Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 87 Bilag 15
Offentligt
RAPPORT
TILPASNING AF
HØVSØRE
TESTCENTER
Miljø- og habitatkonsekvensvurdering 2023
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Indhold
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Indledning ........................................................................................ 3
Ikke-teknisk resumé ........................................................................ 8
Miljøvurderingsprocessen ............................................................. 23
Lov- og plangrundlag ..................................................................... 27
Projektbeskrivelse ......................................................................... 39
Alternativer ................................................................................... 52
Afgrænsning .................................................................................. 55
Støj ................................................................................................. 58
Skyggekast ..................................................................................... 70
10 Lyspåvirkning ................................................................................. 77
11 Trafik og transport......................................................................... 81
12 Friluftsliv og rekreative forhold ..................................................... 84
13 Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering)................................. 90
14 Flora og fauna ..............................................................................132
15 Jordbund og jordforurening ........................................................161
16 Grundvand ...................................................................................169
17 Overfladevand .............................................................................176
18 Luftforurening og klima ...............................................................190
19 Ressourcer og affald ....................................................................196
20 Landskab ......................................................................................201
21 Kulturarv ......................................................................................221
22 Sammenfatning og konklusion ....................................................227
23 Bibliografi ....................................................................................235
24 Bilag .............................................................................................239
Udarbejdet af WSP A/S på vegne af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Side 2
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Rettelsesblad efter offentlig høring
På side 32 henvises til bekendtgørelse nr. 100 af 19/01/2022 af lov om miljøbeskyttelse. Der bør henvises til
den nyere version bekendtgørelse nr. 5 af 03/01/2023 af lov om miljøbeskyttelse.
I kapitel 4 og kapitel 20 henvises i relation til beskyttelse af landskab og geologi til 2018-versionen af
Oversigt
over nationale interesser i kommuneplanlægning.
I 2023 er udkommet en ny version af oversigten. I den nye
version er formuleringerne om beskyttelsen af landskab og geologi justeret, hvilket dog ikke har
konsekvenser for de overordnede konklusioner i miljø- og habitatkonsekvensrapporten vedr. landskab.
I kapitel 2, kapitel 16 og kapitel 17 henvises til både Vandområdeplanerne 2015-2021 samt til
høringsmaterialet for Vandområdeplanerne 2021-2027, som var i offentlig høring på tidspunktet, hvor miljø-
og habitatkonsekvensrapporten blev udarbejdet. Miljømålsætningerne er ens i Vandområdeplanerne 2015-
2021 og 2021-2027. Tilstanden er bedømt ud fra tilstandsdata fra høringen af Vandområdeplanerne 2021-
2027. Vandområdeplanerne 2021-27 er nu offentliggjorte og tilstand og målsætninger i de offentliggjorte
vandplaner afviger ikke fra materialet, som er lagt til grund på baggrund af høringsversionen. Dermed har
det ikke konsekvenser for de overordnede konklusioner i miljø- og habitatkonsekvensrapporten vedr.
grundvand og overfladevand.
I kapitel 18 er tallene om Lemvig Kommunes CO
2
-regnskab fra Energistyrelsens database fejlangivet, hvor
bl.a. det samlede CO
2
-forbrug per indbygger i Lemvig Kommune i 2019 var på 9,48 ton og ikke som anført
16,44 ton. Uoverensstemmelserne har dog ikke konsekvenser for de overordnede konklusioner i miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen om, at ved tilpasning af Høvsøre Testcenter vil driften fortsat være
medvirkende til at Lemvig Kommune opfylder målsætningen fra 2020, om at andelen af vedvarende energi
skal være mere end 100 %.
I rapportens
bilag 5 - Rapport om kompensationsnatur - Høvsøre Testcenter
fremgår det, at bygherre vil
varetage den varige drift af det anlagte vådområde. Naturtyperne i vådområdet vil dog, fra disse er
funktionsdygtige, skulle plejes i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i
naturbeskyttelseslovens §§ 19 c-e for kommunerne om pleje i Natura 2000-områder.
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0004.png
1 Indledning
Danmark skal også i fremtiden være konkurrencedygtigt som avanceret produktionsland,
herunder på vindenergiområdet, hvor Danmark har en klar international styrkeposition. Der
skal være gode vilkår for test og demonstration af nye møller for vindmølleindustrien, som er
en vigtig del af fødekæden i den grønne omstilling og bidrager til vækst og beskæftigelse i hele
Danmark. I 2020 havde vindmølleindustrien således omkring 33.000 fuldtidsbeskæftigede i
Danmark. Det har stor betydning for omstillingen til vedvarende energi, fastholdelse af
investeringer og arbejdspladser i Danmark, at der fortsat er mulighed for at teste nye møller i
Danmark.
Det nationale testcenter for store vindmøller i Høvsøre ligger nord for Nissum Fjord i Lemvig
Kommune og har siden 2002 givet mulighed for at afprøve fremtidens vindmøller. Formålet
med Høvsøre Testcenter er dels at give industrien mulighed for at afprøve
prototypevindmøller, dels at give mulighed for at udføre forskning inden for vindenergi på
testcenteret. Siden 2018 har der på testcenteret været etableret syv standpladser til test af
prototypevindmøller på op til 200 meters højde. Høvsøre Testcenter er det ene af to
eksisterende nationale testcentre for store vindmøller. Det andet er beliggende ved Østerild i
Thisted Kommune og består af ni testpladser med mulighed for at teste prototypevindmøller
på op til 330 meters højde. De nationale testcentre ved Høvsøre og Østerild er begge reguleret
i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
1
(testcenterloven).
Energistyrelsen har i 2021 kortlagt vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov
og vurderet, at behovet ikke modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter, idet der i
dag ikke kan testes vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for
(Energistyrelsen, 2021). En bred kreds af Folketingets partier (aftaleparterne) er på den
baggrund ved aftale af 15. december 2021 bl.a. blevet enige om at igangsætte arbejdet med
en tilpasning af Høvsøre Testcenter til testning af højere og større prototypevindmøller.
På denne baggrund skal der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering af en tilpasning af
Høvsøre Testcenter, idet der ifølge den politiske aftale sigtes mod at nedlægge to af i alt syv
standpladser for at skabe større afstand mellem de resterende pladser for at muliggøre, at der
kan testes prototypemøller på op til 275 meters højde på de tilbageværende fem pladser. Den
maksimale møllehøjde på standpladserne på testcentret hæves fra 200 meter op til 275 meter,
i det omfang dette er muligt samtidig med, at støj- og afstandskrav til eksisterende beboelse
overholdes. Der miljøvurderes en maksimal udnyttelse af testcenteret med fem standpladser
med prototypemøller på 275 meter. For at nedbringe behovet for ekspropriation af boliger i
forbindelse med tilpasningen af testcentret med færre og større møller har aftalekredsen
fastsat den maksimale møllehøjde på den nordligste af de fem møller til ca. 250 meter, idet
den præcise højde afgøres i forlængelse af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.
Møllehøjden på den nordligste standplads vil ifølge den politiske aftale kun kunne øges fra 250
meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale.
Da den sydlige del af testcenteret ligger inden for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, skal
der også gennemføres en habitatkonsekvensvurdering. Habitatkonsekvensvurderingen er
indeholdt i denne miljøkonsekvensvurderingsrapport.
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen gennemføres som grundlag for aftaleparternes
stillingtagen til fremsættelse af forslag til en revision af testcenterloven, der skal vedtages af
Folketinget. Kirkeministeriet er ansvarlig myndighed for testcenterloven, og miljø- og
1
LBK nr. 1069 af 21/08/2018
Side 3
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0005.png
habitatkonsekvensvurderingen gennemføres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen under
Kirkeministeriet
2
.
På baggrund af den politiske aftale af 15. december 2021 blev der udarbejdet et idéoplæg om
tilpasningen af Høvsøre Testcenter, som blev sendt i offentlig høring i perioden 7. februar
–
7.
marts 2022. I offentlighedsperioden blev der den 22. februar 2022 afholdt et borgermøde i
Høvsøre. Ideer og forslag, som fremkom i idéfasen og på borgermødet, er inddraget i
afgrænsningsudtalelsen for miljøkonsekvensrapporten.
1.1 DTU som bygherre
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er ifølge testcenterloven ejer af Høvsøre Testcenter
herunder infrastrukturanlæg såsom bygninger, kabler, veje, målemaster, m.m., og DTU udlejer
de syv standpladser til vindmølleproducenter. Udvælgelsen af lejere til standpladser på
testcentret sker i overensstemmelse med testcenterloven via åbne udbud for at sikre
gennemsigtighed og ligebehandling. Alle udgifter forbundet med testcentrenes anlæg og drift
skal ifølge testcenterloven afholdes af brugerne af standpladserne. Gennemførelse af
forsknings- og udviklingsprojekterne på testcentret finansieres både af lejerne af standpladser,
af DTU og af danske og udenlandske forskningsprogrammer.
1.2 Læsevejledning
Rapportens opbygning og indhold er fastlagt ud fra kriterier fastsat i miljøvurderingsloven og
opfylder kravene efter lovens § 20, stk. 1-6, samt bilag 7 til loven.
I Kapitel 2 præsenteres det ikke-tekniske resumé, som er et kortfattet, letlæseligt resumé af
hele miljøkonsekvensrapporten og konklusionerne i denne.
I Kapitel 3 beskrives miljøvurderingsprocessen, herunder grundlaget for, at projektet er
miljøvurderingspligtigt, samt tids- og procesplanen for projektets miljøvurdering og
gennemførelse. Derudover beskrives den overordnede metode for de gennemførte
miljøvurderinger.
I Kapitel 4 beskrives de lovgivnings- og planlægningsmæssige rammer for Høvsøre Testcenter,
som fastsat i gældende lov. Derudover beskrives øvrigt relevant lovgivning, direktiver og planer
som grundlag for miljøkonsekvensvurderingen af projektet om tilpasningen af testcenteret.
I Kapitel 5 beskrives projektet og dets fysiske anlæg samt aktiviteter i anlægs- og driftsfasen til
brug for miljøkonsekvensvurderingen.
I Kapitel 6 præsenteres de fravalgte alternativer samt referencescenariet, som er den situation,
hvor projektet ikke gennemføres og de nuværende tilladelser og rammer for drift af
testcenteret videreføres.
I Kapitel 7 gennemgås afgrænsningen af miljøvurderingen, herunder hvilke miljøemner, der
beskrives og vurderes og hvilke miljøemner, der udelades, da en væsentlig påvirkning på
forhånd kan udelukkes. Derudover beskrives, hvordan resultaterne af den første offentlige
høring er anvendt i forbindelse med afgrænsningen af projektet.
2
Bolig- og Planstyrelsens fagområder vedr. plan- og landdistriktsområdet er med kongelig resolution af 15. december 2022
ressortoverført til Kirkeministeriet og den nyoprettede Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Side 4
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Kapitlerne 8 til 21 udgør den egentlige miljøvurdering af de enkelte miljøemner, gennemført
ud fra de relevante metoder for det konkrete emne. I beskrivelsen og vurderingen af hvert
enkelt miljøemne, avendes i alle kapitlerne den følgende struktur:
1.
2.
3.
Metode
1.1. Manglende viden
Miljøstatus
Miljøvurdering
3.1. Anlægsfasen
3.2. Driftsfasen
3.3. Kumulative påvirkninger
3.4. Afværgeforanstaltninger
3.5. Overvågning
Konklusion
4.
Kapitel 22 sammenfatter vurderingen af projektets påvirkninger og eventuelle
afværgeforanstaltninger.
Til sidst følger en bibliografi og oversigt over de bilag, som hører til rapporten.
1.3 Ordforklaring
Herunder følger en liste med ordforklaringer til udvalgte begreber, der typisk anvendes i en
miljøkonsekvensvurdering, samt begreber tilknyttet testcenterfunktionen. Ordlisten er
alfabetisk.
Afgrænsningsudtalelse er en afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold samt høring af
de berørte myndigheder angående indholdet. Afgrænsningsudtalelsen er vedlagt som bilag 1 til
denne miljøkonsekvensrapport.
Afværgeforanstaltninger kaldes også afbødende foranstaltninger. Dette er de tiltag, som
vurderes nødvendige for at undgå, minimere eller reducere en negativ miljøpåvirkning, som
det konkrete projekt medfører. Afværgeforanstaltninger sikres realiseret ved at stille vilkår i en
tilladelse/anlægslov, se herunder.
Anlægsfase er den periode, hvor der sker anlægsarbejder (gravearbejde, byggearbejde mv.),
indtil projektet er klar til at blive taget i brug.
Anlægslov vedtages af Folketinget og fastsætter de fysiske rammer for et bestemt anlæg. En
anlægslov kan erstatte tilladelser, godkendelser og dispensationer efter anden lovgivning.
Berørt myndighed er en myndighed, som har kompetence til at give tilladelse/dispensation
eller har lovmæssigt krav på at blive hørt inden for et lovområde. Det kan også være en
myndighed, der på grund af sit ansvarsområde kan blive berørt af projektet.
Bygherre er en fysisk eller juridisk person (myndighed, organisation eller virksomhed), som vil
opføre et konkret anlæg/projekt.
Driftsfase er den periode, hvor det konkrete anlæg er færdigt og opført, og den daglige drift
foregår. På Høvsøre Testcenter indebærer driftsfasen løbende udskiftning
(demontering/montering) af prototypevindmøller/komponentdele samt tilpasning,
forstærkning og eventuel erstatning af eksisterende fundamenter på testpladserne.
Habitatkonsekvensvurdering er en vurdering af, om projektet vil skade integriteten af berørte
internationalt beskyttede naturområder (og kaldet Natura 2000-områder). Vurderingen tager
udgangspunkt i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og målsætninger.
Kompenserende foranstaltninger er tiltag, som gennemføres for at kompensere for en negativ
miljøpåvirkning, som det konkrete projekt medfører. En kompenserende foranstaltning kan
Side 5
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
eksempelvis være etablering af nye vandhuller, der kompenserer for nedlæggelse af
eksisterende vandhuller.
Krav om miljøkonsekvensvurdering er enten obligatorisk, hvis anlægget/projektet er oplistet på
Miljøvurderingslovens bilag 1, eller hvis det via en screening er vurderet nødvendigt for
anlæg/projekter på samme lovs bilag 2. Krav om miljøkonsekvensvurdering af projekter
betyder, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, foretages høring af myndigheder,
offentlighed osv., før et anlæg/projekt kan realiseres.
Kumulative effekter er den samlede påvirkning fra et konkret anlæg/projekt og fra øvrige
eksisterende eller planlagte anlæg/projekter i området. Kaldes også kumulativ påvirkning.
Lysmaster anvendes på testcenteret til at opsætte luftfartsafmærkning, også kaldet
lysmarkering, af hensyn til lufttrafiksikkerheden. På masterne findes et hvidt højintensivt
blinkende lys.
Miljø
omfatter ifølge miljøvurderingsloven det ”brede miljøbegreb”, dvs. den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand,
luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres
omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte
katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse
faktorer.
Miljøkonsekvensprocessen består af screening for krav om miljøvurdering af projektet, idéfase
med debatoplæg, afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, udførelse af
miljøvurdering, høring af berørte myndigheder og offentligheden, offentliggørelse af
miljøkonsekvensrapport og vedtagelse af en anlægslov for projektet.
Miljøkonsekvensrapport omfatter en redegørelse og vurdering af projektets påvirkninger af
miljøet (som defineret ovenfor) og er det skriftlige resultat af miljøvurderingen for det ansøgte
projekt.
Miljøpåvirkning er den påvirkning, som miljøet (som defineret ovenfor) får påført af et konkret
anlæg/projekt. Kaldes også ”indvirkning på miljøet”.
Miljøkonsekvensvurdering omfatter hele miljøkonsekvensprocessen og består ved
miljøvurdering af projekter af udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten og undersøgelser i
den forbindelse, høring af berørte myndigheder og offentligheden, samt myndighedens
beslutning om at træffe afgørelse eller vedtagelse af en anlægslov for projektet på grundlag af
miljøkonsekvensrapporten.
Målemast anvendes til at måle de vindmæssige og øvrige meteorologiske forhold bl.a. under
afprøvningen af en prototypevindmølle.
Offentligheden er fysiske eller juridiske personer (myndigheder, virksomheder mv), som
direkte eller indirekte berøres eller forventes berørt af projektet, samt visse foreninger og
organisationer.
Overvågning er konkrete handlinger, som kræves udført for at overvåge et anlægs
miljøpåvirkninger.
Prototypevindmøller (kaldes også for testvindmøller og forsøgsvindmøller) er vindmøller, der
endnu ikke er sat i produktion, men som normalt først skal afprøves. Alle vindmøller, der
opstilles og testes på Høvsøre Testcenter, er prototypevindmøller.
Projekt er gennemførelse af anlægsarbejder til realisering af et anlæg, herunder nedrivning. Et
projekt kan også omhandle udnyttelse af naturressourcer, råstoffer mv.
Side 6
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0008.png
Referencescenarie er en beskrivelse af den aktuelle miljøstatus og af den udvikling, der
forventes at ske, hvis anlægget/projektet ikke gennemføres. Referencescenariet kaldtes
tidligere 0-alternativet.
Screening er en vurdering af, om der er krav om miljøvurdering af et anlæg/projekt, som er
anført på miljøvurderingslovens
3
bilag 2.
Standplads er det areal, som bruges til opstilling og afprøvning af en prototypevindmølle
inklusive omkringliggende arbejdsarealer.
Testcenter betegner det samlede anlæg, hvor prototypevindmøller kan opstilles og afprøves,
og rummer bl.a. standpladser og infrastrukturanlæg såsom målemaster, lysmaster,
adgangsveje, administrationsbygninger og besøgscenter.
Vilkår er betingelser, der stilles i en tilladelse, og som skal opfyldes for at kunne gennemføre et
projekt. De kan indarbejdes i en anlægslov.
Økologisk funktionalitet er princippet om, at et yngle- og rasteområde for de dyrearter, der er
opført på habitatdirektivets bilag IV, ikke samlet set må beskadiges. Yngle- og rasteområder
kan bestå af flere lokaliteter, som tjener som levested for den samme bestand. En skade på et
levested et sted i netværket kan muligvis afværges ved at fremme kvaliteten eller
udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket (Miljøstyrelsen, 2020a).
3
LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021
Side 7
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0009.png
2 Ikke-teknisk resumé
2.1 Projektbeskrivelse
Det nationale testcenter for store vindmøller i Høvsøre ligger nord for Nissum Fjord i Lemvig
Kommune og har siden 2002 testet fremtidens vindmøller. Området er på ca. 150 ha og
indeholder på nuværende tidspunkt syv standpladser til test af prototypevindmøller på op til
200 meters højde. For at kunne imødekomme vindmølleproducenternes behov for test af nye
og større vindmøller er det nødvendigt at tilpasse testcentret. Tilpasningen vil indebære, at
man nedlægger to af de syv nuværende standpladser for at muliggøre, at der kan testes højere
prototypemøller på op til 275 meter på de tilbageværende fem pladser. En forøgelse af
maksimalhøjden af prototypevindmøllerne medfører samtidig, at bl.a. standpladserne placeres
med større indbyrdes afstand, arbejdsarealer og adgangsveje udvides, og målemasterne
placeres længere vestpå, jf. Figur 2.1 .
Figur 2.1: Situationsplan over den eksisterende infrastruktur og de nye standpladser og vindmøller (NS1-5)
samt de nye målemaster.
En forøgelse af maksimalhøjden af prototypevindmøllerne medfører et øget afstandskrav til
nærmeste boliger. For at kunne overholde afstandskravet ved den nordligste standplads vil det
derfor være nødvendigt at nedlægge to boliger gennem frivillig aftale eller ekspropriation. For
at begrænse yderligere behov for nedlæggelse af boliger fastsættes totalhøjden på den
nordligste standplads til 250 meter. Dvs. at man kun vil kunne øge møllehøjden på den
nordligste standplads fra 250 meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan
erhverves ved frivillig aftale.
Udover afstandskravet skal testcenteret overholde vindmøllebekendtgørelsens støjregler, se
afsnit 5.5 (støj).
Der vil i forbindelse med projektet ske aktiviteter inde i og op ad Natura 2000-område N65
Nissum Fjord, som vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er
derfor udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering af påvirkningen på Natura 2000-området
(Kap 13).
I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet
ved støbning af fundamenter til vindmøller og master. Det forudsættes, at oppumpede
Side 8
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
mængder grundvand samt bortledning af grundvand følger gældende vilkår i eksisterende
tilladelse til sænkning af grundvandet (Lemvig Kommune, 2021).
2.2 Miljøkonsekvensvurdering
2.2.1 Støj
Vindmøller udsender en karakteristisk støj. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes
bevægelse igennem luften. Den giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes
rotation, idet de passerer tårnet, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. I forhold
til vindmøllernes størrelse, installerede effekt og gældende afstandskrav, udsender moderne
vindmøller mindre støj i forhold til den producerede energi end de tidlige vindmøller fra
1970’erne og ’80erne, selvom de er væsentlig større. Det er især den mekaniske støj fra
vindmøllernes gear og generator, der er dæmpet. I moderne vindmøller er maskinhuset
lydisoleret, og generator og gear er monteret, så støjen dæmpes mest muligt, og vingernes
udformning er udviklet, så støjen er begrænset (Miljøstyrelsen, 2022).
Støjbelastningen fra vindmøller reguleres gennem bekendtgørelsen om støj fra vindmøller,
hvori der er fastsat støjgrænser for hhv. almindelig støj ved udendørs opholdsarealer og
lavfrekvent støj indendørs i beboelse. Det er en forudsætning, at en vindmølle opstilles på så
stor afstand, at støjgrænserne kan overholdes, eller at boliger, for hvilke støjkravene ikke kan
overholdes, nedlægges.
Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser kan overholdes i projektets omgivelser, dog under
forudsætning af, at to boliger nedlægges som følge af afstandskravet til boliger, jf. afsnit 2.1.
Støjberegningerne er udført som worst case, hvilket betyder, at alle vindmøllerne forudsættes i
fuld drift. I praksis vil driften højst sandsynligt variere, og støjen dermed være lavere end
beregnet ifm. denne miljøkonsekvensvurdering.
2.2.2 Skyggekast
En vindmølle kan kaste skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i
omgivelserne af en vindmølle blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Generne fra
skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne.
Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger derfor af de
meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet
af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske
forhold og møllernes rotordiameter.
I alt 23 nabobeboelser vil blive påvirket af mere end 10 timers skyggetid pr. år, hvilket svarer til
en forøgelse af skyggepåvirkningen på 16 nabobeboelser. Denne forøgelse skyldes
hovedsageligt, at de fem nye prototypevindmøller er større og højere end de syv eksisterende
vindmøller. For at afværge denne skyggepåvirkning er der i testcenterloven stillet krav om, at
der i vindmøllerne installeres et anerkendt skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop
således, at ingen naboer vil modtage mere end de maksimale 10 timers skyggekast fra
vindmøllerne på testcenteret om året.
2.2.3 Lyspåvirkning
Den eksisterende lysmarkering med hvidt højintensivt blinkende lys på lysmasterne vil
forventeligt ikke blive ændret. Den eneste ændring består i, at lysmarkeringen på selve
vindmøllerne med rødt, ikke blinkende lavintensivt lys, vil kunne være placeret i en større
højde på op til 165 meter, idet den maksimale tårnhøjde på testvindmøllerne øges.
Lyspåvirkningen af omgivelserne vil således fortsat være markant, men ændringen vil være
Side 9
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
ubetydelig. Det kræver en dispensation fra gældende regler om luftfartsafmærkning af
vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter
Høvsøre gennem radarstyring, således, at de højintensive hindringslys kan slukkes om natten,
når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden.
2.2.4 Trafik og transport
Der vil som i dag ske en transport af store vindmøllekomponenter såsom vinger til og fra
testcentret, og vindmøllekomponenterne vil være større end i dag. Til hver enkelt transport er
der krav om, at der udarbejdes en særlig rapport om behovet for tilpasninger af adgangsruten,
f.eks. ved udlæg af køreplader i vejrabatten eller midlertidig nedtagning af vejskilte. Der
vurderes ikke at være behov for større, mere permanente vejtilpasninger som følge af
projektet, ligesom antallet af transporter ikke forventes at ændre sig væsentligt. Godkendelse
og fastsættelse af vilkår for særtransporter varetages af Vejdirektoratet.
2.2.5 Friluftsliv og rekreative forhold
Der sker ingen direkte påvirkning af områdets nuværende rekreative elementer, såsom
campingpladser, sommerhusområder, vandrerhjem, badestrande, cykelruter, stier, fugletårne,
shelterpladser, kolonihaver mv. ved tilpasningen af testcentret. Påvirkningen af friluftsliv og
områdets rekreative interesser vurderes primært at kunne ske som følge af transport og tung
trafik, støj og visuel påvirkning, hvilket vil karakterisere både anlægs- og driftsfase. I driftsfasen
vil påvirkningen dog være begrænset til få gange årligt, og derfor vurderes påvirkningen af
området ikke at være af væsentlig karakter.
2.2.6 Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering)
Den sydlige del af testcentret er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde
(Natura 2000-område) nr. N65 Nissum Fjord. Området er udpeget både som Habitatområde
(H58) og som Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende.
Natura 2000-området er udpeget for en lang række arter og naturtyper
(udpegningsgrundlaget), som den danske stat har forpligtiget sig til at sikre eller genoprette en
gunstig bevaringsstatus for.
Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-interesserne ikke på forhånd kan afvises, er
der i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en Natura 2000-
konsekvensvurdering med afsæt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3
(habitatkonsekvensvurdering).
Beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet påvirkes ikke som følge af
tilpasningen, da de berørte arealer ikke rummer beskyttede habitatnaturtyper. For at undgå en
påvirkning af habitatarten odder ved etablering af en overkørsel over Ramme Å, skal
overkørslen udformes med banketter langs vandløbet, så overkørslen ikke virker som en
barriere.
Den væsentligste potentielle påvirkning i forhold til Natura 2000-området vedrører en mulig
fortrængning af rastende svømmeænder, gæs og svaner fra marker og strandenge omkring
den sydligste mølleplacering indenfor Natura 2000-området. Desuden må forventes en mindre
påvirkning af kortlagte levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg ved Nissum Fjord.
Alle disse arter er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38. Derved er den
foreslåede tilpasning ikke i overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen.
Den foreslåede tilpasning vurderes derfor at nødvendiggøre en fravigelse i medfør af
habitatdirektivets art. 6, stk. 4, herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan
Side 10
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
kompensere for påvirkningen af levesteder og ynglende og rastende fugle i
fuglebeskyttelsesområdet.
Vindmøllerne på testcenteret medfører også en kollisionsrisiko for lokalt trækkende fugle, der
passerer området på deres daglige træk mellem overnatningspladser i Nissum Fjord og
fourageringsområder inde i land eller ved bevægelser mellem forskellige fourageringsområder.
Det vurderes, at kollisioner af lokalt trækkende fugle ikke vil kunne give anledning til skade på
Natura 2000-området. Hvad angår ynglefugle, kan det ikke helt udelukkes, at der som følge af
kollisioner er en vis påvirkning af rørhøg, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne
påvirkning. For at sikre, at der ikke sker skade på artens bevaringsstatus, skal derfor
kompenseres for den øgede kollisionsrisiko.
De kompenserende foranstaltninger vil bestå af en udvidelse af Natura 2000-området på ca. 35
hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til forbedring af yngle-, fouragerings-
og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder samt ynglende rørdrum og rørhøg.
Den foreslåede kompenserende foranstaltning med etablering af et nyt vådområde gennem
naturgenopretning inden for Natura 2000-området er undersøgt som en del af miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter (jf. afsnit 13.6 og bilag 5).
Det vurderes, at dette vådområde kan anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning og uden at
dette i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller skade Natura
2000-områdets integritet. På den baggrund konkluderes, at man med gennemførsel af de
påtænkte kompenserende foranstaltninger ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter kan sikre en
opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af
levesteder og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet
2.2.7 Flora og fauna
Afsnittet omhandler naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, strengt beskyttede
arter (bilag IV-arter), fugle samt fredede, sjældne og/eller rødlistede arter.
2.2.7.1
Fugle
Fuglelivet i projektområdet domineres af almindelige ynglefuglearter med tilknytning til
agerland, herunder vibe, sanglærke og bomlærke. Mod syd, ved Nissum Fjord, yngler desuden
enkelte par af almindelige engfugle samt rørdrum og rørhøg.
Flest arter og individer er observeret nær Nissum Fjord i Natura 2000-området mod syd, hvor
bl.a. store flokke af bramgæs hyppigt passerer området, og hvor enkelte par af engfugle samt
rørdrum og rørhøg yngler på strandenge og i rørsumpe ved Nissum Fjord. På basis af de målte
flyvehøjder og -retninger må det formodes, at de fleste af de registrerede arter passerer
området i højder, der indebærer en potentiel risiko for, at de kolliderer med vindmøllerne, dvs.
i flyvehøjder mellem 30 og 200 meter. På baggrund af de gennemførte beregninger vurderes
det, at den kollisionsbetingede dødelighed er uden betydning for bestandene.
Området ved Høvsøre herunder også markerne i og nær testcenteret er af stor betydning for
rastende gæs og svaner. Især markerne syd for Høvsørevej anvendes til rast og fouragering af
gæs, og særligt den sydlige mølleplacering vil kunne påvirke disse arter, der i et vist omfang
vides at fortrænges af vindmøllers tilstedeværelse. Samlet set er der dog tale om en mindre
påvirkning af rastende fugle som følge af fortrængning.
Den sydlige mølle- og mastplacering vil desuden medføre en mindre påvirkning af levesteder
for rastende svømmeænder og ynglende engfugle samt rørdrum og rørhøg. For disse arter
vurderes der ligeledes at være tale om en mindre påvirkning.
Side 11
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2.2.7.2
Bilag IV-arter
I området ved Høvsøre forekommer en række arter, der er særligt beskyttet af
Habitatdirektivet Bilag IV. De bilag IV-arter, som er vurderet særligt relevante at belyse i
forhold til projektet, omfatter flagermus, strandtudse og odder.
Både forår og sommer er der registreret meget få flagermus i hele området og der er ingen
indikationer af, at området omkring testcentret er raste- eller ynglelokalitet for flagermus.
I efteråret er der i 2022 registreret lidt flere flagermus, særligt trold- og brunflagermus. Der er
sandsynligvis tale om trækkende dyr, som trækker igennem Jylland på vej imod
overvintringsområderne i Holland, Belgien og Frankrig. Det er sandsynligt, at disse bestande
kun er i området omkring Høvsøre i kort tid, og sammenholdt med overvågningen i 2017 ser
det ud til, at forekomsten er højest i perioder med østenvind.
Da der ikke forekommer en yngle- og rastebestand af flagermus i området eller findes faste
trækruter gennem området, vil der kun i sjældne tilfælde være risiko for, at enkelte individer
kolliderer med vindmøllerne. Der vil således ikke være tale om forsætlig drab og projektets
samlede påvirkning af flagermus vurderes derfor at være ubetydelig.
Strandtudse er ikke konstateret i selve projektområdet, men forekommer i området langs
Nissum Fjord, og det kan ikke udelukkes, at arten vandrer gennem testcentrets område i dens
søgen efter nye egnede ynglevandhuller. For at undgå forsætlig drab på vandrende individer
ved anlægsarbejderne skal anlægsarbejdet foregå om dagen, hvor tudserne ikke er aktive, og
uden for artens vandreperiode til ynglevandhullerne fra start april til slutningen af maj.
Odder forekommer langs Ramme Å og langs Nissum Fjord. Der er dog ikke fundet tegn på
yngleområder i nærheden af testcenteret. I forbindelse med en ny krydsning af Ramme Å i den
nordlige del af testcenteret er det væsentligt, at broen udformes på en måde, der ikke skaber
barriere for odder, men efterlader plads til faunapassage. Hvis der tages disse hensyn, vurderes
der ikke at være risiko for en negativ påvirkning af odderen.
Øvrige bilag IV-arter vurderes kun at optræde sporadisk i projektområdet, og der vurderes ikke
at være en risiko for en negativ påvirkning.
2.2.7.3
Øvrige arter
I både anlægs- og driftsfasen vil arter af pattedyr blive midlertidigt forstyrret ved de forskellige
aktiviteter og søge mod mere uforstyrrede arealer, mens aktiviteterne foregår. Det vurderes,
at påvirkningen er ubetydelig. Da hverken anlægs- eller driftsaktiviteterne berører vigtige
leveområder for insekter, vurderes det ligeledes, at påvirkningen er ubetydelig.
For padderne kan der i anlægsfasen ske en påvirkning ved kørsel og anlægsarbejde i
områderne omkring Ramme Å, hvor padderne søger føde og raster. For at afværge en
væsentlig påvirkning af padderne skal anlægsarbejdet tilrettelægges således, at kørsel
begrænses mest muligt og kun foregår på arealerne for og i forbindelse med etablering af
fundamenter til barduner, broen over Ramme Å samt vejene og standpladserne. I driftsfasen
vil der være en ubetydelig påvirkning af padderne fra kørsel i rasteområdet.
2.2.7.4
Beskyttede naturtyper
Syd for Ramme Å og imellem møllerne er registreret § 3-beskyttede moser og vandhuller. Disse
naturarealer er præget af tilgroning og højt næringsindhold og har en begrænset naturværdi.
Nord for Ramme Å findes større sammenhængende naturområder med mose, eng, vandhuller
og overdrev, og disse arealer har en bedre naturtilstand og er levested for bl.a. butsnudet frø
og skrubtudse.
Side 12
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
I anlægsfasen vil der være risiko for at komprimere jordbunden på en fugtig eng nord for
Ramme Å i forbindelse med kørsel og etablering af fundamenter til barduner omkring den
nordligste målemast. For at afværge denne påvirkning skal anlægsarbejdet tilrettelægges
således, at kørsel på engen begrænses mest muligt og kun foregår i forbindelse med etablering
af fundamenter til barduner. Samtidig skal der lægges køreplader ud til fundamenterne for at
fordele vægten af køretøjet og undgå en væsentlig påvirkning af jordbunden. Disse køreplader
må kun ligge kortvarigt (maksimalt to uger) for at sikre en minimal påvirkning af vegetationen.
I driftsfasen vil der ske en permanent påvirkning af det føromtalte engareal i de områder, hvor
der etableres fundamenter. Det påvirkede areal vil dog være begrænset, idet fundamenterne
udgør ca. 3 m
2
hver. I forbindelse med vedligehold af bardunerne vil der desuden ske kørsel i
engen en gang årligt og primært i tørre perioder. Påvirkningen vurderes at være mindre.
Der inddrages permanent ca. 0,5 hektar mindre værdifuld beskyttet natur (mose) til
standpladser omkring vindmøllerne. For at kompensere for den permanente inddragelse af
beskyttede mosearealer vil der forventeligt skulle etableres erstatningsnatur i forholdet
mellem 1:1 og 1:2.
I både anlægs- og driftsfasen sker der en etablering og løbende udskiftning af fundamenter til
målemaster og vindmøller. I den forbindelse er der som i dag behov for grundvandssænkning
og oppumpning. Grundvandet håndteres gennem en tilladelse til grundvandssænkning af
Lemvig Kommune, hvori der er stillet en række krav til oppumpningen og til håndteringen af
det oppumpede vand. Med disse vilkår vurderes der ikke at ske en påvirkning af de § 3-
beskyttede naturtyper.
2.2.8 Jordbund og jordforurening
Jord omfatter emnerne geologiske interesseområder, lavbundsområder, okkerpotentielle
områder, kortlagte forureninger samt risiko for forurening af jord.
Projektets påvirkning af jord knytter sig især til risiko for forurening af jorden som følge af
håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie. Spild af
miljøfremmede stoffer vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres
som undtagelsestilfælde. For at mindske risiko for uheld og spild bør der fra projektstart
foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld, og miljøfremmede
stoffer spildes og lækker til jorden. Derudover skal mobile tankanlæg placeres, hvor der er
minimal risiko for at påkøre dem.
Testcenteret ligger i udkanten af det nationale geologiske interesseområde Kronhede og Lem
Vig og vil ikke påvirke de centrale og mest værdifulde geologiske landskabselementer.
Grundvandssænkning i forbindelse med etablering af vindmøllefundamenter vil midlertidigt
medføre, at lag med reduceret jern og gytjelag med organisk stof udsættes for iltning. Jern vil
derfor kunne iltes til okkerforbindelser, og gytjen kan begynde at blive nedbrudt. Den enkelte
grundvandssænkning er midlertidig og med en kort varighed, og udgangspunktet er, at vandet
nedsives lokalt, så vandspejlet hurtigt retableres. Der forventes derfor ingen varig påvirkning af
jordbunden eller varig nedbrydning af det organiske stof i gytjen.
Der er ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede arealer inden for eller nær
projektområdet.
Projektet vurderes samlet set at have en ubetydelig påvirkning af forhold vedrørende jord og
jordbund i både anlægs- og driftsfasen.
Side 13
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2.2.9 Grundvand og drikkevand
Grundvandsspejlet i området træffes mellem ca. 0,1 og 2 m under terræn, forventeligt i terræn
i våde og nedbørsrige perioder. Den overordnede grundvandsstrømning er mod Bøvling Fjord.
Vandspejl og strømningsretning må dog forventes at være under indflydelse af dræning i
området, der huser flere digelag.
Testcenteret ligger ikke inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og heller ikke i
følsomme indvindingsområder, indsatsområder for grundvandsbeskyttelse eller i
indvindingsoplande for almene vandforsyninger, og dermed heller ikke inden for boringsnære
beskyttelsesområder. Nærmeste almene vandforsyningsanlæg findes mere end 4 km mod øst
og nordøst. Enkelte ejendomme i området, har egen drikkevandsforsyning. Den nærmeste
private drikkevandsboring ligger i en afstand af ca. 750 m fra projektområdet.
Projektets påvirkning af grundvand knytter sig især til risiko for forurening som følge af
håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie. Spild af
miljøfremmede stoffer vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne karakteriseres
som undtagelsestilfælde. For at mindske risiko for uheld og spild, bør der fra projektstart
foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld, og miljøfremmede
stoffer spildes og lækker til jorden.
Lemvig Kommune har meddelt tilladelse til grundvandssænkning og udledning af oppumpet
grundvand. Tilladelse en meddelt på en række vilkår, som minimerer miljøpåvirkningen. Med
de opstillede forudsætninger for udledningen af det oppumpede grundvand vurderes det, at
sænkningstragten omkring hvert møllefundament ikke får en udstrækning, som kan medføre,
at grundvand eller drikkevand påvirkes negativt, hverken grundvandskemisk eller ved
vandspejlssænkning i drikkevandsboringer eller markvandingsboringer, idet grundvandsspejlet
hurtigt retableres i området
–
både fordi vandet som udgangspunkt nedsives, men også fordi
den enkelte grundvandssænkning er midlertidig.
I forhold til grundvand og drikkevand vurderes miljøpåvirkningen samlet set at være ubetydelig
i både anlægs- og driftsfasen.
2.2.9.1
Grundvandsforekomster
Projektområdet er beliggende inden for en terrænnær grundvandsforekomst i den gældende
Vandområdeplan 2015-2021. Forekomsten har god kemisk og god kvantitativ tilstand,
svarende til miljømålet.
I forhold til høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027, som betragtes som nyeste viden,
er projektområdet beliggende inden for 2 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster. En af
de regionale forekomster har ringe kemisk tilstand på grund af pesticider og påvirkning af
drikkevand med pesticider. De øvrige har god kemisk tilstand og alle har god kvantitativ
tilstand. De fem grundvandsforekomster har alle målsætning om god kemisk og god kvantitativ
tilstand.
Grundvandssænkning medfører en meget lokal og midlertidig påvirkning af grundvandsspejlet
og grundvandets strømningsretning, men har ikke et omfang, som påvirker den tilgængelige
grundvandsressource. Ligeledes har de midlertidige sænkninger ikke et omfang, der kan
medføre risiko for mobilisering og indtrængning af saltvand.
Nærmeste målsatte overfladevandområde er Ramme Å, som ikke udsættes for påvirkning af
vandføring i et omfang, der har betydning for dets tilstand eller målopfyldelse. Endvidere
vurderes der ikke at være risiko for væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er
afhængige af grundvandsforekomster i området.
Side 14
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0016.png
Midlertidig sænkning af grundvandet vurderes ikke at påvirke kvalitetsparametrene for
grundvandsforekomsternes vandkemiske sammensætning på en måde, som kan bringe deres
kemiske tilstand eller mulighed for målopfyldelse i fare. Der anvendes endvidere ikke pesticider
på testcenterets arealer, og projektet medfører derfor ikke risiko for udvaskning af sådanne til
grundvandet.
Samlet set vurderes påvirkningen af grundvandsforekomsternes kvantitative og kemiske
tilstand at være ubetydelig i anlægs- og driftsfasen.
2.2.10 Overfladevand
Omkring og nedstrøms projektområdet er der tre miljømålsatte vandområder, Ramme Å,
Nissum Fjord og Vesterhavet. Desuden er der en række mindre vandløb og grøfter, hvoraf
nogle er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven og andre ikke er. Alle vandløb og grøfter er
omfattet af vandløbsloven, og der er ligeledes nogle mindre naturbeskyttede vandhuller i
området.
Projektets miljøpåvirkning er i overensstemmelse med lov om havstrategi.
Vandområdeplan 2021-2027 forventes at blive vedtaget inden eller under anlæg af projektet,
og der bliver derfor benyttet målsætninger fra både Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-
2027. Tilstanden bedømmes ud fra tilstandsdata fra høringen af Vandområdeplan 2021-2027.
Miljømålsætningerne er ens i de to planer, oversigt over miljømål og seneste tilstand kan ses
nedenfor i
Tabel 2-1.
Tabel 2-1: Oversigt over miljømål
Vandområde
Miljømål
–
samlet
økologisk tilstand
Samlet
økologisk
tilstand
Godt potentiale
Miljømål
–
Kemisk tilstand
Kemisk
tilstand
Nedre Ramme Å
(o3142)
Nissum Fjord,
ydre
Vesterhavet,
nord
Godt potentiale
God tilstand
Ukendt
tilstand
God
tilstand
Ikke-god
tilstand
Godt potentiale
Dårligt
potentiale
Moderat
tilstand
God tilstand
God tilstand
God tilstand
De potentielle påvirkninger på overfladevand fra anlægs- og driftsfasen af projektet er:
•
Udledning af oppumpet grundvand ifm. grundvandssænkning, både i anlægs- og
driftsfasen da det drejer sig om løbende udskiftninger af fundamenter, der kræver
grundvandssænkning. Hver grundvandssænkning er midlertidig. Der er fra Lemvig
Kommune meddelt tilladelse til grundvandssænkningen, hvor der stilles en række krav
for at sikre, at der ikke udledes okker til vandmiljøet.
Etablering af overkørsel over den nederste det af Ramme Å (o3142) ifm. etablering af
arbejdsvej til en målemast. Denne planlægges udført, så den efterlader plads til
faunapassage og tilstrækkelig volumen til hele vandføringen.
•
På baggrund af den gældende tilladelses krav om afværgeforanstaltninger og den nuværende
driftssituation, der er sammenlignelig med den fremtidige situation, vurderes det, at der ikke
vil være en væsentlig negativ påvirkning på overfladevand fra oppumpningen af grundvand,
hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Side 15
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
På baggrund af dimensioneringen og hensyntagen til faunapassage, samt den midlertidige
påvirkning i anlægsperioden, vurderes der ikke at være en væsentlig negativ påvirkning på
Ramme Å hverken på den pågældende strækning, eller de opstrøms vandløbsstrækninger og
tilløb til Ramme Å, fra etableringen af overkørslen.
2.2.11 Luftforurening og klima
De planlagte nye fem testvindmøller, som alle har større navhøjde og væsentlig større
rotordiameter, end de eksisterende testvindmøller, vurderes at medføre en 50 % stigning i
potentialet for den årlige elproduktion på testcentret. Denne elproduktion vil fortrænge el
produceret på andre måder (kulkraft eller blandede kilder), og vil betyde en potentiel
besparelse i emissioner af CO
2
og luftforurenende stoffer.
Projektforslaget vurderes samlet set at have en væsentlig positiv påvirkning af luft og klima
forhold, sammenlignet med de nuværende forhold.
2.2.12 Ressourcer og affald
Samlet set vil materiale- og affaldsmængderne fra projektet øges med op til 133,6%, selvom
antallet af standpladser reduceres, hvilket skyldes de øgede dimensioner af testvindmøller og
fundamenter. Selvom testvindmøllerne kun vil være opstillet i gennemsnit 2�½ år vil
energibalancen for testvindmøllerne alligevel være positiv, dvs. at testvindmøllerne vil kunne
nå at producere en større mængde energi end den energi som er brugt til at producere og
opstille testvindmøllerne. Idet der desuden er en høj grad af genanvendelse og -nyttiggørelse
af de anvendte materialer efter endt brug, vurderes den samlede miljøpåvirkning ikke at være
væsentlig.
2.2.13 Landskab
Landskabet ved Høvsøre har karakter som et storskala og fladt produktions- og energilandskab
med intensivt landbrug, mange vindmøller og en stor andel af bevarede historiske
markstrukturer. Der forekommer spredt lav bebyggelse, og der er mulighed for lange kig fra
bakkeøer.
Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen vil være lokal og begrænset til en periode på 12-15
måneder, hvor standpladserne etableres og udvides, og hvor målemasterne flyttes. De visuelle
forstyrrelser vil derfor primært bestå af almindeligt anlægsarbejde inden for projektområdet.
Landskabskarakteren ændres ikke herved i anlægsfasen.
I driftsfasen vil prototypevindmøllerne på testcenteret løbende vil blive udskiftet og derfor vil
testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være under konstant forandring. Den
landskabelige påvirkning i driftsfasen omfatter derfor en typisk uensartet opstilling med fem
forskellige vindmøller i varierende dimensioner.
Generelt vurderes det, at landskabet godt kan rumme større testvindmøller på op til 275
meters totalhøjde, herunder en typisk uensartet opstilling med fem forskellige vindmøller i
varierende dimensioner, men at landskabets tekniske præg og karakter som energilandskab vil
blive øget.
I nærzonen (< 9 km fra vindmøllerne) vil landskabets karakter som et energilandskab øges i
nogen grad, men landskabet vurderes fortsat som robust til at kunne rumme større
testvindmøller. På denne baggrund vurderes det, at påvirkningen af nærzonen er moderat.
I mellemzonen (9-17 km fra vindmøllerne) er den landskabelige påvirkning mindre end i
nærzonen pga. den større afstand. Testvindmøllerne vil, set fra mellemzonen, oftere være
Side 16
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
skjult af terræn, beplantninger og bebyggelse. Den samlede påvirkning for mellemzonen
vurderes at være mindre.
I fjernzonen (> 17 km fra vindmøllerne) vil afstanden vil betyde, at sigtbarheden ofte vil være
for dårlig til, at vindmøllerne tydeligt vil kunne ses. Selvom man i klart vejr vil kunne opfatte
deres størrelse, vil de ikke være visuelt dominerende, og vindmøllerne vil derfor ikke påvirke
landskabskarakteren på denne afstand. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er en
ubetydelig påvirkning af fjernzonen.
2.2.14 Kulturarv
De større kulturhistoriske interesser omfatter områdets mange fritliggende og markante kirker,
herunder Trans Kirke, Dybe Kirke og Fjaltring Kirke. Af øvrige kulturhistoriske elementer findes
bl.a. gravhøje og et forsvarsdige fra vikingetiden, Rysensteen Hovedgård og det middelalderlige
voldsted Fjandhus. Den visuelle påvirkning af og ved de nærliggende kirker er fokus for
miljøkonsekvensvurderingen af kulturarv, da det samlet set vurderes, at påvirkningen af de
øvrige kulturhistoriske værdier i området ikke øges væsentligt set i forhold til de eksisterende
forhold.
Trans Kirke og Fjaltring Kirke ses åbent i landskabet, dog ikke i direkte visuelt samspil med
testcenterets prototypevindmøller. Der vurderes på denne baggrund at være en moderat
påvirkning af Fjaltring og Trans kirker som følge af tilpasningen af testcenteret. Der er
konstateret et uheldigt landskabeligt samspil mellem Dybe Kirke og testcenteret set fra en
kortere strækning langs Vandborgvej. Påvirkningen ses dog kun på en strækning på ca. 100 m.,
og kirken vil fremstå uforstyrret fra den øvrige del af en næsten 1 km lang strækning langs
Vandborgvej med frit udsyn til kirken, samt fra øvrige standpunkter omkring kirken. På denne
baggrund vurderes påvirkningen af indsigten til Dybe Kirke at være moderat.
Fra Thorsminde Kirke, Ramme Kirke, Bøvling Kirke og Nees Kirke kan testcenterets
prototypevindmøller ikke ses, og selv med en øget højde vil man højst kunne se en vingespids
eller to henover den mellemliggende beplantning og bebyggelse. Der vurderes på denne
baggrund at der ingen påvirkning vil være af de fire kirker som følge af tilpasningen af
testcenteret.
2.2.15 Kumulative påvirkninger
For hvert miljøemne er påvirkningen fra tilpasningen af testcentret vurderet i samspil med
påvirkninger fra øvrige eksisterende eller planlagte anlæg/projekter i området. Øvrige
projekter kan sammen med tilpasningen af testcentret både medføre en forstærket eller en
reduceret påvirkning. Nedenfor præsenteres de vigtigste kumulative påvirkninger, men der er
samlet set ikke væsentlige kumulativ påvirkninger fra projektet.
2.2.15.1 Støj
De kumulative effekter fra eksisterende vindmøller i området omkring testcentret er inkluderet
i støjberegningen, og de er dermed vurderet sammen med de nye prototypevindmøllers
støjpåvirkning i omgivelserne.
2.2.15.2 Natura 2000
I en Natura 2000-kontekst omfatter de kumulative påvirkninger øvrige påvirkninger af Natura
2000-områdets udpegningsgrundlag.
Natura 2000-området og dets udpegningsarter og -naturtyper er udsat for utallige påvirkninger
og trusler, hvoraf en del adresseres i Natura 2000-basisanalysen.
Side 17
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
De overordnede trusler mod de lysåbne naturtyper i området er tilgroning i høj vegetation,
vedplanter og invasive arter (især rynket rose og bjerg-/klitfyr). På Nissum Fjord er der
registreret erhvervsmæssigt fiskeri med bundslæbende redskaber, hvilket kan hindre opnåelse
eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for områdets marine habitatnaturtype. Der
vurderes ikke at være de store trusler for bæklampret, laks, odder og vandranke.
Den helt overordnede trussel mod ynglefuglene er risikoen for prædation fra landlevende
rovdyr. For alm. ryle og brushane er det formentlig en kombination af flere trusler, herunder
også periodisk for lav vandstand på engene.
Den eneste trussel for trækfuglene er den forringede vandkvalitet i Nissum Fjord, der kan
påvirke fødegrundlaget for flere af arterne.
For fuglene spiller bl.a. jagt, regulering, klimaforandringer, forhold i fuglenes vinterkvarter og
ynglepladser m.m. en betydelig rolle for bestandene.
Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede trusselsbillede ved at påvirke
egnetheden af levesteder for rørdrum og rørhøg, der er på udpegningsgrundlaget som
ynglefugle samt svaner, gæs og svømmeænder, der er på udpegningsgrundlaget som
trækfugle.
Der er allerede i dag et større antal vindmølleparker og enkeltstående vindmøller i
lokalområdet og rundt om hele Natura 2000-området, der potentielt kan påvirke områdets
rastende og trækkende fugle, herunder også arter på udpegningsgrundlaget.
I forhold til de eksisterende møller, hvoraf to mindre møller øst for Felsted Kog (totalhøjde 61
m) står indenfor Natura 2000-området, vil især den sydligste mølle- og masteplacering bidrage
til en øget påvirkning af Natura 2000-området som følge af et funktionelt tab af egnede
levesteder.
Antallet af kollisionsdræbte fugle vil virke kumulativt sammen med andre dødsårsager,
herunder den jagt og eventuelt også regulering, der finder sted i nærområdet. De nye møller
og tilpasningen i sig selv medfører dog ikke en kollisionsrisiko, der vurderes at kunne skade
Natura 2000-områdets integritet. Sammenlignet med situationen i dag vil tilpasningen ikke
bidrage til de kumulative effekter.
Også skift i afgrødevalg og bl.a. solcelleprojekter kan, sammen med testmøllernes
tilstedeværelse, påvirke fødesøgningsmulighederne for især svaner og gæs, der fouragerer på
dyrkede marker. Aktuelt undersøges mulighederne for at opføre et solenergianlæg på dyrkede
arealer nordvest for Bøvlingbjerg ved Høvsørevej øst for testcenteret og udenfor Natura 2000-
området. Projektforslaget omfatter et solcelleanlæg på ca. 68 ha med en installeret effekt på
ca. 30 - 35 MW. Set i sammenhæng med det samlede areal af dyrket agerland, strandenge
m.m. rundt om Nissum Fjord og i resten af Vestjylland, vil den samlede påvirkning fra
testmøllerne og det nævnte solcelleprojekt dog være uden betydning for bestandene af disse
arter.
Fortrængningen som følge af især den sydligste mølle- og mastplacering vil desuden virke
kumulativt med eksisterende landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn
m.m. indenfor Natura 2000-området, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt øvrige
påvirkninger som jagt, færdsel m.m.
2.2.15.3 Flora og fauna
Tilpasningen påvirker ikke kumulativt med andre planer eller projekter beskyttede naturtyper,
beskyttede og/eller rødlistede dyre- og plantearter.
Side 18
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0020.png
Hvad angår fuglene er en vurdering af de kumulative påvirkninger først og fremmest relevant
for områdets ynglende og rastende fugle, herunder særligt rørdrum, rørhøg, svaner, gæs og
svømmeænder.
Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede påvirkningsbillede for ynglende og
rastende fugle som følge af en mindre påvirkning af levesteder for engfugle samt rørdrum og
rørhøg og en sandsynlig påvirkning af levesteder for rastende svaner, gæs og svømmeænder.
Fortrængningen som følge af tilpasningen vil virke kumulativt med eksisterende
landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn m.m. i området samt
eksisterende vindmøller omkring testcenteret, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt
øvrige påvirkninger som jagt, færdsel m.m.
Mht. til kollisioner vil risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne være stort set uændret
efter tilpasningen, dvs. at der ikke er en kumulativ påvirkning som følge af tilpasningen.
2.2.16 Afværgeforanstaltninger
Afværgeforanstaltninger kaldes også afbødende foranstaltninger. Dette er de tiltag, som
vurderes nødvendige for at undgå, minimere eller reducere en negativ miljøpåvirkning, som
det ansøgte projekt medfører. Afværgeforanstaltninger sikres realiseret ved at stille vilkår i en
tilladelse/anlægslov. I Tabel 2-2 gives en samlet oversigt over de afværgeforanstaltninger, som
anses for nødvendige for at undgå en væsentlig miljøpåvirkning af omgivelserne fra projektet.
Tabel 2-2: Forslag til afværgende tiltag for at modvirke eller mindske en negativ påvirkning fra projektet.
Miljøemne
Skyggekast
Afværgende foranstaltning
For at minimere påvirkning fra skyggekast er der i testcenterloven stillet
krav om, at der i vindmøllerne installeres et anerkendt
skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop således, at ingen
naboer vil modtage mere end 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på
testcenteret om året, beregnet som reel skyggetid.
Lysafmærkningen sker af hensyn til sikkerheden for den civile luftfart og
Forsvarets operationer. Det kræver en dispensation fra gældende regler
om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske
påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem
radarstyring, således, at de højintensive hindringslys kan slukkes om
natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden.
Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til den nordlige
målemast, er det væsentligt, at broen over Ramme Å udformes således,
at den ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Dette skal ske
ved at udformningen af broen følger Vejdirektoratets vejledning i
faunapassager, hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at etablere
tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der
skal være skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til
banketten ved alle vandstande. I perioder med mere vand i åen, skal
odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således ikke være
stejle sider på vejen omkring broen.
Lyspåvirkning
Natura 2000
Side 19
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0021.png
Af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg må der ikke gennemføres
støjende og forstyrrende anlægsarbejder (anlægsfasen) omkring den
sydligste mølleplacering i perioden 1. april
–
1. august.
Da tilpasningen ikke er i overensstemmelse med kravet i habitatdirektivet
om gunstig bevaringsstatus for udpegningsarter af yngle- og trækfugle,
vil den kræve brug af fravigelsesbestemmelserne i habitatdirektivet og
iværksættelse af kompenserende foranstaltninger, der kan kompensere
for tilpasningens påvirkning af Natura 2000 interesserne.
Flora og Fauna
For at undgå forsætligt drab af vandrende strandtudse skal
anlægsarbejdet (anlægsfasen) foregå i dagtimerne og uden for perioden
primo april til ultimo maj. Der vurderes ikke at være behov for
afværgende foranstaltninger for strandtudse i driftsfasen.
For odder, se afværgeforanstaltninger ovenfor beskrevet i afsnit om
Natura 2000.
For ynglefuglene rørdrum og rørhøg, se afværgeforanstaltninger ovenfor
beskrevet i afsnit om Natura 2000.
Det er generelt væsentligt, at anlæg af veje og pladser i områder med
beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af disse ikke medfører
unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejen og pladserne. Ved
etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast, skal
der udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, så traktose
undgås. Kørepladerne må højst ligge i to uger for undgå en påvirkning af
vegetationen.
Testcenterloven fastsætter rammerne for afværgende foranstaltninger,
herunder behovet for etablering af erstatningsnatur. De påvirkede § 3-
beskyttede naturtyper, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af
testcentret, erstattes forventeligt i forholdet mellem 1:1 og 1:2.
Jordbund og
jordforurening
Inden anlægsarbejdet påbegyndes, bør der stilles krav om, at der
foreligger en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker
uheld eller lækage, og miljøfremmede stoffer spildes og lækker til jorden.
Det skal dokumenteres, at der findes relevant sikring i tilfælde af uheld
(opsamling, alarmer, m.m.).
For at mindske risiko for oliespild ved tankning, skal mobile tankanlæg
placeres, hvor der er minimal risiko for at påkøre dem.
Grundvand
Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal
overholdes.
Som beskrevet ovenfor under jord og jordforurening bør der stilles krav
om udarbejdelse af en beredskabsplan, der beskriver håndteringen af
uheld, lækage og spild med miljøfremmede stoffer.
Overfladevand
Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal
overholdes. Hvis udledningen ønskes tættere på vandforekomster, skal
det fortsat sikres, at det udledte grundvand overholder kravværdien om
Side 20
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0022.png
en koncentration af ferrojern på 0,2 mg/l, så det ikke skader fisk,
invertebrater, makrofytter og fytobenthos og forringer
vandforekomsternes økologiske eller kemiske tilstand.
Det skal sikres, at der fortsat er fri faunapassage igennem overkørslen
over Ramme Å og at åbningen gøres stor nok til at hele vandløbsprofilet
inkl. bund og brink kan føres igennem.
2.2.17 Overvågning
For hvert miljøemne vurderes, om der er behov for at iværksætte overvågning af identificerede
påvirkninger fra projektet eller af afværgende foranstaltninger, så det sikres, at
foranstaltningerne virker efter hensigten. Eksisterende overvågning identificeres ligeledes. I
Tabel 2-3 nedenfor beskrives eksisterende overvågning samt forslag til overvågning af
påvirkninger eller afværgende foranstaltninger for projektet:
Tabel 2-3: Forslag til overvågning af påvirkninger eller afværgende tiltag.
Miljøemne
Støj
Type af overvågning
Kommunen kan kræve, at ejeren foretager en støjmåling efter den fysiske
opstilling af vindmøllerne som dokumentation for, at støjgrænserne
overholdes.
Tilsyn med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger
af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 samt bekendtgørelsen om støj fra
vindmøller.
Skyggekast
Efter realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse
modtager over 10 timers reel udendørs skyggekast om året fra
vindmøllerne på testcenteret.
Eventuelle påvirkninger af udpegede arter og naturtyper i det tilstødende
Natura 2000-område, vil være omfattet af det statslige
naturovervågningsprogram NOVANA, som fokuserer på Natura 2000-
områderne og deres udpegningsgrundlag.
Det vil i forbindelse med evt. rensning af oppumpet grundvand være
nødvendigt at overvåge koncentrationen af ferrojern, inden det udledes til
recipienten.
Vandforekomsterne Ramme Å, Nissum Fjord og Vesterhavet bliver alle
overvåget i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA
på de kvalitetselementer, der anvendes til en vurdering af økologisk og
kemisk tilstand og indsatsbehov.
Natura 2000
Overfladevand
2.2.18 Samlet konklusion
De eneste væsentlige påvirkninger fra projektet omfatter skyggekast fra de fem testvindmøller
samt lyspåvirkning fra de to eksisterende lysmaster. Den lovpligtige lysmarkering af
testcenteret forventes fastholdt og vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig ændret
påvirkning i forhold til i dag. For skyggekast kan påvirkningen mindskes ved at implementere
afværgende foranstaltninger. For lyspåvirkning kræver det en dispensation fra gældende regler
Side 21
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra
lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem radarstyring.
Der er desuden identificeret moderate påvirkninger for miljøemnerne støj, beskyttede
naturtyper, fugle, landskab og kulturarv, hvoraf nogle af påvirkningerne kan afhjælpes ved
afværgende tiltag og andre ikke kan afhjælpes.
Den moderate påvirkning på udpegningsarter af fugle i fuglebeskyttelsesområde F38 er ikke i
overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen. Den foreslåede tilpasning
vurderes derfor at nødvendiggøre en fravigelse i medfør af habitatdirektivets art. 6, stk. 4,
herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan kompensere for påvirkningen af levesteder
og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet.
De kompenserende foranstaltninger vil omfatte en udvidelse af Natura 2000-området på ca. 35
hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til forbedring af yngle-, fouragerings-
og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder samt ynglende rørdrum og rørhøg.
Den foreslåede kompenserende foranstaltning med et nyt vådområde inden for Natura 2000-
området vurderes at kunne anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning og uden at dette i sig selv
eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller skade Natura 2000-områdets
integritet. På den baggrund konkluderes, at man med gennemførsel af de påtænkte
kompenserende foranstaltninger ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter kan sikre en
opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af
levesteder og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet.
Side 22
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0024.png
3 Miljøvurderingsprocessen
Dette kapitel redegør for tids-og procesplanen for projektets gennemførelse, herunder proces
for borgerinddragelse, myndighedsgodkendelser, anlæg- og idriftsættelse.
3.1
Krav om miljøkonsekvensvurdering
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er myndighed for miljøvurderingsprocessen
4
. Plan- og
Landdistriktsstyrelsen har d. 30. januar 2022 fået delegeret kompetencen som
miljøvurderingsmyndighed af miljøministeren, i medfør af miljøvurderingslovens § 43, stk. 1,
med henblik på at gennemføre en miljøvurdering af tilpasningen af testcenter for store
vindmøller ved Høvsøre. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indgået et samarbejde med
Miljøstyrelsen om, at Miljøstyrelsen yder faglige bidrag til vurderingen af indholdet af
miljøkonsekvensrapporten.
Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3.j.
Bygherren har vurderet, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og har anmodet om
miljøvurdering. Projektet er derfor omfattet af krav om miljøvurdering jf. § 15, stk. 1, nr. 3 i
miljøvurderingsloven. Miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes således, at den opfylder
kravene efter miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6 og bilag 7.
Iht. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, gennemføres en konsekvensvurdering af projektets
virkninger på Natura 2000-området (habitatkonsekvensvurdering) under hensyn til bevarings-
målsætningen for det pågældende område. Plan- og Landdistriktsstyrelsen under
Kirkeministeriet har som sektoransvarlig myndighed for testcenterloven ansvaret for at
foretage habitatkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen gennemføres som grundlag for beslutning om
fremsættelse af en revision af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
5
(testcenterloven), der skal vedtages af Folketinget. Anlægsloven skal indeholde en beskrivelse
af projektets særkende og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge
eller begrænse væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, herunder evt.
overvågningsforanstaltninger.
Af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 4, stk. 2, fremgår, at vedtagelse af et projekt
ved anlægslov indebærer, at der ikke skal meddeles en tilladelse efter miljøvurderingslovens
afsnit III (jf. §25), idet Folketingets vedtagelse af anlægsloven træder i stedet herfor.
3.2
Idéfase og berørte myndigheder
Der er gennemført en idéhøring (1. offentlighedsfase) med indkaldelse af ideer og forslag til
miljøkonsekvensrapporten i perioden 7. februar
–
7. marts 2022. I forbindelse hermed har der
været afholdt borgermøde den 22. februar 2022 i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune.
I forbindelse med 1. offentlighedsfases indkaldelse af idéer og forslag, er der indkommet i alt
18 høringssvar, hvoraf 13 havde bemærkninger, der især var knyttet til følgende emner:
•
•
•
•
Kulturarv
Luftfart
Lysmarkering
Påvirkning af vand
4
Bolig- og Planstyrelsens fagområder vedr. plan- og landdistriktsområdet er med kongelig resolution af 15. december 2022
ressortoverført til Kirkeministeriet og den nyoprettede Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
5
LBK nr. 1069 af 21/08/2018
Side 23
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
•
•
•
Natur og fugle
Konsekvenser for nordlige naboer til testcenteret og forslag til alternativer
Forslag til alternativer
På baggrund af høringssvarene er udarbejdet en afgrænsningsudtalelse med en
sammenfatning af høringssvarene og bemærkninger til, om og hvordan emnerne behandles i
miljøkonsekvensrapporten. Afgrænsningsudtalelsen er vedlagt som Bilag 1.
3.3
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
Myndigheden skal inden udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten fastlægge, hvor
omfattende og detaljerede oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten skal være, jf.
Miljøvurderingslovens § 23, stk. 1. Denne afgrænsning indgår i afgrænsningsudtalelsen, se Bilag
1.
Samtidig er det i afgrænsningsudtalelsen beskrevet, på hvilket niveau og efter hvilken metode
de enkelte miljøtemaer forventes behandlet i miljøkonsekvensrapporten. Da
afgrænsningsudtalelsen som udgangspunkt afgives på det foreliggende
data/oplysningsgrundlag, kan der være forhold, som senere viser sig at være enten mere eller
mindre vigtige i forhold til udtalelsen. Sådanne forhold kan og skal justeres hen ad vejen, idet
også kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten vil være justeret. Udtalelsen bliver
således konkret et dynamisk dokument.
Afgrænsningen for de enkelte miljøemner er nærmere beskrevet i indledningen til de
respektive miljøvurderingskapitler.
3.4 Proces for miljøvurdering af de enkelte emner
I miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6, og bilag 7 beskrives de oplysninger, som en
miljøkonsekvensrapport skal indeholde, og de miljøtemaer, der skal behandles. Der stilles bl.a.
krav til, at miljøkonsekvensrapporten skal indeholde en projektbeskrivelse samt beskrivelse af
miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger, alternativer og fravalgte alternativer.
Miljøkonsekvensrapporten skal desuden indeholde et ikke-teknisk resumé.
Beskrivelsen af miljøpåvirkningerne skal ifølge miljøvurderingslovens brede miljøbegreb
omfatte direkte og indirekte påvirkninger af:
•
•
•
•
•
Befolkningen og menneskers sundhed
Den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i
henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima
Materielle goder, kulturarv og landskab
Samspillet mellem ovennævnte faktorer
Det følger af miljøvurderingslovens § 20, stk. 1-6, at bygherre skal beskrive projektets
særkende, herunder projekttype, placering, dimensioner, udformning mm. Dette betyder også,
at de enkelte miljøemner skal vægtes og vurderes i forhold til projektets særkende. Ifølge
miljøvurderingsloven skal miljøkonsekvensrapporten kun indeholde de oplysninger, som med
rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder.
Hvis det på det foreliggende grundlag helt entydigt kan udelukkes, at projektet har en
væsentlig påvirkning af det pågældende miljøemne, begrundes fravalg af emnet, og emnet
miljøvurderes ikke yderligere.
For de miljøemner, hvor en væsentlig påvirkning ikke på forhånd kan udelukkes, foretages en
detaljeret beskrivelse af miljøstatus og en afgrænsning af særlige miljøfaktorer samt det
Side 24
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0026.png
geografiske område, hvor en mulig påvirkning kan ske. På dette grundlag foretages en
vurdering af miljøpåvirkningen. Hvis det ifølge denne vurdering kan udelukkes, at projektet
medfører en væsentlig påvirkning af miljøemnet, konkluderes det, at miljøpåvirkningen ikke er
væsentlig.
Hvis det viser sig, at projektet kan have en væsentlig påvirkning af miljøet, vil der om
nødvendigt blive stillet forslag til afværgende eller kompenserende foranstaltninger. Hvis
miljøpåvirkningen ikke kan afværges, skal miljøvurderingsmyndigheden vurdere, om
miljøpåvirkningen kan accepteres som konsekvens af projektets realisering, og om bygherre
skal søge dispensation eller fravigelse fra gældende regler.
3.5 Terminologi for miljøvurdering
Der findes ikke en fastlagt standardterminologi og graduering for miljøpåvirkningens relative
størrelse. I nærværende miljøkonsekvensrapport for tilpasning af Høvsøre Testcenter anvendes
en terminologi for påvirkningsgrad, som vist i Tabel 3-1: . I tabellens højre kolonne beskrives de
typiske effekter på miljøet ved de forskellige påvirkningsgrader, der er vist i venstre kolonne.
Tabel 3-1: Terminologi for miljøpåvirkninger, der anvendes til miljøvurderingerne
Terminologi
Påvirkningsgrad
Typiske effekter på miljøet
Væsentlig
påvirkning
Væsentlig påvirkning
Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang
og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende
eller sandsynlige, og der vil være mulighed for
irreversible skader i betydeligt omfang.
Der forekommer påvirkninger, som enten har et
relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i
hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende
hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan
give visse irreversible, men helt lokale skader.
Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist
omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over
helt kortvarige effekter, og som har en vis
sandsynlighed for at indtræde, men med stor
sandsynlighed ikke medfører irreversible skader.
Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt
afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden
langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Eller
der forekommer ingen påvirkning i forhold til status
quo.
Ikke væsentlig
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
/ingen påvirkning
Der vil ligge forskellige forudsætninger til grund for vurderingerne af de enkelte miljøemner,
som eksempelvis forskelle i datagrundlag, tilstedeværelse af fastlagte grænseværdier eller
følsomhed eller sjældenhed af den berørte miljøfaktor.
Det vil derfor være nødvendigt at vurdere nedenstående individuelt for hver miljøfaktor, hvor
det er relevant:
•
•
•
•
Varigheden af en påvirkning. Er den permanent (vedvarende/irreversibel påvirkning) eller
er der tale om en kort eller midlertidig forstyrrelse (reversibel påvirkning)
Størrelsen af det påvirkede område (lokal, regional, grænseoverskridende osv.)
Det påvirkede emnes vigtighed/sjældenhed/sårbarhed
Sandsynligheden for, at hændelsen forekommer
Side 25
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Det er i miljøkonsekvensrapportens kapitel 8-0 vurderet, hvilke konsekvenser projektet vil have
i anlægsfasen, hvor anlægget etableres, og i driftsfasen, hvor anlægget er etableret, og den
daglige drift foregår. Det skal bemærkes, at driftsfasen indebærer løbende udskiftning
(montering/demontering) af prototypevindmøller/komponentdele samt tilpasning,
forstærkning og eventuel erstatning af eksisterende fundamenter på de fem testpladser,
hvilket er forudsat i rapportens vurderinger.
Side 26
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0028.png
4 Lov- og plangrundlag
Høvsøre Testcenter blev etableret via et landsplansdirektiv i 2000
6
og sat i drift 2002.
Testcentret har siden 2018 været reguleret i anlægsloven
Lov om testcentre for store
vindmøller ved Høvsøre og Østerild
(testcenterloven
7
). En tilpasning af testcentret ved Høvsøre
kræver en ændring af denne anlægslov.
4.1 Testcenterloven
En anlægslov er en lov i detaljen, som forholder sig til et konkret projekt. Den nugældende
testcenterlov fastlægger de konkrete fysiske rammer for etablering og drift af bl.a. testcentret
ved Høvsøre. Loven fastsætter Høvsøre Testcenters konkrete placering og typer af vindmøller,
der kan afprøves (prototypevindmøller). Loven fastsætter endvidere bestemmelser for
opsætning og placering af målemaster og lysmaster og for anlæggelse og udvidelse af
serviceveje, arbejdsarealer m.v. Derudover giver loven ministeren
8
adgang til at gennemføre
ekspropriationer, som er nødvendige for at kunne gennemføre projektet. Dette gælder blandt
andet for de eksisterende vindmøller syd for Fjaltring, når det er nødvendigt for, at Høvsøre
Testcenter kan overholde støjgrænserne for følsom arealanvendelse i
vindmøllebekendtgørelsen
9
. Loven sikrer desuden mulighed for at kunne pålægge bygherre at
gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelse og kompenserende
foranstaltninger i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets og habitatdirektivets regler, som
implementeret i dansk lovgivning.
Testcenterloven fastsætter de konkrete fysiske rammer for bl.a. testcenteret ved Høvsøre med
en sådan detaljeringsgrad, at loven opfylder bestemmelserne i dels VVM-direktivet
10
og de
tilsvarende bestemmelser i § 20, stk. 1-6, og bilag 7 i miljøvurderingsloven
11
samt sikrer
opfyldelsen af betingelser og krav efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som
implementeret i dansk lovgivning.
Opstilling af vindmøller, herunder prototypevindmøller, kræver normalt tilladelse,
dispensation, godkendelse og planlægning efter en række love og bekendtgørelser (se afsnit
4.2). Vedtagelse af en anlægslov kan imidlertid erstatte disse tilladelser helt eller delvist, alt
efter anlægslovens omfang. Når anlægsloven fraviger bestemmelser i anden lovgivning, vil
spørgsmål om klageadgang ligeledes skulle reguleres i anlægsloven.
Testcenterlovens forhold til anden lovgivning er reguleret i §§ 23 og 24 i testcenterloven. Heraf
fremgår det, at udførelse af arbejder efter testcenterloven kan gennemføres uden tilladelser
efter:
•
Naturbeskyttelseslovens
12
§ 65, stk. 1 og 2, for så vidt angår § 3, stk. 1-3, og § 17
(skovbyggelinjen)
6
Jf. Cirkulære om planlægning for etablering af en national testcenter til afprøvning af store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig
Kommune, Ringkøbing amt. Juni 2000.
7
Bekendtgørelse nr. 1069 af 21/08/2018 af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.
8
Ressortområdet blev d. 15. december 2022 overført fra Indenrigs- og Boligministeriet til Kirkeministeriet.
9
Bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019
10
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
11
Bekendtgørelse nr. 1976 af 27/10/2021 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
12
Bekendtgørelse nr. 1986 af 27/10/2021 af lov om naturbeskyttelse.
Side 27
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0029.png
•
Planlovens
13
§ 35, stk. 1
Følgende regler finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter testcenterloven:
•
•
•
•
Skovlovens
14
, §§ 8 -13 og 26-28
Vandløbslovens
15
kapitel 6 (§§16-20), kapitel 9 (§§38-46a) og kapitel 10 (§§47-52)
Reglerne i planloven om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner
Den gældende kommuneplan
16
Desuden finder §§ 10 og 11 i lov om elforsyning
17
ikke anvendelse for vindmøller, der
opstilles på testcenteret.
De relevante bestemmelser for Høvsøre Testcenter er beskrevet i afsnit 4.2 nedenfor.
4.2 Forhold til anden lovgivning og planlægning
For Høvsøre-projektet er følgende lovgivning og planlægning relevant for miljøvurderingen.
Her adresseres også, hvor relevant, de regler som lovgrundlaget i testcenterloven erstatter.
4.2.1 Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller
Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
18
fastsætter, at
vindmøller kun må opstilles inden for områder, som er udpeget hertil i kommuneplanen, samt
at afstandskrav til nabobeboelse er på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde. Herudover
indeholder bekendtgørelsen krav til de landskabelige hensyn, såsom at vindmøller i grupper
skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster, samt at den
samlede påvirkning fra flere vindmøllegrupper (inden for en indbyrdes afstand på under 28
gange vindmøllernes totalhøjde) skal belyses og det skal fremgå, om den anses for
ubetænkelig, dvs. fremtræder harmonisk i landskabet. Kravet om, at vindmøller i grupper skal
opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster kan dog fraviges for forsøgsmøller.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af planloven.
Afstandskrav til nabobeboelse og behovet for ekspropriation beskrives i afsnit 5.1
Projektets
placering og forudsætninger
og 5.3
Nedlæggelse af boliger.
Projektets fremtræden og
påvirkning af landskabet beskrives og vurderes i kapitel 20
Landskab.
4.2.2
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
19
.
Bekendtgørelsen omfatter også bestemmelser for lavfrekvent støj. Den indeholder blandt
andet følgende emner:
13
Bekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 af lov om planlægning.
14
Bekendtgørelse nr. 315 af 28/03/2019 af lov om skove
15
Bekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 af lov om vandløb
16
Lemvig Kommuneplan 2021-2033
17
Bekendtgørelse nr. 984 af 12/05/2021 af lov om elforsyning.
18
Bekendtgørelse nr. 932 af 06/09/2019
19
Bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019
Side 28
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0030.png
4.2.2.1
Støjgrænser i det åbne land
Ifølge Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest
støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke
overstige 44 dB(A) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det
mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen.
4.2.2.2
Støjgrænser ved støjfølsom arealanvendelse
Bekendtgørelsen definerer støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i
lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller
kolonihaveformål, eller områder, som i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom
rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være
en støjbelastning fra vindmøller på 39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s.
4.2.2.3
Lavfrekvent støj
Kravet til vindmøllen hele døgnet ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s er på niveau med det
skrappeste krav til industrien, natniveauet på 20 dB(A). Lavfrekvent støj er støj i
frekvensområdet fra 10 til 160 Hz.
Til sammenligning er de anbefalede støjgrænser for anden lavfrekvent støj 25 dB(A) i boliger og
børneinstitutioner om dagen og 20 dB(A) om natten. I kontorer, undervisningslokaler og andre
lignende støjfølsomme rum er den 30 dB(A) hele døgnet.
For prototypevindmøller skal der foretages beregninger over støjbelastningen ved
naboboligerne, der kan sandsynliggøre, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne.
Der vil blive udarbejdet kumulative støjberegninger til fastlæggelse af projektets maksimale
rummelighed. Påvirkningen af omgivelserne omkring testcenteret vil blive vurderet ud fra
bekendtgørelsens støjgrænser for støjfølsomme områder og beboelse i det åbne land.
Projektets støjpåvirkning beskrives og vurderes i afsnit 8
Støj.
4.2.3 Miljømålsloven
Formålet med Miljømålsloven
20
er at fastlægge rammerne for planlægning inden for de
internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000-områder. Miljømålsloven
implementerer dele af de to EF-direktiver fuglebeskyttelsesdirektivet
21
og habitatdirektivet
22
.
Loven indeholder bestemmelser om udpegning af Natura 2000-områder, udarbejdelse af
Natura 2000-planer, basisanalyser og handleplaner for områderne samt fastsættelse af mål for
naturtilstanden.
Den sydligste standplads inden for testcenteret i Høvsøre ligger inden for Natura 2000-område
nr. 65, der består af EF-habitatområde nr. 58 for Nissum Fjord og EF- fuglebeskyttelsesområde
nr. 38 for Nissum Fjord. Tilpasningen af testcenteret medfører, at den sydlige målemast fortsat
vil være placeret inden for habitat- og fuglebeskyttelsesområdet på en mere vestlig placering,
og at yderligere en målemast vil blive placeret inden for fuglebeskyttelsesområdet.
Forhold omkring Natura 2000-områder indgår i kapitel 13
Natura 2000
(Habitatkonsekvensvurdering).
20
Bekendtgørelse nr. 119 af 26/01/2017 af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.
21
Directive 2009/147/EC
of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 on the conservation of wild birds.
22
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Side 29
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0031.png
4.2.4
Habitatbekendtgørelsen
Ifølge Habitatbekendtgørelsen
23
, der sammenfatter kravene i såvel fuglebeskyttelsesdirektivet
som habitatdirektivet, skal der i behandling af planer og projekter indgå en vurdering af
forslagets virkninger på Natura 2000-områder under hensyn til Natura 2000-områdernes
bevaringsmålsætninger. Der skal også indgå en vurdering i forhold til de såkaldte bilag IV-arter,
som er de i medfør af Habitatdirektivet strengt beskyttede arter. Disse emner behandles i
rapportens kapitel 13
Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering).
4.2.5 Lov om havstrategi
Havstrategiloven
24
fastsætter miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller
fastholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af
havets ressourcer. Det følger af havstrategilovens § 18, at offentlige myndigheder er bundet af
de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i havstrategien. Havstrategiloven
implementerer dele af
EU’s havstrategidirektiv
25
. Projektets forhold til havstrategien og
berørte kystvande behandles i kapitel 17
Overfladevand.
4.2.6 Lov om vandplanlægning
Lov om vandplanlægning
26
har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelse og forvaltning
af overfladevand og grundvand i Danmark. Loven implementerer
EU’s vandrammedirektiv
27
og
indeholder bestemmelser om afgrænsning af vandområdedistrikter, basisanalyser og
fastsættelse af miljømål for overfladevand og grundvand og udpegning af beskyttede
vandområder. I loven er desuden fastsat bestemmelser om udarbejdelsen af
vandområdeplaner (se afsnit herunder).
4.2.6.1
Vandområdeplaner
Danmark er inddelt i fire vandområdedistrikter, der hver har en plan for hvordan områdets
vandmiljø forbedres. De fire planer kaldes vandområdeplaner, og de beskriver, hvordan man vil
opnå målsætningen om god økologisk og god kemisk tilstand i de danske vandløb, søer og
kystvande samt målsætningen om god kvantitativ og god kemisk tilstand i
grundvandsforekomster i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Planerne løber
over perioder på seks år.
Testcentret ligger ifølge de gældende Vandområdeplaner 2015-2021 (Miljøministeriet, 2016)
og forslag til vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøministeriet, 2021) inden for
Vandområdedistrikt Jylland-Fyn og Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Af
vandområdeplanerne fremgår den økologiske og kemiske tilstand og målsætningerne for
områdets vandløb og de kystvande, som planområdets vandløb afvander til. De relevante
overfladevandområders og kystvandes tilstand og målsætninger er beskrevet i kapitel 17
Overfladevand,
mens de relevante grundvandsforekomsters tilstand og målsætninger er
beskrevet i kapitel 16
Grundvand.
23
Bekendtgørelse nr. 2091 af 12/11/2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter.
Bekendtgørelse nr. 1161 af 25/11/2019 af lov om havstrategi
24
25
EU Marine Strategy Framework Directive 2008/56/EC, (MSFD)
26
Bekendtgørelse nr. 126 af 26/01/2017 af lov om vandplanlægning.
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger.
Side 30
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0032.png
4.2.7
Vandløbsloven
Vandløbsloven
28
skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig
overfladevand, spildevand og drænvand. Loven gælder også for grøfter, rørledninger, søer mv.
Vandløbslovens kapitel 6 (§§16-20), 9 og 10 (§§38-52) finder ikke anvendelse ved udførelse af
arbejder efter nuværende testcenterlov.
Testcenterloven erstatter i dag tilladelse efter vandløbslovens § 17, der omhandler regulering
af vandløb samt vandløbslovens § 47, der omhandler anlæg af broer, overkørsler og lignende.
Disse bestemmelser er relevante ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter.
Nord for den nuværende testcenter findes Ramme Å, der er beskyttet efter vandløbsloven og
naturbeskyttelsesloven, og flere grøfter i området er ligeledes beskyttet.
Forhold omkring vandløb behandles i kapitel 17
Overfladevand.
4.2.8
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven
29
har til formål at værne om Danmarks natur og miljø. Loven omfatter
særlig beskyttelse mod tilstandsændringer af en række naturtyper benævnt § 3 områder, vilde
planter og dyr samt deres levesteder. De § 3-beskyttede naturtyper omfatter moser, ferske
enge, strandenge, strandsumpe samt overdrev og heder, som hver for sig eller i
sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m
2
. Desuden omfatter beskyttelsen søer og
vandhuller med et areal på mindst 100 m
2
samt visse vandløb.
Der er ifølge Lemvig Kommunes vejledende registrering flere § 3-beskyttede naturtyper ved
testcentret. Det drejer sig om vandhuller, moser, eng samt enkelte vandløb og grøfter.
Udførelse af arbejder efter testcenterloven kan i dag gennemføres uden tilladelser efter
naturbeskyttelseslovens §65, stk. 1 og 2, for så vidt angår §3, stk. 1-3, og §17 (skovbyggelinjen).
Testcenterloven erstatter i dag dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3, der omhandler
forbud mod tilstandsændringer af § 3-beskyttede naturtyper. Testcenterloven fastsætter
desuden rammerne for afværgende foranstaltninger, herunder behovet for etablering af
erstatningsnatur ved nedlæggelse af beskyttet natur. Projektets forhold til beskyttede
naturtyper er behandlet i rapportens kapitel 13.6
Flora og fauna,
dog er vandløb behandlet i
kapitel 17
Overfladevand.
Naturbeskyttelseslovens §§ 15-19, indeholder også bestemmelser om bygge- og
beskyttelseslinjer med restriktioner inden for følgende afstande fra de pågældende
landskabselementer:
•
•
•
•
•
Strandbeskyttelseslinje (300 m)
Sø- og åbeskyttelseslinjer (150 m)
Skovbyggelinjen (300 m)
Fortidsminder (100 m)
Kirker (300 m, gælder kun ved bygningshøjder > 8,5 m)
Kystdirektoratet er myndighed inden for strandbeskyttelseslinjen, og kommunen er myndighed
for de øvrige. Byggeri og anlæg inden for bygge- og beskyttelseslinjerne kan kræve
dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser.
28
Bekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 af lov om vandløb.
29
Bekendtgørelse nr. 1986 af 27/10/2021 af lov om naturbeskyttelse.
Side 31
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0033.png
For Høvsøre Testcenter er sø- og åbeskyttelseslinjen relevant, idet projektområdet befinder sig
inden for 150 m af beskyttelseslinjen omkring Ramme Å. Derudover ligger den sydlige
målemast inden for strandbeskyttelseslinjen.
Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 indeholder også bestemmelser om fredning af arealer. Inden
for et fredet område må der ikke etableres anlæg eller foretages aktiviteter, der strider imod
fredningens formål. Umiddelbart syd for projektområdet findes det fredede areal Bøvling Klit
og Holmen. Projektets forhold til det fredede areal er behandlet i rapportens kapitel 13.6
Flora
og fauna.
4.2.9 Jagt- og vildtforvaltningsloven
Jagt- og vildtforvaltningsloven
30
har til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande og
skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Ifølge loven må yngle- eller rasteområder
for alle flagermusarter samt hasselmus, birkemus, odder og hvaler ikke ødelægges eller
beskadiges. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke
forsætligt ødelægges eller beskadiges. Derudover må de nævnte arter og fugle ikke forsætligt
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Projektets forhold til fugle,
flagermus, birkemus og odder er behandlet i rapportens kapitel 13
Natura 2000
(Habitatkonsekvensvurdering) og kapitel
13.6
Flora og fauna.
4.2.10 Artsfredningsbekendtgørelsen
Artsfredningsbekendtgørelsen
31
har til formål at beskytte en række arter af vilde
hjemmehørende planter og dyr. Bekendtgørelsen indeholder forbudsbestemmelser mod
forsætligt drab eller fangst af visse dyr samt mod forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i
naturen. Bekendtgørelsen omfatter også bestemmelser omkring fældning af hule træer og
træer med spættehuller, redetræer for kolonirugende fugle, rovfugle mv. For visse arter af
vildtvoksende planter er der desuden forbud mod beskadigelse eller fjernelse fra voksestedet.
Dette gælder blandt andet for alle arter af orkidéer. Projektets forhold til fredede arter er
behandlet i rapportens kapitel 13.6
Flora og fauna.
4.2.11
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven
32
skal bl.a. forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord,
undergrund mv. Det skal jf. miljøbeskyttelseslovens § 27 sikres, at forurenende stoffer ikke
tilføres vandløb, søer eller hav, ligesom stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at
vandet forurenes. Kommunen er myndighed på denne bestemmelse.
Forhold omkring forurenende stoffer indgår i flere kapitler, bl.a. kapitel 15
Jordbund og
jordforurening,
kapitel 16
Grundvand
og kapitel 17
Overfladevand.
4.2.12
Vandforsyningsloven
Ifølge vandforsyningsloven
33
gælder, at grundvandssænkning og bortledning af grundvand
normalt forudsætter kommunens tilladelse efter vandforsyningslovens § 26. Tilladelse til
bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års
30
Bekendtgørelse nr. 265 af 21/03/2019 af lov om jagt og vildtforvaltning.
31
Bekendtgørelse nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.
32
Bekendtgørelse nr. 100 af 19/01/2022 af lov om miljøbeskyttelse.
33
Bekendtgørelse nr. 602 af 10/05/2022 af lov om vandforsyning.
Side 32
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0034.png
varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m
3
grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes
vandindvindingsanlæg.
Forhold omkring grundvandssænkning behandles i kapitel 16
Grundvand
og kapitel 17
Overfladevand.
4.2.13
Jordforureningsloven
Ifølge miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven
34
gælder, at anlægsarbejdet skal
standses og kommunen underrettes, hvis der under bygge-, anlægs- og jordarbejde
konstateres forurening.
Der skal foretages en vurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse
m.m. Eventuelt kan en umiddelbar indsats over for forurening være påkrævet. Reglerne for
anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord fra området fremgår af
jordflytningsbekendtgørelsen
35
. Desuden kan der være behov for vurdering af risiko for
mobilisering af eksisterende jordforureninger ved grundvandssænkning.
Forhold omkring jord og jordforurening indgår i kapitel 15
Jordbund og jordforurening.
4.2.14 Affaldsbekendtgørelsen
Affaldsbekendtgørelsen
36
er vedtaget i medfør af Miljøbeskyttelsesloven og omfatter
håndtering af affald, der ikke er reguleret af anden lovgivning, klassificering af affald,
planlægning om affald, ordninger for affald, data om affald, brug af affaldssystemer og
anmeldelse af affald mv.
Affaldsproduktionen fra projektet omhandler hovedsageligt nedtagning af vindmøller og
fundamenter i anlægs- og driftsfasen. Eventuel udskiftning af komponenter og/eller hele
vindmøller i driftsfasen er også omfattet. Forhold omkring affald behandles nærmere i kapitel
19
Ressourcer og Affald.
4.2.15
Museumsloven
Formålet med museumsloven
37
er at sikre kultur- og naturarven i Danmark. Loven beskytter
sten- og jorddiger samt fortidsminder. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal
arbejdet standses i det omfang, det berører fundet. Fortidsminder skal straks anmeldes til det
nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, jf. § 27 stk. 2.
Der er ifølge Danmarks Miljøportals Arealinformation registreret et sten- og jorddige midt i det
eksisterende testcenterområde. Der er ikke registreret fredede fortidsminder ved testcentret.
Der kan i undergrunden i de arkæologiske lag findes skjulte fund og fortidsminder, der kan
blive påvirket ved gravearbejde.
Ifølge museumsloven kan der tilbydes en forundersøgelse, hvor der på baggrund af søgefelter
foretages en vurdering af, om et område rummer fortidsminder, der skal undersøges nærmere.
Hvis forundersøgelsen ikke viser fortidsminder, frigives området til anlægsarbejdet. Med en
34
Bekendtgørelse nr. 282 af 27/03/2017 af lov om forurenet jord.
35
Bekendtgørelse nr. 1452 af 07/12/2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.
36
Bekendtgørelse nr. 2512 af 10/12/2021 om affald.
37
Bekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014 af museumsloven.
Side 33
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0035.png
forundersøgelse kan bygherre undgå forsinkelser i anlægsfasen. En større forundersøgelse
finansieres af bygherren jf. museumslovens § 26, stk. 2.
Forhold omkring kulturmiljø og arkæologi behandles i kapitel 21
Kulturarv.
4.2.16
Byggeloven / BR18
Bygningsreglementet BR18 udspecificerer byggelovens krav, som alle byggearbejder skal leve
op til. Opførelse af vindmøller kræver som udgangspunkt byggetilladelse jf. BR18 § 11.
4.2.17
Luftfartsloven
Luftfartslovens
38
§ 67a fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m
eller mere over terræn, eller som overskrider tinglyste højdegrænser, skal anmeldes til
Trafikstyrelsen. Anlæggene må ikke opføres, før styrelsen har udstedt attest om, at hindringen
ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af,
at hindringen afmærkes eller dens højde nedsættes.
Med en totalhøjde på over 100 m er testcentrets vindmøller omfattet af loven og skal derfor
anmeldes til Trafikstyrelsen.
Afmærkning af vindmøller sker i henhold til bekendtgørelsen om bestemmelser om
luftfartshindringer
39
og BL 3-11 Bestemmelser om luftafmærkning af vindmøller
40
.
4.2.18 Planloven
Planloven
41
har til formål at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de
samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og
miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan
ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og
planteliv og øget økonomisk velstand. Loven fastsætter bl.a. forhold omkring planlægning i
kystområder, landsplanlægning og kommunal planlægning (se afsnit herunder om
kommuneplanen).
4.2.19
Kommuneplanen
Lemvig Kommunes Kommuneplan 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2022) omfatter flere
arealmæssige udpegninger med betydning for miljøvurderingen af tilpasningen af testcenteret
i Høvsøre. Udpegningerne har tilhørende retningslinjer. Af disse ligger testcenteret og
tilpasningen af denne helt eller delvist inden for eller i udkanten af følgende:
•
•
•
•
•
Støjbelastet areal
Særligt værdifuldt landbrugsområde
Skovrejsning uønsket
Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områder med potentielle
naturbeskyttelsesinteresser
38
Bekendtgørelse nr. 1149 af 13/10/2017 af lov om luftfart.
39
Bekendtgørelse nr. 10133 af 16/12/2009 om bestemmelser om luftfartshindringer
40
Trafikstyrelsens Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3.11: Bestemmelser om lufthavnsafmærkning af vindmøller, 2. udgave af 28.
februar 2014 med senere ændringer i BL 3-11 A af 17. juni 2021.
41
Bekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 af lov om planlægning.
Side 34
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
•
•
•
•
•
•
•
Natura 2000-områder
Økologiske forbindelser
Bevaringsværdigt landskab
Større sammenhængende landskab
Geologiske bevaringsværdier
Kystnærhedszone
Områder der kan blive udsat for oversvømmelse
Ifølge kommuneplanen for Lemvig Kommune er de berørte arealer omfattet af følgende
retningslinjer:
4.2.19.1 Støjbelastet areal
Hele projektområdet er udpeget som et støjbelastet areal. Ifølge Kommuneplanen skal
støjende aktiviteter eller anlæg så vidt muligt placeres i områder, som i forvejen er
støjbelastede, mens arealfølsom anvendelse (boliger, plejehjem, vuggestuer mv.) skal placeres
i god afstand til de støjbelastede områder.
4.2.19.2 Byudvikling og støjfølsomt areal ved Fjaltring
Det støjbelastede areal er overlappende med et område i Lisby udlagt i en
kommuneplanramme med anvendelsen bolig og erhverv. Lisby ligger syd for landsbyen
Fjaltring og har i dag karakter af spredt bebyggelse i det åbne land. Fjaltring og den nordlige
del af Lisby betragtes som et sammenhængende boligområde med støjfølsom
arealanvendelse.
I takt med, at området i den sydlige del af Lisby i fremtiden bliver bebygget med boliger, vil
området ændre karakter fra spredt bebyggelse i det åbne land til boligområde. Det betyder, at
på et tidspunkt vil en udbygget bebyggelse langs Lisbyvej vest for Torsmindevej, modsat i dag,
skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse med lavere støjgrænser.
På det tidspunkt vil det være relevant at nedlægge en gruppe mindre produktionsmøller i
Fjaltring og herved sikre at den kumulative støj fra testcentret og andre vindmøller overholder
støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse. Denne nedlæggelse er forudsat i rapportens
støjberegninger, da der er hjemmel hertil i det gældende lovgrundlag for testcenteret jf. §15,
stk. 3.
4.2.19.3 Særligt værdifuld landbrugsområde
Den nordlige del af projektområdet ligger inden for et særligt værdifuldt landbrugsområde. På
den særligt værdifulde landbrugsjord har jordbrugsformålet den højeste prioritet, så
investeringssikkerheden ikke begrænses af anden planlægning, der er i konflikt med
jordbrugsdriften. I de særlige værdifulde landbrugsområder skal der vises tilbageholdenhed
med at inddrage arealer til ikke jordbrugsmæssige formål, og generne for jordbrugserhvervene
skal begrænses mest muligt.
4.2.19.4 Skovrejsning uønsket
Der ønskes i udgangspunktet ikke skov inden for udpegede vindmølleområder, herunder
testcenteret ved Høvsøre.
4.2.19.5
Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes
Størstedelen af projektområdet ligger inden for et udpeget lavbundsareal og et lavbundsareal,
der kan genoprettes. De udpegede lavbundsarealer, som er potentielt egnede til at
Side 35
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
genetablere som vådområder, skal ifølge kommuneplanen friholdes for bebyggelse mv., der
kan vanskeliggøre eller forhindre genetablering af vådområder. Inden for de udpegede arealer
kan der således ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg, som kan forhindre, at den naturlige
hydrologi eller vandstand genskabes.
4.2.19.6
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og områder med
potentielle naturbeskyttelsesinteresser
Den sydlige nye målemast grænser op til et naturområde med særlige
naturbeskyttelsesinteresser. Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser (Natura 2000-
områderne, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 og fredede
områder, herunder klitfredede arealer), skal bevares og forbedres som levesteder for det vilde
plante- og dyreliv og med henblik på at bevare den biologiske mangfoldighed. Disse
naturområder søges friholdt for indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv.
Den sydlige del af testcentret ligger inden for et område med potentielle
naturbeskyttelsesinteresser. Dette er områder, der kan udvide eller skabe sammenhæng
mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura
2000-områder. I disse områder skal administration af andre lovområder holdes op imod
mulighederne for, at området fremover kan blive et naturområde.
4.2.19.7
Natura 2000-områder
Den sydlige del af projektområdet ligger inden for Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord. I
dette område må der ifølge kommuneplanen ikke udlægges nye arealer til byzone eller
sommerhusområder, eller planlægges nyanlæg eller væsentlige udvidelser af større anlæg.
Der kan ikke gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser, som kan forhindre, at
områdets udpegningsgrundlag kan opnå en god bevaringsstatus.
Der må kun gives tilladelser/dispensationer, som virker for gennemførelsen af områdets Natura
2000-plan, og som understøtter naturgrundlaget.
Natura 2000-handleplaner for 2022-2027 er under udarbejdelse.
4.2.19.8 Økologiske forbindelser
Den nordlige del af projektområdet ligger inden for et område, der er udpeget som økologisk
forbindelse og som fungerer som spredningsveje i landskabet for vilde dyr og planter. For
mange arter kan små naturområder fungere som trædesten fra ét stort naturområde og til ét
andet og forhåbentlig sikre spredning og udveksling af tilstrækkelig med individer og gener til
at fastholde god biodiversitet.
4.2.19.9
Bevaringsværdigt landskab
Projektområdet er placeret inden for et bevaringsværdigt landskab. Landskabelige værdier er
primært de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet (Lemvig Kommune, 2022).
Landskabsoplevelsen kan være sammensat af forskellige landskabselementer; terræn,
beplantning, farver, fysisk struktur og udsigter. Alle landskaber har egne karakteristika, men
nogle skiller sig ud pga. et særligt kraftigt udtryk af disse landskabselementer (Lemvig Kommune,
2022).
I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)
skal kommuneplanen indeholde retningslinjer
til sikring af bevaringsværdige landskaber, som i
udgangspunktet friholder dem for byggeri og anlæg
af hensyn til den landskabelige oplevelse.
Side 36
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Af kommuneplanen for Lemvig Kommune fremgår det, at anlæg, nyt byggeri og ændret
arealanvendelse kun kan etableres, hvis de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller
forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor et udpeget
bevaringsværdigt landskabsområde, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de
landskabelige kvaliteter indenfor udpegningen (Lemvig Kommune, 2022).
4.2.19.10 Større sammenhængende landskab
Projektområdet er placeret inden for et større sammenhængende landskab. Inden for større
sammenhængende landskaber skal indsatser for at styrke natur, landskab og friluftsliv
prioriteres højt.
I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)
skal kommuneplanen indeholde retningslinjer
til sikring af større, sammenhængende
landskaber, som i udgangspunktet friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg, der
slører landskabssammenhængene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i
nabolandskaberne eller forringer mulighederne for at forbedre landskaberne.
Af kommuneplanen for Lemvig Kommune fremgår det, at inden for de større
sammenhængende landskaber skal indsatser for at styrke natur, landskab og friluftsliv
prioriteres højt. Det fremgår også, at de større sammenhængende landskaber i
udgangspunktet friholdes for større byggerier og tekniske anlæg, der slører
landskabssammenhængene, har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i
nabolandskaberne eller forringer mulighederne for at forbedre landskaberne (Lemvig
Kommune, 2022)).
4.2.19.11
Geologiske bevaringsværdier
Hele projektområdet er placeret inden for et område med geologiske bevaringsværdier.
I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)
skal kommuneplanen indeholde retningslinjer,
der bidrager til at sikre indbyrdes overgange og
sammenhænge i de værdifulde geologiske områder, herunder beliggenheden af de nationale
geologiske interesseområder og de nationale kystlandskaber.
Af kommuneplanen for Lemvig Kommune fremgår det, at byggeri og anlægsarbejder, tekniske
anlæg, beplantning mv. som kan sløre landskabets dannelsesformer i områder af særlig
geologisk interesse, så vidt muligt undgås eller indpasses i landskabet (Lemvig Kommune,
2022).
4.2.19.12
Kystnærhedszone
Hele projektområdet er placeret inden for kystnærhedszonen. I kystnærhedszonen må der kun
inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig
planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Vindmølleprojekter, byudvikling i
kystnære byer, ferie- og fritidsbebyggelse ved bysamfund eller større ferie- og
fritidsbebyggelse samt anlæg til opretholdelse eller forbedring af offentlighedens adgang til
kysten kan gennemføres i kystnærhedszonen efter nærmere vurdering og evt. tilpasning af
projektet.
4.2.19.13 Områder der kan blive udsat for oversvømmelse
En stor del af projektområdet er placeret inden for et område, der kan blive udsat for
oversvømmelse. Inden for disse områder må der ikke planlægges for byudvikling, særlige
Side 37
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0039.png
tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv., medmindre området sikres mod oversvømmelse
ved etablering af afværgeforanstaltninger.
4.3
Revision af testcenterloven
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen gennemføres som grundlag for beslutning om
fremsættelse af en revision af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
42
(testcenterloven), der skal vedtages af Folketinget.
Den revidere testcenterlov skal fastlægge den tilpassede placering og størrelse af
prototypevindmøller, der kan afprøves, samt bestemmelser for opsætning og placering af
målemaster og lysmaster og for anlæggelse og udvidelse af serviceveje, arbejdsarealer m.v.
Derudover fastsættes ny udstrækning af beskyttelseszone, støjkonsekvensområde, vindfelt,
måleområde og testområde.
Eksisterende regler i testcenterloven forudsættes videreført, herunder bl.a. regler om
mulighed for at pålægge bygherre at gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til
naturbeskyttelse og kompenserende foranstaltninger i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets
og habitatdirektivets regler, om adgang til at gennemføre ekspropriationer, som er nødvendige
for at kunne gennemføre projektet, og om planlægningsmæssige forhold omkring
testcentrene. Derudover forudsættes eksisterende regler i testcenterloven om forholdet til
anden lovgivning videreført.
42
LBK nr. 1069 af 21/08/2018
Side 38
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
5 Projektbeskrivelse
I projektbeskrivelsen fokuseres på det konkrete projekt og de fysiske forhold såsom placering
og dimensioner, samt aktiviteter i anlægs- og driftsfasen.
5.1 Projektets placering og forudsætninger
Testcenteret i Høvsøre ligger umiddelbart nord for Nissum Fjord i Lemvig Kommune. Området
er på ca. 150 ha og indeholder på nuværende tidspunkt syv standpladser til
prototypevindmøller på op til 200 meter, som er placeret i en lige række i nord-sydgående
retning med en indbyrdes afstand på ca. 300 meter og en samlet udstrækning på ca. 1,8 km.
Vest for hver standplads er opstillet en målemast. Af hensyn til flytrafikken er opstillet i alt to
lysmarkeringsmaster på 165 meters højde.
Med tilpasningen af Høvsøre Testcenter vil man nedlægge to af i alt syv nuværende
standpladser for at muliggøre, at der kan testes højere prototypemøller på op til 275 m på de
tilbageværende fem pladser, der placeres med større indbyrdes afstand. Dette indebærer en
tilpasning af det eksisterende testcenter, hvor bl.a. arbejdsarealer og adgangsveje udvides, og
målemasterne skal placeres længere vestpå. Den samlede tilpasning af alle elementer på
testcenteret, som indgår i det konkrete projekt, gennemgås i afsnit 5.2.
De nuværende lysmarkeringsmaster ændres forventeligt ikke, se afsnit 5.2.5 (Lysmaster).
5.1.1 Projektets forudsætninger
Projektet indebærer, at den maksimale totalhøjde for prototypevindmøllerne på testcenteret
ændres fra 200 meter op til 275 meter. Den maksimale navhøjde vil være 165 meter, og den
maksimale rotordiameter vil være 260 meter. En forøgelse af maksimalhøjden af
prototypevindmøllerne medfører et krav om øget afstand til nærmeste boliger. For at kunne
overholde afstandskravet ved den nordligste standplads vil det derfor være nødvendigt at
nedlægge to boliger enten ved frivillig købsaftale eller ved ekspropriation. For at begrænse
ekspropriation fastsættes totalhøjden på den nordligste standplads til 250 meter. Dvs. at man
kun vil kunne øge møllehøjden på den nordligste standplads fra 250 meter til 275 meter, hvis
boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale.
Ved ekspropriation må der ikke afstås mere areal, end projektet nødvendiggør. Den
detaljerede beskrivelse af projektet og placering af de fremtidige standpladser er en
forudsætning for en retvisende beskrivelse af behovet for opkøb eller ekspropriation.
Det kan ikke afvises, at der kan være enkelte privatretlige servitutter på arealer inden for
testområdet og vindfeltet, som skal ophæves for at kunne realisere projektet. Dette vil blive
håndteret i forbindelse med erhvervelse af ejendom og jord ved frivilligt opkøb eller
ekspropriation.
Udover afstandskravet skal testcenteret overholde vindmøllebekendtgørelsens støjregler, se
afsnit 5.5.2 (støj).
Der vil i forbindelse med projektet være aktiviteter inde i og op ad Natura 2000-område N65
Nissum Fjord, der risikerer at påvirke udpegningsgrundlaget. Der er derfor udarbejdet en
habitatkonsekvensvurdering af påvirkningen på Natura 2000-området (Kap 13). Projektet
forudsætter gennemførsel af kompenserende foranstaltninger, som vil bestå af en udvidelse af
Natura 2000-området på ca. 35 hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til
forbedring af yngle-, fouragerings- og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder
samt ynglende rørdrum og rørhøg (jf. afsnit 13.6 og rapport om vådområdet i bilag 5).
Side 39
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
I både anlægs- og driftsfasen vil der være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet
ved støbning af fundamenter til vindmøller og master. Det forudsættes, at oppumpede
mængder grundvand samt bortledning af grundvand følger gældende vilkår i eksisterende
tilladelse til sænkning af grundvandet (Lemvig Kommune, 2021).
5.2 Testcenteret
5.2.1 Standpladser og prototypevindmøller
Tilpasningen af testcenteret omfatter nedlæggelse af to af i alt syv standpladser, hvorved der
skabes større afstand mellem de resterende pladser. Ved en reduktion med to standpladser vil
testcenteret kunne rumme fem prototypevindmøller med større rotordiameter. Alle
standpladserne udvides. Det forudsættes, at standplads 1 (NS1) og standplads 7 (NS5)
fastholder deres nuværende placering (som fastsat i testcenterloven). Herimellem nedlægges
to standpladser og tre standpladser tilpasses og udvides til placeringerne NS2, NS3, NS4. Nye
placeringer fremgår af Figur 5.1.
Prototypemøllerne kan placeres flere steder inden for standpladserne. Udgangspunktet er, at
der er 475 meter mellem møllerne, men DTU og lejerne kan aftale en anden placering på
standpladsen, således at afstanden mellem møllerne kan variere. Dog altid en placering der er i
linje med den resterende møllerække i nord-sydgående retning. I forbindelse med
miljøvurderingen afsættes to principielle mølleplaceringer (en primær og en sekundær) på alle
pladser, og disse positioner bruges til at vurdere påvirkning af støj, skyggekast og
naturforhold ud fra en worst-case betragtning.
Side 40
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0042.png
Figur 5.1: Situationsplan over den eksisterende infrastruktur og de nye standpladser og vindmøller (NS1-5).
5.2.2 Målemaster
Vest for hver af prototypevindmøllerne opsættes en målemast til måling af vindforholdene.
Målemasterne kan både være bardunerede og fritstående. Højden af masterne svarer normalt
til navhøjden på prototypevindmøllerne og tilpasses normalt ved ændring eller udskiftning af
Side 41
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
prototypevindmøllerne. Målemasternes forventede maksimale højde, som svarer til den
forventede maksimale navhøjde på de opstillede vindmøller, vil være 165 meter.
Målemaster etableres med barduner, der fastgøres til i alt seks fundamenter omkring masten.
Fundamenterne er på ca. 3 m
2
hver og skal som udgangspunkt ikke udskiftes.
Målemastens afstand til prototypevindmøllen er afhængig af møllernes rotordiameter og
specificeres i henhold til IEC standarder for målinger på vindmøller. Målemasterne er normalt
opstillet med en afstand på ca. 2,5 gange rotordiameteren vest for prototypevindmøllen.
Afstanden kan variere, men ligger normalt imellem 2 og 4 gange rotordiameteren. Idet
vindmøllernes højde kan øges op til 275 meter, skal målemasterne derfor kunne placeres med
større afstand til vindmøllerne end i dag. Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan
i dag etableres op til 400 meter vest for mølleplaceringen. Denne afstand øges til en placering
af målemast op til 550 meter vest for standpladserne. For den nordlige målemast vil der være
mulighed for at benytte to placeringer hhv. nord og syd for Ramme Å. Den planlagte placering
af målemaster fremgår af Figur 5.1.
5.2.3 Arbejdsarealer og adgangsveje
Adgang sker i dag fra Bøvlingvej eller fra Høvsørevej til standpladserne via grusveje mellem
standpladserne. Dertil kommer grusveje til driftsbygning og lysmaster.
Omkring standpladserne er der anlagt et arbejdsareal, som primært anvendes i forbindelse
med opstilling af prototypevindmøllerne, ændringer af møllernes komponenter og nedtagning
af møllerne.
Tilpasningen af testcenteret med større og højere prototypevindmøller medfører, at veje og
arbejdsarealerne skal udvides, så der er et tilstrækkeligt arbejdsareal til kraner, komponenter,
m.m. Endvidere vil der skulle etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til målemasterne,
som vil skulle opstilles på større afstand, se Figur 5.1. En del af arbejdsarealerne anlægges og
anvendes kun midlertidigt i forbindelse med tilpasningen af testcentret. Midlertidige arealer
uden for testcenteret leveres tilbage til lodsejerne i samme stand, som de er modtaget, når
anlægsarbejdet er færdigetableret.
Endelig kan der for hver enkelt særtransport af møller og/eller komponenter blive tale om at
udvide tilkørslen til testcenteret fra Bøvlingvej og Høvsørevej og lave udvidelse af
transportmulighederne for vejene til testcentret. Godkendelse og fastsættelse af vilkår for
særtransporter varetages af Vejdirektoratet.
5.2.4 Vindmøllefundamenter
Fundamenterne til hver enkelt prototypemølle etableres af lejeren af den pågældende
standplads, og det er ligeledes lejer, der skal fjerne disse igen ved lejemålets ophør,
medmindre andet er aftalt med DTU.
Idet fundamentet tilstræbes genbrugt for så mange prototypevindmøller som muligt,
dimensioneres dette ofte med en overkapacitet i forhold til den første prototypevindmølle, for
at imødekomme ændrede og øgede lastscenarier for de efterfølgende prototypevindmøller.
5.2.5 Lysmaster
Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal af hensyn til sikkerheden for flytrafikken
markeres med hvidt blinkende lys, som kan ses på stor afstand. Testcenteret har i dag en
lysmarkering placeret i to lysmaster i hhv. den sydlige og nordlige ende af testcenteret.
Lysmarkeringen er placeret i to højder på masterne, med den øverste placeret i 165 meters
Side 42
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
højde. Lysmarkeringen består af hvidt højintensivt blinkende lys, og er placeret så lyset er
synligt 360 grader rundt i vandret plan.
Såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes, vil de fremtidige 275 m høje vindmøller
overholde kravet i BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller om, at der
højest må være 120 m luftfartshindring, som er umarkeret. Der er derfor taget som
udgangspunkt for miljøvurderingen, at lysmarkeringen kan fastholdes som nuværende, og at
nuværende bardunerede lysmaster bibeholdes i nuværende position, med en højde på 165
meter. Lysmarkeringen skal som minimum placeres over prototypevindmøllernes navhøjde.
Vindmøllernes navhøjde må således ikke overstige lysmarkeringen.
Den uændrede afmærkning på to lysmaster skal godkendes af Trafikstyrelsen ved den
lovpligtige anmeldelse af luftfartshindringer i medfør af luftfartsloven.
5.2.6 Besøgscenter
Der er i tilknytning til testcenteret ved Høvsøre etableret formidlings- og udstillingsaktiviteter
for offentligheden ved et besøgscenter. Offentlighedens adgang er begrænset til
besøgscenteret, idet der ikke vil være offentlig adgang til selve testcenteret og driftsbygning.
Der er etableret parkeringsarealer i tilknytning til besøgscenteret. Tilpasningen af testcenteret
berører ikke besøgscenteret.
5.3 Nedlæggelse af boliger
Projektet indebærer, at den maksimale totalhøjde for prototypevindmøllerne ændres fra 200
meter op til 275 meter, men hvor totalhøjden på standplads 1 (NS1) kun vil kunne øges fra 250
meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale jf.
rammerne i den politiske aftale af 15. december 2022. Herved forventes det, at antallet af
boliger, der vil skulle nedlægges ved ekspropriation som følge af afstandskravet til
nabobeboelse på 4 gange vindmøllens totalhøjde, begrænses til to. Afstandskrav ved begge
scenarier og berørte boliger fremgår af Figur 5.2 og Tabel 5-1.
Side 43
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0045.png
Figur 5.2: Boliger der kan nedlægges ved ekspropriation og ved frivillig aftale inden for 1.100 meter omkr.
vindmøllerne.
Tabel 5-1: Maksimal totalhøjde og afstandskrav til nærmeste boliger
Standplads
Maksimal
totalhøjde
(m)
Afstandskrav (m)
4 gange
vindmøllens
totalhøjde
Boliger som skal
nedlægges (hjemmel til
ekspropriation) som
følge af afstandskrav
Yderligere
boliger som kan
nedlægges (kun
ved frivillig
aftale)
0
2
0
0
0
0
NS1
NS1
NS2
NS3
NS4
NS5
250
275
275
275
275
275
1000
1100
1100
1100
1100
1100
2
0
0
0
0
0
5.4 Aktiviteter i anlægsfasen
DTU etablerer nye og udvidede veje og arbejdsarealer til standpladserne med grusbelægning
samt nye veje til målemaster vest for standpladserne i forlængelse af eksisterende veje til
målemasterne. Der etableres nye adgangsveje og arbejdsarealer til målemasterne.
Side 44
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0046.png
Adgangsvejen på testcenteret forventes ligeledes udvidet i bredden. Den samlede anlægsfase
forventes at foregå over 12-15 måneder.
Anlægsfasen indebærer transport af materialer såsom stabilgrus, bundsikring, beton mv.
Anlægsarbejdet vil forårsage øget tung trafik og kørsel med entreprenørmaskiner, især på
selve testcenteret, og deraf følgende trafikstøj.
De anvendte typer og mængder af materialer og naturressourcer beskrives i kapitel 19
Ressourcer og affald.
5.4.1 Ændring af standpladser
Det forudsættes, at standplads 1 og standplads 7 fastholder deres nuværende placering (som
fastsat i testcenterloven), idet standplads 7 bliver til standplads 5. Det mellemliggende areal
omdannes fra fem til tre standpladser. Placeringer fremgår på Figur 5.1.
Nogle af de øvrige tekniske installationer såsom kabler, transformer på standene og
teknikskur(e) skal flyttes og ombygges, så de passer til nye standpladsplaceringer.
5.4.2 Placering af målemaster
Eksisterende målemaster vest for hver standplads kan for nuværende etableres op til 400
meter vest for mølleplaceringen. Med nye standpladser øges denne afstand mellem målemast
og mølle til op til 550 meter vest for standplads.
Eksisterende adgangsveje til målemaster forlænges i nødvendigt omfang ud til fremtidige
mastepositioner og der anlægges en kranplads ved hver målemast, jf. Figur 5.1. Adgangsvejen
til den nordligste målemast skal krydse Ramme Å, og vil blive placeret, så man undgår at krydse
Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, jf. Figur 5.3. Krydsningen af Ramme Å er endnu ikke
detailplanlagt, men det forventes, at konstruktionen består af en ca. 8 meter bred overkørsel,
der etableres på et betonrør med en diameter, der sikrer vandføringen og passage af
organismer i åen.
Figur 5.3: Adgangsvejen til den nordligste målemast går over Ramme Å lige uden for
fuglebeskyttelsesområdets grænse.
Side 45
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
5.4.3 Sænkning af grundvandet
Etablering og støbning af nye fundamenter til vindmøller og målemaster kræver en midlertidig
sænkning af grundvandet, mens arbejdet pågår. Fjernelse af eksisterende fundamenter kræver
ligeledes en midlertidig grundvandssænkning. Ifølge den gældende tilladelse til
grundvandssænkning (Lemvig Kommune, 2021) må grundvandsspejlet sænkes til kote -7 DVR
ved sugespidser.
Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under følgende
forudsætninger:
•
•
•
”vandet udledes over marker med afgrøder,
vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,
vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter, moser, enge
eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog sådan at udledningen af
vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra naturområdet, medmindre det er sikret, at
vandets jern(II) indhold er under 0,2 mg/L” (Lemvig Kommune, 2021).
Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under følgende
forudsætninger:
•
•
•
•
”vandet
ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),
der ikke sker skade på vandløbets brinker,
der opnås medbenytter aftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i området,
der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.” (Lemvig
Kommune, 2021).
5.5 Aktiviteter i driftsfasen
5.5.1 Løbende udskiftning
I driftsfasen udlejes standpladserne til opstilling af prototypevindmøller, og lejerne etablerer
nye og større vindmøllefundamenter efter behov. Prototypevindmøllerne undergår løbende
forandringer med udskift af vinger m.m., og det vurderes, at møllerne i gennemsnit er opstillet
på testcenteret i to til tre år. I den periode kan der være udskiftet vinger en eller flere gange,
der kan være udskiftet andre hovedkomponenter såsom gearkasse, generatorer,
frekvenskonverter m.m. Aktiviteter med justering af møller og udskiftning af møllernes
enkeltdele i driftsfasen foregår hele året. Udskiftning af vindmølledele omfatter normalt 2-3
kraner i ca. en uge, hvilket forventes at ske et par gange om året pr. standplads.
Typisk vil en udskiftning af en prototypevindmølle ske hvert 2.-3. år, og udskiftningen tager to-
tre uger, hvor der er aktivitet i form af transport med lastbiler eller særtransporter af
mølledele og mobilkraner, drift af mobilkraner på standpladsen mv. Nedtagning af den
hidtidige prototypevindmølle sker normalt i samme periode, så standpladsen kan udnyttes
optimalt.
I forbindelse med udskiftning af prototypevindmøller og komponenter vil der være større og
mindre transporter, skønnet til i gennemsnit 1 til 2 store transporter per år og flere mindre
transporter per år til hver mølle. Lejerne har ansvaret for at bortskaffe komponenter m.m.
DTU flytter/udskifter målemasterne efter behov. Placering og størrelse af målemasterne
afhænger af og varierer med størrelsen af de prototypevindmøller, som opstilles. De vil ligesom
i den hidtidige drift jævnligt skulle ændres og flyttes. I driftsfasen vil der også ske et årligt
vedligehold af bardunerne til målemasterne. Miljøkonsekvensvurderingen omfatter den
Side 46
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
yderste mulige vestlige placering af målemasterne. Masternes forventede maksimale højde,
som svarer til den forventede maksimale navhøjde på de opstillede vindmøller, vil være 165
meter.
I forbindelse med udskiftning af vindmøllefundamenterne og evt. fundamenter til målemaster
vil der være behov for midlertidig grundvandssænkning. Oppumpning og udledning af
grundvandet foregår på samme måde som beskrevet ovenfor i afsnit 5.4.3.
Miljøkonsekvensrapporten omfatter miljøvurdering af de planlagte opstillinger af
prototypevindmøller og visualiseringer heraf. Idet prototypevindmøllerne på testcenteret
løbende vil blive udskiftet, vil testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være under
konstant forandring. Miljøvurderingen af testcenterets visuelle påvirkning skal derfor både
omfatte en fuld udnyttelse af rammerne med
fem ens prototypevindmøller med maksimale
dimensioner,
og den hyppigst forekommende uensartede opstilling, hvor der på testcenteret
står
fem forskellige prototypevindmøller med varierende dimensioner.
Øverst i Figur 5.4 vises
den maksimale udnyttelse af de fremtidige rammer med prototypevindmøllernes maksimale
dimensioner og synlighed ved 275 meter (maks. navhøjde), når møllerne opstilles på de fem
fremtidige standpladser. Dernæst vises testcenterets visuelle fremtoning med en typisk
uensartet opstilling med fem forskellige møller i varierende dimensioner. Der vil også kunne
forekomme manglende møller i møllerækken, når møllerne på testcenteret udskiftes, men
dette vil være i kortere perioder indtil en ny mølle opstilles. Eksempler herpå ses på de to
nederste billeder i Figur 5.4, der viser henholdsvis tre vindmøller med maksimale dimensioner
ved 275 meter og fire vindmøller med varierende dimensioner. Der er valgt en typisk
forekommende variation af møllestørrelser og -typer som udgangspunktet for
miljøvurderingen.
Side 47
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0049.png
Figur 5.4: Eksempler på udnyttelse af testcenterets standpladser ved test af forskellige vindmølletyper.
Side 48
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0050.png
5.5.2 Støj
Ved opstilling eller ændring af de enkelte prototypevindmøller skal DTU foretage en
anmeldelse til kommunen efter bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019 om støj fra vindmøller.
Kommunen sikrer som myndighed, at støjgrænserne kan overholdes, under hensyntagen til det
samlede støjbidrag fra alle prototypevindmøller og øvrige eksisterende vindmøller i området.
Det er således en forudsætning, at en opstillet prototypevindmølle til enhver tid kan overholde
støjgrænserne. Hvis der opstilles flere prototypevindmøller, må den samlede støj fra alle
vindmøllerne inklusiv eventuelle eksisterende vindmøller heller ikke overskride
støjgrænserne.
Det betyder omvendt, at der i praksis inden for rammerne af den samlede tilladte støjgrænse
kan skabes rum til, at en enkelt prototypevindmølle i en periode kan støje mere uden at
overskride støjgrænserne, ved at en eller flere af de øvrige prototypevindmøller har en lavere
støjemission i den samme periode. Reduktionen af disse prototypevindmøllers støjbidrag skal
ved samme lejlighed medregnes i anmeldelsen til Lemvig Kommune og dokumenteres. I denne
forbindelse vil der også være krav om dokumentation af den udsendte støj fra de
støjreducerede prototypevindmøller til brug for beregning af den samlede støj.
Mellem testcenteret og Fjaltring, ca. 1-1,5 km mod nord, står fire eksisterende
produktionsvindmøller. I rapportens støjberegninger forudsættes det, at disse
produktionsmøller syd for Fjaltring er nedlagt, idet der er hjemmel hertil i det gældende
lovgrundlag for testcenteret, jf. testcenterloven §15, stk. 3
43
. Det vil afhænge af den faktiske
støjemission fra testcenteret, om og hvornår produktionsmøllerne konkret skal nedlægges.
Boliger som forudsættes nedlagt, er beskrevet i afsnit 5.3.
I kapitel 8 er prototypevindmøllernes forventede maksimale støjpåvirkning beregnet på
grundlag af den forventede kildestyrke og under forudsætning af nedlagte boliger og andre
vindmøller i området omkring testcenteret. Der er dog kun tale om en eksempelberegning, da
de enkelte prototypevindmøllers individuelle støjbidrag som nævnt kan variere indbyrdes med
utallige kombinationsmuligheder, forudsat at det samlede støjbidrag ikke overskrider
støjgrænserne. I fastsættelsen af kildestyrkeforudsætninger er taget højde for ønsket om at
begrænse antallet af boliger, som skal nedlægges i forbindelse tilpasningen af testcenteret jf.
afsnit 5.3 og der er derfor forudsat en lavere kildestyrke på standplads 1.
Overholdelse af støjgrænserne sikres af kommunen i sagsbehandlingen af de løbende,
anmeldte ændringer af prototypevindmøllerne. Ændringer af prototypevindmøllerne der
medfører en øget støjudsendelse skal således anmeldes af DTU, i det omfang ændringerne har
konsekvenser for det samlede støjbidrag fra testcenteret.
Ved anmeldelse i forbindelse med første opstilling af en ny prototypevindmølle baseres
angivelsen af møllens støjspecifikationer i udgangspunktet på beregninger. Når møllen har
stået på testcenteret et stykke tid, måles støjemissionen fra møllen for at fastlægge møllens
reelle kildestyrke for støj. Herefter genberegnes vindmøllernes støjpåvirkning hos
nabobeboelser til vindmøllerne.
Støjberegningen baseres på de enkelte vindmøllers støjbidrag, og den samlede støj fra alle
vindmøllerne beregnes kumulativt, hvorefter den resulterende støj fra vindmøller ved de
enkelte nabobeboelser kan fastlægges. Denne støjdokumentation danner grundlag for
kommunens myndighedsbehandling af opstilling af en ny mølletype eller ændring af en
eksisterende vindmølle på testcenteret, der medfører en øget støjpåvirkning. Kommunens
grundlag for myndighedsbehandlingen følger Miljøstyrelsens bekendtgørelse om støj fra
43
LBK nr. 1069 af den 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.
Side 49
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
vindmøller, ligesom målinger og beregninger af støjen også følger Miljøstyrelsens
bekendtgørelse.
5.6 Energiproduktion
Prototypevindmøllernes forventede elproduktion afhænger dels af vindmøllernes effektkurve
(energiproduktion ved de forskellige vindhastigheder), den vindmæssige udnyttelsesgrad (hvor
ofte og hvor kraftigt det blæser), samt hvor ofte møllerne er sat i drift. Testcenterets primære
funktion og fokus er at afprøve og udvikle nye vindmølletyper. I driftsfasen vil møllerne derfor
ofte være standset for at udføre service, justeringer eller udskiftning af komponenter i
møllerne. Resten af tiden vil møllerne være i drift og producere strøm for at kunne måle og
overvåge prototypevindmøllernes effektivitet og holdbarhed samt for at vurdere behovet for
justeringer og yderligere udvikling.
Ifølge DTU’s
oplysninger har testcentrene i Østerild og Høvsøre erfaringsmæssigt en
kapacitetsfaktor på ca. 0,35 - dvs., at prototypevindmøllernes samlede produktion svarer til en
fuldlast udnyttelse af den installerede effekt ca. 35 % af tiden. Denne udnyttelsesfaktor
omfatter både de drifts- og vindmæssige forhold.
Testcentrets nuværende maksimale samlede kapacitet er på 50 MW, dog vil den samlede
maksimale effekt for de eksisterende testvindmøller være i størrelsesordenen 30-40 MW.
Denne effekt kan omregnes til en årlig elproduktion, der er op til 150.000 MWh.
De planlagte nye fem testvindmøller, som alle har større navhøjde og væsentlig større
rotordiameter end de eksisterende testvindmøller, vurderes at medføre en 50 % stigning i
potentialet for den årlige elproduktion på testcentret. En 50 % stigning i elproduktionen svarer
til en elproduktion op til 230.000 MWh i fremtiden.
5.7 Risiko
5.7.1 Daglig driftsledelse og arbejdsmiljø
Ud over arbejdsmiljølovens krav om sikkerhed og indretning af arbejdspladser, er
virksomheder og ansatte i vindmølleindustrien omfattet af en række standarder for
sikkerhedstræning og sikkerhedsprocedurer, som gælder i både anlægs- og drifts- og
demonteringsfaserne. Branchestandarderne administreres af det globale sekretariat Global
Wind Organisation, som har base i Danmark. Vindmøllerne på testcenteret har en
prototypegodkendelse, som er en sikkerhedsgodkendelse. Overvågningen og
opmærksomheden ved afprøvning af nye modeller af prototypevindmøller er større end ved
almindelige, kommercielle vindmøller i drift, da der ofte anvendes særlige målesystemer for
disse. Derfor vurderes risikoen for havari ikke at være væsentlig større på testcenteret end i
andre vindmølleparker. I kontrakterne med lejerne af standpladserne er der krav til, at
vindmøllerne skal have en dansk sikkerhedsgodkendelse. Ved opstilling af vindmøllerne og ved
udskiftning af komponenter, samt ved almindelig service, sikres området med afspærring i en
passende sikkerhedsafstand fra møllerne. Dette gælder for eksempel, når der udføres
overløbstest på møllerne, hvilket typisk sker 1-2 gange i løbet af en mølles testperiode på
testcenteret. Under normal drift foregår transport og løft af store og tunge dele til
prototypevindmøller på området. Alle med ærinde på afspærrede områder skal kende til
sikkerhedsreglerne og være uddannet til at håndtere de risici, der er forbundet med arbejdet
på stedet. Dette gælder også elektricitet og især stærkstrømsinstallationer i forbindelse med
møller og transformerstation. Ved ulykker, brand og havari er der sikkerhedsmæssige
procedurer for håndtering af hændelsen, herunder afspærring af områder for publikum,
førstehjælp ved personskade, og tilkaldelse af politi, ambulance og brandvæsen, mv.
Side 50
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
5.7.2 Offentlig adgang og trafik
Der er ikke offentlig adgang til selve testcenteret. Godkendelse og fastsættelse af vilkår for
særtransporter varetages af Vejdirektoratet. Specialtransport af vindmøllekomponenter og
øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet foregår ad ruter, som bygherren aftaler
med vejmyndighederne, samt efter behov ved midlertidig afspærring af ruten og eventuelt
med politieskorte. Publikums adgang er begrænset til besøgscenterets arealer.
5.7.3 Lufttrafik
Af hensyn til lufttrafiksikkerheden er testcenterets vindmøller afmærket ved markeringslys
placeret på lysmaster i op til 165 meters højde, se afsnit 5.2.5.
5.7.4 Havari
Det er et krav, at prototypevindmøller er projektgodkendte iht. Energistyrelsens certificerings-
og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal bl.a. sikre
overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel
sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Dertil kommer en øget elektronisk
overvågning og regelmæssig service, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i
driften i tide, og f.eks. foretage sikkerhedsstop, afspærring for publikum, mv.
Derved er sikkerheden identisk med alle andre vindmøller i Danmark. Dog er det
prototypevindmøller, der undergår afprøvninger, hvorfor der normalt vil være større
sikkerhedsmæssig overvågning af prototypevindmøllerne end vindmøller med en
typegodkendelse, som stilles op i Danmark efter gældende regler. Se afsnit 5.7.1 om daglig
driftsledelse og arbejdsmiljø.
5.7.5 Isafkast
Om vinteren kan der under særlige vejrforhold dannes isslag på møllevingerne, både under
drift og stilstand. Ved risiko for isafkast vil området blive afspærret for publikum og personale,
og der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for, at mennesker vil blive ramt af
isafkast.
5.7.6 Lynnedslag
På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Vindmøller har
lynbeskyttelse, der er koblet til testcenterets jordingsanlæg. Meteorologi- og
lysafmærkningsmasterne har også lynbeskyttelse, der er koblet til testcenterets fælles
jordingsanlæg.
Side 51
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
6 Alternativer
6.1 Alternativer
Formålet med tilpasningen af Høvsøre Testcenter for vindmøller er at imødekomme det
aktuelle behov for flere pladser til test af højere og større vindmøller i Danmark de næste 5-10
år. Der vurderes at være et behov for hurtig justering af den nationale testkapacitet, som et
strategisk vigtigt led i at understøtte den fortsatte teknologiudvikling, der i hastighed og
omfang i stigende grad er konkurrencepræget. Der forventes således stigende investeringer i
vindteknologi og øget vindmølleudbygning globalt set. Teknologiudviklingen skal understøtte
muligheden for at effektivisere vindmøllerne, og skal dermed understøtte mulighederne for at
realisere den ønskede udbygning med vedvarende energi, som også skal sikre, at Danmark når
i mål med de nationale klimamålsætninger. Samtidig bidrager videreudviklingen af gode
testfaciliteter med nærhed til fabrikanternes udviklingsafdelinger til at fastholde
arbejdspladser i vindbranchen i Danmark, som er hovedsageligt er lokale arbejdspladser i
områder uden for hovedstadsområdet.
Med en tilpasning af det eksisterende Høvsøre Testcenter til fem testpladser til møller på op til
275 meter, udnyttes den eksisterende infrastruktur til at sikre, at der de næste 5-10 år findes
egnede testpladser, der kan imødekomme branchens aktuelle behov for test af højere og
større vindmøller. Dette uddybes nedenfor, og der redegøres for, hvorfor der ikke vurderes at
være alternativer, der løser formålet.
Formålet med at teste prototyper af vindmøller er at udvikle mere sikre og effektive
vindmøller, der kan imødekomme fremtidens behov og medvirke til at billiggøre den
nødvendige grønne omstilling. Dette skal ses i lyset af de ambitiøse klimamålsætninger i mange
lande frem mod 2025 og 2030, herunder Danmark, og nu også den aktuelle energi- og
forsyningskrise, der fremmer ønsket om gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler. I Danmark er
udbygning af vedvarende energikilder såvel på havet som på land i form af solceller og
landvindmøller, et afgørende element, der kan levere billig, grøn energi hurtigt i årene
fremover. Test af prototypevindmøller er en vigtig del af fødekæden i denne udbygning, og det
er af afgørende betydning for vindmøllebranchen, at der er tilstrækkelig rummelighed på de
testpladser, der findes i Danmark. Energistyrelsen har i
Analyse af rammevilkår for
forsøgsmøller,
der blev offentliggjort den 6. oktober 2021 (Energistyrelsen, 2021), kortlagt
vindmøllebranchens nuværende og kommende testbehov og vurderet, at behovet ikke
modsvares af et tilstrækkeligt udbud af testfaciliteter i Danmark, idet der i dag ikke kan testes
vindmøller af den højde og størrelse, der i stigende grad er behov for.
Der peges i Energistyrelsens analyse på, at der vil være behov for samlet set 20 testpladser til
test af højere og større prototyper på testcentre i Danmark. På de to nationale testcentre i
Høvsøre og Østerild findes i dag i alt 16 pladser. På Høvsøre testes på nuværende tidspunkt
fortrinsvis landvindmøller og på Østerild fortrinsvis havvindmøller. På Østerild er
højdebegrænsningen 250 m på to testpladser og 330 meter på de øvrige syv testpladser. Den
højeste mølle, der i dag testes på centret er 280 meter. På Høvsøre har de syv testpladser en
højdebegrænsning på 200 meter. De eksisterende rammer på Høvsøre Testcenter vurderes
derfor ikke at give mulighed for at teste næste generation af højere og større vindmøller. En
tilpasning af Høvsøre Testcenter til færre pladser, der muliggør test af højere vindmøller, vil
kunne afbøde udfordringerne på kort sigt og fremtidssikre testmulighederne på Høvsøre de
næste 5 til 10 år. En tilpasning af Høvsøre vil hermed løse nogle af de beskrevne udfordringer
med nuværende og kommende testbehov, men det vil ikke kunne honorere alle de krav, der er
til fremtidens testfaciliteter, og tilpasingen vil også medføre en reduktion i det samlede antal
testpladser. Der vil derfor skulle findes yderligere, nye pladser på andre placeringer i Danmark
til test af flere og højere møller til brug på land og til havs på længere sigt.
Side 52
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Det øgede behov for samlet set 20 testpladser for højere og større prototypevindmøller i
Danmark medfører, at eventuelle yderligere mulige placeringer af testfaciliteter p.t.
undersøges. Der screenes pt. for placeringsmuligheder til et eventuelt tredje nationalt
testcenter med 6-8 testpladser, som skal kunne imødekomme det langsigtede behov for test af
vindmøller på op til 450 meters højde, som særligt er relevant for havvindmøller. Der vil fortsat
være behov for at teste prototypemøller, der er lavere med henblik på opstilling på land.
Screeningen er ikke tilendebragt, men såfremt et tredje testcenter skal søges realiseret på en
udvalgt placering i Danmark, så forudsætter det omfattende planlægning og
miljøundersøgelser, da det må forventes at ville indebære miljøpåvirkninger og medføre behov
for nedlæggelse af boliger et andet sted i Danmark. Hvis det senere besluttes at etablere et
tredje testcenter, vil det bidrage til at sikre et mere langsigtet behov, men er ikke en løsning på
det aktuelle behov de næste 5-10 år.
De nationale testcentres testfaciliteter og forholdene ved testcentret er særegne og kan ikke
sammenlignes med forhold uden for de eksisterende testcentre. Det skyldes bl.a.
adgangsforholdene, de veldefinerede vindregimer, måleudstyr og øvrige forhold og faciliteter
omkring centrene, som gør de nationale testcentre egnet til at gennemføre test af prototyper.
Dermed findes der ikke pt. alternativer, der vil kunne løse formålet med tilpasningen af
Høvsøre Testcenter og sikre det nationale behov for flere pladser til test af højere og større
vindmøller i Danmark.
Placeringen af det eksisterende testcenter ved Høvsøre og testcentret ved Østerild er
oprindeligt valgt, fordi de ligger i områder med de rette vind- og terrænforhold,
adgangsmuligheder mv. Der blev samtidig ved placeringen taget hensyn til, at færrest mulige
beboelsesejendomme skulle påvirkes negativt af støj og andre gener fra testmøllerne eller
nedlægges som følge af afstandskrav til boliger. Lokalisering af testcentrene er endvidere sket
med nødvendig hensyntagen til (internationale) naturbeskyttelsesinteresser, som der er
mange af i det område, der ud fra vindtekniske grunde er relevant.
De eksisterende testcentre ved Høvsøre og Østerild er i 2018 i forbindelse med den seneste
udvidelse af de nationale testfaciliteter for store prototypevindmøller endvidere vurderet at
være de bedst egnede lokaliteter til etablering af nye standpladser til store
prototypevindmøller, fordi der herved skabes nødvendig synergi med de eksisterende
forsknings- og testfaciliteter, og den eksisterende infrastruktur kan udnyttes. Denne udvidelse
med yderligere to standpladser på Høvsøre og to standpladser på Østerild er dog blevet
overhalet af udviklingen, som ifølge branchen er gået meget hurtigt. Det var ikke muligt i 2018
at forudse dette behov for væsentligt højere vindmøller, som branchen nu forventer.
Hastigheden i udviklingen af større og dermed højere vindmøller har været hurtigere end hvad
der var forventningen i 2016-2018, hvor planlægningen for udvidelserne pågik.
Høvsøre Testcenter blev i 2018 udvidet med to pladser mod syd, hvoraf den sydligste er
placeret i Natura 2000-området Nissum Fjord. Til placeringen inden for Natura 2000 blev
gennemført en fravigelsessag iht. habitatdirektivet artikel 6, stk. 4. En udvidelse af Høvsøre
Testcenter mod nord blev i den forbindelse undersøgt og fravalgt primært på grund af andre
naturbeskyttelseshensyn (en potentiel risiko for at påvirke beskyttede naturtyper og levesteder
for den strengt beskyttede dyreart birkemus, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV)
samt afstand til boliger (Erhvervsstyrelsen, 2017). Placeringen af den nordlige mølle ville
indebære større støjpåvirkning af beboelse, og det vil udløse flere ekspropriationer end ved
lokalisering af begge testmøller syd for de eksisterende med den ene inden for Natura 2000-
området. Det blev her vurderet at være et afgørende element i forhold til at understøtte den
samfundsmæssige legitimitet ved anlægget at undgå øget støjpåvirkning og nedlæggelse af
boliger i de lokalområder, hvor testcentret udvides. Ud fra dette fortsatte hensyn er det
vurderingen, at en tilpasning af testcenteret, hvor standpladserne til prototypevindmøllerne
placeres længere nordpå for i højere grad beskytte Natura 2000-lokaliteten, ikke er en
alternativ løsning, fordi den vil påvirke et større antal beboelsesejendomme og lokalsamfund
Side 53
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
nord for testcentret. En placering længere mod syd er ikke en løsning, da man dermed kommer
tættere på beskyttet habitatnatur og levesteder for udpegningsarterne.
Ved den samtidige udvidelse af det nationale testcenter ved Østerild i 2018 fra syv til ni pladser
blev det vurderet, at der kun var kapacitet til udvidelse med to møller i Østerild, hvis hensynet
til at undgå væsentlig støjpåvirkning og nedlæggelse af et større antal beboelsesejendomme
skulle varetages jf. ovenfor. Der blev sat en restriktion på standplads 1 og 9, hvor der kun kan
testes møller på 250 meter mod 330 meter på de øvrige syv pladser. Denne kapacitet er
dermed udnyttet som led i den samlede udbygning af testkapaciteten i 2018.
Samlet set vurderes geografiske forskydninger i nord- eller sydgående retning på Høvsøre
Testcenter, placering på Østerild Testcenter eller på et eventuelt tredje testcenter således ikke
som en alternativ løsning til tilpasningen af testcenteret inden for den eksisterende
udstrækning. Ved tilpasningen af testcentret til fem testpladser til møller på op til 275 meter
udnyttes den eksisterende infrastruktur til at imødekomme behovet for flere pladser til test af
højere og større vindmøller de næste 5-10 år i Danmark.
6.2 Referencescenariet
Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret, men med uændrede rammer for
det fysiske anlæg. Dette vil medføre, at testcenteret ikke vil være i stand til at imødekomme
den forventede efterspørgsel på testfaciliteter for prototypevindmøller, med en deraf følgende
dalende efterspørgsel på testcenterets faciliteter, og at der derfor kan forventes at blive
opstillet og afprøvet færre prototypevindmøller på testcenteret. Som følge af en forventet
dalende aktivitet på testcenteret vil påvirkningen af omgivelserne i referencescenariet således
være uændrede eller mindskede. Derudover vil referencescenariet medføre et øget behov for
at finde andre mulige placeringer af et testcenter og dermed bl.a. miljøpåvirkninger og behov
for at nedlægge flere boliger et andet sted i Danmark.
Side 54
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
7 Afgrænsning
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en afgrænsningsudtalelse for
miljøkonsekvensrapporten (bilag 1), med inddragelse af høringssvar fra offentligheden og
berørte myndigheder.
Miljøkonsekvensrapporten skal omfatte følgende miljøemner jf. Bilag 1:
•
Befolkningen og menneskers sundhed,
o
herunder støj, skyggekast, lys, trafik og transport, risiko, samt friluftsliv og
rekreativ værdi.
Biodiversiteten,
o
herunder § 3-natur, bilag IV-arter og rødlistede arter, Natura 2000 områder
(terrestrisk og marin), herunder påvirkninger fra støj, vibrationer og havari.
Jord, vand, luft og klima,
o
herunder jordbund og jordforurening, overfladevand og grundvand,
luftforurening, energiproduktion og klima.
Materielle goder, kulturarv og landskab
o
herunder infrastruktur og bebyggelse, ressourcer, affald, landskab, samt
kulturarv og arkæologi.
•
•
•
To af ovenstående miljøemner, risiko og energiproduktion, er dog kun uddybet i selve
projektbeskrivelsen i overensstemmelse med afgrænsningsudtalelsen, idet den forventede
miljømæssige påvirkning er vurderet til ikke at være væsentlig.
Den nærmere afgrænsning for de øvrige miljøemner er uddybet i de respektive miljøkapitler.
7.1 Fravalgte miljøemner
Bl.a. på baggrund af oplysninger fra bygherre (DTU) er det, jf. afgrænsningsudtalelsen,
vurderet, at følgende miljøemner ikke skal vurderes:
7.1.1 Menneskers sundhed, vibrationer
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:
Funderingsforholdene i området er velkendte og det har ikke været nødvendigt
at udføre pælefundering af de nuværende fundamenter på testcenteret. På
dette grundlag forventes det ikke at blive nødvendigt med pælefundering i
dette projekt.
Hvis det alligevel skulle blive nødvendigt at pælefundere, vil der blive foretaget
en konkret vurdering af, hvordan funderingen kan udføres med størst muligt
hensyntagen til naboer. På grund af afstanden til de nærmeste naboer kan det
forhånd udelukkes, at eventuelle vibrationer vil give anledning til væsentlige
gener for de nærmeste naboer.
En vurdering af påvirkninger fra vibrationer vil derfor ikke indgå i
miljøkonsekvensvurderingen.
7.1.2 Menneskers sundhed, luft og lugt
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:
Der opstår ikke lugtgener i forbindelse med projektet. Dette gælder både under
etablering, drift og nedtagning af vindmøllerne. Emnet vil derfor ikke blive
vurderet i miljøkonsekvensrapporten.
Side 55
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
7.1.3 Marin (Natura 2000)
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:
De marine naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området N65 omfatter Lagune (1150), Havlampret (1095), Flodlampret (1099)
Laks (1106) og Stavsild (1103).
Tilpasningen af testcenteret har ingen direkte eller indirekte påvirkning af
marine naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget.
I projektet vil der være behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet
ved støbning af fundamenter til vindmøller og master i både anlægs- og
driftsfasen.
I den gældende tilladelse til grundvandssænkning er der stillet en række vilkår,
der gør det muligt at udlede grundvandet til bl.a. grøfter og vandløb. Ved
efterlevelse af disse vilkår vurderes det i tilladelsen, at hverken recipienter eller
Natura 2000-området påvirkes.
Ved tilpasningen af testcentret forudsættes det, at grundvandssænkningen
følger gældende vilkår og angivne mængder i tilladelsen til
grundvandssænkning. Der vil derfor ikke ske en påvirkning af recipienter eller
marine Natura 2000-forhold.
En vurdering af marine naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for
Natura 2000-området vil derfor ikke indgå i konsekvensvurderingen.
7.1.4 Råstoffer / råstofindvinding
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:
Placeringen, tilpasningen og driften af testcenteret påvirker ikke
råstofindvindingsområder.
Oplysninger om råstofinteresser er indhentet fra regionens gældende
råstofplan og fra Miljøportalen. Heraf fremgår det, at projektområdet ikke
berører arealer med aktiv indvinding af råstoffer eller interesseområder, der
potentielt kan anvendes til indvinding af råstoffer. Dermed vil projektet hverken
hindre igangværende eller potentielle råstofindvindinger. Emnet behandles
derfor ikke i miljøkonsekvensrapporten.
7.1.5 Emissioner fra transport
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:
Transport til og fra projektområdet og anlægsarbejder vil afgive emissioner.
Der vil dog være tale ubetydelige emissioner i anlægsfasen og transporten i
driftsfasen er sammenlignelig med den eksisterende transport.
Da transportmønsteret er sammenligneligt med nuværende forhold, kan en
væsentlig påvirkning udelukkes og emissioner fra transport vil derfor ikke indgå
i vurderingen.
Side 56
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
7.1.6 Materielle goder
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udtaler:
Projektets geografiske udbredelse adskiller sig ikke væsentligt fra i dag. Der
inddrages derved ikke væsentligt mere landbrugsjord, infrastrukturen ændres
ikke væsentligt og testcenteret består af de samme materielle komponenter og
driftes som i dag. Det vurderes derfor, at væsentlige påvirkninger af materielle
goder kan udelukkes og afsnittet vil ikke indgå i miljøkonsekvensrapporten.
Side 57
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0059.png
8 Støj
I dette afsnit redegøres der for støjpåvirkningen af naboer og støjfølsomme arealer.
Vindmøller udsender en karakteristisk støj. Støjen kommer hovedsageligt fra vingernes
bevægelse igennem luften. Den giver en susende lyd, som varierer i takt med vingernes
rotation, idet de passerer tårnet, og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. I forhold
til vindmøllernes størrelse, installerede effekt og gældende afstandskrav, udsender moderne
vindmøller mindre støj i forhold til den producerede energi end de tidlige vindmøller fra
1970’erne og
1980’erne, selvom de er væsentlig større. Det er især den mekaniske støj fra
vindmøllernes gear og generator, der er dæmpet. I moderne vindmøller er maskinhuset
lydisoleret, og generator og gear er monteret, så støjen dæmpes mest muligt, og vingernes
udformning er udviklet, så støjen er begrænset (Miljøstyrelsen, 2022).
Ifølge bekendtgørelse nr. 135 af 7. februar 2019 om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra
vindmøller ikke overstige 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en
vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne
land. Dertil gælder ifølge bekendtgørelsen en støjgrænse for lavfrekvent støj indendørs i alle
boliger.
8.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
44
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig
”Befolkningen
og menneskers sundhed”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af støj, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Vindmøller
udsender en karakteristisk susende støj. Støjen kommer hovedsageligt
fra vingernes bevægelse igennem luften.
I miljøkonsekvensvurderingen vil der blive foretaget støjberegninger af vindmøllerne i
programmet WindPro.
Påvirkningen af omgivelserne omkring testcenteret vil blive vurderet ud fra
støjgrænserne for støjfølsomme områder og beboelse i det åbne land jf.
bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK 135 af 7. februar 2019).
Støjberegninger foretages efter reglerne i bekendtgørelsen, henholdsvis som
orienterende støjkort og som præcise punktberegninger. Vindmøllernes beregnede
maksimale kildestøjtal er ekstrapoleret i de respektive frekvensbånd på grundlag af
erfaringstal fra de eksisterende prototypevindmøller. De omkringliggende
eksisterende vindmøllers støjbidrag inkluderes ift. kumulative effekter, hvis
støjbidraget fra de planlagte vindmøller er mindre end 15 dB svagere end
støjbidraget fra de eksisterende vindmøller ved en bolig eller overalt i et støjfølsomt
område. De omkringliggende eksisterende vindmøllers støjbidrag inkluderes også ift.
kumulative effekter, hvis støjbidraget fra de eksisterende vindmøller er mindre end
15 dB svagere end støjbidraget fra de planlagte vindmøller. Beregningspunkter for
støjen placeres ved støjfølsomme boliger og arealer efter reglerne i BEK 135 af 7.
44
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 58
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0060.png
februar 2019, dvs. på boligens facade for lavfrekvent støj og højst 15 m. fra facaden i
retning mod vindmøllerne for normal støj.”
8.2 Metode
8.2.1 Støjgrænser og støjpåvirkning
Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret af bekendtgørelse om støj for vindmøller
45
. Ved
fastlæggelse af støjgrænser gradueres beskyttelsen efter et områdes støjfølsomhed, og for
vindmøller gælder der forskellige støjgrænser for almindelig støj udendørs ved hhv. beboelse i
det åbne land og i områder til støjfølsom arealanvendelse. Dertil gælder ifølge
bekendtgørelsen en støjgrænse for lavfrekvent støj indendørs i alle boliger. Støjgrænserne er
fastsat for en driftssituation, hvor moderne vindmøller er tæt på deres maksimale ydelse.
Ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller ikke
overstige 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s
ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land.
I områder til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- eller
kolonihaveformål), herunder landzone lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen fra
vindmøller ikke overstige 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en
vindhastighed på 6 m/s.
Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller
indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed
på 8 m/s og 6 m/s, jf. §4 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Støjgrænsen for lavfrekvent
støj er altså den samme uanset typen af bolig. Ved fastlæggelse af det indendørs støjniveau
tages der dog hensyn til, at bygninger i sommerhusområder har en dårligere lydisolation end
andre boliger.
Baggrunden for, at grænserne for støjgener for boliger mv. er forskellige i det åbne land og i
støjfølsomme områder er, at støjgrænserne i det åbne land er fastlagt ud fra et hensyn til, at
landbrug, erhverv og virksomheder, der er naturlige at placere i det åbne land, gør det
nødvendigt i et vist omfang at acceptere et støjniveau, der kan påføre omkringboende
støjulemper. Generelt er de vejledende støjgrænser for forskellige aktiviteter og anlæg derfor
lempet ved støjfølsomme punkter i det åbne land sammenlignet med støjfølsomme punkter i
f.eks. boligområder (5-10 dB højere). Typen af virksomheder og tekniske anlæg, der kan
placeres i det åbne land, reguleres i henhold til planloven i den kommunale planlægning
og/eller med landzonetilladelser
46
. Det gælder også for vindmøller på land, der som oftest
opstilles i landzone. For vindmøller er støjgrænsen lempet 5 dB for enkeltboliger i det åbne
land sammenlignet med områder til støjfølsom arealanvendelse, som omfatter boligområder
mv. Ved enkeltboliger i det åbne land gælder de almindelige støjgrænser udendørs i en afstand
på op til 15 m fra beboelsesejendommen. I et område for støjfølsom arealanvendelse gælder
støjgrænserne overalt i området ( (Miljøministeriet, 2014) og (Miljøstyrelsen, 1984)).
Støjgrænsen for lavfrekvent støj gælder indendørs.
Det er en forudsætning, at en vindmølle eller en vindmøllepark opstilles på så stor afstand, at
støjgrænserne kan overholdes, eller at boliger, for hvilke støjkravene ikke kan overholdes,
nedlægges. Hvis der opstilles flere vindmøller, må den samlede støjbelastning fra alle
vindmøllerne, inklusiv eventuelle eksisterende vindmøller, heller ikke overskride
45
Bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019 om støj fra vindmøller
46
Lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01/07/2020 om planlægning
Side 59
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
støjgrænserne. Vindmøllerne skal kunne overholde støjkravene efter opstilling, og kommunen
skal som myndighed til enhver tid sikre, at det er overholdt.
Støjgrænserne for vindmøller er fastsat for en driftssituation ved de vindhastigheder, hhv. 6 og
8 m/s (målt i 10 m’s højde), hvor
moderne vindmøller er tæt på deres maksimale ydelse. En
moderne vindmølles støjbidrag øges jævnt med stigende vindhastighed typisk indtil ca. 7-8 m/s
(målt i 10 m’s højde),
hvorefter vindmøllernes støjbidrag ikke øges væsentligt ved højere
vindhastighed. Det skyldes, at vindmøllen ved denne vindhastighed er tæt på sin maksimale
ydeevne og den største omdrejningshastighed. Således stiger vindmøllens produktion,
omdrejningshastighed og støjbidrag ved vindhastigheder på over 8 m/s ikke væsentligt, men til
gengæld øges baggrundsstøjen fra vinden, så vindmøllen høres mindre tydeligt.
Baggrundsstøjen afhænger i høj grad af vegetationen, der i sagens natur kan variere meget i
omgivelserne, og den kan også variere med vindretningen. Ved vindhastigheder omkring 8 m/s
vil der ofte forekomme noget større variation af baggrundsstøjens niveau end ved lavere
vindhastigheder.
Baggrundsstøjen fra vinden er lavere ved lavere vindhastigheder, og støjgrænsen ved 6 m/s er
derfor indført for at sikre mod generende vindmøllestøj også ved svagere vind, hvor
baggrundsstøjen ikke i samme grad kan kamuflere vindmøllestøjen og derved reducere
støjgenen.
8.2.2 Anvendt metode
Prototypevindmøllernes forventede maksimale støjpåvirkning er beregnet på grundlag af den
forventede kildestyrke og under forudsætning af nedlagte boliger og andre vindmøller i
området omkring testcenteret, se nærmere afsnit 8.2.2.1. og 8.3.1. Der er dog kun tale om en
eksempelberegning, da de enkelte prototypevindmøllers individuelle støjbidrag kan variere
indbyrdes med utallige kombinationsmuligheder, forudsat at det samlede støjbidrag ikke
overskrider støjgrænserne. I fastsættelsen af kildestyrkeforudsætninger er taget højde for
ønsket om at begrænse antallet af boliger, som skal nedlægges i forbindelse tilpasningen af
testcenteret jf. afsnit 5.3 og der er derfor forudsat en lavere kildestyrke på standplads 1.
For beregning af støjbelastningen ved naboer til vindmøllerne anvendes programmet
WindPRO, der er udviklet af ingeniørvirksomheden Energi- og Miljø Data i Aalborg, og som
opfylder kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Der tages udgangspunkt i
støjbelastningen ved udendørs opholdsarealer foran den pågældende ejendoms
beboelsesbygning med en afstand af op til 15 m fra beboelsesbygningen i retning mod
nærmeste vindmølle. For lokalplanlagte støjfølsomme områder tages der udgangspunkt i
støjbelastningen i hele området, ved at udvælge det mest påvirkede punkt som en værst
tænkelig situation.
Data vedrørende de planlagte prototypevindmøllers kildestøj mv. er fastlagt af DTU i
samarbejde med Energi- og Miljø Data (EMD) og med input fra vindmølleindustrien. EMD har
desuden leveret støjdata for de eksisterende vindmøller i området.
Støjberegningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
Programmet WindPRO anvender alene kildestyrken og afstand til omgivelserne som variable
parametre i beregningen. Programmet tager således i beregningen ikke højde for den
skærmende effekt, som evt. skovbevoksning, terræn eller store bygninger beliggende mellem
vindmøllerne og de pågældende ejendomme måtte have på den reelle støjpåvirkning.
Støjberegningerne er udført for at fastslå den maksimale støjpåvirkning for tilpasningen af
testcentret til fem prototypevindmøller frem for de eksisterende syv prototypevindmøller.
Projektet indebærer, at den maksimale totalhøjde for prototypevindmøllerne ændres fra 200
meter op til 275 meter, men hvor totalhøjden på standplads 1 kun vil kunne øges fra 250
Side 60
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
meter til 275 meter, hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale jf. afsnit
5.3. I støjberegningerne er der taget udgangspunkt i, at totalhøjden på standplads 1 er 250 m,
mens den på standplads 2-5 er 275 meter, da dette scenarie vil medføre et marginalt højere
støjniveau i omgivelserne sammenlignet med et tilfælde, hvor alle fem prototypevindmøller er
275 m i totalhøjde (pga. kortere afstand fra vindmøllens nav til naboboliger).
Det er forudsat, at prototypemøllerne kan placeres flere steder inden for standpladserne, hvor
udgangspunktet er, at der er 475 meter mellem møllerne. DTU og lejerne kan dog aftale en
anden placering på standpladsen, således at afstanden mellem møllerne kan variere, dog altid
en placering, der er i linje med den resterende møllerække i nord-sydgående retning.
I den videre vurdering af støjpåvirkningen fra de fem nye prototypemøller er det valgt at
placere dem således, at der anvendes en worst-case betragtning i forhold til påvirkningen af
boliger i omgivelserne.
Der er udført støjberegninger både for udbredelsen af den normale støj og den lavfrekvente
støj.
Beregningspunkterne i det åbne land er valgt som de punkter, der enten er tættest på de nye
vindmøller eller som de punkter, der kan være påvirket af andre eksisterende vindmøller i
nærheden af projektområdet. Punkterne er sat 15 m fra boligerne i retningen mod
vindmøllerne.
Derudover er der beregnet støj i tre nærliggende områder, Bøvlingbjerg, Ramme og
Fjaltring/Lisby. Bøvlingbjerg og Ramme betegnes som områder med følsom arealanvendelse. I
Fjaltring/Lisby er der beregnet støj i et blandet bolig- og erhvervsområde i Lisby, som ifølge
Lemvig Kommune i fremtiden kan udvikles til boligområde og derfor i denne vurdering
defineres som støjfølsom arealanvendelse.
Der er ikke sommerhuse i projektets omgivelser.
8.2.2.1
Eksisterende møller
For at beregne og vurdere projektets støjpåvirkning skal eksisterende vindmøllers støjbidrag
indgå i beregningen. Til afgrænsning af, hvilke eksisterende vindmøller der er relevante, er der
fastlagt en 15 dB linje fra det planlagte projekt, hvor alle vindmøller inden for denne linje
inkluderes. 15 dB linjen er den afstand fra projektet, hvor de nye vindmøller bidrager med et
støjniveau, der er lavere end grænseværdien minus 15 dB, som svarer til, at støjen fra de nye
vindmøller er uden betydning ift. det eksisterende støjniveau.
Kildestyrkedata for de eksisterende vindmøller er hentet i WindPRO-software fra EMD, som er
det beregningsprogram, der er anvendt til gennemførelse af støjberegningerne.
EMD’s
database indeholder kendte oplysninger om støj fra vindmøller. Databasen indeholder således
data om støj fra alle eksisterende vindmøller i DK. Disse data vurderes at være den bedste
tilgængelige viden om støj fra eksisterende vindmøller.
Databasen er som udgangspunkt opbygget ved indhentning af data for eksisterende målinger
af kvaliteten
”Miljømåling-ekstern støj”.
For små, gamle vindmøller kan der dog være anvendt
data fra vindmølleproducent eller fra en lignende vindmølle, hvis en måling ikke foreligger.
Følgende vindmøller er inkluderet i beregningen, som udtryk for de kumulative effekter:
•
•
•
•
•
•
•
3 stk. NEG MICON, 600 kW (Syd for Fåre)
2 stk. NEG MICON, 600 kW (syd for Bøvlingbjerg)
5 stk. BONUS, 300 kW (v. Ramme)
6 stk. Vestas, 2,0 MW (NV for Ramme)
3 stk. Vestas, 2,0 MW (v. Nees)
6 stk. Vestas, 3,3 MW (Volder Mark)
5 stk. Solid Wind Power, 10 kW (v. Bøvlingbjerg (2), Ramme (1), Nees (1), Brandborg (1))
Side 61
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0063.png
•
•
•
•
1 stk. Solid Wind Power, 25 kW (v. Bøvlingbjerg)
3 stk. Siemens, 3,6 MW (Nord for Fåre)
1 stk. HS Wind, 25 kW (Skadhede)
3 stk. THY Mølle, 10 kW (Øst for Bøvlingbjerg (2), vest for Ramme (1))
I afsnit 8.3 ses placeringen af de eksisterende vindmøller, som er inddraget i beregningen og
vurderingen af den samlede vindmøllestøj som følge af projektet. Mellem testcenteret og
Fjaltring, ca. 1-1,5 km mod nord, står fire produktionsvindmøller. I rapportens støjberegninger
forudsættes det, at disse produktionsmøller syd for Fjaltring er nedlagt, idet det bemærkes, at
der er hjemmel hertil i det gældende lovgrundlag for testcenteret, jf. testcenterloven §15, stk.
3
47
. Produktionsmøllerne syd for Fjaltring indgår derfor ikke i beregningerne og fremgår ikke på
kort. Det vil afhænge af den faktiske støjemission fra testcenteret, om og hvornår
produktionsmøllerne konkret skal nedlægges. Det er Lemvig Kommune, der fører tilsyn med,
om støjgrænserne overholdes.
8.2.3 Manglende viden
Projektets påvirkning på støj i omgivelserne vurderes at være på et tilstrækkeligt vidensniveau.
8.3 Miljøstatus
8.3.1 Eksisterende forhold
Ved en øgning af den maksimale møllehøjde på møllerne til 275 m, dog 250 m for den
nordligste mølle, er der 2 boliger (Vråvej 12 og Vråvej 18), der skal nedlægges som følge af
afstandskravet, som i medfør af bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 er 4 gange
totalhøjden. Disse ejendomme indgår derfor ikke i støjberegningerne eller på kortene.
Boligområderne i Bøvlingbjerg og Ramme betragtes som støjfølsom arealanvendelse med
lavere støjgrænser. Fjaltring og den nordlige del af Lisby betragtes i dag som et
sammenhængende boligområde med støjfølsom arealanvendelse med lavere støjgrænser.
Lemvig Kommune har oplyst, at området i det sydlige Lisby ifølge kommuneplanen (ramme 4L2
2.4) kan byudvikles med boliger. I takt med, at området i den sydlige del af Lisby i fremtiden
bliver bebygget med boliger, vil området ændre karakter fra spredt bebyggelse i det åbne land
til boligområde. Det betyder, at på et tidspunkt vil en udbygget bebyggelse langs Lisbyvej vest
for Torsmindevej, modsat i dag, skulle betragtes som støjfølsom arealanvendelse med lavere
støjgrænser. Dette område er derfor medtaget for at sikre, at støjgrænserne for støjfølsom
arealanvendelse vil kunne overholdes her i fremtiden. Der er ikke konstateret anden støjfølsom
arealanvendelse i området.
De eksisterende prototypevindmøller består af følgende støjdata: 1 x 107/106 dB(A) og 6 x
110/109 dB(A), som ses i Tabel 8-1. Det første tal anfører kildestyrken for vindmøllen ved 6 m/s
og det andet tal anfører kildestyrken for vindmøllen ved 8 m/s.
47
LBK nr. 1069 af den 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild.
Side 62
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0064.png
Tabel 8-1: Tabel over eksisterende prototypevindmøllers støjkildedata i Høvsøre.
STAND
HØV-S1-B
HØV-S2-B
HØV-S3-B
HØV-S4-B
HØV-S5-B
HØV-S6-B
HØV-S7-B
EFFEKT (MW)
8
8
8
8
8
8
8
DIAMETER (m)
170
170
170
170
170
170
170
NAVHØJDE (m)
115
115
115
115
115
115
115
TOTALHØJDE (m)
200
200
200
200
200
200
200
STØJDATA
(dB(A))
106/107
109/110
109/110
109/110
109/110
109/110
109/110
Udbredelsen af den samlede støj fra de eksisterende prototypevindmøller kombineret med
støj fra relevante, eksisterende vindmøller fremgår af Figur 8.1. Kortet viser situationen ved 8
m/s, som er den værst mulige udbredelse af støjen.
Figur 8.1: Kort som viser støjudbredelsen fra de eksisterende prototypevindmøller ved 8 m/s. Linjerne
viser hhv. støjgrænsen gældende for boliger i åbent land (44 dB(A)) og for områder til støjfølsom
arealanvendelse (39 dB(A)).
Side 63
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0065.png
8.4 Miljøvurdering
8.4.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen vil trafik og støjbelastningen for området være som for en mellemstor
byggeplads. Støjen kommer primært fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. I
forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt
forekomme støjgener og, særligt på våd eller blød jord, vibrationer i en vis afstand fra
projektet.
Det forventes ikke at blive nødvendigt med pælefundering af fundamenter, og skulle en
nærmere undersøgelse af funderingsforholdene vise, at dette vil være påkrævet for enkelte
placeringer, vil der blive foretaget en konkret vurdering for de berørte naboer med henblik på,
at funderingen kan udføres med størst mulig hensyntagen til de nærmeste beboere. På grund
af afstanden forventes eventuelle vibrationer i den forbindelse ikke at give gener hos naboer.
Ud over støj i forbindelse med opstilling af møllerne vil der være støj ved nedtagning af
eksisterende møller og nedbrydning af ejendomme i projektområdet.
Støj fra entreprenørmaskiner udgør erfaringsmæssigt 40 dB(A) i en afstand af 300 m og er
derfor ikke en væsentlig støjbelastning for nabobeboelserne i projektet.
8.4.2 Driftsfasen
Der er udført beregninger af støjpåvirkningen fra de fem nye prototypevindmøller, sammen
med de eksisterende vindmøller i centrets omgivelser jf. afsnit 8.2.2.1.
Beregningerne er udført i relevante punkter i området omkring testcentret, som både er
placeret i områder for støjfølsom arealanvendelse og ved boliger i det åbne land.
De fem nye prototypevindmøller har følgende forudsætninger jf. Tabel 8-2, hvor vindmøllernes
støjdata er vist som kildestyrken ved vindhastighederne på hhv. 6 m/s og 8 m/s:
Tabel 8-2: Forudsætninger for de fem prototypevindmøller
Mølle
Navhøjde, m
Rotordiameter,
m
Totalhøjde, m
Støjdata,
kildestyrke L
wA
1
130
240
2
145
260
3
145
260
4
145
260
5
145
260
250
109/111
dB(A)
275
112/114
dB(A)
275
112/114
dB(A)
275
112/114
dB(A)
275
112/114
dB(A)
Det bemærkes, at totalhøjden på 250 m for standplads 1 er et udtryk for et scenarie, som viser
den situation, hvor støjen er højest i omgivelserne (pga. kortere afstand fra vindmøllens nav til
naboboliger), hvor antallet af nedlagte boliger begrænses, og hvor driften samtidig overholder
grænseværdierne.
Der er dog kun tale om en eksempelberegning, der viser et muligt scenarie med alle fem
vindmøller i drift, hvor grænseværdierne overholdes. De enkelte prototypevindmøllers
individuelle støjbidrag kan variere indbyrdes med utallige kombinationsmuligheder, forudsat at
det samlede støjbidrag fortsat ikke overskrider støjgrænserne.
Side 64
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0066.png
Overholdelse af støjgrænserne sikres af Lemvig Kommune i sagsbehandlingen af de løbende,
anmeldte ændringer af prototypevindmøllerne. Ændringer af prototypevindmøllerne, der
medfører en øget støjudsendelse, skal således anmeldes til kommunen af DTU, i det omfang
ændringerne har konsekvenser for det samlede støjbidrag fra testcenteret.
Maksimal støjpåvirkning ved 6 m/s (normal støj)
De beregnede støjniveauer for normal støj ved 6 m/s for de fem nye prototypevindmøller, i
samspil med eksisterende vindmøller, fremgår af Tabel 8-3. Naboernes placering fremgår af
Figur 8.2.
Maksimal støjpåvirkning ved 8 m/s (normal støj)
Tilsvarende fremgår af tabel 8-3 de beregnede støjniveauer for normal støj ved 8 m/s.
Naboernes placering og den maksimale støjudbredelse for normalstøj ved 8 m/s fremgår af
Figur 8.2.
Maksimal støjpåvirkning ved 6 og 8 m/s (lavfrekvent støj)
Endelig fremgår af tabel 8-3 de beregnede støjniveauer for lavfrekvent støj ved 6 m/s og 8 m/s
som følge af projektet. Naboernes placering og den maksimale støjudbredelse for lavfrekvent
støj ved 8 m/s fremgår af Figur 8.3.
Tabel 8-3: Resultater af støjberegninger for almindelig støj og lavfrekvent støj for projektet.
Nabo
Beboelse /
støjfølsom
areal-
anvendelse
Almindelig støj
dB(A),
projektforslag
6 m/s
8 m/s
Almindelig støj dB(A),
eksisterende forhold
Lavfrekvent støj
dB(A),
projektforslag
6 m/s
8 m/s
Lavfrekvent støj dB(A),
eksisterende forhold
6 m/s
8 m/s
6 m/s
8 m/s
Støjfølsom arealanvendelse
Grænseværdi
dB(A)
Ramme
boligområde
4B 0.1
Bøvlingbjerg
boligområde
5B 0.6
Lisby blandet
bolig og
erhverv 4L2
2.4
Grænseværdi
dB(A)
Bøvlingvej 23
Bøvlingvej 26
Bøvlingvej 30
Bøvlingvej 32
Bøvlingvej 40
Bøvlingvej 46
Bøvlingvej 47
Bøvlingvej 50
Bøvlingvej 64
37
36,8
39
38,7
37
Ikke tidligere
beregnet
39
Ikke tidligere
beregnet
20
-*
20
-*
20
Ikke tidligere
beregnet
20
Ikke tidligere
beregnet
36,9
38,7
36,2
37,8
12,8
14,4
12,4
13,5
34,8
36,1
33,6
34,1
9,5
12,0
8,6
10,3
Beboelse i det åbne land
42
38,5
38,8
39,0
39,4
40,3
39,3
39,4
37,8
35,2
44
40,0
40,3
40,6
40,9
42,0
40,9
41,0
39,5
36,7
42
37,3
37,7
37,9
38,3
39,4
38,4
38,4
37,0
34,9
44
38,2
38,6
38,9
39,2
40,5
39,4
39,4
38,2
36,0
20
13,1
13,3
13,4
13,5
14,1
13,4
13,3
12,7
10,8
20
15,3
15,5
15,7
15,9
16,7
15,9
15,8
15,1
12,6
20
12,3
12,5
12,7
12,8
13,5
12,8
12,6
12,2
10,5
20
13,8
14,1
14,3
14,4
15,4
14,6
14,5
14,0
11,8
Side 65
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0067.png
Tabel 8-3: Resultater af støjberegninger for almindelig støj og lavfrekvent støj for projektet.
Nabo
Beboelse /
støjfølsom
areal-
anvendelse
Gammelgårdv
ej 23
Gammelgårdv
ej 25
Høvsørevej 41
Høvsørevej 45
Krogshedevej
11
Mårupgårdvej
6
Mårupgårdvej
7
Mårupgårdvej
8
Neesvej 130
Nøragervej 38
Smørpøtvej 6
Smørpøtvej 8
Smørpøtvej
15
Smørpøtvej
17
Smørpøtvej
20B
Smørpøtvej
24
Thorsmindeve
j 55
Vibshedevej 4
Vibshedevej 9
Vråvej 4
Vråvej 5
Vråvej 7
Vråvej 24
Voldervej 53
Almindelig støj
dB(A),
projektforslag
6 m/s
39,4
40,9
37,7
40,2
41,0
41,0
41,1
41,9
41,6
42,0
39,3
39,8
39,0
37,8
40,6
40,0
40,5
41,1
39,4
39,6
39,2
395
39,1
39,8
8 m/s
41,3
42,8
39,2
41,6
43,1
42,4
42,5
43,4
43,5
44,0
40,7
41,3
40,5
39,3
42,1
41,4
42,0
42,7
40,9
41,0
40,6
40,9
40,6
42,0
Almindelig støj dB(A),
eksisterende forhold
Lavfrekvent støj
dB(A),
projektforslag
6 m/s
14,3
15,0
12,7
13,5
16,0
13,2
13,3
13,9
15,3
15,7
13,3
13,5
13,1
12,6
13,8
13,4
12,9
13,7
12,7
12,3
12,1
12,3
12,3
14,9
8 m/s
15,6
16,6
14,7
15,9
17,5
16,1
16,1
16,8
17,9
18,3
15,7
15,9
15,4
14,7
16,3
15,9
15,8
16,4
15,3
15,1
14,8
15,0
14,9
17,3
Lavfrekvent støj dB(A),
eksisterende forhold
6 m/s
39,2
40,7
36,5
38,4
40,6
39,7
39,8
40,7
Ikke tidligere
beregnet
Ikke tidligere
beregnet
8 m/s
41,0
42,6
37,6
39,1
42,7
40,2
40,4
41,3
Ikke tidligere
beregnet
Ikke tidligere
beregnet
6 m/s
14,1
14,8
12,0
12,2
15,8
12,1
12,2
12,8
Ikke tidligere
beregnet
Ikke tidligere
beregnet
8 m/s
15,2
16,2
13,3
13,8
17,0
14,0
14,1
14,7
Ikke tidligere
beregnet
Ikke tidligere
beregnet
38,0
38,5
37,7
36,5
39,0
38,4
38,8
39,9
38,2
38,3
37,9
38,2
37,8
39,6
38,8
39,2
38,4
37,3
39,6
39,0
39,3
40,5
38,8
38,8
38,4
38,7
38,4
41,7
12,5
12,6
12,2
11,7
12,6
12,3
11,4
12,7
11,8
11,3
11,0
11,2
11,3
14,8
14,0
14,2
13,7
13,1
14,2
13,8
13,3
14,5
13,5
13,1
12,9
13,0
13,1
17,0
*Området er påvirket med 0,2-3,3 dB lavfrekvent støj fra det planlagte projekt (og derfor ikke ændringer til de eksisterende forhold for
området)
Beregningerne viser, at støjgrænserne for hhv. almindelig støj og lavfrekvent støj kan
overholdes i projektets omgivelser, som det også har været tilfældet ved de eksisterende
forhold.
På Figur 8.2 og Figur 8.3 er beregningerne for normal støj ved 8 m/s og lavfrekvent støj ved 8
m/s vist for de planlagte placeringer. Vindhastigheden 8 m/s medfører den største
støjudbredelse ift. vindhastigheden 6 m/s. Beregningspunkter er vist med lyserøde
markeringer. Støjudbredelseskortene for begge vindhastigheder og udskrifter fra WindPRO
fremgår ligeledes af bilag 2.
Side 66
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0068.png
Figur 8.2: Støjudbredelseskort, der viser støjudbredelsen for almindelig støj fra prototypevindmøllerne
ved 8 m/s sammen med støj fra de eksisterende omkringliggende møller. Linjerne viser hhv.
støjgrænsen gældende for boliger i åbent land (44 dB(A)) og for områder til støjfølsom arealanvendelse
(39 dB(A)).
Figur 8.3: Støjudbredelseskort, der viser støjudbredelsen for lavfrekvent støj fra prototypevindmøllerne
ved 8 m/s sammen med lavfrekvent støj fra de eksisterende omkringliggende møller. Linjen viser
grænseværdien for lavfrekvent støj på 20 dB(A).
Side 67
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Som det fremgår af resultater af punktberegninger ved relevante naboer og ifølge de
orienterende støjkort, vil realisering af det planlagte projekt medføre, at støjgrænserne for støj
fra vindmøller fortsat kan overholdes.
Generelt gælder, at de beregnede støjværdier er udtryk for den støjbelastning, der kan
forventes ved de givne vindhastigheder, hvor vindmøllerne er tæt på deres maksimale ydeevne
og dermed tæt på den maksimale støjemission, som man kan risikere ved den enkelte bolig.
Det forudsættes, at totalhøjden på standplads 1 vil kunne øges fra 250 meter til 275 meter,
hvis boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved frivillig aftale jf. afsnit 5.3. Såfremt dette sker,
vil støjen fortsat ikke overskride støjgrænserne ved eksisterende boliger. Det skyldes, at
totalhøjden på 250 m for standplads 1 vil medføre et marginalt højere støjniveau i
omgivelserne (pga. kortere afstand fra vindmøllens nav til naboboliger), sammenlignet med et
tilfælde hvor totalhøjden på standplads 1 er 275 m (under forudsætningen om en lavere
kildestyrke på standplads 1). Det er i denne situation forsat en forudsætning, at en opstillet
prototypevindmølle til enhver tid kan overholde støjgrænserne. Hvis der opstilles flere
prototypevindmøller, må det samlede støjbidrag fra alle vindmøllerne inklusiv eventuelle
eksisterende vindmøller heller ikke overskride støjgrænserne, hvilket skal påses af Lemvig
Kommune.
8.4.3 Kumulative påvirkninger
De kumulative effekter fra eksisterende vindmøller i området omkring testcentret er inkluderet
i støjberegningen, og de er dermed vurderet sammen med de nye prototypevindmøllers
støjpåvirkning i omgivelserne.
8.4.4 Afværgeforanstaltninger
Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger for støj ved realisering af projektet.
8.4.5 Overvågning
Kommunen kan til enhver tid kræve, at ejeren af testcentret foretager en støjmåling efter den
fysiske opstilling af vindmøllerne som dokumentation for, at støjgrænserne overholdes. Tilsyn
med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger af miljøbeskyttelseslovens
kapitel 9 og af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller (BEK
135 af 7. februar 2019).
Det følger
af de almindelige tilsynsregler, at tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger udleveret af
vindmøllens ejer, som myndigheden vurderer, er nødvendige for at kunne vurdere
forureningen.
Kommunen kan ved sit tilsyn med vindmøllernes støjpåvirkning have behov for at skaffe sig
vished om vindmøllens aktuelle støjindstilling. Kommunen kan desuden have behov for at sikre
sig, at de fastlagte forudsætninger ved støjanmeldelsen faktisk overholdes i den efterfølgende
drift, og at vindmøllen dermed overholder støjgrænserne. Kommunen kan i den forbindelse
forhøre sig hos vindmøllens ejer, om vindmøllens støjindstilling er i overensstemmelse med de
forudsætninger, der er lagt til grund for støjanmeldelsen.
I særlige tilfælde, hvor der efter et servicebesøg opstår tvivl om vindmøllens støjindstilling, som
for nogle vindmølletyper kan foregå med intervaller på et år, kan kommunen fra ejeren udbede
sig dokumentation for, at vindmøllens indstilling ikke har været ændret i perioden siden
seneste støjmåling. Dokumentationen baseres på oplysninger fra vindmøllens
dataopsamlingssystem, som vindmøllens ejer vil kunne rekvirere fra servicefirmaet eller fra
vindmøllens fabrikant.
Side 68
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0070.png
8.5 Konklusion
Støjberegningerne viser, at alle støjgrænser kan overholdes i projektets omgivelser, dog under
forudsætning af at to boliger nedlægges som følge af afstandskrav mellem boliger og
vindmøller jf. afsnit 5.3. Støjberegningerne er udført som worst case, hvilket betyder, at alle
vindmøllerne som udgangspunkt er i fuld drift. I praksis vil driften højst sandsynligt ofte være
mindre og støjen være lavere end beregnet ifm. denne miljøkonsekvensvurdering.
Tabel 8-4: Påvirkning, Støj
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med
afværge
Emne
Normal støj
Særlige forhold
Projektet overholder
støjgrænserne ved boliger i
omgivelserne
De fleste boliger ligger langt fra
den lavfrekvente støjgrænse
Lavfrekvent støj
3
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 69
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0071.png
9 Skyggekast
I dette afsnit redegøres der for skyggekastpåvirkningen af naboejendomme og omgivelserne
fra prototypevindmøllerne.
En vindmølle kan kaste skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i
omgivelserne af en vindmølle blive ramt af roterende skygger fra vingerne, se Figur 9.1.
Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra
vingerne. Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger derfor af de
meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind. Derudover afhænger generne af antallet
af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske
forhold og møllernes rotordiameter.
Vindmøllernes refleksion af sollys, især fra møllevingerne, kan under særlige vejrforhold være
til gene for naboer til vindmøller. Refleksioner opstår især ved visse kombinationer af nedbør
og sollys.
Krav og bestemmelser omkring skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret reguleres i
testcenterloven
48
.
Figur 9.1: Illustration af vindmøllers skyggekast.
9.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
49
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig
”Befolkningen
og menneskers sundhed”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af skyggekast, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen
følgende:
48
LBK nr. 1069 af den 21. august 2018 om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
49
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 70
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
”I
blæsevejr med solskin vil et areal omkring en vindmølle blive ramt af roterende
skygger fra vingerne. Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte
lys og korte glimt af skygge fra vingerne.
I miljøkonsekvensvurderingen vil der blive foretaget skyggekastberegninger på
grundlag af den forventede maksimale rotordiameter, navhøjde og vingegeometri.
Beregningerne foretages i WindPro.
Påvirkningen af omgivelserne vil blive vurderet ud fra reglerne i testcenterloven og
Plan- og Landdistriktsstyrelsens vejledning om planlægning for og tilladelse til
opstilling af vindmøller.”
9.2 Metode
Der er ikke generelt fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men Plan- og
Landdistriktsstyrelsens vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere
end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid efter WindPRO Shadow programmet eller et
tilsvarende program (Bolig- og Planstyrelsen, 2022).
For så vidt angår de nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild er det et
krav i testcenterloven, at der anvendes skyggestop for at undgå påvirkning på nabobeboelser
fra skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret under et ud over 10 timer om året jf. lovens §
13.
EMD har til projektet ved Høvsøre udført beregninger i WindPRO Shadow, version 3.5.
Skyggekast er beregnet som reel skyggetid, hvor påvirkningen ved skyggekast opgøres som det
samlede årlige antal timer, hvor en nabobeboelse udsættes for skyggekast i én meters højde
inden for et område på 15 x 15 meter. Det vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer,
og der tages udgangspunkt i en såkaldt ”reel” situation, hvor der tages højde for soltimer og
driftstider. Beregningerne er derfor udført ud fra den forventede normalfordeling af møllernes
driftstimer og solskinstimer i løbet af et meteorologisk gennemsnitsår ud fra en worst case
situation.
Generne vurderes i forhold til både beboelse, udendørs opholdsarealer og rekreative områder.
Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabobeboelse på forskellige tidspunkter, er det det
samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er angivet. Der er ikke taget hensyn til, om
der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendommen, som ellers kan
reducere belastningen.
Der er heller ikke taget højde for, at der vil være perioder uden møller på den enkelte
standplads, og at der i forhold til produktionsmøller vil være langt flere perioder, hvor møllerne
på testcenteret står stille. Disse forhold vil være med til at reducere antallet af timer med
skyggekast betydeligt.
Der er taget udgangspunkt i fem møller på 275 m med navhøjde 145 m og rotordiameter på
260 m. Ved afprøvning af møller, som er mindre end de maksimale 275 m i totalhøjde eller har
mindre rotordiameter, bliver skygger, og derved antal timer med skyggekast, mindre.
Det er ikke kun antallet af timer med skyggekast, som er vigtigt. Også tidspunktet på dagen er
en betydende faktor. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden
betydning, mens eftermiddagssolen, hvor man sidder på terrassen og nyder vejret, er kritisk,
især i sommermånederne. Derfor er der også udarbejdet en kalender, som viser på hvilke dage
og i hvilke tidsrum, der kan forventes skyggekast (som gennemsnit). Det kan af kalenderen
aflæses, hvornår solen står op og går ned, og hvornår og hvor længe skyggekast kan indtræde,
samt fra hvilken mølle skyggepåvirkningen kommer.
Side 71
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0073.png
9.2.1 Manglende viden
Der vurderes ikke at mangle viden for at vurdere projektets skyggepåvirkning.
9.3 Miljøstatus
9.3.1 Eksisterende forhold
Testcenteret for store vindmøller ved Høvsøre har i dag plads til syv prototypevindmøller på op
til 200 meter i totalhøjde.
Der er foretaget beregninger af antal timer med skyggekast fra disse eksisterende møller
(referencescenariet) i Høvsøre. Dermed kan man for hver enkelt påvirket beboelsesejendom se
forskellen mellem skyggekast fra de eksisterende forhold, sammenlignet med de ny forhold.
Beregning af antal timer med reelt skyggekast pr. år ved referencescenariet fremgår af Figur
9.2.
Figur 9.2:
Beregning af antal timer pr. år med reelt skyggekast omkring de eksisterende
prototypevindmøller ved Høvsøre.
Resultater af punktberegninger for skyggekast i referencescenariet gennemgås nærmere i
afsnit 9.4.
9.4 Miljøvurdering
9.4.1 Anlægsfasen
Anlægsfasen omfatter en trinvis udskiftning af eksisterende testvindmøller til nye
testvindmøller, og der er derfor ikke foretaget beregninger for dette scenarie.
9.4.2 Driftsfasen
Der er udført en beregning af skyggekast for de fem planlagte prototypevindmøller i drift. Det
vurderes, at der ikke er andre kilder til skyggegener i selve projektområdet end vindmøller.
Beregningen af antal timer med reelt skyggekast pr. år, ved opstilling af nye møller, fremgår af
Figur 9.3.
Side 72
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0074.png
Figur 9.3: Beregning af antal timer pr. år med reelt skyggekast omkring de nye prototypevindmøller ved
Høvsøre.
Af Tabel 9-1 fremgår de beregnede værdier for skyggetimer pr. år i reel skyggetid,
sammenstillet med de beregnede værdier for referencescenariet. Dette er gjort for at
sammenligne skyggekast fra de planlagte nye prototypevindmøller på testcentret med de
eksisterende forhold i området, og derved vurdere projektets skyggepåvirkning.
Tabel 9-1: Oversigt over beregnede skyggetimer pr. år i reel skyggetid for de nye prototypevindmøller
sammenlignet med skyggekast fra referencescenariet. Overskridelser af 10 timers reglen er angivet med
fed.
Nabobeboelse
Antal skyggetimer pr. år for de
fem planlagte
prototypevindmøller
10:43
11:36
11:43
13:24
14:47
11:47
12:52
7:31
10:23
20:00
17:43
17:19
21:46
Antal skyggetimer pr. år ved
eksisterende forhold (syv
prototypemøller)
5:16
5:53
5:58
7:04
8:20
6:33
7:34
3:48
3:51
11:18
11:07
10:55
14:03
Side 73
Bøvlingvej 23
Bøvlingvej 26
Bøvlingvej 30
Bøvlingvej 32
Bøvlingvej 40
Bøvlingvej 46
Bøvlingvej 47
Bøvlingvej 50
Høvsørevej 41
Høvsørevej 45
Mårupgårdvej 6
Mårupgårdvej 7
Mårupgårdvej 8
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0075.png
Smørpøtvej 6
Smørpøtvej 8
Smørpøtvej 15
Smørpøtvej 17
Smørpøtvej 20B
Smørpøtvej 24
Torsmindevej 55
Vibshedevej 4
Vibshedevej 9
Vråvej 4
Vråvej 5
Vråvej 7
Vråvej 24
14:37
17:28
16:26
13:01
24:05
19:02
29:03
16:47
7:55
11:06
10:09
10:37
2:24
7:40
9:21
8:01
5:24
13:00
11:24
17:19
9:58
3:23
7:05
6:07
6:18
0:00
Som det fremgår af Tabel 9-1, viser skyggekastberegningerne, at antallet af skyggetimer pr. år
overskrider den anbefalede årlige skyggetid på 10 timer for syv af nabobeboelserne ved de
eksisterende forhold. Det er et krav i testcenterloven, at der anvendes skyggestop på
vindmøllerne for at undgå denne påvirkning.
Samtidig viser skyggekastberegningerne, at det planlagte projekt vil medføre, at 23
nabobeboelser vil blive påvirket af mere end 10 timers skyggetid pr. år, hvilket svarer til en
forøgelse af skyggepåvirkningen på 16 nabobeboelser. Denne forøgelse skyldes hovedsageligt,
at de fem nye prototypevindmøller er større og højere end de syv eksisterende vindmøller.
Af beregningen af skyggekast ved naboerne er det muligt at fastslå, på hvilke tidspunkter og for
hvilke vindmøller der forekommer skyggekast ved naboerne. Af Figur 9.4 ses en grafisk
fremstilling (skyggekalender) af skyggekast ved 6 udvalgte naboer på Bøvlingvej.
Som det fremgår af skyggekalenderne, er det forskelligt for de seks nabobeboelser, hvornår
skyggekast fremkommer.
Eksempelvis er der for Bøvlingvej 46 ifølge skyggekalenderen en påvirkning med skyggekast fra
de planlagte fem prototypevindmøller i Høvsøre på knap 12 timer årligt, som vil være løbende
fordelt fra oktober-marts. Tidspunktet for skyggen vil variere i tidsrummet mellem kl. 14:30 og
18 over perioden og være maksimalt op til omtrent en time pr. dag, i de tilfælde hvor
vejrforholdene er gunstige ift. skyggekast.
Fælles for alle naboer er, at det faktiske skyggekasttidspunkt flytter sig med solens op- og
nedgangstidspunkt, og at skyggen kun forekommer i perioder afhængig af de meterorologisk
forhold.
Beregnede skyggekast med kort og beregnede skyggekalendere for alle relevante
nabobeboelser er desuden vedlagt i bilag 3 Skyggekastberegninger.
Side 74
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0076.png
Figur 9.4: Skyggekalendere for seks naboejendomme på Bøvlingvej, se forklaring i tekst.
9.4.3 Kumulative påvirkninger
Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger fra andet end de eksisterende møller.
9.4.4 Afværgeforanstaltninger
For at minimere påvirkning fra skyggekast er der i testcenterloven stillet krav om, at der i
vindmøllerne installeres et anerkendt skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop
således, at ingen naboer vil modtage mere end de maksimale 10 timers skyggekast fra
vindmøllerne på testcenteret om året, beregnet som reel tid.
9.4.5 Overvågning
Efter realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse modtager over 10 timers
reel udendørs skyggekast om året.
Side 75
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0077.png
9.5 Konklusion
Projektets skyggepåvirkning er vurderet ved brug af WindPRO og efter gældende regler. Ifølge
resultater af skyggekastberegningerne og de udarbejdede skyggekalendere for relevante
nabobeboelser, vil 23 nabobeboelser blive påvirket med skyggekast over 10 timer pr. år. For at
afværge denne skyggepåvirkning bør der i lighed med nu stilles krav om et
skyggekontrolsystem, der kan aktivere skyggestop således, at ingen naboer vil modtage mere
end maksimalt 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret under et om året.
Tabel 9-2: Påvirkning, Skyggekast
Påvirkning
Uden
afværge
1
Med
afværge
3
Emne
Skyggekast
Særlige forhold
Som afværgende foranstaltninger
installeres et skyggekontrolsystem i
vindmøllerne, som kan aktivere
skyggestop.
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 76
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0078.png
10 Lyspåvirkning
Afmærkning af vindmøller sker i henhold til Bekendtgørelse om bestemmelser om
luftfartshindringer
50
og BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller.
Vindmøller med en totalhøjde på over 150 m skal af hensyn til sikkerheden for den civile
luftfart og Forsvarets operationer markeres med hvidt blinkende lys, som kan ses på stor
afstand. Lysmarkeringen skal godkendes af Trafikstyrelsen som en del af tilladelsen (attesten)
til opstilling af luftfartshindringer. På det eksisterende testcenter har Trafikstyrelsen godkendt
en opstilling af prototypemøller, hvor luftafmærkningen sker med højintensivt blinkende lys på
to separate lysmaster fremfor på de enkelte prototypemøller, der hyppigt udskiftes.
10.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
51
skal
miljøkonsekvensrapporten
”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig
”Befolkningen
og menneskers sundhed
”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af lyspåvirkningen, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Der
findes to lysmarkeringsmaster på testcentret af sikkerhedshensyn til
flytrafikken. Lysmarkeringen på hver mast består af tre hvide intensivt blinkende lys,
som er synlige 360 grader rundt i vandret plan.
Lysmarkeringerne er markante og tydelige på lang afstand. I
miljøkonsekvensvurderingen vil indgå en beskrivelse af de visuelle forhold og
herunder påvirkningen ved de forventede lys. På vindmøllerne er der konstant
lavintensivt, rødt lysmarkeringskrav. Der vil blive udarbejdet en natvisualisering af
lysmarkeringerne.”
10.2 Metode
Der er optaget fotos og udarbejdet visualiseringer fra udvalgte standpunkter. Fotos er taget
sent om aftenen, så den eksisterende lysmarkering fremtræder tydeligt. De samlede
natvisualiseringer kan ses i bilag 4, visualiseringsrapporten. Metode for visualiseringer er
nærmere beskrevet i afsnit 20.2.5 i landskabskapitlet.
10.3 Miljøstatus
Høvsøre Testcenter har i dag en lysmarkering med to lysmaster på 165 meter. Lysmarkeringen
er placeret i højderne 165 meter og 83 meter og består af hvidt højintensivt blinkende lys, der
er synligt 360 grader rundt i vandret plan. Endvidere er der lavintensivt rødt fast lys på
vindmøllerne på vindmøllenacellen. Lyset kan ses på stor afstand både om dagen og især om
natten. På afstande under ca. 11-13 km er lysmarkeringen markant om dagen, selv under
dårlige sigtforhold. På afstande på 13-22 km er lysmarkeringen fortsat tydelig ved god sigt, dog
uden at være markant, mens lysmarkeringen er utydelig på afstande over ca. 22 km.
Lysmarkeringens fremtræder særligt markant om natten, idet der ikke er andre højintensive
50
BEK nr. 10133 af 16/12/2009
51
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 77
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0079.png
lyskilder og kun få øvrige lyskilder i området, hvilket særligt gælder langs vesterhavskysten og
rundt om Stadil Fjord. Se fotos af lysmarkeringen fra udvalgte standpunkter i bilag 4,
visualiseringsrapporten.
Figur 10.1: Foto af lysmarkering set fra Fjaltring (standpunkt 3).
Såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes, vil de fremtidige 275 m høje vindmøller
overholde kravet i BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller om, at der
højest må være 120 m luftfartshindring, som er umarkeret. Der er derfor taget som
udgangspunkt for miljøvurderingen, at lysmarkeringen kan fastholdes som nuværende. Det
er Trafikstyrelsen, som fastsætter de endelige krav og godkender lysmarkeringen efter
gældende regler.
10.4 Miljøvurdering
10.4.1 Anlægsfasen
Lysmarkeringen vil være uændret i anlægsfasen, se vurdering under driftsfasen nedenfor.
10.4.2 Driftsfasen
Tilpasningen af testcenteret vurderes ikke at medføre nogen ændringer af lyspåvirkningen ved
lysmarkeringen, såfremt den nuværende lysmarkering fastholdes. Lysmarkeringen vil derfor
fortsat være markant både om dagen og især om natten inden for en afstand på 11-13 km.
Lysmarkeringens fremtræder særligt markant om natten, idet der ikke er andre højintensive
lyskilder og kun få øvrige lyskilder i området, hvilket særligt gælder langs vesterhavskysten og
rundt om Stadil Fjord. Se visualiseringer af lysmarkeringen fra udvalgte standpunkter i bilag 4,
visualiseringsrapporten.
Side 78
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0080.png
Figur 10.2: Natvisualisering set fra Fjaltring (standpunkt 3)
10.4.3 Kumulative påvirkninger
Øvrige vindmøller på over 100 meters højde i området samt testcenteret individuelle
prototypevindmøller er markeret med rødt, lavintensivt lys.
Den kumulative påvirkning ved lysmarkering fra øvrige vindmøller i området vurderes at være
ubetydelig.
10.4.4 Afværgeforanstaltninger
Lysafmærkningen sker af hensyn til sikkerheden for den civile luftfart og Forsvarets
operationer. Trafikstyrelsen har i 2017 givet dispensation til DTU til et forsøg med radarstyring
af hindringsbelysningen på Testcenter Østerild således, at de højintensive hindringslys kan
slukkes om natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden. Hermed
søges mængden af lys mindsket efter solnedgang. DTU har p.t. en aktiv ansøgning til
Trafikstyrelsen om en ny dispensation til radarstyringen på Testcenter Østerild.
Det kræver en dispensation fra gældende regler om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis
man skal søge at mindske påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem
radarstyring.
10.4.5 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
10.5 Konklusion
Lysmarkeringen for testcenteret forventes fastholdt som nuværende, og dermed vil
påvirkningen af beboelse i området være uændret. Det kræver en dispensation fra gældende
regler om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra
lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem radarstyring.
Side 79
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0081.png
Tabel 10-1: Påvirkning, Lys
Påvirkning
Uden
afværge
1
Med
afværge
3
Emne
Lysmarkering
Særlige forhold
Radarovervågning [kræver
dispensation fra gældende regler]
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 80
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0082.png
11 Trafik og transport
I dette afsnit redegøres der for trafik og transport til og fra testcenteret.
11.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
52
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig
”Befolkningen
og menneskers sundhed
”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af trafik og transport, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Transportbehovet
omfatter primært levering af byggematerialer til adgangs- og
arbejdsarealer i anlægsfasen, samt transport ved udskiftning af møllekomponenter i
driftsfasen.
Komponenter til vindmøller transporteres som en særtransport til og fra
testcenteret. Passage af rundkørsler og sving kræver i nogle tilfælde en tilpasning af
det offentlige vejnet omkring testcenteret.
Ud over særtransporter er der en almindelig trafik af medarbejdere og besøgende til
og fra testcenteret.
Transportbehovet for byggematerialer vil blive vurderet ud fra de estimerede
mængder og transportkapaciteten, samt den forventede anlægsperiode.
Behovet for udvidelser eller ændringer af eksisterende vejstrækninger frem til
testcenteret vil blive vurderet ud fra de forventede dimensioner af
møllekomponenterne.
Transport af medarbejdere og besøgende forventes ikke at ændre sig ved projektet,
men vil indgå i vurderingen.”
11.2 Metode
Der er foretaget en sammenligning mellem de transporter af vindmøllekomponenter og
materialer, som foregår i dag, med den forventede belastning som konsekvens af større
prototypevindmøller men færre standpladser.
11.3 Miljøstatus
Den nuværende drift af testcenteret medfører ca. 1-2 store særtransporter og flere mindre
transporter pr. år ved hel eller delvis udskiftning af prototypevindmøllerne. Dertil kommer
jævnlig transport af medarbejdere på testcenteret, samt et moderat antal besøgende på
besøgscenteret årligt. Vindmøllekomponenter såsom tårn, nacelle og vinger transporteres i
dag fra f.eks. havnene i Esbjerg, Aalborg eller Aarhus, eller fra produktionsstederne forskellige
steder i Danmark, til testcenteret på offentlig vej ad forskellige ruter. Særtransporterne foregår
efter behov med politieskorte, så de berørte vejstrækninger midlertidigt kan lukkes, mens
transporterne foregår.
52
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 81
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Transporterne kan kræve tilpasninger af adgangsruten, særligt ved sving, rundkørsler mv., som
kan bestå i midlertidig fjernelse af fysiske forhindringer såsom lygtepæle og skilte og beskæring
af beplantning, samt forstærkning af rabatten i svingbaner og rundkørsler med udlæg af
køreplader uden for den befæstede del af vejbanen. Behovet for tilpasning af adgangsvejen
vurderes for hver transport i en såkaldt ”transport survey”.
11.4 Miljøvurdering
11.4.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen skal der primært ske transport af grus og materiale til nyanlæg og udvidelse af
arbejdsarealer, samt nye kabler og målemaster, og denne transport kan foregå på det
eksisterende vejnet uden tilpasninger. Idet anlægsfasen har en udstrækning på ca. 12 mdr.,
vurderes antallet af transporter i anlægsfasen ikke at være problematisk.
11.4.2 Driftsfasen
De fleste transporter i driftsfasen vil være mindre transporter, der ikke kræver tilpasninger af
vejnettet, f.eks. med mindre komponenter til prototypevindmøllerne, eller beton og stål til
støbning af nye fundamenter. Driften af testcenteret vurderes ikke at medføre et øget antal
transporter i forhold til i dag, men opstilling og afprøvning af større prototypevindmøller øger
dog dimensionerne på de særtransporter, som skal køre til testcenteret. Der vil derfor være
behov for yderligere tilpasninger af det offentlige vejnet på ruten for at disse transporter vil
kunne passere. Disse tilpasninger foregår allerede i dag i fornødent omfang, men yderligere
tilpasninger kan forventes at ske gradvist i takt med, at dimensionerne på særtransporterne
øges. Det vurderes, at behovet for tilpasninger af vejnettet vil have samme karakter som hidtil,
og at der ikke vil være behov for udvidelser eller forstærkninger af de eksisterende vejanlæg ud
over nivellering af de tilstødende vejrabatter til udlæg af køreplader. Godkendelse og
fastsættelse af vilkår for særtransporter varetages af Vejdirektoratet.
Hyppigheden af materieltransporter i driftsfasen vurderes at mindskes, også selvom
prototypevindmøllerne bliver større, idet antallet af standpladser reduceres fra syv til fem.
Antallet af besøgende forventes at være uændret.
11.4.3 Kumulative påvirkninger
Der vurderes at være en mindre kumulativ påvirkning ved transport af materialer til udvidelse
af standpladserne samtidigt med at driften af testcenteret i øvrigt fortsætter.
11.4.4 Afværgeforanstaltninger
Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger ud over de foranstaltninger i
form af vejtilpasninger og politieskorter, som allerede foregår.
11.4.5 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
11.5 Konklusion
Transport af vindmøllekomponenter og materialer vurderes kun at medføre en mindre
påvirkning af vejnettet, uden væsentlige ændringer i forhold til den nuværende belastning.
Side 82
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0084.png
Tabel 11-1: Påvirkning, Trafik og transport
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med
afværge
Emne
Trafik og transport
Særlige forhold
Ingen væsentlig ændring ift. den
nuværende belastning.
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 83
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0085.png
12 Friluftsliv og rekreative forhold
I dette afsnit redegøres der for friluftsliv og rekreative forhold i projektområdet med fokus på
projektets påvirkninger som følge af ændrede visuelle forhold eller ændrede lys-, støj-, og
trafikforhold.
12.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
53
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig
”Befolkningen
og menneskers sundhed”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af friluftsliv og rekreative forhold, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Der
sker ikke en direkte fysisk påvirkning af stisystemer, friluftsfaciliteter og
rekreative områder ved tilpasning af testcenteret, men opførelsen af højere
vindmøller kan indirekte påvirke friluftsliv og rekreative områder ved ændrede
visuelle forhold samt ændrede lys-, støj-, trafikforhold.
Emnerne friluftsliv og rekreative interesser beskrives med udgangspunkt i de lokale
rammer og aktiviteter og vurderes på grundlag af de hidtidige erfaringer med
testcenteret.”
12.2 Metode
Områdets faciliteter for friluftslivet omkring det nationale testcenter ved Høvsøre beskrives
med baggrund i oplysninger fra den gældende kommuneplan for hhv. Lemvig og Holstebro
Kommune (Lemvig Kommune, 2022), (Holstebro Kommune, 2021), oplysninger fra
Naturstyrelsens hjemmeside om friluftsliv (Naturstyrelsen, 2022) samt oplysninger om
planlægning fra Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside (Bolig- og Planstyrelsen, 2022)
De eksisterende forhold af betydning for friluftslivet i og omkring projektområdet er undersøgt
ved, at der i kommuneplanen er hentet oplysninger om områdets campingpladser,
sommerhusområder, fritidsanlæg, fritidslokaliteter, overnatningsmuligheder, badestrande og
cykelruter. Der sker ikke direkte fysisk påvirkning af stisystemer, friluftsfaciliteter, rekreative
områder mv., men opførelsen af de nye vindmøller kan påvirke friluftsliv og rekreative forhold
indirekte f.eks. på grund af ændrede udsigter (visuelle forhold) og ændrede støj-, lys og
trafikforhold. Vurderingen er overordnet og har fokus på projektets mulige påvirkning af
friluftsliv og rekreative interesser i anlægs-og driftsfaserne. Støj, lys, visuelle forhold og trafik
behandles mere detaljeret i øvrige kapitler, men vurderinger og konklusioner herfra anvendes i
forhold til påvirkningen af friluftslivet. I Vejledningen om støj fra vindmøller (Miljøstyrelsen,
2021)
er støjfølsom arealanvendelse defineret som ”områder, der anvendes
til eller i lokalplan
eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller
kolonihaveformål, eller områder, som i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom
aktivitet”. Områder, der er planlagt til rekreative
formål, er dog ikke altid støjfølsom
arealanvendelse. F.eks. betragtes et stadion normalt ikke som støjfølsom arealanvendelse.
Beskrivelsen og vurderingen omfatter ud over stisystemer og friluftsaktiviteter såsom shelters,
fugletårne, jagt og fiskeri mv. også projektets placering i forhold til campingpladser,
53
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 84
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
sommerhusområder, vandrerhjem, kolonihaver, idrætspladser, parkområder mv. Desuden er
området undersøgt for lokalplanlagte friluftsaktiviteter såsom rideskoler og golfbaner. Jagt- og
lystfiskerinteresser er beskrevet og vurderet ud fra, om der ses tegn på disse aktiviteter ved
besigtigelser i området.
12.3 Miljøstatus
12.3.1 Eksisterende forhold
Høvsøre Testcenter har eksisteret siden 2002 og blev i 2018 udvidet til sit nuværende omfang
på syv møller med en maksimal totalhøjde på 200 meter. Der er derfor i forvejen en
eksisterende og langvarig påvirkning af omgivelserne med de nuværende rammer for
prototypevindmøllernes størrelse og antal.
Jf. kommuneplanen tilstræber Lemvig Kommune at vedligeholde og udbygge stisystemer samt
indtænke arealer til friluftsformål og gode rekreative forhold, der blandt andet skal styrke
adgangsforhold til naturområder samt turismen. Generelt arbejdes der for en endnu bedre
forbindelse til vand- og naturområder samt bynære rekreative faciliteter.
Nær projektområdet er der er ingen kolonihaver. Nærmeste campingplads i Lemvig Kommune
er Bovbjerg Camping, der ligger ved Ferring 8-9 km nord for testcenteret. Nærmeste
campingplads i Holstebro Kommune er Thorsminde Camping ved Thorsminde ca. 7 km syd for
testcenteret. Nærmeste vandrerhjem ligger ved Nørre Lisby syd for Fjaltring ca. 2,5 km nord
for testcenteret. Sommerhusområderne omkring testcenteret er vist på Figur 12.1 herunder.
Disse ligger ved Fjaltring og Skalstrup, i en afstand fra testcenteret af hhv. ca. 3,7 og 8,7 km. I
landsbyen Bøvlingbjerg ca. 3 km øst for testcenteret ligger Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, der
er omfattet af lokalplan nr. 146 vedtaget i 2010. I retning af testcenteret har skolen et
rekreativt område med boldbaner og lignende. I landsbyen Ramme, ca. 5 km nordøst for
testcenteret, findes et offentligt område med bl.a. boldbaner og bypark, der er omfattet af
lokalplan 41, vedtaget i 1987.
Øst og vest for testcenteret findes fritidsanlæg af betydning for områdets friluftsliv. Mod vest,
ca. 1.200 m fra testcenteret, ligger et fugletårn ved Ramme Å, og mod øst ca. 900 m fra
centeret findes en shelterplads. Længere mod sydøst ligger endnu et fugletårn ved Krogshede.
Hele kyststrækningen ud for testcenteret har i kommunen status som badeområde. Disse
faciliteter er vist på Figur 12.1. Der er ingen lokalplanlagte golfbaner eller rideskoler nær
testcenteret.
Området omkring testcenteret indeholder ifølge kommuneplanen for Lemvig Kommune flere
nationale, regionale og lokale cykelruter se Figur 12.2. Langs kysten vest for testcenteret findes
en national cykelrute, der mod syd fortsætter videre i Holstebro Kommune. En af de regionale
cykelruter løber langs Høvsørevej gennem testcenteret mellem de to sydligste standpladser,
uden begrænsninger for færdslen. Nord for testcenteret, på en strækning mellem Ramme,
Lomborg og kysten, er udlagt en lokal cykelrute, der via Vråvej slår et slag mod syd, dvs. i
retning af testcenteret.
Området omkring testcenteret er attraktivt for især strandturister, og i Klosterheden Plantage
længere mod øst findes shelterpladser til primitiv overnatning, et fugletårn samt flere
vandreruter. Klosterheden Plantage, der er meget velbesøgt, er ejet af Naturstyrelsen og er
Danmarks tredjestørste skovområde med kronvildt, bævere og en række seværdigheder af
både natur- og kulturhistorisk karakter, bl.a. en flyveplads fra 2. Verdenskrig.
Der er jagtinteresser i området omkring testcenteret, især nord for Ramme Å og mod syd i
Natura 2000-området, der omfatter Nissum Fjord og omgivelser. Især er der i området tegn på
rådyrjagt, men sandsynligvis også jagt på hare og ræv, samt andejagt i områdets søer og
Side 85
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0087.png
gåsejagt langs Nissum Fjord. Områdets vandløb vurderes at være af begrænset interesse for
lyst- og fritidsfiskere, og der ses f.eks. ingen trampesti langs Ramme Å, men der forekommer
fiskeri i Nissum Fjord og langs kysten. I projektområdet er der i tilknytning til testcenteret
etableret et besøgscenter, der giver mulighed for formidling og udstillinger for offentligheden.
Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret nogen endelig udstilling, og besøgstallet er
derfor begrænset til rundvisninger for skoleklasser få gange om året.
Figur 12.1:
Fritidsanlæg og rekreative områder samt badeområde nær testcenteret.
Figur 12.2:
Cykelruter nær testcenteret.
12.3.2 Referencescenarie
Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret, herunder drift af besøgscentret.
Påvirkningen af friluftslivet og områdets rekreative interesser vil i referencescenariet fortsat
stamme fra transport af vindmølledele på det omkringliggende vejnet, støj ved opstilling og
nedtagning af møller og mølledele samt støj og visuel påvirkning fra de opstillede møller og
master, herunder også lyspåvirkning.
Side 86
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
12.4 Miljøvurdering
12.4.1 Anlægsfasen
Anlægsfasen består hovedsageligt i anlæg af arbejdsveje og omlægning og udvidelse af
arbejdsarealer omkring de fremtidige standpladser, se kapitel 5.4. Cyklister, der benytter den
regionale cykelrute langs Høvsørevej i anlægsfasen, kan opleve forøget tung trafik som følge af
anlægget. Høvsørevej er ikke anlagt med cykelstier, hvilket betyder, at cyklister er henvist til
vejbanen. Den nordlige ind- og udkørsel fra standpladserne til Bøvlingvej har ikke væsentlig
betydning for de udlagte cykelruter. Campingpladser, sommerhusområder og vandrerhjem
vurderes ikke at blive påvirket af støj og tung trafik i anlægsfasen på grund af den store
afstand, og det samme gælder rekreative områder, Klosterhede Plantage og idrætspladser mv.
Besøgende ved de nærmeste shelterpladser og fugletårne kan opleve øget støj og tung trafik i
anlægsfasen, og det samme gælder cyklister på cykelruterne og besøgende i området,
herunder turister og lokale, der bruger området rekreativt, og f.eks. besøger stranden og
fjorden. Påvirkningen af friluftslivet og de rekreative interesser i anlægsfasen vil være af lokal
karakter og af midlertidig varighed og vurderes således mindre væsentlig. Jagtinteresserne kan
blive midlertidigt påvirket, idet støj og øvrig forstyrrelse midlertidigt kan påvirke vildtet.
12.4.2 Driftsfasen
Påvirkningen af friluftslivet og områdets rekreative interesser i driftsfasen vil som i dag primært
stamme fra transport af vindmølledele på det omkringliggende vejnet, støj ved opstilling og
nedtagning af møller og mølledele. Da aktiviteterne fortsat vil være begrænset til ca. en uge få
gange årligt pr. standplads, vurderes påvirkningen af omgivelserne fortsat ikke at være af
væsentlig karakter. Støjpåvirkningen vil blive forøget i forhold til nuværende situation som
følge af større prototypevindmøller, mens lyspåvirkningen vil være uændret. Den trafikale
påvirkning af de omkringliggende veje vil være uændret eller mindre, idet projektet reduceres
fra syv standpladser i dag til fem i fremtiden. Campingpladser, sommerhusområder og
vandrerhjem vurderes ikke at blive påvirket af støj og tung trafik i driftsfasen på grund af den
store afstand, og det samme gælder rekreative områder såsom Klosterheden Plantage,
idrætsanlæg mv. Besøgende på de nærmeste shelterpladser og fugletårne kan fortsat blive
berørt at øget støj og tung trafik, og det samme gælder cyklister på cykelruterne og besøgende
i området, herunder turister og lokale, der bruger området rekreativt, og f.eks. besøger
stranden og fjorden. Besøgende på de nærmeste shelterpladser og fugletårne kan opleve øget
støj og tung trafik samt øget visuel påvirkning på grund af højere vindmøller. Cyklister på
cykelruterne kan desuden opleve uændret eller mindre tung trafik.
Som følge af det begrænsede tidsrum og den begrænsede hyppighed af testcenterets
aktiviteter i driftsfasen vurderes påvirkningen af friluftslivet ikke at være af væsentlig karakter
for så vidt angår transport og udskiftning af mølledele. Der bør være fokus på sikkerheden for
cyklister, især på Høvsørevej, der er udlagt som regional cykelrute, der krydser testcentret på
offentlig vej. Det har dog endnu ikke være nødvendigt at lukke offentlig vej i forbindelse med
testcentrets aktiviteter. Påvirkningen for turister og andre besøgende nær testcenteret som
følge af støj fra vindmølledrift, lys fra lysmarkering og visuel påvirkning af de store møller vil
være mere eller mindre konstant i driftsfasen, dog afhængig af, hvilke mølletyper og hvor
mange møller, der testes samtidig. I vurderingen i kapitel 8
Støj
samt kapitel 20
Landskab,
herunder afsnit om visuelle forhold, er der taget udgangspunkt i en situation, hvor alle
standpladser anvendes fuldt ud og samtidigt, hvilket angiver et scenarie, der sjældent vil være
gældende. Anvendelsen af de enkelte standpladser vil afhænge af den aktuelle brugers behov
inden for den tilladte ramme.
Side 87
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0089.png
Det har vist sig, at selve testcentrene kan have en gavnlig effekt på turismen, idet erfaringerne
fra Testcenter Østerild viser, at et stort antal turister ønsker at opleve de store vindmøller.
Høvsøre Testcenter er ikke p.t. besøgt i samme grad som Østerild, men der er etableret et
besøgscenter, hvor der allerede afholdes rundvisninger få gange årligt for skoleklasser. Der
planlægges etableret en udstilling.
Af sikkerhedsmæssige årsager vil der fortsat være lukket for offentlig adgang til selve
testcenteret, idet adgangen er begrænset til besøgscenteret. Tilpasningen af testcenteret
berører ikke besøgscenteret.
12.4.3 Kumulative påvirkninger
Der er ikke konstateret væsentlige kumulative påvirkninger på friluftslivet som følge af
tilpasningen af testcenteret.
12.4.4 Afværgeforanstaltninger
Der er ikke konstateret behov for afværgeforanstaltninger som følge af miljøpåvirkningen af
friluftslivet.
12.4.5 Overvågning
Der er ikke konstateret behov for overvågning som følge af miljøpåvirkningen af friluftslivet.
12.5 Konklusion
Det vurderes, at tilpasningen af testcentret i anlægsfasen vil have en mindre påvirkning af
friluftsliv og de rekreative forhold i områdets cykelstier og veje, da der i anlægsfasen kan
opleves øget støj og tung trafik. I driftsfasen vil påvirkningen være begrænset til få gange årligt
og vurderes derfor kun at have en mindre påvirkning. Den generelle påvirkning af friluftsliv og
rekreative områder vurderes primært at kunne ske som følge af transport og tung trafik, samt
en mindre visuel påvirkning. Disse påvirkninger har dog eksisteret siden udvidelsen af
testcentret i 2018, og der er derfor ikke tale om nye, ukendte påvirkninger.
Tabel 12-1: Påvirkning, Friluftsliv og rekreative forhold
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med
afværge
Emne
Friluftsliv i anlægs- og
driftsfasen
Rekreative forhold i anlægs-
og driftsfasen
Særlige forhold
Ingen væsentlig ændring ift. den
nuværende påvirkning.
Ingen væsentlig ændring ift. den
nuværende påvirkning.
3
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 88
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0090.png
4
5
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Side 89
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0091.png
13 Natura 2000 (Habitatkonsekvensvurdering)
I dette kapitel fokuseres på de naturinteresser i og omkring området for tilpasningen af
testcentret, der er omfattet af international naturbeskyttelse (Natura 2000). Generelle forhold
vedrørende flora, fauna, nationalt beskyttede naturtyper m.m. er behandlet i rapportens
kapitel 14.
Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-interesserne som følge af tilpasningen ikke
på forhånd kan afvises, udgør nærværende kapitel en egentlig konsekvensvurdering i henhold
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 med udgangspunkt i habitatbekendtgørelsen og tilhørende
vejledning.
13.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 2, samt bilag 6, pkt. 2c i miljøvurderingsloven
54
skal
miljøkonsekvensrapporten indeholde en beskrivelse af projektet, herunder bl.a.
”Den
biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af Natura 2000-forholdene er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen
Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
(Bekendtgørelse nr. 2091 af 12.
november 2021), i det følgende benævnt Habitatbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2020a) gennemgår og
uddyber bekendtgørelsens bestemmelser.
Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet
55
og
Fuglebeskyttelsesdirektivet
56
. Natura 2000-områderne består således af
fuglebeskyttelsesområder og/eller habitatområder.
Målene for det enkelte Natura 2000-område fastsættes efter bekendtgørelse om klassificering
og fastsættelse af mål for naturtilstanden
57
.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har yderligere præciseret de konkrete forhold ved projektet i
forhold til Natura 2000:
”Terrestrisk
(Natura 2000):
En del af den nye tilpasning af testcenteret befinder sig inden for afgrænsningen af
det nærliggende Natura 2000-område N65 Nissum Fjord.
Området ved Høvsøre udgør egnede rasteområder for flokke af gæs, der indgår i
udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Derudover forekommer flere
arter af ynglende udpegningsarter i nærområdet for den foreslåede tilpasning af
testcenteret.
54
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
55
92/43/EF
56
2009/147/EF, tidligere 79/409/EF
57
BEK nr. 945 af 27/06/2016
Side 90
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0092.png
Problemstillingen ved Høvsøre vedrører således primært
1) synligt træk af svaner, gæs m.m. der passerer gennem mølleområdet,
2) fortrængning af rastende svaner og gæs fra ellers egnede levesteder og
3) mulige påvirkninger af ynglende fugle i rørsumpen og på strandengene nær det
område, hvor den foreslåede tilpasning ønskes gennemført.
Som følge af karakteren og omfanget af den planlagte tilpasning af testcenteret
gennemføres der en konsekvensvurdering af projektets påvirkninger på Natura 2000-
området områdets udpegningsgrundlag i alle faser af projektet, herunder mulige
påvirkninger forbundet med aktiviteter i anlægsfasen og driftsfasen.
Fokus vil særligt være på de fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområdet, herunder risikoen for om kollisioner, forstyrrelser,
fortrængning og/eller barriereeffekt kan påvirke bevaringsstatus for arterne.
Derudover vil det blive undersøgt, om habitatdirektivets fravigelsesbestemmelse skal
aktiveres som følge af projektets karakter og placering i forhold til Natura 2000-
området.
Kollisionsrisikoen vurderes ved hjælp af standardmetoden (Band) udarbejdet af
Scottish Natural Heritage, der er et alment anerkendt værktøj til beregning af, hvor
mange fugle der kolliderer med en eller flere vindmøller. Antallet af fugle i området,
passager gennem mølleområdet, møllernes dimensioner og de enkelte arters
undvigerespons indgår i modelleringen.
Fortrængning omkring møller vurderes ud fra en tommelfingerregel om, at en radius
på 1,6 x møllehøjde omkring hver mølle og 100 meter omkring hver mast påvirkes.
Fortrængningsvurderingen tager udgangspunkt i den nuværende situation, dvs. at
den påvirkning, der allerede har været, og som er kompenseret for i forbindelse med
en tidligere tilpasning, er fratrukket”.
13.2 Metode
Oplysninger om naturforhold i og omkring området for tilpasningen af testcentret er indsamlet
som en kombination af besigtigelser, egentlige feltundersøgelser og indsamling af data fra
eksisterende kilder. Oplysninger om målsætninger, udpegningsgrundlag m.m. for Natura 2000-
området er indhentet fra henholdsvis basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2020b), Natura 2000
planen (Miljøstyrelsen, 2021) og den kommunale handleplan (Holstebro Kommune, Lemvig
Kommune & Naturstyrelsen, 2017).
Vurderingen er foretaget i overensstemmelse med kravene i habitatdirektivet
58
og
habitatbekendtgørelsen
59
.
13.2.1 Beskyttede fugle
I forbindelse med udvidelsen af testcentret i 2018 blev der gennemført en række
naturregistreringer, tællinger af ynglende og rastende fugle i og omkring projektområdet samt
en tre-dags undersøgelse i april 2017 med laser range kikkert af udpegningsfuglearternes
flyvehøjder gennem projektområdet (Erhvervsstyrelsen, 2017).
58
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
59
Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021
Side 91
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0093.png
Feltundersøgelserne i 2017, suppleret med nye feltundersøgelser i 2022 vurderes at udgøre et
tilstrækkeligt datagrundlag for konsekvensvurderingen.
13.2.1.1 Ynglefugletællinger og levestedsvurderinger
Der er foretaget en grundig gennemgang af projektområdet og dettes nærmeste omgivelser
med optælling af ynglefugle og lokalisering af yngle- og fourageringsområder. Hver optælling
var af 3-4 timers varighed, og alle optællinger blev gennemført under gode vejrforhold i den
periode, hvor udpegningsarterne vides at yngle: 28. april 2017, 4. juni 2017, 27. juni 2017, 12.
april 2022, 2. maj 2022, 3. maj 2022, 10. maj 2022.
13.2.1.2 Tællinger af rastende svaner og gæs
Der er gennemført en grundig gennemgang af projektområdet og dets omgivelser (Figur 13.1)
med fokus på rastende svaner og gæs, optælling af fugle, stedfæstelse af de enkelte
observationer og indtastning af data i dofbasen.dk for de enkelte dofbase-lokaliteter (i alt 44
observationer af 23 arter og 3.507 individer). Hver tælling var på 4-5 timer og blev gennemført
under gode vejrforhold: den 25. april 2017, 26. april 2017, 27. april, 16. marts 2022, 25. marts
2022 og den 12. april 2022. Da ikke hele rastesæsonen blev dækket ved disse tællinger, er der
for de manglende vintermåneder suppleret med data fra (DOF-basen, 2022a).
Figur 13.1. Område indenfor hvilket, der er foretaget tællinger af rastende svaner og gæs.
I april 2017 gennemførtes desuden en undersøgelse over tre dage (25.-27. april) med laser
range kikkert for at belyse, i hvilken højde lokalt trækkende fugle passerer projektområdet på
deres daglige træk mellem fouragerings- og overnatningspladser. Der blev ved disse
undersøgelser foretaget i alt 806 højdemålinger fordelt på 20 arter.
Desuden inddrages data fra (DOF-basen, 2022a) samt litteratur og referencer fra andre
projekter vedrørende fugles reaktioner på vindmøller. DOF-basen (DOF-basen, 2022a) rummer
aktuelt 2.797 observationer fra fuglebeskyttelsesområdet ved Nissum Fjord fra perioden 2012-
2022, heraf henholdsvis 97 og 68 observationer fra lokaliteterne Høvsøre og Høvsøre Syd ved
projektområdet.
Side 92
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Vurderingen af risikoen for, at fugle kolliderer med de nye vindmøller, baserer sig på (Band,
2012) med tilhørende regnearksværktøjer, der betragtes som internationalt anerkendte
værktøjer til sådanne beregninger.
13.2.2 Beskyttede naturtyper og arter
Det er indledende vurderet, at odder og bæver er de eneste arter på udpegningsgrundlaget for
Natura 2000-områdets habitatområde, som kan blive påvirket ved tilpasningen af testcentret
(se afsnit 13.3.1.2). Odder og bæver er ikke eftersøgt specifikt, men den strækning af Ramme
Å, der ligger fra Høvsørevej til Testcenteret er gennemgået med henblik på at identificere
eventuelle odder- og bæverbo. Data om eventuelle registreringer af arterne inden for eller tæt
ved projektområdet er desuden indsamlet fra arter.dk.
Habitatnaturtypen Strandeng (1330) er den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget, som
findes i relativt kort afstand fra projektområdet. Data om naturtypen er indhentet fra
basisanalysen. Derudover er naturtypen undersøgt i felten i forbindelse lokalisering af yngle- og
rasteområder for fuglene som beskrevet ovenfor i afsnit 13.2.1.
13.2.3 Manglende viden
Det vurderes, at forholdene vedrørende Natura 2000-beskyttelsen er behandlet på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at der ikke er behov supplerende undersøgelser el. lign. for at
indsamle manglende oplysninger og viden.
13.3 Miljøstatus
13.3.1 Eksisterende forhold
13.3.1.1 Natura 2000-område Nissum Fjord
Området syd for Høvsørevej, inklusive den eksisterende sydligste mølleplacering, er udpeget
som Natura 2000-område nr. N65 Nissum Fjord. Området er udpeget både som habitatområde
(H58) og som Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist sammenfaldende (Figur
13.2).
Natura 2000-området nr. N65 Nissum Fjord har et samlet areal på 11.061 ha. hvoraf de 6.313
ha er selve Nissum Fjord, og 250 ha er vandflade i de store søer øst for fjorden.
Nissum Fjord, der har forbindelse til Nordsøen via en afvandingssluse ved Thorsminde, er en
lavvandet brakvandslagune bag den smalle klittange, Bøvling Klit.
Områderne både nord og syd for Thorsminde består af en mosaik af saltpåvirkede græsnings-
og høslætarealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs, rørskov eller
strandrørssump. Langs fjordens nord- og østside findes bælter af rørsump og strandrørssump.
Nissum Fjords beliggenhed på en trækrute langs Vestkysten betyder, at en lang række
fuglearter benytter fjorden som rasteplads. Det drejer sig primært om gæs og svømmeænder
som pibeand, gråand og krikand, der forår og efterår forekommer i store tal. Særligt i
forårsmånederne raster store flokke af grågås, bramgås og kortnæbbet gås på engene i
området, og gæssene bruger i perioder fjorden som overnatningsplads.
Side 93
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0095.png
Figur 13.2: Afgrænsning af Natura 2000-område N65 Nissum Fjord. Den omtrentlige beliggenhed af
området med testcenteret er vist med rød firkant.
Især i de lavvandede områder, herunder primært Bøvling Fjord, og på strandengene ved
Bøvling og ved Gørding på østsiden af Felsted Kog ses mængder af rastende vadefugle, især i
træktiden.
I Tabel 13-1 er vist, hvilke arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget, der vurderes at være
relevante at inddrage i vurderingen. For arterne er det hovedsageligt deres foretrukne valg af
levesteder og formodede aktionsradius, der ligger til grund for, om de vurderes relevante at
inddrage.
Som det fremgår, vurderes det, at mulige påvirkninger af udpegningsgrundlaget primært
gælder odder samt ynglefugle og trækfugle, der kan tænkes at passere igennem det foreslåede
Side 94
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0096.png
projektområde eller udnytte de umiddelbart tilstødende arealer til yngel, rast eller fouragering.
For fuldstændighedens skyld adresseres desuden bæver.
Tabel 13-1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N68 Nissum Fjord, der består af habitatområde
H58 og fuglebeskyttelsesområde F38 ( (Miljøstyrelsen, 2021). De arter og naturtyper, der vurderes at være
relevante i forbindelse med en vurdering af projektets betydning for Natura 2000-interesserne, er
markeret med fed. (Y) angiver ynglefugle mens (T) angiver trækfugle.
Habitatområde nr. H58
Naturtyper:
Lagune* (1150)
Strandvold med enårige planter (1210)
Enårig strandengsvegetation (1310)
Strandeng (1330)
Grå/grøn klit (2130)
Klithede* (2140)
Havtornklit (2160)
Klitlavning (2190)
Visse-indlandsklit (2310)
Græs-indlandsklit (2330)
Lobeliesø (3110)
Søbred med småurter (3130)
Kransnålalge-sø (3140)
Næringsrig sø (3150)
Vandløb (3260)
Våd hede (4010)
Tør hede (4030)
Surt overdrev* (6230)
Tidvis våd eng (6410)
Hængesæk (7140)
Rigkær (7230)
Stilkege-krat (9190)
Skovbevokset tørvemose* (91D0)
Elle- og askeskov* (91E0)
Arter:
Vandranke (1831)
Bæklampret (1096)
Flodlampret (1099)
Havlampret (1095)
Stavsild (1103)
Laks (1106)
Odder (1355)
Bæver (1337)
Fuglebeskyttelsesområde nr. F38
Rørdrum (Y)
Knopsvane (T)
Pibesvane (T)
Sangsvane (T)
Kortnæbbet Gås (T)
Bramgås (T)
Lysbuget Knortegås (T)
Spidsand (T)
Pibeand (T)
Krikand (T)
Toppet Skallesluger (T)
Stor Skallesluger (T)
Rørhøg (Y)
Plettet Rørvagtel (Y)
Klyde (TY)
Hvidbrystet præstekrave (Y)
Pomeransfugl (T)
Almindelig Ryle (Y)
Brushane (Y)
Lille Kobbersneppe (T)
Dværgterne (Y)
Splitterne (Y)
Fjordterne (Y)
Havterne (Y)
Blåhals (Y)
13.3.1.1.1 Beskyttelsen
Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet
60
og
Fuglebeskyttelsesdirektivet
61
. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af
beskyttede naturområder gennem hele EU.
60
92/43/EF
61
2009/147/EF, tidligere 79/409/EF
Side 95
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0097.png
Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljø-
ministeriets habitatbekendtgørelse
62
.
Miljøstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen, 2020a) gennemgår og
uddyber bekendtgørelsens bestemmelser.
Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan
kort beskrives således:
1.
2.
Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere,
om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering).
Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et
projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en
konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader
et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades.
I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen. I så
fald kræves nødvendige kompenserende foranstaltninger for at sikre, at sammenhængen
i Natura 2000-netværket bevares.
3.
4.
Hvad enten der er tale om en væsentlighedsvurdering eller en egentlig konsekvensvurdering,
er genstanden for vurderingen Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.
Allerede som følge af karakteren og omfanget af den planlagte tilpasning af Høvsøre
Testcenter er det besluttet, at der gennemføres en egentlig habitatkonsekvensvurdering.
Natura 2000-områderne er udpeget af hensyn til en række arter og naturtyper, for hvilke den
danske stat har forpligtet til at sikre eller genoprette
gunstig bevaringsstatus.
Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og
naturtyper (Søgaard, 2005).
For arternes vedkommende gælder generelt, at bestandene i det naturlige udbredelsesområde
skal være stabile eller i fremgang, og at artens naturlige udbredelsesområde hverken er i
tilbagegang eller med sandsynlighed vil blive mindsket inden for overskuelig fremtid.
Derudover skal der være og sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang
sigt at bevare dens bestande.
Naturtypens bevaringsstatus anses for gunstig, når (1) arealet med den pågældende naturtype
er stabilt eller stigende, (2) den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige
for naturtypens opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis vil være det i en
overskuelig fremtid, og (3) bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den
pågældende naturtype, er gunstig.
I den overordnede målsætning for Natura 2000-området hedder det, at naturtyper og arter på
områdets udpegningsgrundlag skal bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus på biografisk
niveau. Målet er, at de tre bassiner i kystlagunen Nissum Fjord, de større søer (Indfjorden,
Tangsø, Søndersund og Byn) og vandløbene i området sammen med især de store
strandengsarealer omkring vandområderne udgør et stort sammenhængende og varieret
naturområde af stor naturmæssig værdi, der fortsat rummer velegnede vokse- og levesteder
for områdets mange udpegede arter og naturtyper.
Det er målet, at fuglebeskyttelsesområdets kombination af store sammenhængende
vandområder af laguner, ferske søer med store sammenhængende strandenge og
rørskovsarealer fortsat sikres som levesteder for de nationalt betydende forekomster af
62
Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021
Side 96
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0098.png
ynglende rørskovsfugle som rørdrum og rørhøg og for kolonirugende kystfugle som klyde,
splitterne, fjordterne og havterne.
For fuglene, der er af særlig relevans for Natura 2000-konsekvensvurderingen, hedder det
desuden i Natura 2000-planen, at:
•
Tilstanden og det samlede areal af de kolonirugende fugles kortlagte levesteder må
ikke være i tilbagegang, og mindst 75% af arealet skal være i fremgang mod eller
fastholdes i tilstandsklasse I-II.
For engfugle og mose- og rørskovsfugle er målet, at tilstanden og det samlede areal af
levesteder i tilstandsklasse I-II er stabil eller i fremgang. Levestederne i tilstandsklasse
III-V skal være i fremgang mod tilstandsklasse I eller II, såfremt de naturgivne forhold
giver mulighed for det.
For trækfugle, der kan optræde med nationalt eller internationalt betydende
forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, skal deres raste- og overnatningsområder
sikres eller være i fremgang, således at området også fremadrettet kan huse en
bestand af national eller international betydning.
For trækfugle, som ikke optræder med nationalt eller internationalt betydende
forekomster i fuglebeskyttelsesområdet, er målet, at deres fælde-, raste- og
overnatningsområder skal sikres eller være i fremgang (Miljøstyrelsen, 2021).
•
•
•
Figur 13.3: Udsigt fra Natura 2000-området mod testcenteret nord for dette.
13.3.1.2 Beskyttede arter og naturtyper nær projektområdet
En oversigt over kortlagte beskyttede lysåbne naturtyper i Habitatområde nr. H58 i Natura
2000-området er vist i Figur 13.4. Kun udpegningsnaturtypen strandeng (1330) findes i
nærheden af projektområdet, idet strandengene ved Nissum Fjord syd for projektområdet er
kortlagt som denne naturtype (Figur 13.3).
Side 97
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0099.png
Figur 13.4:
Oversigtskort over Natura 2000-området. På kortet vises områdets kortlagte
habitatnaturtyper (fra Miljøstyrelsen 2020a).
På udpegningsgrundlaget for Habitatområdet indgår også odder (1355), som har en forekomst
langs hele fjorden samt i de to vandløb Flynder Å og Damhus Å. Arten er også registreret i den
del af Ramme Å, der ligger inden for Natura 2000-området. Det er derfor sandsynligt, at
oddere i det mindste lejlighedsvis forekommer nær området for den foreslåede tilpasning af
testcenteret. Undersøgelser af åens brinker har dog ikke vist tegn på odderbo, og åens
kanalagtige struktur på strækningen mellem testcenteret og Høvsørevej gør, at
sandsynligheden for odderbo i dette område er lille. Der vurderes ikke umiddelbart ikke at
være trusler for artens forekomst i området (Miljøstyrelsen 2020a).
Side 98
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Bæver er ny på områdets udpegningsgrundlag, og der er ikke i NOVANA sammenhæng
indsamlet data på bæver, der kan understøtte en vurdering af den aktuelle bestandsudvikling.
Arten lever altid i tilknytning til ferskvand og foretrækker vandløbssystemer med sumpområder
og søer. Arten er nu udbredt i hele Flynder Å-systemet og andre vandløb i
afstrømningsområdet til Nissum Fjord, herunder Ramme Å, Fåremølle Å, Nees Sund, Grønkær
Bæk og Damhus Å, Nørresø og Husby Sø (Elmeros, 2017). Bæver er ikke observeret i den nedre
del af Ramme Å, men forekomst kan ikke udelukkes, især fordi arten er under spredning.
Gennemgangen af strækningen mellem testcenteret og Høvsørevej fandt heller ingen
bæverbo. Fødemuligheder i form af vedplanter og mulighederne for bæverbo er meget ringe
og det er ikke sandsynligt, at området vil udvikle sig til et yngle- og rasteområde for bæver.
Der er ikke kendte forekomster af vandranke, bæklampret, flodlampret, havlampret, laks eller
stavsild i Ramme Å eller på anden måde nær området for testcenteret (Miljøstyrelsen 2020).
Ramme Ås udløb sker via en pumpestation, der ikke tillader vandrende fisk at passere, hvilket
også gør forekomst af de ovennævnte fiskearter usandsynligt. Derfor vurderes tilpasningen af
testcenteret ikke at indebære aktiviteter, der kan påvirke disse arter eller deres levesteder.
På den baggrund begrænses konsekvensvurderingen med hensyn til habitatområdets
udpegningsgrundlag til at omfatte naturtypen strandeng samt arterne odder og bæver.
13.3.1.3 Beskyttede ynglefugle nær projektområdet
Nogle af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. F38 i Natura
2000-området anvender de omkringliggende marker til rast og fouragering og må formodes
også at passere igennem projektområdet i forbindelse med deres træk mellem nat- og
dagsrastepladser eller mellem forskellige fourageringsområder.
I Natura 2000-planen (Miljøstyrelsen 2021) nævnes i alt 12 arter af
ynglende fugle
som
udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 38. Arterne klyde, almindelig ryle,
brushane, splitterne, fjordterne og havterne er som ynglefugle ret snævert tilknyttet Natura
2000-områdets fjernere beliggende øer, holme, lavvandede fjordområder, vadeflader og
strandenge. Dværgterne og hvidbrystet præstekrave findes ikke længere i området og
behandles derfor ikke yderligere (Miljøstyrelsen 2021).
Undersøgelserne i 2017 viste, at udpegningsarterne rørhøg og rørdrum dengang ynglede i
rørsumpen ved Nissum Fjord syd for den sydligste mølleplacering. I basisanalysen
(Miljøstyrelsen 2020b) er en del af strandengen og rørsumpen syd for testcenteret også
kortlagt som levesteder for rørhøg og rørdrum, og nye besigtigelser i 2022 viste, at disse
arealer fortsat udgør egnede levesteder for de to arter.
Plettet rørvagtel forekommer meget uregelmæssigt med 0-2 par i Natura 2000-området men
kendes ikke i nærområdet for testcenteret, og på baggrund af overvågningsresultaterne
vurderes det, at arten næppe har en fast ynglebestand i Natura 2000-området. I området er
der kortlagt to levesteder for plettet rørvagtel. Et i rørskoven rundt om Indfjorden og et ved
østsiden af Bøvling Fjord. Sidstnævnte område er lokaliseret ca. 1.500 m sydøst for
testcenterets sydligste mølleplads (Miljøstyrelsen, 2020b).
Blåhals er ny ynglefugl på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og blev i NOVANA-
programmet for første gang overvåget i dette område i 2019, hvor der blev registreret 8
ynglepar (Miljøstyrelsen 2020b). Arten genindvandrede til Danmark i 1992. Den har siden
etableret sig i store dele af Jylland, hvor den yngler i bl.a. marskområder med mange
drængrøfter, i områder med frodig urtevegetation, lav kratbevoksning og åbne partier eller i
udkanten af moseområder, hvor der er tagrør og pilekrat . Med baggrund i artens krav til
levested, er det sandsynligt, at den forekommer eller kan forekomme i nærområdet for
testcenteret.
Side 99
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Det vurderes på den baggrund, at Natura 2000-konsekvensvurderingen med hensyn til
ynglende fugle skal fokusere på mulige påvirkninger af rørdrum, rørhøg og blåhals.
13.3.1.4 Beskyttede trækfugle nær projektområdet
I Natura 2000-planen indgår alt 14 arter af
trækfugle
i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
området. I Figur 13.5 til Figur 13.7 er vist en oversigt over lokationer i nærområdet, hvor
udpegningstrækfuglene arter er registreret i DOF-basen i perioden 2012-2022 (DOF-basen,
2022a).
Det fremgår, at pibeand, krikand, spidsand, toppet skallesluger, stor skallesluger, klyde og lille
kobbersneppe er ret snævert tilknyttet Natura 2000-områdets fjernere beliggende åbne
vandflader og umiddelbart tilstødende strandenge. Da svømmeænderne pibeand, krikand og
spidsand også vides at fouragere på strandenge, og med den sydligste mølleplacerings nærhed
til denne naturtype, adresseres denne artsgruppe dog i konsekvensvurderingen.
De resterende seks arter, der udgøres af fem arter af svaner og gæs samt en vadefugl
(pomeransfugl), er alle i nogen grad tilknyttet agerland. De kan derfor i højere grad forekomme
i eller nær området for den foreslåede tilpasning af testcenteret.
Knopsvane optræder som trækfugl i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige med
udbredt undervandsvegetation, idet arten lever af vandplanter, især ålegræs og alger som
søsalat, der græsses i lavvandede områder.
Tidligere fouragerede arten i træk- og vintertiden især på vandplanter i selve Nissum Fjord,
men i og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders
eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på engarealer og dyrkede arealer omkring
fjorden, herunder også markerne ved Høvsøre.
Vandfladerne især i Bøvling Fjord, Felsted Kog og Indfjorden er vigtige overnatningslokaliteter
for arten, men andre større vandflader, der måske ligger nærmere et velegnet
fourageringsareal, kan også anvendes.
Knopsvane har en noget fluktuerende forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, men
overordnet set har artens forekomst i området været stabil i overvågningsperioden 2004-17.
En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders
udbredte undervandsvegetation, vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til knopsvanens
forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i
området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Pibesvane trækker på vej fra den arktiske tundra til overvintringspladserne især i Holland
gennem Danmark. Tidligere blev arten især truffet i de jyske lavvandede fjorde, hvor de
fouragerede på undervandsvegetationen, men i dag ses pibesvane hyppigere på agerjord, hvor
den ofte ses fouragerende i selskab med sangsvaner.
Antallet af pibesvaner i Natura 2000-området er meget fluktuerende i overvågningsperioden
2004-17, og arten er gennem det seneste årti blevet fåtallig i området. Det er ifølge
basisanalysen dog ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at udtale sig om
bestandsdynamikken i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Som for de andre svaner gælder, at arten i træk og vintertiden førhen overvejende
fouragerede på vandplanter i selve Nissum Fjord, men i og med at vandplanternes udbredelse
er betydeligt reduceret pga. tidligere tiders eutrofiering af fjorden, ses arten nu overvejende på
dyrkede arealer med vintersæd omkring fjorden. En sikring af vandkvaliteten i Nissum Fjord vil
givetvis på længere sigt bidrage positivt til artens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt
ikke at være trusler for artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Side 100
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Sangsvane yngler i det nordlige Europa og i det nordlige Rusland og overvintrer i
Nordvesteuropa med tyngdepunkt i Danmark. Tidligere fouragerede sangsvane primært på
vandplanter i lavvandede fjordområder, men de seneste årtier ses arten næsten udelukkende i
større antal på landbrugsarealer, hvor især høstede majsmarker byder på gode
fourageringsmuligheder for arten. Vandfladen især i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes
fortsat til overnatning for arten, men andre større vandflader, der måske ligger nærmere et
velegnet fourageringsareal, kan også anvendes. Arten har en ret fluktuerende og ustabil
forekomst som trækfugl i Natura 2000-området, og i overvågningsperioden 2004-17 ser
antallet umiddelbart ud til at være faldet lidt. Bedre vandkvalitet i Nissum Fjord vil givetvis på
længere sigt bidrage positivt til artens forekomst i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være
trusler for artens fortsatte forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Kortnæbbet gås yngler på Svalbard og overvintrer i Nordvesteuropa, bl.a. i Danmark, hvor den
ofte ses fouragerende på marker og enge, overvejende i Vest- og Nordjylland, men de seneste
år er arten i stigende grad registreret i Østdanmark.
Bestanden af kortnæbbet gås i Danmark har set i et længere perspektiv været stigende. De
betydelige år-til-år udsving skyldes givetvis især forskelle mellem vinterens hårdhed og
snefald., og arten raster og fouragerer på græsarealer, strandenge og dyrkede marker i
området. Vandfladen i Bøvling Fjord og Felsted Kog anvendes i et vist omfang til overnatning
for arten og vigtigst for kortnæbbet gås fortsatte forekomst i området er sikre og uforstyrrede
raste- og overnatningslokaliteter. Kortnæbbet gås har en stabil forekomst i området i
overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes ikke umiddelbart at være trusler for artens
forekomst i Natura 2000-området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Bramgæs, der kommer til Danmark i træktiden, kommer primært fra ynglepladserne i Sibirien.
Den danske og hele den nordvesteuropæiske bestand er i meget markant fremgang, og arten
er en meget talrig trækgæst i området ved Nissum Fjord (Figur 13.8).
Arten græsser i stort antal på enge og strandenge i umiddelbar nærhed af de områdets
vandområder, herunder Nissum Fjord, hvor især strandengene på vestsiden af fjorden
benyttes. Af afgørende betydning for artens tilstedeværelse i området er desuden de store
lavvandede vandflader især i Bøvling Fjord og Felsted Kog. Vandfladerne anvendes som raste-
og overnatningslokalitet for bramgås og andre fuglearter, der sidst på dagen flyver til sikker og
uforstyrret overnatning på vandet. Artens forekomst i området har været stabil i
overvågningsperioden 2004-17, og der vurderes således ikke umiddelbart at være trusler for
artens forekomst i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Lysbuget knortegås yngler på Svalbard og Nordøstgrønland og træffes i Danmark især som
træk- og vintergæst ved kystnære, lavvandede områder med undervandsvegetation og på
strandenge, og den seneste årrække også på landbrugsjorde nær kysterne. Lysbuget knortegås
sås tidligere i større antal fouragere på vandplanter i selve Nissum Fjord i vinterhalvåret, men i
og med at vandplanternes udbredelse er betydeligt reduceret pga. især tidligere tiders
eutrofiering af fjorden ses fuglene nu overvejende fouragere i lavere antal på engarealer på
Fjandø og i mindre omfang i og ved Bøvling Fjord. Et mindre antal knortegæs, der dog ikke er
bestemt til underart, er også registreret på DOF-base
lokaliteten ”Høvsøre (se
Tabel 13-2).
Bestanden i området er i overvågningsperioden 2004-17 stabil til faldende. En sikring af
vandkvaliteten i Nissum Fjord og dermed grundlag for etablering af tidligere tiders udbredte
undervandsvegetation vil givetvis på længere sigt bidrage positivt til forekomsten af lysbuget
knortegås i området. Der vurderes i øvrigt ikke at være trusler for fuglenes fortsatte forekomst
i området (Miljøstyrelsen, 2020b).
Side 101
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0103.png
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Figur 13.5: Oversigt over georefererede observationer, inklusive undersøgelserne i 2017 og 2022, i
nærområdet af udpegningsarterne knopsvane, pibesvane, sangsvane og kortnæbbet gås fra (DOF-basen,
2022a) i perioden 2012-2022.
Side 102
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0104.png
Bramgås
Knortegås
Pibeand
Krikand
Figur 13.6: Oversigt over georefererede observationer, inklusive undersøgelserne i 2017 og 2022, i
nærområdet af udpegningsarterne bramgås, knortegås, pibeand og krikand fra (DOF-basen, 2022a) i
perioden 2012-2022.
Side 103
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0105.png
Klyde
Skalleslugere
Pomeransfugl
Lille kobbersneppe
Figur 13.7: Oversigt over georefererede observationer, inklusive undersøgelserne i 2017 og 2022, i
nærområdet af udpegningsarterne klyde, toppet- og stor skallesluger, pomeransfugl og lille kobbersneppe
fra (DOF-basen, 2022a) perioden 2012-2022.
Side 104
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0106.png
Figur 13.8: Bramgåsen er en talrig trækgæst i området ved Nissum Fjord.
Pomeransfugl ses kun i Danmark som trækfugl i for- og efteråret. Arten er kendt for at være
meget stedfast, idet den hvert år næsten altid ses på de samme arealer. På baggrund af artens
valg af rastelokaliteter på dyrkede arealer vurderes der ikke at være trusler for arten i Natura
2000-området (Miljøstyrelsen, 2020b).
I foråret kan et par hundrede fugle ses i det vestlige Jylland, mens antallet under
efterårstrækket fra midten af august til oktober er meget lavere.
De vigtigste lokaliteter i Vestjylland 2012-2022 ifølge (DOF-basen, 2022a) er Falbækvej Marker
(op til 422 fugle i 2015) og Skjern Enge (op til 320 fugle i 2015), begge i Skjern-Ådalen samt
Pallisbjerg syd for Felsted Kog, hvor op til 250 fugle er registreret i 2015.
I Natura 2000-området ved Nissum Fjord ses arten årligt raste på dyrkede arealer ved
Pallisbjerg syd for Felsted Kog i første halvdel af maj, men arten er også registreret på DOF-
base lokaliteterne ”Høvsøre” og ”Høvsøre Syd”,
idet der i for perioden 2012-2022 er indtastet
fire observationer af 13-18 fugle i 2015, to observationer af 12-14 fugle i 2019 og to
observationer af seks fugle i 2020 (DOF-basen, 2022a). Sidstnævnte observation er med stor
sandsynlighed den samme flok, der er indtastet af to forskellige observatører. Der er ikke
nævnt registreringer af pomeransfugl i (Miljøstyrelsen, 2020b) fra 2010-2017.
I perioden 2004-2009 er registreret op til 48 individer i Natura 2000-området (Miljøstyrelsen,
2020b).
Der er således kun få observationer af pomeransfugl fra området ved Høvsøre, og selvom arten
givetvis lejlighedsvis optræder i området, vurderes forekomsterne at være perifere i forhold til
de traditionelle rastepladser ved f.eks. Pallisbjerg og i Skjern Ådalen.
For de nævnte arter af gæs og gulnæbbede svaner vil antallet af fugle, deres foretrukne
opholdssteder, trækretninger gennem mølleområdet m.m. i vid udstrækning afhænge af de
enkelte års vejrforhold, afgrødevalg på de enkelte marker omkring Nissum Fjord, jagttryk m.m.
Også stor-skala ændringer som landbrugsreformer, ændringer i støtteordninger og
klimaændringer vil påvirke fuglenes antal og fordeling i landskabet.
For alle arter må det dog formodes, at de vigtigste raste- og fourageringsområder findes
indenfor Natura 2000-området.
I Tabel 13-2 er foretaget en sammenfatning af forekomsten af svaner, gæs og pomeransfugl i
perioden 2012-2022 på de to DOF-base
lokaliteter ”Høvsøre” og ”Høvsøre Syd”, inklusive de
Side 105
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0107.png
tal, der fremkom i forbindelse med undersøgelserne i foråret 2017 og i 2022. Tallene fra
Natura 2000-området er det højeste tal indbragt til basisanalysen fra perioden 2004-2017
(Miljøstyrelsen, 2020b).
Tabel 13-2: Forekomst af rastende svaner, gæs og pomeransfugl på de to DOF-base-lokaliteter (Høvsøre
og Høvsøre Syd) ved testcenteret i perioden 2012-2022 samt i hele Natura 2000-området. Tallene fra
Høvsøre og Høvsøre Syd er maks-tal, dvs. det højeste antal rastende fugle set et år i perioden. Tallene for
Natura 2000-området er makstallet for perioden 2004-2017 jf. (Miljøstyrelsen, 2020b). Det antages som
et konservativt estimat, at alle observationer i (DOF-basen, 2022a) af knortegås udgøres af lysbuget
knortegås Branta bernicla hrota.
Art/lokalitet
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget knortegås*
Pomeransfugl
Høvsøre
12
32
300
7.000
9.300
42
18
Høvsøre Syd
7
0
650
950
3.800
-
15
Natura 2000-området
500
428
584
6.170
10.000
636
-
13.4 Miljøvurdering
13.4.1 Anlægsfasen
Anlægsfasen består af en periode på 12-15 måneder, hvor standpladserne etableres og
udvides, og hvor målemasterne flyttes.
13.4.1.1 Beskyttede arter og naturtyper
Der sker ikke i forbindelse med anlægsfasen arealbeslaglæggelse eller anden påvirkning af
habitatområdets beskyttede naturtyper eller levesteder for beskyttede arter, da alle aktiviteter
forventes at finde sted på dyrkede arealer eller i tilknytning til eksisterende infrastruktur.
Eneste beskyttede naturtyper i projektområdets nærhed er strandeng 1330 i området, der er
kortlagt i et område nær den sydligste mølle- og masteplacering.
I både anlægs- og driftsfasen sker der en etablering og løbende udskiftning af fundamenter til
målemaster og vindmøller, og i den forbindelse er der behov for grundvandssænkning og
oppumpning. Grundvandet håndteres gennem en tilladelse til grundvandssænkning af Lemvig
Kommune (Lemvig Kommune, 2021), hvori der er stillet en række krav til oppumpningen og til
håndteringen af det oppumpede vand. Af tilladelsen fremgår det, at en pumpeperiode
maksimalt er på 3 måneder pr. projekt, og at der typisk oppumpes med 80-100 sugespidser.
Det er vurderet, at der skal oppumpes maksimalt 140.000 m3 pr. projekt. Grundvandet sænkes
til kote -7 meter DVR. Vandet udledes til nedsivning på arealer med plantedække, mindst 50
meter fra naturområder, åbne grøfter og vandløb, eller udledes til grøfter.
I tilladelsen stilles bl.a. krav om, at:
•
Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under forudsætning
af, at følgende punkter kan overholdes:
o
vandet udledes over marker med afgrøder,
Side 106
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
•
vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,
vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter,
moser, enge eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog
sådan at udledningen af vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra
naturområdet, medmindre det er sikret, at vandets jern(II) indhold er under
0,2 mg/L.
Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under
forudsætning af at følgende punkter kan overholdes:
o
vandet ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),
o
der ikke sker skade på vandløbets brinker,
o
der opnås medbenytteraftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i
området,
o
der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.
o
o
I tilladelsen fremgår det, at vandet skal nedsives mellem pumpested og vandløbene/søerne/
moserne efter ovenstående retningslinjerne for at sikre, at vandløb og naturområder ikke
påvirkes af okker eller et sænket vandspejl. Ved pumpning inden for 300 meter af et
naturområde skal vandet nedsives mellem pumpested og naturområdet, så det sikres, at
vandstanden i naturområderne ikke påvirkes. Ved nedsivning inden for 50 meter af et
naturområde eller ved direkte udledning til grøfter skal rensning og/eller analyser af vandet
sikre, at recipienten ikke påvirkes af okker. Med disse vilkår vurderes der ikke at ske en
påvirkning af Ramme Å som levested for odder og bæver eller af nedstrøms arealer, herunder
habitatnaturtypen strandeng og Nissum Fjord.
Ved tilpasningen af testcentret forudsættes det, at grundvandssænkningen følger de allerede
gældende vilkår og angivne mængder i tilladelsen til grundvandssænkning, og at der derfor
ikke vil ske en øget påvirkning af recipienter eller marine Natura 2000-forhold som følge af
tilpasningen.
En vurdering af eventuelle ændringer i det marine miljø i Natura 2000-området indgår derfor
ikke i konsekvensvurderingen.
I anlægsfasen vil de eneste mulige påvirkninger af Natura 2000-interesserne således knytte sig
til mulige forstyrrelser af arter i den periode, hvor arbejdet med opsætning af målemaster, nye
testvindmøller samt udskiftning af eksisterende møller og andre anlægsaktiviteter pågår.
Odder forekommer som tidligere nævnt regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil
potentielt kunne blive påvirket af færdsel og trafik under anlæg og tilsyn. Når der skal anlægges
en kørevej over Ramme Å til den nordlige målemast, er det derfor væsentligt, at broen over
Ramme Å udformes således, at den ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Som
afværgende foranstaltning skal udformningen af broen derfor følge Vejdirektoratets vejledning
i faunapassager (Vejdirektoratet, 2020), hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at
etablere tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være
skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. Ved
etablering af banketter under broen som beskrevet, vurderes det, at projektet ikke hindrer
gunstig bevaringsstatus for arten i Natura 2000-området.
Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, men lejlighedsvise
forekomster kan ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med tilsyn
m.m. er dog usandsynligt, da hastigheden ved kørsel vil være meget lav, og da aktiviteterne
kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Derfor vurderes det, at
projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for bæver.
Side 107
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
13.4.1.2 Beskyttede ynglefugle
Det område, hvori de nye og større møller tænkes placeret, og hvor de gamle møller skal
fjernes, rummer ingen vigtige levesteder for de ynglende udpegningsarter.
Ca. 100 meter syd for den sydligste målemast og 200 meter fra den sydligste mølle er kortlagt
levesteder for rørdrum og rørhøg, der begge er på udpegningsgrundlaget som ynglefugle.
Det hedder i kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg og rørdrum, at yngleområdet skal
være uforstyrret henholdsvis 1. april-1. august og 1. februar-1. august, dog uden at begrebet
”uforstyrret” defineres nærmere
(Søgaard, 2005).
I (Fredshavn J. P., 2014) hedder det om tilstandsvurdering af levesteder for rørhøg, at det
vigtigste synes at være, at reden ligger i sikkerhed for prædation af ræve og andre rovpattedyr
og fri for forstyrrelser fra mennesker.
Derimod lader rørdrum sig ”ikke nemt forstyrre, men
stoler i vid udstrækning på sin evne til at kamuflere sig”.
I hverken basisanalysen eller Natura 2000-planen nævnes menneskelige forstyrrelser som en
trussel for rørdrum og rørhøg, og for ingen af de to arter vurderes der aktuelt at være trusler i
Natura 2000-området ( (Miljøstyrelsen, 2020b), (Miljøstyrelsen, 2021)).
I (Fredshavn J. P., 2014) vurderes graden af menneskelige forstyrrelser på en femtrins skala,
hvor 1 = ”Uforstyrret” og 5 = ”Meget forstyrret”.
Det vurderes, at projektets anlægsfase på
denne skala kan indebære op til ”Nogen forstyrrelse” (= 4), hvilket dækker over ”mindre
områder, med regelmæssig færdsel i og omkring området, med udprægede rekreative
støttepunkter i form af let tilgængelige tilkørselsveje, parkeringspladser og stianlæg.
Selvom der er eksempler på, at både rørdrum og rørhøg kan yngle i befærdede og
støjpåvirkede områder som f.eks. Utterslev Mose, kan det med nærheden til disse arters
levesteder ikke udelukkes, at anlægsarbejder i en periode kan påvirke deres muligheder for at
yngle og fouragere i nærområdet. Særligt rørhøg, der fouragerer, hævder territorie og udfører
parringsflugt i nærområdet omkring testcenteret vil kunne påvirkes af sådanne forstyrrelser.
Ynglefuglen blåhals
er derimod tilknyttet mere ”lukkede” levesteder som rørsump, pilekrat o.
lign. og vurderes at være meget lidt følsom overfor aktiviteter i anlægsfasen.
Samlet set vurderes det, at anlægsfasen vil være uden betydning for blåhals, men kan medføre
en mindre negativ påvirkning af ynglefuglene rørdrum og rørhøg. Påvirkningen vil næppe
kunne skade deres bevaringsstatus i Natura 2000-området, men som forsigtighedsprincip
anbefales det dog, at der ikke gennemføres støjende og forstyrrende anlægsarbejder
(anlægsfasen) omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april
–
1. august.
13.4.1.3 Beskyttede trækfugle
Anlægsfasen vil medføre forstyrrelser, der i en vis grad kan fortrænge rastende trækfugle fra
området, da den sydligste mølle og den tilhørende målemast står indenfor afgrænsningen af
fuglebeskyttelsesområdet og 100-200 meter fra strandengene ved Nissum Fjord. Påvirkningen
berører dog kun en meget lille del af de samlede raste- og fourageringsmuligheder i Natura
2000-området og foregår over en begrænset periode.
Det vurderes derfor, at lokalt rastende gæs og svaner, der er på udpegningsgrundlaget som
trækfugle, vil reagere fleksibelt på aktiviteterne, og at de under anlægsfasen uden øget tab af
energi kan finde alternative raste- og fourageringsarealer indenfor Natura 2000-området.
Påvirkningen af rastende fugle, der er på udpegningsgrundlaget som trækfugle, vil være så
kortvarig og begrænset, at en væsentlig negativ påvirkning af disse arters bevaringsstatus eller
skade på Natura 2000-området kan afvises.
Side 108
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0110.png
13.4.2 Driftsfasen
Driftsfasen for testcenteret i Høvsøre adskiller sig væsentligt fra en almindelig vindmøllepark,
fordi der løbende må forventes aktiviteter omkring vindmøllerne. Dette betyder en visuel og
støjmæssig forstyrrelse af den omkringliggende natur, der er mere markant end ved en
almindelig vindmøllepark.
Med hensyn til udpegningsgrundlaget er alene strandeng, odder, bæver samt ynglende og
rastende fugle relevante i forhold til påvirkninger i driftsfasen.
13.4.2.1 Beskyttede arter og naturtyper
Der sker ikke i forbindelse med driftsfasen direkte arealbeslaglæggelse af habitatområdets
beskyttede naturtyper, herunder strandeng eller levesteder for beskyttede arter, da alle
tekniske anlæg og infrastruktur placeres på dyrkede arealer eller ved eksisterende
infrastruktur.
Eneste beskyttede naturtyper i projektområdets nærhed er strandeng 1330 i området, der er
kortlagt i et område nær den sydligste mølle- og mastplacering. Ligeledes under forudsætning
af, at de allerede gældende vilkår i tilladelse til grundvandssænkning overholdes (se afsnit
13.4.1.1), vil der ikke i driftsfasen kunne ske en øget påvirkning af strandengen i dette område.
Odder forekommer som tidligere nævnt regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil
potentielt kunne blive påvirket af færdsel og trafik på broen over Ramme Å. Som afværgende
foranstaltning skal broen over Ramme Å udformes, så der er fri passage for odder (se kravene
til banketter under broen i afsnit13.4.1.1 om anlægsfasen). Tilstedeværelsen af målemaster og
møller vil i sig selv være uden betydning for odder. Ved etablering af banketter under broen,
vurderes det, at projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for arten i Natura 2000-
området.
Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, men lejlighedsvise
forekomster kan ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med tilsyn
m.m. er dog yderst usandsynligt, da hastigheden vil være meget lav, og da aktiviteterne
desuden kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Tilstedeværelsen af
målemaster og møller vil i sig selv være uden betydning for bæver. Derfor vurderes det, at
projektet ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for bæver.
13.4.2.2 Beskyttede fugle
I forhold til ynglefugle på udpegningsgrundlaget er en del af strandengen ved Nissum Fjord,
umiddelbart syd for den sydligste mølleplacering og målemast, kortlagt som levesteder for
rørdrum og rørhøg. Med projektets nærhed til disse levesteder kan det ikke udelukkes, at især
de regelmæssige tilsyn, vedligehold og udskiftning af testmøller kan påvirke egnetheden af
disse arters levesteder. Også tilstedeværelsen af møller og master kan spille en rolle.
Særligt rørhøg vil kunne påvirkes, da den også anvender arealerne i og omkring testcenteret til
bl.a. fouragering, hvorimod rørdrum i højere grad vil være snævert tilknyttet rørsumpen ved
Nissum Fjord.
Som beskrevet ovenfor indgår uforstyrrethed i kriterier for gunstig bevaringsstatus for begge
arter (Søgaard, 2005), og i (Fredshavn J. P., 2014) hedder det, at rørhøgens redested bør være
fri for forstyrrelser fra mennesker. Derimod
lader rørdrum sig ”ikke nemt forstyrre, men stoler i
vid udstrækning på sin evne til at kamuflere sig”.
Afstanden fra levestedet til høje strukturer kan ifølge (Fredshavn J. P., 2014) også spille en
rolle. Således skal mose- og rørskovsarealet som levested i visse tilfælde være tilstrækkeligt
stort uden højere strukturer såsom træer, bygninger, elmaster samt udsigtsposter over fem m
Side 109
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0111.png
højde i nærheden. Et levested
i stor afstand til en ”høj struktur” er ifølge
naturtilstandsvurderingssystemet for ynglefugle beskrevet i (Fredshavn J. P., 2014) et bedre
levested end ét, der ligger tæt på. Med en afstand på mere end 500 meter, er tilstedeværelsen
af høje strukturer uden betydning for begge arter.
Høje strukturer er dog af mindre betydning sammenlignet med andre levestedsparametre.
Systemet tilstandsvurderer således indenfor tre forskellige kategorier: 1)
”Levestedets
struktur
og drift”, 2)
”Hydrologi
og afvanding” og 3)
”Forstyrrelse
og prædation”, der til sammen
beskriver 100 % af levestedets kvalitet.
”Høje strukturer” sorterer
under kategorien
”Forstyrrelser
og prædation”.
For både rørdrum og rørhøg er det kategorien
”Levestedets
struktur og drift” med en score på
50 for begge arter, der betyder langt det meste for kvaliteten af levestedet.
Til sammenligning scorer
”Forstyrrelse
og prædation”, hvori bl.a. afstanden til høje strukturer
indgår, henholdsvis 15 og 30 for rørdrum og rørhøg.
Også inden
for kategorien ”Forstyrrelser og prædation” er betydningen
af høje strukturer
begrænset i forhold til andre faktorer. Således gives ”Menneskelig forstyrrelse” en
samlet
score på 70 for rørhøg” og ”Levestedets tilgængelighed for ræv” gives en score på
100 for
rørdrum.
Selvom påvirkningerne som følge af møllers og masters tilstedeværelse som høje strukturer i
landskabet ved testcenteret sandsynligvis er begrænset, kan en vis påvirkning af egnetheden af
levestederne for rørdrum og rørhøg umiddelbart syd for den sydligste mølleplacering og
målemast ikke afvises.
Også ynglefuglen blåhals kan forekomme i området nærmest den sydligste mølle. Arten er dog
tilknyttet
”lukkede”
levesteder som rørsump, pilekrat o. lign. og vurderes at være meget lidt
følsom overfor møllernes tilstedeværelse i driftsfasen.
I forhold til områdets rastende trækfugle, herunder særligt de arter af svaner, gæs og
svømmeænder samt pomeransfugl der anvender eller kan anvende selve mølleområdet eller
dets nærmeste omgivelser til fouragering og rast, udgøres de vigtigste påvirkninger i
driftsfasen af:
1)
Fortrængning,
dvs. at fuglene som følge af anlægsarbejder, tilsyn eller møllernes
tilstedeværelse helt forlader eller i et vist omfang undlader at benytte ellers egnede
levesteder,
2)
Kollisioner,
dvs. at trækkende eller rastende fugle kolliderer med vindmøllerne og dræbes
derved,
3)
Barrieeffekter,
der kan opstå, når vindmøller af trækkende og forbipasserende fugle kan
opfattes som en barriere, de skal flyve udenom eller over, hvorved fuglene forbruger mere
energi, end de ellers ville have gjort,
4)
Tab af egnede levesteder
som følge af møllers og adgangsvejes tilstedeværelse.
Da de eksisterende møller allerede i dag står parallelt med fuglenes foretrukne trækretning, og
da et evt. habitattab i forbindelse med standpladser, adgangsveje m.m. begrænser sig til
områder, der er helt domineret af dyrket agerland, vurderes det, at alene betydningen af
fortrængning og kollisioner er relevant at belyse i en Natura 2000-kontekst.
13.4.2.2.1 Fortrængning
Fortrængning af yngle- og trækfugle som følge af forstyrrelser vil kunne ske i alle projektets
faser. I anlægsfasen vil fortrængningen i princippet være kortvarig, men da der er tale om et
testcenter, vil der til gengæld i driftsfasen være tale om gentagende forstyrrelser, idet gamle
møller med jævne mellemrum nedtages, og nye opstilles.
Side 110
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0112.png
Det vurderes dog, at projektets vigtigste påvirkning som følge af fortrængning sker i driftsfasen
som følge af, at møller og master er opsat og er i funktion.
Betydningen af fortrængning og eventuelle barriereeffekter i forbindelse med det årlige træk
mellem yngle- og vinterkvarteret, vurderes som ubetydelig, hvorfor dette ikke behandles
yderligere.
Ynglefugle
Påvirkningen som følge af fortrængning af lokale ynglefugle vil primært ske omkring den
sydlige mølle og mast og gælder primært rørhøg og rørdrum, for hvilke der er kortlagt egnede
levesteder i strandengen syd for den sydligste mølleplacering. Fortrængning kan primært ske i
forbindelse med tilsyn samt nedtagning af gamle møller og opsætning af nye og eventuelt også
i mindre omfang som følge af møllernes tilstedeværelse (se ovenfor). Ca. 100 meter syd for
den sydligste målemast og 200 meter fra den sydligste mølle er kortlagt levesteder for disse
arter.
Både rørdrum og rørhøg yngler og fouragerer i den del af strandengen, der består af rørsump,
hvor især rørdrum lever skjult og formentligt kun i begrænset omfang er følsom over for
forstyrrelser. Rørhøg, der yngler i rørsumpen, men fouragerer, hævder territorie og udfører
parringsflugt i nærområdet omkring testcenteret, vil i højere grad kunne påvirkes af sådanne
forstyrrelser.
Det hedder i kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg og rørdrum, at yngleområdet skal
være uforstyrret henholdsvis 1. april-1. august og 1. februar-1. august (Søgaard, 2005), uden at
”uforstyrret” defineres
nærmere. Da begge arter yngler skjult i rørsumpen og som tidligere
nævnt også kan yngle i støjbelastede og befærdede miljøer, vurderes der dog at være tale om
en mindre påvirkning som følge af fortrængning i driftsfasen. Som beskrevet ovenfor kan også
tilstedeværelsen af høje strukturer påvirke levestedernes egnethed.
En vis påvirkning kan derfor ikke udelukkes, selvom det er vanskeligt direkte at kvantificere
den. På baggrund af forsigtighedsprincippet er der ved beregning af det påvirkede areal for
ynglefuglene, som et konservativt estimat, anvendt samme fremgangsmåde som for
trækfuglene, dvs. at der regnes med en påvirkning af et areal inden for en radius af 440 meter
omkring hver mølle (1,6 x møllehøjde) og 100 meter omkring hver mast (se nedenfor).
Tilgangen vurderes at være konservativ, da hverken rørdrum eller rørhøg i samme grad som
svaner og gæs vurderes at være følsomme overfor tilstedeværelsen af høje strukturer (se
ovenfor), og da der for ingen af arterne sker direkte påvirkninger af deres levesteder.
Ynglefuglen blåhals
er tilknyttet mere ”lukkede” levesteder som rørsump, pilekrat o. lign. og
vurderes at være meget lidt følsom overfor fortrængning som følge af møllernes
tilstedeværelse i driftsfasen.
Trækfugle
Det er sandsynligt, at en vis fortrængning af rastende svaner og gæs omkring møller og master
vil finde sted. Med den sydligste mølle- og mastplacerings nærhed til strandengene ved Nissum
Fjord, kan det ikke udelukkes, at også rastende svømmeænder kan påvirkes her.
Især svaner og gæs er kendt for at foretrække åbne vidder med godt udsyn til fouragering (og
overnatning), og en række undersøgelser har vist, at disse arter foretrækker at holde afstand til
vindmøller, og at der derved er tale om et funktionelt tab af levested (Larsen J. K., 2000),
(Hötker, 2006) (Rees, 2012).
Vejledende påvirkningszoner for svaner og gæs omkring forskellige strukturer, baseret på
erfaringer ved Klim Fjordholme (Kahlert J. T., 2010), er givet i Tabel 13-3.
Tabel 13-3:
Vejledende påvirkningszoner for svaner og gæs omkring forskellige strukturer
(Kahlert J. T.,
2010).
Side 111
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0113.png
Struktur
Skov
Bygninger
Diger
Levende hegn
Veje
Påvirkningszone
20 m
100 m
20 m
10 m
10 m
Det er en rimelig antagelse, at graden af fortrængning er korreleret med møllernes højde, og
en fortrængningszone på 1,6 x møllehøjde vurderes almindeligvis at være en forsigtigt sat
forstyrrelsesafstand ved store møller (Kahlert J. T., 2010), (Waagner, 2014).
Hvis der omkring de nye møller, der forventes at være op til 275 meter høje, lægges en
påvirkningszone på 1,6 gange møllernes totalhøjde, vil hver mølle medføre en påvirkning i en
radius af 440 meter omkring den enkelte mølle. Dette svarer til et areal på 0,61 km
2
(=61
hektar) af den enkelte mølles omgivelser.
En tilsvarende ”tommelfingerregel” findes ikke for master, men det er en rimelig vurdering, at
fortrængningen fra en stillestående mast er mindre end fra en vindmøller med rotorer, der
bevæger sig og er visuelt mere synlig for fuglene. I den følgende analyse antages det ud fra et
forsigtighedsprincip, at der sker en fortrængning omkring målemasterne i en radius på 100
meter omkring hver mast, hvilket svarer til påvirkningszonen omkring bygninger (Kahlert J. T.,
2010).
Den reelle påvirkning som følge af fortrængning fra testvindmøller og målemaster vil være
mindre, dels fordi der allerede i dag er forstyrrelseselementer som eksisterende vindmøller,
bygninger, veje, levende hegn m.m., dels fordi det må formodes, at gæssene med tiden i et vist
omfang vænner sig til testvindmøllernes og målemasternes tilstedeværelse.
Undersøgelser foretaget ved Klim i Nordjylland og Velling ved Ringkøbing Fjord har således vist,
at kortnæbbet gås og svaner i nogen grad kan tilvænnes vindmøller og efter en periode med
tilvænning kan opholde sig tættere på møllerne (Madsen J. B., 2008).
Den sydligste vindmølleplacering, der er et resultat af en tidligere tilpasning af testcenteret i
2018, ligger som tidligere nævnt indenfor afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet. Denne
vindmølleplacering udløste brug af Habitatdirektivets fravigelsesbestemmelser i forbindelse
med den foregående tilpasning i form af en udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet med ca. 37
hektar agerjord vest for testcenteret og syd for Ramme Å. Kompensationsarealet fra 2018 er
fortsat af tilsvarende beskaffenhed som arealet, der blev påvirket ved den foregående
tilpasning, og det lægges til grund, at det virker efter hensigten og udgør et egnet levested for
rastende svaner og gæs. Det antages i den følgende analyse og konsekvensvurdering, at der
med dette tiltag allerede er kompenseret for tilstedeværelsen af en testvindmølle med en
højde på op til 200 meter indenfor Natura 2000-området, og at der for så vidt angår
fortrængning alene skal miljøvurderes for den øgede påvirkning, som den nye tilpasning kan
medføre.
Der har ikke været foretaget studier af vindmøllers effekter på rastende pomeransfugle, men
andre arter af vadefugle, der raster på marker i træktiden, f. eks. hjejle og storspove,
foretrækker at holde afstand til veje, læhegn, vindmøller med videre i den periode af året, hvor
de er på deres ynglepladser, f.eks. (Pearce-Higgins, 2009). Det er derfor en rimelig antagelse, at
også pomeransfugl foretrækker at holde en vis afstand til høje strukturer som vindmøller.
Side 112
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0114.png
Da der findes udstrakte arealer med egnede rasteområder indenfor Natura 2000-området, og
da arealet ved Høvsøre, sammenlignet med de kendte ynglepladser i Vestjylland, er af marginal
betydning for arten, er den faktiske betydning af fortrængningen for denne art dog ubetydelig.
Beregning af arealer, der påvirkes ved fortrængning
Ved beregning af fortrængning tages der udgangspunkt i fortrængning udover den nuværende
situation (påvirkningszone på 320 meter fra de eksisterende testvindmøller svarende til 1,6 x
møllehøjden på 200 meter), da der som nævnt allerede er kompenseret for påvirkningen fra
den nuværende situation, ved at udvide fuglebeskyttelsesområdet med ca. 37 hektar agerjord.
Ved tilpasningen af testcenteret skal de op til syv eksisterende testvindmøller, der kan være op
til 200 meter høje, erstattes af op til fem testvindmøller, der kan være op til 275 meter høje.
Desuden placeres fem målemaster umiddelbart vest for standpladserne med de fem
testvindmøller (se projektbeskrivelsen i kapitel 5).
Det antages, at der sker en vis påvirkning/fortrængning i en radius på 440 meter omkring hver
testvindmølle og 100 meter omkring hver målemast. Fratrækkes påvirkningszonen på 320
meter fra de eksisterende testvindmøller, vil der ved tilpasningen af testcentret ske en
påvirkning af 32,64 hektar dyrkede marker i omdrift og 5,74 hektar strandeng inden for
afgrænsningen af fuglebeskyttelsesområdet, dvs. i alt 38,38 hektar.
Af de 5,74 hektar strandeng er 3,73 hektar kortlagt som levesteder for rørhøg og rørdrum.
Denne del af strandengen består af fugtig rørsump med højtvoksende tagrør.
Den del af strandengen, der ikke er kortlagt som levesteder for rørdrum og rørhøg (2,01
hektar), består af lav og græsdomineret vegetation, der kan anvendes til rast og fouragering af
svaner, gæs og svømmeænder (Tabel 13-4, Figur 13.9).
Fordelt på naturtyper er påvirkningen af de i alt 38,38 hektar som følger:
•
•
•
Dyrket agerjord: 32,64 hektar.
Tagrørsdomineret fugtig rørsump: 3,73 hektar.
Lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation: 2,01 hektar.
Der er ved beregningerne af disse arealer ud fra et forsigtighedsprincip anvendt et worst case
scenarie, idet der ved usikkerhed omkring placering af målemaster og testvindmøller er valgt
de placeringer, der er tættest på Natura 2000-området.
Tabel 13-4: Arealer i Natura 2000-området inden for påvirkningszone på 1,6 gange vindmøllens
totalhøjde og en indenfor en radius af 100 meter omkring målemasterne. Overlappet med
påvirkningszone fra eksisterende møller med en højde på 200 meter er fratrukket. De anførte arealer
omfatter derfor alene den stigning af det påvirkede areal, der sker ved at inddrage målemasterne og øge
møllehøjden fra 200 til 275 meter.
Kilde til
påvirkning
Møller
Master
Sum
Agerjord
15,69
16,95
32,64
Strandeng
(hektar)
5,74
0
5,74
Levesteder
(hektar)
3,73
0
3,73
Som det fremgår af Figur 13.9, sker al betydende påvirkning som følge af testvindmøller og
målemaster omkring den vindmølle og målemast, der er placeret længst mod syd.
Påvirkningszonen fra den nordligste testvindmølle overlapper kun Natura 2000-området med
0,05 hektar. Påvirkningen på 5,74 hektar strandeng og levesteder er udelukkende fra den
sydligste mølle og ikke fra målemaster jf. tabel 13.4.
Side 113
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0115.png
Uden for Natura 2000-områdets afgrænsning vil fem fremtidige møller og de tilhørende master
påvirke ca. 166 hektar, der helt overvejende består af dyrket agerland. Dette vurderes, selv når
bidraget fra de eksisterende møller ikke er fratrukket, at være en helt ubetydelig andel af de
samlede potentielle fourageringsområder for svaner og gæs i området ved Nissum Fjord. I
(Waagner, 2014) vurderes det på baggrund af en teoretisk beregning således, at der alene i
oplandet til Nissum Fjord er mere end 8.600 hektar uforstyrret areal, der er potentielt egnet
som levested for gulnæbbede svaner og gæs.
Figur 13.9: Påvirkede arealer i og udenfor Natura 2000-området som følge af den foreslåede tilpasning.
Påvirkningszonerne (320 m) fra de eksisterende mølle, der udløste en udvidelse af
fuglebeskyttelsesområdet i forbindelse med den foregående tilpasning, er ligeledes vist.
Konklusion fortrængning
Fordelt på udpegede yngle- og trækfugle er arealpåvirkningen af de i alt 38,38 hektar som
følger:
•
•
Rørdrum og rørhøg (Ynglefugle): 3,73 hektar kortlagte levesteder (rørsump).
Svaner, gæs og svømmeænder (Trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben
strandeng med lav vegetation og 32,64 hektar agerjord.
Det skal dog bemærkes, at der i praksis vil være et vist overlap imellem de forskellige arters
udnyttelse af arealerne. F.eks. vil ynglefuglen rørhøg også kunne fouragere over strandeng og
agerjord. Den biologiske betydning af den nævnte påvirkning er med stor sandsynlighed
begrænset i forhold til eksisterende påvirkninger fra nuværende møller, trafik, færdsel jagt o.
lign. i nærområdet og på Høvsørevej, der udgør grænsen til Natura 2000-området.
Påvirkningen er imidlertid ikke i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætning om
stabile eller stigende arealer med egnede levesteder for udpegningsarterne og det kan derfor
ikke afvises, at projektet vil kunne skade Natura 2000-områdets integritet.
Tilpasningen af testcenteret vil således forudsætte en anvendelse af habitatdirektivets
bestemmelser i artikel 6, stk. 4, om fravigelse fra beskyttelsen af Natura 2000-områder i
forbindelse med planer eller projekter, der er bydende nødvendige af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser. Fravigelse forudsætter, at der træffes alle nødvendige
Side 114
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0116.png
kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000 bevares.
Kompenserende foranstaltninger er beskrevet i afsnit 13.6.
13.4.2.2.2 Kollisionsrisiko
Til forskel fra påvirkningen som følge af fortrængning, er der ikke kompenseret for
kollisionsrisikoen med vindmøllerne i forbindelse med den foregående tilpasning i 2018
(Erhvervsstyrelsen, 2017), da antallet af kollisionsdræbte fugle blev vurderet at være uden
betydning for områdets bestande af såvel ynglende som rastende fugle.
Ynglefugle
Rørhøg, fouragerer overvejende i lav højde over jorden, men kan også i forbindelse med
parringsflugt, ungfuglenes flyveøvelser m.m. komme højere op. I 2017 blev foretaget 62
højdemålinger på rørhøg, hvoraf de 21 lå i potentiel rotorhøjde for de nye møller
(Erhvervsstyrelsen, 2017).
Det er givet, at de nye møller, herunder særligt den sydligste ved Nissum Fjord, med en
potentiel frihøjde på ned til 15 meter medfører en øget kollisionsrisiko for arten, når der
sammenlignes med situationen i dag. En vis påvirkning som følge af kollisioner for rørhøg kan
derfor ikke afvises, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne. Det vurderes, at det ikke er
praktisk muligt at afværge en øget kollisionsrisiko ved driftsstop i kritiske perioder. Det er
således ikke er muligt at forudse fuglenes lokale flyvemønstre, og rørhøgens opholdsperiode i
Danmark er ca. 7 måneder (april-oktober), idet yngletiden udgør ca. tre måneder (april-juni).
For at sikre at der ikke sker skade på artens bevaringsstatus, skal derfor kompenseres for den
øgede kollisionsrisiko, se afsnit 13.6.
Blåhals yngler og fouragerer helt overvejende jordnært i tilknytning til tæt krat eller rørsump
og vil kun i meget ringe grad være udsat for kollisionsrisiko. Det samme gælder rørdrum, der
yngler og fourager i Natura 2000-områdets rørsumpe ved Nissum og derfor ikke vil opsøge
arealerne ved de foreslåede mølleplaceringer.
Trækfugle
Vindmøller i området ved Høvsøre medfører også en kollisionsrisiko for lokalt trækkende fugle,
der passerer området på deres daglige træk mellem overnatningspladser i Nissum Fjord og
fourageringsområder inde i land eller ved bevægelser mellem forskellige fourageringsområder.
Dette gælder i princippet også pomeransfugl. Kollisionsrisikoen mellem vindmøller og fugle er
dog alt andet lige størst for store fugle, og pomeransfugl er en relativt lille fugleart, der må
forventes at være mindre udsat for kollisioner end f.eks. gæs og svaner. Pomeransfugle raster
på landarealer og flyver ikke dagligt til og fra rasteområdet. På grund af artens ret begrænsede
flyveaktivitet, og da området ved Høvsøre vurderes at være af meget begrænset betydning i
forhold til de traditionelle rastepladser ved f.eks. Pallisbjerg og i Skjern Ådalen, vurderes det, at
kollisioner vil være uden betydning for artens bevaringsstatus i Natura 2000-området.
Det skal bemærkes, at et ukendt antal fugle også kan kollidere med nye målemaster, såfremt
det vælges at udføre disse som bardunerede master. Sådanne kollisioner vil med stor
sandsynlighed først og fremmest berøre nattrækkende spurvefugle, der særligt i nætter med
tåge og dårlig sigt kan kollidere med sådanne strukturer, særligt hvis der er lys på masterne
(Rydell J., 2017).
Ved DCE’ s overvågning ved Østerild
(Therkildsen O. E., 2012), (Therkildsen O. &., 2015),
(Therkildsen O. &., 2017) er der ikke fundet døde fugle, der synes at være kollideret med
master eller andre strukturer, og langt hovedparten af de fugle, der måtte kollidere med
sådanne master og barduner, må formodes at udgøres af almindelige arter af nattrækkende
småfugle, hvoraf ingen er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Ved Høvsøre gælder problemstillingen vedrørende kollisioner med testvindmøllerne i
forbindelse med lokale trækbevægelser og fourageringstræk først og fremmest svaner og gæs
Side 115
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0117.png
samt eventuelt svømmeænder, der vides at fouragere på strandenge og marker og overnatte
på Natura 2000-områdets åbne vandflader (Miljøstyrelsen, 2020b). Disse arter er alle på
fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag som trækfugle. Det er de udstrakte og let
tilgængelige føderessourcer i agerlandet, der har medført, at mange af fourageringsområderne
for især svaner og gæs ligger udenfor Natura 2000-områderne (Fredshavn 2019).
Kollisionsberegningerne er derfor begrænset til at omfatte gæs og svaner, der er på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Det vurderes, at disse arter i kraft af deres
høje antal er gode ”modelarter”, og at risikovurderingen derfor også vil være dækkende for
eventuelle fourageringstræk af pibeænder eller andre svømmeænder.
Generelt kan det forventede antal kollisioner estimeres ud fra følgende hovedvariable:
•
•
•
•
•
•
Antallet af fugle, der passerer igennem området.
Hvor stor en andel af det samlede luftrum, som fuglene benytter, der bestryges af
rotorerne.
I hvilket omfang fuglenes flyvehøjde overlapper med møllernes rotorhøjde.
Hvor stor en andel af fuglene, der aktivt undviger rotorerne.
Sandsynligheden for, at en fugl, der flyver igennem det bestrøgne areal, rammes af en
vinge.
Hvor stor en del af året møllerne er i drift.
Projektområdet skal anvendes til opstilling af prototypevindmøller, og dimensionen af møllerne
kan variere. I det følgende tages udgangspunkt i projektbeskrivelsen, dvs. en situation med
vindmøller, der har følgende dimensioner:
1.
2.
3.
Totalhøjden for vindmøllerne er maksimalt 275 meter.
Navhøjden for vindmøllerne er maksimalt 165 meter.
Rotordiameteren er maksimalt 260 meter.
Beregning af antal passager af mølleområdet
Risikoen for, at fugle kolliderer med vindmøllerne, afhænger helt af, hvor mange gange de
passerer mølleområdet. Desuden afhænger kollisionsrisikoen af, hvor stor en del af den
flyvekorridor, som fuglene benytter, der bestryges, og i hvilken højde fuglene flyver.
I Tabel 13-5 er foretaget en beregning af, hvor mange passager der forventes at finde sted
gennem projektområdet per år. Udgangspunktet for beregningen er maks-antallet fra perioden
2012-2022 fra en af DOF-base lokaliteterne Høvsøre eller Høvsøre Syd (DOF-basen, 2022a),
(Tabel 13-2).
Det bemærkes, at der for nogle arters vedkommende sandsynligvis er tale om en meget
konservativ tilgang til at beregne antallet af passager. Maks-tallet for sangsvane og kortnæbbet
gås i (DOF-basen, 2022a)
på de to lokaliteter i nærområdet overstiger således DCE’s officielle
tal for antallet af fugle i hele Natura 2000-området.
Da de enkelte arter ikke er til stede i samme antal gennem hele deres opholdsperiode i
Danmark, er der i tabellen skelnet mellem en hovedopholdsperiode og en periode med
sekundære forekomst, idet procentdelen af maks-tallet i den sekundære periode er vurderet
på baggrund af samtlige indtastninger i (DOF-basen, 2022a).
Tabel 13-5: Beregning af antallet af passager af svaner og gæs gennem mølleområdet per år. Det
antages, at fuglene foretager to passager dagligt (morgen og aften). Maks antal i nærområdet stammer
fra (DOF-basen, 2022a).
Side 116
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0118.png
Beregning af antal fugle, der krydser det område, der bestryges af rotorerne
Periode
Maks antal i
med
nærområdet
forekomst
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget
knortegås
Jan.-feb.,
aug.-dec.
Jan.-mar.,
okt.-dec.
Jan.-mar.,
nov.-dec.
Jan.-apr.,
okt.-dec.
Jan.-maj,
okt.-dec.
Jan.-maj,
okt.-dec.
Dage med
hoved-
forekomst
Dage med
sekundær
forekomst
% af makstal
i sekundær
periode
Samlet
antal
passager
per år
3.960
7.232
75.000
1.680.000
2.901.600
11.340
12
32
300
7.000
9.300
42
120
80
100
60
100
100
90
100
50
150
140
140
50%
33%
50%
40%
40%
25%
Kun fugle, der ved passagen af et mølleområde gennemflyver det (vertikale) areal, der
bestryges af rotorerne, er i potentiel risiko for at kollidere med møllerne. Alt andet lige
afhænger kollisionsrisikoen således af, hvor stor en del af den flyvekorridor, som fuglene
benytter, der bestryges.
Hvis det antages, at ovenstående passager finder sted i en overvejende nordlig-sydlig retning
mellem natrastepladser i Natura 2000-området mod syd og dagsrastepladser på markerne
omkring Høvsøre, har den samlede flyvekorridor, hvori fuglene er registreret, en bredde på ca.
3.5 km, stort set svarende til bredden af Nissum Fjord syd for projektområdet.
De svaner og gæs, der blev registreret ved laser range undersøgelserne i 2017
(Erhvervsstyrelsen, 2017), fløj i gennemsnitshøjder mellem 9 og 57 meter, men det vides fra
andre undersøgelser, f.eks. (Kahlert J. T., 2010), at gæs gennemgående flyver højere om
efteråret (hvor der drives jagt på dem) end om foråret. Det vurderes derfor, at gæssene på
årsbasis vil udnytte en korridor op til omkring 250 m højde. Det vertikale areal af den samlede
flyvekorridor gennem området vurderes således at være 3.500 m x 250 m = 875.000 m
2
.
Med de nævnte forudsætninger vedrørende mølledimensioner vil det areal, der bestryges af
de fem nye møller (265.571 m
2
), udgøre ca. 30 % af det vertikale plan, som fuglene passerer
igennem.
Med de dyrkede arealer i og nær projektområdet og de åbne vandflader syd for dette er det en
rimelig vurdering, at et eventuelt dagligt fourageringstræk hovedsageligt vil finde sted i en
nord-sydgående retning, dvs. parallelt med mølleopstillingen. Derfor vil den faktiske andel af
fugle, der er i potentiel risiko for at kollidere med møllerne, i praksis være langt lavere, da
fuglene ikke vil
”møde” hele det bestrøgne areal under deres flyvning.
Da der i beregningerne risikovurderes på møllernes samlede bestrøgne areal, vil beregningerne
dog også være dækkende for eventuelle fourageringstræk, der foregår i andre retninger end
nord-syd.
I forhold til spørgsmålet om i hvilket omfang fuglenes flyvehøjde overlapper med møllernes
rotorhøjde, blev der i 2017 foretaget 124 højdemålinger af gæs, heraf hovedparten bramgæs.
Af disse lå 58 (47 pct.) i potentiel rotorhøjde for de nye møller. På svaner (kun knopsvane) blev
foretaget 29 målinger, hvoraf 17 pct. lå i rotorhøjde.
Side 117
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0119.png
Derfor antog man i 2017, at 50-60 pct. af flyvningerne foregik i rotorhøjde. Med de større
møller er der ud fra et forsigtighedsprincip taget udgangspunkt i antagelsen, at alle flyvninger
foregår i rotorhøjde. Samtidig vurderes 80 pct. som et mere realistisk og fortsat konservativt
skøn. Der er i analyserne derfor foretaget kollisionsberegninger under forudsætning af, at
henholdsvis 80 pct. og 100 pct. af trækket foregår i rotorhøjde.
Undvigereaktioner
Fugle, der nærmer sig en vindmøllepark, kan undvige møllevingerne på tre niveauer:
1.
2.
3.
Ved at ændre kursen på stor afstand, således at hele mølleparken undgås;
Ved at justere kursen i det horisontale og/eller vertikale plan, således at de enkelte
møller undgås;
Ved at foretage sidste-øjebliks
(”emergency”) manøvrer, så de undgår at blive ramt af
et rotorblad.
Undvigereaktionernes omfang og karakter varierer mellem de forskellige fuglegrupper. For gæs
(grågås, kortnæbbet gås, blisgås og bramgås) anbefales det på baggrund af et review af den
nyeste viden på området at anvende en undvigefaktor på 99,8 pct. i beregninger af
kollisionsrisikoen for alle arter af gæs (SNH, 2018). I en nyere dansk undersøgelse blev
beregnet en undvigerate på 99,9 pct. for kortnæbbet gås (Drachmann, 2021).
Denne undvigefaktor kombinerer de tre ovennævnte niveauer
–
hvoraf de to første er langt de
vigtigste
–
og udtrykker, at gæs i meget høj grad undviger vindmøller. For svaner anbefales i
(SNH, 2018) at anvende en undvigerate på 99,5pct.
Beregning af antal krydsende fugle, der rammes af et rotorblad
Selv om en fugl krydser igennem det luftrum, der bestryges af en rotor i drift, er det langtfra
sikkert, at den rammes af rotoren. Sandsynligheden herfor afhænger af fuglens dimensioner,
flugtform og -hastighed samt af en række tekniske forhold ved møllerne, hvoraf de vigtigste er
rotorbladenes bredde og antallet af omdrejninger pr. minut. Disse variable og deres indbyrdes
relationer er samlet i et regnearksværktøj, der er udviklet af Scottish Natural Heritage (Band,
2012), der nu må anses for standard ved beregning af den teoretiske kollisionsrisiko.
Fuglenes dimensioner (længde og vingefang) er beregnet som gennemsnitsværdier af
oplysninger fra (DOF-basen, 2022b), og flyvehastigheder er baseret på (Alerstam, 2007), der
angiver flyvehastigheder for 138 arter ud fra analyser af radarspor. Der er anvendt
middelflyvehastigheder på 17-20 m/s for de arter, hvor der er foretaget beregninger.
Samlet beregning af det forventede antal af kollisioner
På baggrund af de beregninger, der er gengivet i det foregående, kan det forventede årlige
antal kollisioner beregnes for hver af udpegningsarterne ved hjælp af regnearksværktøjet fra
(Band, 2012).
Dette antal skal desuden korrigeres for de perioder, hvor testvindmøllerne står stille, da det
formodes, at fuglene ikke kolliderer med en stationær rotor.
Ifølge oplysninger fra (Vindmølleforening, 2013) kan en moderne vindmølle forventes at være i
drift 6.000
–
7.000 timer om året, svarende til 68
–
80 pct. af tiden. Da en forholdsvis stor del
af den tid, hvor testvindmøllerne står stille, formodes at være på vindstille nætter eller i de
tidlige morgentimer, vil den relative driftstid i dagtimerne (hvor fuglene er mere aktive) være
højere. Til gengæld må driftstop formodes at forekomme hyppigere ved prototypevindmøller
end ved produktionsmøller. Det antages derfor, at prototypevindmøllerne ved Høvsøre på
årsbasis vil være i drift i 80 pct. af de timer, hvor de pågældende arter foretager lokale
trækbevægelser.
Beregningen af det forventede antal kollisioner pr. år for 1) de syv eksisterende testvindmøller
med en samlet højde på op til 200 meter og en rotordiameter på 170 meter og 2) de fem nye
Side 118
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0120.png
testvindmøller med en totalhøjde på 275 meter og en rotordiameter på 260 meter er vist i
henholdsvis Tabel 13-6 og Tabel 13-7.
Da de lokale trækbevægelser forventes hovedsageligt at foregå i en nord-sydgående retning
mellem Nissum Fjord og de nord for liggende marker, dvs. parallelt med testvindmøllerne, vil
anvendelsen af det samlede bestrøgne areal som nævnt med stor sandsynlighed medføre en
overdrivelse af den faktiske risiko, hvilket beskrives yderligere efter tabellerne. Derfor er i Tabel
13-8 og Tabel 13-9 også beregnet antallet af kollisioner for en enkelt af såvel de eksisterende
som de nye testvindmøller.
Desuden er i Tabel 13-10 vist forskellen i antallet af kollisioner ved at udskifte de syv
eksisterende testvindmøller med de fem nye og større testvindmøller.
Tabel 13-6: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for de syv
eksisterende testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i
rotorhøjde. Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.
Maks antal årlige
passager
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget Knortegås
3.960
7.232
75.000
1.680.000
2.901.600
11.340
Kollisioner 100 %
rotorhøjde
0
1
7
52
87
0
Kollisioner
80 % rotorhøjde
0
0
5
41
70
0
Tabel 13-7: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for de fem fremtidige
testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i rotorhøjde.
Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.
Maks antal årlige
passager
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget Knortegås
3.960
7.232
75.000
1.680.000
2.901.600
11.340
Kollisioner 100 %
rotorhøjde
0
1
7
52
88
0
Kollisioner
80 % rotorhøjde
0
0
6
42
70
0
Tabel 13-8: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for én af de
eksisterende testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i
rotorhøjde. Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.
Maks antal årlige
passager
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
3.960
7.232
75.000
Kollisioner 100 %
rotorhøjde
0
0
1
Kollisioner
80 % rotorhøjde
0
0
1
Side 119
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0121.png
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget Knortegås
1.680.000
2.901.600
11.340
7
12
0
6
10
0
Tabel 13-9: Samlet beregning af, hvor mange fugle der forventes at kollidere per år for én af de fremtidige
testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % 100 % af alle passager sker i rotorhøjde.
Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.
Maks antal årlige
passager
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget knortegås
3.960
7.232
75.000
1.680.000
2.901.600
11.340
Kollisioner
100 % rotorhøjde
0
0
1
10
18
0
Kollisioner
80 % rotorhøjde
0
0
1
8
14
0
Tabel 13-10: Forskellen på antallet af årlige kollisioner for de syv eksisterende testvindmøller og de fem
fremtidige testvindmøller under forudsætning af, at henholdsvis 80 % og 100 % af alle passager sker i
rotorhøjde. Undvigerater: gæs = 99,8 %, svaner = 99,5 %.
Maks antal årlige
passager
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget knortegås
3.960
7.232
75.000
1.680.000
2.901.600
11.340
Kollisioner
100 % rotorhøjde
Kollisioner
80 % rotorhøjde
0
0
0
0
1
0
0
0
1
1
0
0
Vurdering
(Noer, 2000) har ud fra et forsigtighedsprincip vurderet, at den ekstra årlige dødelighed i en
bestand som følge af kollisioner maksimalt må udgøre 5 pct. af den naturlige dødelighed. For
kortnæbbet gås, hvor den årlige dødelighed er 13,9 pct. (Kahlert J. , 2011) indebærer dette, at
dødeligheden ikke må stige med mere end 0,695 pct. af den lokale bestandsstørrelse. Det
vurderes, at grænseværdien er af samme størrelsesorden for de øvrige arter.
Tallene fra Natura 2000-området anført i Tabel 13-2 vurderes at kunne anvendes som skøn
over størrelsen af den samlede lokale bestand, dvs. bestanden i fuglebeskyttelsesområdet.
Ud fra disse forudsætninger kan det beregnes, at bestanden i Natura 2000-området kan tåle en
ekstra, kollisionsbetinget dødelighed i størrelsesordenen tre knopsvaner, tre pibesvaner, fire
sangsvaner, 43 kortnæbbede gæs, 70 bramgæs og fire lysbugede knortegæs, uden at det
påvirker de pågældende arters bevaringsstatus i området.
I Tabel 13-11 sammenlignes denne beregnede bæredygtige ekstra kollisionsbetingede
dødelighed (Noer, 2000) med påvirkningen som følge af de fem fremtidige møller (jf. Tabel 13-
7). Det fremgår, at kollisionstallene for knopsvane, pibesvane og lysbuget knortegås ligger
væsentligt under disse værdier, mens tallene for sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås ligger
over.
Side 120
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0122.png
Tabel 13-11: Sammenligning af beregning af, hvor mange individer bestanden kan tåle at miste ved
kollisioner og beregning af hvor meget bestanden mister, hvis hhv. 100% og 80% af bestanden flyver i
rotorhøjde. * (Noer, 2000).
Bæredygtig ekstra,
kollisionsbetinget
dødelighed*
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Kortnæbbet gås
Bramgås
Lysbuget knortegås
3
3
4
43
70
4
Kollisioner
100 % rotorhøjde
0
1
7
52
88
0
Kollisioner
80 % rotorhøjde
0
0
6
42
70
0
De beregnede kollisionstal og betydningen af dem vurderes dog af en række årsager at være
særdeles konservative vurderinger, der med stor sandsynlighed overdriver det faktiske antal
kollisioner. Herunder opsummeres de antagelser i beregningerne, der ligger til grund for, at
vurderingerne betragtes som værende konservative:
Fortrængningseffekt
Det indgår ikke i beregningerne, at den beskrevne fortrængningseffekt vil medvirke til at
reducere kollisionsrisikoen.
Antal passager og kollisioner
Antallet af passager gennem mølleområdet er baseret på det højeste antal fugle, der på et
tidspunkt i perioden 2012-2022 har opholdt sig på markerne ved testcenteret ifølge (DOF-
basen, 2022a). I disse tal indgår også fugle uden relation til Natura 2000-området.
Antallet af kollisionsdræbte fugle er i derimod sammenholdt med bestanden i Natura 2000-
området ifølge basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2020b), som for sangsvane, kortnæbbet gås og
bramgås er langt lavere end det antal fugle, der vides at kunne forekomme i Natura 2000-
området ifølge (DOF-basen, 2022a).
Sangsvane og kortnæbbet gås er således observeret rastende i Natura 2000-området med op
til hhv. 1.200 og 9.200 fugle i 2013, og bramgås er observeret med op til 16.800 fugle i 2015
(DOF-basen, 2022a). De officielle maksimum tal i basisanalysen for de tre arter 2004-2017 er
henholdsvis 584, 6.170 og 10.000 fugle (Tabel 13-2) og er derved noget lavere end tallene fra
DOF-basen.
Størrelsen af bestanden i Natura 2000-området er derfor med stor sandsynlighed
undervurderet, og antallet af passager, og dermed kollisionsrisikoen, er derfor med stor
sandsynlighed overvurderet.
Bestrøget areal og rotorhøjde
Da det forventes, at det daglige træk overvejende foregår i en nord-sydgående retning, dvs.
parrallet med møllerækken, vil lokalt trækkende svaner og i gæs i praksis blive konfronteret
med et langt mindre bestrøget areal. Kollisionstallene for én mølle (Tabel 13-8) er derfor
sandsynligvis mere retvisende, og disse tal ligger langt under de beskrevne tærskelværdier.
Samtidig ligger det til grund for beregningerne, at alle flyvninger foregår i rotorhøjde, hvilket
givetvis ikke er tilfældet. Derfor er også vist et mere realistisk scenarie, hvor 80 % af alle
flyvninger foregår i rotorhøjde.
Under antagelse af, at 80 pct. af alle flyvninger foregår i rotorhøjde, er det beregnede antal
kollisioner på niveau med, hvad bestandene jf. (Noer, 2000) kan tåle uden at gå tilbage.
Side 121
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0123.png
Bestande i fremgang
Det skal tillige bemærkes, at afskæringsværdien på 5 % i (Noer, 2000) ikke tager hensyn til, at
bestande kan tåle mere eller mindre dødelighed afhængig af, om de er i fremgang eller
tilbagegang. Kortnæbbet gås og bramgås har i en årrække været i så markant fremgang
herhjemme, at bestandene nu aktivt reguleres (Madsen J. &., 2017), mens bestanden af
knopsvane, sangsvane og pibesvane er henholdsvis stabil, i fremgang og fluktuerende 2007-
2018 (Fredshavn 2019).
Det vurderes, at i størrelsesordenen 50.000-60.000 sangsvaner, 45.000- 79.000 kortnæbbede
gæs og mere end 300.000 bramgæs raster herhjemme i vinter- og forårsmånederne
(Christensen, et al., 2022). Ifølge Natura 2000-planen (Miljøstyrelsen, 2021) vurderes der ikke
at være trusler for disse arters fortsatte forekomst i området.
Betydning af øget dødelighed ved PBR
En ofte anvendt alternativ metode til at vurdere betydningen af en øget dødelighed er at
inddrage det såkaldte PBR begreb (Potential Biological Removal). PBR er et mål for den ekstra
dødelighed, som en bestand vurderes at kunne tåle ud fra bestandens størrelse,
udviklingstendens og potentielle vækstrate (Wade, 1998). I sammenhæng med
miljøvurderinger anvendes begrebet oftest i forbindelse med store fuglebestande, f.eks.
biogeografiske bestande, også kaldet trækvejsbestande.
Anvendes metoden på bestanden i fuglebeskyttelsesområdet ved Nissum Fjord (Tabel 13-2), vil
det beregnede antal kollisioner ved 80 pct. af flyvningerne i rotorhøjde (Tabel 13-7) udgøre ca.
19 pct. af den ekstra dødelighed, som bestanden af kortnæbbet gås i fuglebeskyttelsesområdet
vurderes at kunne tåle (PBR) og 30 pct. af den ekstra dødelighed, som bestanden af bramgås
og sangsvane vurderes at kunne tåle (PBR). For de øvrige arter udgør antallet af kollisioner
mindre end 0,5 pct. af PBR.
På den baggrund må både de beregnede kollisionstal og de tolerable dødelighedstal anses for
at være særdeles konservative minimumsværdier.
Konklusion
Sammenlignes der med situationen i dag, vil kollisionsrisikoen for alle arter være stort set
uændret, hvis syv møller på op til 200 meters højde udskiftes med fem møller på op til 275
meters højde (Tabel 13-10).
Det kan samlet set konkluderes, at det forventede antal kollisionsdræbte trækfugle som følge
af tilpasningen er betydeligt lavere end det antal, der ville kunne påvirke Natura 2000-
områdets bestande af svaner, gæs og pomeransfugl negativt, og at kollisioner af lokalt
trækkende fugle ikke vil kunne give anledning til skade på Natura 2000-området.
Hvad angår ynglefugle kan det ikke afvises, at der er en vis påvirkning som følge af kollisioner
for rørhøg, selvom det ikke er muligt at kvantificere denne. Artens hovedopholdsperiode i
Danmark er lang (april-oktober), og alene yngletiden udgør ca. 3 måneder (april-juni). Da det
heller ikke er muligt at forudse artens lokale flyvemønstre, vurderes det ikke praktisk muligt at
afværge risikoen ved hjælp af driftsstop i særligt kritiske perioder. For at sikre at der ikke sker
skade på artens bevaringsstatus, skal derfor kompenseres for den øgede kollisionsrisiko, se
afsnit 13.6.
13.4.3 Kumulative påvirkninger
Kumulative effekter omfatter påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng
med påvirkninger fra andre aktiviteter, projekter eller planer. Det skal således vurderes, om
andre aktiviteter, projekter eller planer forstærker eller modvirker effekterne af testcenteret i
et sådant omfang, at det skader udpegningsgrundlaget for det internationale
naturbeskyttelsesområde.
Side 122
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
I en Natura 2000-kontekst omfatter de kumulative påvirkninger øvrige påvirkninger af Natura
2000-områdets udpegningsgrundlag.
En vurdering af de kumulative påvirkninger er først og fremmest relevant for områdets
ynglende og rastende fugle, herunder særligt rørdrum, rørhøg, svaner, gæs og svømmeænder.
Natura 2000-området og dets udpegningsarter og -naturtyper er udsat for utallige påvirkninger
og trusler, hvoraf en del adresseres i Natura 2000-basisanalysen (Miljøstyrelsen, 2020b).
De overordnede trusler mod de lysåbne naturtyper i området er tilgroning i høj vegetation,
vedplanter og invasive arter (især rynket rose og bjerg/klit-fyr). På Nissum Fjord er der
registreret erhvervsmæssigt fiskeri med bundslæbende redskaber, hvilket kan hindre opnåelse
eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for områdets marine habitatnaturtype. Der
vurderes ikke at være de store trusler for bæklampret, laks, odder og vandranke.
Den helt overordnede trussel mod ynglefuglene er risikoen for prædation fra landlevende
rovdyr. For alm. ryle og brushane er det formentlig en kombination af flere trusler, herunder
også periodisk for lav vandstand på engene.
Den eneste trussel for trækfuglene er den forringede vandkvalitet i Nissum Fjord, der kan
påvirke fødegrundlaget for flere af arterne (Miljøstyrelsen, 2020b).
For fuglene spiller bl.a. jagt, regulering klimaforandringer, forhold i fuglenes vinterkvarter og
ynglepladser m.m. en betydelig rolle for bestandene.
Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede trusselsbillede ved at påvirke
egnetheden af levesteder for rørdrum og rørhøg, der er på udpegningsgrundlaget som
ynglefugle samt svaner, gæs og svømmeænder, der er på udpegningsgrundlaget som
trækfugle.
Der er allerede i dag et større antal vindmølleparker og enkeltstående vindmøller i
lokalområdet og rundt om hele Natura 2000-området, der potentielt kan påvirke områdets
rastende og trækkende fugle, herunder også arter på udpegningsgrundlaget.
I forhold til de eksisterende møller, hvoraf blot to mindre møller øst for Felsted Kog (totalhøjde
61 m) står indenfor Natura 2000-området, vil især den sydligste mølle- og masteplacering
bidrage til en øget påvirkning af Natura 2000-området som følge af et funktionelt tab af
egnede levesteder.
Antallet af kollisionsdræbte fugle vil virke kumulativt sammen med andre dødsårsager,
herunder den jagt og eventuelt også regulering, der finder sted i nærområdet. De nye møller
og tilpasningen i sig selv medfører dog ikke en kollisionsrisiko, der vurderes at kunne skade
Natura 2000-områdets integritet. Sammenlignet med situationen i dag vil tilpasningen ikke
bidrage til de kumulative effekter.
Også skift i afgrødevalg og bl.a. solcelleprojekter kan, sammen med testmøllernes
tilstedeværelse, påvirke fødesøgningsmulighederne for især svaner og gæs, der fouragerer på
dyrkede marker. Aktuelt undersøges mulighederne for at opføre et solenergianlæg på dyrkede
arealer nordvest for Bøvlingbjerg ved Høvsørevej øst for testcenteret og udenfor Natura 2000-
området. Projektforslaget omfatter et solcelleanlæg på ca. 68 ha med en installeret effekt på
ca. 30 - 35 MW. Set i sammenhæng med det samlede areal af dyrket agerland, strandenge
m.m. rundt om Nissum Fjord og i resten af Vestjylland, vil den samlede påvirkning fra
testmøllerne og det nævnte solcelleprojekt dog være uden betydning for bestandene af disse
arter.
Fortrængningen som følge af især den sydligste mølle- og mastplacering vil desuden virke
kumulativt med eksisterende landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn
m.m. indenfor Natura 2000-området, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt øvrige
påvirkninger som jagt, færdsel m.m.
Side 123
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
13.4.4 Afværgeforanstaltninger
Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til den nordlige målemast, er det væsentligt,
at broen over Ramme Å udformes således, at den ikke kommer til at virke som en barriere for
odder. Dette skal ske ved, at udformningen af broen følger Vejdirektoratets vejledning i
faunapassager (Vejdirektoratet, 2020), hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at
etablere tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være
skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. I
perioder med mere vand i åen, skal odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således
ikke være stejle sider på vejen omkring broen.
Af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg må der ikke gennemføres støjende og
forstyrrende anlægsarbejder (anlægsfasen) omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1.
april
–
1. august.
Da tilpasningen af testcentret for arter af yngle- og trækfugle ikke er i overensstemmelse med
kravet i Habitatdirektivet om gunstig bevaringsstatus, vil den kræve brug af
fravigelsesbestemmelserne og iværksættelse af kompenserende foranstaltninger, der kan
kompensere for tilpasningens påvirkning af Natura 2000 interesserne (se afsnit 13.6).
Afværgeforanstaltninger som f.eks. farvemærkning af rotorer eller driftsstop i særligt kritiske
perioder som alternativ til kompenserende foranstaltninger vurderes ikke praktisk muligt
indenfor de rammer og bindinger, som testcentret opererer under.
13.4.5 Overvågning
Eventuelle påvirkninger af udpegede arter og naturtyper i det tilstødende Natura 2000-
område, vil være omfattet af det statslige naturovervågningsprogram NOVANA, som fokuserer
på Natura 2000-områderne og deres udpegningsgrundlag. Der vil ikke ud over dette være
behov for supplerende overvågning.
Der vurderes således ikke at være behov for at sikre yderligere data om fugle, som kan løses
gennem overvågningsprogrammer.
13.5 Konklusion
Den sydlige del af testcentret ligger indenfor et område, der er udpeget som et internationalt
naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. N65 Nissum Fjord. Området er udpeget
både som Habitatområde (H58) og som Fuglebeskyttelsesområde (F38), hvis grænser er delvist
sammenfaldende.
Natura 2000-området er udpeget for en lang række arter og naturtyper
(udpegningsgrundlaget), som den danske stat har forpligtiget sig til at sikre eller genoprette en
gunstig bevaringsstatus for.
Da en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-interesserne ikke på forhånd kan afvises, er
der i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering i
henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og med afsæt i habitatbekendtgørelsen om
udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter.
Beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet påvirkes ikke som følge af
tilpasningen, da de berørte arealer ikke rummer beskyttede habitatnaturtyper. For at undgå en
påvirkning af habitatarten odder ved etablering af en overkørsel over Ramme Å, skal
overkørslen udformes med banketter langs vandløbet, så overkørslen ikke virker som en
barriere. Med gennemførelse af de beskrevne afværgeforanstaltninger for odder vil der ikke
Side 124
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0126.png
ske negative påvirkninger af denne art, og projektet vil dermed ikke hindre gunstig
bevaringsstatus for arten.
Den væsentligste potentielle påvirkning i forhold til Natura 2000-området vedrører en mulig
fortrængning af rastende svømmeænder, gæs og svaner fra 32,64 ha marker og 2,01 ha
strandeng omkring den sydligste mølleplacering indenfor Natura 2000-området og ved
placering af målemasterne længere mod vest i og opad Natura 2000-området. Desuden må
forventes en mindre påvirkning af egnetheden af 3,74 ha kortlagte levesteder og ynglepladser
for rørdrum og rørhøg ved Nissum Fjord fra den sydligste mølleplacering. Alle disse arter er på
udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38.
Vindmøllerne på testcenteret medfører også en kollisionsrisiko for lokalt trækkende fugle, der
passerer området på deres daglige træk mellem overnatningspladser i Nissum Fjord og
fourageringsområder inde i land eller ved bevægelser mellem forskellige fourageringsområder.
Det vurderes, at kollisioner af lokalt trækkende fugle ikke vil kunne give anledning til skade på
Natura 2000-området. Hvad angår ynglefugle, kan det ikke udelukkes, at der er en vis
påvirkning af rørhøg som følge af øget risiko for kollisioner.
Det vurderes, at tilpasningen med en vis påvirkning af egnetheden af kortlagte levesteder og
kendte ynglepladser for rørdrum og rørhøg samt en sandsynlig fortrængning af raste- og
fourageringsområder for svaner, gæs og svømmeænder på udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområde F38, ikke i overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-
planen om stabile eller stigende arealer med egnede levesteder for udpegningsarterne i Natura
2000-område N65 Nissum Fjord, og at det kan derfor ikke afvises, at projektet vil kunne skade
Natura 2000-områdets integritet.
Det vurderes derfor, at den foreslåede tilpasning kræver en fravigelse i medfør af
habitatdirektivets art. 6, stk. 4, herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan
kompensere for påvirkningen af levesteder for ynglende og rastende fugle i
fuglebeskyttelsesområdet. Dette er der redegjort for i det følgende afsnit.
Tabel 13-12: Påvirkning, Natura 2000-forhold
Påvirkning
Uden
afværge
4
3
4
Gode passageforhold sikres omkring
krydsningen af Ramme Å
Undgå særligt støjende og
forstyrrende aktiviteter omkring
sydligste mølle og mast 1. april
–
1.
august
Med
afværge
Emne
Habitatnaturtyper
Habitatarter, Odder
Særlige forhold
Ynglefugle, anlægsfasen
3
4
Trækfugle, anlægsfasen
Ynglefugle, driftsfasen
4
3
Ingen afværgeforanstaltninger, men
iværksættelse af kompenserende
foranstaltninger
Side 125
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0127.png
Trækfugle, driftsfasen
2
Ingen afværgeforanstaltninger, men
iværksættelse af kompenserende
foranstaltninger
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ikke væsentlig påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
13.6 Kompenserende foranstaltninger
I forhold til Natura 2000-konsekvensvurderingen har oplysningerne om påvirkningen fra en
øgning af højden på den sydligste prototypevindmølle, som står i Natura 2000-området, og
placering af målemasterne længere mod vest i og opad Natura 2000-området, særlig
betydning.
Der må, som redegjort, forventes en fortrængningseffekt, som vil påvirke kortlagte levesteder
for rørdrum og rørhøg samt raste- og fourageringsområder for svaner, gæs og svømmeænder
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F38 samt en vis påvirkning af rørhøg
som følge af øget risiko for kollisioner.
Denne påvirkning er ikke i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætning om stabile
eller stigende arealer med egnede levesteder for udpegningsarterne i Natura 2000-område
N65 Nissum Fjord, og at det kan derfor ikke afvises, at projektet vil kunne skade Natura 2000-
områdets integritet.
Tilpasningen af testcenteret vil således forudsætte en anvendelse af habitatdirektivets
bestemmelser i artikel 6, stk. 4, om fravigelse fra beskyttelsen af Natura 2000- områder i
forbindelse med planer eller projekter, der er bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser. Fravigelse forudsætter, at der træffes alle nødvendige
kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-området
bevares.
Den samlede arealpåvirkning omfatter 38,38 hektar.
Fordelt på naturtyper er påvirkningen af de i alt 38,38 hektar som følger:
•
•
•
Dyrket agerjord: 32,64 hektar.
Tagrørsdomineret fugtig rørsump: 3,73 hektar.
Lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation: 2,01 hektar.
Fordelt på udpegede arter af yngle- og trækfugle er arealpåvirkningen som følger:
•
•
•
Rørdrum og rørhøg (Ynglefugle): 3,73 hektar kortlagte levesteder (rørsump).
Svaner og gæs (Trækfugle): 2,01 hektar græsdomineret lysåben strandeng med lav
vegetation og 32,64 hektar agerjord, dvs. i alt 34,65 hektar levested.
Svømmeænder (Trækfugle): 2,01 hektar lysåben strandeng med lav vegetation.
For svaner og gæs findes i nærområdet udstrakte lignende arealer med agerjord, og det
vurderes muligt at kompensere 1:1 for det tabte raste- og fødesøgningsareal gennem
erstatning af de påvirkede levesteder med udpegning af ca. 35 ha. landbrugsarealer i tillæg til
Side 126
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Natura 2000-området. De gulnæbbede svaner og de pågældende arter af gæs fouragerer og
raster i vid udstrækning på landbrugsarealer, når ikke de ikke opholder sig på vandfladen i
Nissum Fjord (Miljøstyrelsen, 2020b). Der er ingen trusler mod disse arter i Natura 2000-
området (Miljøstyrelsen, 2020b), og bramgås og kortnæbbet gås er i så markant fremgang
herhjemme, at der udarbejdes forvaltningsplaner for aktivt at regulere bestandene (Madsen J.
&., 2017) .
Det vurderes derfor, at dyrkningsarealer udgør tilstrækkelig erstatning for de 2,01 ha.
græsdomineret lysåben strandeng, der ligger indenfor påvirkningszonen (1,6 x møllehøjde),
hvad angår disse arters muligheder for at fouragere og raste i Natura 2000-området.
Der er undersøgt muligheder for at etablere kompensationsnatur, der kan tilgodese de
fuglearter på og omkring strandengen, herunder ynglefuglene rørdrum og rørhøg og de
rastende svømmeænder, og kompensere for det påvirkede areal på samlet 5,74 ha.
På den baggrund vurderes der at være behov for, udover det nævnte landbrugsareal, at
etablere et naturområde med mindst samme biologiske værdi som det, der påvirkes som følge
af den sydligste mølleplacering. Dette skal have karakter af fugtig rørsump med tagrør og
lysåben græsdomineret strandeng med lav vegetation med en arealfordeling som beskrevet
ovenfor. Såfremt naturområdet etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende levesteder
for rørhøg og rørdrum og opnår den rette naturkvalitet, vurderes det, at en arealmæssig
kompensation i forholdet 1:1 kan være tilstrækkeligt til at afbøde de negative konsekvenser på
egnetheden af eksisterende levesteder som følge møller og masters tilstedeværelse.
Baggrunden for denne vurdering er, at nærheden af allerede eksisterende natur vil øge
værdien af tilstødende ny natur. Dertil kommer, at de påvirkede arealer fortsat i vist omfang vil
kunne anvendes til yngel, rast og fouragering af de pågældende arter. Et andet
kompensationsforhold kan dog være nødvendigt jf. EU-Kommissionens vejledning om omfang
og timing af kompensationsforanstaltninger i forbindelse med fravigelse fra habitatdirektivets
artikel 6 (Europa-kommissionen, 2019). Dette afgøres i relation til den konkrete
kompensationsnatur jf. afsnit 13.6.1.
Med hensyn til ynglefuglen rørhøg, vil der, udover en vis fortrængning, også være en øget
kollisionsrisiko som følge af især den sydligste mølleplacering. Arten fouragerer overvejende
lavt over jorden, men med en potentiel frihøjde på ned til 15 meter, er det sandsynligt, at fugle
af og til vil være i risiko for at kollidere med møllerne. Den øgede risiko skyldes først og
fremmest yngleområdets nærhed til testcenteret, og det vurderes derfor, at etablering af nye
levesteder i god afstand til testcenteret vil kompensere for den øgede kollisionsrisiko. Rørhøg
fouragerer i mosaiklandskaber, der i starten af ynglesæsonen næsten udelukkende består af
udyrkede arealer, mens den senere på sæsonen skifter til arealer i omdrift (Grell, 1998).
Sådanne områder findes talrige steder i Natura 2000-området. Det er derfor en rimelig
vurdering, at etablering af nye levesteder i en afstand på f.eks. 3-4 km til testcenteret kan
kompensere for den øgede risiko.
Når der etableres nye levesteder, skabes der mulighed for at rørhøg kan yngle flere steder i
Natura 2000-området, end tilfældet er i dag. Derfor vurderes det, at selv hvis enkelte fugle
kolliderer med møllerne, vil dette ikke påvirke den samlede bestands bevaringsstatus inden for
Natura 2000-området.
Hvad angår udformningen af sådanne levesteder for ynglefuglene rørdrum og rørhøg gælder
følgende retningslinjer (Fredshavn J. P., 2014):
Rørdrum yngler i vanddækkede tagrørsskove i tilknytning til større eller mindre søer og moser.
I udbredte rørskove synes territorierne at være 8-20 ha, mens der i moseområder, specielt
med en mosaikagtig udformning, kan yngle rørdrum i rørsumpområder ned til nogle få hektar,
dog oftest således at rørdrummen har flere sådanne områder at fouragere i. Selve området,
hvor reden anlægges og ungerne senere opfostres, er vanddækket rørskov. Vanddækningen
Side 127
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
skal helst være over ca. 30 cm for at udgøre et effektivt værn mod ræve, som kan prædere
mærkbart på rørdrum. Vandkvaliteten i yngleområdet skal være så tilpas god, at der er
levevilkår for fisk, krybdyr, padder og større vandinsekter, som er artens fødegrundlag.
Rørhøg placerer sin rede i høj vegetation i rørskove, små rørsumpe eller tilgroede grøfter med
tagrør i varierede mosaiklandskaber med søer, moser, enge og marker, som kan udgøre
velegnede fourageringsområder for fuglene. Det vigtigste synes at være, at reden ligger i
sikkerhed for prædation af ræve og andre rovpattedyr og fri for forstyrrelser fra mennesker.
Der findes i nærområdet egnede arealer til naturgenopretning, hvor dette kan etableres af
samme kvalitet som eksisterende strandeng/levesteder.
Den foreslåede kompensationsnatur til forbedring af yngle-, fouragerings- og
rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder samt ynglende rørdrum og rørhøg er
etablering af et ca. 12 ha nyt vådområde inden for Natura 2000-området. Dette projekt er
undersøgt som en del af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre
Testcenter (se nærmere i afsnit 13.6.1 nedenfor og fuld rapport i bilag 5). Det vurderes, at
dette vådområde kan anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning og uden at dette i sig selv eller
kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller skade Natura 2000-områdets
integritet.
Det vurderes derfor muligt gennem kompensationsforanstaltninger at sikre en opretholdelse af
Natura 2000-netværkets funktion, selvom der med tilpasningen af testcenteret sker en øgning
af højden af møllen på den sydligste standplads i Natura 2000-området, og at placering af
målemasterne sker længere mod vest i og nær Natura 2000-området.
13.6.1 Kompensationsnatur: Etablering af vådområde
13.6.1.1 Baggrund
Rapporten om kompensationsnatur (bilag 5) beskriver og vurderer omfanget og placeringen af
natur, der skal kompensere for negativt påvirkede 3,74 hektar levesteder for rørdrum og
rørhøg og 2,01 hektar fouragerings- og rasteområder for svømmeænder i forbindelse med
tilpasningen af Høvsøre Testcenter.
Vurdering af omfang og timing af kompensationsforanstaltninger sker iht. EU-Kommissionens
vejledning om omfang og timing af kompensationsforanstaltninger (Europa-kommissionen,
2019). Der er for rørskovsarealet til rørhøg og rørdrum vurderet, at det vil tage nogle år at
udvikle vanddækkede tagrørsskove, som er krav til levesteder for rørdrum og rørhøg. Derfor er
taget udgangspunkt i et kompensationsforhold på mere end 1:2, der gør, at når området er
fuldt funktionsdygtigt, er det sikret at det samlede areal af egnet levested for rørdrum og
rørhøg er større end før påvirkningen fra tilpasningen.
For svømmeænder vurderes anlagte arealer med karakter af lysåben græsdomineret strandeng
at kunne udgøre et egnet raste- og fourageringsområde efter 12-15 måneder. Her er taget
udgangspunkt i et kompensationsforhold mellem 1:1 og 1:2.
Hvad angår svaner og gæs kompenseres 1:1 for det tabte raste- og fødesøgningsareal gennem
erstatning af de påvirkede levesteder med udpegning af ca. 35 ha. landbrugsarealer i tillæg til
Natura 2000-området.
13.6.1.2 Projektet
Som kompensation for de påvirkede levesteder etableres der 3 ha ny strandeng og 8,5 ha ny
rørskov i et i alt 34,5 ha stort projektområde.
Side 128
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Projektområdet består primært af marker i omdrift og permanent græs og ligger inden for
Natura 2000-område Nissum Fjord (H58) og fuglebeskyttelsesområde (F38). Projektet
gennemføres ved at skabe en bræmme af rørskov og strandeng langs et eksisterende §3
beskyttet vandløb, der går gennem projektområdet. Desuden lukkes et antal grøfter for at øge
vandstanden på de tilstødende arealer.
Anlægsarbejdet består i at afskrabe jord i en afstand på 3 meter fra vandløbskanten for at
skabe en naturlig zone med rørskov samt strandeng med lav vegetation. Det vurderes, at der
opnås en vandstand på ca. 30 cm i rørskoven, som sikrer optimale betingelser for arterne i
ynglesæsonen. Strandengen etableres så der kan ske periodevise oversvømmelser med
saltvand og forventes at få karakter af græsdomineret lysåben strandeng med lav vegetation
pba. en varige drift af arealerne.
Projektet vurderes ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger af natur og miljø, men
vurderes derimod at have en positiv effekt på miljøet som følge af en ekstensivering af den
nuværende landbrugsdrift. Efter områdets etablering må der således ikke dyrkes, gødskes eller
sprøjtes på projektarealet. Der vil ske en kvælstofreduktion til Nissum Fjord samt en reduktion
af emission af klimagasser som følge af projektet. Yderligere vurderes projektet ikke at
medføre en merudledning af fosfor, da den fosforholdige topjord fjernes i forbindelse med de
projekterede tiltag eller udlægges på højereliggende arealer, så risiko for udledning er minimal.
Projektet vurderes ikke at medføre en væsentlig negativ påvirkning af arter og naturtyper på
udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område Nissum Fjord (H58) og fuglebeskyttelsesområde
(F38). Derimod vil projektet på sigt bidrage med en udvidelse af naturtyperne rørskov og
strandeng, som er levested for mange fuglearter herunder rørhøg, rørdrum og plettet
rørvagtel, som er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet som ynglefugle.
F38 er udpeget for 25 arter af fugle, der alle, bortset fra blåhals, er egentlige vandfugle. Også
blåhals er dog tilknyttet vådområder. Det er derfor en rimelig vurdering, at en vådgøring af de
tidligere tørre arealer generelt vil være til gavn eller evt. uden betydning for udpegningsarter.
Det kan ikke udelukkes, at svaner eller gæs af og til raster på en del af den dyrkede agerjord,
som vådgøres som følge af projektet. Den del af projektområdet, der udvikles til
græsdomineret strandeng vil fortsat kunne anvendes af disse arter, men rørsumpen, der er
målrettet rørdrum og rørhøg, udgør ikke et egnet rasteområde. Disse arter vil således også
kunne anvende dele af det nye område, og desuden findes udstrakte agerlandsområder
omkring Nissum Fjord, hvor disse arter fortsat kan raste og fouragere I (Waagner, 2014)
vurderes det på baggrund af en teoretisk beregning således, at der alene i oplandet til Nissum
Fjord er mere end 8.600 hektar uforstyrret areal, der er potentielt egnet som levested for
gulnæbbede svaner og gæs. En påvirkning i denne størrelsesorden for disse arter, der alle er i
fremgang eller har stabile bestande herhjemme og ikke er truede i natura 2000-området,
vurderes derfor ikke at udgøre en væsentlig negativ påvirkning (Fredshavn 2019),
(Miljøstyrelsen, 2020b).
Foruden at gavne forholdene for rørdrum, rørhøg og plettet rørvagtel, vil det nye vådområde
også kunne tiltrække forskellige arter af småfugle med tilknytning til rørsump, herunder
rørsanger, sivsanger og skægmejse samt potentielt også plettet rørvagtel, hvoraf sidstnævnte
er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.
Da det nye vådområde ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende kortlagte levesteder i god
kvalitet for disse arter, og da projektet er målrettet disse arter, vurderes det, at der vil opstå
levesteder i mindst samme kvalitet som dem, der påvirkes som følge af tilpasningen af
testcentret.
Med hensyn til habitatområdets udpegningsgrundlag påvirkes beskyttede naturtyper ikke.
Udpegningsarterne odder og bæver er begge nataktive og forstyrres ikke af anlægsarbejderne,
og vil desuden nyde godt af en generel vådgøring af arealerne. De øvrige arter på
Side 129
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
habitatområdets udpegningsgrundlag er knyttet til akvatiske miljøer, herunder vandløb, søer
eller marine miljøer, der ikke berøres af projekttiltagene.
På den baggrund kan væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-områdets integritet som
følge af projektet afvises.
Projektet bidrager derudover positivt til opfyldelse af kommunens retningslinjer for
lavbundsarealer og ligeledes vil projektet bidrage til en positiv naturudvikling og udvikling af
landskabet, der kommer til at fremstå med flere våde arealer, der på sigt kan bidrage til en
sammenhæng imellem naturområderne, herunder blandt andet de omkringliggende sø-, eng-
og moseområder.
Projektet vurderes ikke at medføre en påvirkning af kultur-, arkitektonisk- og arkæologisk arv,
bygge- og beskyttelseslinjer (men kræver dog dispensation fra naturbeskyttelseslovens §16),
bilag IV-arter, fredede og rødlistede arter, ynglende rastende og trækkende fugle samt
befolkning, menneskers sundhed og materielle goder.
Der er ved vurdering af projektets mulige indvirkning på de ovenstående miljøparametre ikke
identificeret nogen væsentlige negative påvirkninger. Samlet set udgør projekt en positiv
natur- og miljøpåvirkning, hvorfor vådområdeprojektet ikke giver anledning til at iværksætte
afværgeforanstaltninger eller overvågning.
Projektet vurderes at tage ca. 6 måneder at gennemføre fra opstart af detailprojektering til
projektet er færdigetableret. Tidsplan tager ikke højde for ejendomsretlige foranstaltninger i
projektområdet, og der skal således skaffes adgang til at gennemføre projektet på arealerne
ved enten arealerhvervelse eller lodsejeraccept, før projektet kan gennemføres.
13.6.2 Konklusion
Samlet set vurderes det muligt at kompensere for tilpasningen af Høvsøre Testcenter for
vindmøller med etablering af det påtænkte ca. 12 hektar vådområde samt gennem udpegning
af ca. 35 hektar landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området, som der ikke er redegjort
nærmere for i denne rapport. Tilpasningen af Høvsøre Testcenter og de nødvendige
afværgende og kompenserede foranstaltninger realiseres gennem forslag til en revision af
testcenterloven.
Forstyrrelsen og den reducerede egnethed af det eksisterende levested for rørhøg og rørdrum
og raste- og fourageringsområde for trækfugle som følge af en øget højde på 275 meter på den
sydligste mølleplacering i driftsfasen for det tilpassede testcenter medfører et behov for
overkompensation pga. de særlige omstændigheder, der gør, at resultatet af kompensationen
ikke vil være funktionsdygtig, når tilpasningen gennemføres.
Tilpasningen med en øget højde på 275 meter på den sydligste mølleplacering (driftsfasen) kan
gennemføres min. 12 måneder efter lovvedtagelse, under forudsætning af, at det påtænkte
vådområde på ca. 12 ha anlægges umiddelbart efter lovvedtagelsen (anlægsperiode på 6
mdr.), hvorfor det vurderes, at udviklingen af rørskov vil være undervejs (ift. de 2-3 år til en
fuldt udvokset tagrørsskov i vådområdet) og strandengsarealet vil være undervejs (ift. til de 12-
15 mdr. til egnet raste- og fourageringsområder), når påvirkningen fra den sydligste mølle
indtræder.
Det vil blive pålagt bygherren, som forudsætning for tilpasningen af testcenteret, at anlægge et
vådområde på ca. 12 ha, hvor 8,5 ha vil udvikle sig til egnet rørskov, der kan være levested for
rørhøg og rørdrum efter 2-3 år, og hvor 3 ha får karakter af strandeng med lav vegetation, der
kan være udgøre raste- og fourageringsområde for svømmeænder 12-15 mdr. efter anlæg.
Tilpasningen af testcenteret (anlægsfasen) kan herved igangsættes uden forsinkelse efter
lovvedtagelse, forudsat at etablering af kompensationsnatur igangsættes samtidig.
Side 130
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Kompensationen for påvirkningen på raste- og fourageringsarealer for svaner og gæs er
gennemført, når en ændring af habitatbekendtgørelsen er gennemført med udpegning af ca.
35 ha nye landbrugsarealer i tillæg til Natura 2000-området.
Side 131
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0133.png
14 Flora og fauna
I dette kapitel beskrives og vurderes projektets påvirkning af beskyttede naturtyper og arter af
dyr og planter, med et specifikt afsnit om fugle. Fokus vil være på naturtyper omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3, strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) samt fredede, sjældne
og/eller rødlistede arter. Da bilag IV-arterne odder og bæver samtidig er en del af
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. N65 Nissum Fjord, er disse to arter også
behandlet i kapitel 13 i habitatkonsekvensvurderingen.
14.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 2, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
63
skal
miljøkonsekvensrapporten
”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig
”den
biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af den biologiske mangfoldighed, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
Ӥ
3-natur:
Etableringen af nye målemaster og adgangsveje hertil kan medføre en direkte
påvirkning af § 3-beskyttede naturtyper.
Påvirkningen af § 3-natur vil blive vurderet ud fra dataindsamling fra eksisterende
databaser, feltundersøgelser og kortlægning. Heri tages højde for eventuelle § 3-
beskyttede arealer, som endnu ikke er kortlagte. Feltundersøgelserne og
kortlægningen følger Miljøministeriets vejledning om registrering af beskyttede
naturtyper. Derudover indgår en vurdering af naturtypernes tilstand og projektets
påvirkning af tilstanden. Det vurderes også, om der er behov for afværgende eller
kompenserende foranstaltninger, herunder erstatningsnatur.
Bilag IV-arter/ Rødlistede arter
Arealerne omkring vindmøllerne kan være levested for rastende og trækkende fugle,
indeholde beskyttede naturtyper og kan være levested for rødlistede og strengt
beskyttede arter af padder, krybdyr og pattedyr.
Forekomster af rødlistede, strengt beskyttede arter og fugle omfattet af
fuglebeskyttelsesdirektivet samt eventuelle påvirkninger af disse vurderes på
baggrund af en gennemgang af eksisterende data i fugleognatur.dk, miljøportalen,
naturbasen.dk, dofbasen.dk m.m. samt feltundersøgelser i de perioder, hvor dette er
relevant for de respektive arter. Derudover inddrages eksisterende viden fra tidligere
undersøgelser i forbindelse med den tidligere miljøkonsekvensvurdering fra 2017.
Fortrængning omkring møller vurderes ud fra en tommelfingerregel om, at en radius
på 1,6 x møllehøjde omkring hver mølle og 100 meter omkring hver mast påvirkes.
63
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 132
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0134.png
Både kollisionsberegninger og fortrængningsvurdering tager udgangspunkt i den
nuværende situation, dvs. at den påvirkning, der allerede har været, og som er
kompenseret for, er ”fratrukket”.
Forstyrrende aktiviteter
Forstyrrende aktiviteter i anlægs- og driftsfasen kan især påvirke dyrelivet i og
omkring testcenteret.
I miljøkonsekvensrapporten vil indgå en beskrivelse og vurdering af projektets
påvirkninger af bilag IV-arter, rødlistede arter, fugle samt af arter omfattet af
udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området fra aktiviteter i anlægs- og
driftsfasen. Forstyrrende aktiviteter kan omfatte støj, vibrationer, trafik, lys,
skyggekast og vingernes rotation. Vurderingen af påvirkninger fra forstyrrende
aktiviteter vil indgå i de enkelte kapitler om biodiversitet.”
14.2 Metode
Naturforhold i og omkring området for tilpasningen af testcentret beskrives på baggrund af
feltundersøgelser og besigtigelser af området samt indsamling af data fra eksisterende kilder.
14.2.1 Fugle
Fuglelivet i området for den foreslåede tilpasning af testcenteret er i det følgende beskrevet på
baggrund af en række besigtigelser af projektområdet i 2017 og 2022, herunder:
Tællinger af rastende svaner og gæs:
Der er gennemført en grundig gennemgang af projektområdet og dets omgivelser (Figur 13.1)
med fokus på rastende svaner og gæs, optælling af fugle, stedfæstelse af de enkelte
observationer og indtastning af data i dofbasen.dk for de enkelte DOF-base-lokaliteter (i alt 44
observationer af 23 arter og 3.507 individer). Hver tælling var på 4-5 timer og blev gennemført
under gode vejrforhold: den 25. april 2017, 26. april 2017, 27. april, 16. marts 2022, 25. marts
2022 og den 12. april 2022.
Figur 14.1. Område inden for hvilket, der er foretaget tællinger af rastende svaner og gæs.
Side 133
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0135.png
I april 2017 gennemførtes desuden en undersøgelse over tre dage (25.-27. april) med laser
range kikkert for at belyse, i hvilken højde lokalt trækkende fugle passerer projektområdet på
deres daglige træk mellem fouragerings- og overnatningspladser. Der blev ved disse under
foretaget i alt 806 højdemålinger fordelt på 20 arter . De artsspecifikke data vedrørende lokalt
trækkende fugle blev indsamlet ved hjælp af en laser range finder af mærket Vectronics Vector
IV, der gør det muligt at registrere afstand, højde og flyveretning af de enkelte fugle.
Resultaterne fra denne undersøgelse er bl.a. anvendt i kapitel 13 til at vurdere, hvor stor en
andel af flyvningerne der foregår i rotorhøjde.
Desuden inddrages data fra (DOF-basen, 2022a) samt litteratur og referencer fra andre
projekter vedrørende fugles reaktioner på vindmøller. DOF-basen (DOF-basen, 2022a) rummer
aktuelt 2.797 observationer fra fuglebeskyttelsesområdet ved Nissum Fjord fra perioden 2012-
2022, heraf henholdsvis 97 og 68 observationer fra lokaliteterne Høvsøre og Høvsøre Syd ved
projektområdet.
Figur 14.2: Afgrænsning af DOF-base-lokaliteterne Høvsøre og Høvsøre Syd omkring testcenteret. Fra
(DOF-basen, 2022b).
Vurderingen af risikoen for, at fugle kolliderer med de nye vindmøller, baserer sig på
standardmetoden (Band, 2012) med tilhørende regnearksværktøjer, der betragtes som
internationalt anerkendte værktøjer til sådanne beregninger.
Kapitlet behandler fuglelivet som en del af områdets almene flora og fauna, dvs. i princippet
alle arter i området. De arter, der er omfattet af international (Natura 2000) beskyttelse,
behandles mere detaljeret i kapitel 13.
Der er foretaget beregninger af risikoen for, om fugle kolliderer med de nye vindmøller eller
fortrænges som følge af møllernes opsætning, drift og vedligehold (Band, 2012). Det
forventede antal kollisioner er estimeret ud fra en vurdering af:
•
•
•
•
Antallet af fugle, der passerer igennem området,
Hvor stor en andel af det luftrum, fuglene anvender, der bestryges af rotorerne,
Hvor stor en andel af fuglene, der undviger rotorerne og
Sandsynligheden for, at en fugl, der flyver igennem det bestrøgne areal, rammes af en
vinge.
I forhold til påvirkninger som følge af fortrængning, baseres vurderingen på erfaringer fra
andre projekter.
Side 134
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
De anvendte metoder og forudsætningerne for beregningerne er beskrevet mere detaljeret i
kapitel 13.
14.2.2 Bilag IV-arter
Habitatbekendtgørelsen indeholder krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold
til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV og den danske
artsfredningsbekendtgørelse.
Af Habitatdirektivets Artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse
af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets Bilag IV) i hele deres
udbredelsesområde. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem
ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 1466 af 06/12/2018 om fredning
af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen).
Habitatdirektivets Bilag IV omfatter bl.a. alle arter af flagermus. For disse bilag IV-arter
indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig
forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration,
(3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 2020a) defineres yngleområder i
denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2)
redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger.
Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr
eller bestande, når de er i hvile. Områder, der alene benyttes til fødesøgning, er således ikke
omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde.
Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende
bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.
Ved den økologiske funktionalitet forstås de samlede livsvilkår, som et område tilbyder en
given art.
Forekomster af strengt beskyttede Bilag IV-arter er undersøgt i 2017 og 2022 forbindelse med
besigtigelser af beskyttede naturtyper (vandhuller m.m.). Der er desuden suppleret med
eksisterende viden fra arter.dk, Miljøportalen m.m. om disse arters forekomst i
projektområdet.
De potentielle arter, der er særligt beskyttet i medfør af Habitatdirektivets bilag IV, omfatter
ved Høvsøre flere arter af flagermus, birkemus, odder, bæver, ulv, samt padderne strandtudse,
spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Flagermus er undersøgt med stationære lyttebokse, der en uge i foråret 2022, en uge i
sommeren 2022 og en uge i sensommeren/efteråret 2022 har været placeret på seks udvalgte
steder i og omkring mølleområdet. Placeringerne af lytteboksene er udvalgt ud fra en
vurdering af, hvor der er størst sandsynlighed for at observere flagermus, dvs. nær vandløb,
fugtige områder og i områder med træer og buske. Placeringerne fremgår af kortet nedenfor
(Figur 14.3). Baseret på informationerne fra lytteboksene og resultaterne fra den tidligere
undersøgelse af flagermusforekomsten i projektområdet i forbindelse med VVM-redegørelsen
for udvidelse af testcentret fra 2017 er det vurderet, at en manuel lytning i området ikke vil
give ekstra informationer. Resultaterne fra begge undersøgelser (2017 og 2022) viser nemlig,
at flagermusaktiviteten er meget lav i hele området, og at eventuelle manuelt indsamlede
observationer derfor vil være tilfældige, meget få eller helt manglende.
Ud over undersøgelse af flagermusaktiviteten er området også gennemgået til fods for en
eftersøgning af potentielle yngle- og rasteområder såsom træer med hulheder og revner eller
bygninger, der kan blive påvirket af projektet. I denne gennemgang er der ikke observeret
Side 135
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0137.png
egnede yngle- eller rasteområder for flagermus inden for projektområdet, og en påvirkning af
yngle- og rasteområder som følge af tilpasningen af testcentret kan derfor på forhånd afvises.
Padder er eftersøgt ved lytning i starten af maj og ved eftersøgning af æg/haletudser i forår
(medio maj) og sommer (Primo juli). Alle vandhuller i selve projektområdet er undersøgt med
ketsjer jf. retningslinjerne i den tekniske anvisning for overvågning af padder, med særlig
henblik på forekomster af spidssnudet frø og stor vandsalamander. Strandtudse er undersøgt
ved lytning i starten af maj. I forbindelse med den øvrige naturgennemgang er potentielle
rasteområder for padder også blevet undersøgt for forekomst af padder.
Birkemus er ikke eftersøgt, men alle potentielle habitater der kan blive påvirket, er besigtiget
og vurderet i forhold til potentielle levesteder. Levesteder for arten karakteriseres af tæt og høj
græs- og urtevegetation, evt. med spredte buske samt en vis grad af fugtighed. Nærliggende,
underjordiske overvintringssteder har ligeledes stor betydning, og disse kan findes i diger,
skrænter eller andre udyrkede og uforstyrrede arealer (Miljøministeriet, 2012).
Ulv er ikke eftersøgt specifikt. Vurderingen af forekomsten bygger på en vurdering af
habitaternes egnethed samt eksisterende oplysninger omkring fund og observationer.
Odder og bæver er ikke eftersøgt specifikt, men den strækning af Ramme Å, der ligger fra
Høvsørevej til Testcenteret, er gennemgået med henblik på at identificere eventuelle odder og
bæverbo.
Figur 14.3: Placeringer af lyttebokse i og omkring testcentret.
14.2.3 Øvrige arter
Muligheden for forekomster af øvrige arter, herunder rødlistede og fredede arter, og
eventuelle påvirkninger af disse er vurderet på baggrund af besigtigelse af de berørte arealer i
2017 og 2022 og ud fra en gennemgang af eksisterende data i arter.dk, miljøportalen,
dofbasen.dk m.m. fra de sidste 10 år.
Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet
vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en
art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang. Arterne
kategoriseres som CR (kritisk truet), EN (moderat truet), VU (sårbar) eller NT (næsten truet).
Side 136
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
14.2.4 Beskyttede naturtyper
Naturtyper og vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er kortlagt og beskrevet ud fra
besigtigelser i foråret og sommeren 2022, luftfotos og data fra Danmarks Miljøportal og
Naturdata.dk.
Vurderingen af projektets påvirkninger af § 3-naturtyper tager udgangspunkt i, om projektet
ændrer naturtypernes tilstand samt varigheden og reversibiliteten af denne tilstandsændring.
Ændringer i tilstanden kan f.eks. omfatte terrænændringer, ændringer i fugtighed, lys- eller
næringsforhold eller direkte arealbeslaglæggelse og fjernelse af naturtypen. Vurderingen vil
om muligt inddrage naturtypernes aktuelle naturtilstand samt behovet for at iværksætte
afværgende eller kompenserende foranstaltninger.
14.2.5 Manglende viden
Det vurderes, at informationerne vedrørende flora og fauna udgør et tilstrækkeligt oplyst
grundlag for miljøvurderingen. Der er derfor ikke behov for supplerende undersøgelser eller
lignende for at indsamle manglende oplysninger og viden.
14.3 Miljøstatus
14.3.1 Eksisterende forhold
14.3.1.1 Fugle
Den helt overvejende del af projektområdet ved Høvsøre udgøres af intensivt dyrket agerland
gennemskåret af grøfter og med kun enkelte spredte småbiotoper som levende hegn,
vildtremiser og enkelte mindre arealer med moser og enge (se afsnit om beskyttede
naturtyper). Større sammenhængende naturarealer findes langs Ramme Å og ved Nissum Fjord
i området for den sydligste mølleplacering.
Mod syd er den sydligste mølle og målemast lokaliseret inden for det internationale
naturbeskyttelsesområde Natura 2000-område nr. 65, der foruden at omfatte habitatområde
nr. 58 også omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 38 Nissum Fjord, der sammen med det
omkringliggende landskab rummer nogle af Vestjyllands vigtigste fuglelokaliteter.
14.3.1.1.1 Ynglefugle
Omkring og i selve projektområdet er der kun ganske få arter af ynglefugle. Bomlærke og
sanglærke er karakterfugle, og ca. 2-4 par viber vurderes at yngle i nærheden af testcenteret.
Langs Ramme Å mod nord ligger enkelte mere eller mindre tilgroede lavbundsarealer, der
rummer lidt flere ynglefugle. I områder med krat og buske yngler sivsanger, rørsanger,
løvsanger og gransanger og grønirisk.
Musvåge og tårnfalk yngler i nærområdet og flyver regelmæssigt over eller fouragerer i
projektområdet.
I rørskoven i Natura 2000-området mod syd yngler rørdrum og 1-2 par rørhøge, og fuglene ses
regelmæssigt fouragere inden for selve mølleområdet, særligt i området syd for Høvsørevej
ved den sydligste mølleplacering. Også knopsvane, rørdrum og vandrikse yngler i rørskoven
mod syd. På strandengen ved Nissum Fjord yngler strandskade, vibe, engpiber og rødben.
Desuden kan nævnes syngende blåhals i foråret 2022.
En oversigt over de arter, der i perioden 2012-2022 har udvist yngleadfærd på de to DOF-base
lokaliteter Høvsøre og Høvsøre Syd, er vist nedenfor. Artssammensætningen, der bl.a. omfatter
flere arter af vandfugle, viser, at en del af iagttagelserne er gjort i eller nær Natura 2000-
Side 137
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0139.png
området, idet resten af projektområdet ikke eller kun i yderst begrænset omfang rummer
levesteder for vandfugle.
Især arter som f.eks. vadefugle, der er tilknyttet åbne naturtyper som strandeng og dyrket
agerjord er i risiko for at blive påvirket af projektet, mens arter som vandrikse, rørdrum og
småfugle med tilknytning til tætte bevoksninger vil være
mere ”robuste”.
Tabel 14-1: Antallet af fugle, der har udvist yngleadfærd (territoriehævdende, syngende m.m.) i perioden
2012-2022 på lokaliteterne
”Høvsøre” og ”Høvsøre Syd”. Tallene er maks.-tal,
dvs. det højeste antal fugle
set på en af lokaliteterne i perioden (DOF-basen, 2022a).
I tabellen er desuden angivet med ’X’, om de
enkelte arter er på udpegningsgrundlaget som ynglefugle i det nærliggende fuglebeskyttelsesområde F38.
Art
Knopsvane
Vandrikse
Rørdrum
Strandskade
Vibe
Rødben
Rørhøg
Sanglærke
Græshoppesanger
Sivsanger
Rørsanger
Løvsanger
Gransanger
Blåhals
Skovpiber
Engpiber
Grønirisk
Bomlærke
Maks-tal
4
2
1
1
30
4
2
50
2
5
3
2
3
1
1
2
1
20
År
2013
2021
2021
2020
2012
2012
2012
2022
2012
2012
2012
2012
2016
2021
2012
2013
2013
2022
X
X
På udpegningsgrundlaget
14.3.1.1.2 Rastende og trækkende fugle
Området ved Høvsøre består primært af dyrkede marker, som udgør egnede rasteområder for
flokke af gæs, herunder især grågås, kortnæbbet gås og bramgås. Fjorden og
fuglebeskyttelsesområdet mod syd er blandt Vestjyllands vigtigste rasteområder for svaner,
gæs og vadefugle, hvoraf mange forekommer i internationalt betydende antal.
Også området ved Høvsøre er af betydning for rastende gæs og svaner, og kortnæbbet gås kan
forekomme i internationalt betydende antal (Erhvervsstyrelsen, 2017). I 2017 kunne
testcenterets opsynsmand bekræfte, at gæs ofte fouragerer under møllerne, og at de dermed i
et vist omfang synes at have vænnet sig til møllernes tilstedeværelse. Hvilke arter og hvor
mange fugle, der anvender markerne til rast og fouragering, afhænger givetvis af det enkelte
års afgrødevalg, vejrforhold, jagttryk m.m.
I Tabel 14-2 er der foretaget en sammenstilling af antallet af rastende fugle på de to DOF-base
lokaliteter Høvsøre og Høvsøre Syd 2012-2022. De to lokaliteter udgøres af arealerne
henholdsvis nord og syd for Høvsørevej, dvs. at sidstnævnte er indenfor Natura 2000-området.
I praksis vil det dog ikke i alle tilfælde være muligt at stedfæste fuglene præcist, og forskellige
optællere har ikke nødvendigvis den samme opfattelse af, hvor den ene lokalitet slutter, og
den anden begynder. Det vurderes dog, at tallene er tilstrækkeligt præcise til at finde
anvendelse i miljøkonsekvensvurderingen. Tallene inkluderer tre gåse- og svanetællinger
gennemført i marts-april 2022 i forbindelse med miljøvurderingen af tilpasningen.
Side 138
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0140.png
For kortnæbbet gås er der tale om en internationalt betydende forekomst, idet tallet
overstiger det såkaldte 1 pct.-kriterium, dvs. 1 pct. af den biogeografiske bestand (også kaldet
flyway–bestanden) af en art, der regelmæssigt raster i Danmark.
I tabellen er der kun medtaget svaner, gæs, måger rovfugle samt vadefugle, der er registreret i
antal på mere end 10 individer, og som formodes at kunne opholde sig i eller nær området for
testcenteret. På baggrund af tidligere vindmølleprojekter vurderes det, at det primært er i
forhold til disse artsgrupper, at der potentielt kan forekomme konflikter (Rydell J., 2017).
Også her rummer oversigten arter af vandfugle, der må formodes at være registreret i
vådområderne syd for testcenteret.
Tabel 14-2: Trækkende og/eller rastende fugle på de to DOF-base
lokaliteter ”Høvsøre” og ”Høvsøre Syd”
2012-2022. Tallene er maks.-tal, dvs. det højeste antal fugle set et år i perioden (DOF-basen, 2022a). I
tabellen er desuden angivet med
’X’,
om de enkelte arter er på udpegningsgrundlaget som trækfugle i det
nærliggende fuglebeskyttelsesområde F38.
Art
Knopsvane
Pibesvane
Sangsvane
Knortegås
Bramgås
Rødhalset gås
Kortnæbbet gås
Grågås
Sædgås
Blisgås
Gravand
Gråand
Krikand
Hjejle
Pomeransfugl
Stor præstekrave
Vibe
Småspove
Storspove
Brushane
Almindelig ryle
Dobbeltbekkasin
Tinksmed
Hættemåge
Stormmåge
Sølvmåge
Blå kærhøg
Spurvehøg
Havørn
Rød glente
Fjeldvåge
Musvåge
Maks-tal
12
32
650
42
9.300
1
7.000
504
2
120
125
15
23
5.000
18
26
420
31
210
141
200
13
12
200
2.000
550
3
2
1
1
2
4
År
2022
2016
2015
2021
2012
2013
2012
2022
2017
2021
2016
2015
2022
2017
2015
2014
2017
2019
2021
2012
2019
2021
2019
2015
2016
2020
2012
2019
2020
2014
2012
2020
På udpegningsgrundlaget
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 139
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0141.png
Tårnfalk
Dværgfalk
Lærkefalk
Vandrefalk
9
1
1
1
2012
2019
2020
2015
Foruden de anførte arter raster småfugle som stær, hvid vipstjert, stenpikker, bjergirisk,
laplandsværling, snespurv, bomlærke m.fl. på markerne og i de levende hegn m.m. under
forårs- og efterårstrækket eller i vinterperioden.
Lokale trækbevægelser
I forbindelse med undersøgelserne i foråret 2017 blev der foretaget registreringer af
flyvehøjde og -retning gennem projektområdet på i alt 20 fuglearter. En samlet oversigt over
arter og flyvehøjder m.m. er vist i Tabel 14-3. Eksempler på udvalgte arters bevægelser i
området ved Høvsøre kan findes i Miljøkonsekvensrapporten fra 2017 (Erhvervsstyrelsen,
2017).
Flest arter og individer blev målt nær Nissum Fjord i Natura 2000-området mod syd, hvor
flokke af bramgæs hyppigt passerede området. Hyppigste arter i selve mølleområdet var
sølvmåge og svartbag, der fouragerede i hele området, ofte tæt på møllerne, idet fuglene
fulgte efter traktorer i forbindelse med jordbehandling o. lign.
På basis af de målte flyvehøjder og -retninger må det formodes, at de fleste af de registrerede
arter kan passere området i højder, der indebærer en potentiel risiko for, at de kolliderer med
vindmøllerne, dvs. i flyvehøjder mellem 15 og 275 meter. Den konkrete risiko vil dog variere fra
art til art og afhænger desuden af endeligt valg af mølletype.
Tabel 14-3:
Tabel 7.c: Oversigt over målte flyvehøjder for hver af de registrerede arter i projektområdet
ved Høvsøre i foråret 2017
(Erhvervsstyrelsen, 2017).
Art
Gns.
flyvehøjde
(m)
63
52
9
28
17
56
17
73
19
1
194
57
66
14
20
29
53
48
Min.
flyvehøjde
(m)
39
18
4
28
4
13
3
20
9
1
61
6
4
14
20
11
31
48
Maks.
flyvehøjde
(m)
94
77
18
28
57
100
53
141
23
1
277
252
143
14
20
47
131
48
Standard-
afvigelse
(m)
19,0
24,9
5,2
-
14,3
61,6
20,0
40,7
6,6
-
152,7
51,8
61,9
-
-
25,9
37,0
-
Antal
Obs. med
højde
6
8
5
1
13
2
6
6
3
1
2
37
4
1
1
2
7
1
Side 140
Skarv
Fiskehejre
Knopsvane
Grågås
Bramgås
Gråand
Rørhøg
Musvåge
Tårnfalk
Dværgfalk
Vandrefalk
Sølvmåge
Svartbag
Brushane
Storspove
Vibe
Hjejle
Ringdue
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0142.png
Gråkrage
8
4
15
4,3
5
14.3.1.2 Bilag IV-arter
14.3.1.2.1 Flagermus
Lytteboksene har indsamlet data i syv nætter, og i Tabel 14-4 er angivet det gennemsnitlige
antal observationer per nat (dvs. gennemsnitlig antal 5-sekunders intervaller med flagermus
per nat). Bemærk at tallene er korrigeret, således at der er taget højde for detektorernes
pauser uden optagelser. Registreringerne skal sammenholdes med det samlede antal 5-
sekunders intervaller per nat (�½ time før solnedgang og �½ time efter solopgang). I starten af
maj og i starten af september er der således i alt 7.200 5-sekundersintervaller per nat og i juli
5.760 5-sekundersintervaller per nat.
Tabel 14-4: Registreringer af flagermus på lyttebokse i forår, sommer og efterår. Tallene angiver
gennemsnitlige antal observationer pr. nat.
3-10 MAJ 2022
1 - Store pumpestation
2 - Vejbro over Ramme Å
3 - Sydlige dige
4 - Lille pumpestation
5 - Vandhul centralt i mølleområdet
6 - Ramme Å nord for testcenteret
0,9
2,1
0,4
SYD
0,4
0,4
BRUN
SKIMMEL
DAM
VAND
1,3
1,7
TROLD
0,4
PIPISTEL
0,4
DVÆRG
7.-14. JULI 2022
1 - Store pumpestation
2 - Vejbro over Ramme Å
3 - Sydlige dige
4 - Lille Pumpestation
5 - Vandhul centralt i mølleområdet
6 - Ramme Å nord for testcenteret
SYD
2,6
BRUN
SKIMMEL
DAM
VAND
0,4
TROLD
PIPISTEL
DVÆRG
0,4
1,7
1,7
0,4
2,6
0,9
30. AUGUST
–
5. SEPTEMBER 2022
1 - Store pumpestation
2 - Vejbro over Ramme Å
3 - Sydlige dige
4 - Lille Pumpestation
5 - Vandhul centralt i mølleområdet
6 - Ramme Å nord for testcenteret
SYD
1,3
1,3
0,9
BRUN
29,1
6,0
1,3
1,7
SKIMMEL
3,4
DAM
2,1
0,4
VAND
6,4
1,3
0,4
TROLD
21,9
26,6
4,7
6,9
5,1
PIPISTEL
DVÆRG
0,9
0,4
0,4
0,9
0,4
0,4
0,4
1,3
0,4
0,4
0,4
6,0
0,4
Der er generelt registreret meget få flagermus i området både i foråret og i flagermusenes
yngelperiode (sommeren). Kun to arter forekommer regelmæssigt både forår og sommer.
Sydflagermus
er den hyppigste art i området. Men forekomsten tyder på, at der er langt til de
nærmeste yngle- og rasteområder, og at området kun bruges yderst begrænset til
fødesøgning.
Vandflagermus
er registreret enkelte gange langs Ramme Å og ved den lille
Side 141
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
pumpestation sydøst for testcentret. Da arten er knyttet til vand, er dette mønster forventeligt.
Antallet af registreringer er dog så lavt, at der næppe er yngle- og rasteområder i nærheden af
testcenteret. Øvrige arter er kun registreret én enkelt gang inden for de i alt 14 nætters
overvågning. Forekomsten af damflagermus er ikke overraskende, da arten typisk søger føde
langs mange kilometer åer og søer på en nat og derfor kommer langt omkring under
fødesøgningen. Ramme Å er dog næppe et kerneområde for arten, og yngle- og
rasteområderne må antages at ligge meget langt fra testcenteret. Forårets observationer af
troldflagermus
og
pipistrelflagermus
kan sandsynligvis henføres til trækkende individer. Der er
dog ikke noget, der tyder på væsentlige mængder af trækkende flagermus i forårsperioden.
Resultaterne stemmer fint overens med resultaterne fra langtidsovervågningen i 2017
(Erhvervsstyrelsen, 2017).
I efteråret er registreret lidt flere flagermus. Især brunflagermus og troldflagermus
forekommer relativt hyppigt, særligt vest for testcenteret. Begge arter er kendt som
trækkende arter, der trækker fra Skandinavien til overvintringsområder i Holland, Belgien og
Frankrig. Det er sandsynligt, at disse dyr kun forekommer i en kort periode under trækket.
Skimmelflagermus og dværgflagermus er kun registreret i efterårsperioden, og det må antages,
at deres forekomst også kan relateres til træk. Den relative store aktivitet af trækkende
flagermus i området afviger fra resultaterne fra en langtidsovervågning i 2017, hvor der kun
blev registreret meget få flagermus i efteråret. Forklaring på den relativt store aktivitet i
starten af september 2022 er sandsynligvis et sammenfald imellem trækperioden og en lang
periode med østlige vinde, der sandsynligvis har presset de trækkende flagermus mod vest.
En eftersøgning af yngle- og rastesteder i sommeren 2022 viste, at der ikke er bygninger eller
træer i det område, der potentielt påvirkes af projektet, som vurderes at have værdi for
flagermus.
14.3.1.2.2 Padder
Eneste Bilag IV beskyttede padde, der med sikkerhed findes i området omkring testcenteret, er
strandtudse. Spidssnudet frø
og
stor vandsalamander
er ikke observeret i området.
Gennemgangen af de fem vandhuller, der ligger direkte i forbindelse med møllerækken, viste
ikke tegn på ynglende padder. Inden for de områder, der potentielt påvirkes af projektet,
vurderes områder med mulighed for rastende padder at være meget begrænset, da
størstedelen af området består af dyrkede marker og tørre områder.
Strandtudse
er ligesom i 2017 (Erhvervsstyrelsen, 2017) kun hørt uden for testcenterområdet,
på strandengene mod Nissum Fjord. Data fra arter.dk viser tilsvarende forekomst syd for diget,
hvor Miljøstyrelsen har angivet strandtudse på strandengen 4. juli 2019, og en angivelse fra
DOF-basen kan henføres til et lille vandhul på strandengen ved pumpestationen vest for
projektområdet. Der er ingen tegn på, at strandtudserne forekommer i de små vandhuller
imellem vindmøllerne eller i grøfterne i området. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte
individer kan vandre igennem området, der dog ikke kan defineres som et yngle- og
rasteområde for strandtudse.
14.3.1.2.3 Birkemus
I forbindelse med miljøvurderingen af testcenterudvidelsen i 2017 (Erhvervsstyrelsen, 2017)
blev der lavet en gennemgang af potentielle levesteder for birkemus i området omkring
testcenteret. Vurderingen var dengang, at de potentielle habitater for birkemus alle ligger nord
for Ramme Å. De aktiviteter, der med tilpasningen af testcenteret ligger nord for Ramme Å,
påvirker ikke områder, der vurderes at have værdi for birkemus. Området for selve
testcenteret indeholder ikke områder, der vurderes at have den nødvendige kvalitet og
størrelse til birkemus. Det vurderes ikke, at den nye tilpasning af testcenteret vil påvirke nogle
af de potentielle levesteder for birkemus.
Side 142
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
14.3.1.2.4 Ulv
Ulv er under spredning, og lejlighedsvise forekomster i området kan ikke udelukkes. Nærmeste
kendte yngleområde ligger omkring Ulfborg sydøst for Nissum Fjord og derfor vil en evt.
forekomst ved testcenteret sandsynligvis kun bestå af strejfende individer. Området har ikke
en kvalitet og uforstyrrethed, der gør, at det kan udvikle sige til et yngle- og rasteområde for
ulv.
14.3.1.2.5 Odder
Odder har en forekomst langs hele fjorden samt i de to vandløb Flynder Å og Damhus Å. Arten
er også registreret i den del af Ramme Å, der ligger inden for Natura 2000-området. Det er
derfor sandsynligt, at oddere i det mindste lejlighedsvis forekommer nær området for den
foreslåede tilpasning af testcenteret. Undersøgelser af åens brinker har dog ikke vist tegn på
odderbo, og åens kanalagtige struktur på strækningen mellem testcenteret og Høvsørevej gør,
at sandsynligheden for odderbo i dette område er lille.
14.3.1.2.6 Bæver
Bæver lever altid i tilknytning til ferskvand og foretrækker vandløbssystemer med
sumpområder og søer. Arten er nu udbredt i hele Flynder Å -systemet og andre vandløb i
afstrømningsområdet til Nissum Fjord, herunder Ramme Å, Fåremølle Å, Nees Sund, Grønkær
Bæk og Damhus Å, Nørresø og Husby Sø (Elmeros, 2017). Bæver er ikke observeret i den nedre
del af Ramme Å, men forekomst kan ikke udelukkes, især fordi arten er under spredning.
Gennemgangen af strækningen mellem testcenteret og Høvsørevej fandt heller ingen
bæverbo. Fødemuligheder i form af vedplanter og mulighederne for bæverbo er meget ringe,
og det er ikke sandsynligt, at området vil udvikle sig til et yngle- og rasteområde for bæver.
14.3.1.3 Øvrige arter
I dette afsnit beskrives fredede eller rødlistede arter af padder og pattedyr mv. Strengt
beskyttede arter (bilag IV-arter), der samtidig er fredet og/eller rødlistet, er beskrevet i
afsnittet ovenfor og vil ikke blive yderligere beskrevet i dette afsnit. Det samme gælder for
arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N65 Nissum Fjord, som behandles i
kapitel 13.
14.3.1.3.1 Padder
Nord for Ramme Å og umiddelbart nordvest for den nordligste målemast findes et
moseområde, hvor der i 2017 er registeret
skrubtudse
og
butsnudet frø
(Erhvervsstyrelsen,
2017). Ved besigtigelsen i 2022 er desuden registeret skrubtudse ved Ramme Å (Figur 14.4).
Begge arter er fredede og er almindeligt forekommende i Danmark. Det er sandsynligt, at
arterne findes inden for projektområdet og fouragerer og raster i området omkring Ramme Å.
Der er ikke registeret padder i de tidligere mergelgrave inden for projektområdet, og de
vurderes heller ikke at være specielt egnede som yngleområder for butsnudet frø, skrubtudse
eller andre padder.
Side 143
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0145.png
Figur 14.4: Skrubtudse fanget nær Ramme Å.
14.3.1.3.2 Pattedyr
Almindelige pattedyr som rådyr og hare ses hyppigt, især i området omkring Ramme Å.
Desuden forekommer mosegris og andre smågravere. Øvrige pattedyr, som er registreret i
området, omfatter ilder, lækat, brud, ræv og grævling. Øst for Bøvlingbjerg er desuden
observeret krondyr. Af disse arter er ilder, lækat og brud registreret på den danske rødliste
(2019) som næsten truet (NT) grundet en generel tilbagegang i bestandsudviklingen over hele
landet.
14.3.1.3.3 Krybdyr, slanger og insekter
Der er ikke observeret krybdyr eller slanger under gennemgangen af projektområdet.
Forekomst af snog kan ikke udelukkes, men de berørte områder vurderes generelt ikke at
rumme egnede levesteder for krybdyr og slanger, og de vil derfor ikke blive vurderet
yderligere.
Inden for projektområdet findes almindelige arter af guldsmede, herunder håret
mosaikguldsmed, flagermus-vandnymfe, rød vandnymfe og blå libel. Desuden findes arter af
sommerfugle, herunder admiral samt stor og lille kålsommerfugl.
14.3.1.4 Beskyttede naturtyper
I og omkring området for den foreslåede tilpasning af testcenteret findes enkelte naturarealer,
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (Figur 14.5).
Side 144
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0146.png
Figur 14.5: § 3-beskyttet natur i og omkring projektområdet.
Områderne med § 3-beskyttet natur kan overordnet opdeles i tre grupper, der behandles i det
følgende:
•
•
•
•
Gamle mergelgrave og moser omkring de eksisterende møller.
Eng, overdrev og moseområder langs nordsiden af Ramme Å.
Eng og strandeng langs Nissum Fjord (Natura 2000).
Beskyttede vandløb.
14.3.1.4.1 Gamle mergelgrave og moser omkring de eksisterende møller
I området umiddelbart omkring og imellem de nuværende møller ligger en række små tidligere
mergelgrave og moser (Figur 14.6). De fleste af mergelgravene er helt eller delvist tilgroede
med især tagrør, men enkelte har stadig frit vandspejl og rimeligt klart vand. Vandplanter i
mergelgravene inkluderer svømmende vandaks og frøbid. Områderne omkring de små
mergelgrave og i moserne er generelt præget af den intensive landbrugsdrift på de
omkringliggende arealer. Dette udtrykkes i en massiv forekomst af næringskrævende urter,
herunder stor nælde, agertidsel, tagrør mv.
Figur 14.6: Mergelgrav centralt i mølleområdet. Maj 2022.
Side 145
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0147.png
Der er ikke fundet padder i forbindelse med gennemgangen af mergelgravene, og botanisk set
må områderne betegnes som mindre interessante. I de områder, hvor der er lidt pilekrat,
yngler bomlærke, og der er desuden observeret sivsanger ved et par af mergelgravene.
Samlet set er naturværdierne, der knytter sig til de små mergelgrave og moser, begrænsede.
14.3.1.4.2 Eng, Overdrev og moseområder langs nordsiden af Ramme Å
De største naturværdier uden for Natura 2000-området findes på en række enge nord for
Ramme Å.
I den vestlige del af området foretages afgræsning med kreaturer, mens de fleste af de øvrige
engarealer anvendes til høslæt. Moseområderne ligger generelt hen uden pleje, og flere steder
er der begyndende tilgroning med pilekrat og alm. hyld.
Engområderne er flere steder præget af veludviklet kærvegetation med engkabbeleje,
kragefod, trævlekrone, smalbladet kæruld og en række forskellige stararter. Hydrologisk er
områderne præget af en række nord-syd gående grøfter, der leder vandet fra de
bagvedliggende marker igennem engene til åen og samtidigt også dræner dele af engene. Ud
over de nord-sydgående grøfter ses enkelte steder også gravede grøfter langs kanten af
ådalen. Men de steder, hvor der ikke er grøfter langs ådalskanten, ses en relativ naturlig
kærdannelse ved foden af den lave skråning der danner grænsen til moræne/bakkeø området.
Enkelte steder ses også en vegetation, der indikerer en vis form for trykvandspåvirkning. I flere
af moseområderne indgår gamle tørvegrave.
14.3.1.4.3 Eng og strandeng ved Nissum Fjord
På strandengen ved Nissum Fjord syd for projektområdet vokser der arter som strandkogleaks
og smalbladet kæruld (Figur 14.7). Rørskovene langs fjorden er levested for bl.a. rørdrum,
vandrikse og rørhøg, og strandengen er et vigtigt levested for ynglende og rastende vadefugle
og gæs.
Figur 14.7: Strandenge langs Nissum Fjord syd for Testcenteret. April 2022.
14.3.1.4.4 Beskyttede vandløb
Testcentret krydses flere steder af § 3-beskyttede vandløb, herunder af Ramme Å. De fleste af
de beskyttede vandløb er afrettede og har karakter af grøfter med ringe naturværdi.
Vandløbene er nærmere beskrevet og vurderet i kapitel 17 om overfladevand.
Side 146
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0148.png
14.3.1.5 Fredede områder
Den sydlige del af projektområdet grænser op til det fredede område Bøvling Klit og Fjord, der
omfatter i alt 350 ha strandeng og rørskov, der blev fredet i 1984 (DN, 2022).
Fredningens formål er at sikre dyr og planters livsvilkår ved at forhindre opdyrkning af
strandenge og rørskove, ved at sætte begrænsninger for færdslen i områderne, både på
fjorden og på landjorden og ved at sikre en fortsat afgrænsning af strandengene. Fredningen
har særlig fokus på at sikre, at områdets funktion som et yngle- og rasteområde for vandfugle
opretholdes. Fredningen tilsigter desuden at bevare de landskabelige værdier, der er knyttet til
området.
Projektets påvirkning af de landskabelige værdier behandles i kapitel 20 om landskab, mens
påvirkninger af flora og fauna behandles i nærværende kapitel og i kapitlet om Natura 2000-
forhold. Fredningen adresseres derfor ikke specifikt i den følgende gennemgang.
14.3.1.6 Naturområder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og økologiske
forbindelser i Kommuneplanen
Den sydligste målemast, adgangsvej hertil og den sydligste standplads ligger inden for et
område, der i Kommuneplanen 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2022) er udpeget som et
område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser.
De to nordligste målemaster med adgangsveje samt den nordligste standplads ligger helt eller
delvist inden for et område, der i Kommuneplanen 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2022) er
udpeget som økologisk forbindelse mellem naturområder (Figur 14.8).
Figur 14.8: Naturområder med særlige og potentielle naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske
forbindelser i Kommuneplanen 2021-2033.
14.3.2 Referencescenarie
Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret med uændrede fysiske rammer.
Dette vil medføre, at testcenteret ikke vil være i stand til at imødekomme den forventede
efterspørgsel på testfaciliteter for større prototypevindmøller, med en deraf følgende dalende
efterspørgsel på testcenterets faciliteter, og at der derfor kan forventes at blive opstillet og
afprøvet færre prototypevindmøller på testcenteret i fremtiden. Som følge af en forventet
Side 147
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
dalende aktivitet på testcenteret vil påvirkningen af omgivelsernes flora og fauna således være
uændrede eller mindskede.
I forhold til fuglene indebærer referencescenariet, at kollisionsrisiko, forstyrrelse, fortrængning
og anden påvirkning af områdets ynglende og rastende fugle vil være som i dag.
14.4 Miljøvurdering
14.4.1 Anlægsfasen
Anlægsfasen består af en periode på 12-15 måneder, hvor standpladserne etableres og
udvides, og hvor målemasterne flyttes.
14.4.1.1 Fugle
I forhold til områdets ynglende og rastende fugle vil de vigtigste mulige påvirkninger i
anlægsfasen som følge af tilpasningen først og fremmest udgøres af forstyrrelser i yngle- og
rasteperioden.
Det område, hvori tilpasningen foregår, rummer generelt ret få ynglende fugle, og fuglene må
formodes i vid udstrækning at være tilvænnet de eksisterende møller samt jagt i nærområdet,
trafik på vejene samt jævnlige forstyrrelser som følge af markarbejder m.m.
Især nord for Høvsørevej er det sandsynligt, at enkelte ynglende agerlands-fugle som vibe og
sanglærke vil blive forstyrret af anlægsarbejderne, men da der i forvejen er regelmæssige
forstyrrelser i dette område, er den faktiske betydning af dette meget begrænset.
Området for den sydligste mølleplacering ligger tæt på ynglepladser for forskellige arter af
engfugle samt rørdrum og rørhøg. Afhængigt af arbejdets karakter og tidspunktet for dets
udførelse, vil arbejdet kunne forstyrre lokalt ynglende fugle i området ved strandengen og
rørskoven ved Nissum Fjord.
Anlægsfasen vil også medføre forstyrrelser, der i en vis grad kan fortrænge rastende fugle fra
området, hvis den falder sammen med fuglenes rasteperiode.
Under normale omstændigheder vil der dog ikke blive arbejdet med maskiner i hele området
på en gang. Det vurderes desuden, at de lokale rastebestande af gæs og svaner vil reagere
fleksibelt på aktiviteterne, og at de uden øget tab af energi kan finde alternative raste- og
fourageringsarealer i nærområdet.
Samlet set vurderes påvirkningen af fugle i anlægsfasen som følge af tilpasningen at være
størst i området syd for Høvsørevej, hvor mindre påvirkninger af lokalt ynglende fugle i
rørsumpen og på strandengen omkring den sydligste mølle og målemast ikke kan udelukkes.
Samlet set vurderes det, at anlægsfasen kan medføre en mindre negativ påvirkning af
ynglefuglene rørdrum og rørhøg samt lokale ynglefugle som vibe og rødben på strandengen.
Som afværgeforanstaltning anbefales det derfor, at der ikke gennemføres støjende og
forstyrrende anlægsarbejder omkring den sydligste mølleplacering i perioden 1. april
–
1.
august.
I forhold til trækkende fugle, der forår og efterår passerer gennem området på deres træk til
og fra ynglepladser og vinterkvarter, vil forstyrrelser som følge af tilpasningen være uden
betydning.
Side 148
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
14.4.1.2 Bilag IV-arter
14.4.1.2.1 Flagermus
Forekomsten af flagermus er yderst begrænset både forår og sommer. Kun to arter
forekommer regelmæssigt, sydflagermus og vandflagermus. Begge arter er vidt udbredte og
almindelige. I efteråret forekommer periodevist lidt flere flagermus, og især de trækkende
arter brunflagermus og troldflagermus kan optræde i lidt større antal. Det vurderes, at risikoen
for påvirkning af flagermus i anlægsfasen er meget lille og uden betydning for
ynglebestandene. Trækkende arter af flagermus vurderes mindre sårbare over for forstyrrelser
og bruger sandsynligvis kun området kortvarigt under særlige vejrforhold.
Der fældes ikke træer og nedrives ikke bygninger og derfor vurderes det ikke, at projektet kan
påvirke yngle- eller rastesteder for flagermus. I anlægsfasen foretages heller ingen aktiviteter,
som kan forventes at medføre forsætlig drab på flagermus. Det vurderes derfor, at
anlægsfasen ikke vil påvirke bestanden eller den økologiske funktionalitet for flagermus
negativt.
14.4.1.2.2 Padder
Strandtudse er den eneste bilag IV beskyttede padde, der regelmæssigt forekommer i området
omkring testcenteret. Yngle- og rasteområder for strandtudse findes dog kun på strandengene
langs fjorden og ikke i selve projektområde. Især unge hanner af strandtudse kan vandre op til
flere kilometer for at finde nye yngleområder og det kan derfor ikke udelukkes, at arten kan
passere testcentrets område. Strandtudse er nataktive, mens de graver sig ned om dagen.
Arten går i vinterhi fra midt oktober til først i april, hvor de typisk graver sig ca. 60-120 cm ned i
sandet eller grusset jord.
For at undgå forsætlig drab på vandrende individer ved anlægsarbejderne skal anlægsarbejdet
foregå om dagen, hvor tudserne ikke er aktive og uden for artens vandreperiode til
ynglevandhullerne fra start april til slutningen af maj. Derved vurderes det, at anlæg af
testcentret ikke vil påvirke bestanden eller den økologiske funktionalitet negativt.
14.4.1.2.3 Birkemus
Tilpasningen af testcenteret vil ikke påvirke levesteder for birkemus, og det vurderes, at
projektets anlægsfase ikke vil kunne påvirke arten negativt.
14.4.1.2.4 Ulv
Ulv vurderes ikke at forekomme regelmæssigt i området, men spontane forekomster er
sandsynlige. Området vurderes dog ikke at være et potentielt yngle- og rastested for arten, og
der vurderes derfor ikke at være en risiko for en påvirkning.
14.4.1.2.5 Odder
Odder forekommer regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil potentielt kunne blive
påvirket af færdsel og trafik under anlæg. Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til
den nordlige målemast, er det væsentligt, at broen over Ramme Å udformes således, at den
ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Ifølge Vejdirektoratets vejledning i
faunapassager (Vejdirektoratet, 2020) kan odderens krav til passage tilgodeses ved at etablere
tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være skrånende
sider på banketterne, så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. Med dette tiltag
vurderes den økologiske funktionalitet for odder at være opretholdt ligesom forsætlig drab af
arten er afværget. En påvirkning af arten ved anlægsarbejdet vurderes derfor at være
ubetydelig.
14.4.1.2.6 Bæver
Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, men lejlighedsvise
forekomster kan dog ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med
anlægsarbejdet er dog usandsynligt, da hastigheden ved kørsel vil være meget lav, og da
Side 149
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
aktiviteterne kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Det vurderes
derfor, at den økologiske funktionalitet for bæver er opretholdt, ligesom forsætlig drab af
arten vurderes at være usandsynligt. En påvirkning af arten ved anlægsarbejdet vurderes
derfor at være ubetydelig.
14.4.1.3 Øvrige arter
Eventuelle påvirkninger af øvrige arter i anlægsfasen vil alene omfatte forstyrrelser i
forbindelse med opsætning af møller og anlæg af adgangsveje m.m. Som for fuglene gælder
det, at der vil være tale om regelmæssige forstyrrelser som følge af nedtagning af gamle møller
og opsætning af nye.
14.4.1.3.1 Padder
Anlæg af overkørslen over Ramme Å samt adgangsveje til og pladser til målemaster nord for og
syd for åen vil medføre øget kørsel og forstyrrelse i området, hvor skrubtudse og butsnudet frø
med stor sandsynlighed fouragerer og raster. For at afværge en væsentlig påvirkning af
padderne skal anlægsarbejdet tilrettelægges således, at kørsel begrænses mest muligt og kun
foregår på arealerne for og i forbindelse med etablering af fundamenter til barduner, broen
over Ramme Å samt vejene og pladserne. Da anlægsarbejdet samtidigt skal foregå uden for
paddernes vandreperiode til ynglevandhullerne fra primo april til ultimo maj (se afsnit
14.4.1.2.2) vurderes påvirkningen af bestandene af butsnudet frø og skrubtudse at være lille.
14.4.1.3.2 Pattedyr
De registrerede arter af pattedyr vil sandsynligvis blive forstyrret i forbindelse med
anlægsarbejderne og søge til nærliggende uforstyrrede arealer. Dyrene må dog antages at
vende tilbage til området, når forstyrrelsen ophører, og samlet vurderes påvirkningen fra
projektets anlægsfase at være ubetydelig. Dette gælder også for de rødlistede arter af
pattedyr.
14.4.1.3.3 Insekter
Anlægsarbejdet berører ikke særlige levesteder for hverken guldsmede eller sommerfugle. Da
de registrerede arter af insekter desuden er hyppigt forekommende i landet, vurderes
påvirkningen af insekter i anlægsfasen at være ubetydelig.
14.4.1.4 Beskyttede naturtyper
Forslag til placeringen af nye møller, inkl. arbejdsområderne omkring disse, vil i anlægsfasen
kunne påvirke mindre arealer med § 3-beskyttet natur, dels pga. kørsel, støj og støv, dels pga.
af en direkte arealbeslaglæggelse. Derudover kan der ske en påvirkning af de fugtige og våde
naturtyper ved grundvandssænkning i forbindelse med etablering af fundamenter.
Den nordligste målemast er placeret direkte op ad en beskyttet fersk eng, der udgør en del af
et større naturområde nord for Ramme Å med mose, eng og vandhuller. Målemasten er
placeret på en naturlig forhøjning uden for engen for at mindske påvirkningen af engen mest
muligt. På engarealet, der grænser op til målemasten, har engen en meget ensartet flade med
almindelige arter som tagrør, lysesiv og kællingetand. Naturtilstanden vurderes at være ringe-
moderat. I nogle år har engen været afgræsset med kvæg, mens der i 2022 er blevet slået hø
(maskinelt), jf. Figur 14.9. I forbindelse med etablering af fundamenter til barduner til
målemasten vil der ske kørsel i engen med anlægsmaskiner. Denne kørsel vurderes at kunne
medføre en moderat påvirkning af naturtypen, grundet risikoen for traktose. For at afværge
denne påvirkning skal anlægsarbejdet tilrettelægges således, at kørsel på engen begrænses
mest muligt og kun foregår i forbindelse med etablering af fundamenter til barduner. Samtidig
skal der lægges køreplader ud til fundamenterne for at fordele vægten af køretøjet og undgå
traktose. Disse køreplader skal kun ligge kortvarigt (maksimalt to uger) for at sikre en minimal
Side 150
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0152.png
påvirkning af vegetationen. Ved implementering af disse afværgende foranstaltninger vil
påvirkningen af engen være reversibel og mindre.
Figur 14.9: Fersk eng nord for Ramme Å set mod vest.
Den vigtigste påvirkning af beskyttede naturtyper udgøres af den permanente beslaglæggelse
af i alt tre områder på tilsammen 0,5 hektar samt etableringen af overkørslen over Ramme Å.
Påvirkningerne af disse områder er behandlet under driftsfasen. I driftsfasen vurderes også
påvirkningen af grundvandssænkningen i forbindelse med den løbende udskiftning af
fundamenter til målemaster og vindmøller.
14.4.1.5 Naturområder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og økologiske
forbindelser i Kommuneplanen
Det vurderes, at der ikke sker aktiviteter i anlægsfasen af væsentlig betydning for områdets
funktion som økologisk forbindelse eller område med potentielle naturbeskyttelsesinteresser.
Det vurderes at projektet med implementering af eventuelle afværgeforanstaltninger
varetager beskyttelseshensynene.
14.4.2 Driftsfasen
Driftsfasen for testcenteret i Høvsøre adskiller sig fra en almindelig vindmøllepark, fordi der
løbende vil være aktiviteter omkring møllerne. Dette betyder en visuel og støjmæssig
forstyrrelse af den omkringliggende natur, der er større end ved en almindelig vindmøllepark.
14.4.2.1 Fugle
Det vurderes, at driftsfasens vigtigste påvirkninger vil udgøres af mulige påvirkninger af lokalt
ynglende fugle ved Nissum Fjord samt rastende fugle, der opholder sig i området i
vinterhalvåret.
I forhold til områdets rastende fugle, herunder særligt de arter af svaner og gæs, der anvender
selve mølleområdet til fouragering og rast, udgøres de vigtigste påvirkninger i driftsfasen af:
1)
Fortrængning,
dvs. at fuglene som følge af anlægsarbejder eller møllernes tilstedeværelse
helt forlader eller i et vist omfang undlader at benytte ellers egnede levesteder,
Side 151
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2)
Kollisioner,
dvs. at trækkende eller rastende fugle kolliderer med vindmøllerne og dræbes
derved,
3)
Barrieeffekter,
der kan opstå, når vindmøller af trækkende og forbipasserende fugle kan
opfattes som en barriere, de skal flyve udenom eller over, hvorved fuglene forbruger mere
energi, end de ellers ville have gjort,
4)
Tab af egnede levesteder
som følge af møllers og adgangsvejes tilstedeværelse.
Da de eksisterende syv møller allerede i dag står parallelt med fuglenes forventede foretrukne
trækretning (nord-syd), og da et evt. habitattab begrænser sig til arealet af enkelte nye
møllefundamenter, master, barduner samt adgangsveje i et område, der er helt domineret af
dyrket agerland, vurderes det, at alene betydningen af fortrængning og kollisionsrisiko er
relevant at belyse i det følgende.
14.4.2.1.1 Fortrængning
Fortrængning af ynglende, rastende og fouragerende fugle som følge af forstyrrelser vil kunne
ske i alle projektets faser.
Det vurderes dog, at projektets vigtigste påvirkning som følge af fortrængning er størst i
driftsfasen, dvs. når møllerne er opsat og er i funktion. Da der er tale om et testcenter, vil der
kunne være tale om gentagende forstyrrelser, idet gamle møller med jævne mellemrum
nedtages og nye opstilles.
Betydningen af fortrængning i forhold til trækkende fugle, der forår og efterår passerer
gennem området på deres træk mellem yngle- og vinterkvarteret, vurderes som helt
ubetydelig, hvorfor dette ikke behandles yderligere.
Derimod er det sandsynligt, at en vis fortrængning af rastende svaner, gæs og eventuelt
svømmeænder omkring møllerne vil finde sted. Disse arter er kendt for at foretrække åbne
vidder med godt udsyn til fouragering (og overnatning), og en række undersøgelser har vist, at
disse arter har en tendens til at holde afstand til vindmølleområder, og at der derved er tale
om et funktionelt tab af levested Hötker, 2006), (Rees, 2012).
Undersøgelser foretaget ved Klim i Nordjylland og Velling ved Ringkøbing Fjord har dog også
vist, at kortnæbbet gås og svaner i nogen grad kan tilvænnes vindmøller og efter en periode
med tilvænning kan opholde sig tættere på møllerne (Madsen & Boertmann, 2008).
Fortrængningen kan potentielt påvirke fuglenes overlevelse og ungeproduktion, idet fuglene er
nødt til at fortrække til suboptimale habitater (Gill, 2001), (Norris, 2006), (Ratikainen, 2008).
Hvis der omkring de nye møller, der forventes at kunne blive op til 275 meter høje, lægges en
påvirkningszone på 1,6 gange møllernes totalhøjde, hvilket må anses for en forsigtig sat
forstyrrelsesafstand ved store møller ( (Kahlert J. , 2011) og (Waagner, 2014)), vil hver af de
fem nye møller medføre en påvirkning i en radius af op til 440 meter omkring testvindmøllen
sammenlignet med 320 meter omkring en af de eksisterende syv møller.
Den reelle påvirkning er dog givetvis mindre, dels fordi der allerede i dag er
forstyrrelseselementer som eksisterende møller, bygninger, veje, levende hegn m.m., dels
fordi det må formodes, at gæssene som nævnt med tiden i et vist omfang vænner sig til
møllernes tilstedeværelse. Det maksimalt påvirkede areal vil desuden være mindre end
summen af de enkelte møllers bidrag pga. overlap mellem de enkelte møllers bidrag til
påvirkningszonen.
Med de forventede større fuglekoncentrationer på markerne syd for Høvsørevej, er det givet,
at risikoen for fortrængning er størst ved den sydligste mølle- og masteplacering.
Problematikken vedrørende fortrængning omfatter først og fremmest rastende fugle. Med den
sydligste mølleplacerings nærhed til strandengene ved Nissum Fjord kan det dog ikke
Side 152
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
udelukkes, at også lokale ynglefugle her påvirkes som følge af især tilsyn samt udskiftning af
møller i driftsfasen.
Der er observeret 36 arter af trækkende/rastende svaner, gæs, måger, vadefugle og rovfugle i
og omkring projektområdet (Tabel 14-2). Ti af disse arter er en del af udpegningsgrundlaget for
fuglebeskyttelsesområde F38 og er behandlet mere detaljeret i habitatkonsekvensvurderingen
i kapitel 13.
Som beskrevet tidligere i dette afsnit og i kapitel 13, vides især svaner og gæs at holde afstand
til høje strukturer, og en vis påvirkning som følge af møllernes permanente tilstedeværelse er
derfor forventelig for disse arter. Der vil dog også med tiden kunne ske en vis tilpasning, og da
der er udstrakte alternative fødesøgningsområder til stede for svaner og gæs andre steder i
nærområdet, er påvirkningen med stor sandsynlighed uden biologisk betydning for disse arter.
Især gæssene er desuden i meget markant fremgang herhjemme. På den baggrund vurderes
der samlet set at være tale om en mindre påvirkning af rastende fugle som følge af
fortrængning.
Påvirkningen af lokale ynglefugle omkring den sydlige mølle og mast gælder primært rørhøg og
rørdrum, der også er behandlet i kapitel 13, samt eventuelle vadefugle som vibe og rødben på
strandengen ved Nissum Fjord. For disse arter vurderes der ligeledes at være tale om en
mindre påvirkning.
14.4.2.1.2 Kollisionsrisiko
Generelt er risikoen for, at fugle kolliderer med vindmøller lille. Kollisioner i større omfang
synes at være begrænset til særlige situationer og lokaliteter som bakke- og bjergkamme samt
vigtige træklokaliteter og vådområder (Rydell J., 2017).
En række undersøgelser har vist, at alle flyvende fuglearter i princippet kan kollidere med
vindmøller, men at risikoen er størst for rovfugle, hønsefugle, måger og terner. Generelt synes
tunge fugle, som manøvrerer langsomt, at have en større risiko for at kollidere med
forhindringer (Rydell J., 2017).
Foruden de enkelte arters manøvredygtighed hænger risikoen sammen med, hvordan fuglene
reagerer, når de nærmer sig møllerne. Arter med udpræget undvigeadfærd har således lav
risiko for at kollidere med vindmøller, herunder bl.a. gæs, ænder og vadefugle (Hötker, 2006).
Også rovfugle og måger udviser undvigeadfærd, om end i mindre grad, og disse arter kolliderer
oftere med vindmøller end andre artsgrupper. Kragefuglene er den gruppe af spurvefugle, der
hyppigst kolliderer med vindmøller (Rydell J., 2017), der raster, yngler eller overvintrer i et
område, dvs. bruger længere tid indenfor et bestemt område, løber den største risiko, og
kollisionsrisikoen synes ikke at aftage over tid (Rydell J., 2017).
I tilfældet Høvsøre er problemstillingen også relevant for fugle, der foretager lokale
trækbevægelser gennem mølleområdet til og fra fourageringsområder. Kollisionsrisikoen for
lokalt trækkende svaner, gæs og svømmeænder er behandlet i kapitel 13 om Natura 2000-
forhold. Med de store fuglekoncentrationer på markerne syd for Høvsørevej og nærheden til
Natura 2000-områdets strandenge og vandflader, er det givet, at kollisionsrisikoen er størst
ved den sydligste mølle- og mastplacering.
På baggrund af de fuglearter, der forekommer i projektområdet, samt erfaringer fra andre
projekter, vurderes det, at det først og fremmest vil være forskellige arter af måger, der er i
risiko for at kollidere med møllerne.
Mågerne opholder sig i området året rundt, passerer ofte møllerne i rotorhøjde og synes kun i
begrænset omfang at reagere på vindmøllers tilstedeværelse (Rydell J., 2017). Også kragefugle
vil være i risikozonen for at kollidere med møllerne, mens risikoen vil være lavere for
artsgrupper som rovfugle og vadefugle. Den konkrete risiko vil variere betydeligt, da begge
Side 153
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
artsgruppers forekomst og flyvemønstre påvirkes af, om der udføres markarbejde som f.eks.
pløjning eller såning.
Som det fremgår af kapitel 13 om Natura 2000-forhold, vil antallet af kollisioner ikke kunne
påvirke bestandene af svaner og gæs, og tilpasningen medfører ikke en øget kollisionsrisiko i
forhold til i dag. Da der desuden er tale om helt almindelige arter med store bestande,
vurderes det samlet set, at der er tale om en ubetydelig påvirkning af rastende fugle som følge
af kollision med de fem nye vindmøller.
Det vurderes tilsvarende, at påvirkningen af ynglende fugle, herunder rørdrum, rørhøg og
vadefugle på strandengene ved Nissum Fjord, som følge af kollisioner er lille. Rørdrum og
vadefuglene vil med hensyn til ynglepladsen være ret snævert tilknyttet henholdsvis
strandenge og rørsump ved Nissum Fjord. Rørhøg fouragerer helt overvejende i lav højde, men
i forbindelse med f.eks. parringsflugt og ungfuglenes flyveøvelser kan der også ske flyvninger i
større højder. Med en potentiel frihøjde på ned til 15 meter for de nye møller, kan det ikke
udelukkes, at rørhøge af og til kan være i risiko for at kollidere med møllerne. Dette er
adresseret i kapitel 13.
Det skal bemærkes, at et ukendt antal fugle også kan kollidere med målemaster og eventuelle
barduner. Sådanne kollisioner vil med stor sandsynlighed først og fremmest berøre
nattrækkende spurvefugle, der særligt i nætter med tåge og dårlig sigt kan kollidere med
sådanne strukturer, særligt hvis der er lys på masterne (Rydell J., 2017).
Ved DCE’ s overvågning ved Østerild er der ikke fundet døde fugle, der synes at være kollideret
med master eller andre strukturer (Therkildsen O. E., 2012), (Therkildsen O. &., 2015),
(Therkildsen O. &., 2017). Langt hovedparten af de fugle, der måtte kollidere med sådanne
master og barduner, må formodes at udgøres af almindelige arter af nattrækkende småfugle
og det vurderes, at påvirkningen som følge af kollisioner med master og barduner er
ubetydelig.
14.4.2.2 Bilag IV-arter
14.4.2.2.1 Flagermus
Forekomsten af flagermus er yderst begrænset både forår og sommer. Kun to arter
forekommer regelmæssigt, sydflagermus og vandflagermus. Begge arter er vidt udbredte og
almindelige. Det vurderes, at risikoen for tab af individer af de to arter som følge af kollision
med møllerne er meget lille, og at et sådan eventuelt sjældent tab ikke vil kunne påvirke
bestandene negativt. Øvrige arter af flagermus forekommer kun meget sjældent og sporadisk i
foråret og i yngletiden.
I forbindelse med driften af testcenteret påvirkes ingen yngle- og rastesteder i form af f.eks.
træer eller bygninger.
I efteråret optræder der i perioder med østlig vind lidt flere flagermus i området. Der er tale
om trækkende især brunflagermus og troldflagermus. Begge arter regnes for sårbare overfor
kollisioner med vindmøller, men da der ikke findes faste trækruter gennem området, vil der
kun i sjældne tilfælde være risiko for, at enkelte individer kolliderer med vindmøllerne. Der vil
således ikke være tale om forsætlig drab og projektets samlede påvirkning af flagermus
vurderes derfor at være ubetydelig.
14.4.2.2.2 Padder
Strandtudse er den eneste bilag IV beskyttede padde, der regelmæssigt forekommer i området
omkring testcenteret. Yngle- og rasteområder for strandtudse findes dog kun på strandengene
langs fjorden, dvs. uden for selve projektområdet. Det kan dog ikke udelukkes, at arten kan
vandre gennem testcentrets område i dens søgen efter nye egnede ynglevandhuller.
Trafikdrab af arten i forbindelse med tilsyn, udskiftning af vindmøller m.m. vurderes dog at
Side 154
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
være usandsynligt, da aktiviteterne kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor
strandtudse er aktiv. Derfor vurderes det, at drift af testcenteret ikke vil kunne påvirke
strandtudse eller områdets økologiske funktionalitet for arten negativt.
14.4.2.2.3 Birkemus
Tilpasningen af testcenteret vil ikke påvirke levesteder for birkemus, og det vurderes, at
projektets driftsfase ikke vil kunne påvirke arten negativt.
14.4.2.2.4 Ulv
Ulv vurderes ikke at forekomme regelmæssigt i området, men spontane forekomster er
sandsynlige. Området vurderes dog ikke at være et potentielt yngle- og rastested for de to
arter og der vurderes derfor ikke at være en risiko for en påvirkning.
14.4.2.2.5 Odder
Odder forekommer som tidligere nævnt regelmæssigt i området langs Ramme Å og vil
potentielt kunne blive påvirket af færdsel og trafik på broen over Ramme Å. Som afværgende
foranstaltning skal broen over Ramme Å udformes, så der er fri passage for odder (se kravene
til banketter under broen i afsnittet om anlægsfasen). Ved etablering af banketter under broen
vurderes den økologiske funktionalitet for odder at være opretholdt, ligesom forsætlig drab af
arten er afværget. En påvirkning af arten i driftsfasen vurderes derfor at være ubetydelig.
14.4.2.2.6 Bæver
Området ved Høvsøre rummer ingen oplagte levesteder for bæver, men lejlighedsvise
forekomster kan ikke udelukkes. Forstyrrelser eller trafikdrab af bæver i forbindelse med tilsyn
m.m. er dog yderst usandsynligt, da hastigheden vil være meget lav, og da aktiviteterne
desuden kun yderst sjældent foregår i de mørke timer, hvor bæver er aktiv. Tilstedeværelsen af
målemaster og møller vil i sig selv være uden betydning for bæver. Det vurderes derfor, at den
økologiske funktionalitet for bæver er opretholdt, ligesom forsætlig drab af arten vurderes at
være usandsynligt. En påvirkning af arten i driftsfasen vurderes derfor at være ubetydelig.
14.4.2.3 Øvrige arter
14.4.2.3.1 Padder
Den årlige vedligeholdelse af barduner omkring den nordligste målemast kan medføre kørsel
på engen vest for målemasten (se også afsnit om beskyttede naturtyper nedenfor) i
driftsfasen. Vedligeholdet foretages normalt i sommerperioden, hvor forholdene er tørre.
Eventuel kørsel vil kun forekomme i dagtimerne og foregå med meget lave hastighed.
Engen er egnet som raste- og fourageringsområde for butsnudet frø og skrubtudse, men det
vurderes, at påvirkningen for paddebestanden er ubetydelig, da kørslen kun sker en gang årligt,
og da der er tale om et meget begrænset påvirket areal. Det vurderes derfor ikke, at kørslen
påvirker eventuelle padders mulighed for at bruge engen som rastested.
14.4.2.3.2 Pattedyr
Det vurderes, at hjortevildt og andre pattedyr som grævling, ræv m.m. vil kunne benytte
området i samme omfang som hidtil. Der er allerede i dag en del forstyrrelser i form af
eksisterende møller, færdsel, jagt, markarbejde m.m. i området, og tilpasningen af testcentret
vil ikke påvirke levestederne i nævneværdig grad for sådanne arter. Det er sandsynligt, at
dyrene vil søge til andre arealer i forbindelse med vedligehold af eksisterende møller,
opsætning af nye m.m., men det vurderes, at de hurtigt vil vende tilbage efter endt påvirkning.
14.4.2.3.3 Insekter
De nye standpladser, pladser omkring målemasterne og veje hertil berører i begrænset omfang
naturområder og levesteder for guldsmede eller sommerfugle. Da de registrerede arter af
insekter er hyppigt forekommende i landet, vurderes påvirkningen af insekter at være
ubetydelig.
Side 155
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0157.png
14.4.2.4 Beskyttede naturtyper
Det § 3-beskyttede vandløb Ramme Å krydses af en adgangsvej til den nordligste målemast,
der afhængig af udformning kan udgøre en påvirkning af åens omgivelser. Påvirkningen af
Ramme Å er vurderet i kapitel om overfladevand, afsnit 17.4.
I området nord for Ramme Å er målemasten placeret på grænsen til en beskyttet eng.
Målemasten etableres med barduner, der fæstnes til i alt seks fundamenter på hver 3 m
2
omkring masten. Der vil derfor ske en permanent påvirkning af 3 m
2
eng i de områder, hvor
nogle af fundamenterne etableres. I forbindelse med vedligehold af bardunerne, vil der ske
kørsel i engen ud til fundamenterne ca. en gang årligt. Da det påvirkede område kun udgør en
lille del af det samlede engareal, og da kørslen kun sker en gang årligt og primært i
sommerperioden, hvor forholdene er tørre, vurderes det, at vegetationen vil kunne komme
sig, og at den samlede påvirkning af engen er reversibel og mindre.
Udvidelse af standpladserne vil inddrage tre arealer, der er vejledende registreret som § 3-
beskyttet natur (Figur 14.10). Det samlede areal af de tre påvirkede naturområder udgør ca.
0,5 hektar.
Figur 14.10: Direkte påvirkning af beskyttet natur i driftsfasen. Tallene refererer til berørte m
2
.
I området syd for Ramme Å vil udvidelsen af standplads 1 medføre en permanent inddragelse
af ca. 380 m
2
af en beskyttet mose på i alt 3.300 m
2
. Mosen er tilgroet med høje
næringskrævende urter og græsser og vurderes at have en ringe naturtilstand. Inddragelsen
udgør ca. 12 % af mosens samlede areal, påvirkningen er irreversibel og vurderes derfor at
medføre en moderat påvirkning af det samlede moseareal.
Standplads nr. 3 inddrager størstedelen (i alt ca. 4.600 m
2
) af et areal, der er vejledende
registreret som en § 3-beskyttet mose. Ud fra registreringen af arealet i 2022 vurderes det, at
arealet reelt ikke har en karakter, der gør, at det er omfattet af § 3-beskyttelsen, og det har
derfor ikke været muligt at vurdere mosens naturtilstand. Vurderingen af projektets påvirkning
herunder tager udgangspunkt i, at arealet er beskyttet mose. Påvirkningen er irreversibel og
inddrager stort set hele mosens areal, og på denne baggrund vurderes det, at påvirkningen er
væsentlig.
Standplads 3 grænser op til et beskyttet vandhul / mergelgrav, men vil ikke direkte inddrage
dele af vandhullet. Vandhullet har en moderat naturtilstand og er i det tilgrænsende område
tilgroet i høje græsser og urter som tagrør og lodden dueurt. Ved etablering af standpladsen
kan der ske en midlertidig påvirkning af vandkvaliteten grundet spredningen af støv, grus mv.
Side 156
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Påvirkningen af vandhullet vurderes at være mindre, da påvirkningen er reversibel, og der ikke
er tale om støv og lignende, der sedimenterer.
I både anlægs- og driftsfasen sker der en etablering og løbende udskiftning af fundamenter til
målemaster og vindmøller og i den forbindelse er der behov for grundvandssænkning og
oppumpning. Grundvandet håndteres gennem en tilladelse til grundvandssænkning af Lemvig
Kommune (Lemvig Kommune, 2021), hvori der er stillet en række krav til oppumpningen og til
håndteringen af det oppumpede vand. Af tilladelsen fremgår det, at en pumpeperiode
maksimalt er på 3 måneder pr. projekt, og at der typisk oppumpes med 80-100 sugespidser.
Det er vurderet, at der skal oppumpes maksimalt 140.000 m3 pr. projekt. Grundvandet sænkes
til kote -7 meter DVR. Vandet udledes til nedsivning på arealer med plantedække, mindst 50
meter fra naturområder, åbne grøfter og vandløb, eller udledes til grøfter.
I tilladelsen stilles bl.a. krav om, at:
•
Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under forudsætning af
at følgende punkter kan overholdes:
o
vandet udledes over marker med afgrøder,
o
vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,
o
vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter,
moser, enge eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog
sådan at udledningen af vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra
naturområdet, medmindre det er sikret, at vandets jern(II) indhold er under
0,2 mg/L.
Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under
forudsætning af at følgende punkter kan overholdes:
o
vandet ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),
o
der ikke sker skade på vandløbets brinker,
o
der opnås medbenytter aftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i
området,
o
der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.
•
I tilladelsen fremgår det, at vandet skal nedsives mellem pumpested og vandløbene/søerne/
moserne efter ovenstående retningslinjerne for at sikre at vandløb og naturområder ikke
påvirkes af okker eller af sænket vandspejl. Ved pumpning inden for 300 meter af et
naturområde skal vandet nedsives mellem pumpested og naturområdet, så det sikres, at
vandstanden i naturområderne ikke påvirkes. Ved nedsivning inden for 50 meter af et
naturområde eller ved direkte udledning til grøfter skal rensning og/eller analyser af vandet
sikre at recipienten ikke påvirkes af okker. Med disse vilkår vurderes der ikke at ske en
påvirkning af de § 3-beskyttede naturtyper eller fjorden.
Da der allerede foregår en løbende sænkning af grundvandet inden for området, vurderes der i
øvrigt ikke at være en forskel på påvirkningen af beskyttet natur i referencescenariet og
projektscenariet. Grundvandssænkning i forbindelse med tilpasningen af testcentret vurderes
med andre ord at medføre en ubetydelig påvirkning af tilstanden af de beskyttede naturtyper
inden for projektområdet.
14.4.2.5 Naturområder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og økologiske
forbindelser i Kommuneplanen
Tilpasningen af testcenteret vurderes ikke at være i uoverensstemmelse med udpegningernes
retningslinjer. Området vurderes fremadrettet at have samme funktioner i forhold til
økologiske forbindelseslinjer for dyr og planter. Det vurderes, at projektet, med
implementering af eventuelle afværgeforanstaltninger, varetager beskyttelseshensynene.
Side 157
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
14.4.3 Kumulative påvirkninger
Kumulative effekter omfatter påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng
med påvirkninger fra andre aktiviteter, projekter eller planer.
Tilpasningen påvirker ikke kumulativt med andre planer eller projekter beskyttede naturtyper,
beskyttede og/eller rødlistede dyre- og plantearter.
Hvad angår fuglene, er en vurdering af de kumulative påvirkninger først og fremmest relevant
for områdets ynglende og rastende fugle, herunder særligt rørdrum, rørhøg, svaner, gæs og
svømmeænder.
Tilpasningen af testcenteret vil bidrage til det samlede påvirkningsbillede for ynglende og
rastende fugle som følge af en mindre påvirkning af levesteder for engfugle samt rørdrum og
rørhøg og en sandsynlig påvirkning af levesteder for rastende svaner, gæs og svømmeænder.
Fortrængningen som følge af tilpasningen vil virke kumulativt med eksisterende
landskabselementer som høje træer, bygninger, levende hegn m.m. i området samt
eksisterende vindmøller omkring testcenteret, der påvirker fuglenes udsyn over terrænet samt
øvrige påvirkninger som jagt, færdsel m.m.
Mht. til kollisioner vil risikoen for, at fugle kolliderer med møllerne, være stort set uændret
efter tilpasningen, dvs. at der ikke er en kumulativ påvirkning som følge af tilpasningen. Ses der
alene på bidraget fra de fem nye møller, vil antallet af kollisionsdræbte fugle ikke kunne
påvirke bestandene af hverken svaner, gæs eller svømmeænder (se også kapitel 13).
Der er ikke kendskab til øvrige kumulative påvirkninger af flora og fauna.
14.4.4 Afværgeforanstaltninger
For at undgå drab af vandrende strandtudse skal anlægsarbejdet (anlægsfasen) foregå i
dagtimerne og uden for perioden primo april til ultimo maj. Der vurderes ikke at være behov
for afværgende foranstaltninger for strandtudse i driftsfasen.
Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til den nordlige målemast, er det væsentligt,
at broen over Ramme Å udformes således, at den ikke kommer til at virke som en barriere for
odder. Dette skal ske ved, at udformningen af broen følger Vejdirektoratets vejledning i
faunapassager (Vejdirektoratet, 2020), hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at
etablere tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være
skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. I
perioder med mere vand i åen, skal odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således
ikke være stejle sider på vejen omkring broen.
Det er generelt væsentligt, at anlæg af veje og pladser i områder med beskyttet natur og i
områder i umiddelbar nærhed af disse ikke medfører unødig kørsel og påvirkning af arealer
rundt om vejen og pladserne. Ved etablering af fundamenter til barduner til den nordligste
målemast, skal der udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, så traktose undgås.
Kørepladerne må højst ligge i to uger for undgå en påvirkning af vegetationen.
Af hensyn til lokalt ynglende fugle bør særligt støjende og forstyrrende aktiviteter omkring den
sydlige mølle og mast undgås i perioden 1. april
–
1. august.
Testcenterloven fastsætter rammerne for afværgende foranstaltninger, herunder behovet for
etablering af erstatningsnatur. De påvirkede § 3-beskyttede naturtyper, der nedlægges i
forbindelse med tilpasningen af testcentret, erstattes forventeligt i forholdet mellem 1:1 og
1:2.
Side 158
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0160.png
14.4.5 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning i forbindelse med de afværgende
foranstaltninger.
14.5 Konklusion
Det vurderes, at tilpasningen af testcentret vil medføre en mindre påvirkning af padder i
anlægsfasen grundet kørsel og anlægsarbejder i området omkring Ramme Å, hvor padderne
raster og fouragerer. For at mindske påvirkningen skal anlægsarbejdet foregå uden for
perioden primo april
–
ultimo maj og tilrettelægges, så kørsel og arbejde uden for de tilpassede
arealer begrænses.
For at undgå en påvirkning af odder skal broen over Ramme Å etableres med tørre banketter
(B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der skal være skrånende sider på
banketterne, så der er let adgang til banketten ved alle vandstande. I perioder med mere vand
i åen, skal odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således ikke være stejle sider på
vejen omkring broen.
I både anlægs- og driftsfasen vil der ske en moderat påvirkning af beskyttede naturtyper
grundet trafik og forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet samt den løbende udskiftning
af fundamenter, målemaster og prototypevindmøller i driftsfasen. For at mindske denne
påvirkning af beskyttet natur skal kørsel og arbejde i de beskyttede naturtyper begrænses til
det absolut nødvendige i både anlægs- og driftsfasen. Derudover skal der i anlægsfasen
udlægges køreplader i engen nord for Ramme Å for at undgå traktose. Kørepladerne må ligge
der i maks. to uger. Der inddrages permanent ca. 0,5 hektar mindre værdifuld beskyttet natur
(mose) til standpladser omkring vindmøllerne. For at kompensere for den permanente
inddragelse af beskyttede mosearealer vil der forventeligt skulle etableres erstatningsnatur i
forholdet mellem 1:1 og 1:2.
I anlægsfasen vil der, afhængigt af tidspunktet for arbejdets udførelse, ske mindre påvirkninger
af ynglende og rastende fugle som følge af forstyrrelser i yngle- og rasteperioden. Det vurderes
at påvirkningen er kortvarig og ikke er væsentlig. I driftsfasen vurderes der desuden at være en
mindre påvirkning af ynglende og rastende fugle som følge af fortrængningseffekten forårsaget
af den permanente tilstedeværelse af møller og master. Kollisionsrisikoen vurderes at være
ubetydelig for både ynglende og rastende fugle. For fugle, der blot passerer området på træk,
vurderes påvirkning at være ubetydelig i både anlægs- og driftsfasen.
Tabel 14-5:
Påvirkning, Flora og Fauna
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med afværge
Særlige forhold
4
Undgå særligt støjende og
forstyrrende aktiviteter
omkring sydligste mølle og mast
1. april
–
1. august.
Emne
Ynglende fugle (anlæg)
Rastende fugle (anlæg)
Trækkende fugle (anlæg)
Ynglende fugle (drift)
Rastende fugle (drift)
4
4
3
3
Side 159
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0161.png
Trækkende fugle (drift)
Padder
4
3
4
Anlægsarbejdet må ikke
medføre unødig kørsel uden for
pladser og veje. Anlægsarbejdet
skal foregå om dagen og uden
for perioden primo april til
ultimo maj.
Flagermus
Odder
4
3
4
Gode passage forhold sikres
omkring krydsningen af Ramme
Å
Øvrige pattedyr
Insekter
Beskyttede naturtyper
–
eng nord for Ramme Å
4
4
2
3
Kørsel på engen nord for
Ramme Å begrænses mest
muligt og der udlægges
køreplader i anlægsfasen.
Der etableres erstatningsnatur,
forventeligt i forholdet mellem
1:1 og 1:2.
Beskyttede naturtyper
–
moser syd for Ramme Å
1-3
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 160
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0162.png
15 Jordbund og jordforurening
I det dette afsnit redegøres der for miljøemnet jordbund og jordforurening, som omfatter
delemnerne geologiske interesseområder, lavbundsområder, okkerpotentielle områder og
jordforurening.
15.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 3, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
64
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer
”, herunder navnlig ”jordbund ”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af jordbund og jordforurening, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Jord
omfatter emnerne geologiske interesseområder, lavbundområder,
okkerpotentielle områder og jordforurening.
Projektets påvirkning af jord knytter sig især til risiko for forurening af jorden som
følge af håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie.
Direkte påvirkning af jordbunden kan primært ske i forbindelse med etablering og
demontering af fundamenter til vindmøllerne.
Den geologiske landskabsdannelse beskrives med baggrund i kommunens
udpegninger, geomorfologiske kort, jordartskort, kort over prækvartæroverfladen
samt relevant litteratur.
Jordbundsforholdene i projektområdet beskrives med oplysninger fra Danmarks
Miljøportals Arealinformation for så vidt angår V1- og V2-kortlægning og
områdeklassificering, okkerpotentielle områder og lavbundsforhold.
Vurderingen af projektets betydning for jordbundsforholdene tager udgangspunkt i
beskrivelsen sammenholdt med projektets omfang, med særligt fokus på
anlægsfasen, hvor jordhåndteringen sker. I vurderingen inddrages de fastsatte
grænseværdier for kemikalier i jord, kaldet kvalitetskriterier.”
15.2 Metode
Den geologiske landskabsdannelse er beskrevet i to tidligere miljøkonsekvensvurderinger,
(Energiministeriet, 2000) og (Erhvervsstyrelsen, 2017), som danner grundlag for dette kapitel.
Oplysninger om geologi og jordbund er desuden hentet fra geologiske kort (Smed, 1978),
(DGU, 1989), (DGU, 1994). Områdets geologiske interesser er beskrevet ud fra
kommuneplanens udpegninger og nationale interesser (Bolig- og Planstyrelsen, 2022), (Lemvig
Kommune, 2022) og (Larsen & Kronborg, 1994).
Jordbundsforholdene i projektområdet med hensyn til okkerpotentielle områder og
lavbundsforhold er beskrevet på baggrund af oplysninger fra (Miljøportalen, 2022). Fra
(Miljøportalen, 2022) og (Region Midtjylland, 2022) er oplysninger for så vidt angår V1- og V2-
kortlægning og områdeklassificering anvendt. Endvidere er oplysninger fra eksisterende
geotekniske rapporter fra området (CarlBro, 2002) inddraget.
64
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 161
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0163.png
Vurderingen af projektets betydning for de geologiske interesser og jordbundsforhold tager
udgangspunkt i beskrivelserne sammenholdt med projektets omfang, med særligt fokus på
anlægsfasen, hvor jordhåndteringen sker. Projektets mulige påvirkning af jord i anlægs- og
driftsfasen ved håndtering, uheld og spild af miljøfremmede stoffer vurderes ligeledes.
15.2.1 Manglende viden
De eksisterende forhold samt projektets påvirkning af forhold vedrørende jord og de dertil
knyttede interesser er velkendte og velbeskrevne. Projektet medfører ikke behov for ny viden
eller udvikling af nye metoder i forhold til jord.
15.3 Miljøstatus
15.3.1 Eksisterende forhold
Det nationale testcenter for store vindmøller ved Høvsøre samt den påtænkte tilpasning ligger
nord for Bøvling Fjord i et fladt landskab mellem terrænkote ca. 1 og ca. 4 m DVR90.
Landskabet udgør en del af smeltevandssletten Kronheden, der blev dannet ved slutningen af
sidste istid. Sletten blev afsat af smeltevand, der strømmede ud fra isfronten ved Ho-
vedopholdslinjen nord for området og druknede de lavere dele af det daværende isfrie
landskab. Bakkeøen ved Bøvlingbjerg nogle km øst for testcenteret er en rest af
morænelandskaber fra næstsidste istid, som det fremgår af Figur 15.1 ( (Smed, 1978); (Larsen
& Kronborg, 1994); (Energiministeriet, 2000); (Erhvervsstyrelsen, 2017)).
Figur 15.1 Landskabskort med geologiske landskabselementer (Smed, 1978).
I det lavtliggende område ved testcenteret er smeltevandssletten dækket af marine lag fra
stenalderhavet og af ferskvandsaflejringer (Figur 15.1, Figur 15.2 og (CarlBro, 2002)). Disse
aflejringer består af et tyndt sand- eller tørvelag over gytje og ler. Herunder findes grove
smeltevandsaflejringer (sand/grus) med lokale indslag af smeltevandsler og
–silt
fra sidste istid
( (DGU, 1989), (Energiministeriet, 2000) og (Erhvervsstyrelsen, 2017)). De postglaciale
aflejringer kan helt eller delvist mangle i den nordlige del af projektområdet, som ligger lidt
højere. I de geotekniske boringer udført på den sydlige del af testcenteret ses i de øverste par
meter generelt postglaciale tørve- og gytjeaflejringer samt marine sandede og lerede
aflejringer. Herunder følger senglaciale og glaciale smeltevandsaflejringer af ler, sand og
Side 162
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0164.png
enkelte steder grus (CarlBro, 2002). Geotekniske boringer i den nordlige del af testcenteret
viser samme aflejring, blot mangler de øverste meter postglaciale tørve-, gytje- og marine
aflejringer. Tæt ved Ramme Å består de øverste 7,5 m postglaciale aflejringer af tørveholdigt
ler, tørv og gytje (CarlBro, 2002). I enkelte af de geotekniske boringer er der truffet
prækvartære aflejringer af miocænt marint ler omkring kote -17 m DVR90. Umiddelbart synes
dette dog at stemme dårligt overens med kortet over prækvartæroverfladens topografi, som
viser, at de prækvartære aflejringer ligger mere end 100 meter under projektområdet under
en begravet dal, se Figur 15.3.
Figur 15.2 Jordartskort 1:200.000 (DGU, 1989).
Figur 15.3 Prækvartæroverfladens topografi (kote) (DGU, 1994).
Hele testcenteret og den påtænkte tilpasning heraf ligger lavt i terrænet med terrænnært
grundvand, og hovedparten af området karakteriseres som lavbund. Omkring Ramme Å
karakteriseres lavbundsarealerne ved stor risiko for okkerudledning, mod syd karakteriseres
Side 163
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0165.png
lavbundsarealerne uden risiko for okkerudledning (Miljøportalen, 2022), som det fremgår af
Figur 15.4.
Figur 15.4 Lavbund og risiko for okkerudledning (Miljøportalen, 2022).
Projektområdet ligger inden for det nationale geologiske interesseområde NGI 75 Kronhede og
Lem Vig ( (Bolig- og Planstyrelsen, 2022); (Larsen & Kronborg, 1994)), som angivet på Figur
15.5. Kronheden er udpeget som typeeksempel på landskabsudviklingen ved
Hovedopholdslinjen, med smeltevandsslette, dødispræget glaciallandskab og
randmorænebakker. Det er vigtigt, at landskabet fremtræder klart og åbent og forholdsvis
intakt. Det gælder især smeltevands-slettens kegletoppunkt nær Roesgårde og dens
grænsezone ind mod Hovedopholdslinjen, samt det nordgående dalstrøg fra kegletoppunktet.
I Lemvig Kommunes kommuneplan 2021-2033 (Lemvig Kommune, 2022) er udpegningen af
det nationale geologiske interesseområde Kronhede og Lem Vig sammenfaldende med
udpegning af geologiske bevaringsværdier (Figur 15.5), hvor kommuneplanens retningslinje
siger, at
”byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning mv. som kan sløre
landskabets dannelsesformer i områder af særlig geologisk interesse, skal så vidt muligt undgås
eller indpasses i landskabet.”
Side 164
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0166.png
Figur 15.5 Geologiske interesseområder og geologiske bevaringsværdier (Bolig- og Planstyrelsen, 2022).
Der er ikke registreret eller kendskab til forurenede eller potentielt forurenede arealer inden
for projektområdet eller dets nærhed. Nærmeste kortlagte forurenede arealer (V2-kortlagte
arealer) og arealer med mulig forurening (V1-kortlagte eller områdeklassificerede arealer)
ligger i en afstand af mere end 1,5 km fra projektområdet (Bolig- og Planstyrelsen, 2022).
15.3.2 Referencescenarie
Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret, herunder løbende udskiftning af
møller og fundamenter. I forhold til jord svarer referencescenariet til projektbeskrivelsen,
bortset fra størrelsen af fundamenterne og den grundvandssænkning, som kræves til
etableringen af disse.
15.4 Miljøvurdering
15.4.1 Anlægsfasen
Projektets påvirkning af jord i anlægsfasen knytter sig især til jordarbejderne, hvor der kan
være risiko for:
•
•
•
•
mobilisering af eksisterende jordforureninger ved gravearbejder
forurening af jord som følge af brug af maskiner og deraf afledt håndtering af
brændstoffer, lækage mm.
påvirkning af det geologisk interesseområde ved gravearbejder
iltning af jorden ved grundvandssænkning med deraf afledt risiko for okkerudfældning
Der er ikke registreret forurenede arealer eller potentielt forurenede arealer inden for
projektområdet, og risikoen for, at der træffes forurenet jord i forbindelse med
anlægsarbejderne, vurderes at være meget lille. Såfremt der alligevel i forbindelse med
gravearbejde i anlægsfasen opdages forurenet jord, skal arbejdet stoppes og kommunen
underrettes for afgørelse om videre tiltag vedrørende forureningen. Dette er et krav i henhold
til jordforureningslovens § 71 (LBK nr. 282 af 27/03/2017 om forurenet jord). Der er desuden
krav om, at arbejdet ikke må genoptages, før tilsynsmyndigheden, her kommunen, har
accepteret dette.
Side 165
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
I anlægsfasen vil der være en betydelig aktivitet fra køretøjer og maskiner i området. I
forbindelse med nedtagning og opstilling af møller anvendes en kran, som tankes fra en mobil
3.000 l tank. Tanken opfyldes fra tankvogn, som, når den fylder tanken, eventuelt også fylder
kranen direkte. Øvrige entreprenører anvender en 500 l eller 1.000 l mobil tank til
gravemaskiner og diverse andre maskiner. Der vil derfor være en risiko for udslip af diesel- og
hydraulikolie. Et sådant spild vil dog ikke ske under normale forhold, men vil kunne
karakteriseres som undtagelsestilfælde. Da eventuelt spild i anlægsfasen typisk vil foregå i
forbindelse med arbejdets udførelse, vil afværgeforanstaltninger straks kunne iværksættes i
form af opsamling, afgravning eller oppumpning. Som forebyggende foranstaltning placeres
mobile tankanlæg, hvor der er minimal risiko for at påkøre dem. Risikoen for jordforurening i
anlægsfasen vurderes derfor at være lille, og den miljømæssige påvirkning af et eventuelt spild
vurderes at være ubetydelig. For at minimere risiko for forurening af jord og grundvand bør der
dog udarbejdes en beredskabsplan, som beskrevet under afværgeforanstaltninger.
Projektområdet ligger i den sydlige udkant af det nationale geologiske interesseområde
Kronhede og Lem Vig. Udpegningen er baseret på den geologiske landskabsudvikling i et større
område omfattende landskabet både foran og bag Hovedopholdslinjen og ikke de specifikke
jordlag i området. Det geologiske interesseområde og værdifulde geologiske landskab vurderes
ikke at blive sløret i anlægsfasen og påvirkningen vil være ubetydelig.
I overensstemmelse med Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning vurderes det, at
grundvandssænkningen midlertidigt vil medføre, at jordlag med reduceret jern og gytjelag med
organisk stof udsættes for iltning. I en kortere periode vil jern derfor kunne iltes til
okkerforbindelser, og gytjen kan begynde at blive nedbrudt. Den enkelte grundvandssænkning
er midlertidig og har en varighed på maksimalt 3 måneder, og udgangspunktet er, at vandet
nedsives lokalt, således at sænkningstragtens udbredelse bliver så lille som muligt, og
vandspejlet hurtigt retableres. Der forventes derfor ingen varig påvirkning af jordbunden eller
varig nedbrydning af det organiske stof i gytjen. Miljøpåvirkningen vurderes således at være
ubetydelig.
15.4.2 Driftsfasen
Projektets påvirkning af jord i driftsfasen knytter sig til håndtering af miljøfremmede stoffer
samt påvirkning af det geologiske landskab, hvor der kan være risiko for:
•
•
forurening af jord som følge af brug af miljøfremmede stoffer og håndtering i forbindelse
med vedligehold af vindmøllerne.
påvirkning af det geologiske landskab.
Endvidere vil de samme påvirkninger, som beskrevet i anlægsfasen, kunne gøre sig gældende i
driftsfasen.
I møllernes driftsperiode vil der være risiko for lækager til det omgivende miljø af
miljøfremmede stoffer såsom olier, køle- og smøremidler. Hydrauliske væsker samt køle- og
smøremidler løber i lukkede systemer, og der vil derfor under normale omstændigheder ikke
ske udslip. Skulle uheldet imidlertid være ude, vil væskeudslip blive opsamlet i maskinhusets
eget opsamlingsreservoir, subsidiært i bunden af tårnet. Udpresset fedt fra lejer vil løbende
blive opsamlet i dertil indrettede fedtbakker og fjernes i forbindelse med planmæssig service.
Udskiftning af olie og smøremidler på gear og andre systemer sker ved fremkørsel af nye
væsker i lukkede beholdere, der med intern lift føres gennem tårnet til maskinhuset. Udtjent
olie og andre væsker suges fra de lukkede systemer til beholdere, der igen transporteres ned
gennem vindmølletårnet og fjernes som en del af den lovpligtige vindmølleservice. Møllerne vil
dog typisk ikke stå så længe, at de skal have skiftet olie.
Side 166
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Skulle der i undtagelsestilfælde ske oliespild, vil det forekomme inde i selve vindmøllen, hvor
det kan samles op uden at skade miljøet.
Hvis der mod forventning sker olieudslip til det omgivende miljø, skal kommunen orienteres,
efter vindmøllerne er rengjort og olien fjernet m.m. Vaskevandet skal opsamles bedst muligt og
ikke ledes ud på jorden. Vandet er at betragte som spildevand og skal håndteres som
spildevand. Det kan betyde, at der skal indhentes tilladelse til at levere det til renseanlæg eller
kloak.
I nye store vindmøller anses risikoen for lækager til det omgivende miljø som værende
minimal, ligesom risiko for overskridelse af grænseværdierne for kemikalier i jord som følge af
projektet vurderes at være minimal. For at minimere risiko for forurening af jord og grundvand
bør der udarbejdes en beredskabsplan som beskrevet under afværgeforanstaltninger. Den
miljømæssige påvirkning af et eventuelt spild vurderes dermed at være ubetydelig.
Projektområdet ligger ca. 5 km syd for Hovedopholdslinjen på den sydligste del af hedesletten i
udkanten af det geologiske interesseområde. Øvrige geologiske landskabselementer som
bakkeøer, randmorænebakker og dødislandskaber findes ligeledes ikke tæt ved
projektområdet, og tilpasningen af det eksisterende vindmølletestområde vil således ikke
påvirke de centrale dele af det geologiske landskab væsentligt. Den landskabsmæssige
påvirkning er mere detaljeret beskrevet i kapitel 20 om landskab.
Miljøpåvirkningen ved demontering af vindmøllerne svarer til påvirkningen i anlægsfasen og
vurderes ligeledes ikke at være af væsentlig karakter.
15.4.3 Kumulative påvirkninger
Der er ikke konstateret væsentlige kumulative påvirkninger i forhold til jord.
15.4.4 Afværgeforanstaltninger
Inden anlægsarbejdet påbegyndes, bør der stilles krav om, at der foreligger en beredskabsplan
for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld eller lækage, og miljøfremmede stoffer spildes
og lækker til jorden. Ligeledes bør det dokumenteres, at der findes relevant sikring i tilfælde af
uheld (opsamling, alarmer, m.m.). Beredskabet skal sikre, at risikoen for påvirkning af det
omgivende miljø som følge af spild vil være ubetydelig. For at mindske risiko for oliespild ved
tankning, skal mobile tankanlæg placeres, hvor der er minimal risiko for at påkøre dem.
15.4.5 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning i forhold til jordforurening, jordbundsforhold
eller geologiske interesser.
15.5 Konklusion
Jord omfatter emnerne geologiske interesseområder, lavbundsområder, okkerpotentielle
områder, kortlagte forureninger samt risiko for forurening af jord.
Hovedparten af området karakteriseres som lavbund. Mod nord omkring Ramme Å er der stor
risiko for okkerudledning, mens risikoen er lav mod syd. Grundvandssænkning i forbindelse
med etablering af vindmøllefundamenter vil medføre en midlertidig og samlet set ubetydelig
påvirkning af jordbundsforholdene.
Projektområdet ligger inden for det nationale geologiske interesseområde Kronhede og Lem
Vig. Testcenteret ligger i udkanten af det geologiske interesseområde og vil ikke påvirke de
centrale og mest værdifulde geologiske landskabselementer.
Side 167
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0169.png
Der er ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede arealer inden for eller nær
projektområdet.
Spild af eller uheld med miljøfremmede stoffer vil ikke ske under normale forhold og kan
karakteriseres som undtagelsestilfælde. For at mindske risiko for uheld og spild, bør der fra
projektstart foreligge en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld, og
miljøfremmede stoffer spildes og lækker til jorden.
Projektet vurderes samlet set at have en ubetydelig påvirkning af forhold vedrørende jord i
anlægsfasen og driftsfasen.
Tabel 15-10: Påvirkning, jord
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med
afværge
4
Emne
Jordforurening
Særlige forhold
Beredskabsplan
Mobile tankanlæg placeres, hvor
der er minimal risiko for at påkøre
dem.
Jordbundsforhold (lavbund
og okkerpotentiale)
Geologiske interesser
4
4
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 168
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0170.png
16 Grundvand
I dette afsnit redegøres der for miljøemnet grundvand, som omfatter delemnerne grundvand
og drikkevand samt grundvandsforekomster udpeget i vandområdeplanen.
16.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 3, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
65
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer”,
herunder navnlig ”vand ”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af grundvand, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen
følgende:
”I
projektet vil der blive behov for midlertidigt at sænke grundvandsspejlet ved
støbning af fundamenter til vindmøllerne og master både i anlægs- og driftsfasen.
Påvirkning af grundvand og drikkevand kan desuden ske ved uheld i anlægs- og
driftsfasen, der medfører udledning af forurenende stoffer.
De eksisterende forhold for grundvand og drikkevand i området beskrives og
vurderes med udgangspunkt i Danmarks Miljøportals Arealinformation og
Jupiterdatabasen, suppleret med oplysninger fra kommunen og de statslige
vandområdeplaner i forhold til drikkevandsinteresser, nitratfølsomme
indvindingsområder, indsatsområder, indvindingsoplande, boringsnære
beskyttelsesområder og eksisterende indvindingsboringer. Desuden inddrages
tidligere vurderinger af prøveboringer på eksisterende teststandpladser.”
16.2 Metode
Grundvandsressourcer og drikkevandsinteresser er beskrevet på baggrund af oplysninger i
Danmarks Miljøportals Arealinformation (Miljøportalen, 2022),
GEUS’
boringsdatabase (GEUS,
2022), tilladelse til grundvandssænkning fra Lemvig Kommune (Lemvig Kommune, 2021) og
oplysninger fra eksisterende geotekniske rapporter (CarlBro, 2002).
Vurderingen af projektets betydning for grundvandsressourcen og drikkevandsinteresser,
herunder vandindvinding, tager udgangspunkt i beskrivelserne sammenholdt med projektets
omfang. Projektets mulige påvirkning af grundvand og drikkevand i anlægs- og driftsfasen ved
uheld og spild vurderes ligeledes.
Derudover er grundvandsforekomsterne, der er udpeget i Vandområdeplan 2015-2021
(Miljøministeriet, 2016) og i høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027
(Miljøministeriet, 2021) inden for projektområdet, beskrevet i forhold til tilstand og miljømål.
Mulig, direkte eller indirekte påvirkning af forekomsternes kemiske og kvantitative tilstand og
mulighed for målopfyldelse er endvidere vurderet.
16.2.1 Manglende viden
Den foreliggende viden vurderes at være tilstrækkelig til at vurdere projektets mulige
påvirkninger af grundvand, drikkevand og grundvandsforekomster, og der er derfor ikke
indsamlet eller behov for at indsamle supplerende data.
65
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 169
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0171.png
16.3 Miljøstatus
16.3.1 Eksisterende forhold
16.3.1.1 Grundvand og drikkevand
De øvre grundvandsmagasiner i Høvsøreområdet knytter sig til de kvartære og miocæne
sandlag. Grundvandsspejlet i og omkring projektområdet træffes mellem kote ca. 0,4 m og ca.
1,0 m svarende til mellem ca. 0,1 og ca. 2 m under terræn. I våde og nedbørsrige perioder må
grundvandet forventes at stå i terræn (CarlBro, 2002). Den overordnede grundvandsstrømning
er mod Bøvling Fjord lige syd for projektområdet. Vandspejl og strømningsretning må dog
forventes at være under indflydelse af dræning i området, der huser flere digelag.
Grundvandspotentialet for det regionale kvartære og miocæne grundvandsmagasin ses på
Figur 16.1, og viser, at potentialet er lidt lavere end i det terrænnære grundvand.
Figur 16.1 Potentialekort for regionalt kvartært og miocænt sand (MiljøGIS, 2022).
Som det fremgår af Figur 16.2 ligger det nationale testcenter og den påtænkte tilpasning af
dette i et område dels med drikkevandsinteresser (nordlige del), dels uden
drikkevandsinteresser. Området ligger således ikke inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser, og det ligger heller ikke i følsomme indvindingsområder, indsatsom-
råder for grundvandsbeskyttelse eller i indvindingsoplande til almene vandsforsyninger og
dermed ej heller inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (Miljøportalen, 2022).
Nærmeste almene vandforsyningsanlæg er Ramme Vandværk og Fåre Vandværk, som findes
mere end 4 km henholdsvis nordøst og øst for projektområdet. Bøvlingvej og en del af
Høvsørevej mod syd ligger inden for Klosterheden Vandværks forsyningsområde, men der er
enkelte ejendomme både vest for området og i Klosterheden Vandværks forsyningsområde,
som har egen drikkevandsforsyning: Høvsørevej 62, Vråvej 12, Bøvlingvej 47, Bøvlingvej 38 og
40A-C samt Smørpøtvej 15 (OIS.dk, 2022). Den nærmeste af disse private drikkevandsboringer
ligger i en afstand af ca. 750 m nordvest fra de planlagte nye møller. Endvidere findes enkelte
markvandingsboringer i området ( (Miljøportalen, 2022) og (GEUS, 2022)).
Drikkevandsinteresser, vandforsyningsboringer og -anlæg fremgår af Figur 16.2.
Side 170
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0172.png
Figur 16.2 Drikkevand og vandindvinding (Miljøportalen, 2022).
16.3.1.2 Grundvandsforekomster
Projektområdet er beliggende inden for en terrænnær grundvandsforekomst
(DK_1.4_456_108) i den gældende Vandområdeplan 2015-2021 (Miljøministeriet, 2016).
Forekomsten har god kemisk og god kvantitativ tilstand, svarende til miljømålet.
I forhold til høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027 (Miljøministeriet, 2021), som
betragtes som nyeste viden, er projektområdet beliggende inden for 2 regionale
(DK104_dkmj_1097_ks og DK104_dkmj_999_ks) og 3 dybe grundvandsforekomster
(DK104_dkmj_1014_ps, DK104_dkmj_1027_ps og DK104_dkmj_820_ps). DK104_dkmj_999_ks
har ringe kemisk tilstand på grund af pesticider og påvirkning af drikkevand med pesticider. De
øvrige har god kemisk tilstand, og alle har god kvantitativ tilstand. De fem
grundvandsforekomster har alle målsætning om god kemisk og god kvantitativ tilstand.
Der er meget stor forskel på udbredelsen af grundvandsforekomster udpeget i
vandområdeplan 2015-2021 og i høringsmaterialet til den kommende generation af
vandområdeplaner. Som grundlag for nærværende vurdering anvendes høringsmaterialet til
Vandområdeplan 2021-2027, da det betragtes som nyeste viden.
16.3.2 Referencescenarie
Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret med plads til syv vindmøller,
herunder løbende udskiftning af møller og fundamenter. I forhold til grundvand svarer
referencescenariet til projektbeskrivelsen, bortset fra størrelsen på den grundvandssænkning,
som kræves til etableringen af de nye fundamenter.
16.4 Miljøvurdering
16.4.1 Anlægsfasen
–
grundvand og drikkevand
Projektets påvirkning af grundvandsressourcen og drikkevandsinteresserne i anlægsfasen
knytter sig især til jordarbejderne, hvor der kan være risiko for:
Side 171
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
•
•
•
sænkning af grundvandsspejl i nærliggende indvindingsboringer som følge af
grundvandssænkninger i forbindelse med etablering af fundamenter.
mobilisering af eksisterende jordforureninger ved gravearbejder med forurening af
grundvandet til følge.
forurening af grundvandet som følge af lækage fra maskiner og forkert håndtering af
brændstoffer o.l.
Grundvandssænkning er påkrævet i forbindelse med støbning af nye vindmøllefundamenter.
Sænkningen foregår fra det øverste, frie grundvandsmagasin og sker ved etablering af
sugespidsanlæg med 80-100 sugespidser.
Lemvig Kommune har udstedt en områdegodkendelse til grundvandssænkning og udledning af
oppumpet grundvand (Lemvig Kommune, 2021). Tilladelsen omfatter maksimal oppumpning
på 300.000 m
3
/år samlet set med en forventet oppumpning på op til 140.000 m
3
ved hvert nye
fundament. Grundvandsspejlet må sænkes til kote -7 meter DVR90. Tilladelsen bortfalder 1.
august 2036 og er en tilladelse til permanent grundvandssænkning, idet den fremadrettede
jævnlige støbning af nye fundamenter betragtes som sådan af kommunen. Det enkelte
sænkningsprojekt må dog kun have en varighed på op til 3 måneder. Grundvandssænkning vil
derfor i praksis være en gentagen midlertidig aktivitet.
Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under forudsætning af, at
følgende punkter kan overholdes:
•
•
•
vandet udledes over marker med afgrøder,
vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,
vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter, moser, enge
eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog sådan at udledningen af
vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra naturområdet, medmindre det er sikret, at
vandets jern(II) indhold er under 0,2 mg/L.
Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under
forudsætning af, at følgende punkter kan overholdes:
•
•
•
•
vandet ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),
der ikke sker skade på vandløbets brinker,
der opnås medbenytteraftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i området,
der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.
Med de opstillede forudsætninger for udledningen af det oppumpede grundvand vurderes det,
at sænkningstragten omkring hvert fundament ikke får en udstrækning, som kan medføre, at
grundvand eller drikkevand påvirkes negativt, hverken grundvandskemisk eller ved
vandspejlssænkning i drikkevandsboringer eller markvandingsboringer, idet grundvandsspejlet
hurtigt retableres i området
–
både fordi vandet som udgangspunkt nedsives, men også fordi
den enkelte grundvandssænkning er midlertidig. I forhold til grundvand og drikkevand vurderes
miljøpåvirkningen således at være ubetydelig.
Risiko for væsentlig påvirkning af vandstanden i nærtliggende vådområder, søer og vandløb
samt for okkerudledning til overfladevand i forbindelse med grundvandssænkning er vurderet i
kapitel 13 og 17.
Risiko for mobilisering af eksisterende jordforureninger samt for forurening af grundvandet
som følge af håndtering eller lækage af forurenende stoffer i anlægsfasen vurderes ligesom for
jord at være minimal, og den miljømæssige påvirkning vurderes dermed at være ubetydelig, se
endvidere kapitel 15.
Side 172
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
16.4.2 Anlægsfasen
–
grundvandsforekomster
Grundvandssænkningen vurderes meget lokalt omkring de enkelte sugespidsanlæg at medføre
en ændring i grundvandsstrømningen fra sydlig/sydvestlig til at være ind mod oppumpningen
fra alle retninger. Påvirkningen er meget lokal og udlignes delvis med nedsivning. Der er
således ikke risiko for, at oppumpningen påvirker den tilgængelige grundvandsressource.
Det terrænnære og det dybereliggende grundvand er ikke salt, og de midlertidige og meget
lokale grundvandssænkninger vurderes ikke at medføre risiko for mobilisering og indtrængning
af saltvand.
Nærmeste målsatte overfladevandområde er Ramme Å, som jf. kapitel 17.4 ikke udsættes for
påvirkning af vandføring i et omfang, der har betydning for dets tilstand eller målopfyldelse.
Ved de midlertidige, lokale grundvandssænkninger udlignes vandspejlssænkningen uden for
pumpeområdet delvis ved nedsivning. Dermed vurderes der ikke at være risiko for væsentlig
beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er afhængige af grundvandsforekomster i
området.
Samlet set vurderes påvirkningen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand at være
ubetydelig i anlægsfasen.
Midlertidig sænkning af grundvandet til kote -7 m DVR90 kan betyde, at eventuelt reduceret
vand iltes. En sådan iltning vurderes dog ikke at påvirke kvalitetsparametrene for
grundvandsforekomsternes vandkemiske sammensætning på en måde, som kan bringe deres
kemiske tilstand eller mulighed for målopfyldelse i fare. Der anvendes endvidere ikke pesticider
på testcenterets arealer, og projektet medfører derfor ikke risiko for udvaskning af sådanne til
grundvandet. Påvirkningen af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand vurderes samlet set
at være ubetydelig i anlægsfasen.
16.4.3 Driftsfasen
I forhold til grundvand, drikkevand og grundvandsforekomster adskiller anlægsfasen sig ikke fra
driftsfasen. Miljøpåvirkningerne i driftsfasen vil derfor være de samme som beskrevet under
anlægsfasen.
16.4.4 Kumulative påvirkninger
Der er ikke konstateret væsentlige kumulative påvirkninger i forhold til grundvand.
16.4.5 Afværgeforanstaltninger
For at modvirke væsentlig påvirkning af vandspejlet i og omkring projektområdet, er det
nødvendigt, at vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning overholdes.
Dermed vurderes det, at der ikke sker væsentlig påvirkning af grundvand og drikkevand, men
heller ikke af grundvandsafhængig natur eller overfladevand, og ej heller okkerforurening.
Inden anlægsarbejdet påbegyndes, bør der stilles krav om, at der foreligger en beredskabsplan
for, hvordan der reageres, hvis der sker uheld eller lækage, og miljøfremmede stoffer spildes
og lækker til jorden. Ligeledes bør det dokumenteres, at der findes relevant sikring i tilfælde af
uheld (opsamling, alarmer, m.m.). Beredskabet skal sikre, at risikoen for påvirkning af det
omgivende miljø som følge af lækager vil være ubetydelig.
Side 173
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0175.png
16.4.6 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning i forhold til grundvand, drikkevand og
grundvandsforekomster.
16.5 Konklusion
16.5.1 Grundvand og drikkevand
Grundvandsspejlet i området træffes mellem ca. 0,1 og 2 m under terræn, forventeligt i terræn
i våde og nedbørsrige perioder. Den overordnede grundvandsstrømning er mod Bøvling Fjord.
Nærmeste almene vandforsyningsanlæg findes mere end 4 km fra projektområdet og den
nærmeste private drikkevandsboring ligger i en afstand af ca. 750 m fra projektområdet.
Projektets påvirkning af grundvand knytter sig især til risiko for forurening som følge af
håndtering af miljøfremmede stoffer som f.eks. brændstof og smøreolie. For at mindske risiko
for uheld og spild, bør der fra projektstart foreligge en beredskabsplan for, hvordan der
reageres, hvis der sker uheld, og miljøfremmede stoffer spildes og lækker til jord og
grundvand.
Lemvig Kommune har meddelt tilladelse til grundvandssænkning og udledning af oppumpet
grundvand. Tilladelsen er meddelt på en række vilkår, som minimerer miljøpåvirkningen. Med
de opstillede forudsætninger for udledningen af det oppumpede grundvand vurderes det, at
sænkningstragten omkring hvert møllefundament ikke får en udstrækning, som kan medføre,
at grundvand eller drikkevand påvirkes negativt.
I forhold til grundvand og drikkevand vurderes miljøpåvirkningen samlet set at være ubetydelig
i både anlægs- og driftsfasen.
16.5.2 Grundvandsforekomster
Projektområdet er beliggende inden for en terrænnær grundvandsforekomst i den gældende
Vandområdeplan 2015-2021. Forekomsten har god kemisk og god kvantitativ tilstand,
svarende til miljømålet.
I forhold til høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027, som betragtes som nyeste viden,
er projektområdet beliggende inden for 2 regionale og 3 dybe grundvandsforekomster. En af
de regionale forekomster har ringe kemisk tilstand på grund af pesticider og påvirkning af
drikkevand med pesticider. De øvrige har god kemisk tilstand og alle har god kvantitativ
tilstand. De fem grundvandsforekomster har alle målsætning om god kemisk og god kvantitativ
tilstand.
Omfanget af påvirkningen vurderes ikke at få betydning for grundvandsforekomsternes
kvantitative og kemiske tilstand og miljøpåvirkningen vurderes at være ubetydelig i både
anlægs- og driftsfasen.
Tabel 16-1: Påvirkning, grundvand
Påvirkning
Uden
afværge
Med
afværge
Emne
Særlige forhold
Side 174
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0176.png
Grundvand og drikkevand
4
4
Afstands- og kvalitetsvilkår for
nedsivning. Beredskabsplan.
Grundvandsforekomster
4
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 175
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0177.png
17 Overfladevand
I dette afsnit redegøres der for påvirkninger af overfladevand i og omkring området ved
tilpasningen af testcenteret.
Afsnittet fokuserer på vandområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og
vandområder, der er målsat i Vandområdeplan 2015-2021 og i høringsmaterialet til
Vandområdeplan 2021-2027 samt Havstrategien.
17.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 3, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
66
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer
”, herunder navnlig ”vand ”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af overfladevand, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Projektet
kan potentielt påvirke områder med overfladevand, herunder grøfter,
vandløb, søer og kystvande både i anlægs- og driftsfasen.
Projektets mulige påvirkninger af overfladevandområder (grøfter, vandløb, søer og
kystvande) vurderes på baggrund af bl.a. feltregistreringer. Der kan både ske direkte
påvirkninger ved et fysisk overlap mellem anlæggene og overfladevandområder og
indirekte påvirkninger ved tilledning af materialer eller forurenende stoffer til
overfladevandområderne samt ved udledning af grundvand til recipienter i
forbindelse med grundvandssænkning. Vurderingerne vil især forholde sig til
vandområdernes miljøkvalitetskrav.”
17.2 Metode
Overfladevand er beskrevet på baggrund af oplysninger i Arealinformation (Danmarks
Arealinformation, 2022) og MiljøGIS for vandområdeplan 2015-2021 (MiljøGIS, 2021) og 2021-
2027 (MiljøGIS, 2022). Overfladevand defineres i denne sammenhæng som kystvande, søer og
vandløb.
Vurderingen af projektets betydning for overfladevand tager udgangspunkt i
projektbeskrivelserne sammenholdt med projektets omfang. Vurderingen af overfladevand i
anlægs- og driftsfasen har fokus på projektets sandsynlige påvirkninger af overfladevand fra
fysiske påvirkninger og udledninger af potentielt forurenende stoffer til vandmiljøet.
Da Vandområdeplan 2021-2027 er i høring samtidig med udarbejdelsen af denne vurdering,
beskrives målsætningen af vandområderne ud fra både Vandområdeplan 2015-2021
(Miljøministeriet, Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, 2016) og
høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027 (Miljøministeriet, Forslag til
vandområdeplanerne 2021-2027, 2021). Til vurdering af tilstanden for vandområderne
benyttes nyeste tilstandsdata fra høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027.
Til vurdering af effekten af oppumpet grundvand i anlægs- og driftsfasen på vandområder
benyttes okkerpotentialekort fra Arealinformation og gældende udledningstilladelse fra Lemvig
Kommune (Lemvig Kommune, 2021).
66
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 176
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
17.2.1 Manglende viden
De eksisterende forhold samt projektets påvirkning af forhold vedrørende overfladevand og de
dertil knyttede interesser er velkendte og velbeskrevne. Projektet medfører ikke behov for ny
viden eller udvikling af nye metoder i forhold til påvirkning af overfladevand.
17.3 Miljøstatus
17.3.1 Eksisterende forhold
I nærområdet til testcenteret ligger Ramme Å. Ramme Å er ifølge Vandområdeplanerne opdelt
i 3 vandområder. Den nedre strækning (id o3142) er ifølge vandområdeplan 2015-2021 og
2021-2027 målsat godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Den mellemste strækning
(id o8810) er ifølge vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027 målsat god økologisk tilstand og
god kemisk tilstand. Den øverste strækning (id o6965) er ifølge vandområdeplan 2015-2021 og
2021-2027 målsat god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Af de 3 vandområder i Ramme
Å er den nederste den relevante, da det er den eneste strækning, hvortil der kan blive udledt
vand fra testcenteret. Der vil derfor blive fokuseret på vandområdet i den nederste del af
Ramme Å (id o3142) i denne vurdering. De to opstrøms liggende dele af Ramme Å vil ikke
kunne blive påvirket af projektet, da overkørslen
–
der etableres i forbindelse med projektet
–
vil sikre fri passage for dyre- og plantelivet i vandløbet og ikke udgør en spærring.
Endvidere findes en række mindre ikke-målsatte vandløb nær testcenteret. Af de ikke-målsatte
vandløb, er nogle omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, mens andre ikke er. Alle vandløb er
omfattet af vandløbsloven.
Nedstrøms projektområdet, ligger vandområdet Nissum Fjord, ydre, der er målsat godt
økologisk potentiale og god kemisk tilstand ifølge vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027.
Nissum Fjord, ydre (id 123) løber ud i vandområdet Vesterhavet, nord (id 133), der er målsat
god økologisk tilstand og god kemisk tilstand ifølge vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027.
17.3.1.1 Vandområdeplaner 2015-2021 og 2021-2027
Vandområdeplanerne fastlægger bindende miljømål for mange vandområder, typisk
miljømålet god tilstand eller godt potentiale. Efter planen skal alle danske vandområder
optaget i vandområdeplanerne opfylde kravet om god tilstand eller godt potentiale, inden
udløbet af Vandområdeplan 2021-2027.
I henhold til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 449 af
11/04/2019) skal myndighederne sikre, at der ikke tillades projekter, som kan forringe
tilstanden i de målsatte vandområder eller hindre fremtidig målopfyldelse. Det fremgår således
af bekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3;
”Stk.
2. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte
påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er
opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand.
Stk. 3. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte
påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er
opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller
grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,
herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, om
afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om
påvirkningen neutraliseres senere i planperioden.”
Side 177
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0179.png
Med henvisning til den såkaldte Weserdom fra EU-domstolen
67
betragtes en forringelse af
tilstanden som en påvirkning, der kan medføre et fald i tilstanden for en eller flere
tilstandsparametre, f.eks. ved et fald fra moderat til ringe tilstand. Hvis vandområdet er i dårlig
tilstand, må der ikke ske nogen form for yderligere forringelser.
Ramme Å er et målsat vandløb, der løber nord for standpladserne til vindmøllerne. Vandløbet
er klassificeret som vandløbstype 2 (middelstort vandløb), der er stærkt fysisk modificeret.
Ifølge Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027 vil vandløbet ikke kunne opnå den generelle
målsætning om ”god økologisk tilstand”, da det ville medføre betydelige negative indvirkninger
på vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning. Der stilles således ikke krav til
en ændring af pumpestationer eller forbedring af de fysiske forhold i vandløbet. Ramme Å
løber mod vest ud mod kysten, hvor den drejer mod syd og løber til Nissum Fjord. Ved udløbet
til Nissum Fjord står en pumpestation, der holder vandstanden i Ramme Å kunstigt nede.
Den nederste strækning af Ramme Å (id o3142) er målsat til godt økologisk potentiale og god
kemisk tilstand i Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027 (Figur 17.1 og Figur 17.3). Den
nuværende tilstand fra høringsmaterialet til vandområdeplan 2021-2027 er godt økologisk
potentiale (kun vurderet på makroinvertebrater, da tilstanden for makrofytter, fytobenthos og
fisk er ukendt) og ukendt kemisk tilstand (Figur 17.2 og Figur 17.4). Målsætningen er dermed
opfyldt.
Den mellemste del af Ramme Å (id o8810) er målsat til god økologisk tilstand og god kemisk
tilstand i Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027 (Figur 17.1 og Figur 17.3). Den nuværende
tilstand ifølge høringsmaterialet til vandområdeplan 2021-2027 er dårlig økologisk tilstand
(vurderet på fisk, da makrofytter har ringe tilstand og makroinvertebrater og fytobenthos har
moderat tilstand) og ukendt kemisk tilstand (Figur 17.2 og Figur 17.4). Målsætningen er
dermed ikke opfyldt.
Den øverste del af Ramme Å (id o6965) er målsat til god økologisk tilstand og god kemisk
tilstand i Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027 (Figur 17.1 og Figur 17.3). Den nuværende
tilstand ifølge høringsmaterialet til vandområdeplan 2021-2027 er dårlig økologisk tilstand
(vurderet på fisk, da makroinvertebrater har god tilstand og makrofytter og fytobenthos har
ukendt tilstand) og ukendt kemisk tilstand (Figur 17.2 og Figur 17.4). Målsætningen er dermed
ikke opfyldt.
Nissum Fjord, ydre er et målsat vandområde, der ligger syd for projektområdet og nedstrøms
Ramme Å. Nissum Fjord, ydre løber ud i Vesterhavet, nord. Nissum Fjord, ydre er kategoriseret
som et stærkt modificeret vandområde, da fjorden er fysisk ændret i sådan et omfang, at
miljømålet god økologisk tilstand ikke vurderes at kunne nås. Den fysiske modifikation består af
sluser ud mod Vesterhavet.
Nissum Fjord, ydre er målsat til godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand i
Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027 (Figur 17.1 og Figur 17.3). Den nuværende tilstand
fra høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027 er dårligt økologisk potentiale (klorofyl og
rodfæstede bundplanter, bunddyr har godt økologisk potentiale), ikke-godt økologisk
potentiale for nationalt specifikke stoffer og god kemisk tilstand (Figur 17.2 og Figur 17.4).
Målsætningen om godt økologisk potentiale er dermed ikke opfyldt, målsætningen om god
kemisk tilstand er derimod opfyldt.
Nissum Fjord har i Vandområdeplan 2015-2021 en baselinebelastning af kvælstof på 1967,9
tons N/år. Med en målbelastning på 1248,4 tons N/år er der derfor et indsatsbehov på 719,5
tons N/år for belastning af fjorden med kvælstof fra afstrømningsoplandet, som skal sikre
fremtidig målopfyldelse, I vandområdeplan 2015-2021 er kvælstofbelastningen til Nissum Fjord
ikke differentieret i de tre vandområder i Nissum Fjord. I Vandområdeplan 2021-2027 har
67
EU-Domstolens dom af 01/07 2015 i sag C-461/13 (MAD 2015.279 EU)
Side 178
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0180.png
Nissum Fjord en baselinebelastning af kvælstof på 2.123,6 tons N/år. Med en målbelastning på
1.261,9 tons N/år er der derfor et indsatsbehov på 861,8 tons N/år for belastning af fjorden
med kvælstof fra afstrømningsoplandet, som skal sikre fremtidig målopfyldelse. I
Vandområdeplan 2021-2027 er kvælstofbelastningen af Nissum Fjord delt op i de tre
vandområder i Nissum Fjord, og det relevante område for denne vurdering, Nissum Fjord,
ydre, har en baselinebelastning på 320,9 tons N/år og et indsatsbehov på 173,0 tons N/år, Der
er ikke en målbelastning specifikt for Nissum fjord, ydre.
Vesterhavet, nord er et målsat vandområde, der ligger vest for projektområde og er
slutrecipient for hele projektområdet.
Vesterhavet, nord er målsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i Vandområdeplan
2015-2021 og 2021-2027 (Figur 17.1 og Figur 17.3). Den nuværende tilstand fra
høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027 er moderat økologisk tilstand (klorofyl, god
økologisk tilstand for bunddyr), god økologisk tilstand for nationalt specifikke stoffer og ikke-
god kemisk tilstand (Figur 17.2 og Figur 17.4). Målsætningerne for økologisk og kemisk tilstand
er dermed ikke opfyldt.
Figur 17.1. Miljømål for samlet økologisk tilstand i overfladevandsforekomster omkring projektområdet jf.
Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027.
Side 179
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0181.png
Figur 17.2 Samlet økologisk tilstand for overfladevandsforekomster omkring projektområdet jf.
høringsmaterialet til Vandområdeplan 2021-2027.
Figur 17.3 Miljømål for kemisk tilstand i overfladevandsforekomster omkring projektområdet jf.
Vandområdeplan 2015-2021 og 2021-2027.
Side 180
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0182.png
Figur 17.4 Kemisk tilstand for overfladevandsforekomster omkring projektområdet jf. høringsmaterialet til
Vandområdeplan 2021-2027.
17.3.1.2 Naturbeskyttede vandløb
De øvrige vandløb i projektområdet er ikke specifikt målsatte i Vandområdeplan 2015-2021 og
2021-2027, men tilstanden i de vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
(beskyttet natur), må ikke ændres uden en dispensation. Alle vandløb er desuden omfattet af
vandløbsloven, hvis bestemmelser skal overholdes i forbindelse med eventuelle tiltag, der kan
ændre vandafledningen. I dette tilfælde erstattes vandløbslovens bestemmelser af
testcenterloven.
Udover Ramme Å, der både er målsat og naturbeskyttet, ligger der i området en række mindre
vandløb og grøfter, hvoraf nogle er naturbeskyttede og andre ikke er (Figur 17.5). Af disse
vandløb og grøfter løber nogle omkring standplads 3 mod vest til Ramme Å og nogle mod øst
mod Nissum Fjord.
Figur 17.5 Naturbeskyttede vandløb nær projektområdet.
Side 181
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0183.png
Ud over vandløb findes der en række små søer og vandhuller, der er større end 100 m2 og
dermed omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det skal vurderes, om der foretages
ændringer i tilstanden af de beskyttede vandløb og vandhuller. I tilfælde af tilstandsændringer
erstatter testcenterloven de nødvendige dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3. De
største søer/vandhuller findes vest for standplads 2 i forbindelse med et større moseområde
og på hver side af arbejdsvejen mellem standplads 3 og 4. Umiddelbart syd for standplads 4 og
det tilhørende arbejdsområde findes et større moseområde.
17.3.1.3 Naturbeskyttede søer
I projektområdet ligger 6 naturbeskyttede søer. Søerne ligger i kort afstand fra møllerne og er
gamle mergelgrave. Søerne har begrænset naturværdi. Søerne er nærmere beskrevet i afsnit
14.3. Vandhullerne står inden for det område, hvor der også i dag udføres
grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde.
17.3.1.4 Havstrategi
Lov om Havstrategi
68
og Danmarks Havstrategi (Miljøministeriet, 2019) gælder for de to
danske havområder
1)
2)
Nordsøen herunder Kattegat.
Østersøen.
Loven og havstrategien omfatter alle farvande herunder havbund og undergrund og de
eksklusive økonomiske zoner.
Havstrategien dækker over det åbne hav, hvor lov om vandplanlægning ikke gælder. Lov om
vandplanlægning gælder ud til 12 sømil fra kysten for kemisk tilstand og ud til 1 sømil fra
kysten for økologisk tilstand, hvorefter havstrategien tager over. Havstrategien har også nogle
deskriptorer, der ikke er dækket af andre planer (eksempelvis Natura 2000-planer) og disse
dækker så hele havterritoriet.
Havstrategien dækker totalt de 11 følgende deskriptorer:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
Biodiversitet,
Ikke hjemmehørende arter,
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande,
Havets fødenet,
Eutrofiering,
Havbunden,
Hydrografiske ændringer,
Forurenende stoffer,
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum,
Marint affald og
Undervandsstøj.
Af de 11 deskriptorer er 5) eutrofiering og 8) forurenende stoffer dækket af
vandplanlægningen og behandles i dette afsnit af denne rapport.
For deskriptorerne 2) ikke-hjemhørende arter, 3) erhvervsmæssig udnyttede fiskebestande, 6)
havbunden, 7) hydrografiske ændringer, 9) forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum, 10)
marint affald og 11) undervandsstøj vurderes det, at tilpasningen af det eksisterende
testcenter ved Høvsøre ikke vil have nogen effekt på disse. Vandmængderne, der maksimalt
68
Bekendtgørelse af lov om havstrategi - LBK nr. 1161 af 25/11/2019
Side 182
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
kan komme fra testcenteret, svarer til ca. 0,05% af vandvolumenet i Nissum Fjord og er
forsvindende lille i Vesterhavet.
For deskriptorerne biodiversitet og havets fødenet gælder det samme som for ovenstående
deskriptorer på dyr, planter og alger under vand. Potentielle påvirkninger på fugle m.m.
dækkes i afsnit 13 og 14. Disse to deskriptorer vil også til dels være dækket af Natura 2000-
planerne.
17.3.1.5 Oppumpning af grundvand
Der oppumpes jævnligt vand fra projektområdet, da der udskiftes fundamenter løbende, og
der hver gang er behov for en grundvandssænkning i forbindelse ved støbningen (Lemvig
Kommune, 2021).
Lemvig Kommune har udstedt en områdegodkendelse til grundvandssænkning og udledning af
oppumpet grundvand (Lemvig Kommune, 2021). Tilladelsen omfatter maksimal oppumpning
på 300.000 m
3
/år samlet set med en forventet oppumpning på op til 140.000 m
3
ved hvert nye
fundament. Grundvandsspejlet må sænkes til kote -7 meter DVR90. Tilladelsen bortfalder 1.
august 2036 og er en tilladelse til permanent grundvandssænkning, idet den fremadrettede
jævnlige støbning af nye fundamenter betragtes som sådan af kommunen. Det enkelte
sænkningsprojekt må dog kun have en varighed på op til 3 måneder. Grundvandssænkning vil
derfor i praksis være en gentagen midlertidig aktivitet, der fortsættes i overensstemmelse med
den gældende tilladelse.
Det oppumpede vand kan nedsives på omkringliggende arealer under forudsætning af, at
følgende punkter kan overholdes:
•
•
•
vandet udledes over marker med afgrøder,
vandet fordeles jævnt, med henblik på en effektiv overrisling og iltning,
vandet, fra oppumpningssteder nærmere end 150 meter fra vandløb/grøfter, moser, enge
eller søer, nedsives mellem pumpested og naturområdet, dog sådan at udledningen af
vandet ikke sker nærmere end 50 meter fra naturområdet, medmindre det er sikret, at
vandets jern(II) indhold er under 0,2 mg/L.
Det oppumpede og evt. rensede grundvand kan udledes til grøfter i området under
forudsætning af, at følgende punkter kan overholdes:
•
•
•
•
vandet ikke indeholder mere end 0,2 mg jern(II),
der ikke sker skade på vandløbets brinker,
der opnås medbenytteraftale med de øvrige lodsejere og pumpelag i området,
der ikke er moser, enge eller søer nærmere end 150 meter fra pumpestedet.
En del af området omkring Ramme Å er udpeget med stor risiko for okkerpotentiale (Figur
17.6), og der er konstateret ferrojern (opløst jern) i vandløbene og grundvandet fra tidligere
undersøgelser. Derfor stilles der i tilladelsen krav om, at oppumpet grundvand skal udledes på
terræn, mindst 150 meter fra vandløb/grøfter moser, enge eller søer, til nedsivning, overrisling
og iltning. Der er i tilladelsen stillet krav om, at koncentrationen af ferrojern er under 0,2 mg/l
ferrojern (opløst jern) i det udledte grundvand. 0,2 mg/l er den vejledende grænseværdi i
henhold til fiskevandsdirektivet for hvad der forventes at være i overensstemmelse med god
økologisk tilstand i vandløb. Denne grænseværdi vil således sikre, at der ikke løber grundvand
til vandløb, som kan skade fisk og invertebrater i vandløbet og forringer tilstanden for disse
tilstandsparametre eller hindrer muligheden for målopfyldelse.
Såfremt der er under 0,2 mg/l ferrojern i det udledte grundvand, kan der udledes direkte til
vandløb og grøfter i området. Det sikres samtidig, at der ikke sker skade på vandløbets brinker,
at der kan opnås medbenyttertilladelse, og at der stadig er mindst 150 meter til moser, enge
eller søer ved udspredning på terræn.
Side 183
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0185.png
Nedsivning af grundvand vil ske til det samme terrænnære grundvandsmagasin som
oppumpningen sker fra.
Alle disse krav er blandt andet opstillet for at sikre, at vandmiljøet ikke tager skade fra
oppumpningen af grundvand ved anlæg af de enkelte fundamenter både i anlægs- og
driftsfasen.
I processen omkring udarbejdning af tilladelsen har Lemvig Kommune vurderet, at der ikke er
risiko for påvirkning med miljøfremmede stoffer da området er gammel landbrugsjord og da
der ikke er registreret forureninger eller andre faktorer, der ville indikere potentiale for
forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i grundvandet.
Figur 17.6. Områder kategoriseret som okkerpotentielle nær projektområdet.
17.3.2 Referencescenarie
Referencescenariet er det scenarie, hvor projektet ikke gennemføres, og området fortsætter
sin drift som hidtil. Dette scenarie omfatter allerede oppumpning og udledning af grundvand,
da der udskiftes fundamenter til testcenteret løbende. Der er, som allerede nævnt, også en
gældende udledningstilladelse til testcenteret, som kan udnyttes indtil udløbet af denne.
17.4 Miljøvurdering
I det følgende vurderes den potentielle miljøpåvirkning fra projektet og hvorvidt den vil have
væsentlig påvirkning på overfladevandet.
Etablering og udskiftning af fundamenterne til prototypevindmøllerne og målemasterne
kræver, at der forinden udføres en grundvandssænkning. Oppumpning og udledning af
grundvandet kan potentielt påvirke overfladevandet, både i anlægs- og driftsfasen. Anlæg og
udskiftning af fundamenter sker som en del af driften af testcentret, og derfor vurderes
oppumpningen som en permanent grundvandsoppumpning, selvom den ikke forekommer
konstant.
Der skal etableres en målemast nord for Ramme Å, som kræver etablering af en arbejdsvej
over Ramme Å i form af en overkørsel. Denne potentielle påvirkning vil kun være i
anlægsfasen, da der ikke vil være yderligere påvirkning efter etableringen af overkørslen.
Side 184
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
17.4.1 Anlægsfasen
17.4.1.1 Oppumpning af grundvand
Ved etableringen af den nye udformning af testcenteret vil der blive fjernet nogle eksisterende
fundamenter til prototypevindmøller og etableret nye fundamenter til prototypevindmøller og
målemaster. I forbindelse med denne etablering vil der blive foretaget midlertidig
grundvandssænkning for at gøre det anlægsteknisk muligt at fjerne og/eller etablere
fundamenterne. Denne oppumpning er baseret på en tilladelse fra Lemvig Kommune (Lemvig
Kommune, 2021). Heri er der stillet en række krav til oppumpningen og til håndteringen af det
oppumpede vand, disse krav er resumeret i afsnit 17.3.
Den hydrauliske påvirkning, dvs. den rent fysiske tilledning af vand til vandområderne, sker til
enten den nedre del af Ramme Å, hvor der nedstrøms står en pumpestation, der pumper
vandet ud i Nissum Fjord. Eller tilledningen sker direkte til Nissum Fjord. Tilladelsen til
grundvandssænkningen stiller krav om, at vandløbsbrinkerne ikke må skades ved udledninger
af oppumpet grundvand.
Udpumpningen til Ramme Å foregår tilfældigt udspredt hen over året, og det er derfor ikke
muligt at sammenholde det direkte med vandføringen i Ramme Å. Der findes heller ikke
information om, hvor stor en mængde vand, der nedsiver kontra udledes, og hvilke forskellige
udledningspunkter der bliver benyttet. Der vil være forskellig hydraulisk påvirkning, hvis vandet
udledes til en grøft eller direkte til Ramme Å. Ramme Å vurderes at være mest sårbar om
sommeren, hvor der forventeligt er lavere vandføring i åen og det tilledte vand udgør en større
del af vandvolumenet i åen. Sommeren er dog også det tidspunkt på året, hvor oppumpningen
vil have den mindste udledning. Det skyldes, at grundvandet generelt står dybere om
sommeren, og at der derfor både skal oppumpes mindre vand for at grundvandssænke, samt
at en større del af dette vand kan nedsive, når grundvandet står dybere.
Den nuværende situation i projektområdet er, at der allerede pumpes i overensstemmelse
med tilladelsen. Der er derfor ikke en funktionel forskel på den nuværende og den fremtidige
påvirkning af Ramme Å, og da den nedre del af Ramme Å allerede har målopfyldelse, hindrer
den nuværende praksis for udledning ikke målopfyldelsen i vandløbet eller forringer tilstanden.
Vandstanden i Ramme Å styres af den nedstrøms pumpestation og ikke ved naturlig
afstrømning.
Det vurderes derfor, at Ramme Å ikke vil blive hydraulisk påvirket af grundvandssænkningerne.
Nissum Fjord vil ikke blive væsentligt hydraulisk påvirket af tilledning af vand fra
grundvandssænkningerne, da vandvolumenet i fjorden ganske enkelt er for stor til at blive
påvirket. Hvis hele den tilladte årlige volumen af oppumpet grundvand på 300.000 m
3
, blev
udledt til Nissum Fjord, der har en vandvolumen på ca. 560 mio. m
3
(DMU, 2008), vil det svare
til 0,05% af vandvolumen i fjorden, og det kan derfor afvises, at der vil være en målbar
hydraulisk belastning af fjorden. Vandudvekslingen i Nissum Fjord reguleres af tilførslen af
ferskvand fra især Storå og slusepraksis ved Thorsminde. Nissum Fjord står således også i
hydraulisk forbindelse med Vesterhavet, der med et meget større vandvolumen end Nissum
Fjord heller ikke vil blive hydraulisk påvirket. Desuden vil en stor del af det oppumpede vand,
som tidligere, blive nedsivet på terræn og ikke udledt i vandløbet, så den samlede udledning i
vandløbet er under 300.000 m3/år, der således er et worst case scenarie.
Ved oppumpning af grundvand i et område, hvor der er risiko for udledning af okker, skal der
tages forhåndsregler for, at det oppumpede grundvand ikke løber til vandmiljøet og
kontaminerer dette med for høje koncentrationer af ferrojern, der kan skade fisk,
invertebrater, makrofytter og fytobenthos. Disse forholdsregler er taget i forbindelse med
tilladelsen til grundvandssænkning, og der vurderes derfor ikke at være nogen potentiel
påvirkning af vandmiljøet fra det oppumpede grundvand. Såfremt der i forbindelse med en
Side 185
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0187.png
midlertidig grundvandssænkning opstår behov for udledning af jernholdigt grundvand direkte
til vandløb, og grænseværdien på 0,2 mg/l ferrojern i udledningstilladelsen fra Lemvig
Kommune overskrides, vil der blive etableret renseforanstaltninger, så vandkvalitetskravet på
0,2 mg ferrojern/l kan overholdes. Det kan forebygges ved forudgående iltning af grundvandet,
hvor også ferrojern kan blive iltet til det mindre skadelige ferrijern, som lettere kan udfældes, i
f.eks. en rensecontainer.
Som nævnt ifm. beskrivelsen af tilladelsen til grundvandssænkningen har Lemvig Kommune
vurderet, at der ikke er risiko for udledning af miljøfarlige forurenende stoffer. Denne
vurdering underbygges af, at den nuværende kemiske tilstand i Nissum Fjord er god, og at
grundvandssænkning er sket i flere år allerede. Nissum Fjord har ikke godt økologisk potentiale
for nationalt specifikke stoffer. Årsagen kendes ikke, men det vurderes, at
grundvandssænkningen ikke er årsagen og ikke vil medvirke til yderligere forringelser eller
hindre muligheden for at opnå godt økologisk potentiale for nationalt specifikke stoffer. Det
grundvand, der oppumpes, er også det terrænnære grundvand, der allerede er i hydraulisk
forbindelse med Nissum Fjord, ydre og Ramme Å, da projektområdet ligger i
afstrømningsoplandet til disse vandområder (Figur 17.7). Den funktionelle forskel på
oppumpningen og den normale udsivning af grundvandet er, at overførslen af grundvandet i
perioder sker over en kortere periode, end det ellers ville fra de drænede jorde. Men da der
ikke tilføres vand udefra til projektområdet, vil den arealmæssige afstrømning fra
projektområdet over tid være uændret. Der sker således en lille forskydning i afstrømningen,
hvor der typisk udledes lidt mere vand til Ramme Å og Nissum Fjord om vinteren, hvor
grundvandet står højt, og det derfor kan være vanskeligere at nedsive end om sommeren.
Oppumpet vand vil enten flyde tilbage til grundvandet efter udspredning på terræn eller give
ekstra magasin til dannelse af nyt grundvand fra overskudsnedbøren i området.
Figur 17.7: Delvandoplande fra Vandområdeplan 2015-2021.
Denne hydrauliske forbindelse mellem det terrænnære grundvand og Ramme Å og Nissum
Fjord, ydre (Figur 17.7), vil også gøre sig gældende ifm. den potentielle påvirkning med
kvælstof af Nissum Fjord, ydre fra det oppumpede grundvand. Koncentrationen i det udledte
terrænnære grundvand vurderes at være stort set som i Ramme Å, der jo netop forsynes af
vand fra terrænnært grundvand fra landbrugsarealer, der afvander via dræn og grøfter til åen.
Da den udledte vandmængde over året ikke stiger, vil der samlet set ikke tilføres mere kvælstof
til Nissum Fjord på årsbasis. Kvælstoftilførslen i vandområdeplanerne er netop baseret på
årlige tilførsler. Endvidere tillægges det betydning, at udledning af oppumpet grundvand
Side 186
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
hovedsagelig sker om vinteren, hvor det kan være vanskeligt at nedsive i forhold til om
sommeren. En marginal øget tilledning af vand og kvælstof om vinteren vurderes ikke at
medføre forringelser af tilstanden i fjorden, idet problemer med eutrofiering er mindre om
vinteren end om sommeren.
Vurderingen af den potentielle påvirkning på vandområderne er en vurdering på en før- og
efter-situation, der funktionelt er ens. I dag sænkes grundvand på testcenteret på de samme
vilkår som efter tilpasningen. Uagtet de eksisterende forhold vurderes grundvandssænkning
ikke at påvirke vandområderne Ramme Å, Nissum Fjord, ydre og Vesterhavet, nord. Der har
været grundvandssænket på lokaliteten siden ca. 2002 i mindre omfang, og området har
endvidere været kunstigt afvandet i mange årtier af hensyn til landbrugsdriften. I takt med, at
der er bygget flere og større møller i de seneste år, er der foretaget hyppigere, men
midlertidige grundvandssænkninger ved støbning af fundamenter.
Tilstanden i de tre målsatte vandområder Ramme Å, Nissum Fjord, ydre og Vesterhavet, nord
vurderes ikke at blive forringet som følge af grundvandssænkningen, da der allerede er taget
hånd om den potentielle problematik med okkerudledning i tilladelsen til
grundvandssænkningen, og da den hydrauliske påvirkning under alle omstændigheder er så
lille, at det ikke vil medføre forringelser af de målsatte vandområder eller hindre fremtidig
målopfyldelse. Der vurderes ikke at være potentiale for påvirkning med kvælstof, da det
oppumpede vand er det samme terrænnære grundvand, som ellers ville løbe diffust ud i
Nissum Fjord og med tilnærmelsesvist samme koncentration af kvælstof. Der vurderes ikke at
være potentiale for påvirkning med miljøfarlige forurenende stoffer, da området er gammel
landbrugsjord, og der ikke er registreret forurenet jord eller andre potentielle risikoer for
miljøfarlige stoffer i området. Endvidere sker der naturligt en afstrømning fra det terrænnære
grundvand til Ramme Å og Nissum Fjord, ydre. Der sker heller ikke en ændring af tilstanden i
de mindre, ikke målsatte vandløb, der enten er naturbeskyttede eller beskyttede gennem
vandløbsloven, idet disse ikke tilføres grundvand.
Sænkningen af grundvandet vil potentielt have en kortvarig negativ påvirkning på de små
vandhuller omkring møllerne. Da vandhullerne har begrænset naturværdi og allerede står i
området, hvor der tillades sænkning af grundvandsstanden, er der ikke nogen forskel på
referencescenariet og projektscenariet, hverken i anlægs- eller i driftsfasen.
17.4.1.2 Overkørsel over Ramme Å
Etableringer af krydsninger af vandløb vil normalt kræve dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3 og en tilladelser efter vandløbslovens §§ 17 og 47. Testcenterloven
erstatter i dag både dispensationen fra naturbeskyttelsesloven og tilladelserne efter
vandløbsloven.
Overkørslen er endnu ikke detailplanlagt, men forventes at skulle være ca. 8 meter bred og
udføres med et betonrør med en diameter, der sikrer en fri vandføring og passage af
organismer i åen.
Den nedstrøms vandløbsstrækning af Ramme Å (id o3142) har opnået tilstanden godt
økologisk potentiale. Etablering af overkørslen vil have en forstyrrende effekt, mens den
placeres i vandløbet, da der skal graves i bunden for at få røret ned i vandløbsbunden. Denne
påvirkning vurderes at være midlertidig i anlægsfasen og vurderes derfor ikke at skabe varige
miljøpåvirkninger, som kan forringe tilstanden
–
hverken i forhold til økologisk eller kemisk
tilstand
–
eller påvirke muligheden for målopfyldelse i Ramme Å for fisk, makroinvertebrater,
makrofytter eller fytobenthos. Da der ikke benyttes miljøfarlige materialer eller metoder
vurderes der heller ikke at være en forringelse af tilstanden for nationalt specifikke stoffer eller
den kemiske tilstand.
Side 187
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Der er registreret odder længere nede i Ramme Å, og påvirkning af arten vurderes i afsnit 14.4.
I forbindelse med anlægget af overkørslen bør overkørselsrøret placeres således, at hele
vandløbsprofilet inkl. vandløbsbund og brinker kan føres igennem overkørslen og vil derved
ikke udgøre en spærring for fauna, det være sig odder, fisk eller makroinvertebrater. Derfor
vurderes der ikke at være en negativ påvirkning på de opstrøms dele af Ramme Å, da der vil
være uhindret passage opstrøms og nedstrøms for relevante arter og naturtyper med
tilknytning til vandløbet.
Hvis overkørslen etableres på denne vis, vurderes der ikke at være forringelse af tilstanden
–
hverken økologisk eller kemisk
–
eller risiko for negativt at påvirke muligheden for at opnå
målopfyldelse i Ramme Å.
17.4.2 Driftsfasen
I forhold til overfladevand adskiller anlægsfasen sig ikke fra driftsfasen. Miljøpåvirkningerne i
driftsfasen vil derfor være de samme som beskrevet under anlægsfasen bortset fra, at der ikke
er planlagt flere overkørsler af vandløb i driftsfasen.
17.4.3 Kumulative påvirkninger
Regulativet for Ramme Å sætter rammer for skikkelsen og vedligeholdelsen af Ramme Å.
Ramme Å grødeskæres ifølge regulativet 1 gang årligt med le eller grødeskæringsbåd ved at
skære en strømrende i åen. Dette vurderes ikke at have en væsentlig negativ kumulativ
påvirkning med projektet af Ramme Å og vedligeholdelsen vil kunne gennemføres som hidtil.
17.4.4 Afværgeforanstaltninger
Som en del af tilladelsen til grundvandssænkning er der allerede indbygget
afværgeforanstaltninger for at sikre mod påvirkning af bl.a. overfladevand ved at udlede på
terræn til overrisling og iltning med afstand til vandløb, grøfter og søer. Hvis udledningen
ønskes tættere på vandforekomster, skal det fortsat sikres, at det udledte grundvand
overholder kravværdien om en koncentration af ferrojern på 0,2 mg/l, så det ikke skader fisk,
invertebrater, makrofytter og fytobenthos og forringer vandforekomsternes økologiske eller
kemiske tilstand.
Overkørslen er ikke færdigprojekteret, men såfremt den udføres som beskrevet, skal det sikres,
at der fortsat er fri faunapassage igennem overkørslen ved at gøre åbningen stor nok til at hele
vandløbsprofilet inkl. bund og brink kan føres igennem.
Det vurderes ikke nødvendigt med yderligere afværgeforanstaltninger end beskrevet ovenfor.
17.4.5 Overvågning
Det vil i forbindelse med evt. rensning af oppumpet grundvand være nødvendigt at overvåge
koncentrationen af ferrojern, inden det udledes til recipienten.
Vandforekomsterne Ramme Å, Nissum Fjord, ydre og Vesterhavet, nord bliver alle overvåget i
forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA på de kvalitetselementer, der
anvendes til en vurdering af økologisk og kemisk tilstand og indsatsbehov.
Det vurderes ikke at være nødvendigt med etablering af yderligere overvågning.
Side 188
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0190.png
17.5 Konklusion
Som følge af projektet er der tre potentielle påvirkninger af overfladevandet: Oppumpningen
af grundvand i hhv. anlægs- og driftsfasen og etableringen af overkørslen over Ramme Å. Det
vurderes, at der i alle tre tilfælde vil være behov for afværgeforanstaltninger, men at de
afværgende foranstaltninger til oppumpningen allerede er indtænkt i tilladelsen til
grundvandssænkning fra Lemvig Kommune, hvor der indgår vejledende kravværdier for
vandløbsvand i henhold til fiskevandsdirektivet.
Med gennemførelse af afværgeforanstaltning for at sikre faunapassage ved overkørslen
vurderes denne ikke at forringe tilstanden
–
hverken økologisk eller kemisk
–
eller hindre
muligheden for at opnå målopfyldelse i Ramme Å.
Overordnet vurderes der derfor ikke at forringelse af tilstanden
–
hverken økologisk eller
kemisk
–
af overfladevand, eller muligheden for at opnå målopfyldelse af vandforekomsterne,
som følge af projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Tabel 17-1: Påvirkning, Overfladevand
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med
afværge
4
Emne
Oppumpning af grundvand
i anlægsfasen
Særlige forhold
Der er meddelt tilladelse til
grundvandssænkning med de
nødvendige afværgeforanstaltninger
indbygget.
Der er meddelt tilladelse til
grundvandssænkning med de
nødvendige afværgeforanstaltninger
indbygget.
Bør udføres, så vandløbsprofilet og
vandføringen kan føres frit igennem
overkørslen.
Oppumpning af grundvand
i driftsfasen
3
4
Etablering af overkørsel
over Ramme Å
3
4
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 189
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0191.png
18 Luftforurening og klima
I dette afsnit redegøres der for luftforurening og klima.
18.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 3, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven
69
skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer
”, herunder navnlig ”luft
og
klima”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af luftforurening og klima, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Luftforurening:
Beskrivelsen og vurderingen af projektets forventede påvirkning af luftforurening har
særlig fokus på driftsfasen, idet anlægsfasen antages at medføre ubetydelig
påvirkning i form af luftforurening.
Elproduktionen fra vindmøllerne forventes at medføre en reduktion af emission af
luftforurenende stoffer sammenlignet med afbrænding af fossile brændsler.
Vindmøllernes reduktion af luftforureningen vurderes ved at beregne den reducerede
udledning af SO2 og NOx samt partikler i vindmøllernes levetid, hvor vindkraften
fortrænger kulbaseret elproduktion.
I beregningen indgår samtidig en vurdering af udledningen af SO2 og NOx samt
partikler ved produktionen af vindmøllerne. I beregningen tages også højde for, at
prototypevindmøllerne har en reduceret levetid i forhold til almindelige vindmøller.
Klima:
Elproduktionen fra vindmøllerne forventes at medføre en reduktion af CO
2
udledning
sammenlignet med afbrænding af fossile brændsler.
Beskrivelsen og vurderingen af projektets forventede påvirkning af klima har særlig
fokus på driftsfasen, idet anlægsfasen antages at medføre ubetydelig påvirkning af
klima.
Vindmøllernes påvirkning af klima vurderes ved at beregne den reducerede
udledning af CO2 i vindmøllernes levetid, hvor vindkraften fortrænger kulbaseret
elproduktion.
Resultaterne af emissions-beregningerne sammenlignes med nøgletal for CO2
forbrug i Lemvig Kommune.
I beregningen indgår samtidig en vurdering af CO2 udledningen ved produktion af
vindmøllerne. I beregningen tages også højde for, at prototypevindmøllerne har en
reduceret levetid i forhold til almindelige vindmøller.”
69
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 190
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0192.png
18.2 Metode
Projektets miljøpåvirkning af luft og klimatiske forhold i anlægsfasen vil blive vurderet
kvalitativt på baggrund af erfaringer og lokale forhold.
Projektets miljøpåvirkning af luft og klimatiske forhold i driftsfasen vil blive beregnet og
vurderet ved brug af nøgletal fra Energinets miljødeklaration for el i år 2020, som angiver de
årlige emissioner fra Danmark til luften ved elproduktion (Energinet, 2021).
Nøgletallene fremgår af
Tabel 18-1
og omfatter to scenarier for elproduktion, et hvor
elproduktionen udelukkende oprinder fra kulkraft og et hvor elproduktionen oprinder fra
blandede kilder (mix), herunder vedvarende energikilder som vindkraft. Det forudsættes
dermed, at de planlagte prototypevindmøller ved Høvsøre vil producere el, som vil erstatte el
produceret på en af disse måder.
Af emissionsparametrene er SO
2
, NO
x
og partikler relevante ift. luftforurening og drivhusgassen
CO
2
er relevant ift. klimapåvirkningen. Miljødeklarationen for el beskriver emissionsfaktoren
for de anførte parametre ved forbrug af én kWh el.
Tabel 18-1: Emissionsopgørelse for el produceret i 2020 fra Energinets miljødeklaration
2020 (Energinet.dk, Revisionspraksis miljø- og el-deklarationer, 2021).
Emissioner til luft g/kWh i 2020
El-kulkraft
El-mix
CO
2
(Kuldioxid), ækvivalenter
SO
2
(Svovldioxid)
NO
x
(Kvælstofilter)
Partikler
756
0,112
0,201
0,024
378
0,06
0,36
0,01
Jævnfør afsnit 5.6 er testcentrets samlede kapacitet på nuværende tidspunkt 50 MW, dog vil
den samlede maksimale effekt for de eksisterende testvindmøller være i størrelsesordenen 30-
40 MW. Denne effekt kan omregnes til en årlig elproduktion, der er op til 150.000 MWh.
De planlagte nye fem testvindmøller, som alle har større navhøjde og væsentlig større
rotordiameter, end de eksisterende testvindmøller, vurderes at medføre en 50 % stigning i
potentialet for den årlige elproduktion på testcentret. En 50 % stigning i elproduktionen svarer
til en elproduktion op til 230.000 MWh i fremtiden.
Af
Tabel 18-2
fremgår den årlige elproduktion ved henholdsvis projektforslaget og i
referencescenariet.
Tabel 18-2: Den årlige strømproduktion for projektforslaget og referencescenariet.
Referencescenarie
Antal vindmøller
Årlig elproduktion (MWh)
7
150.000
Projektforslag
5
230.000
Ændring v.
tilpasningen
-2
+80.000
Emissioner som følge af fremstilling, anlæg og drift af prototypevindmøllerne og testcenteret
indgår ikke i beregningerne. Energibalancen for prototypevindmøllerne er vanskelig at vurdere,
men undersøgelser viser, at moderne landvindmøller under normale vindforhold kan
producere en energimængde, der svarer til den energi, der er gået til produktion, installation,
vedligehold og til sidst skrotning af vindmøllen, på under et år (Bonou, Laurent, & Olsen, 2016).
Undersøgelserne viser samtidig entydigt, at energibalancen forbedres, jo større vindmøllerne
er. Livscyklusanalyser viser desuden, at udledningen af drivhusgasser ved energiproduktionen
fra landvindmøller ligger på kun 7 g CO
2
ækvivalenter / kWh. En livscyklusanalyse (LCA) af en
vindmølle resulterer derfor i en langt overvejende positiv miljøeffekt.
Side 191
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Selvom prototypevindmøllerne modsat produktionsmøller løbende vil blive udskiftet (ca. hvert
2�½ år), vil energibalancen for prototypevindmøllerne være positiv.
18.3 Miljøstatus
18.3.1 Eksisterende forhold
18.3.1.1 CO
2
udledning
CO
2
er den drivhusgas, der globalt set anses som den største årsag til den globale opvarmning.
Der udledes også andre stoffer fra energiproduktion, som har egenskaber som drivhusgasser;
metan, CH
4
, og lattergas, N
2
O. Disse stoffer har endda en stærkere drivhuseffekt end CO
2
. Et
samlet udtryk for emissionen af drivhusgasser angives derfor som såkaldte CO
2
-ækvivalenter,
hvor CH
4
og N
2
O omregnes med henholdsvis en faktor 28 og en faktor 265 (IPCC, 2018).
Lemvig Kommune har et mål om, at andelen af vedvarende energi (VE) i kommunen i 2020
bliver mere end 100 pct. Ifølge Energistyrelsens energi og CO
2
-regnskab blev der i Lemvig
Kommune forbrugt 0 ton CO
2
ifm. forbrug og produktion af el- og varme i år 2019. Lemvig
Kommune har altså nået sin målsætning om, at andelen af vedvarende energi i 2020 skulle
være mere end 100 pct. (Energistyrelsen, 2022). Det samlede CO
2
forbrug i Lemvig Kommune,
når alle kilder inkluderes (energi, transport, affald, mv.), var 16,44 ton CO
2
pr. indbygger i
samme år (Energistyrelsen, 2022).
18.3.1.2 Luftkvalitet
SO
2
, NO
x
og partikler er luftforurenende stoffer, der kan påvirke luftkvaliteten lokalt, regionalt
og nationalt, da disse stoffer både er miljø- og sundhedsskadelige. Lokale og nationale
emissioner kan dog ikke nødvendigvis relateres til luftkvaliteten i samme område. Årsagen er,
at luftforurening kan transporteres over store afstande. Især ved høje punktkilder, som
kulkraftværker, vil der være en stor fortynding af stofferne i luften, inden de når jordoverfladen
(DCE, 2021).
Der er fastsat en grænseværdi for, hvor meget SO
2
der må være i luften, da stoffet kan give
luftvejsproblemer og ved omdannelse til svovlsyre forårsage sur regn. SO
2
dannes blandt andet
ved afbrænding af fossile brændsler, og udledningen vil overvejende afhænge af
rensningsgraden af røggassen fra den pågældende el-producerende anlæg i Danmark (f.eks.
kulkraftværk) (DCE, 2021).
NO
x
er summen af NO og NO
2
, som dannes ved forbrændingsprocesser. I luften kan NO
omdannes til NO
2
, hvis der er tilstrækkeligt ozon til stede. NO
2
indgår i det danske system for
smogvarsling, da den er påvist sundhedsskadelig. Samtidig er NO
2
miljøskadelig, da den i luften
kan omdannes til salpetersyre, HNO
3
, og nitrat, NO
3-
. Disse stoffer kan derefter nedfældes og
øge kvælstofbelastningen på land og i vandmiljøet (DCE, 2021).
Kraftværker i Danmark er installeret med effektive rensningsmetoder af røggassen, hvor blandt
andre SO
2
og NO
X
fjernes effektivt fra røgfanen. Udledningen af disse miljø- og
sundhedsskadelige stoffer afspejler denne teknologi på kulkraftværkerne.
Luftforurening af partikler opstår ligeledes ved forbrændingsprocesser. Partiklerne opdeles i
fraktionerne PM
10
, PM
2,5
og PM
0,1
, som angiver størrelsen af partiklerne. Undersøgelser har
vist, at de fine partikler, PM
2,5
og ultrafine partikler, PM
0,1
, er særligt sundhedsskadelige, da de
kan trænge dybere ned i lungerne. Forurening med partikler kan forårsage akutte gener som
astma og allergi samt mere langsigtede skader som hjertekarsygdomme og lungecancer (DCE,
2021).
Side 192
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Ifølge DCE´s seneste opgørelse over udledning af luftforurenende stoffer fra energisektoren i
Danmark, blev der udledt hhv. 15,7 kton NO
x
og 2,39 kton SO
2
på nationalt niveau i 2019 (DCE,
2021).
18.3.2 Referencescenariet
Referencescenariet vil indebære fortsat drift af testcenteret, men med uændrede fysiske
rammer. Dette vil medføre, at testcenteret ikke vil være i stand til at imødekomme den
forventede efterspørgsel på testfaciliteter for prototypevindmøller, med en deraf følgende
dalende efterspørgsel på testcenterets faciliteter, og at der derfor kan forventes at blive
opstillet og afprøvet færre prototypevindmøller på testcenteret. I forhold til luftforurening og
klima kan dette på sigt medføre, at produktionen af el fra vindenergi falder i Lemvig Kommune.
18.4 Miljøvurdering
18.4.1 Anlægsfasen
Anlægsaktiviteter kan resultere i påvirkning af luft og klima på lokalt niveau, afhængig af
varigheden og intensiteten af anlægsaktiviteterne samt de lokale spredningsforhold i luften.
Brug af entreprenørmateriel, mobile anlæg og køretøjer i forbindelse med anlægsarbejdet vil
medføre udstødningsemissioner, som potentielt kan have påvirkning af luftkvaliteten. De
emissioner, som typisk kommer fra motorkøretøjer og udstyr, indeholder NO
2
, CO, PM
10
,
organiske forbindelser (VOC) og benzin, samt begrænsede mængder SO
2
fra brugen af
brændstof med lavt svovlindhold, diesel. Derudover kan håndtering af mudder og jord i
forbindelse med anlægsarbejdet resultere i støvgener.
Det vurderes dog, at aktiviteterne i anlægsfasen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af luft
og klima, da afstanden til de nærmeste naboer er relativ stor, og da anlægsarbejdet kun
foregår i en kort periode. For at modvirke støvgener vandes typisk på pladsen efter behov.
18.4.2 Driftsfasen
Tilpasningen af Testcentret i Høvsøre kan have en positiv indvirkning på luft og klimatiske
forhold på baggrund af fortrængning af fossile brændstoffer. Elektricitet produceret på kraft-
og kraftvarmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er
forbundet med udledning af drivhusgassen CO
2
, der bidrager til den globale opvarmning, samt
udledning af luftforurenende stoffer som svovldioxid (SO
2
), kvælstofilter (NO
x
) og partikler, der
medvirker til forsuring og eutrofiering af naturen og har sundhedsmæssige konsekvenser.
Produktion af elektricitet ved vindmøller fører ikke til sådanne udledninger og kan derfor spare
miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf.
Beregningerne af den reducerede luftemission er udført for to emissionsscenarier, hvor
vindmøllernes elproduktion erstatter hhv. el produceret ved kulkraft og el produceret ved det
nuværende el-mix i Danmark. I
Tabel 18-3
fremgår reduktionen i den årlige udledning af CO
2-æk
,
SO
2
, NO
x
og partikler for projektforslaget som følge af gennemførelse af projektet ved Høvsøre.
Projektforslagets påvirkning skal dog vurderes i forhold til de eksisterende forhold, hvor der på
nuværende tidspunkt er syv vindmøller i drift i Testcentret. Da de eksisterende møller
nedtages, inden opsætning af de femmøller i projektforslaget, skal disse møllers manglende
elproduktion inddrages i vurderingen.
Side 193
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0195.png
Tabel 18-3 Beregnet reduktion af emissioner som følge af realisering af projektet, i ton pr. år
Referencescenarie
Projektforslag
Kul
Kuldioxid, CO
2
ækvivalenter
Svovldioxid, SO
2
Kvælstofilter, NO
x
Partikler, PM
2,5+10
16,8
30,2
3,6
Mix
Kuldioxid, CO
2
ækvivalenter
Svovldioxid, SO
2
Kvælstofilter, NO
x
Partikler, PM
2,5+10
9,0
54,0
1,5
13,8
82,8
2,3
+ 4,8
+ 28,8
+ 0,8
56.700
86.940
+ 30.240
25,8
46,2
5,5
+ 9,0
+ 16,0
+ 1,9
113.400
173.880
+ 60.480
Difference v. realisering
af projekt
Resultaterne af emissionsberegningerne for projektforslaget og de eksisterende forhold
(referencescenariet) viser, at en tilpasning af testcenteret fra syv til fem vindmøller vil betyde
en potentiel besparelse i emissioner af hhv. CO
2
, SO
2
, NO
x
og partikler. Reduktionen af
emissioner, som følge af drift af de fem møller i projektforslaget, vurderes at være væsentlig
ift. de eksisterende syv møller, som følge af en højere navhøjde, rotordiameter og deraf større
bestrøget areal på de planlagte vindmøller.
Ved tilpasning af Høvsøre Testcenter vil driften fortsat være medvirkende til. at Lemvig
Kommune opfylder målsætningen fra 2020, om at andelen af vedvarende energi skal være
mere end 100 %.
Ved tilpasning af Høvsøre Testcenter vil besparelsen i emissioner af luftforurenende stoffer
være uden betydning ift. den samlede danske udledning af de pågældende stoffer. Årsagen er
primært, at de eksisterende renseteknologier effektivt renser røgen på el-producerende anlæg
i Danmark.
Projektforslaget vurderes samlet set at have en væsentlig positiv påvirkning af luft og klima
forhold, sammenlignet med de nuværende forhold.
18.4.3 Kumulative påvirkninger
Der er øvrige eksisterende vindmøller i nærheden af Høvsøre Testcenter, som er i almindelig
drift. Den kumulative påvirkning af disse eksisterende vindmøller, sammen med de
eksisterende og projekterede test-vindmøller i Høvsøre, vil være af positiv karakter ift. luft og
klima.
Side 194
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0196.png
18.4.4 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger, da projektforslaget ikke vil
medføre en væsentlig påvirkning af luft og klimaforhold ved tilpasningen af testcentret i
Høvsøre.
18.4.5 Overvågning
Det vurderes ikke nødvendigt med overvågning i forhold til luft og klimatiske forhold.
18.5 Konklusion
Projektforslaget vil medføre udskiftning af syv nuværende møller til fem fremtidige møller,
hvor den samlede elproduktion vil være omtrent den samme. Denne elproduktion vil
fortrænge el produceret på andre måder (kulkraft eller blandede kilder), som dermed
fortrænger den emission af CO
2
og luftforurenende stoffer, der ellers ville være sket.
Samlet set vurderes projektforslaget at have en væsentlig positiv påvirkning af luft og
klimatiske forhold, sammenlignet med de eksisterende forhold.
Tabel 18-4: Påvirkning, Luftforurening og klima
Påvirkning
Uden
afværge
5
5
Med
afværge
Emne
Luft
Klimatiske forhold
Særlige forhold
Projektforslaget medfører en
væsentlig reduktion af emissioner,
og dermed en positiv påvirkning.
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 195
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0197.png
19 Ressourcer og affald
I dette afsnit redegøres der for ressourcer og affald.
19.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 2, pkt. 1, samt bilag 7, pkt. 1c og 1d i miljøvurderingsloven
70
skal
miljøkonsekvensrapporten indeholde en beskrivelse af projektet, herunder navnlig
”en
beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets driftsfase, f.eks. typen og mængde
af de anvendte materialer,
samt
et skøn efter mængder og typer af affald produceret i anlægs-
og driftsfaserne.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af ressourcer og affald, er ifølge Plan- og
Landdistriktsstyrelsen følgende:
”Ressourcer:
Projektets påvirkning af ressourcer er særligt knyttet til projektets forbrug af
materialer og råstoffer.
I anlægsfasen vil forbruget hovedsageligt omfatte stål, beton, sand og grus til
fundamenter, sand og grus til veje og stier samt metaller og beton til måle- og
lysmaster og ledninger.
I driftsfasen vil forbruget omfatte glasfiber, stål og andre materialer, der anvendes til
vindmøllerne. Derudover vil der være et forbrug af forskellige typer olier, der skal
udskiftes med jævne mellemrum.
Forbrug af ressourcer estimeres ud fra de anvendte mølletyper og disses indhold af
stål, glasfiber mv, samt omfanget af grus og bundsikring til arbejdsarealer og
adgangsveje. Desuden indgår en beskrivelse af projektets forbrug af sjældne
råstoffer.
Affald:
Affaldsproduktion omhandler hovedsagelig nedtagning af vindmøller og
fundamenter i anlægs- og driftsfasen. Eventuel udskiftning af komponenter og/eller
hele vindmøller i driftsfasen er således også omfattet.
Omfanget af affaldsproduktionen beskrives og tager udgangspunkt i mølletyper,
fundamenter mv.
–
herunder også fokus på eventuelle tilsætningsmaterialer og
problematiske stoffer.
Bortset fra vindmøllevingerne, er genanvendelsesgraden for vindmøllekomponenter
generelt høj og stiger fortsat med anvendelse ny teknologi. Miljøvurderingen vil have
overordnet karakter, idet vurderingen er baseret på grove estimater, og idet
affaldsbortskaffelse reguleres med den til enhver tid gældende lovgivning på
området.”
70
LBK nr. 1976 af 27/10/2021
Side 196
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0198.png
19.2 Metode
Ressource- og affaldsmængder er baseret på grove estimater med udgangspunkt i de
forventede dimensioner af fundamenter, køre- og arbejdsarealer, vindmølledimensioner oplyst
af DTU samt den forventede gennemsnitlige levetid og udskiftningsfrekvens på de enkelte
standpladser og for testcenteret som helhed.
19.3 Miljøstatus
Til den løbende udskiftning på standpladserne bruges der primært beton, stål og støbejern til
prototypevindmøllerne og nye fundamenter med en gennemsnitlig levetid for den enkelte
prototypevindmølle på ca. 2,5 år, og en gennemsnitlig levetid for fundamenter på ca. 5 år.
Mængderne varierer med størrelsen af den enkelte prototypevindmølle, men er angivet for en
vindmølle med maksimale dimensioner. Der anvendes ikke væsentlige mængder sjældne
råstoffer til testcenteret.
Tabel 19-1: Nuværende materialeforbrug
Materialetype
Mængde pr styk
Årlig mængde
samlet for syv
testvindmøller
Fundament (gennemsnitlig levetid på 5 år)
Stål
Beton
Sand og grus
240 ton
1400 m3
1500 m3
336 ton
1960 m3
2100 m3
Prototypevindmøller (gennemsnitlig levetid på 2,5 år)
Materialetype
Mængde pr styk
Årlig mængde
samlet for syv
testvindmøller
1400 ton
140 ton
Stål (nacelle og tårn)
Støbejern (primært
nav og nacelle)
Glasfiber (nacelle og
vinger)
500 ton
50 ton
80 ton
224 ton
Testcenteret producerer i driftsfasen affaldsmængder ved den løbende udskiftning af
prototypevindmøller og komponenter til disse, herunder fundamenter, svarende til de angivne
ressourcemængder i Tabel 19-1. Det er brugeren af den enkelte standplads, som har ansvaret
for affaldshåndteringen både under og efter driftsfasen ved den løbende udskiftning af
fundamenter og testvindmøller, herunder også øvrige affaldsfraktioner såsom hydraulikolie,
mv., samt at affaldet sorteres og håndteres korrekt i overensstemmelse med det kommunale
affaldsregulativ.
Ved fjernelse af gamle fundamenter adskiller man beton og armering. Beton knuses og
nyttiggøres som vejfyld eller evt. som tilbagefyld ved et nyt fundament. Knust beton er et rigtig
godt produkt med stor værdi. Armering køres til skrot, omsmeltes og genanvendes.
Side 197
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0199.png
Så vidt muligt videresælges prototypevindmøller til opstilling et andet sted. Hvis ikke, bliver en
prototypevindmølle skrottet. Hvis en prototypevindmølle skal skrottes, vurderes det fra sag til
sag, om enkeltkomponenter kan genbruges til videre test på andre steder. De
enkeltkomponenter, som ikke kan genbruges, skrottes. Skrotningen forestås altid af et
autoriseret firma, som skiller prototypevindmøllen ad i mindre dele opdelt i f.eks. metaller som
kobber, jern, aluminium etc.
Skrotningen af vinger foretages af et autoriseret firma på en dertil godkendt plads.
Der foregår løbende afprøvning af nye typer vindmøllevinger på testcenteret i forsøget på at
finde nye kompositmaterialer med mulighed for en højere grad af nyttiggørelse, når vingerne
engang er udtjente. Skrotning af disse testvindmøllevinger vil som de øvrige testvindmøller
blive foretaget i overensstemmelse med gældende lovgivning og det kommunale
affaldsregulativ.
19.4 Miljøvurdering
19.4.1 Anlægsfasen
I anlægsfasen skal der primært bruges sand og grus til udvidelse af arbejdsarealer og
adgangsveje, jf.
Tabel 19-2,
idet den løbende udskiftning af prototypevindmøller og
fundamenter hører til driftsfasen.
Tabel 19-2: Ressourceforbrug i anlægsfasen
Veje og
arbejdsarealer
Materialetype
Sand og grus
Mængde
36.000 m
3
i alt
Der vurderes ikke at være væsentlige affaldsmængder i anlægsfasen. Affaldet skal kildesorteres
og afsættes til genanvendelse, forbrænding eller deponi efter Lemvig Kommunes gældende
regler. Der nedlægges to boliger, idet boligafstandskravet ikke vil kunne overholdes med de
højere testvindmøller. Der er ikke taget stilling til, om de berørte bygninger vil blive nedrevet
eller vil kunne anvendes til andre formål. Hvis bygningerne nedrives, vil affaldshåndteringen i
den forbindelse blive aftalt med Lemvig Kommune.
19.4.2 Driftsfasen
Den fremtidige driftsfase adskiller sig ikke væsentligt fra den nuværende driftsfase, men
ressource- og affaldsmængderne vil dog øges som følge af større møller, jf.
Tabel 19-3
Tabel 19-3: Ressourceforbrug i driftsfasen
Fundament (gennemsnitlig levetid på 5 år)
Materialetype
Mængde
pr styk
Ændring pr.
styk i
forhold til
miljøstatus
+260 ton
+1600 m3
+1700 m3
Årlig mængde
samlet for fem
testvindmøller
Ændring af årlig
mængde i
forhold til
miljøstatus
+164 ton
+1.040 m
3
+1.100 m
3
Side 198
Stål
Beton
Sand og grus
500 ton
3.000 m3
3.200 m3
500 ton
3.000 m3
3.200 m3
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0200.png
Prototypevindmøller (gennemsnitlig levetid på 2,5 år)
Materialetype
Mængde
pr styk
Ændring pr.
styk i
forhold til
miljøstatus
+1.135 ton
+110 ton
Årlig mængde
samlet for fem
testvindmøller
Ændring af årlig
mængde i
forhold til
miljøstatus
+1.870 ton
+180 ton
Stål (Nacelle og tårn)
Støbejern (primært
nav)
Glasfiber (Nacelle og
vinger)
1.635 ton
160 ton
3.270 ton
320 ton
250 ton
+170 ton
500 ton
+276 ton
Som det ses, vil det gennemsnitlige årlige materialeforbrug øges med op til ca. 133,6%, selvom
antallet af standpladser reduceres. Idet der er vurderet på maksimale vindmølledimensioner,
vil de faktiske materiale- og affaldsmængder forventeligt være mindre. Det ændrer dog ikke
ved, at mængderne sammenlignet med de nuværende forhold kan forventes øget. Idet der er
en høj grad af genanvendelse og nyttiggørelse af de anvendte materialer, vurderes den
samlede miljøpåvirkning dog ikke at være væsentlig.
Energibalancen for prototypevindmøllerne er vanskelig at vurdere, men undersøgelser viser, at
moderne landvindmøller under normale vindforhold kan producere en energimængde, der
svarer til den energi, der er gået til produktion, installation, vedligehold og til sidst skrotning af
vindmøllen på under et år (Bonou, Laurent, & Olsen, 2016). Undersøgelserne viser samtidig
entydigt, at energibalancen forbedres, jo større vindmøllerne er. Selvom
prototypevindmøllerne modsat produktionsmøller løbende vil blive udskiftet (ca. hvert 2�½ år),
kan energibalancen for prototypevindmøllerne således forventes at være positiv. Det
bemærkes, at det ikke er testcenterets primære formål at producere energi, men at udvikle
mere effektive vindmøller, som på længere sigt kan øge den globale produktion af vindenergi.
19.4.3 Kumulative påvirkninger
Der er ikke konstateret kumulative påvirkninger.
19.4.4 Afværgeforanstaltninger
Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger.
19.4.5 Overvågning
Der er ikke behov for overvågning.
19.5 Konklusion
Samlet set vil materiale- og affaldsmængderne fra projektet øges med op til 133,6%, selvom
antallet af standpladser reduceres, hvilket skyldes de øgede dimensioner af testvindmøller og
fundamenter. Energibalancen for testvindmøllerne vil dog fortsat være positiv, og idet der er
en høj grad af genanvendelse og -nyttiggørelse af de anvendte materialer, vurderes den
samlede miljøpåvirkning ikke at være væsentlig.
Side 199
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0201.png
Tabel 19-4: Påvirkning, Ressourcer og affald
Påvirkning
Uden
afværge
3
Med
afværge
Emne
Ressourceforbrug
Særlige forhold
Ressourceforbruget vil øges med
op til 133,60%
Affaldsmængden vil øges med op til
133,6%, men vil overvejende kunne
genanvendes.
Testvindmøllerne producerer mere
energi end der er brugt til
fremstilling og opstilling.
Affaldsmængder
3
Energibalance
5
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 200
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
20 Landskab
I dette afsnit redegøres der for den landskabelige påvirkning.
Store vindmøller kan ses på lang afstand og kan påvirke landskabet markant. Med tilpasningen
af Høvsøre Testcenter vil man nedlægge to af i alt syv nuværende standpladser for at
muliggøre, at der kan testes højere prototypemøller på op til 275 m på de tilbageværende fem
pladser, der placeres med større indbyrdes afstand. Idet testvindmøllerne på testcenteret
løbende vil blive udskiftet i driftsfasen, vil testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være
under konstant forandring. Miljøvurderingen af testcenterets visuelle påvirkning skal derfor
både omfatte en fuld udnyttelse af rammerne med fem ens testvindmøller med maksimale
dimensioner og den hyppigst forekommende uensartede opstilling, hvor der på testcenteret
står fem forskellige testvindmøller med varierende dimensioner, hvor der er valgt en typisk
forekommende variation af møllestørrelser og -typer som udgangspunktet for
miljøvurderingen (se også kapitel 5 for en nærmere beskrivelse af projektet). I de følgende
afsnit beskrives først metoden med begrebsdannelse og brug af visualiseringer til vurdering af
påvirkningen. Herefter beskrives landskabets miljøstatus, og endelig beskrives den forventede
påvirkning af landskabet fra det samlede projekt.
20.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 4, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer
”, herunder navnlig ”landskab”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af landskabet, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen
følgende:
”Etablering
af højere vindmøller og tilhørende lysmarkeringer og målestationer vil
kunne påvirke landskabets karakter og den visuelle oplevelse af landskabet.
Den visuelle påvirkning af landskabet beskrives og vurderes i forhold til landskabets
karakter og skala samt vindmøllernes synlighed. Vurderingen vil have fokus på
sårbare landskaber og udsigter og risikoen for, at landskabets karakter ændres.
Idet prototypevindmøllerne på testcenteret løbende vil blive udskiftet, vil
testcenterets visuelle fremtoning tilsvarende være under konstant forandring.
Visualiseringerne af testcenteret skal derfor både vise prototypevindmøllernes
maksimale dimensioner og synlighed, og en mere repræsentativ, uensartet opstilling
med mulige variationer af møllestørrelser og -typer fra udvalgte fotostandpunkter”
20.2 Metode
20.2.1 Landskabskaraktermetoden
Analysen af det eksisterende landskab og vurderingen af mulige påvirkninger af landskabet
tager udgangspunkt i ”Landskabskaraktermetoden” udviklet af Miljøministeriet
(Miljøministeriet, 2007). Metoden er oprindelig udarbejdet som hjælp til kommunerne ved
landskabsanalyser og inddeling af kommunernes landskab i karakterområder. Metoden
avendes i en form tilpasset projekttilgangen med fokus på projektområdet og dernæst
området inden for en radius af ca. 9 km fra lokaliteten for de nye testvindmøller, hvilket svarer
til nærzonen for testvindmøllerne i analysen af de visuelle forhold. For mellem- og fjernzonen
vil der udføres mere overordnede betragtninger for de omkringliggende landskaber.
Side 201
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Landskabskaraktermetodens typiske begreber er i beskrivelserne af de eksisterende forhold
anvendt som deloverskrifter og fremgår i øvrigt som kursiv skrift inde i teksten. Beskrivelserne,
analyserne og vurderingerne i dette kapitel bygger på feltobservationer, opslag, flyfoto,
historiske kort (herunder høje og lave målebordsblade) og oplysninger fra offentlige databaser
(Bolig- og Planstyrelsen, 2022). Yderligere inddrages oplysninger fra kommuneplanen (Lemvig
Kommune, 2022). Vurderingen af projektets virkninger på landskabet ser på, om
landskabskarateren ændres af projektet.
20.2.2 Visuelle konsekvenszoner
Vindmøller med en totalhøjde op til 275 m kan i åbne landskaber ses på lang afstand og på den
måde medføre en væsentlig visuel påvirkning af omgivelserne. Vindmøllens påvirkning af
landskabet aftager dog gradvist i forhold til afstanden. I forhold til vurderingerne af de visuelle
påvirkninger af landskabet er omgivelserne inddelt i tre zoner; nærzonen, mellemzonen og
fjernzonen. Bemærk at de tre zoner er udvidet i forhold til den nuværende situation, da
vindmøllerne er højere.
Nærzone (0
–
9 km):
Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i
landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer.
Testcenterets testvindmøller vil derfor være synlige fra det meste af nærzonen. Nærzonen for
de nuværende op til 200 meter høje testvindmøller ligger inden for en afstand på 0
–
6,5 km og
vil blive udvidet til en afstand på 0
–
9 km for op til 275 meter høje testvindmøller.
Mellemzone (9 - 17 km):
Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i
landskabet, men er i skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer, idet de pga.
afstanden syner mindre, og oftere kan være helt eller delvist skjult. Fra mellemzonen vil
testcenterets testvindmøller derfor oftest være synlige fra mere åbne eller højtliggende dele af
mellemzonen, samt fra kysterne henover Nissum Fjord og Ferring Sø. Synligheden kan dog
være reduceret pga. sigtbarheden, idet lysmarkeringen dog fortsat oftest vil være synlig og
markant. Mellemzonen for de nuværende op til 200 meter høje testvindmøller ligger inden for
en afstand på 6,5
–
13 km og vil blive udvidet til en afstand på 9
–
17 km for op til 275 meter
høje testvindmøller.
Fjernzone (fra 17 km):
Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet,
men hvor de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og ikke påvirker
landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Fra fjernzonen vil testcenterets testvindmøller primært
være synlige ved høj sigtbarhed fra mere åbne eller højtliggende dele af fjernzonen. Særligt fra
højtliggende udsigtspunkter kan oplevelsen af vindmøllernes skala være øget, da man ofte
tydeligt vil kunne opfatte vindmøllernes størrelse set i forhold til de fjernere og lavtliggende
landskabsflader i baggrunden. Pga. afstanden fylder testvindmøllerne dog mindre i synsfeltet,
og vil oftest være vanskelige at se, idet synligheden ofte vil være reduceret pga. sigtbarheden.
Lysmarkeringen vil dog fortsat oftest fortsat være synlig, men uden at være markant.
Fjernzonen for de nuværende op til 200 meter høje testvindmøller ligger på en afstand på over
13 km og vil ændres til en afstand på over 17 km for op til 275 meter høje testvindmøller.
20.2.3 Valg af fotostandpunkter til visualiseringer
Generelt er fotostandpunkterne til visualiseringer af de planlagte testvindmøller udvalgt, så de
illustrerer testcenteret med testvindmøller, samt måle- og lysmaster, set fra væsentlige
lokaliteter, som tilsammen viser, hvordan tilpasningen af testcenteret vil påvirke landskabet set
Side 202
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
på kort og lang afstand og fra forskellige verdenshjørner. Testcenterets vindmøller er og vil
være synlige fra store dele af nærzonen, og valget af standpunkter er derfor kun
repræsentative for en række landskabelige situationer til støtte for den landskabelige
vurdering.
Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra lokaliteter og områder i landskabet, hvor
mange mennesker normalt færdes, eksempelvis fra landsbyer og byer samt ved større veje.
Derudover er visualiseringerne foretaget fra lokaliteter, som repræsenterer den visuelle
påvirkning fra de nærmeste lokalveje omkring projektområdet. Med udgangspunkt i analysen
af landskab og kulturhistorie er der desuden foretaget visualiseringer fra væsentlige
kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer som f.eks. kirker, samt eksisterende
vindmøller nær projektområdet. Endelig er der optaget fotos efter mørkets frembrud fra
udvalgte standpunkter for at vise den eksisterende lysmarkering.
Der er anvendt stort set de samme fotostandpunkter som ved miljøvurderingen af den forrige
udvidelse af testcenteret i 2017, idet der kun er identificeret behov for et enkelt nyt
standpunkt til vurdering af det landskabelige samspil med Dybe Kirke. Selvom testvindmøllerne
under særlige forhold vil være synlige på større afstand, er der ikke fundet egnede
fotostandpunkter på større afstand, som vil kunne bruges til at illustrere dette. Det skyldes
primært terrænmæssige forhold, hvor de højtliggende bakkepartier langs Limfjorden skjuler
testcenteret på større afstand, samt tætheden af levende hegn og bevoksninger og fraværet af
høje udsigtspunkter på større afstand mod øst og syd. Til gengæld vil den øgede synlighed af
testvindmøllerne tydeligt kunne vurderes fra de samme fotostandpunkter. De visuelle
konsekvenszoner er således større på grund af de højere prototypevindmøller, og derfor er en
række standpunkter fra den forrige miljøvurdering omdefineret fra at ligge i mellemzonen til at
ligge i nærzonen, eller fra at ligge i fjernzonen til at ligge i mellemzonen.
20.2.4 Fotooptagelse til visualiseringer
Fotostandpunkter optages med digitalkamera på stativ med indbygget vaterpas således, at
kameraet står vandret. For bestemmelse af placeringen anvendes GPS-aflæsning, ligesom
kontrolpunkter i landskabet optages med GPS. Kontrolpunkter (eksempelvis træer, bygninger
mv.) anvendes til at retningsbestemme det optagede foto. Der er en lille unøjagtighed på op til
3 m i forbindelse med GPS-afmålingerne for bestemmelsesstedet af de optagede foto- og
kontrolpunkter. Det betyder, at der kan være mindre afvigelser af placeringen af møllerne på
visualiseringerne. Hældningen på fotoet har betydning for, hvor højt testvindmøllerne står i
landskabet. Da der på stativet og kameraet er påsat vaterpas, er fotoet optaget vandret. Ydre
faktorer, som eksempelvis vindstød eller blødt underlag, kan dog påvirke hældningen på
kameraet i optagelsestidspunktet. Der kan oftest tages højde for unøjagtigheder i hældningen
ved at kalibrere med kontrolpunkter i landskabet. De mindre unøjagtigheder, der kan
forekomme iht. placering af vindmøllerne på de enkelte fotos, vurderes dog at være uden
betydning for vurderingen af den visuelle påvirkning.
20.2.5 Visualiseringer
Visualiseringer udarbejdes i WindPRO. Dette program kan ved hjælp af
bestemmelseskoordinater indplacere vindmøller geografisk i forhold til placeringen og
brændvidden af det anvendte kamera i en digital 3D model og herudfra generere
visualiseringer på baggrund af optagede fotos. WindPRO er udviklet af EMD til at udføre
visualiseringer af vindmøller og anvendes desuden til beregning af bl.a. støj og skyggetimer.
Visualiseringerne er sammenlignelige og gengivet i samme forstørrelse.
Fra samtlige fotostandpunkter er der udført to visualiseringer, som svarer til opstilling af
fem
ens testvindmøller med maksimale dimensioner
for den fremtidige totalhøjde på 275 meter.
Side 203
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Denne ene udgør den fremtidige maksimale rotordiameter på 260 meter (navhøjde på 145
meter), mens den anden udgør den fremtidige maksimale navhøjde på 165 meter
(rotordiameter på 220 meter). Derudover er fra samtlige fotostandpunkter udført en
visualisering af
fem forskellige testvindmøller med varierende dimensioner,
hvor der er valgt en
typisk forekommende variation af møllestørrelser og
–typer.
Fra udvalgte standpunkter er
desuden udført visualiseringer af lysmarkeringen, som lysmarkeringen opleves om natten.
Disse er behandlet i kapitel 10
Lyspåvirkning.
Til sammenligning vises de originale fotos af de
eksisterende forhold, med den størrelse testvindmøller som aktuelt var opstillet, da fotoet blev
optaget.
Mellem testcenteret og Fjaltring, ca. 1-1,5 km mod nord, står fire eksisterende vindmøller med
en totalhøjde på 62,4 meter, som alle kan nedlægges, såfremt den samlede støjpåvirkning fra
testcentrets møller og disse møller kræver det, jf. testcenterlovens § 15, stk. 3. Disse indgår i
visualiseringer af fremtidige forhold fra relevante fotostandpunkter.
Visualiseringerne giver et rimeligt præcist billede af de planlagte møllers visuelle fremtræden
fra et bestemt fotostandpunkt. Generelt vil vindmøllerne fremstå forholdsvis tydeligere, når
man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan
møllerne være svære at opfatte på visualiseringerne, selv om de kan være synlige i
virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give vindmøllernes fremtræden en vis
overdrivelse på visualiseringerne, typisk ved at ændre på møllernes kontrast i programmet, så
de fremstår tydeligere. Alle visualiseringerne er samlet i visualiseringsrapporten (bilag 4), idet
der kun er medtaget udvalgte visualiseringer her i miljøkonsekvensrapporten.
20.3 Miljøstatus
20.3.1 Beliggenhed
Lokaliteten for testcenterets testvindmøller er beliggende i det vestlige Jylland i Lemvig
Kommune nord for Nissum Fjord godt 1,5 km fra Vesterhavet. For Lemvig Kommune foreligger
en landskabskarakteranalyse af kommunen, hvori lokaliteten for testmøllerne befinder sig i
landskabskarakterområde J ”Bækmarksbro Hedeslette”. Landskabskarakterområdet K ”Nissum
Fjord”
ligger umiddelbart syd for lokaliteten, se Figur 20.1.
Landskabskarakterområde
”Bækmarksbro Hedeslette”
er beliggende i kommunens sydlige del,
der mod syd afgrænses af det helt flade fjordområde. Mod nord grænser det op mod det mere
bakkede moræneplateau, hvor Oldtidsvejen sætter skellet imellem karakterområderne. Mod
nordøst danner Klosterheden den nordlige, grønne ryg og grænse. Mod øst er afgrænsningen
bestemt af kommunegrænsen. Den flade hedeslette fremstår i forholdsvis stor skala, dog af
mindre skala mod øst og syd grundet små skov- og plantagearealer samt levende hegn.
Karakterområdet er præget af dyrkede markarealer, og nær fjorden ses betydeligt flere
græsningsarealer. Der findes en spredt lav bebyggelse i form af landbrugsejendomme samt
tættere bystrukturer omkring Bøvlingbjerg og Bækmarksbro.
Særligt karakteristisk for området er omfanget af vindmøller, der især præger den vestlige og
sydlige del.
Side 204
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0206.png
Figur 20.1: Landskabskarakterområderne Bækmarksbro Hedeslette (orange) og Nissum Fjord (blå) ved
testcentret.
Landskabskarakterområdet K ”Nissum Fjord”
i den sydligste del af Lemvig Kommune strækker
sig med Vesterhavet som vestlig afgrænsning. I nord afgrænses området ved det sydlige af
Fjaltring, hvor Bøvling Klit starter sit lange løb mod syd. Denne strækning løber ned til nord for
Thorsminde, hvor kommunegrænsen går. Mod øst og nord afgrænses området af
nabokarakterområdet, J. Område K
”Nissum Fjord”
bærer præg af sit fjord- og kystlandskab,
der er under naturbeskyttelse og er meget mere fladt og uberørt end karakterområde J.
Længst mod syd og øst grænser karakterområdet op til kommunegrænsen, der følger Damhus
Å.
Det flade kystlandskab ved Nissum Fjord og Indfjorden har vide udsigter over fjorden og ind på
land samt ud mod Vestkysten med den langstrakte klit ad tangen. De vide udsyn giver særligt
områdets nordlige og vestlige del karakter af storskalalandskab. Dette understreges af roen og
af stilheden.
Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde og indeholder større fredede arealer, der
får landskabet til at fremstå og udvikle sig mere eller mindre intakt i forhold til dets oprindelse.
Nær fjorden findes vådområder samt eng- og græsningsområder. En lav bebyggelse i form af
landbrugsejendomme og husmands- bebyggelser ligger meget spredt imellem de større,
dyrkede marker.
Udpegning og afgræsning af landskabskarakterområderne er forbundet med områdets
naturgeografiske forhold som beskrives herunder.
20.3.2 Naturgeografiske forhold
Projektområdets geomorfologi og geologi præges af beliggenheden syd og vest for
hovedstilstandslinjen, grænsen for isens maksimale udbredelse under sidste istid, Weichsel, for
ca. 18.000 år siden. Desuden præges den af beliggenheden nær Vesterhavet. Således var de
sydligste dele af området for vindmøllernes placering og arealerne ud mod Vesterhavet og
mod Nissum Fjord i stenalderen dækket af havet. Jordtyperne her består derfor i dag af
tidligere marine aflejringer og marskaflejringer i overgangen fra datidens hav til land (Figur
20.2.
Side 205
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0207.png
Figur 20.2: De naturgeografiske forhold omkring testcenteret er illustreret på et udsnit af Landskabskort
over Danmark -"Per Smed-kort”.
Udbredelsen af den sandede hedeslette rækker i forhold til vindmøllelokaliteten længere mod
nord og øst og udgør områder som Kronhede og Klosterhede. Mod nord fortsætter
hedesletten frem til morænelandskabet ved Fjaltring og mod Bovbjerg.
Højden i terrænet på lokaliteten for vindmøllerne er 1-4 m over havet. Terrænet følger
generelt landskabsdannelsen ved, at hedesletten er flad og blødt stigende mod nord frem til
moræneaflejringerne, som er mere kuperede med højder op til 40-50 m. Bakkeøerne rager
som lave øer op ad hedesletten. Den nærmeste bakkeø, Bøvlingsbjerg ligger i 12 m højde. Ved
kysten udgør Bøvling Klit en højere beliggende lang klitrække, der forløber parallelt med
kysten. Åerne, der gennemskærer landskabet, giver ligeledes en variation i terrænet.
Side 206
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0208.png
20.3.3 Arealanvendelse
Testcentret er placeret i et område med intensivt landbrug med sparsom naturlig bevoksning.
Det gælder særligt i de nærmere omgivelser af projektområdet, hvor der kun forekommer få
levende hegn, se Figur 20.3.
Figur 20.3: Foto af landskabet vest for testcenteret, med det åbne udsyn og de store markfelter. Set fra
diget mod vest fra Thorsmindevej.
Længere mod syd og mod øst er forekomsten af overvejende nålehegn derimod lidt tættere.
Nær fjorden forekommer strandenge og rørskov og sporadisk kratbevoksning. Særlig i de
fredede områder nær Nissum Fjord og Inderfjorden er bevoksningen naturlig.
Omkring bebyggelser er beplantningen oftest højere og mere markant og er med hensyn til
landskabet med til at skabe en blødere overgang fra bygninger til marker. Markerne er
overvejende intensivt dyrkede. Mod vandløb og fjorden bliver arealanvendelsen mere
ekstensiv med bl.a. græsningsarealer. Ca. 10 km mod øst findes et større område med
Klosterhede Plantage, og øst for den sydligere del af Nissum Fjord forekommer flere mindre
plantager.
Nærmeste sammenhængende bebyggelse udgøres af Bøvlingbjerg øst for projektområdet og
stationsbyerne Bækmarksbro og Ramme. Generelt findes overvejende en spredt lav
bebyggelse af gårde og husmandssteder i det åbne land. Bebyggelsen har en mindre tæthed
nærmest projektområdet. Nær den sydligere del af Nissum Fjord forekommer
sommerhusområder. De kulturhistoriske spor i landskabet omfatter bl.a. gravhøje og et
forsvarsdige fra vikingetiden (Rammedige), Rysensteen Hovedgård og det middelalderlige
voldsted Fjandhus, samt områdets mange fritliggende og markante kirker, se kapitel 21.
Mennesket har også sat sit præg på landskabet i nyere tid, og der forekommer nogle tekniske
anlæg, som påvirker landskabets karakter, herunder flere vindmølleparker i det
omkringliggende landskab. Af andre tekniske landskabselementer i det omkringliggende
landskab kan nævnes større veje så som Torsmindevej og Bøvlingvej og jernbanen ca. 6 km øst
for projektområdet, Bovbjerg Fyr, samt diget ved kysten.
20.3.4 Rumlige og visuelle forhold
Skalaen i området vurderes generelt som stor pga. det flade terræn, de lave bakkeøer, udsynet
over hav og fjord og de store markfelter. Øst for testcentret, hvor antallet af forskelligartede
landskabselementer øges med levende hegn, plantager og åernes dynamiske forløb er skalaen
Side 207
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0209.png
dog lidt mindre, hvorfor den her sættes som middel, se Figur 20.4. Den rumlige afgrænsning
vurderes generelt som overvejende åbent, med de mange muligheder for udsigt over
landskabet.
Figur 20.4: Foto af landskabet øst for testcenteret, hvor markfelter er opdelt af levende hegn og plantage.
Set ved byskiltet i den nordvestlige udkant af Bøvlingbjerg.
Kompleksiteten vurderes som enkel nærmest projektområdet, idet antallet af
landskabselementer er begrænset. Umiddelbart nær fjorden og inderfjorden og langs åerne
forekommer dog flere forskellige landskabselementer af enge, naturarealer og marker, hvilket
gør disse områder mere sammensatte. Tilsvarende gælder for områder med flere levende
hegn og bevoksning længere mod øst. Strukturen i det flade landbrugslandskab vurderes at
være dominerende og dette ændres ikke ved vindmøllernes tilstedeværende, idet disse med
deres høje form og lige linjer også har et markant og simpelt udtryk, selvom de i kontrast til det
oprindelige landskab har en lodret og teknisk karakter. Det oprindelige landbrugsområde
fremstår visuelt som overvejende roligt. På grund af de eksisterende vindmøller vurderes selve
lokaliteten at være præget af en visuel uro.
20.3.5 Landskabsanalyse og landskabskarakteren
Jævnfør beskrivelserne fra l Lemvig Kommunes landskabskarakteranalyse, er landskabet
karakteriseret ved at være et produktions- og energilandskab i et fladt slettelandskab med
intensivt landbrug, mange vindmøller, og en stor andel af bevarede historiske markstrukturer.
Der forekommer spredt lav bebyggelse, og der er mulighed for lange kig fra bakkeøer.
Landskabskarakterens styrke er vurderet til at være karakteristisk. De historiske
karaktergivende landskabselementer og strukturer er forsat tydelige, men områdets
eksisterende vindmøller giver et nyt teknisk præg til landskabet. Særlige visuelle
oplevelsesmuligheder forekommer fra højere liggende områder herunder Bøvlingbjerg og Fåre
Mølleå, udsigten fra klitterne over havet og Hedesletten. De middelalderlige kirker og
Rysensteen Hovedgård samt gravhøje giver ligeledes særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
Landskabskarakterens tilstand vurderes som generelt god også selvom vindmøllernes
tilstedeværelse udgør et nyt teknisk element i landskabet der bidrager med visuelle
forstyrrelser. Det fremgår af Lemvig Kommunes landskabsanalyse, at området, som har sin
åbne karakter, er sårbar over for ændringer, der forringer eller udvisker fortællingen om
landskabets udgangspunkt; den flade hedeslette med det åbne udsyn. Vindmøller indgår i dag
Side 208
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
som en del af landskabskarakteren i området, hvor de er indpasset i den generelt store skala.
Derfor vurderes det muligt at integrere vindmøller i området under forudsætning af, at de
skalamæssigt og deraf rent visuelt indpasser sig stedets karakter.
20.3.6 Landskabelige udpegninger
Projektområdet er placeret inden for et bevaringsværdigt landskab. Landskabelige værdier er
primært de visuelle oplevelser, man kan få i landskabet (Lemvig Kommune, 2022).
Landskabsoplevelsen kan være sammensat af forskellige landskabselementer; terræn,
beplantning, farver, fysisk struktur og udsigter. Alle landskaber har egne karakteristika, men
nogle skiller sig ud pga. et særligt kraftigt udtryk af disse landskabselementer (Lemvig Kommune,
2022).
I følge Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen (Erhvervsstyrelsen, 2018)
skal kommuneplanen indeholde retningslinjer
til sikring af bevaringsværdige landskaber, som i
udgangspunktet friholder dem for byggeri og anlæg
af hensyn til den landskabelige oplevelse.
Af Lemvig Kommuneplan fremgår det, at anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kun
kan etableres, hvis de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Anlæg og
nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor et udpeget bevaringsværdigt
landskabsområde, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter
indenfor udpegningen (Lemvig Kommune, 2022). Af Figur 20.5 fremgår landskabelige
udpegninger samt nuværende og fremtidige visuelle konsekvenszoner.
Side 209
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0211.png
Figur 20.5: Landskabelige udpegninger, samt nuværende og fremtidige visuelle konsekvenszoner.
20.4 Miljøvurdering
20.4.1 Anlægsfasen
Den landskabelige påvirkning i anlægsfasen vil være lokal og begrænset til en periode på 12-15
måneder, hvor standpladserne etableres og udvides, og hvor målemasterne flyttes. De visuelle
forstyrrelser vil derfor primært bestå af almindeligt anlægsarbejde inden for projektområdet.
Landskabskarakteren ændres ikke herved i anlægsfasen.
20.4.2 Driftsfasen
Den landskabelige påvirkning er vurderet ved en sammenligning af de eksisterende syv
standpladser med en maksimal udnyttelse af de fremtidige rammer med testvindmøllernes
maksimale dimensioner og synlighed ved 275 meter, når møllerne opstilles på de fem
Side 210
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0212.png
fremtidige standpladser. De eksisterende syv standpladser udnyttes i dag periodevist med et
forskelligt antal testvindmøller, afhængig af testaktiviteter.
Idet testvindmøllerne på testcenteret løbende vil blive udskiftet i driftsfasen, vil testcenterets
visuelle fremtoning tilsvarende være under konstant forandring. Typisk vil en udskiftning af en
testvindmølle ske hvert 2.-3. år, jævnfør afsnit 5.5.1 fra projektbeskrivelsen vedr. aktiviteter i
driftsfasen. Den landskabelige påvirkning i driftsfasen omfatter derfor ligeledes en typisk
uensartet opstilling med fem forskellige møller i varierende dimensioner.
Se Figur 20.6, hvor de to opstillinger for driftsfasen er sammenstillet. For en uddybende
beskrivelse af driftsfasen henvises til projektbeskrivelsen i kapitel 5.
Figur 20.6: Eksempelvisualiseringer af de to opstillinger. Øverst vises den maksimale udnyttelse af de
fremtidige rammer med testvindmøllernes maksimale dimensioner og synlighed ved 275 meter (maks.
navhøjde), når møllerne opstilles på de fem fremtidige standpladser. Nederst vises testcenterets visuelle
fremtoning med en typisk uensartet opstilling med fem forskellige møller i varierende dimensioner.
Der er udarbejdet visualiseringer fra ti fotostandpunkter i nærzonen, otte fotostandpunkter i
mellemzonen, samt et fotostandpunkt i fjernzonen, se bilag 4 Visualiseringsrapporten.
20.4.2.1 Omdrejningshastighed
Når vindmøllen er i drift, skaber vindmøllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget
synlighed, og vindmøllerne er mere iøjnefaldende i landskabet, når de roterer, end når de står
Side 211
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
stille. Størrelsen på rotordiameteren er afgørende for den hastighed, som vingerne roterer
med. Ældre, mindre vindmølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke
forstyrrende. Nye og store vindmøller roterer derimod meget langsomt
–
typisk mellem 6 og 9
omdrejninger pr. minut for en rotordiameter på mellem 220 og 260 meter, og dette opleves
som en rolig bevægelse, som generelt vurderes at virke mindre forstyrrende i
landskabsbilledet. På større afstande bliver det desuden gradvist mere vanskeligt at se
rotationen, indtil den ikke længere kan opfattes.
20.4.2.2 Sigtbarhed og afstand
Luftens sigtbarhed har stor betydning for vindmøllers synlighed i landskabet. Sigtbarheden
afhænger af vejrforholdene, idet luftens densitet af partikler, som f.eks. vandmolekyler,
reducerer sigtbarheden. Selv ved god sigtbarhed reduceres synligheden med afstanden, idet
den samlede mængde af partikler også øges med afstanden. Dette reducerer kontrasten til
baggrunden, indtil en genstand ikke længere kan skelnes. På meget klare dage kan vindmøller
dog være synlige på store afstande. Der kan ikke siges noget entydigt om, hvor langt man kan
se under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil vindmøllerne ikke være
synlige på afstande ud over 12-14 km, hvilket svarer til den yderste halvdel af mellemzonen og
hele fjernzonen, se ovenfor.
På større afstande har jordens krumning også betydning. Man skal dog befinde sig fra omkring
18-20 km, svarende til starten af fjernzonen, før større dele af vindmøllen vil være skjult under
horisontlinjen.
Landskabets udformning har stor indvirkning på vindmøllers synlighed. Terrænforhold og
landskabselementer spiller her en stor rolle. I områder med foranliggende bakkepartier, høj
bevoksning eller bebyggelse i sigtelinjen mod testcenteret, kan testvindmøllerne være helt
eller delvist skjulte selv på kort afstand. Omvendt kan vindmøller være synlige på store
afstande fra højtliggende arealer, eller såfremt landskabet er åbent med lav bevoksning i fladt
terræn, samt over store vandflader.
20.4.2.3 Visuel påvirkning i nærzonen
I nærzonen vil der være en vis forøgelse af den landskabelige påvirkning på grund af den øgede
totalhøjde. Det vil fortsat være vanskeligt at vurdere testvindmøllernes faktiske størrelse, men
de vil virke mere dominerende og markante, og det vil kunne virke som om, de står tættere på.
Den mulige variation af møllestørrelser og typer, som kan forekomme i perioder, vil bidrage
med et mere rodet udtryk, særligt fra vinkler hvor testcentrets vindmøller opleves i fuld
udstrækning og på lige række. Se Figur 20.8. Landskabets præg af tekniske anlæg og karakteren
som et energilandskab øges derved i nogen grad, men landskabet vurderes fortsat som robust
til at kunne rumme større testvindmøller. På denne baggrund vurderes det, at påvirkningen af
nærzonen er moderat.
Den primære ændring består i, at nærzonens udstrækning er udvidet fra 6,5 til 9 km. Det vil
sige, at den visuelle påvirkning i nærzonen som beskrevet ovenfor vil være gældende for et
større område og på større afstand end i dag, herunder fra et øget antal arealer der i
kommuneplanen er udpeget som Bevaringsværdigt Landskab eller Større Sammenhængende
landskab, jf. Figur 20.5. Fra standpunkt 11 ved Bovbjerg Fyr og standpunkt 12 ved Dybe Kirke
samt andre steder i den udvidede del af nærzonen øges påvirkningen derfor fra at svare til en
mellemzone påvirkning til at svare til en nærzone påvirkning, med en øget synlighed og et øget
teknisk præg af landskabet, se Figur 20.7. Samlet set vurderes det, at der ikke vil være en
væsentlig øget påvirkning af Bevaringsværdige landskaber, Større Sammenhængende
landskaber eller øvrige steder og lokaliteter i nærzonen.
Side 212
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0214.png
Figur 20.7: Testcenteret set fra Bovbjerg Fyr, standpunkt 11. De større testvindmøller øger vindmøllernes
skala i forhold til landskabet, og den visuelle konsekvenszone er derfor udvidet, så udsigten fra Bovbjerg
Fyr vil ligge i nærzonen i stedet for som hidtil i mellemzonen.
Figur 20.8: Testcenteret set fra Bovbjerg Fyr, standpunkt 11. Visualisering af et scenarie i driftsfasen med
uensartet opstilling, som repræsenterer den mulige variation af møllestørrelser, -typer der kan forekomme
i perioder.
20.4.2.4 Visuel påvirkning i mellemzonen
I mellemzonen er den landskabelige påvirkning mindre end i nærzonen pga. den større afstand.
Fra nogle standpunkter i mellemzonen kan vindmøllernes faktiske størrelse dog opfattes
Side 213
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0215.png
tydeligere end i nærzonen, f.eks. når de ses henover en vandflade bag en modstående kyst
(standpunkt 13), henover et større åbent landskab (standpunkt 14) eller fra et højtbeliggende
punkt (standpunkt 17, 18 og 19), hvor det samtidigt er tydeligt, at testvindmøllerne står langt
væk. Til gengæld vil testvindmøllerne set fra mellemzonen oftere være skjult af terræn,
beplantninger og bebyggelse. Selve rotoren vil være vanskeligere at opfatte på denne afstand,
og det er derfor ikke testvindmøller med maksimal rotor, men derimod testvindmøller med
maksimal tårnhøjde, som vil være mest synlige. Den mulige variation af møllestørrelser og
typer, som kan forekomme i perioder, vil bidrage med et mere rodet udtryk, særligt fra vinkler
hvor testcentrets vindmøller opleves i fuld udstrækning og på lige række. Se Figur 20.10. Den
samlede påvirkning for mellemzonen vurderes at være mindre.
Den primære ændring består i, at mellemzonens udstrækning er udvidet fra 6,5-13 km til 9-17
km. Det vil sige, at den visuelle påvirkning i mellemzonen som beskrevet ovenfor vil være
gældende for et større område og på større afstand end i dag, herunder fra et øget antal
arealer, der i kommuneplanen er udpeget som Bevaringsværdigt Landskab eller Større
Sammenhængende landskab, jf. Figur 20.5. Fra standpunkterne 17 (Bakke ved Klinkby), 18
(Nørlem Kirke) og 19 (Møborg Bavnehøj), samt andre steder i den udvidede del af
mellemzonen øges påvirkningen derfor fra at svare til en fjernzone påvirkning til at svare til en
mellemzone påvirkning, med en øget synlighed og et let øget teknisk præg af landskabet, se
Figur 20.9.
Samlet set vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig øget påvirkning af Bevaringsværdige
Landskaber, Større Sammenhængende Landskaber eller omkringliggende lokaliteter i
mellemzonen, da vindmøllerne er mindre synlige og mindre fremtrædende på denne afstand.
Figur 20.9: Testcenteret set fra Møborg Bavnehøj, standpunkt 19. De større testvindmøller øger
vindmøllernes skala i forhold til landskabet, og den visuelle konsekvenszone er derfor udvidet, så
udsigten fra Møborg Bavnehøj ligger i mellemzonen i stedet for som hidtil i fjernzonen.
Side 214
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0216.png
Figur 20.10: Testcenteret set fra Møborg Bavnehøj, standpunkt 19. Visualisering af et scenarie i
driftsfasen med en typisk uensartet opstilling med fem forskellige testvindmøller i varierende
dimensioner.
20.4.2.5 Visuel påvirkning i fjernzonen
Testvindmøllernes maksimale højde gør, at de vil kunne ses på stor afstand fra standpunkter
med frit udsyn. Selve rotoren vil dog være meget vanskelig at opfatte på denne afstand, og det
er derfor ikke testvindmøller med maksimal rotor, men derimod testvindmøller med maksimal
tårnhøjde, som vil være mest synlige. Den mulige variation af møllestørrelser og typer, som kan
forekomme i perioder, vil bidrage med et mere rodet udtryk, særligt fra vinkler hvor
testcentrets vindmøller opleves i fuld udstrækning og på lige række. Se Figur 20.12.
Der er identificeret et enkelt velegnet fotostandpunkt i fjernzonen (standpunkt 20) med
tilstrækkeligt frit udsyn til, at testcenteret tydeligt vil kunne ses, se Figur 20.11. Der er dog tale
om et standpunkt, som kun vil kunne opleves i et kort glimt langs en længere vejstrækning. På
denne afstand syner testvindmøllerne meget små og vindmøllernes rotation kan ikke opfattes.
Fra den øvrige del af fjernzonen vil terræn, beplantning, samt øvrige landskabselementer
forhindre eller begrænse udsynet til testvindmøllerne væsentligt.
Afstanden vil desuden betyde, at sigtbarheden ofte vil være for dårlig til, at testvindmøllerne
tydeligt vil kunne ses. Selvom man i klart vejr vil kunne opfatte deres størrelse, vil de ikke være
visuelt dominerende, og testvindmøllerne vil derfor ikke påvirke landskabskarakteren på denne
afstand. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er en ubetydelig påvirkning af
fjernzonen.
Den primære ændring består i, at fjernzonens afgrænsning er udvidet fra 13 til 17 km. Det vil
sige at den visuelle påvirkning i fjernzonen som beskrevet ovenfor først vil være gældende fra
en større afstand end i dag. Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning af
Bevaringsværdige landskaber eller Større Sammenhængende landskaber i fjernzonen.
Side 215
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0217.png
Figur 20.11: Testcenteret set fra Stabyvej, standpunkt 20. På denne afstand er testvindmøllerne ikke
længere markante, og påvirker ikke landskabet. Derudover er der kun få steder i fjernzonen, hvor
testvindmøllerne vil kunne ses, uden at mellemliggende landskabselementer skjuler dem.
Figur 20.12: Testcenteret set fra Stabyvej, standpunkt 20. Visualisering af et scenarie i driftsfasen af en
typisk uensartet opstilling med fem forskellige møller i varierende dimensioner.
20.4.3 Kumulative påvirkninger
I henhold til bekendtgørelse om planlægning for vindmøller
71
§ 2, stk. 6, skal den landskabelige
påvirkning af et vindmølleprojekt belyses særligt, hvis den indbyrdes afstand mellem nye
vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden. For
71
Bekendtgørelse nr. 932 af 06/09/2019
Side 216
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0218.png
at kunne acceptere en placering af en ny vindmøllegruppe inden for denne afstand fra andre
vindmøller, skal det godtgøres, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses
for ubetænkelig. Det visuelle samspil med eksisterende vindmøllegrupper, som ligger inden for
28 gange totalhøjden fra den planlagte tilpasning af testcenteret, kan ses på visualiseringerne
fra standpunkterne 8, 9, 10 og 14.
Mellem testcenteret og Fjaltring ca. 1-1,5 km mod nord står fire eksisterende vindmøller med
en totalhøjde på 62,4 meter, som alle kan nedlægges, såfremt den samlede støjpåvirkning fra
testcentrets møller og disse møller kræver det. Nedlæggelsen af disse vindmøller vil betyde, at
der ikke længere vil være noget visuelt samspil mellem anlæggene. For den mellemliggende
periode, hvor Fjaltring vindmøllerne ikke er nedtaget, er vindmøllerne visualiseret fra alle
relevante standpunkter, der viser samspillet mellem fem ens testvindmøller med maksimal
navhøjde og de fire eksisterende vindmøller ved Fjaltring. Se Figur 20.13 og Figur 20.14.
Figur 20.13: Testcenteret set fra Fjaltring Kirke, standpunkt 2. Fra standpunktet opleves testvindmøllerne
(til højre) i samspil med den eksisterende vindmøllegruppe ved Fjaltring (til venstre).
Side 217
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0219.png
Figur 20.14: Testcenteret set fra Fjaltring Kirke, standpunkt 2. På visualiseringen er den eksisterende
vindmøllegruppe ved Fjaltring nedtaget.
Øst-nordøst ca. 2-3 km fra testcenteret ved Rysensteen Hovedgård står en gruppe på seks
vindmøller med en totalhøjde på 150 meter. Samspillet mellem denne vindmøllegruppe og
testcenterets testvindmøller kan ligeledes ses fra en stor del af nær- og mellemzonen, og er
illustreret på visualiseringerne fra standpunkt 9, 10 og 14. Fra placeringer vest for testcenteret
(9 og 10) opleves testvindmøllerne som tydeligt større end den pågældende vindmøllegruppe,
og det er nemt at adskille de to anlæg visuelt, se Figur 20.15. Fra standpunkter, hvor de to
anlæg ses ved siden af hinanden (standpunkt 14), opleves vindmøllegrupperne som
nogenlunde lige store, og kan derfor være svære at adskille visuelt, således at det kan opleves
som en længere samlet række af vindmøller.
Figur 20.15: Testcenteret set fra Bøvling Klit, standpunkt 9. Fra standpunktet opleves testtypevindmøllerne
(til venstre) som tydeligt større end den eksisterende vindmøllegruppe (til højre) nordøst for Rysensteen
Hovedgård, og det er nemt at adskille de to anlæg visuelt.
Side 218
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Endelig står der to eksisterende vindmøller med en totalhøjde på 61,5 meters totalhøjde ca. 2-
3 km mod øst-sydøst, som det kan ses fra standpunkt 8. De lidt større testvindmøller ved
tilpasningen af testcentret medfører, at de to anlæg tydeligere vil kunne opfattes adskilte.
Generelt gælder således, at der ikke længere vil være et visuelt samspil mellem testcenterets
møller og de eksisterende vindmøller ved Fjaltring, når disse på et tidspunkt nedlægges. For de
øvrige vindmøllegrupper vil de større testvindmøller gøre det nemmere at kunne skelne
mellem vindmøllegrupperne. Under ét anses den landskabelige kumulative påvirkning ved det
visuelle samspil mellem vindmøllegrupperne som følge af udvidelsen derfor som ubetænkelig.
Det vurderes, at der ikke er andre planer eller projekter i nærheden af projektområdet, som vil
medføre kumulative effekter, som er relevante at tage i betragtning i forhold til vurdering af
landskabelige konsekvenser.
20.4.4 Afværgeforanstaltninger
Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger, idet der ikke sker væsentlige
påvirkninger af landskabet.
20.4.5 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
20.5 Konklusion
Landskabet ved Høvsøre er i forvejen præget af vindmøller og har karakter som et storskala og
fladt produktions- og energilandskab, som godt vil kunne rumme større testvindmøller på op til
275 meters totalhøjde, herunder en typisk uensartet opstilling med fem forskellige møller i
varierende dimensioner, men landskabets tekniske præg og karakter som energilandskab vil
dog blive øget.
I nærzonen vil der være en vis forøgelse af den landskabelige påvirkning på grund af den øgede
totalhøjde. Det vil fortsat være vanskeligt at vurdere testvindmøllernes faktiske størrelse, men
de vil virke mere dominerende og markante, og det vil kunne virke som om, de står tættere på.
Den mulige variation af møllestørrelser og typer, som kan forekomme i perioder, vil bidrage
med et mere rodet udtryk, særligt fra vinkler hvor testcentrets vindmøller opleves i fuld
udstrækning og på lige række. Landskabets præg af tekniske anlæg og karakteren som et
energilandskab øges derved i nogen grad, men landskabet vurderes fortsat som robust til at
kunne rumme større testvindmøller. På denne baggrund vurderes det, at påvirkningen af
nærzonen er moderat.
I mellemzonen er den landskabelige påvirkning mindre end i nærzonen pga. den større afstand.
Testvindmøllerne vil, set fra mellemzonen, oftere være skjult af terræn, beplantninger og
bebyggelse. Selve rotoren vil være vanskeligere at opfatte på denne afstand, og det er derfor
ikke testvindmøller med maksimal rotor, men derimod testvindmøller med maksimal
tårnhøjde, som vil være mest synlige. Den mulige variation af møllestørrelser og typer, som kan
forekomme i perioder, vil bidrage med et mere rodet udtryk, særligt fra vinkler hvor
testcentrets vindmøller opleves i fuld udstrækning og på lige række. Den samlede påvirkning
for mellemzonen vurderes at være mindre.
Fra Fjernzonen gør vindmøllernes maksimale højde, at de vil kunne ses på stor afstand fra
standpunkter med frit udsyn. Selve rotoren vil dog være meget vanskelig at opfatte på denne
afstand, og det er derfor ikke testvindmøller med maksimal rotor, men derimod testvindmøller
med maksimal tårnhøjde, som vil være mest synlige. Den mulige variation af møllestørrelser og
Side 219
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0221.png
typer, som kan forekomme i perioder, vil bidrage med et mere rodet udtryk, særligt fra vinkler
hvor testcentrets vindmøller opleves i fuld udstrækning og på lige række.
Afstanden vil desuden betyde, at sigtbarheden ofte vil være for dårlig til, at vindmøllerne vil
kunne ses tydeligt. Selvom man i klart vejr vil kunne opfatte deres størrelse, vil de ikke være
visuelt dominerende, og vindmøllerne vil derfor ikke påvirke landskabskarakteren på denne
afstand. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er en ubetydelig påvirkning af
fjernzonen.
Tabel 20-1: Påvirkning, landskab
Påvirkning
Uden
afværge
2
3
4
4
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Med
afværge
Emne
Nærzonen
Mellemzonen
Fjernzonen
Kumulativ påvirkning
Særlige forhold
Side 220
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0222.png
21 Kulturarv
De større kulturhistoriske interesser omfatter områdets mange fritliggende og markante kirker,
herunder Trans Kirke, Dybe Kirke og Fjaltring Kirke. Af øvrige kulturhistoriske elementer findes
bl.a. gravhøje og et forsvarsdige fra vikingetiden, Rysensteen Hovedgård og det middelalderlige
voldsted Fjandhus. Af disse er den visuelle påvirkning af og ved de nærliggende kirker fokus for
miljøkonsekvensvurderingen, og gennemgås herunder. Der redegøres for de øvrige
kulturhistoriske elementer, men det er for disse samlet vurderet, at påvirkningen af de
kulturhistoriske værdier ikke øges væsentligt set i forhold til de eksisterende forhold. Der er
ikke beskyttede fortidsminder i projektområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne.
21.1 Afgrænsning
I henhold til § 20 stk. 4, pkt. 4, samt bilag 7, pkt. 4 i miljøvurderingsloven skal
miljøkonsekvensrapporten ”på
en passende måde påvise, beskrive og vurdere projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer
”, herunder navnlig ”kulturarv”.
I henhold til stk. 3 i samme paragraf skal miljøkonsekvensrapporten desuden lægge en
udtalelse fra VVM-myndigheden (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) til grund.
Udgangspunktet for en miljøvurdering af kulturarv, er ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen
følgende:
”De
højere vindmøller kan potentielt påvirke de visuelle forhold ved de nærliggende
kirker.
De kulturhistoriske interesser, herunder fortidsminder, kortlægges, og den visuelle
påvirkning, herunder særligt af kirker inden for en afstand af 28 gange vindmøllernes
totalhøjde, beskrives og vurderes med fokus på risikoen for uheldige visuelle samspil
med vindmøllerne.”
21.2 Metode
Der er udarbejdet visualiseringer for de nærliggende kirker i området inden for en afstand af
28 gange vindmøllernes totalhøjde (7,7 km) som angivet i Vejledning om planlægning for og
tilladelse til opstilling af vindmøller
72
. Kirkerne er vurderet både for indsyn (visuelt samspil med
vindmøllerne) og udsyn (udsigt fra kirkerne), og der er udarbejdet visualiseringer i nødvendigt
omfang for at belyse den visuelle påvirkning.
21.3 Miljøstatus
Kulturhistoriske elementer, der er med til at præge landskabet, kan især findes blandt de
kystnære kirker Trans Kirke og Fjaltring Kirke, der ligger helt åbent i landskabet med vidt udsyn,
og som kan ses på stor afstand.
Der ligger syv kirker inden for undersøgelsesområdet på 7,7 km, og heraf er der visualiseret for
de tre, hhv. Dybe Kirke, Trans Kirke og Fjaltring Kirke. For Dybe Kirke er der kun visualiseret for
det landskabelige samspil med testvindmøllerne (indsyn), mens der for Trans Kirke og Fjaltring
Kirke både er visualiseret for det landskabelige samspil (indsyn) og udsigten fra kirkerne
(udsyn), se Tabel 21-1 og Figur 21.2. Fravalg af visualisering fra udsigten fra Dybe Kirke er sket
på baggrund af besigtigelse af kirkens orientering og omgivelser. Dybe Kirke og kirkegård ligger
72
Vejledning nr. 9317 af 26/01/2022
Side 221
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0223.png
omgivet af tæt beplantning, og bebyggelse der afskærmer for udsyn til testcenteret, se Figur
21.1.
Figur 21.1: Oversigtskort, Dybe Kirke. Kortet viser kirkens orientering og omgivelser. Med hvid pil vises
retning mod testcenteret. Afstand fra kirken til nærmeste standplads i testcenteret er 6,5 km.
Øvrige kirker er Thorsminde Kirke, Nees Kirke, Ramme Kirke og Bøvling Kirke, og alle er
vurderet for indsyn og udsyn ved besigtigelse. Der kan ved disse kirker ikke konstateres en
væsentlig påvirkning ved indsyn eller udsyn, og ingen af kirkerne vurderes at have risiko for
væsentligt ændret visuelt samspil ved indsyn eller udsyn. Fra Thorsminde Kirke, Ramme Kirke,
Bøvling Kirke og Nees Kirke kan testcenterets testvindmøller ikke ses, og selv med en øget
højde vil man højst kunne se en vingespids eller to henover den mellemliggende beplantning
og bebyggelse. Der er undersøgt for, men ikke fundet standpunkter med risiko for visuelt
samspil bag Thorsminde Kirke, Nees Kirke, Bøvling Kirke og Ramme Kirke, se Tabel 21-1.
Tabel 21-1: Oversigt udvalgte Fotostandpunkt for visualisering for relevante kirker.
Kirke
Trans Kirke
Fjaltring Kirke
Dybe Kirke
Thorsminde Kirke
Fotostandpunkt for visualisering -
landskabelige samspil (Indsyn)
11
1
12
-
Fotostandpunkt for visualisering -
udsigten fra Kirkerne (udsyn)
1
2
-
-
Side 222
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0224.png
Ramme Kirke
Nees Kirke
Bøvling Kirke
-
-
-
-
-
-
Figur 21.2: Kirker og værdifulde kulturmiljøer.
Kulturhistoriske enkeltelementer udgøres desuden af sten- og jorddiger, som forekommer
spredt i landskabet. Et ligger således i øst-vest gående retning mellem Høvsørevej 62 og stien,
der forbinder vindmøllerne. Nærmeste kulturarvsareal er en omfattende bebyggelse fra
vikingetid og middelalder mellem de nordlige vindmøller og Rysensteen Hovedgård.
Nord for Fjaltring forløber Rammedige, en forsvarsvold fra jernalderen, ved Vemb forekommer
Oldtidsagre og hustomter fra ældre jernalder og Nr. Vosborg, som er et velbevaret
Side 223
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
herregårdsanlæg med rødder tilbage fra 1300-tallet. Ved bjerghuse syd for Nissum Fjord udgør
en større jernalderbebyggelse, det middelalderlige voldsted Fjandhus og en tørvebygget gård
tre kulturarvsarealer.
Spredt i landskabet, særlig mod nordøst, forekommer desuden en række fredede og ikke
fredede fortidsminder. Det nærmeste fredede fortidsminde er den allerede nævnte borgbanke
ved Rysensteen Hovedgård.
Andre eksempler er forsvarsværker og de mange rundhøje. De nærmeste fredede og
bevaringsværdige bygninger ligger især i Bøvlingbjerg. De forekommer dog også på enkelte
landbrugsejendomme herunder (inden for ca. 2 km afstand) i form af fredningen af Rysensteen
Hovedgård og bevaringsværdige bygninger af SAVE-værdi 3 på tre ejendomme (Høvsørevej 62,
Mårupgårdvej 8, Smørpøtvej 20 A).
I Lemvig Kommunes kommuneplan er desuden udpeget kulturmiljøer, som ud over Rysensteen
Hovedgård og Bøvling Kirke også indeholder lokaliteter så som Bøvlingbjerg, Fåre,
Bækmarksbro, Bovbjerg området og kyststrækningen syd for samt Oldtidsvejen på
morænebakkerne med udsigt til hedesletten (Figur 21.2). Kulturarvsarealerne, kulturmiljøer
samt fund og fortidsminderne er med til at fortælle landskabets kulturhistorie, om end nogle af
dem kan være skjulte i landskabet.
Tæt på projektområdet er de historiske markstrukturer forholdsvis velbevarede. Længere mod
syd og øst er dette i lidt mindre grad tilfældet, som følge af intensiveringen af landbruget. De
kulturhistoriske helheder knytter sig således især til landbrugsrelaterede strukturer i området.
For de øvrige kulturhistoriske elementer er det samlet vurderet, at påvirkningen af de
kulturhistoriske værdier ikke øges væsentligt set i forhold til de eksisterende forhold, og de
behandles derfor ikke yderligere.
21.4 Miljøvurdering
21.4.1 Anlægsfasen
Der vurderes ikke at være forhold, som har væsentlig betydning for den visuelle påvirkning af
kirkerne i anlægsfasen, da anlægsarbejdet alene omfatter etablering og udvidelse af
standpladserne samt flytning af målemaster. Den visuelle påvirkning vil derfor være lokal og
midlertidig.
21.4.2 Driftsfasen
Fra Fjaltring Kirke er der frit udsyn til testcenterets vindmøller, samt mange øvrige vindmøller i
området, herunder fem eksisterende vindmøller som står skråt foran testvindmøllerne, som
kan blive nedtaget, såfremt den samlede støjpåvirkning fra testcentrets møller og disse møller
kræver det. Tilpasningen af testcenteret betyder, at udsigten vil være præget af færre, men
større vindmøller. Fjaltring Kirke kan også ses fra Trans Kirke og de nærmeste omgivelser herfra
langs kysten, og herfra syner Fjaltring Kirke meget lille i landskabet, hvilket bliver forstærket af
de høje testvindmøllers placering næsten lige foran. Fra Bovbjerg Fyr ses Trans Kirke (og
Fjaltring Kirke) åbent i landskabet, men dog ikke i direkte visuelt samspil med testcenterets
testvindmøller. Der vurderes på denne baggrund at være en moderat påvirkning af Fjaltring og
Trans kirker som følge af tilpasningen af testcenteret.
Fra Vandborgvej nord for Dybe Kirke kan de eksisterende testvindmøller ses i visuelt samspil
med kirken, uden dog at rage højere op. Til gengæld vil vingerne på de højere testvindmøller
Side 224
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0226.png
kunne ses rotere bag og over kirketårne, se Figur 21.3. Selvom samspillet over en kortere
vejstrækning på ca. 100 meter vurderes at være uheldigt, vil kirken dog fremstå uforstyrret fra
den øvrige af en næsten 1 km lang strækning langs Vandborgvej med frit udsyn til kirken, samt
fra øvrige standpunkter omkring kirken. På denne baggrund vurderes påvirkningen af indsigten
til Dybe Kirke at være moderat. Fra Thorsminde Kirke, Ramme Kirke, Bøvling Kirke og Nees
Kirke kan testcenterets testvindmøller ikke ses, og selv med en øget højde vil man højst kunne
se en vingespids eller to hen over den mellemliggende beplantning og bebyggelse. Det
vurderes på denne baggrund, at der ingen påvirkning vil være af Thorsminde Kirke, Ramme
Kirke, Bøvling Kirke og Nees Kirke som følge af tilpasningen af testcenteret.
Figur 21.3: Udsigt mod Dybe Kirke og testcenteret set fra Vandborgvej, standpunkt 12.
21.4.3 Kumulative påvirkninger
Antallet af synlige testvindmøller fra en kirke udgør en kumulativ påvirkning. Det vurderes, at
der ikke er andre planer eller projekter i nærheden af projektområdet, som vil medføre
kumulative effekter, som er relevante at tage i betragtning i forhold til vurdering af
konsekvenser for kulturhistoriske interesser.
21.4.4 Afværgeforanstaltninger
Der vurderes ikke at være behov for afværgende foranstaltninger, idet der ikke sker væsentlige
påvirkninger af kulturarv.
21.4.5 Overvågning
Der vurderes ikke at være behov for overvågning.
21.5 Konklusion
Der er konstateret et uheldigt landskabeligt samspil mellem Dybe Kirke og testcenteret set fra
en kortere strækning langs Vandborgvej. Påvirkningen ses dog kun på en strækning på ca. 100
m., og kirken vil fremstå uforstyrret fra den øvrige del af en næsten 1 km lang strækning langs
Vandborgvej med frit udsyn til kirken, samt fra øvrige standpunkter omkring kirken.
Trans Kirke og Fjaltring Kirke ses åbent i landskabet, dog ikke i direkte visuelt samspil med
testcenterets testvindmøller. Der vurderes på denne baggrund at være en moderat påvirkning
af Fjaltring og Trans kirker som følge af tilpasningen af testcenteret.
Side 225
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0227.png
Fra Thorsminde Kirke, Ramme Kirke, Bøvling Kirke og Nees Kirke kan testcenterets
testvindmøller ikke ses, og selv med en øget højde vil man højst kunne se en vingespids eller to
henover den mellemliggende beplantning og bebyggelse. Der vurderes på denne baggrund at
der ingen påvirkning vil være af de fire kirker som følge af tilpasningen af testcenteret.
For øvrige kulturhistoriske elementer er det samlet vurderet at påvirkningen af de
kulturhistoriske værdier ikke øges væsentligt set i forhold til de eksisterende forhold.
Der er ikke beskyttede fortidsminder i projektområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne.
Tabel 21-2: Påvirkning, Kulturarv
Påvirkning
Uden
afværge
2
Med
afværge
Emne
Dybe Kirke
Særlige forhold
Visuelt uheldigt samspil, men kun
set fra en kortere vejstrækning
Trans Kirke
Fjaltring Kirke
Thorminde Kirke
Nees Kirke
Ramme Kirke
Bøvling Kirke
2
2
4
4
4
4
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 226
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0228.png
22 Sammenfatning og konklusion
22.1 Afværgeforanstaltninger, samlet oversigt
Afværgeforanstaltninger kaldes også afbødende foranstaltninger. Dette er de tiltag, som
vurderes nødvendige for at undgå, minimere eller reducere en negativ miljøpåvirkning, som
det ansøgte projekt medfører. Afværgeforanstaltninger sikres realiseret ved at stille vilkår i en
tilladelse/anlægslov. I Tabel 22-1 gives en samlet oversigt over de afværgeforanstaltninger,
som anses for nødvendige for at undgå en væsentlig miljøpåvirkning af omgivelserne.
Tabel 22-1: Forslag til afværgende tiltag for at modvirke eller mindske en negativ påvirkning fra projektet.
Miljøemne
Skyggekast
Afværgende foranstaltning
For at minimere påvirkning fra skyggekast er der i anlægsloven stillet krav
om, at der i vindmøllerne installeres et anerkendt skyggekontrolsystem,
der kan aktivere skyggestop således, at ingen naboer vil modtage mere
end 10 timers skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret om året,
beregnet som reel skyggetid.
Lysafmærkningen sker af hensyn til sikkerheden for den civile luftfart og
Forsvarets operationer. Det kræver en dispensation fra gældende regler
om luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske
påvirkningen fra lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem
radarstyring, således, at de højintensive hindringslys kan slukkes om
natten, når systemet bekræfter, at der ikke er luftfartøjer i nærheden.
Når der skal anlægges en kørevej over Ramme Å til den nordlige
målemast, er det væsentligt, at broen over Ramme Å udformes således,
at den ikke kommer til at virke som en barriere for odder. Dette skal ske
ved at udformningen af broen følger Vejdirektoratets vejledning i
faunapassager, hvor odderens krav til passage tilgodeses ved at etablere
tørre banketter (B> 50 cm) langs vandløbet gennem underføringen. Der
skal være skrånende sider på banketterne, så der er let adgang til
banketten ved alle vandstande. I perioder med mere vand i åen, skal
odderen let kunne kravle op over vejen, og der skal således ikke være
stejle sider på vejen omkring broen.
Af hensyn til ynglefuglene rørdrum og rørhøg må der ikke gennemføres
støjende og forstyrrende anlægsarbejder (anlægsfasen) omkring den
sydligste mølleplacering i perioden 1. april
–
1. august.
Da tilpasningen ikke er i overensstemmelse med kravet i habitatdirektivet
om gunstig bevaringsstatus for udpegningsarter af yngle- og trækfugle,
vil den kræve brug af fravigelsesbestemmelserne og iværksættelse af
kompenserende foranstaltninger, der kan kompensere for tilpasningens
påvirkning af Natura 2000 interesserne.
Lyspåvirkning
Natura 2000
Flora og Fauna
For at undgå forsætligt drab af vandrende strandtudse skal
anlægsarbejdet (anlægsfasen) foregå i dagtimerne og uden for perioden
primo april til ultimo maj. Der vurderes ikke at være behov for
afværgende foranstaltninger for strandtudse i driftsfasen.
Side 227
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0229.png
For odder, se afværgeforanstaltninger ovenfor beskrevet i afsnit om
Natura 2000. For ynglefuglene rørdrum og rørhøg, se
afværgeforanstaltninger ovenfor beskrevet i afsnit om Natura 2000.
Af hensyn til lokalt ynglende fugle bør særligt støjende og forstyrrende
aktiviteter omkring den sydlige mølle og mast undgås i perioden 1. april
–
1. august.
Det er generelt væsentligt, at anlæg af veje og pladser i områder med
beskyttet natur og i områder i umiddelbar nærhed af disse ikke medfører
unødig kørsel og påvirkning af arealer rundt om vejen og pladserne. Ved
etablering af fundamenter til barduner til den nordligste målemast, skal
der udlægges køreplader på engen nord for Ramme Å, så traktose
undgås. Kørepladerne må højst ligge i to uger for undgå en påvirkning af
vegetationen.
Testcenterloven fastsætter rammerne for afværgende foranstaltninger,
herunder behovet for etablering af erstatningsnatur. De påvirkede § 3-
beskyttede naturtyper, der nedlægges i forbindelse med tilpasningen af
testcentret, erstattes forventeligt i forholdet mellem 1:1 og 1:2.
Jordbund og
jordforurening
Inden anlægsarbejdet påbegyndes, bør der stilles krav om, at der
foreligger en beredskabsplan for, hvordan der reageres, hvis der sker
uheld eller lækage, og miljøfremmede stoffer spildes og lækker til jorden.
Det skal dokumenteres, at der findes relevant sikring i tilfælde af uheld
(opsamling, alarmer, m.m.).
For at mindske risiko for oliespild ved tankning, skal mobile tankanlæg
placeres, hvor der er minimal risiko for at påkøre dem.
Grundvand
Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal
overholdes.
Som beskrevet ovenfor under jord og jordforurening bør der stilles krav
om udarbejdelse af en beredskabsplan, der beskriver håndteringen af
uheld, lækage og spild med miljøfremmede stoffer.
Overfladevand
Vilkårene i Lemvig Kommunes tilladelse til grundvandssænkning skal
overholdes. Hvis udledningen ønskes tættere på vandforekomster, skal
det fortsat sikres, at det udledte grundvand overholder kravværdien om
en koncentration af ferrojern på 0,2 mg/l, så det ikke skader fisk,
invertebrater, makrofytter og fytobenthos og forringer
vandforekomsternes økologiske eller kemiske tilstand.
Det skal sikres, at der fortsat er fri faunapassage igennem overkørslen
over Ramme Å og at åbningen gøres stor nok til at hele vandløbsprofilet
inkl. bund og brink kan føres igennem.
22.2 Overvågning, samlet oversigt
I Tabel 22-2 nedenfor er samlet en beskrivelse af eksisterende overvågning samt forslag til
overvågning af påvirkninger eller afværgende foranstaltninger for projektet:
Side 228
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0230.png
Tabel 22-2: Forslag til overvågning af påvirkninger eller afværgende tiltag.
Miljøemne
Støj
Type af overvågning
Kommunen kan kræve, at ejeren foretager en støjmåling efter den fysiske
opstilling af vindmøllerne som dokumentation for, at støjgrænserne
overholdes.
Tilsyn med vindmøller sker efter de almindelige regler for tilsyn, der følger
af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 samt bekendtgørelsen om støj fra
vindmøller.
Skyggekast
Efter realisering af projektet dokumenteres, at ingen nabobeboelse
modtager over 10 timers reel udendørs skyggekast om året fra
vindmøllerne på testcenteret.
Eventuelle påvirkninger af udpegede arter og naturtyper i det tilstødende
Natura 2000-område, vil være omfattet af det statslige
naturovervågningsprogram NOVANA, som fokuserer på Natura 2000-
områderne og deres udpegningsgrundlag.
Det vil i forbindelse med evt. rensning af oppumpet grundvand være
nødvendigt at overvåge koncentrationen af ferrojern, inden det udledes til
recipienten.
Vandforekomsterne Ramme Å, Nissum Fjord og Vesterhavet bliver alle
overvåget i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA
på de kvalitetselementer, der anvendes til en vurdering af økologisk og
kemisk tilstand og indsatsbehov.
Natura 2000
Overfladevand
22.3 Samlet konklusion
Med det konkrete projekt ønskes en tilpasning af Høvsøre Testcenter for at imødekomme
behovet for at teste højere og større vindmøller. Det ønskes gennemført ved at nedlægge to
eksisterende pladser inden for den eksisterende nord-sydgående udstrækning af testcenteret
for at muliggøre, at der kan testes højere prototypemøller på op til 275 meter på de
tilbageværende fem pladser, der placeres med større indbyrdes afstand.
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen viser, at projektet kan gennemføres under
forudsætning af en række nødvendige afværgende og kompenserende foranstaltninger. Ved
forøgelse af maksimalhøjden af prototypemøllerne til 275 meter, men kun 250 meter på den
nordligste mølle, følger et øget afstandskrav til boliger, og det vil derfor være nødvendigt at
nedlægge to boliger ved ekspropriation eller frivillig aftale. Højden på den nordligste mølle kan
kun øges fra 250 til 275 meter, hvis to yderligere boliger, der hindrer dette, kan erhverves ved
frivillig aftale. Der vil ikke være behov for nedlæggelse af yderligere boliger som følge af støj fra
testcenterets vindmøller.
For miljøemnet skyggekast er påvirkningen væsentligt, men kan mindskes ved implementering
af et skyggekontrolsystem i vindmøllerne, der sikrer, at der ikke er mere end 10 timers
skyggekast fra vindmøllerne på testcenteret om året.
For miljøemnet lyspåvirkning findes en væsentlig påvirkning af beboelse i området, som dog vil
være uændret fra nuværende, da den lovpligtige lysmarkering af testcenteret forventes
fastholdt. Det er Trafikstyrelsen, som fastsætter de endelige krav og godkender lysmarkeringen
efter gældende regler. Det kræver en dispensation fra gældende regler om
Side 229
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0231.png
luftfartsafmærkning af vindmøller, hvis man skal søge at mindske påvirkningen fra
lysmarkeringen på Testcenter Høvsøre gennem radarstyring.
Der er desuden identificeret moderate påvirkninger for miljøemnerne støj, beskyttede
naturtyper, fugle, landskab og kulturarv, hvoraf nogle af påvirkningerne kan afhjælpes ved
afværgende tiltag, og andre ikke kan afhjælpes. Miljøkonsekvensvurderingen viser, at projektet
medfører nødvendige afværgeforanstaltninger for miljøemnerne flora og fauna, jordbund og
jordforurening, grundvand og overfladevand.
Habitatkonsekvensvurderingen viser, at der vil være en påvirkning på udpegningsarter af fugle i
fuglebeskyttelsesområdet dels fra den sydligste mølleplacering ved en øget højde på 275
meter og dels fra testcentrets målemaster, der placeres længere mod vest i og på grænsen af
Natura 2000-området. Dette medfører en fortrængning af svaner og gæs fra et raste- og
fødesøgningsareal på 32,64 hektar omkringliggende landbrugsarealer samt forstyrrelse af
kortlagte levesteder og ynglepladser for rørdrum og rørhøg og rasteområder for svaner, gæs
og svømmeænder på strandengen ved Nissum Fjord på 5,74 hektar. Desuden kan en
påvirkning af rørhøg pga. øget kollisionsrisiko fra den sydligste mølle ikke udelukkes.
Den moderate påvirkning på udpegningsarter af fugle i fuglebeskyttelsesområde F38 er ikke i
overensstemmelse med målsætningen i Natura 2000-planen. Den foreslåede tilpasning
vurderes derfor at nødvendiggøre en fravigelse i medfør af habitatdirektivets art. 6, stk. 4,
herunder iværksættelse af foranstaltninger, der kan kompensere for påvirkningen af levesteder
og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet.
De kompenserende foranstaltninger vil bestå af en udvidelse af Natura 2000-området på ca. 35
hektar og etablering af et nyt vådområde på ca. 12 hektar til forbedring af yngle-, fouragerings-
og rastemulighederne for svaner, gæs og svømmeænder samt ynglende rørdrum og rørhøg.
Den foreslåede kompenserende foranstaltning med etablering af et nyt vådområde gennem
naturgenopretning inden for Natura 2000-området er undersøgt som en del af miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen af tilpasningen af Høvsøre Testcenter (jf. afsnit 13.6 og bilag 5).
Det vurderes, at dette vådområde kan anlægges uden væsentlig miljøpåvirkning, og uden at
dette i sig selv eller kumulativt vil påvirke Natura 2000-området væsentligt eller skade Natura
2000-områdets integritet. På den baggrund konkluderes, at man med gennemførsel af de
påtænkte kompenserende foranstaltninger ved tilpasningen af Høvsøre Testcenter kan sikre en
opretholdelse af Natura 2000-netværkets funktion og kompensere for påvirkningen af
levesteder og ynglende og rastende fugle i fuglebeskyttelsesområdet.
I Tabel 22-2 nedenfor findes en samlet oversigt over de identificerede påvirkninger før og efter
implementering af afværgende tiltag.
Tabel 22-10: Samlet oversigt over påvirkninger før og efter implementering af eventuelle afværgende
foranstaltninger.
Påvirkning
Uden
afværge
Med afværge
Særlige forhold
Miljøemne
Støj
Normal støj
3
Projektet overholder
støjgrænserne ved boliger i
omgivelserne
De fleste boliger ligger langt
fra den lavfrekvente
støjgrænse
Side 230
Lavfrekvent støj
3
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0232.png
Skyggekast
Skyggekast
1
3
Som afværgende
foranstaltninger installeres et
skyggekontrolsystem i
vindmøllerne, som kan
aktivere skyggestop.
Lysmarkering
Lysmarkering
1
3
Radarovervågning [kræver
dispensation fra gældende
regler]
Trafik og transport
Trafik og transport
3
Ingen væsentlig ændring ift.
den nuværende belastning.
Friluftsliv og rekreative forhold
Friluftsliv i anlægs- og
driftsfasen
Rekreative forhold i
anlægs- og driftsfasen
3
Ingen væsentlig ændring ift.
den nuværende påvirkning.
Ingen væsentlig ændring ift.
den nuværende påvirkning.
3
Natura 2000 (habitatkonsekvensvurdering)
Habitatnaturtyper
Habitatarter, Odder
4
3
4
Gode passageforhold sikres
omkring krydsningen af
Ramme Å
Undgå særligt støjende og
forstyrrende aktiviteter
omkring sydligste mølle og
mast 1. april
–
1. august
Ingen
afværgeforanstaltninger, men
iværksættelse af
kompenserende
foranstaltninger
Ingen
afværgeforanstaltninger, men
iværksættelse af
kompenserende
foranstaltninger
Ynglefugle, anlægsfasen
3
4
Ynglefugle, driftsfasen
3
Trækfugle, driftsfasen
2
Flora og fauna
Side 231
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0233.png
Ynglende fugle (anlæg)
3
4
Undgå særligt støjende og
forstyrrende aktiviteter
omkring sydligste mølle og
mast 1. april
–
1. august
Rastende fugle (anlæg)
Trækkende fugle (anlæg)
Ynglende fugle (drift)
Rastende fugle (drift)
Trækkende fugle (drift)
Padder
3
4
3
3
4
3
4
Anlægsarbejdet må ikke
medføre unødig kørsel uden
for pladser og veje.
Anlægsarbejdet skal foregå
om dagen og uden for
perioden primo april til ultimo
maj.
Flagermus
Odder
4
3
4
Gode passage forhold sikres
omkring krydsningen af
Ramme Å
Øvrige pattedyr
Insekter
Beskyttede naturtyper
–
eng nord for Ramme Å
4
4
2
3
Kørsel på engen nord for
Ramme Å begrænses mest
muligt og der udlægges
køreplader i anlægsfasen.
Der etableres
erstatningsnatur, forventeligt
i forholdet mellem 1:1 og 1:2.
Beskyttede naturtyper
–
moser syd for Ramme Å
1-3
Jordbund og jordforurening
Jordforurening
3
4
Beredskabsplan
Mobile tankanlæg placeres,
hvor der er minimal risiko for
at påkøre dem.
Jordbundsforhold
(lavbund og
okkerpotentiale)
4
Side 232
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0234.png
Geologiske interesser
Grundvand
Grundvand og drikkevand
4
4
4
Afstands- og kvalitetsvilkår for
nedsivning. Beredskabsplan.
Grundvandsforekomster
Overfladevand
Oppumpning af
grundvand i anlægsfasen
4
3
4
Der er meddelt tilladelse til
grundvandssænkning med de
nødvendige
afværgeforanstaltninger
indbygget.
Der er meddelt tilladelse til
grundvandssænkning med de
nødvendige
afværgeforanstaltninger
indbygget.
Bør udføres så
vandløbsprofilet og
vandføringen kan føres frit
igennem overkørslen.
Oppumpning af
grundvand i driftsfasen
3
4
Etablering af overkørsel
over Ramme Å
3
4
Luftforurening og klima
Luft
Klimatiske forhold
5
5
Projektforslaget medfører en
væsentlig reduktion af
emissioner, og dermed en
positiv påvirkning.
Ressourcer og affald
Ressourceforbrug
3
Ressourceforbruget vil øges
med op til 133,6%
Affaldsmængden vil øges med
op til 133,6%, men vil
overvejende kunne
genanvendes
Testvindmøllerne producerer
mere energi end der er brugt
til fremstilling og opstilling.
Affaldsmængder
3
Energibalance
5
Landskab
Nærzonen
2
Side 233
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
2815438_0235.png
Mellemzonen
Fjernzonen
Kumulativ påvirkning
Kulturarv
Dybe Kirke
3
4
4
2
Visuelt uheldigt samspil, men
kun set fra en kortere
vejstrækning
Trans Kirke
Fjaltring Kirke
Thorminde Kirke
Nees Kirke
Ramme Kirke
Bøvling Kirke
2
2
4
4
4
4
Signatur for miljøpåvirkning (jf. Tabel 3-1)
1
2
3
4
5
Væsentlig påvirkning
Moderat påvirkning
Mindre påvirkning
Ubetydelig påvirkning
Positiv påvirkning
Ikke væsentlig
påvirkning
Side 234
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
23 Bibliografi
Alerstam, T. M. (2007).
Flight speeds among bird species: allometric and phylogenetic effects.
PLoS Biology 5(8): e197. doi: 10.1371/journal.pbio.0050197 (open source).
Band, W. (2012).
Using a collision model to assess bird collision risks for offshore wind-farms.
March 2012. Project SOSS-02. BTO & The Crown Estate, UK.
http://www.bto.org/science/wetland-and-marine/soss/projects.
Bolig- og Planstyrelsen. (2022).
plandata.dk.
Hentet fra https://kort.plandata.dk/spatialmap
Bolig- og Planstyrelsen. (2022).
plandata.dk.
Hentet fra https://kort.plandata.dk/spatialmap
Bolig- og Planstyrelsen. (2022).
Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af
vindmøller.
Indenrigs- og Boligministeriet.
Bonou, A., Laurent, A., & Olsen, S. I. (15. Oktober 2016). Life cycle assessment of onshore and
offshore wind energy - from theory to.
Applied Energy,
s. 327-337. Hentet fra
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/129908950/Bonou_2016_Applied_
Energy.pdf
CarlBro. (2002).
Høvsøre. National prøvestation. Geotekniske undersøgelser.
Christensen, J. S., Hansen, T. H., Rasmussen, P. A., Nyegaard, T., Eskildsen, D. P., Clausen, P., . . .
Bregnballe, T. (2022).
Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019
(1. oplag
udg.). Dansk Ornitologisk Forening.
Danmarks Arealinformation. (26. September 2022).
Arealinformation.
Hentet fra
Arealinformation:
https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution
DCE. (2021).
Denmarks national inventory report 2021, emission inventories, Aarhus
Universitet, DCE.
DGU. (1989).
Danmarks digitale jordartskort 1:200.000.
DGU. (1994). Prækvartæroverfladens højdeforhold 1:500.000.
DMU. (2008).
Skarver og fisk i Ringkøbing og Nissum Fjorde.
Aarhus: Aarhus Universitet.
DN. (2022).
https://www.fredninger.dk/fredning/nissum-fjord/.
DOF-basen. (2022a).
Udtræk fra dofbasen.dk per 15. august 2022.
DOF-basen. (2022b).
https://dofbasen.dk/ART/. Dansk Ornitologisk Forenings internetbaserede
database til registreringer af observationer af fugle og andre udvalgte dyr.
Drachmann, J. W. (2021).
Pink-footed Goose and Common Crane exhibit high levels of collision
avoidance at a Danish onshore wind farm Jan Drachmann, Simon R. Waagner & Henrik
Haaning Nielsen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 115 (2021): .
Elmeros, M. (2017).
Bestandsudvikling og udbredelse af bæver i Jylland i foråret 2017. Notat fra
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. juli 2017.
Energiministeriet, M. &. (2000).
National prøvestation for store vindmøller. Vurdering af
Virkningen på Miljøet (VVM). Redegørelse.
Miljø & Energiministeriet,
Landskabsafdelingen.
Energinet. (2021).
Revisionspraksis miljø- og el-deklarationer, 2020.
Energistyrelsen. (2021).
Analyse af rammevilkår for forsøgsmøller.
Energistyrelsen. (2022).
Sparenergi.dk, Energi og CO2 regnskab, Lemvig Kommune, 2019.
Side 235
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
Erhvervsstyrelsen. (2017).
Miljøkonsekvensrapport. Udvidelse af Høvsøre prøvestation for Store
Vindmøller. Rapport til Erhvervsstyrelsen fra Orbicon A/S.
Erhvervsstyrelsen. (2018).
Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning.
Europa-kommissionen. (2019).
Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter - Bestemmelserne i
artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF.
Fredshavn, J. H. (2019).
Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark
–
2019. Artikel 12-
rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universit.
Fredshavn, J. P. (2014).
Tilstandsvurdering af levesteder for ynglefugle. 16 Natura-2000
udpegningsarter. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 114.
GEUS. (2022).
Jupiterdatabasen.
Hentet fra
https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=jupiter#baslay=baseMapDa&optlay=&exte
nt=-
341343.4565972225,5702328.21440972,1457903.2100694443,6704096.280381942
Gill, J. N. (2001).
The buffer effect and large-scale population regulation in migratory birds.
Nature 412: 436–438.
Grell, M. (1998).
Fuglenes Danmark. Gads Forlag 1998.
Grell, M. (1998).
Fuglenes Danmark. Gads Forlag i samarbejde med Dansk Ornitologisk
Forening.
Holstebro Kommune. (2021). Holstebro Kommuneplan 2021-2033.
Holstebro Kommune, Lemvig Kommune & Naturstyrelsen. (2017).
Natura 2000 Handleplan
Nissum Fjord. Habitatområde H58. Fuglebeskyttelsesområde F38. Holstebro
Kommune, Lemvig Kommune, Naturstyrelsen.
Hötker, H. T.-M. (2006).
Impacts on Biodiversity of Exploitation of Renewable Energy Sources:
The Example of Birds and Bats
–
Facts, Gaps in Knowledge, Demands for Further
Research, and Ornithological Guideline for the Development .
IPCC. (2018).
Chapter 8, Anthropogenic and Natural Radiative Forcing.
Kahlert, J. (2011).
Beregning af de bestandsmæssige konsekvenser for kortnæbbet gås og trane
ved en ændring af en vindmøllepark ved Klim. Fagligt notat udarbejdet for Vattenfall
Vindkraft A/S. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience.
Kahlert, J. T. (2010).
Vurdering af effekten på fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim
Fjordholme. - Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser.
Larsen, G., & Kronborg, C. (1994).
Geologisk set. Det mellemste Jylland.
Miljøministeriet, Skov
og Naturstyrelsen. Geografforlaget.
Larsen, J. K. (2000).
Effects of wind turbines and other physical elements on field utilization by
pink-footed geese (Anser brachyrhynchus): a landscape perspective. Landscape Ecol
15: 755-764.
Lemvig Kommune. (2021).
Tilladelse til grundvandssænkning - Områdegodkendelse for
testcenter Høvsøre.
Lemvig Kommune. (2022).
Lemvig Kommuneplan 2021-2033.
Madsen, J. &. (2017).
Forvaltning af gæs: behov for internationale aftaler.
–
Dansk Ornitologisk
Forenings Tidsskrift 111-2.
Madsen, J. B. (2008).
Animal behavioral adaptation to changing landscapes: spring- staging
geese habituate to wind farms. Landscape Ecol 23:1007–1011.
Side 236
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
MiljøGIS. (1. Januar 2021).
MiljøGIS - Vandområdeplaner 2015-2021.
Hentet fra MiljøGis -
Vandområdeplaner 2015-2021:
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv2-bek-2019
MiljøGIS. (1. Februar 2022).
MiljøGIS - Vandområdeplan 2021-2027 Høring.
Hentet fra
MiljøGIS:
https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021
MiljøGIS. (2022).
MiljøGIS Grundvandskortlægning.
Hentet fra
https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=grundvand
Miljøministeriet. (2012).
Forvaltningsplan. Beskyttelse og forvaltning af birkemusen, Sicista
betulina, og dens levesteder i Danmark.
Miljøministeriet. (2014).
ULØ Alm. del endeligt svar på spørgsmål nr. 48. 17. december 2014.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15. .
Miljøministeriet. (1. 1 2015).
Vandområdeplaner 2015-2021.
Hentet fra Vandområdeplaner
2015-2021: https://mst.dk/media/122170/revideret-jylland-fyn-d-28062016.pdf
Miljøministeriet. (2016).
Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Miljøministeriet.
Miljøministeriet. (2019).
Danmarks Havstrategi II.
Miljøministeriet.
Miljøministeriet. (2021).
Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027.
Miljøministeriet.
Miljøministeriet. (1. Februar 2022).
Forslag Vandområdeplaner 2021-2027.
Hentet fra
Vandomådeplaner 2021-2027: https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-
2021-2027.pdf
Miljøportalen. (2022).
Danmarks Arealinformation.
Hentet fra Danmarks Miljøportal:
https://arealinformation.miljoeportal.dk/html5/index.html?viewer=distribution
Miljøstyrelsen. (1984).
Ekstern støj fra virksomheder, VEJ nr. 14018 af 01/11/1984 .
Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen. (2020a).
Habitatvejledningen Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6.
december 2018 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vejledning nr. 48, december
2020.
Miljøstyrelsen. (2020b).
Natura 2000-basisanalyse 2022-2027 for Nissum Fjord. Natura 2000-
område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.
Miljøstyrelsen. (2021).
Natura 2000-plan 2022-2027. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65
Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38.
Miljøstyrelsen. (2021). Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen. (13. September 2022).
Hvad betyder de vejledende grænseværdier?
Hentet fra
mst.dk: https://mst.dk/luft-stoej/stoej/stoejgraenser/hvad-betyder-de-vejledende-
graensevaerdier/
Miljøstyrelsen. (13. September 2022).
Støj fra vindmøller.
Hentet fra mst.dk: http://mst.dk/luft-
stoej/stoej/vindmoeller/stoej-fra-vindmoeller/
Naturstyrelsen. (2022).
udinaturen.dk.
Hentet fra udinaturen.dk: https://udinaturen.dk/
Noer, H. (2000).
Offshore wind farms
–
proposal for criteria for acceptable impacts on bird
populations .
Norris, D. &. (2006).
Predicting the consequences of carry-over effects in migratory animals.
Biology Letters 2: 148–151.
Side 237
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
OIS.dk. (2022).
OIS.dk.
Hentet fra https://www.ois.dk/default.aspx
Pearce-Higgins, J. S. (2009).
The distribution of breeding birds around upland wind farms.
Journal of Applied Ecology Volume 46, Issue 6, pages 1323–1331. .
Pihl, S. C. (2003).
Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet
2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s.
–
Faglig rapport fra DMU, nr. 462.
http://faglige-rapporter.dmu.dk.
Ratikainen, I. G. (2008).
When density-dependence is not instanta-neous: theoretical
developments and management implications. Ecology Letters 11: 184–198.
Rees, E. C. (2012).
IImpacts of wind farms on swans and geese: a review. Wildfowl 62: 37–72.
Wildfowl & Wetlands Trust, Martin Mere, Burscough, near Ormskirk, Lancashire L40
0TA, UK.
Region Midtjylland. (26. 09 2022).
Forespørgsel om kendskab til jord- og eller
grundvandsforurening.
Rydell J., H. E. (2017).
Vindkraftens påverken på fåglar och fladdermöss. - Naturvårdsverket
rapport 6740.
Smed, P. (1978). Landskabskort over Danmark. Nordjylland. Geografforlaget.
SNH. (2018).
Avoidance Rates for the onshore SNH Wind Farm Collision Risk Model. September
2018 v 2.
–
Guidance document fra Scottish Natural Heritage.
Søgaard, B. S.-P.-N. (2005).
Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet
af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave.
Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-
rapporter.dmu.
Therkildsen, O. &. (2015).
First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind
Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment
and Energy, 126 pp. Scientific Report from DCE
–
Danish Centre f.
Therkildsen, O. &. (2017).
Second year post-construction monitoring of bats and birds at Wind
Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE
–Danish
Centre for Environment
and Energy, 142 pp. Scientific Report from DCE
–
Danish Centre .
Therkildsen, O. E. (2012).
Baseline investigations of bats and birds at Wind Turbine Test Centre
Østerild. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy, 128 pp.
Scientific Report from DCE
–
Danis.
Vejdirektoratet. (2020).
Vejregel - Faunapassager - en vejledning (anlæg og planlægning).
Vindmølleforening, D. (2013).
Sådan fungerer en vindmølle. Faktablad T1.
http://www.dkvind.dk/fakta/T1.pdf.
Wade, P. (1998). I
Calculating limits to the allowable human-caused mortality of cetaceans and
pinnipeds. Marine Mammal Science 14: 1-37.
Waagner, S. (2014).
Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde.
Natura 2000 .
Waagner, S. (2014).
Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde.
Natura 2000 Konsekvensvurdering. Holstebro kommune.
–
Grøntmij.
Side 238
 L 87 - 2023-24 - Bilag 15: Miljø- og habitatkonsekvensvurdering vedr. tilpasning af Testcenter Høvsøre 2023
24 Bilag
Bilag 1: Afgrænsningsudtalelse
Bilag 2: Støjberegninger
Bilag 3: Skyggekastberegninger
Bilag 4: Visualiseringsrapport
Bilag 5: Rapport om kompenserende foranstaltninger
Side 239