Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 68 Bilag 1
Offentligt
2776926_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
arbejdstid mv.
Oktober 2023
J.nr. 2023 - 6694
CAIJ
Indledning
Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter blev sendt i høring den 14. sep-
tember 2023 med frist den 12. oktober 2023. Da det ikke var muligt at angive øko-
nomiske og administrative konsekvenser på daværende tidspunkt, har der været
gennemført en supplerende høring herover fra den 13. oktober til den 24. oktober
2023. I dette høringsnotat behandles de modtagne høringssvar på baggrund af
begge høringer
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar til høringen
med frist den 12. oktober 2023, hvor der har været bemærkninger til lovforslaget:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Akademikerne (AC), Centralorganisati-
onernes Fællesudvalg (CFU), Forhandlingsfællesskabet, Kristelig Fagbevægelse
(Krifa), Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA), Danske Regioner (DR), Kommunernes Landsforening
(KL), Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST), ITD Arbejdsgiver (ITD),
Dansk Teater, Arbejdsgiverforeningen KA, Lederne, Danske Beredskaber, DIF,
Danske Universiteter, Landsforeningen af Menighedsråd og Danske Advokater.
Der er desuden modtaget høringssvar til denne høring fra Ankestyrelsen og Ar-
bejdsretten, hvor der ikke har været bemærkninger til lovforslaget.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar til den supple-
rende høring, hvor der har været bemærkninger til lovforslaget: DA, KL og Dansk
Teater.
I dette høringsnotat gengives først hovedpointer i de enkelte høringssvar og der-
næst kommenteres de enkelte elementer i høringssvarene hver for sig.
1.
Hovedpunkter i høringssvar
Hovedpunkter i høringssvar fra lønmodtagerside
FH anfører overordnet, at man er positiv over for lovændringerne, som ses at være i
tråd med FH, DA og AC’s fælles forslag og forståelsespapir.
FH har dog flere kon-
krete bemærkninger til lovforslaget.
FH ønsker præciseringer i lovforslagets bemærkninger til § 4 a, stk. 4, om ram-
merne for indgåelse af individuel aftale om opt out i forhold til dels beregning af
timegennemsnittet og i forhold til sammenhængen med stk. 5. Endvidere ønsker
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2776926_0002.png
FH en henvisning til bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø indsat i bemærknin-
gerne til § 4 a, stk. 4.
FH foreslår, at det tydeliggøres, hvad der er af sanktionsmuligheder, hvis en ar-
bejdsgiver ikke efterkommer en afgørelse fra Arbejdstilsynet, jf. § 4 b, stk. 4, nr. 2,
om at begrænse eller forbyde arbejde ud over 48 timer i gennemsnit om ugen.
Endelig er FH indforstået med
DA’s
ønske om ikrafttræden for lovforslaget den 1.
juli 2024, idet det bemærkes, at hvis ikrafttræden udskydes, skal det gælde hele
lovforslaget.
Akademikerne bemærker indledningsvis, at man støtter op om lovforslaget, som
bygger på den partsaftale, som Akademikerne (AC) har indgået med DA og FH.
Vedrørende § 1, stk. 6, om undtagelse fra §§ 3,4 og 5 bemærker AC, at det er helt
afgørende, at undtagelsesadgangen fortolkes snævert, og at det må bero på en kon-
kret vurdering i forhold til arbejdstilrettelæggelsen i det enkelte ansættelsesforhold,
idet AC deler Kommissionens opfattelse, hvorefter en hel kategori af arbejdstagere
ikke kan være omfattet af undtagelsesbestemmelsen. AC anbefaler, at Beskæftigel-
sesministeriet udarbejder en vejledning om undtagelsen.
CFU henviser til høringssvar fra FH og AC samt eventuelle høringssvar fra med-
lemsorganisationer.
Forhandlingsfællesskabet henviser til høringssvar fra FH og AC samt eventuelle
høringssvar fra medlemsorganisationer.
Krifa bemærker, at der er tale om forskelsbehandling af fagforeninger, når § 4 a om
adgang til opt out tildeler særrettigheder til de mest repræsentative arbejdsmarkeds-
parter, og i den forbindelse nævner Krifa, at der i lovbemærkningerne som noget
nyt henvises til antallet af personer, der er dækket af overenskomsten, hvilket er
retssikkerhedsmæssigt problematisk. Krifa foreslår, at alle fagforeninger skal have
adgang til at indgå aftale om opt out i overenskomsterne.
Det Faglige Hus er overordnet positive over for, at der tages skridt til at implemen-
tere EU-Domstolens dom i sag C-55/18. I forlængelse heraf opfordres Beskæftigel-
sesministeriet til også at klarlægge gældende ret i forhold til individuel håndhæ-
velse og sanktionering, når lønmodtagere omfattes af en kollektiv implemente-
ringsaftale, og der henvises i den forbindelse til, at det er nødvendigt at ændre ord-
lyden af lovens § 8, stk. 3.
Med hensyn til § 1, stk. 6, om undtagelse fra §§ 3, 4 og 5 anfører Det Faglige Hus,
at der med bestemmelsen undtages en stor del af lønmodtagerne fra en beskyttelse,
som de nyder godt af i dag, og der er anført eksempler på, hvor bred bestemmelsen
i Det Faglige Hus’ optik er.
Med hensyn til § 4 a om adgang til opt out anfører Det Faglige Hus, at der åbnes op
for en vifte af ansættelsesforhold, som vil blive undtaget fra 48-timersreglen, og
2
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2776926_0003.png
der efterspørges en definition af rådighedsvagter. Det nævnes, at der i mere end 20
år har været tilrettelagt arbejdstid og form via overenskomster og aftaler, og at der
ikke er grund til at fravige dette udgangspunkt. Vedrørende samtykke er det ikke
anført, om dette skal være frivilligt, og med hensyn til varsel i forhold til at trække
et samtykke tilbage er det anført, at dette bør fremgå af loven. Endelig anfører Det
Faglige Hus, at det er uansvarligt med en mulighed for 12 måneders referenceperi-
ode i opt out og en mulighed for at arbejde ud over 60 timer i gennemsnit om ugen.
Hovedpunkter i høringssvar fra arbejdsgiverside
DA kan støtte lovforslaget, der udmønter den aftale, der er indgået mellem Akade-
mikerne, FH og DA om implementering EU-dommen om registrering. DA tillæg-
ger det afgørende betydning, at direktivets artikel 17, stk. 1, der indeholder adgang
til undtagelse fra en række direktivbestemmelser for visse lønmodtagere, udnyttes,
så selvtilrettelæggere kan undtages fra registreringspligten, og DA er positive over-
for, at muligheden for opt out introduceres, og at § 4 a om adgang til opt out er i
overensstemmelse med aftalen mellem AC, FH og DA.
DA ser gerne, at ikrafttræden af lovforslaget udskydes til den 1. juli 2024.
Med hensyn til den
supplerende høring
bemærker DA om økonomiske konsekven-
ser, at DA er enig i, at arbejdsgiverne i den private sektor med lovforslagets be-
stemmelser om tidsregistrering påføres betydelige omstillingsomkostninger og lø-
bende omkostninger. DA støtter, at der foretages en ex post-måling, og at der arbej-
des for at sikre størst mulig metodefrihed i relation til kravet om tidsregistrering.
FA anfører, at med hensyn til registreringskravet er det positivt, at der er en høj
grad af metodefrihed, men FA undrer sig over, at de registrerede oplysninger skal
opbevares i 5 år.
FA efterspørger, at ikrafttræden udskydes til fx 1. juli 2024. Med hensyn til § 1,
stk. 6, om undtagelse fra §§ 3, 4 og 5 finder FA, at det er overimplementering, at
det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at relevante medarbejdere er undtaget fra
§§ 3, 4 og 5, og at det bør fremgå tydeligt af § 4 b om registrering af arbejdstid,
hvem der er undtaget fra registreringspligten.
Danske Regioner støtter, at opt out introduceres i dansk ret, men er bekymrede for,
om muligheden for opt out vil være tilstrækkelig til, at den nuværende aktivitet i
sygehusvæsenet kan opretholdes, herunder inden for den eksisterende økonomiske
ramme.
I forhold til registreringskravet peger Danske Regioner på, at der bør gives en læn-
gere periode til at implementere dette krav.
KL anfører, at muligheden for at øge den gennemsnitlige arbejdstid vil medvirke til
at imødekomme udfordringerne ved at bringe reguleringen i overensstemmelse
med EU-retten, men KL er bekymrede for, om det er tilstrækkeligt til at opretholde
den nuværende drift. Herudover anbefaler KL, at lovens ikrafttræden udskydes, så
systemer til opfyldelse af registreringskravet kan komme på plads.
3
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2776926_0004.png
Med hensyn til den
supplerende høring
bemærker KL, at KL er enig i vurderingen
om, at lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne, men
ikke i, at disse konsekvenser er begrænsede. Det er uklart, hvad grundlaget for
skønnet over de løbende udgifter på det offentlige område er, og hvad skønnet
dækker. KL mener ikke, at opgørelsen udelukkende kan tage udgangspunkt i, hvem
der ikke tidsregistrerer i dag, og KL vurderer, at antallet af medarbejdere, der vil
blive påvirket, er større end 5 % og at de administrative omkostninger derfor er sat
for lavt. Endelig bemærker KL, at også andre elementer i lovforslaget end tidsregi-
strering vil have økonomiske konsekvenser, og KL forudsætter, at staten kompen-
serer kommunerne for lovforslagets konsekvenser.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) ønsker, at ikrafttræden udskydes
til fx 1. januar 2025, så der er tilstrækkelig tid for arbejdsgiverne til at implemen-
tere kravet om tidsregistrering.
ITD bemærker, at formuleringerne om overenskomster, der er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, bør erstattes med en henvisning til saglige og
objektive kriterier. Med hensyn til opbevaring af registrerede oplysninger bør dette
som anført i direktivet om arbejdstid i vejtransportsektoren være en periode på 2 år.
Dansk Teater anfører, at kravet om tidsregistrering kan få stor betydning for scene-
kunstområdet, og at det er uklart, om undtagelsesmuligheden i § 1, stk. 6, om und-
tagelse fra §§ 3,4 og 5 vil kunne anvendes på dette område, ligesom der efterspør-
ges en præcisering af, om tidsregistreringskravet også gælder ved korte ansættelser.
Med hensyn til den
supplerende høring
bemærker Dansk Teater, at de økonomiske
konsekvenser også vil være betydelige for scenekunstbranchen, hvor det vurderes,
at maksimalt 10 % tidsregistrerer i dag.
Arbejdsgiverforeningen KA anfører, at kravet om tidsregistrering først bør få virk-
ning fra 1. januar 2025.
Hovedpunkter i øvrige høringssvar
Lederne anfører, at
formuleringen om ”de mest repræsentative
arbejdsmarkedspar-
ter” bør erstattes med en bredere formulering. Endvidere foreslår Lederne, at ikraft-
træden udsættes til 1. juli 2024.
Danske Beredskaber peger på betydelige udfordringer ved de påtænkte ændringer
af rådighedstidsbegrebet, og at der bør aftales undtagelsesbestemmelser for medar-
bejdere, der udfører samfundskritiske funktioner.
DIF peger på, at kravet om tidsregistrering udgør en uforholdsmæssig stor belast-
ning af det frivillige foreningsliv, og der opfordres til, at fortolkningsrummet ud-
nyttes mest muligt i forhold til små virksomheder og foreningslivet.
Danske Universiteter peger på, at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis re-
gistreringskravet omfatter det videnskabelige personale på universiteterne, og det
anføres, at hovedparten af dette personale efter Danske Universiteters vurdering
omfattes af undtagelsen til registreringskravet.
4
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2776926_0005.png
Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at der er en undtagelse i forhold til
registreringskravet, og det anføres, at direktivets bestemmelse om kirkers og religi-
øse samfunds handlinger efter landsforeningens opfattelse vil kunne bruges i det
omfang, folkekirkens ansatte ikke er undtaget i medfør af lovforslaget. Vedrørende
ikrafttræden foreslås denne udskudt.
Danske Advokater opfordrer til, at ikrafttræden udskydes. Vedrørende § 1, stk. 6,
om undtagelse fra §§ 3,4 og 5 anfører Danske Advokater, at det er uklart, hvad der
ligger i bestemmelsen, og hvad dennes rækkevidde er, og der opfordres til, at dette
tydeliggøres. I forhold til opt out anfører Danske Advokater, at det bør beskrives,
hvad der udgør et rimeligt varsel for at trække et samtykke tilbage, og at forhold
vedrørende godtgørelse beskrives nærmere i bemærkningerne.
2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser i relation til de en-
kelte elementer i høringssvarene
2.1. Undtagelse fra §§ 3, 4 og 5 (§ 1, stk. 6)
I forhold til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 1, stk. 6, bemærkes, at be-
stemmelsen ikke i sig selv udgør en undtagelse fra registreringskravet, men at de
lønmodtagere, der falder ind under bestemmelsen, er undtaget fra § 3 om pauser, §
4 om maksimal ugentlig arbejdstid og § 5 om natarbejdets varighed. De pågæl-
dende lønmodtagere vil kunne være undtaget fra registreringskravet, jf. den fore-
slåede § 4 b, stk. 1, og bemærkningerne hertil, hvis de tillige er undtaget fra hvile-
tidsbestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen, og dette vil også kunne være tilfæl-
det for lønmodtagere, der er sikret direktivmæssige rettigheder i medfør af en kol-
lektiv overenskomst som nævnt i den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, og tillige er undta-
get fra hviletidsbestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen.
I forhold til ønsket om, at det fremgår klarere, hvilke lønmodtagere der omfattes af
undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 6, og som kan være undtaget fra registrerings-
kravet, kan der henvises til den afrapportering fra arbejdsgruppen under Beskæfti-
gelsesministeriets Implementeringsudvalg, der er nævnt i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Det kan supplerende anføres, at der både skal være tale om ar-
bejde, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved arbejdet ikke måles
eller fastsættes på forhånd, eller når lønmodtageren selv kan fastsætte den, og der
skal være tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som
har ledelsesmæssige funktioner. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det
vil bero på en konkret vurdering i forhold til den enkelte lønmodtager, om vedkom-
mende falder ind under undtagelsesbestemmelsen eller ej.
2.2. Opt out (§ 4 a)
Det bemærkes overordnet vedrørende lovforslagets § 4 a om opt out, at mulighe-
den for, at der indgås individuelle aftaler om at se bort fra loftet på 48 timer over
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, alene kan ske via kollektiv overenskomst
5
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
som beskrevet i § 4 a, stk. 1. Af § 4 a, stk. 2-5, fremgår de rammer, som overens-
komsten skal fastsætte, hvis individuelle aftaler som nævnt skal kunne indgås, og §
4 a, stk. 6, angiver, at det vil kunne prøves, om betingelserne i bestemmelsen er op-
fyldt. Det er således overenskomstparterne, der eksempelvis kan fastsætte overens-
komstmæssigt, hvad et rimeligt varsel for at trække et samtykke tilbage kan være,
og det er også overenskomstparternes ansvar at sikre, at det ikke lægges lønmodta-
gere til last, hvis de trækker et samtykke tilbage eller ikke ønsker at indgå en indi-
viduel aftale som nævnt.
Netop overenskomstparternes afgørende rolle i forhold til at sikre beskyttelsen af
lønmodtagere i opt out er hovedårsag til, at muligheden for at give adgang til at
indgå individuelle aftaler om, at der ses bort fra loftet over den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid på 48 timer, er forbeholdt de mest repræsentative arbejdsmar-
kedsparter. Hvis der blev givet mulighed for, at alle overenskomstparter kunne give
adgang til indgåelse af individuelle aftaler om opt out, ville der være en risiko for
misbrug af opt out, idet det ikke nødvendigvis er alle overenskomstparter, som kan
sikre, at opt out ikke anvendes på uansvarlig vis eller ikke benyttes på områder,
hvor der ikke er et reelt behov herfor. Det kan desuden om lovbemærkningerne om
de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter anføres, at det ikke er nyt, at der kan
lægges vægt på antallet af personer, der er dækket af overenskomsterne, da dette fx
også indgik i forarbejderne til vikarloven, der er fra 2013.
Nærværende lovforslag regulerer ikke rådighedsvagter, men ved at det bliver mu-
ligt at anvende opt out på samfundskritiske områder, banes vejen for, at reglerne
om rådighedsvagter kan ændres uden, at det går ud over områder, hvor det er nød-
vendigt at opretholde et beredskab. Det bemærkes i denne forbindelse, at der er
adgang til overenskomstmæssigt at aftale en opt out, hvor der kan arbejdes ud over
60 timer i gennemsnit om ugen, så der er mulighed for, at overenskomstparterne på
det pågældende område giver adgang til at indgå hensigtsmæssige individuelle af-
taler.
2.3. Registreringskravet (§ 4 b)
Kravet om registrering af den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid udspringer
af EU-Domstolens afgørelse i sag C-55/18, og det er på baggrund af denne dom
ikke muligt at undtage særlige grupper af lønmodtagere eller lønmodtagere ansat
af bestemte arbejdsgivere fra dette krav, bortset fra lønmodtagere omfattet af ar-
bejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 1.
Den ovennævnte dom angiver ikke, hvor længe registrerede oplysninger skal opbe-
vares, men det indgår i aftalen mellem DA, FH og Akademikerne, der er taget ud-
gangspunkt i ved udarbejdelsen af lovforslaget, at disse oplysninger skal opbevares
i 5 år. Registrerings- og opbevaringskravet i nærværende lovforslag adskiller sig
fra kravet herom i lovgivningen om arbejdstid på vejtransportområdet, da dette
sidstnævnte krav også angår øvrige oplysninger og primært har et trafiksikker-
hedsmæssigt sigte.
6
L 68 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering
2.4. Ikrafttræden og andre ændringer i lovforslaget
Der har i mange høringssvar været fremsat ønske om, at lovens ikrafttræden ud-
skydes På baggrund af høringssvarene lægges der derfor op til, at lovforslaget
fremsættes med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2024.
På baggrund af høringssvarene og lovtekniske bemærkninger vil der herudover på
enkelte punkter blive justeret i lovforslaget. Der vil således blive indarbejdet kon-
sekvensændringer i dels den gældende lovs § 4, der er bestemmelsen om maksimal
ugentlig arbejdstid, og dels i § 8, stk. 3, der vedrører adgang til godtgørelse for
lønmodtagere omfattet af en overenskomst, og desuden vil der først og fremmest af
hensyn til klarheden blive indarbejdet enkelte andre ændringer af primært sproglig
karakter i lovtekst og i bemærkningerne hertil. Ændringerne, der således efter mi-
nisteriets vurdering ikke har væsentlig indholdsmæssig betydning, men kan gøre
lovforslaget lettere at forstå og anvende, vil fremgå af lovforslaget, når det frem-
sættes.
2.5. Økonomiske og administrative konsekvenser
I forhold til det KL anførte bemærkes, at der ikke foreligger data på, hvor ud-
bredt en registreringspraksis, der er på det offentlige område. Skønnet er der-
for behæftet med en betydelig usikkerhed. Det er vurderingen, at der er en mere
udbredt registreringspraksis på det offentlige end på det private område. Erhvervs-
styrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at 20 pct. af medar-
bejderne med lovændringen nu vil skulle tidsregistrere, hvor de ikke før gjorde det.
Den allerede udbredte registreringspraksis i danske virksomheder betyder, at im-
plementeringskonsekvenserne også vurderes begrænsede. Medarbejdere, som i dag
registrerer arbejdstid, men hvor denne registreringspraksis ikke er i overensstem-
melse med lovforslaget, vurderes ikke at give anledning til øgede administrative
omkostninger, da de med lovforslaget blot skal ændre praksis, hvilket ikke vurde-
res i sig selv at give et øget tidsforbrug. Da der er tale om generelle arbejdsgiver-
udgifter, der både rammer offentlige og private arbejdsgivere, vil det ikke give an-
ledning til DUT-kompensation til kommuner og regioner, jf. sædvanlig praksis.
7