Erhvervsudvalget 2023-24
L 59
Offentligt
2792925_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 59 stillet af udvalget den 1. december
2023 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor Erhvervsministeriet vurderer, at lov-
forslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for kommuner og er-
hvervslivet, når der er høringssvar, der peget i anden retning?
Svar:
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke medfører øko-
nomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og
kommuner eller økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet. Det skyldes, at lovforslaget hovedsageligt er en formalisering af ek-
sisterende praksis. Der er altså ikke tale om en ny infrastruktur, som aktø-
rerne skal implementere. Kommunerne er ligeledes allerede tilkoblet den
eksisterende Nemhandel-infrastruktur og kan modtage e-dokumenter i
overensstemmelse med gældende standarder.
Det bemærkes hertil, at Nemhandel-infrastrukturen har gennemgået en tek-
nisk opgradering i 2023, så den fremover vil være baseret på europæiske
standarder for dataudveksling og netværksteknologi (eDelivery). Denne
opgradering foregår særskilt fra lovforslaget. Dog kan det tidsmæssige
sammenfald imellem overgangen til den nye transportinfrastruktur og lov-
forslagets fremsættelse, muligvis have givet anledning til den misforstå-
else, at netværksopgraderingen er en konsekvens af lovforslaget. Men det
er ikke tilfældet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk