L 96 Forslag til lov om ændring af barselsloven.

(13 ugers ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 17-01-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 01-02-2024
Betænkning afgivet 28-02-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-03-2024
3. behandlet, vedtaget 19-03-2024
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Med lovforslaget indføres 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Lovforslaget følger af aftale om finansloven for 2023.

Med lovforslaget fordeles de 26 ugers ekstra orlov med 13 uger til hver forælder. Lovforslaget indebærer samtidig, at reglerne vil omfatte alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption. Lovforslaget indeholder videre en række mindre justeringer af de gældende regler i barselsloven.

Desuden ændres lovens bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte reglerne om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, når kun én forælder er socialt sikret i Danmark.

Det foreslås samtidig, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge inden for det første år efter barnets fødsel bliver de samme for retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. maj 2024.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, LA, M, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.