Til lovforslag nr.
L 84
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. december 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Permanent uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct.)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og
NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling rede-
gøre for sin stilling til lovforslaget.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte op om
lovforslaget og mener, at det er godt, at ordningen gøres
permanent. EL finder dog, at det er et problem, at der i
ordningen stilles krav om, at de ledige, der i forvejen har
en erhvervsuddannelse, ikke må have brugt den inden for
de seneste 5 år, hvis de vil gøre brug af ordningen. Mange
har, inden de blev ledige, kæmpet for at blive i deres job
og fag, selv om de er fysisk eller psykisk nedslidte. Disse
personer kommer altså lige fra et fag, som de ikke længere
kan arbejde i, og derfor er de ikke berettiget til 110 pct.
dagpengesats, hvis de vil starte på en ny erhvervsuddannel-
se. EL mener derfor, at ordningen også burde omfatte ledige
med en erhvervsuddannelse, der ikke længere kan arbejde i
deres hidtidige fag.
EL mener også, at ledige, der i forvejen har en videre-
gående uddannelse, kan have brug for at skifte til en ny
branche. Det kunne f.eks. være de mange pædagoger og
lærere, der har været syge af stress og derfor har lyst til at
skifte til en af de mange erhvervsuddannelser, hvor der er
mangel på arbejdskraft. I dag har denne gruppe ikke ret til at
bruge ordningen. Det mener EL, at de skal have på lige fod
med faglærte ledige, der ikke længere kan arbejde i deres
hidtidige fag.
Den nuværende ordning giver kun ledige ret til at tage en
erhvervsuddannelse, men der er som bekendt også mangel
på arbejdskraft i fag, der kræver en videregående uddan-
nelse. Det gælder f.eks. pædagoger, sygeplejersker og lære-
re. EL mener derfor også, at uddannelsesløftet burde give ret
til at tage en professionsuddannelse, hvis uddannelsen står
på positivlisten over mangelområder.
Ifølge lovforslaget må ordningen desuden kun omfatte en
tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne. EL mener,
at jo flere ledige, der kan få en erhvervsuddannelse, jo bedre
er det – både for den ledige og for arbejdsmarkedet. Når so-
cial- og sundhedsuddannelserne i volumen fylder så meget
i ordningen, kan grænsen på en tredjedel gå ud over andre
uddannelsesområder, f.eks. inden for den grønne omstilling.
For at gøre det så attraktivt som muligt for de ledige at
tage en uddannelse, mens de er ledige, mener EL også, at
satsen bør sættes op fra 110 pct. til 125 pct. af den individu-
elle dagpengesats.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget er glad for, at
ordningen med, at ufaglærte eller faglærte med en forældet
uddannelse får ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse
og modtage dagpenge med 110 pct. af den hidtidige dag-
pengesats, nu permanentgøres. Vi har brug for langt flere
erhvervsuddannede, og vi ved, at ordningen virker.
DF havde gerne set, at positivlisten havde dækket mere
end en tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, så
flere uddannelser kunne omfattes af positivlisten. Alt i alt er
det dog et rigtig godt forslag, som DF naturligvis støtter.
AX029426