L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 167 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring

af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Plan-

klagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og

forskellige andre love

Indholdsfortegnelse

1. Høringen ............................................................................................... 2

1.1. Høringsperiode og hørte myndigheder og organisationer m.v.

..... 2

Høringssvarene ................................................................................ 2

2.1.

2.2.

Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................... 2

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .................... 3

2.2.1. Begrænsning af nævnsprøvelsen i sager af betydning for

etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller

solcelleanlæg

..................................................................................... 3

2.2.2. Effektivisering af sagsbehandlingen i Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet

..... 5

2.2.3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden i Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet

..... 6

2.2.4. Sagkundskab vedrørende vedvarende energi i

Energiklagenævnet

............................................................................ 7

2.2.5. Adgang til at udpege ad hoc stedfortrædere til møder i

Tvistighedsnævnet..............................................................................

2.2.6.

2.2.7.

2.2.8.

Lovforslagets ikrafttrædelse

................................................ 8

Natur- og miljømæssige konsekvenser

................................ 9

Øvrige bemærkninger

.......................................................... 9

Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................... 12

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. ............. 13

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode og hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi

og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Plankla-

genævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)

har i perioden fra den 22. januar 2024 til den 14. februar 2024 (23 dage)

været sendt i høring hos i alt 292 myndigheder, organisationer, foreninger,

m.v. Lovforslaget har i samme periode været offentliggjort på høringspor-

talen.dk.

Der er modtaget høringssvar fra 19 af de hørte myndigheder, organisatio-

ner, foreninger mv. med konkrete indholdsmæssige bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar over

udkastet til lovforslag.

Erhvervsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er

foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold

til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændrin-

ger, som ikke er begrundet i de modtagne høringssvar, men som er foreta-

get på Erhvervsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Biogas Danmark, Dansk Erhverv, Danske Havne, Danske Regioner,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Eurowind Energy, Green Po-

wer Denmark, HOFOR, KL

Landbrug og Fødevarer

ser overordnet

positivt på forslaget om effektivisering af sagsbehandlingen i klagenæv-

nene.

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Begrænsning af nævnsprøvelsen i sager af betydning for etable-

ring af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg

2.2.1.1. Anvendelsesområdet

Biogas Danmark

giver udtryk for, at anvendelsesområdet for lov-

forslaget ikke bør indskrænkes til sol- og vindenergi alene, men at der ge-

nerelt er behov for en mere effektiv sagsbehandling på alle nævnenes sags-

områder.

Dansk Industri

bemærker, at lovforslaget bør gælde på alle nævnenes

sagsområder og opfordrer konkret til, at definitionen på vedvarende ener-

gianlæg udvides, således at det også omfatter lokalt tilsluttede energifor-

brugende anlæg såsom Power-to-X-anlæg samt biogas.

Green Power Denmark

opfordrer til, at lovforslaget udvides til også at

omfatte energiforbrugende anlæg, som er integreret med en VE-produktion

via en direkte linje samt Power-to-X.

Energinet

giver udtryk for, at eltransmissionsprojekter bør omfattes af

lovforslaget i det omfang det pågældende projekt er nødvendigt for at in-

tegrere vedvarende energi i transmissionssystemet.

Danmarks Naturfredningsforening

giver udtryk for, at lovforslagets an-

vendelsesområde bør begrænses til kun at gælde for sager om etablering af

solceller og vindmøller, og således ikke bør gælde for alle sager, som har

betydning for opstilling af sol og vind, også selvom sagen ikke vedrører

opstilling af et sol- eller vindanlæg.

Birgitte Egelund Olsen, formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet

og Helle Tegner Anker, formand for Planklagenævnet

bemærker, at det

vil være hensigtsmæssigt, at lovens anvendelsesområde klart afgrænses i

overensstemmelse med lovforslagets formål, således at det alene omfatter

større anlæg, der forudsætter fysisk planlægning.

Kommentar

Den foreslåede afgrænsning af anvendelsesområdet er fastsat med henblik

på at understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller, da det er

de mest udbredte typer af VE og dermed dem, der oplever flest klagesager,

samt på baggrund af anbefaling fra den nationale energikrisestabs

(NEKST) arbejdsgruppe

om ”Mere sol og vind på land”.

Det fremsatte

lovforslag er ændret i forhold til det udkast til lovforslag, der har været i

offentlig høring, så det er præciseret, at lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr.

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1, finder anvendelse, hvis en afgørelse har betydning for etablering af ved-

varende energi (VE) i form at et vindmølle- eller solcelleprojekt. Der hen-

vises til pkt. 2.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Erhvervsministeriet er enige i, at det på baggrund af udviklingen inden for

VE og de politiske prioriteter på området vil kunne blive relevant at udvide

bestemmelsens anvendelsesområde. Det fremsatte lovforslag er på den

baggrund ændret i forhold til det udkast til lovforslag, der har været i of-

fentlig høring, så der indføres hjemmel til, at erhvervsministeren efter for-

handling med den relevante ressortminister kan fastsætte regler om, at be-

stemmelsen skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi

samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.

2.2.1.2. Begrænsning til retlig prøvelse

Birgitte Egelund Olsen, formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet,

og Helle Tegner Anker, formand for Planklagenævnet,

bemærker, at

begrænsningen af nævnenes prøvelse til retlige spørgsmål bør udgå eller

genovervejes, idet forslaget kan modvirke lovforslagets intention om at

sikre en hurtig og effektiv løsning af tvister. En adgang til retlig prøvelse

alene vil medføre, at nævnene ikke kan fastsætte vilkår om afværgeforan-

staltninger, men kun kan ophæve og hjemvise afgørelser, hvilket vil inde-

bære væsentlige forsinkelser af projekterne.

By og Land Danmark

anfører, at ankenævnenes prøvelse bør omfatte en

prøvelse af hensigtsmæssigheden af skøn og således ikke begrænses til ret-

lige spørgsmål.

giver udtryk for, at det er hensigtsmæssigt, at klageadgangen begræn-

ses til at omhandle retslige forhold, men at begrænsningen kan medføre at

flere sager ender i en reel domstolsprøvelse.

Dansk Industri

bemærker, at lovforslagets bemærkninger bør udvides

med et fortolkningsgrundlag i form af en oversigt eller en eksempelsamling

til at illustrere, hvilke sagselementer der stadig vil indgå i en klagesag, og

hvilke der nu kan holdes ude.

Dansk Industri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

henviser

til formuleringen i lovforslagets bemærkninger om, at nævnene, uanset

lovforslaget, ikke kan se bort fra åbenbare og væsentlige brud på EU-retten

eller forvaltningsretlige garantiforskrifter i sin prøvelse, og bemærker her-

til, at der bør gives en mere præcis fortolkning af lovforslaget, der supple-

res med eksempler og/eller en regeloversigt, der viser, hvor lovforslaget vil

kunne have en indskrænkende virkning.

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danmarks Naturfredningsforening

giver udtryk for, at lovforslaget vil

medføre, at de generelle natur-, miljø- og landskabshensyn i dansk lovgiv-

ning vil kunne blive tilsidesat i sager om vedvarende energi. En retlig prø-

velse vil ikke sikre, at tilladelser relateret til vedvarende energi vil være

lovlige, idet klagenævnene ikke vil kunne tage stilling til, om de faglige

vurderinger hos myndighederne er gode nok. Foreningen bemærker endvi-

dere, at lovforslaget ser ud til at fjerne muligheden for at få prøvet vurde-

ringer ift. påvirkningen af truede arter og naturtyper på EU-niveau.

Dansk Erhverv

bemærker, at det vil begrænse lovforslagets effekt, at EU-

retten er undtaget fra begrænsningen af nævnsprøvelsen, idet langt de fleste

sager om vedvarende energi forsinkes grundet EU-retten.

Kommentar

Erhvervsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at lovforslagets for-

mål er at sikre, at tvister vedrørende afgørelser, der har betydning for etab-

lering af vedvarende energi i form af vindmølle- og solcelleprojekter, af-

gøres så hurtigt som muligt. Bl.a. i lyset af de modtagne høringssvar, og

da det er ministeriets vurdering, at en afgrænsning af nævnenes prøvelse

til en retlig prøvelse mere hensigtsmæssigt bør ske i de materielle love, der

hjemler klageadgang til nævnene, er lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1,

ændret i forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig hø-

ring, så nævnenes prøvelse ikke afgrænses til en retlig prøvelse, men der i

stedet indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at nævnene ved deres prø-

velse i disse sager skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet

for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnet

skal foretage en fuld prøvelse. I forhold til prøvelsen af mulige brud på

EU-retten bemærkes, at dette i medfør af Danmarks EU-retlige forpligtel-

ser vil være gældende, uanset om det fremgår udtrykkeligt af lovens be-

mærkninger.

2.2.2. Effektivisering af sagsbehandlingen i Miljø- og Fødevareklage-

nævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet

2.2.2.1. Klager i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser

Green Power Denmark

Dansk Industri

giver udtryk for, at de ser

positivt på en frist for oplysning af klager hos klagenævnene. Dansk Indu-

stri bemærker dog, at det foreslåede stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 2, om at

en klage ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internati-

onale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser,

ikke ændrer på gældende ret, og derfor bør slettes fra lovteksten og om

nødvendigt overføres til lovforslagets bemærkninger.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse for så vidt

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

angår henvisningen til internationale eller EU-retlige forpligtelser svarer

til den systematik, der i øvrigt anvendes i de pågældende love, hvorfor der

ikke er fundet anledning til at foretaget ændringer i det fremsatte lov-

forslag.

2.2.2.2. Frister for oplysning af klager

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at det bør være en forudsætning, at

der tillægges klager en rimelig frist på ikke under 4 uger til at indsende

supplerende materialer, idet ufyldestgørende klager oftest skyldes enten

ukendskab til klageprocessen, eller at det ikke har været muligt at skaffe

det nødvendige materiale inden for klagefristen. Organisationen bemærker

endvidere, at en sag, der er så tilstrækkeligt belyst, at den kan behandles,

ikke bør kunne afvises, fordi der er materiale, som en klager ikke kan eller

vil fremsende, idet en manglende reaktion blot kan være udtryk for, at der

ikke er noget nyt at supplere med, og at det kan forekomme uproportionelt,

at klagere afskæres fra at fremlægge supplerende oplysninger i sagen, hvis

der derefter potentielt går flere måneder, inden der træffes afgørelse i sa-

gen.

Kommentar

Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvoraf det bl.a. fremgår, at forvaltningsrettens almindelige vejledningsfor-

pligtelse samt officialprincippet fortsat finder anvendelse i forbindelse med

nævnenes sagsbehandling. De almindelige forvaltningsretlige regler bety-

der også, at nævnene efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde skal

fastsætte en rimelig frist på baggrund af omstændighederne i den konkrete

sag.

2.2.3. Fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden i Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet

HOFOR

bemærker, at en tidsbegrænsning ikke må have negativ påvirk-

ning på kvaliteten af klagebehandlingen.

Biogas Dannmark

bemærker, at prioriteringen af klagesager ved-

rørende VE-anlæg ikke bør ske på bekostning af nævnenes sager på andre

områder.

Dansk Industri

spørger ind til, hvordan det sikres, at der altid vil være

afsat tilstrækkelige midler til sagsbehandlingstiden for solcelle- og vind-

mølleprojekter på finansloven, og om forslaget vil betyde, at andre sagsty-

per vil blive nedprioriteret for at VE-sager kan overholde sagsbehandlings-

tiden. Dansk Industri bemærker hertil, at ministeren bør sørge for, at alle

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

klagenævnenes aktiviteter er tilstrækkeligt finansierede til, at udviklingen

ikke går i stå eller sinkes væsentligt.

Energinet

giver udtryk for, at eltransmissionsprojekter bør omfattes af de

finansierede mål for nævnenes sagsbehandlingstid i det omfang det pågæl-

dende projekt er nødvendigt for at integrere vedvarende energi i transmis-

sionssystemet.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at det er væsentligt, at nævnene får

tilført nok ressourcer til at løfte opgaven, herunder at et loft på sagsbehand-

lingstiden for solceller og vindmøller ikke må medføre, at ressourcerne

flyttes fra andre sagsområder, hvor der også er lange sagsbehandlingstider.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

bemærker, at det bør sikres,

at der fortsat afsættes tilstrækkelige midler på finansloven til at sikre den

korte sagsbehandlingstid på 6 måneder.

Danske Regioner

foreslår, at hjemlen til at fastsætte sagsbehandlingstiden

for VE-projekter finansieres særskilt for ikke at medføre længere sagsbe-

handlingstider for andre områder hos klagenævnene.

Kommentar

Erhvervsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Nævnenes Hus på

baggrund af politiske aftaler er tilført midler til at have et stående bered-

skab, så klagesager om vind- og solprojekter i perioden 2020 til udgangen

af 2026 kan behandles inden for en maksimal sagsbehandlingstid på 6 må-

neder. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvor det fremgår, at det for nuværende forudsættes, at hjem-

len til at fastsætte mål for sagsbehandlingstiden vil blive anvendt til at fast-

sætte mål for sager om VE-projekter vedrørende sol og vind, hvor der er

finansieret et stående beredskab. Det fremgår endvidere, at det er en for-

udsætning for bestemmelsens anvendelse, at erhvervsministeren sikrer, at

nævnene har de fornødne ressourcer til en prioritering af bestemte sager.

Det er dermed en forudsætning for udnyttelse af hjemlen til at fastsætte

mål for sagsbehandlingstiden, at det ikke påvirker sagsbehandlingstiden i

andre sagstyper.

2.2.4. Sagkundskab vedrørende vedvarende energi i Energiklagenævnet

Dansk Industri

giver udtryk for, at ændringen er hensigtsmæssig.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at det er helt uacceptabelt at lov-

forslaget fjerner organisationens indstillingsret til Energiklagenævnet og

erstatter allerede udpegede repræsentanter.

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Hertil bemærker Erhvervsministeriet, at den forslåede ændring ikke frata-

ger Landbrug og Fødevarer deres indstillingsret til Energiklagenævnet,

idet det allerede følger af den gældende bestemmelse i lov om vedvarende

energi, at Energiklagenævnet ved afgørelser efter loven sammensættes på

samme måde, som når nævnet afgør klager efter lov om elforsyning. Efter

§ 91 i lov om elforsyning erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,

som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Føde-

varer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab

inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og forsyningsmini-

steren (nu erhvervsministeren). Erhvervsministeriet bemærker, at Land-

brug- og Fødevarer med forslaget således har den samme indstillingsret

til Energiklagenævnet, som de hidtil har haft.

2.2.5. Adgang til at udpege ad hoc stedfortrædere til møder i Tvistig-

hedsnævnet

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)

støtter forslaget om at indsætte en udtrykkelig hjemmel til ad hoc-beskik-

kelse af stedfortrædere i Tvistighedsnævnet.

Kommentar

Erhvervsministeriet har noteret sig, at Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser støtter forslaget.

2.2.6. Lovforslagets ikrafttrædelse

Dansk Industri

Green Power Denmark

giver udtryk for, at lovforsla-

get vil kunne medføre, at klager over samme projekter vil skulle behandles

efter to forskellige regelsæt afhængigt af tidspunktet for klagens indgi-

velse. Det anføres, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis klager knyttet til

en høring, hvor høringen først afsluttes efter ikrafttrædelsen af den nye lov,

afgøres efter de nye regler.

Dansk Erhverv

bemærker, at man med lovforslaget vil kunne ende i en

situation, hvor flere klager over samme afgørelse skal behandles efter for-

skellige regler, hvis klagerne er indgivet henholdsvis før og efter 1. juli, og

anbefaler, at den nye lov bør gælde fra førsteinstansens afgørelsestids-

punkt.

Kommentar

Efter Erhvervsministeriets opfattelse er det hensigtsmæssigt, at klager over

samme projekter om sol- og vindenergi behandles efter de samme regler.

Der er på den baggrund

–

i forhold til det udkast til lovforslag, der har

været i offentlig høring

–

indsat en bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2,

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

om, at lovens § 1 og 2 finder anvendelse på afgørelser, der træffes af en 1.

instans efter lovens ikrafttræden.

2.2.7. Natur- og miljømæssige konsekvenser

Danmarks Naturfredningsforening

er uenige i at lovforslaget ikke har

nogen natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder i lovforslagets kon-

klusion om, at lovforslaget vil kunne få positive konsekvenser for natur og

miljø.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget i henhold til Justits-

ministeriets lovkvalitetsvejledning skal indeholde en miljø- og naturmæs-

sig konsekvensvurdering, hvis fagministeriet skønner, at lovforslaget vil

have væsentlige miljø- og naturmæssige konsekvenser. På baggrund af

Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning og retningslinjerne i Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vejledning om vurdering af konsekven-

ser for klima-, miljø- og natur er det Erhvervsministeriets vurdering, at

lovforslaget ikke vil have væsentlige konsekvenser for miljø og natur, da

der ikke foretages ændringer i de materielle bestemmelser, der regulerer

betingelserne for at opstille vedvarende energi.

2.2.8. Øvrige bemærkninger

2.2.8.1. Mulighed for delvis hjemsendelse

Eurowind Energy

Dansk Erhverv

anfører, at lovforslaget også bør

indføre en mulighed for delvis hjemsendelse, idet klager ofte bliver tabt på

mindre mangler. Det foreslås, at klagenævnet delvist kan hjemsende en af-

gørelse, således at en miljøkonsekvensrapport og en § 25-tilladelse kan

suppleres med en kortere høring og en enkelt politisk behandling. Dermed

vil de dele af afgørelsen, som ikke er mangelfulde ikke skulle fornyes.

Green Power Denmark

bemærker, at lovforslaget bør muliggøre supple-

rende miljøvurderinger, hvor man kan rette op på en klage vha. indhentning

af nye oplysninger, frem for at hjemvise hele plangrundlaget, så man må

starte forfra i den kommunale proces.

Kommentar

Erhvervsministeriets kan henvise til anbefalingerne fra NEKST-arbejds-

gruppen

”Mere sol og vind på land”

, herunder anbefalingerne om bedre

proces for hjemviste VE-sager,

hvoraf det bl.a. fremgår, at: ”NEKST-ar-

bejdsgruppen anbefaler, at et VE-projekt eller el-infrastrukturprojekt kun

Jf. NEKST-arbejdsgruppens anbefalinger som offentliggjort den 26. februar 2024:

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2024/feb/nekst-27-veje-til-mere-sol-og-vind-paa-land

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

genbehandles i forhold til det enkelte element i miljøvurderingen, som sa-

gen er hjemvist på, frem for at hele miljøvurderingen åbnes igen, så opstil-

leren skal ”starte forfra””.

Ministeriet bemærker, at sagsbehandlingspro-

cesserne hos en 1. instans, når en afgørelse vurderes ulovlig af nævnene,

reguleres i den materielle lovgivning, der regulerer opstilling af vedva-

rende energi, og ikke klagenævnenes behandling af en sag. Erhvervsmini-

steriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foretage ændrin-

ger i lovforslaget.

2.2.8.2. Klagevinduer

Green Power Denmark

bemærker, at lovforslaget bør tilføjes en bestem-

melse om, at hvert VE-projekt har ét klagevindue, således at et VE-projekt,

som måtte være blevet påklaget og hjemvist til fornyet behandling, ikke

bør kunne påklages igen. Formålet hermed er at undgå, at VE-projekter

forsinkes ved kontinuerlige klagesager.

Kommentar

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningen, og kan konstatere, at

den ikke vedrører de regler, der gælder for nævnenes sagsbehandling, men

de materielle regler, der hjemler klageadgang til nævnene.

2.2.8.3. Anbringender bør behandles parallelt

Dansk Industri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

bemær-

ker, at hvis der er flere klagere involveret i en sag, bør anbringender så vidt

muligt behandles parallelt af nævnene, så klagesager ikke trækkes ud ved

genrejsning af klager, efterfølgende hjemvisning eller sagsanlæg.

Green Power Denmark

bemærker, at hvis et VE-projekt er påklaget på

en række punkter, er der eksempler på, at det ikke er alle punkter, som

behandles inden en eventuel hjemvisning af projektet til fornyet behand-

ling. Ved at afklare samtlige klagepunkter inden eventuel hjemvisning

undgår man at forsinke VE-projekter betydeligt, da man sikrer at projektet

kan undgå yderligere hjemvisninger. Green Power Denmark opfordrer

endvidere til, at der med hjemvisningen følger en præcisering af, hvad der

skal til for at rette op på de relevante punkter.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at en anden måde at nedbringe sags-

behandlingstiden på, er at nedbringe afgørelser, der kører i gentagende

”loop” mellem

1. og 2. instans.

Kommentar

Erhvervsministeriets kan oplyse, at nævnene i videst muligt omfang alle-

rede koordinerer og sambehandler sager. I forhold til at afklare samtlige

klagepunkter, inden en afgørelse hjemvises, kan Erhvervsministeriet op-

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

lyse, at det følger af de specielle bemærkninger til de gældende bestemmel-

ser i henholdsvis lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, at nævnene i almindelighed skal tage stilling til de forhold,

der er klaget over, samt at nævnene som udgangspunkt skal tage stilling til

alle påstande og relevante anbringender, som klager gør gældende. Hvis

en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet dog indskrænke sig til

alene at forholde sig til de væsentligste klagepunkter, herunder navnlig

klagepunkter, som efter nævnets opfattelse fører til, at den påklagede af-

gørelse ophæves, ændres eller hjemvises til fornyet behandling. Nævnet

bør dog i sin afgørelse anføre, om den påklagede afgørelse i øvrigt inde-

holder væsentlige mangler, så risikoen for at gentage disse mindskes. Er-

hvervsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage

ændringer i lovforslaget.

2.2.8.4.

Nævnenes Hus’ rolle i lovgivningsprocessen

Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitets Juridi-

ske Fakultet

bemærker, at det ikke hører under Nævnenes Hus’ opgaver

at udarbejde eller fremsætte lovforslag, idet Nævnenes Hus er en samling

af uafhængige statslige klagemyndigheder, og at det kan skabe tvivl om

uafhængigheden af de forskellige klagenævn i Nævnenes Hus. Peter Pagh

anfører endvidere, at bemærkningerne til lovforslaget bør omtale ændrin-

gerne af VE-direktivet, som er sket ved direktiv 2024/2413, samt at det bør

overvejes at gå tilbage til den tidligere ordning under Natur‐ og Miljøkla-

genævnet, hvor klagerne blev behandlet samlet og i den forbindelse tillige

integrere Byggeklageenheden under et fælles klagenævn.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslag på Erhvervsministeriets res-

sort fremsættes af erhvervsministeren, ikke af Nævnenes Hus. Erhvervsmi-

nisteriet bemærker endvidere, at Nævnenes Hus er en styrelse under Er-

hvervsministeriet. Styrelsens kerneopgave er at sekretariatsbetjene en

række uafhængige domstolslignende nævn, som forvaltningsretligt er selv-

stændige myndigheder, men herudover er Nævnenes Hus en almindelig

styrelse i centraladministrationen og har de samme opgaver i den forbin-

delse som andre styrelser, dvs. f.eks. at betjene erhvervsministeren på de

områder, der ligger inden for Nævnenes Hus’ fagområder, herunder ek-

sempelvis ved udarbejdelse af udkast eller bidrag til lovgivning eller fol-

ketingssvar vedrørende de nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener.

2.2.8.5. Hjemler i særlovgivning

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at hjemlerne til begrænsningen af

prøvelsen (også) bør skrives ind i den relevante særlovgivning, idet klage-

relevante bestemmelser efter vedtagelsen af lovforslaget vil være delt mel-

lem flere love.

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Bemærkningen ses efter Erhvervsministeriets opfattelse ikke at vedrøre

indholdet i det konkrete lovforslag. Det bemærkes dog, at initiativet til en

ændring af den relevante særlovgivning ligger hos de enkelte ressortmyn-

digheder. Ministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at æn-

dre lovforslaget.

2.2.8.6.

Energiklagenævnet

Dansk Industri, Dansk Erhverv

Green Power Denmark

giver udtryk

for, at lovforslaget også bør gælde i forhold til Energiklagenævnet for at

sikre ensartethed i nævnenes sagsbehandling på området for vedvarende

energi, og foreslår, at en bekendtgørelse vedrørende Energiklagenævnet

træder i kraft 1. juli 2024 samtidig med lovforslagets ikrafttræden.

Kommentar

Efter Erhvervsministeriets opfattelse vedrører bemærkningen ikke direkte

indholdet i lovforslaget. Erhvervsministeriet bemærker dog, at det fremgår

af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, at erhvervsministeren

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil fastsætte regler for Energi-

klagenævnets sagsbehandling svarende til de foreslåede regler for Miljø-

og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Der henvises til de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets § 3.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, in-

deholder det fremsatte lovforslag følgende væsentlige indholdsmæssige

ændringer:

•

Anvendelsesområdet for den foreslåede § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet og § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i lov

om Planklagenævnet er ændret, så bestemmelsens anvendelsesom-

råde nu er afgrænset til klager vedrørende en afgørelse, som har

betydning for etablering af vedvarende energi i form af et vind-

mølle- eller solcelleprojekt.

Lovforslaget er udvidet med § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, hvor det fore-

slås, at erhvervsministeren efter forhandling med den relevante res-

sortminister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 1, nr. 1,

og § 2, nr. 1, skal finde anvendelse på andre former for vedvarende

energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil.

Lovforslaget er udvidet med § 2, nr. 5, der indsætter bestemmel-

serne om remonstration ved klage til Planklagenævnet, der fremgik

af den nu ophævede bekendtgørelse nr. 130 af 29. januar 2017 om

udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af

•

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse

afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, og

som ved en fejl ikke blev flyttet, da bekendtgørelsens øvrige be-

stemmelser blev flyttet ved lov nr. 1790 af 28. december 2023 om

ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølg-

ning på evaluering af planloven m.v.).

•

Den foreslåede ændring af lov om varmeforsyning er udgået.

Lovforslaget er udvidet med § 6, hvor der foretages lovtekniske

ændringer som en konsekvens af, at det samlede forbrugerklagesy-

stem blev flyttet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Næv-

nenes Hus i forbindelse med styrelsens oprettelse.

Lovforslaget er udvidet med § 7, stk. 2, der fastsætter, at bestem-

melserne i § 1 og 2 finder anvendelse på afgørelser, der træffes af

en 1. instans efter lovens ikrafttræden.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

KL, alle kommuner, Danske Regioner, alle regioner, 3F

–

Fagligt Fælles

Forbund, 92-gruppen, Aalborg Universitet, Advokatrådet, Akademikerne,

Akademirådet, Arkitektforeningen, Arkitektskolen i Århus, Asfaltindu-

strien, Better Energy, Biogas Danmark, BL

–

Danmarks almene Boliger,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Byg-

herreforeningen, Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark, CO-

industri (Centralorganisationen af industriansatte i Danmark), COWI, Cyk-

listforbundet, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie 25 AutoCam-

pere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Tekniske Universitet, Dansk Affaldforening, Dansk Arbejdsgiver-

forbund, Dansk Arkitektur Center, Dansk Blindesamfund, Dansk Camping

Union, Dansk Design Center, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-

Forbund, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk Industri

–

Byggeri , Dansk

Journalistforbund, Dansk Jægerforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Sejl-

union, Dansk Standard, Dansk Træinformation, Danske Advokater, Dan-

ske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske

Havne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakmestre, Danske

Landskabsarkitekter, Danske Malermestre, Danske Maritime, Danske

Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Solcelleforening, Danske Tegl,

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danske Udlejere, DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening, De

Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Spejder-

korps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI, Dommerforeningen, Drivkraft

Danmark, DanPilot, DTL Danske Vognmænd, Ejendom Danmark, DSB,

Elretur, Energinet Eltransmission A/, Energinet Gastransmission A/S,

Energinet, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes

Landsorganisation, European Energy , Eurowind Energy, FCamping, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Feriehusudlejernes Brancheforening, Fi-

nans Danmark, FOA

–

Fag og Arbejde, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet

Arkitekter og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i Dan-

mark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske

Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Gavnø Slot, Grakom Arbejdsgivere,

Grakom

–

Kommunikationsindustrien, GEUS - De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland, Green Power Denmark, Grund-

ejernes Investeringsfond, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd,

Hedeselskabet, HK Danmark, HOFOR, HORESTA, Justitia, Klimabevæ-

gelsen, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Køben-

havns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur, Landsforeningen

Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lederne Sø-

fart, Malerforbundet i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Mejerifor-

eningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Moesgaard Museum,

Movia, Nationalpark Thy, sekretariatet, NOAH Friends of the Earth Den-

mark, Nuuday A/S, Parcelhusejernes landsforening, RealDania, Rådet for

Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, Sammen-

slutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiver-

foreninger i Danamark, Serviceforbundet, SMVdanmark, Sund & Bælt,

Syddansk Universitet, TDC Net A/S, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknisk

Landsforbund, Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Wind 26 Denmark,

Økologisk Landsforening, Ørsted.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar

•

Biogas Danmark

Byggeskadefonden

Birgitte Egelund Olsen, formand for Miljø- og Fødevareklage-

nævnetog Helle Tegner Anker, formand for Planklagenævnet

By og Land Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

•

Danske Havne

Danske Kloakmestre

Danske Regioner

DSB

Energinet

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Eurowind Energy

Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI)

Friluftsrådet

Green Power Denmark

HOFOR

Kommunernes Landsforening

Landbrug og Fødevarer

Landdistrikternes Fællesråd

Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitets Juri-

diske Fakultet

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

Vikingeskibsmuseet