Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3992 - RIA Bilag 2
Offentligt
2786807_0001.png
Kommenteret dagsorden
Samlenotat
vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,
der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 5. december 2023 og øvrige sager
Dagsordenspunkt
Side
16. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt Migrationssamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Dagsordenspunkt 11. Schengenområdets generelle til- s. 3
stand ("Schengen-Rådet") - a) Schengen Barometer
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Dagsordenspunkt 12. Schengenområdets generelle til- s. 6
stand
b) mere effektive systemer for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold
KOM dokument foreligger ikke
= udveksling af synspunkter
Dagsordenspunkt 13. Fuld anvendelse af Schengenreg- s. 10
lerne i Bulgarien og Rumænien
KOM dokument foreligger ikke
=
Vedtagelse
Dagsordenspunkt 14. Migrations- og asylpagten
KOM dokument foreligger ikke
= Fremskridtsrapport
Dagsordenspunkt 15. Asyl og migration: ekstern dimen- s. 18
sion
KOM dokument foreligger ikke
= Fremskridtsrapport
Side
1/28
Sags nr.
Akt-id
2023 - 3041
2508029
s. 15
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
Dagsordenspunkt 16. Forslag til Europa-Parlamentets og s. 22
Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmeka-
nismen
KOM (2023) 642
= Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rå-
det snarligt
Side
2/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0003.png
Dagsordenpunkt X: Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-
Rådet") - a) Schengen Barometer
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Revideret notat.
1. Resumé
Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets
generelle tilstand, herunder med en præsentation fra Kommissionen af nyt
Schengenbarometer med relevant data på centrale områder. Det forventes, at
der op til rådsmødet vil blive fremsendt et drøftelsesdokument om Schengen-
områdets generelle tilstand. Fra dansk side støttes generelt målsætningen om
mere politisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i
”Schen-
genrådet”,
herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion.
Fra
dansk side støttes endvidere de fire prioriteter for dette års Schengencyklus,
som Rådet drøftede i juni 2023 i forlængelse af Kommissionens årlige Schen-
genstatusrapport fra maj 2023. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-
hedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk ret og har ikke i sig selv lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
I første halvdel af 2022 opnåedes opbakning til at betegne den del af rådsmø-
det (retlige og indre anliggender), der behandler Schengenrelaterede sager,
for ”Schengenrådet” (’Schengen Council’). Formålet
var at øge politisk fokus
på og styring af Schengensamarbejdet. Med den såkaldte Schengenstatusrap-
port fra maj 2022 har Kommissionen samtidig lanceret et koncept med etårige
såkaldte Schengencyklusser, hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schen-
gensamarbejdet. Der har foreløbigt været afholdt møder i Schengenrådet ved
rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i marts, juni, oktober og december
2022 samt marts, juni og oktober 2023. Under daværende fransk formandskab
introduceredes også et såkaldt Schengenbarometer med data om status på cen-
trale områder vedrørende bl.a. situationen ved de ydre grænser og intern sik-
kerhed inden for Schengenområdet. Formålet med barometeret er at identifi-
cere og analysere udfordringer samt tendenser, som kan påvirke Schengen-
områdets generelle tilstand.
3. Formål og indhold
Det forventes, at det spanske formandskab vil strukturere drøftelsen af Schen-
genområdets generelle tilstand på baggrund af nyt Schengenbarometer, som
Side
3/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0004.png
forventes at blive udsendt før rådsmødet. Det nye Schengenbarometer forven-
tes bl.a. at indeholde nye data om situationen ved de ydre og indre grænser og
intern sikkerhed.
Kommissionen har den 16. maj 2023 vedtaget en ny Schengenstatusrapport.
Kommissionen opstiller i Schengenstatusrapporten følgende prioriteter for
Kommissionen i den kommende Schengencyklus:
-
-
-
-
-
-
-
Styrke de eksisterende værktøjer samt forsyne Schengenrådet med de
nødvendige rammer for mere politisk styring af Schengen.
Yderligere styrkelse af EU's ydre grænser.
Fastholde fokus på mere effektiv tilbagesendelse.
Forbedre den interne sikkerhed i Schengen, herunder bekæmpe orga-
niseret kriminalitet og narkotikasmugling.
Fortsat fokus på udvidelsen af Schengen ved rådsafgørelser om fuld
anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien inden ud-
gangen af 2023.
Udfasning af intern grænsekontrol og implementering af alternative
foranstaltninger.
En mere strategisk og politisk anvendelse af visumregelsættet.
Det fremgik af rapporten, at Kommissionen i medfør af Schengengrænseko-
deks artikel 27 har besluttet at indlede formelle konsultationer med de lande
(Danmark, Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig), som har genindført
grænsekontrol.
Ved Schengenrådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) i juni 2023
fremlagde det svenske formandskab følgende prioriteter for Rådet, som der
generelt var opbakning til:
1. Forvaltning af Schengenområdet og anvendelse af Schengenreglerne, her-
under at fortsætte drøftelserne med henblik på Bulgariens og Rumæniens
fulde anvendelse af Schengenreglerne.
2. Tilbagesendelsessystemerne skal være mere effektive.
3. Retshåndhævelsessamarbejdet skal styrkes for at bekæmpe grænseover-
skridende, grov og organiseret kriminalitet og sætte ind over for ulovlig
narkotikahandel.
4. Forbedring af forvaltningen af EU's grænser.
På rådsmødet i oktober 2023 præsenterede Kommissionen seneste udgave af
Schengenbarometeret. I forbindelse med præsentationen havde Schengenrå-
det en drøftelse af bekæmpelse af menneskesmugling.
I 2024 ventes Kommissionen at indkalde til nyt møde i det såkaldte Schengen
Forum, der blev lanceret i forbindelse med fremsættelse af forslaget til mi-
grations- og asylpagten i 2020. Ved møderne i Schengen Forum deltager re-
præsentanter fra Europa-Parlamentet og civilsamfundsorganisationer med
Side
4/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0005.png
henblik på at tilvejebringe et stærkere Schengensamarbejde ved at gøre status
over resultater på initiativer samt identificere udfordringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-
ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 14. november 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-
arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.
Fra dansk side støttes de fire prioriteter for dette års Schengencyklus, som
Rådet drøftede i juni 2023 i forlængelse af Kommissionens årlige Schengen-
statusrapport fra maj 2023.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettel-
sen af
’Schengenrådet’ inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige
og indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med
de planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmø-
derne (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022, den 13.-14. oktober
2022, den 8.-9. december 2022, den 9-10. marts 2023, den 8.-9. juni 2023 og
den 19.-20. oktober 2023.
Side
5/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0006.png
Dagsordenpunkt x: Schengenområdets generelle tilstand
b) mere effek-
tive systemer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt
ophold
KOM dokument foreligger ikke
= udveksling af synspunkter
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelse af Schengenområdets ge-
nerelle tilstand, en udveksling af synspunkter vedr. mere effektive systemer
for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Initiativet
vurderes navnligt at skulle ses på baggrund af terrorangrebet i Bruxelles den
16. oktober 2023, som blev begået af en afvist asylansøger uden lovligt op-
hold. I 2019 fremsatte Kommissionen et forslag vedrørende omarbejdning af
det gældende udsendelsesdirektiv. Videre forhandlinger har afventet Europa-
Parlamentet siden 2019. Kommissionen har tidligere i 2023 lanceret en ope-
rationel strategi for mere effektiv tilbagesendelse. I forlængelse af konklusi-
oner fra Det Europæiske Råd har Kommissionen i marts 2023 vedtaget en
henstilling til medlemsstaterne om gensidig anerkendelse af afgørelser om
tilbagesendelse. I forlængelse af terrorangrebet i Belgien ventes Kommissio-
nen at sætte fornyet fokus på mere effektiv tilbagesendelse. Fra dansk side er
man generelt positiv over for tiltag, der effektiviserer tilbagesendelse af tred-
jelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU. Sagen rejser ikke spørgsmål i
forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende dansk ret og
har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
2. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF om fælles standarder
og procedurer i medlemslande for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) blev vedtaget i 2008 og trådte i
kraft i 2010.
Udsendelsesdirektivet udgør en udbygning af Schengenreglerne i det omfang,
det finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder eller ikke
længere opfylder de betingelser for indrejse, der er fastsat i Schengengrænse-
kodeksen.
Det Europæiske Råd understregede i juni 2018, at det er nødvendigt at styrke
den effektive tilbagesendelse af irregulære migranter betydeligt og udtrykte
tilfredshed over Kommissionens planer om at forelægge lovgivningsforslag
om en mere effektiv og sammenhængende europæisk politik for tilbagesen-
delse. Kommissionen fremsatte den 12. september 2018 et forslag til omar-
bejdning af udsendelsesdirektivet. Forslaget indeholdt en ny procedure for
Side
6/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
hurtig tilbagesendelse af ansøgere om international beskyttelse, der har fået
afslag på deres ansøgning i forbindelse med en asylgrænseprocedure (gæl-
dende asylproceduredirektiv giver mulighed for frivillig anvendelse af en
grænseasylprocedure, jf. også nedenfor). Forslaget indeholdt desuden mere
effektive regler om vedtagelse af afgørelser om tilbagesendelse, klager, frister
for frivillig udrejse og sikring af sammenhæng til asylprocedurer og mere ef-
fektiv brug af frihedsberøvelse.
Den 7. juni 2019 opnåedes enighed i Rådet om en delvis generel indstilling
om omarbejdning af udsendelsesdirektivet. Den delvist generelle indstilling
omfattede ikke forslagets bestemmelser om grænseproceduren. Europa-Par-
lamentet har endnu ikke vedtaget rapport med mandat mhp. videre forhand-
linger.
Kommissionen fremlagde i september 2020 forslag til ny asylprocedurefor-
ordning som led i forslaget til ny Migrations- og Asylpagt. Med forslaget læg-
ges der op til i asylprocedureforordningen at integrere en grænseprocedure
vedr. tilbagesendelse for ansøgere om international beskyttelse, der har fået
afslag på deres ansøgning i forbindelse med en ny obligatorisk grænseasyl-
procedure. Rådet vedtog i juni 2023 en generel indstilling på forslaget. For-
slaget til Asylprocedureforordningen er omfattet af retsforbeholdet. Forhand-
linger med Europa-Parlamentet pågår som element i forhandlingerne om ny
Migrations- og Asylpagt.
Kommissionen har i 2022 udnævnt en såkaldt tilbagesendelseskoordinator
mhp. at sikre mere effektive tilbagesendelser og koordination blandt med-
lemsstaterne. Tilbagesendelseskoordinatoren er formand for et såkaldt højni-
veaunetværk for tilbagesendelse (High-Level Network for Return) med del-
tagelse af medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kyst-
bevogtning (Frontex).
Kommissionen vedtog i januar 2023 en operationel strategi for tilbagesen-
delse. Strategien fremhæver, at ud af 340.515 afgørelser om tilbagesendelse i
2021 blev blot 21 pct. gennemført i praksis. Kommissionens strategi har bl.a.
fokus på mere effektive procedurer i medlemsstaterne, frivillig hjemrejse og
mere samarbejde mellem medlemsstaterne.
Siden den 7. marts 2023 har medlemsstaterne i henhold til det såkaldte ud-
sendelsesdirektiv (2018/1860) skullet indtaste afgørelser om tilbagesendelse
i Schengeninformationssystemet (SIS), når der er truffet en afgørelse om til-
bagesendelse. Medlemsstaterne kan dermed straks se, om en tredjelandsstats-
borger, der er blevet pågrebet af en kompetent myndighed, allerede er gen-
stand for en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af en anden medlems-
stat. Det Europæiske Råd opfordrede i februar 2023 medlemsstaterne til gen-
sidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse. Kommissionen har i
marts 2023 vedtaget en henstilling til medlemsstaterne herom.
Side
7/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
Det bemærkes, at gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelser i teo-
rien er en god ordning, men at det praktisk vil føre til et ineffektivt udsendel-
sessystem i Danmark, og dermed medføre flere udlændinge i udsendelsespo-
sition. Der er en længere række praktiske problemstillinger omkring gensidig
anerkendelse, herunder navnlig sproglige barrierer medlemsstaterne imellem,
ligesom der også er juridiske problemstillinger, som der heller ikke er taget
stilling til.
3. Formål og indhold
Kommissionen ventes navnlig på baggrund af terrorangrebet i Bruxelles den
16. oktober, som blev begået af en afvist asylansøger, som befandt sig ulovligt
i Belgien, at sætte fornyet fokus på mere effektiv tilbagesendelse. Kommissi-
onens tilbagesendelseskoordinator har efter angrebet gennemført et særmøde
i højniveaunetværket for tilbagesendelse med fokus på bedre forståelse af
medlemslandenes udfordringer for tilbagesendelse af udlændinge, der udgør
sikkerhedsrisici og udveksling af bedste praksis.
Kommissionen har desuden fremhævet, at en allerede planlagt tematisk
Schengenevaluering på området for tilbagesendelse i 2024 også skal bidrage
til at finde fælles løsninger for mere effektiv tilbagesendelse, herunder af ud-
lændinge der udgør sikkerhedsrisici. Kommissionen venter, at henstillinger
fra den tematiske evaluering kan bidrage til at etablere en Schengenmodel for
tilbagesendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen om omarbejdelse
af udsendelsesdirektivet.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Udsendelsesdirektivet er implementeret i dansk ret i udlændingeloven og
hjemrejseloven.
7. Konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige og økonomiske
konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 14. november 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
landes holdning til sagen.
Side
8/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
10. Regerings generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for tiltag, der effektiviserer tilba-
gesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev forelagt Kommissionens forslag til omar-
bejdning af udsendelsesdirektivet den 5. oktober og den 30. november 2018 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøder (retlige og indre anliggender)
hhv. den 11.-12. oktober 2018 og den 6.-7. december 2018. Forslaget af om-
arbejdning af udsendelsesdirektivet blev forelagt den 29. maj 2019 til for-
handlingsoplæg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre
anliggender) den 6.-7. juni 2019. Grund- og nærhedsnotat om forslaget om
omarbejdning af udsendelsesdirektivet blev fremsendt den 21. december
2018.
Side
9/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0010.png
Dagsordenpunkt
x:
Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og
Rumænien
KOM dokument foreligger ikke
= Vedtagelse
Revideret notat.
1. Resumé
Det spanske formandskab har sat vedtagelse af forslag til rådsafgørelse om
fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien på dagsorde-
nen for rådsmødet. Fuld anvendelse vil medføre ophævelse af grænsekontrol
ved landenes indre Schengengrænser og give landene mulighed for at udstede
Schengenvisa. Det er ved de relevante Schengenevalueringsprocedurer alle-
rede i 2011 bekræftet, at Bulgarien og Rumænien opfylder de nødvendige be-
tingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne. Frivillige evalueringer har
i efteråret 2022 genbekræftet, at Bulgarien og Rumænien lever op til Schen-
genreglerne. Der er planlagt ny frivillig evaluering af Bulgarien i november
2023. Enkelte lande har hidtil kædet en rådsafgørelse om fuld anvendelse af
Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien sammen med fremskridt i forhold
til retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse og den generelle migrationssitu-
ation i Europa. Det var ved rådsmøde i december 2022 derfor ikke muligt at
opnå enighed om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumæ-
nien. Det er usikkert, om de pågældende landes positioner vil ændre sig frem
mod rådsmødet. Folketinget gav i juni 2022 mandat til, at Danmark kan til-
slutte sig fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien.
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Rådsafgørelser om fuld an-
vendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien vurderes at nødven-
diggøre enkelte ændringer i udlændingeloven. Sagen vurderes i øvrigt ikke at
have lovgivningsmæssige konsekvenser, og sagen giver i øvrigt ikke anled-
ning til at redegøre nærmere for dansk ret. Sagen vurderes ikke at have stats-
finansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen
anerkender i overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner, at Bul-
garien og Rumænien opfylder de krav, der følger af Schengenreglerne, og at
der derfor er grundlag for, at Rådet træffer afgørelse om fuld anvendelse af
Schengenreglerne. Regeringen noterer, at de frivillige evalueringer af Bul-
garien og Rumænien, der fra dansk side har været lagt stor vægt på, er gen-
nemført med positivt resultat. Regeringen forventer at kunne støtte fuld an-
vendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien.
2. Baggrund
Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. Schengenreglerne
anses i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye medlemsstater
som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger om
optagelse. Det følger imidlertid af tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumæ-
Side
10/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0011.png
nien, at Rådet afgør, hvornår den fulde anvendelse af Schengenreglerne, her-
under ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til de to medlemsstater,
finder anvendelse. Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstem-
melse med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er sikret, at Bulga-
rien og Rumænien fuldt ud lever op til Schengenreglerne. Afgørelse om fuld
anvendelse af Schengenreglerne træffes i henhold til tiltrædelsesakten for
Bulgarien og Rumænien efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmig-
hed i Rådet blandt de medlemmer, hvor Schengenreglerne allerede finder fuld
anvendelse. Der er fra 2009 til 2011 gennemført de relevante Schengeneva-
lueringer af Bulgarien og Rumænien. På rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 9.-10. juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om afslutning af eva-
lueringen af Bulgariens og Rumæniens gennemførelse af Schengenreglerne.
Det fremgår af rådskonklusionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltræ-
delsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse
om at ophæve den indre grænsekontrol mellem Bulgarien og Rumænien og
de øvrige Schengenlande, er opfyldt.
Folketinget gav den 19. september 2011 mandat til, at Danmark kunne til-
slutte sig fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, her-
under ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. Trods flere forsøg i den
efterfølgende periode lykkedes det ikke at opnå enstemmighed i Rådet herom.
Folketinget gav den 21. juni 2022 fornyet mandat til, at Danmark kan støtte
fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien (og Kroatien),
herunder ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.
Der blev i den forbindelse fsva. Bulgarien og Rumænien lagt stor vægt på nye
frivillige evalueringer.
Kommissionen har i efteråret 2022 gennemført de frivillige evalueringer af
Bulgarien og Rumænien med deltagelse af eksperter fra en række medlems-
stater (herunder en ekspert fra Danmark). Efter bl.a. dansk ønske har de fri-
villige evalueringer haft et bredt sigte på tværs af Schengenreglerne, herunder
forvaltning af ydre grænser, tilbagesendelse og myndighedernes funktions-
måde (herunder tiltag mod korruption) i relation til anvendelse af Schengen-
reglerne. De frivillige evalueringer har bekræftet, at Bulgarien og Rumænien
lever op til Schengenreglerne. Kommissionen har planlagt en ny frivillig eva-
luering af Bulgarien den 23.-24. november. Den frivillige evaluering vil fo-
kusere på ydre grænser, politisamarbejde og tilbagesendelse med horisontalt
fokus på myndighedernes funktionsmåde, grundlæggende rettigheder og
større IT-systemer på Schengenområdet.
Rådsmøde i december 2022
Der blev ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2022 truffet
afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien. Det var ved
rådsmødet ikke muligt at opnå enighed om en tilsvarende rådsafgørelse for
Bulgarien og Rumænien (af tekniske årsager behandles de to lande samlet).
Side
11/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0012.png
Det skyldes, at enkelte lande har kædet en rådsafgørelse om fuld anvendelse
af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien sammen med fremskridt i for-
hold til retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse og den generelle migrati-
onssituation i Europa.
3. Formål og indhold
I henhold til tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien finder langt stør-
steparten af Schengenreglerne anvendelse i landene fra tiltrædelsesdatoen.
Undtaget herfra er reglerne i afsnit III i EU-kodeks for personers grænsepas-
sage (Schengengrænsekodeks). Undtaget herfra er endvidere EU’s visumreg-
ler i form af det såkaldte visumkodeks og fuld adgang til visuminformations-
systemet (VIS). Bulgarien og Rumænien har derfor for nuværende ikke mu-
lighed for at udstede Schengenvisa. Bulgarien og Rumænien har i 2021 fået
læseadgang til VIS. Læseadgangen til VIS skal bl.a. facilitere landenes an-
vendelse af EU’s nye Ind-
og Udrejsesystem (EES) og andre større IT-syste-
mer på EU-niveau.
Ved en rådsafgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne vil bestemmel-
serne om fravær af grænsekontrol og visum fremover finde anvendelse i Bul-
garien og Rumænien.
Kommissionen har siden marts 2023 gennemført såkaldte pilotprojekter i
Bulgarien og Rumænien med fokus på navnlig grænseforvaltning og hurti-
gere procedurer for asylbehandling og tilbagesendelse. Pilotprojekterne er af-
sluttet i efteråret 2023. Kommissionen har den 18. oktober 2023 præsenteret
fremskridtsrapporter for projekterne. Der lægges op til fortsat samarbejde in-
den for projekternes genstandsfelter med styregruppemøder for at overvåge
gennemførelsen af nye tiltag.
Kommissionen har over flere år løbende advokeret for fuld anvendelse af
Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Senest har Europa-Kommissio-
nens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale om Unionens tilstand den 13.
september 2023,
med hensyn til styrkelse af EU’s ydre grænser,
takket Bul-
garien og Rumænien for at have vist vejen frem ved at indføre god praksis
med hensyn til asyl og tilbagesendelse. Ifølge Kommissionens formand har
Bulgarien og Rumænien dermed gjort det helt klart, at landene hører til i
Schengensamarbejdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har i 2011 afgivet en positiv udtalelse om udkast til råds-
afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien.
Europa-Parlamentet har senest den 18. oktober 2022 bekræftet sin position og
opfordret til en rådsafgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bul-
garien og Rumænien inden udgangen af 2022 mhp. ophævelse af den indre
grænsekontrol ved landene tidligt i 2023.
Side
12/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0013.png
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at et Schengenland forstås som
et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumæ-
nien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til en række bestemmelser i
udlændingeloven vedr. indrejse mv.
Sagen giver i øvrigt ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Ru-
mænien vurderes at medføre ændringer i udlændingelovens § 2 a, stk. 2, så-
ledes at Bulgarien og Rumænien fremover vil forstås som Schengenlande i
forhold til reglerne om indrejse mv.
Sagen vurderes ikke i øvrigt at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sa-
gen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 14. november 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at langt størsteparten af medlemsstaterne vil støtte den
fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Det kan
ikke udelukkes, at enkelte medlemsstater fortsat vil kæde rådsafgørelser for
Bulgarien og Rumænien sammen med status for korruptionsbekæmpelse og
retsstatsreformer eller den generelle migrationssituation i EU.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen anerkender i overensstemmelse med de relevante rådskonklusio-
ner, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, der følger af Schengenreg-
lerne, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer beslutning om fuld
anvendelse af Schengenreglerne.
Regeringen noterer, at de frivillige evalueringer af Bulgarien og Rumænien,
som der fra dansk side har været lagt stor vægt på, er gennemført med positivt
resultat. På baggrund af forhandlingsoplæg fra juni 2022 forventer regeringen
at kunne støtte fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumæ-
nien.
Side
13/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0014.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne for Bulgarien, Ru-
mænien (og Kroatien) har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21.
juni 2022 til forhandlingsoplæg. Sagen har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 2. december 2022.
Spørgsmålet fsva. Bulgarien og Rumænien har endvidere tidligere været fo-
relagt for Folketingets Europaudvalg fra 2011-2015, herunder den 19. sep-
tember 2011 til forhandlingsoplæg og den 2. oktober 2015 i forbindelse med
rådsmøde den 6. oktober 2015, hvor punktet blev taget af dagsordenen.
Side
14/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0015.png
Dagsordenpunkt x: Migrations- og asylpagten
KOM dokument foreligger ikke
= Fremskridtsrapport
Revideret notat
1. Resumé
Det forventes, at det spanske EU-formandsskab på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 5. december 2023 vil give en status på trilogforhandlin-
gerne om migrations- og asylpagten med Europa-Parlamentet. Sagen giver
ikke i sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbehol-
det eller gældende ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Regeringen støtter generelt op om formandskabets
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en euro-
pæisk migrations- og asylpagt bestående af lovgivningsmæssige såvel som
politiske initiativer. Forhandlingerne skred langsomt fremad, hvilket skyldtes
ønsket om at sikre den rette balance mellem solidaritet og ansvar, men også
flere medlemsstaters krav om, at intet i pagten kan vedtages, før alt kan ved-
tages, dvs. den såkaldte pakketilgang. I december 2021 nåede Rådet, under
portugisisk EU-formandskab, til enighed om vedtagelsen af forordning om
EU’s asylagentur (EUAA).
I juni 2022 opnåede Rådet, under fransk EU-formandskab, generel indstilling
for så vidt angår forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsbor-
gere ved de ydre grænser samt forordningen om Eurodac. Forhandlingerne
med Europa-Parlamentet om begge forslag blev påbegyndt i starten af 2023.
Derudover tilsluttede et flertal af medlemsstater sig en politisk erklæring fo-
reslået af det franske EU-formandskab om en midlertidig solidaritetsmeka-
nisme. Erklæringen indeholdt en aftale om frivillig omfordeling af ankomne
på op til 10.000 personer eller alternativt at yde finansiel støtte til projekter i
tredjelande eller at yde anden form for støtte til de fem middelhavslande. Dan-
mark valgte ikke at tilslutte sig erklæringen, da Danmark på grund af retsfor-
beholdet ikke ville kunne deltage i en senere EU-retlig udmøntning heraf.
Dog tilkendegav man fra dansk side, at Danmark fortsatte med at udvise so-
lidaritet og aktivt ville bidrage unilateralt svarende til erklæringens solidari-
tetsbidrag gennem indsatser i tredjelande med henblik på at reducere migra-
tionsstrømme mod EU’s ydre grænser.
Side
15/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0016.png
Rådet nåede i juni 2023, under svensk EU-formandskab, til enighed om for-
slaget til asylprocedureforordning (APR) samt forordning om asyl- og migra-
tionsforvaltning (AMMR). Forhandlingerne med Europa-Parlamentet om
begge forslag blev påbegyndt umiddelbart herefter.
Endelig opnåede Rådet den 4. oktober 2023, under spansk EU-formandskab,
generel indstilling for så vidt angår forslaget til forordning om håndtering af
krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet. Forhandlin-
gerne med Europa-Parlamentet begyndte umiddelbart efter.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at det spanske EU-formandskab vil udsende et doku-
ment forud for rådsmødet med en status om fremdriften i forhandlingerne om
migrations- og asylpagten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der ses ikke at foreligge en udtalelse fra Europa-Parlamentet om fremdriften
af forhandlingerne om migration- og asylpagten.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 14. november 2023.
DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) er meget kritisk over for migrations- og
asylpagten, og bemærker, at lovforslagene overordnet set kan forværre ret-
tighederne for asylansøgere og flygtninge. DRC er særligt bekymret for en
vedtagelse af forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure
på migrations- og asylområdet, fordi særligt reglerne om instrumentalisering
giver medlemsstaterne mulighed for at fravige asylansøgeres helt grundlæg-
gende rettigheder og dermed risikerer at underminere retten til at søge asyl.
Side
16/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0017.png
Sammenholdt med de pushbacks, som asylansøgere allerede oplever ved
EU’s grænser, er der stor risiko for at retten til at søge asyl
vil blive yderligere
krænket. DRC mener derfor, at det er afgørende at forholde sig til den ind-
virkning, som instrumentalisering kan have på asylansøgeres grundlæggende
rettigheder. Europa-Parlamentet har til det formål fået udarbejdet en substitut
konsekvensanalyse af forordning om håndtering af tilfælde af instrumentali-
sering på migrations- og asylområdet.
Generelt mener DRC, at migrations- og asylpagten lægger op til øget brug af
procedurer i grænseområder, hvilket kan resultere i komplicerede og langva-
rige procedurer, hvor retssikkerheden udfordres. DRC henviser til erfaringer
fra
medlemsstaterne ved EU’s ydre grænse har vist, hvordan vilkårene for
asylansøgere og flygtninge ofte forringes, når asylsagsbehandling finder sted
i grænseområder, blandt andet fordi der ikke er sikret adgang til nødvendig
juridisk assistance. Og at grænseprocedurer ofte medfører, at asylansøgerne
indkvarteres under kummerlige forhold eller frihedsberøves unødigt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes overordnet at være bred opbakning til det spanske EU-formand-
skab i forhold til at sikre fremdrift i trilogforhandlinger med Europa-Parla-
mentet med henblik på vedtagelse af retsakterne under migrations- og asyl-
pagten inden udløbet af den nuværende lovgivningsperiode.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om formandskabets trilogforhandlinger med
Europa-Parlamentet. Det er vigtigt at forhandlingerne om de retsakter, som er
indeholdt i migrations-og
asylpagten, afsluttes inden udløbet af EU’s nuvæ-
rende lovgivningsperiode.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev første gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober 2020 til
orientering. Sagen har desuden været forelagt Europaudvalget til orientering
den 12. november 2020, den 8. december 2020, den 4. marts 2021 og den 3.
juni 2021. Desuden har sagen været forelagt til orientering den 24. februar
2022, den 3. juni 2022, den 7. oktober 2022, den 2. december 2022, den 3.
marts 2023, den 22. september 2023 og den 19. oktober 2023.
Side
17/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
Dagsordenpunkt x: Asyl og migration: ekstern dimension
KOM dokument foreligger ikke
= Fremskridtsrapport
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at det spanske EU-formandsskab på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 5. december 2023 vil give en status på de eksterne
aspekter af asyl- og migrationsområdet. Sagen giver ikke i sig selv anledning
til at redegøre for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende ret og
har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Re-
geringen støtter op om at styrke samarbejdet med relevante lande på migra-
tionsområdet, herunder lande langs de centrale migrationsruter.
2. Baggrund
Antallet af asylansøgninger i EU var i 2022 med 962.000 det højeste siden
flygtninge- og migrationskrisen i 2016, om end ikke på samme niveau, hvor
EU’s
asylagentur (EUAA) registrerede 1,5 mio. asylansøgere. Ifølge tal fra
Eurostat er denne tendens fortsat. I de første seks måneder af 2023 har Euro-
stat registreret lige over 518.000 førstegangsasylansøgninger, hvilket er en
stigning på ca. 41% sammenlignet med samme periode i 2022, hvor tallet lå
på 366.420.
Derudover har EU’s grænseagentur, Frontex, i de første ni måneder af 2023
registreret 279.350 irregulære grænsekrydsninger, hvilket er en stigning på
17% sammenlignet med samme periode i 2022. Denne stigning er primært
drevet af situationen på den centrale middelhavsrute, hvor antallet af irregu-
lære grænsekrydsninger i de første ni måneder af 2023 er steget med 83%
sammenlignet med samme periode i 2022.
I 2023 er det især situationen i Tunesien, der har vakt bekymring. Den politi-
ske og økonomiske situation i landet har bl.a. medført, at Tunesien i 2023
indtil videre er det primære sidste afrejseland for irregulære ankomster til EU
via den centrale middelhavsrute. Den 16. juli 2023 indgik Tunesien og EU en
aftalememorandum om et strategisk og omfattende partnerskab, der beskriver
samarbejdet inden for fem søjler, herunder:
i)
at styrke økonomiske og handelsmæssige bånd, herunder overve-
jelser omkring makrofinansiel støtte,
ii)
bære- og konkurrencedygtigt energipartnerskab,
iii)
migration, hvor kampen mod irregulær migration er en fællespri-
oritet, og
iv)
mellemfolkelig samarbejde, herunder bl.a. ift. talentpartnerska-
berne.
Side
18/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
Erklæringens tekst om migration understøttes af en finansiel støttepakke på-
lydende EUR 105 mio., herunder bl.a. med fokus på bedre grænseforvaltning,
indsatser ift. menneskesmugling og tilbagesendelse af irregulære migranter
til oprindelseslande.
Derudover præsenterede Kommissionsformanden den 17. september en ti-
punktsplan mhp. at adressere den irregulære migration på den lille italienske
ø Lampedusa. Alene i uge 37 modtog øen 10.000 migranter på trods af en
officiel modtagekapacitet på 640. Planen indeholder ikke nye værktøjer, men
snarere en intensivering af allerede eksisterende værktøjer, herunder beskri-
ves det bl.a. i planen, at man vil styrke tilstedeværelsen af hhv. EUAA og
Frontex på øen, samt mulig ny samarbejdsordning mellem Frontex og Tune-
sien, styrke tilbagetagelsessamarbejdet med lande syd for Sahara, øge sø- og
luftovervågning på Middelhavet og gennemføre præventive oplysningskam-
pagner i transit- og oprindelseslande.
3. Formål og indhold
Det forventes, at man med afsæt i drøftelserne om samme emne på møde i
Rådet for retlige og indre anliggender (RIA) den 19. oktober 2023, vil drøfte
implementeringen af hhv. partnerskabsaftalen med Tunesien og tipunktspla-
nen for Lampedusa, samt evt. yderligere tiltag.
Derudover forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil give en opdatering
om indsatserne på den eksterne dimension med udgangspunkt i de rutespeci-
fikke handlingsplaner for hhv. Atlanterhavsruten og den vestlige middelhavs-
rute, de centrale og østlige middelhavsruter samt Vestbalkanruten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver i sig selv ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige,
økonomiske mv. konsekvenser
7. Konsekvenser
Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 14. november 2023.
Side
19/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) er kritisk over for den danske regerings
position ift. den eksterne dimension. DRC henviser til, at forskning og evi-
dens peger på at asyl- og migrationssamarbejde med tredjelande drevet af mål
om at reducere antallet af ankomster i Europa og undgå ansvar for flygtnin-
gebeskyttelse bidrager til krænkelser af grundlæggende rettigheder og gøre
det sværere for mennesker på flugt at opnå beskyttelse. DRC mener, at det
med asyl- og migrationssamarbejde med tredjelande dybt forankret i EU's po-
litiske tilgang, er det afgørende, at der tages skridt til at imødegå de afledte
negative konsekvenser og at øge ansvarlighed for krænkelser af rettigheder.
Amnesty International Danmark opfordrer den danske regering til at fokusere
på løsninger, der skaber sikre ruter for mennesker på flugt, mulighed for asyl-
ansøgning til og ophold i europæiske lande på måder, der respekterer menne-
skerettighederne. Amnesty International Danmark opfordrer også på det kraf-
tigste til, at modellen om et modtagecenter bortkastes, og henviser til, at men-
neskerettigheder og retten til at søge asyl er i overhængende fare for at blive
undermineret gennem en sådan politik. Amnesty International Danmark op-
fordrer til, at den såkaldte EU-Tyrkiet model ikke lægges til grund for videre
fælleseuropæiske løsninger, idet det juridiske ansvar for menneskerettigheder
er uklart under denne, samt på baggrund af dokumentation af alvorlige men-
neskerettighedskrænkelser under dens implementering.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred opbakning til den styrkede indsats vedrørende
den eksterne dimension mhp. at forhindre, at den irregulære migration når
EU’s ydre grænser, herunder styrket fokus på betydningen af at etablere om-
fattende partnerskaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i
Nordafrika. Derudover forventes, at især frontlinjestaterne vil påpege, at de
påtager sig et langt større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne
dimension af EU’s
migrationspolitik er, at den irregulære migration skal adresseres, inden den
når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær
migration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i
oprindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for
asyladministration, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af mi-
grantsmugling og menneskehandel, data, samt udsendelse og reintegration.
Som supplement til Migrations- og asylpagten arbejder regeringen for at
skabe opbakning til en reform af det europæiske asylsystem, som skal sikre,
at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil.
Et nyt asylsystem skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde, så
flere flygtninge hjælpes i nærområderne eller via kvotesystemet. Fra dansk
side vil man engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder
internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser, herunder
om der f.eks. kan indgås samarbejde med andre lande inspireret af EU-Tyr-
kiet-erklæringen, oprettelse af et modtagecenter uden for Europa eller andet,
Side
20/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Det er regeringens mål, at
et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en
række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Dan-
marks internationale forpligtelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den eksterne di-
mension af migrationsområdet den 13. oktober 2023, 22. september 2023, 2.
juni 2023, den 3. marts 2023 og den 2. december 2022.
Side
21/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0022.png
Dagsordenspunkt X. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om ændring af forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår revision
af suspensionsmekanismen
KOM (2023) 642
= Sagen er ikke på rådsmødet, men forventes vedtaget i Rådet snarligt
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
1
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om revision af visumsuspensionsmekanis-
men. Formålet med forslaget er at styrke suspensionsmekanismen ved at ind-
føre nye grunde, der kan begrunde suspension, samt at gøre aktiveringen af
mekanismen mere fleksibel. Med forslaget ophæves og erstattes den nuvæ-
rende artikel 8 i forordning (EU) nr. 2018/1806, som fastsætter reglerne for
anvendelsen af den nuværende suspensionsmekanisme. Forslaget rejser ikke
spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller gældende dansk ret. Forslaget
vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for
Danmark. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 642 af 19. oktober 2023 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen. Forslaget
skal revidere den nuværende mekanisme til suspension af visumfritagelsen
for statsborgere fra et tredjeland (herefter "suspensionsmekanismen").
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel
294 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (”TEUF”). Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, hvilket indebærer, at sådanne
foranstaltninger som udgangspunkt ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Det
fremgår imidlertid af artikel 6 i protokollen, at Danmark deltager fuldt ud ved foranstaltninger, der
udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemssta-
ternes ydre grænser.
Side
22/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0023.png
Nuværende suspensionsmekanisme
Forordning (EU) 2018/1806 (herefter ”visumforordningen”) fastlægger
hvilke tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved pas-
sage af Schengenområdets ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere
er fritaget for kravet herom. Visumforordningens artikel 8 giver mulighed for
midlertidigt at suspendere visumfritagelsen for statsborgere af disse lande.
Suspensionsmekanismen blev første gang indført i 2013
2
og blev efterføl-
gende revideret første gang i 2017,
3
hvorved bl.a. de mulige årsager til su-
spension blev udvidet, ligesom Kommissionen fik mulighed for at udløse su-
spensionsmekanismen på eget initiativ.
Den nuværende suspensionsmekanisme kan iværksættes over for et visumfrit
tredjeland, hvis en medlemsstat i en periode på to måneder sammenlignet med
samme periode i det forudgående år eller med de sidste to måneder, der gik
forud for gennemførelsen af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågæl-
dende tredjeland, står over for følgende situationer:
En væsentlig stigning (dvs. en stigning på over 50 pct.) i antallet af
statsborgere fra det pågældende tredjeland, som nægtes indrejse eller
opholder sig på medlemsstatens område uden at have ret til det.
En væsentlig stigning (dvs. en stigning på over 50 pct.) i antallet af
asylansøgninger fra statsborgere fra det pågældende tredjeland, for
hvilket anerkendelsesprocenten er lav (dvs. en anerkendelsesprocent
på omkring 3 eller 4 pct.)
En svækkelse af samarbejdet om tilbagetagelse med det pågældende
tredjeland.
En stigning i risikoen for eller overhængende trussel mod den offent-
lige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstaterne, navnlig en
væsentlig stigning i alvorlige strafbare handlinger i relation til stats-
borgere fra dette tredjeland.
For så vidt angår tredjelande, der har opnået visumfritagelse for de-
res borgere som følge af en dialog om visumliberalisering, mang-
lende overholdelse af de specifikke krav, der blev anvendt ved vur-
deringen af hensigtsmæssigheden af en visumfritagelse.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 om ændring af
Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere
skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis
statsborgere er fritaget for dette krav.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/371 af 1. marts 2017 om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være
i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er
fritaget for dette krav (revision af suspensionsmekanismen).
Side
23/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0024.png
Initiativet til at udløse suspensionsmekanismen ligger hos både medlemssta-
terne og Kommissionen. Suspensionsmekanismen kan således udløses af en-
hver medlemsstat ved at meddele Kommissionen, at den inden for den oven-
for anførte relevante periode står over for de omfattede forhold, eller på
Kommissionens eget initiativ.
Kommissionen underretter Rådet og Europa-Parlamentet, når der er grund-
lag for at aktivere suspensionsmekanismen som følge af Kommissionens
egen vurdering eller på baggrund af en henvendelse fra en medlemsstat. Su-
spensionsmekanismen aktiveres automatisk, hvis et simpelt flertal af med-
lemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om et eller flere af de ovenfor
benævnte situationer.
Kommissionen vedtager i første omgang en gennemførelsesretsakt om at ak-
tivere suspensionen af visumfriheden, som er midlertidig og gælder for 9
måneder. Ved udløbet af den første fase forlænges den med yderligere 18
måneder, såfremt de forhold, der førte til suspensionen, fortsat består. Hvis
der ikke efter 18 måneder kan findes en løsning på de forhold, som førte til
suspensionen, kan Kommissionen stille forslag om ændring af visumforord-
ningen således, at det pågældende tredjeland overføres permanent til listen
over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved ind-
rejse i Schengenområdet.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. stk. 2, litra a, som
giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende den fælles poli-
tik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold.
Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-
len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-
mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Efter artikel 6 i protokollen deltager Danmark imidlertid fuldt ud ved foran-
staltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere i henhold til visum-
forordningen skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstater-
nes ydre grænser. Danmark deltager således i og er bundet af beslutninger
om, hvilke lande der fremover skal eller ikke skal visumfritages, samt af æn-
dringer til visumforordningen.
Side
24/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0025.png
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at styrke og forbedre su-
spensionsmekanismen for bedre at kunne imødegå stigende migrations- og
sikkerhedsmæssige udfordringer. Med forslaget ønsker Kommissionen at
sikre, at de fordele, som visumfriheden har for EU’s medlemsstater, kan op-
retholdes ved at give medlemsstaterne bedre mulighed for at adressere irre-
gulær migration og de trusler mod EU's sikkerhed, som kan følge af visumfri
adgang til EU.
De vigtigste elementer i forslaget er følgende:
Udvidede grunde til at aktivere suspensionsmekanismen
Med forslaget udvides de grunde, der skal foreligge, for at suspensionsmeka-
nismen kan aktiveres.
For det første udvides den eksisterende grund til suspension i visumforord-
nings artikel 8, stk. 2, litra d, angående den offentlige orden og sikkerhed,
med henblik på i bestemmelsens ordlyd at dække trusler mod medlemsstater-
nes offentlige orden og sikkerhed som følge af ”hybride trusler”. Ifølge for-
slaget inkluderer dette begreb bl.a. situationer med statsstøttet instrumentali-
sering af migranter med henblik på at destabilisere eller undergrave samfun-
det og centrale institutioner i det pågældende medlemsstat.
4
Ud over de eksisterende grunde, der kan begrunde suspension, indfører for-
slaget to yderligere grunde.
Der indføres en ny grund til suspension i forslagets artikel 8a, stk. 1, litra e,
hvorefter anvendelsen i et visumfrit tredjeland af en ordning for tildeling af
statsborgerskab til investorer, uden at investorerne har en reel tilknytning til
det pågældende tredjeland, til gengæld for forud fastsatte betalinger eller in-
vesteringer i tredjelandet, kan medføre suspension af visumfritagelsen over
for dette tredjeland. Formålet sigter herved på at adressere de ordninger for
tildeling af statsborgerskab til investorer, som i øjeblikket anvendes af en
række visumfrie tredjelande. Ifølge Kommissionen reklamerer de pågæl-
dende tredjelande ofte med muligheden for visumfri adgang til EU for tred-
jelandsinvestorer, der ellers ville være visumpligtige. Disse ordninger udgør
således en betydelig migrations- og sikkerhedsmæssig risiko, herunder i for-
hold til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, idet de muliggør en
omgåelse af Schengenvisumproceduren og dertilhørende kontrol for så vidt
4
Forslaget anfører endvidere, at begrebet er defineret i den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet
og Rådet: Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler
Den Europæiske Unions indsats
(JOIN(2016) 18 endelig) og fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-
miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter
ved EU's ydre grænser (JOIN(2021) 32 endelig).
Side
25/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0026.png
angår individer, der ellers ville være underlagt denne. Kommissionen gør gæl-
dende, at visumfri adgang til EU ikke bør anvendes som et redskab af tredje-
lande til at sikre sig udenlandske investeringer.
Der tilføjes endvidere en ny grund til suspension i forslagets artikel 8a, stk. 1,
litra f, hvorefter suspensionsmekanismen kan aktiveres i tilfælde, hvor der
foreligger risici for irregulær migration fra et visumfrit tredjeland, som ikke
har tilpasset sin visumpolitik til EU’s visumpolitik. Ifølge forslaget sigter
denne suspensionsgrund navnlig på tilfælde, hvor der på baggrund af det på-
gældende tredjelands geografiske nærhed til EU foreligger en risiko for en
væsentlig stigning i antallet af øvrige tredjelandsstatsborgere, der indrejser på
irregulær vis på medlemsstaternes område fra det pågældende tredjeland.
Endelig fremgår det af forslaget, at såfremt en aftale om visumfritagelse for
kortvarige ophold indgået mellem EU og et visumfrit tredjeland indeholder
bestemmelser om andre forhold eller procedurer, der kan føre til eller regule-
rer suspension af den i aftalen fastsatte visumfrihed, bør disse bestemmelser
finde anvendelse frem for de suspensionsgrunde, der fremgår af forslaget.
For så vidt angår de nye årsager til suspension, som foreslås indført, så kan
aktiveringen af suspensionsmekanismen på baggrund af disse alene ske på
Kommissions initiativ, og således ikke på en medlemsstats initiativ via en
meddelelse til Kommissionen, som er tilfældet ved de eksisterende suspensi-
onsgrunde.
Større fleksibilitet i aktivering af mekanismen
Med forslaget indføres en større fleksibilitet i forhold til vurderingen af, hvor-
når de omstændigheder, der kan aktivere suspensionsmekanismen, foreligger.
Den referenceperiode på to måneder, som skal anvendes i vurderingen af, om
der foreligger suspensionsbegrundede grunde, ændres således, at den i forsla-
get angives til at være
mindst
to måneder. Med forslaget vil der således blive
mulighed for at kigge på længere perioder og tendenser, når det skal fastslås,
om der foreligger forhold, der kan begrunde suspension.
Som nævnt ovenfor kan den nuværende suspensionsmekanisme aktiveres i
tilfælde af en væsentlig stigning i irregulær migration, asylansøgninger med
lav anerkendelsesprocent eller alvorlige strafbare handlinger, som i visumfor-
ordningens angives som en stigning på over 50 pct. Forslaget viderefører
denne ordning, men indfører tillige i bestemmelsen, at Kommissionen kan
foretage en konkret vurdering i individuelle sager. Kommissionen kan således
fravige kravet på over 50 pct., såfremt den finder, at en lavere eller højere
Side
26/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
2786807_0027.png
tærskel skal finde anvendelse i det konkrete tilfælde. Kommissionen anfører
i forslaget, at den ved denne vurdering bl.a. vil skulle tage hensyn til det fak-
tiske antal af migranter, grundløse asylansøgninger eller strafbare handlinger,
og ikke blot den procentvise stigning, herunder indvirkningen af dette antal
på de berørte medlemsstaters generelle migrationssituation, asylsystemer el-
ler interne sikkerhed, samt relevante data, rapporter og indberetninger fra den
pågældende medlemsstat.
Forslaget indfører ligeledes mulighed for, at Kommissionen i forhold til asyl-
ansøgninger med lav anerkendelsesprocent, som i forlaget forstås som under
4 pct., kan anvende en højere tærskel end de 4 pct. Kommissionen vil herved
skulle tage hensyn til de samme omstændigheder som ovenfor angivet.
Forlænget suspensionsprocedure
Varigheden af den nuværende suspensionsprocedure, hvor visumfritagelsen
er midlertidigt suspenderet, er 27 måneder og er inddelt i to faser på henholds-
vis 9 og 18 måneder. Med forslaget forlænges de to faser til henholdsvis 12
og 24 måneder (36 måneder i alt). Kommissionen angiver, at dette har til for-
mål at give passende tid til drøftelser og forhandlinger med det pågældende
tredjeland om at finde en løsning på de omstændigheder, der udløste visum-
suspensionen, før tredjelandet eventuelt vil skulle flyttes permanent til listen
af lande, der stilles visumkrav overfor.
Med forslaget indføres også en særlig hasteprocedure, hvorefter den gennem-
førelsesretsakt, som suspenderer visumfritagelsen, i særligt hastende tilfælde
kan træde i kraft med det samme. Ifølge forslaget sigter denne procedure
navnlig på situationer med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der
indrejser i EU på irregulær vis via et visumfrit tredjeland.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Der ses
ikke at foreligge oplysninger om, hvornår Europa-Parlamentet forventes at
behandle sagen
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet henvist til følgende:
”Suspensionsmekanismen
som fastsat i forordning (EU) 2018/1806 udgør en
integrerende del af EU's fælles visumpolitik. Målet om at styrke denne meka-
Side
27/28
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 4-5/12-23, integrationsdelen
nisme kan kun nås ved handling på EU-plan, nemlig ved en ændring af for-
ordningen. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis for at nå det politiske
mål.”
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 15. november 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser generelt positiv på forslaget, navnlig at styrke suspensions-
mekanismen og gøre den mere anvendelig i praksis.
.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 17. november 2023.
Side
28/28