Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 96 Bilag 1
Offentligt
2811825_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Lov om ændring af barselsloven (13 ugers
ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v.)
Januar 2024
J.nr. 2023 - 8732
CAIJ
Cecilie Kisling
Baggrund
Lovforslaget udmønter den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale
Venstre og Dansk Folkeparti som en del af finansloven for 2023 har indgået om at
indføre 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre
Formål
Aftalepartierne har med aftalen ønsket at forbedre tvillingeforældres mulighed for
at holde mere orlov sammen i børnenes første leveår.
Med forslaget får hver forælder, der får to eller flere børn ved samme fødsel, ret til
13 ugers ekstra orlov. Orloven skal holdes inden for barnets første leveår. Orloven
kan ikke overdrages til den anden forælder.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe er forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel
samt disse forældres arbejdsgivere. Forslaget om i alt 26 ugers ekstra fravær og
barselsdagpenge skønnes at berøre ca. 1.000 familier om året.
De sekundære målgrupper
Udbetaling Danmark administrerer udbetalingen af barselsdagpenge.
Samlet vurdering
Lovforslaget tilskynder til, at forældrene tager mere orlov sammen mens børnene
er helt små og på den måde understøtter forslaget, at både mænd og kvinder tager
del i omsorgsforpligtelser i familien, hvilket på sigt vil kunne bidrage til mere lige-
stilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien.