Erhvervsudvalget 2023-24
L 107
Offentligt
2851695_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. april 2024
Besvarelse af spørgsmål 26 alm. del stillet af udvalget den 8. april efter
ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 6 enten bekræfte eller
afkræfte, at kravet i årsregnskabslovens § 11 om ”retvisende redegørelse”
betyder, at virksomheden i sin bæredygtighedsrapportering skal medtage
oplysninger, der som udgangspunkt ikke er krævet i de europæiske stan-
darder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)
f.eks. fordi kravet alene
er angivet som et ”may disclose”-krav –
men som virksomhedens gennem-
førte dobbelte væsentlighedsanalyse har konkluderet, at brugerne af bære-
dygtighedsrapporteringen vil anse for væsentlige?
Svar:
I henhold til årsregnskabslovens § 11, stk. 1, skal ledelsesberetningen in-
deholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhand-
ler. Dette omfatter også bæredygtighedsrapporteringen, som er en del af
ledelsesberetningen.
Kravet om retvisende redegørelse har betydning for, hvilke oplysninger
som skal medtages, og hvordan oplysningerne præsenteres.
Udgangspunktet i loven er, at hvis en virksomhed medtager de oplysninger,
som konkret er krævet, så er dette tilstrækkeligt.
Kravene til bæredygtighedsrapporteringen er derimod meget detaljerede,
med meget omfattende krav til oplysninger. Derfor må det antages, at der
kun sjældent vil være behov for yderligere oplysninger for, at redegørelsen
skal blive retvisende.
Det er derfor væsentligt at understrege, at selvom en dobbelt væsentlig-
hedsanalyse kan identificere, at visse yderligere oplysninger kunne have
betydning for regnskabsbrugerne (er væsentlige), er det ikke givet, at det
vil være et krav at inkludere disse i bæredygtighedsrapporteringen. Lovgi-
ver har netop valgt at gøre disse oplysninger frivillige, uanset om de kon-
kret kan have betydning for en regnskabsbruger.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 107 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om kravet om retvisende redegørelse i årsregnskabslovens § 11 betyder, at virksomhedens bæredygtighedsrapportering skal medtage oplysninger, der som udgangspunkt ikke kræves i de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)
2/2
Det vil være op til virksomhedens ledelse at vurdere, om der er behov for
at medtage yderligere oplysninger for, at ledelsesberetningen skal leve op
til kravet om at give en retvisende redegørelse.
Det bemærkes, at årsregnskabslovens § 11, stk. 1, om, at ledelsesberetnin-
gen skal give en retvisende redegørelse, følger af regnskabsdirektivets ar-
tikel 19, stk. 1.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov