L 66 Forslag til lov om ændring af lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område.

(Udskydelse af solnedgangsklausul).

Af: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-10-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 03-11-2023
Betænkning afgivet 06-12-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2023
3. behandlet, vedtaget 19-12-2023
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Med lovforslaget foreslås det at udskyde revisionen af loven til den 31. december 2024 ved at ændre solnedgangsklausulen i lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område.

Baggrunden er, at det ikke vil være muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at færdiggøre sagsbehandlingen af afrapporteringerne på covid-19-kompensationsordningerne m.v. inden udgangen af 2023, og der vil fortsat være behov for at udveksle oplysninger med andre myndigheder, bl.a. for at kunne sikre, at tilskudsmodtagerne lever op til puljernes indtægtskrav m.v., og for at forhindre dobbeltkompensation. Endelig forventes det, at der vil være behov for udveksling af data i 2024 i forbindelse med klagesagsbehandling og eventuel genbehandling af sager og i forbindelse med eventuelle anlagte retssager.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.