Socialudvalget 2023-24
L 108
Offentligt
2853003_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 2415
Doknr.
853022
Dato
17-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at den
foreslåede årlige kontrol af målgruppen alene foretages hvert andet år, som
også mange organisationer foreslår?”
Svar:
Der anmodes om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed hyppigheden
af den kontrol, som kommunerne skal foretage af, om borgere med sociale
frikort fortsat lever op til betingelserne for ordningen, ændres fra at skulle
foretages hvert år til hvert andet år. Et udkast til et ændringsforslag er vedlagt.
Forslaget vil dog medføre udgifter, som ikke kan holdes inden for den
økonomiske ramme, der er afsat på finansloven til permanentgørelse af
ordningen. Det skyldes, at flere borgere vil kunne få gavn af frikortet i en
længere periode, selvom de ikke opfylder ordningens kriterier. Det vil medføre
yderligere udgifter til dækning af et skattemæssigt mindreprovenu og mindre
modregning i sociale ydelser.
Ændringsforslaget vil samlet set medføre merudgifter på 2,3 mio. kr. i 2025 og
0,5 mio. kr. i 2026 og varigt derefter. Jeg foreslår, at der for at dække
merudgifterne foretages en omprioritering fra reserven
§ 15.11.79.50 Udvidelse
af varslingsbestemmelser.
De foreslåede midler er på nuværende tidspunkt
ikke prioriteret.
Hvis I har bemærkninger til ovenstående forslag, bedes I vende tilbage senest
den 25. april. Såfremt jeg ikke hører fra jer, vil jeg gå videre med at foretage
omprioriteringen af midler.
Såfremt I kan tilslutte jer forslaget om finansiering via varslingsmidlerne, bakker
jeg op om ændringsforslaget.
1
L 108 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at den foreslåede årlige kontrol af målgruppen alene foretages hvert andet år
2853003_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1. Forslag til ændringsforslag til L 108
2