Skatteudvalget 2023-24
L 183
Offentligt
2869437_0001.png
Skatteudvalget 2008-09
L 207 Svar på Spørgsmål 22
Skatteudvalget 2023-24
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
J.nr. 2009-231-0022
Dato: 19. maj 2009
Til
Folketinget - Skatteudvalget
L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskel-
lige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energi-
forbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på
smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 7. maj 2009. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).
Kristian Jensen
/ Lene Skov Henningsen
L 183 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren vil forholde sig til, at en række øvrige EU-lande, herunder Sverige, med deres afgiftssystem med al tydelighed fortolker reglerne således, at affald ikke er omfattet af EU-energibeskatningsdirektivet
Spørgsmål:
Det anføres i bemærkningerne til høringslovforslaget på side 69, at ”i det mindste farligt af-
fald med kulbrinter, der bruges til energiformål, bør formentlig pålægges afgift efter EU’s
energibeskatningsdirektiv”. Det ønskes oplyst, om regeringen siden udarbejdelsen af hø-
ringslovforslaget, har søgt afklaring hos EU, om dette spørgsmål, og hvad resultatet heraf
er blevet.
Svar:
Skatteministeriet bad den 26. februar 2009 Kommissionen om at tilkendegive sin opfattelse
af en dansk afgiftsfritagelse for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, med indhold af
kulbrinter (f.eks. plastic), der anvendes som brændsel, idet problemstillingen var, om der er
hjemmel til en sådan fritagelse i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af
27. oktober 2003). I den forbindelse blev der også spurgt om, hvorvidt der ville kunne an-
vendes en differentieret afgiftssats for denne type farlige affald efter artikel 5 i direktivet.
Den 16. april 2009 svarede Kommissionen, at affald med indhold af kulbrinter, der anven-
des som brændsel, skal beskattes i henhold til energibeskatningsdirektivet. Endvidere tviv-
lede Kommissionen på, at der vil kunne anvendes en differentieret afgiftssats for affaldet
efter artikel 5 i energibeskatningsdirektivet, da det kræver, at energiproduktet giver miljø-
mæssige fordele.
Skatteministeriet har herefter ikke været i kontakt med Kommissionen om sagen.
Side 2