potentielt indhente, oplysninger
om udvalgte produkter til toldmyndighederne.
Det er ikke muligt at kvantificere de potentielle administrative
konsekvenser på nuværende tidspunkt, da produkterne og
produktkategorierne, for hvilke kravene gør sig gældende, ikke kendes før
udmøntende delegerede retsakter udstedes. Dermed vides det ikke, hvor
mange danske virksomheder der forventes omfattet af oplysningskravene,
samt for hvor mange produkter kravene vil gøre sig gældende. Samtidig
vides det ikke, hvilke oplysninger de omfattede virksomheder kan blive
pålagt at indsende, og evt. indsamle, før udmøntende
gennemførelsesretsakter udstedes. Derfor kan det forventede tidsforbrug
ved efterlevelse af oplysningskravene heller ikke estimeres på nuværende
tidspunkt.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0028.png
28/33
8.
Høring
Meddelelsen har været sendt i høring den 23. september 2022 i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt i
Handelspolitisk Specialudvalg med frist for bemærkninger den 10. oktober
2022.
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Metal, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Institut for Menneskerettigheder, Landbrug og Fødevarer,
Tekniq Arbejdsgiverne, Tænketanken Europa og Amnesty International
Danmark. Amnesty International Danmark har henvist til den europæiske
NGO-koalition ECCJ’s udtalelse af 11. oktober 2022 som værende
Amnesty International Danmarks høringssvar.
Generelle bemærkninger
Generelt bakker høringspartnerne op om formålet med forslaget til
forordningen og hilser det velkomment. Der lægges samtidigt vægt på, at
der skal sikres sammenhæng med øvrig relateret EU-lovgivning, særligt det
kommende direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed
(CSDDD), og der opfordres bredt til, at ny lovgivning i videst muligt
omfang lægger sig op ad CSDDD.
Dansk Erhverv påpeger, at der allerede er målrettede initiativer på vej for
effektivt at adressere det overordnede formål om at undgå tvangsarbejde i
værdi- og leverandørkæder.
Amnesty International Danmark hilser forslaget velkomment, men mener
forslagets overordnede formål bør ændres til at sikre genoprejsning til
tvangsarbejdere, samt at forslagets undersøgelsesprocesser tager
udgangspunkt i arbejdernes behov.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er positive overfor, at forslaget giver
fagforeningerne en vigtig rolle i forbindelse med identificering og varsling
af myndigheder om varer fremstillet med tvangsarbejde.
Dansk Metal finder det nødvendigt, at der kommer lovgivning der har til
formål at forbedre vilkårene for lønmodtagere globalt, og hilser derfor
forslaget velkomment.
Dansk Erhverv, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri,
Landbrug og Fødevarer og Amnesty International Danmark lægger vægt
på, at der skal sikres sammenhæng med øvrig relateret EU-lovgivning.
Dansk Industri, Tekniq Arbejdsgiverne fremhæver hertil, at en fælles og
ensartet EU-lovgivning vedr. et forbud mod produkter fremstillet ved
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0029.png
29/33
tvangsarbejde vil skabe klarhed for både myndigheder og virksomheder
om, hvad gældende regler er.
Tænketanken Europa finder det afgørende, at der kan gribes ind over for
anvendelse af tvangsarbejde i global handel inklusiv import til EU
markedet.
Anvendelsesområde
Tekniq Arbejdsgiverne understreger, at der er behov for, at det i de
bebudede retningslinjer fra Kommissionen fremgår klart og tydeligt, hvor
langt ud i værdikæden virksomhederne skal have sikret sig mod, at
tvangsarbejde har fundet sted.
Dansk Industri opfordrer i denne henseende til, at forslaget anvender
termen “forsynings- og leverandørkæder” og afholder sig fra at bruge
“værdikæder,” da brugen af ordet værdikæder kan føre til krav om forhold,
som er uden for virksomhedernes indflydelse.
Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at anvendelsesområdet for
CSDDD og nærværende forslag ikke er det samme, hvorfor overholdelse
af due diligence-forpligtelsen jf. CSDDD ikke nødvendigvis betyder
overholdelse af forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde.
Dansk Erhverv bemærker, at forordningen ikke indeholder et ansvar for
onlinemarkedspladser, hvilket skaber en risiko for, at europæiske
importører kan omstille sin forretningsmodel til at være en
onlinemarkedsplads, og dermed undgå ansvaret om at sikre overholdelse af
forbuddet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at onlinemarkedspladser, der
formidler produkter mellem sælgere eller fabrikanter i tredjelande til EU-
forbrugere, bliver forpligtet på lige linje med traditionelle importører.
Landbrug og Fødevarer bemærker, at der er sandsynligt, at SMV’er vil
blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af forslagets krav, idet disse
virksomheder har færre ressourcer til at håndtere due diligence-procedure.
Landbrug og Fødevarer foreslår derfor, at dette kan afhjælpes ved at sikre
en lettere håndhævelse af SMV’er samt klar og tydelig vejledning.
Dansk Industri og Tekniq Arbejdsgiverne fremhæver ligeledes, at SMV’er
allerede inden for den nuværende lovgivning gør et stort arbejde med at
følge nye krav og standarder for området, og at det med dette forslag er
vigtigt med retningslinjer og foranstaltninger, der støtter SMV’er med
begrænsede ressourcer.
Håndhævelse
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0030.png
30/33
Dansk Industri er positive over for EU-Kommissionens opmærksomhed på
risikoen for uensartet håndhævelse på tværs af nationale myndigheder og
forslaget til at imødegå denne risiko ved bl.a. at oprette et netværk samt
facilitere samarbejde mellem medlemsstaters myndigheder. Dansk Industri
fremhæver i forlængelse heraf behovet for at allokere tilstrækkelige
ressourcer til myndighedernes håndhævelse af lovgivningen.
Landbrug og Fødevarer henleder ligeledes opmærksomhed på vigtigheden
af en fuldstændig ensartet håndhævelse af forordningen for at undgå ulige
konkurrencevilkår og risikoen for “varedumping” i medlemsstater med
svag håndhævelse.
Institut for Menneskerettigheder foreslår at udvide kompetente
myndigheders beføjelser til også at kunne pålægge virksomheder at indføre
korrigerende tiltag, såkaldte ”corrective actions,” der vil sikre adgang til
genoprejsning for tvangsarbejdere. Dette vil ifølge Institut for
Menneskerettigheder være i overensstemmelse med FN’s Vejledende
Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Amnesty International Danmark fremhæver også vigtigheden af at sikre
genoprejsning, hvilket bør – sammen med fokus på faktiske og potentielle
ofre for tvangsarbejdes interesser – være en central del af forslagets formål.
Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International Danmark
bemærker, at det hviler en stor bevisbyrde på kompetente myndigheder i
forhold til at undersøge og bevise, at varer er blevet produceret ved
tvangsarbejde. Institut for Menneskerettigheder foreslår hertil, at
bevisbyrden skal ligge hos virksomhederne.
Landbrug og Fødevarer bemærker, at der står uklart, hvordan
toldmyndighederne skal kunne undersøge evt. indhold af tvangsarbejde i
varer, der krydser grænser, og fremhæver, at dette ikke må føre til, at
bevisbyrden overvæltes på den økonomiske operatør, da de selv vil få svært
ved fuldstændigt at dokumentere, at der ikke er anvendt tvangsarbejde et
givent sted tilbage i værdikæden.
Tænketanken Europa bemærker, at der må tilstræbes en ordning, hvor et
forbud mod import af produkter fremstillet ved tvangsarbejde gennemføres
på en ensartet måde i alle medlemslande, så der ikke anvendes lempeligere
regler i visse lande, hvilket vil medføre mangelfuld opfyldelse af forbuddet
samt ulige konkurrencevilkår for virksomhederne. Dette indebærer, at
medlemslandenes regeringer i samarbejde med Kommissionen må
udarbejde negativlister til virksomhederne over de lande/regioner samt
produkter, hvor der er reel risiko for, at tvangsarbejde er anvendt.
Undersøgelser og vurdering af due diligence
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0031.png
31/33
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der ikke fremgår af
forslaget, hvordan myndigheder skal vurdere en virksomheds due
diligence-procedurer, hvad konsekvenserne af bestræbelserne er, eller
hvordan myndighederne overvåger forholdene for arbejdstagere.
Amnesty International Danmark understreger, at udført due diligence ikke
må kunne bruges som argumentation imod, at der indledes en undersøgelse
af produkterne, dog kan due diligence-procedurer påvise virksomheders
håndtering af tvangsarbejde, herunder genoprejsning og korrigerende
tiltag.
Tilbagetrækning af produkter
Landbrug og Fødevarer mener ikke, det giver mening at bruge
tilbagetrækning som sanktion, når det er selve processen i forbindelse med
produktets fremkomst, der er problematisk, og ikke produktet i sig selv.
Sanktionsformen vil ifølge Landbrug og Fødevarer potentielt være
omkostningsfuld for både myndigheder og virksomheder, herunder også
private aktører som ikke har brudt loven, og vil føre til ressourcespild, da
tilbagetrækningen i de fleste tilfælde vil medføre dette.
Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at det er uklart, hvorvidt varer
kan indføres på EU-markedet efter en tilbagetrækning, hvis det kan påvises,
at risikoen for tvangsarbejde er elimineret. Det er ifølge Institut for
Menneskerettigheder også uklart, hvordan en virksomhed skal påvise dette,
eller hvordan myndigheden kan føre tilsyn. Institut for
Menneskerettigheder finder desuden, at forslaget ikke blot bør søge at
udelukke varer fra EU-markedet, men også adressere forekomsten af
tvangsarbejde i globale værdikæder ved at tilskynde importører til at
samarbejde med deres leverandører om at forebygge tilfælde af
tvangsarbejde og forbedre vilkår for tvangsarbejdere. Institut for
menneskerettigheder understreger også vigtigheden af at undgå, at
virksomheder tilskyndes at finde en midlertidig løsning for at undgå en
afgørelse. Ifølge Institut for Menneskerettigheder sikrer forslaget ikke en
tilstrækkelig tilskyndelse til, at virksomheder går i dialog med leverandører
for at undgå utilsigtet at forårsage eller forværre negative indvirkninger på
menneskerettighederne.
Amnesty International Danmark opfordrer til at finde alternativer til
destruktion af tilbageholdte varer samt implementere en
suspensionsperiode indtil en endelig afgørelse om produkterne er truffet.
Forenelighed med WTO-regler
Dansk Industri og Landbrug og Fødevarer understreger, at det er vigtigt
forordningen er kompatibel med WTO’s regler. Landbrug og Fødevarer
påpeger hertil, at der kan være en risiko for, at enkelte tredjelande vil
vurdere forslaget som et protektionistisk tiltag fra EU.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0032.png
32/33
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forhandles pt. i Rådet. Indtil nu har fremgangen i forhandlingerne
af forslaget været begrænsede. Det spanske formandskab stiler efter en
fremskridtsrapport og det forventes herefter at de videregiver
forhandlingerne af forslaget til det kommende belgiske formandsskab.
Medlemsstaterne støtter generelt forslagets ambition, men er meget
skeptiske ift. myndighedernes mulighed for at løfte bevisbyrden og
håndhæve forbuddet samt for de administrative byrder. Derudover
efterspørger flere medlemsstater, at Kommissionen spiller en mere central
rolle i håndhævelsen af forslaget. Trods de betydelige udfordringer ved
forslaget, vurderes det, at størstedelen af medlemsstaterne i sidste ende ikke
vil stemme imod forslaget, idet man støtter forslagets formål og ikke ønsker
at blive set som stående i vejen for det.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen anser eliminering af tvangsarbejde som en grundlæggende
forpligtelse, som Danmark støtter fuldt op om, og som en integreret del af den
bæredygtige omstilling. På den baggrund støtter regeringen forslagets
ambition om, at der ikke må være anvendt tvangsarbejde i produkter på det
indre marked.
Regeringen støtter udarbejdelsen af fælleseuropæiske regler, der
rammesætter indsatsen ift. det indre marked mod produkter fremstillet ved
tvangsarbejde. Det vil dog være essentielt, at reglerne reelt bidrager til at
forebygge og bekæmpe tvangsarbejde, og at de er håndterbare for
virksomheder og kan håndhæves af myndighederne i praksis. Det vurderes
vanskeligt for nationale myndigheder at løfte bevisbyrden og påvise, at et
produkt er fremstillet med brug af tvangsarbejde, samt at foretage
inspektioner i tredje lande. Det vil samtidig sætte enkelte medlemsstaterne
i en vanskelig situation at skulle stå alene på mål for en sådan vurdering.
Regeringen mener derfor, at Kommissionen skal varetage en større rolle i
håndhævelsen af forslaget, særligt ift. inspektioner i tredjelande. Det er
derudover vigtigt at undgå fragmenterede nationale regler og indsatser og i
stedet sikre klare fælles regler, som er WTO-medholdelige. Desuden er det
vigtigt, at der er en effektiv koordineret informationsdeling og håndhævelse
på tværs af medlemsstaterne.
Regeringen er overordnet skeptisk over for at indføre nye EU-regler, der
ikke er udformet på et evidensbaseret grundlag og dermed strider mod den
normale procedure for evidensbaseret lovgivning. Regeringen finder det
kritisabelt, at forslaget er fremsat uden en forudgående konsekvensanalyse,
hvilket gør det usikkert, hvordan eller om forslaget vil kunne gøre en
positiv forskel for mennesker, der er fanget i tvangsarbejde.
Rådsmøde nr. 3993 (konkurrenceevne) den 7.-8. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 7/12-23, indre og industri
2786688_0033.png
33/33
Regeringen vurderer, at risikobaseret due diligence-procedurer er et godt
værktøj for virksomhederne til at undgå, at der finder overtrædelse af
arbejdstager- og menneskerettigheder, herunder tvangsarbejde, sted i deres
værdikæder. Regeringen er derfor særligt opmærksom på, at et forbud mod
produkter produceret ved tvangsarbejde understøtter det arbejde mod
tvangsarbejde, der allerede er iværksat, bl.a. med forslaget til direktiv om
virksomheders due diligence for bæredygtighed.
Regeringen ønsker at understøtte danske virksomheder i at bidrage til
bæredygtig udvikling i hele verden, også i de lande og regioner, hvor der
er størst risiko for tvangsarbejde. Som led i en due diligence-proces kan
virksomheder stille krav til leverandører og samarbejde med dem om at
sikre, at arbejderes rettigheder overholdes. Regeringen har derfor fokus på,
at virksomheder ikke trækker sig fra områder, hvor der er øget risiko for
tvangsarbejde, på grund af bekymring om overholdelse af reglerne. Dette
vil have den modsatte effekt ift. forslagets ambition. Dertil er det vigtigt
for regeringen at bevare et åbent indre marked og undgå unødvendige
handelshindringer.
Det er vigtigt, at gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative
konsekvenser, og at forslaget ikke pålægger hverken myndigheder eller
virksomheder unødige omkostninger. I den forbindelse er regeringen
opmærksom på, at forslaget ikke er uforholdsmæssigt byrdefuldt for
SMV’er.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund-
og nærhedsnotat blev oversendt den 16. november 2022.