Erhvervsudvalget 2023-24
L 107
Offentligt
2854899_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 31 ad L 107 stillet af udvalget den 16. april
efter ønske fra FORCE Certification A/S.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/4-24 fra FORCE Certifica-
tion A/S, jf. L 107 - bilag 8?
Svar:
Det er naturligvis beklageligt, at COF, som Force Certification A/S hen-
vender sig på vegne af, ikke mener, at deres bemærkninger i høringspro-
cessen til L 107 er blevet tilstrækkeligt hørt eller integreret i lovforslaget.
Alle høringssvar, herunder COF's bemærkninger, er blevet læst og taget til
indtægt. Disse bemærkninger er en væsentlig del af høringsnotatet, og de
er blandt andet bidragende til, at der forventeligt fremsættes nyt lovforslag
om tilladelse af erklæringsudbydere.
I forhold til administrative byrder er det netop hensigten med det kom-
mende lovforslag at øge konkurrencen på markedet for erklæringer om bæ-
redygtighedsrapportering og på den måde lette byrden for erhvervslivet.
COF anfører, at der er et problem med manglende anerkendelse af eksiste-
rende ordninger, hvilket pålægger unødige byrder på erhvervslivet. Det an-
føres, at lovforslaget bør kræve, at erhvervslivets ordninger, verificerede
data og certificeringer kan anerkendes, hvis verifikationen er sket på et ak-
krediteret grundlag. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at de
krav, der stilles til revisorerne ved afgivelse af erklæringer om bæredygtig-
hedsrapportering, sker under et personligt ansvar. Den fremsatte bekym-
ring fra COF er ligeledes omtalt i høringsnotatet, hvor det bl.a. fremgår, at
det er ” […] afgørende, at det til enhver tid er overladt til revisors professi-
onelle vurdering, i hvilket omfang revisor helt eller delvist kan lægge ar-
bejde udført af andre revisorer, af personer omfattet af akkrediteringsord-
ninger eller øvrige eksperter til grund i forbindelse med opnåelse af bevis i
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 107 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om at kommentere henvendelsen af 16/4-24 fra FORCE Certification A/S
2/2
forbindelse med varetagelsen af opgaven. I modsat fald risikerer revisor at
stå til ansvar for utilstrækkeligt arbejde udført
af andre.”
COF anfører desuden, at der bør stilles meget mere konkrete krav til veri-
fikators/revisors faglige færdigheder for at sikre, at de personer, der afgiver
erklæringer, har de nødvendige kompetencer til at levere troværdige og ret-
visende rapporter. Det skal hertil bemærkes, at lovforslaget stiller krav om
en særlig godkendelse for, at en revisor kan afgive erklæringer om bære-
dygtighedsrapportering. Lovforslagets regler for at blive godkendt til at af-
give erklæringer om bæredygtighedsrapportering er en direktivnær gen-
nemførelse af kravene i revisordirektivet.
Når der refereres til et 'nyt marked' menes der, at der i dag ikke er mulighed
for, at andre end revisorer afgiver erklæringer på årsrapporter, og at det
kommende lovforslag derfor vil skabe et marked for nye aktører under de
eksisterende praksisser. Det anerkendes dog, at TIC-industrien har solid
erfaring med relevante verifikationsopgaver. Disse erfaringer og den etab-
lerede praksis for troværdighed og upartiskhed hos akkrediterede verifika-
tionsorganer anser jeg for at kunne bidrage som et værdifuldt grundlag for
akkreditering efter det kommende lovforslag.
Endelig skal jeg påpege, at det kommende lovforslag om uafhængige er-
klæringsudbydere netop har til formål at sikre en bredere og mere konkur-
rencepræget adgang til dette marked. Det er en forudsætning for lovforsla-
get at sikre en fair og konkurrencedygtig ramme for alle udbydere af erklæ-
ringer om bæredygtighedsrapportering.
Jeg er vidende om, at COF allerede er i dialog med Erhvervsstyrelsen om
det kommende lovforslag, hvilket jeg hilser meget velkomment. Jeg vil i
den forbindelse gerne opfordre til, at samarbejdet fortsætter, så en effektiv
og proportional implementering sikres.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov