Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter.

Af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den allerførste ordfører på talerstolen er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. For Socialdemokratiet er det jo utrolig vigtigt, at vi har et Danmark i balance, og at der selvfølgelig er liv og udvikling i alle dele af Danmark. Det gør vi ikke mindst muligt med den aftale og lovforslaget, som ligger her på bordet.

En levende bymidte betyder rigtig meget for et lokalsamfund – en bymidte med mennesker, med butikker og med kulturinstitutioner, med frivillige organisationer og med lokale velfærdsfunktioner, som er samlingspunkt for byens borgere. Det har betydning for dem, der bor der, og for muligheden for at tiltrække flere beboere.

Omvendt ved vi også at det betyder noget for et område, når eksempelvis butiksdøden rammer og bymidten består af lukkede døre, tomme butiksruder osv. osv. Vi kender det jo alle sammen, og derfor er jeg da også rigtig glad for, at vi igangsætter den her forsøgsordning, som vi nu forhåbentlig skal beslutte i dag.

Logikken bag lovforslaget er egentlig simpel: Vi skal give lokalsamfundene frihed til at afprøve nye løsninger for at understøtte bylivet i byernes bymidter. Vi giver med andre ord kommunerne og lokalsamfundene mulighed for selv at udnytte det potentiale, man har lokalt.

Til gengæld vil vi fra Christiansborgs side af se kritisk på, om der er nogle af de regler, vi har opstillet, som virker som barrierer for kommunerne. Vi hverken kan eller skal her fra Christiansborg diktere, hvordan man skaber udvikling lokalt. Det skal komme nedefra, og det skal komme fra lokalsamfund og kommunerne. Men vi skal lytte til ønskerne og være klar og parate til at se på, om det skal være mere fleksibelt.

Det var baggrunden for, at vi lavede en politisk aftale, en meget, meget bred politisk aftale, om en forsøgsordning med frie bymidter, hvor vi lod kommunerne tænke ud af boksen for at skabe nogle mere levende bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, altså de store provinsbyer og mellemstore provinsbyer, som nogle steder har kæmpet med manglende liv i bymidterne.

Det kunne eksempelvis være en gammel købstad som Sakskøbing på Lolland. Det er egentlig min egen egn, der, hvor jeg kommer fra, og her har man netop sat sig for at tænke over, hvordan man kan udnytte bymidten til at skabe nye muligheder. Forslagene til de nye forsøg er kommet fra byerne selv. Der er nu 14 udvalgte bymidter, som er repræsenteret med en række forskellige indsatser og samarbejdsformer. Byerne er fordelt på tværs af landet og varierer i geografi og befolkningsstørrelse.

De 14 kommuner lægger som nævnt op til at igangsætte en bred vifte af forsøg, afprøvning af forskellige byrumsforsøg, omdannelse af tomme bygninger, nye rammer for kommunale velfærdsfunktioner, nye placeringer af uddannelsessteder, biblioteker osv. osv. Det er alt sammen noget, som gerne skal være og forhåbentlig er med til at skabe mere liv i bymidterne.

Forsøgene kræver som sagt, at vi fra Christiansborg er villige til at justere lidt på nogle af de regler, som i øjeblikket står i vejen for, at kommunerne kan gå i gang. Med dagens lovforslag skaber vi derfor rammerne for forsøgsordningen, hvor vi sætter de 14 bymidter fri fra en række regler, så man ude lokalt kan gå i gang med forsøgene, og det er meget, meget positivt.

Som sagt er en af de 14 bymidter, som sættes fri, jo netop Sakskøbing, som jeg nævnte, og her vil man gå fra en købstad til en fællesskabsstad gennem byomdannelse, nye velfærdsfunktioner og fællesskaber med fokus på sund mad, bevægelse og mental sundhed. Netop fokus på fællesskab synes jeg nemlig er vigtigt – mulighederne for fællesskab og mulighederne for, at man skaber sine egne rammer i kommunerne, er rigtig, rigtig vigtigt.

Lovforslaget vil bl.a. give udvidet adgang til at dispensere fra lokalplaners principper, mulighed for at yde tilskud til leje af erhvervslejeboliger på en række nærmere betingelser, muligheder for eksempelvis at uddele gaver, mulighed for at erhverve og leje bebyggede ejendomme på markedsvilkår til brug for borgernære velfærdsfunktioner osv. osv. Endelig er der det at dispensere fra skovlovens bestemmelser om fredskovspligt for to udvalgte områder. Det er også et spændende projekt, som vi kigger på med interesse.

Når lovforslaget er vedtaget, har kommunerne som udgangspunkt frem til udgangen af 2029 til at afprøve ordningen. Det er vigtigt med god tid, og det er faktisk så vigtigt, at vi endda giver mulighed til ministeren for at øge det med 2 år yderligere.

I Socialdemokratiet ser vi meget frem til at følge den her udvikling. Formålet med forsøgsordningen er selvfølgelig at se, om der er erfaringer, som kan udbredes til andre dele af landet, så vi kan følge udviklingen tæt, og ikke mindst de lokales egne erfaringer med projektet.

Endelig skal det nævnes, at forslaget jo kun er et blandt flere, der skal styrke udviklingen af landdistrikterne. Vi vedtog tidligere på året en omfattende revision af planloven – det kommer vi til senere – der også gav kommunerne flere muligheder for at handle. Der er også taget flere initiativer med finansloven, og senere på året kommer der et egentligt landdistriktsudspil.

Alt i alt synes jeg det er meget positivt, og vi ser selvfølgelig, at det giver kommunerne muligheden for at gå i gang med arbejdet. Derfor kan vi i Socialdemokratiet selvfølgelig støtte lovforslaget.

Det er der ingen kommentarer til i kan, så tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det, formand. Behandlingen af L 146 om forsøgsordning for frie bymidter er jo et forslag, som i grunden tager sit udgangspunkt i den politiske aftale fra november 2021 om mere liv i bymidter og landdistrikter. Og lovforslaget vil så give en række lovfritagelser og og nye lovhjemler til at iværksætte forsøg i 14 bymidter i perioden 2024-2029. Formålet med lovforslaget er så at give mulighed for at afprøve forskellige indsatser i 14 konkrete bymidter, som efter kommunens vurdering vil kunne understøtte bylivet i bymidten.

Desværre er det jo sådan i dag, at mange af vores mindre og mellemstore byer er præget af tomme butikker og tilbagegang, på trods af mange bymidter igennem historien har været omdrejningspunkt som socialt mødested, knudepunkt for handel og service, både for borgerne i de enkelte byer, men særlig også for hele oplandet. Ligeledes må vi heller ikke glemme, at en attraktiv og livlig bymidte har stor betydning for alt, og det gælder lige fra sikring af nye tilflyttere og arbejdspladser til turisme og til også at have betydning for den befolkning, der har valgt at bo der. De udfordringer, som mange kommuner og lokalsamfund møder for at opretholde attraktive bymidter, skyldes måske en for snæver og ufleksibel lovgivning her fra Christiansborgs side.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige til ministeren, at jeg har behov for at rose ham. For vi havde jo et problem med et enkelt projekt nede i Rødekro, og ikke så snart havde ministeren hørt om det, før det var løst. Det vil jeg bare sige giver genklang udeomkring, at en minister er handlekraftig, og jeg vil gerne sige til ministeren, at det ikke er hver dag, vi oplever det, altså at man kommer ud i den situation. Men det er heller ikke hver dag, man ser en minister håndtere det på den måde, og det vil jeg bare rose ministeren for, for det er meget, meget vigtigt, at vi sender det signal, også til befolkningen, at så gennemarbejder vi det, og så meget mener vi det, at kommer der en kurre på tråden, bliver problemet løst. Så det vil jeg gerne rose meget.

Derfor mener Venstre og jeg så også, at det er fornuftigt, at vi med den her lovgivning gør det muligt at give udvalgte bymidter fritagelse for en række lovgivninger med det formål at sikre lokal positiv udvikling – nøjagtig som det forslag, ministeren var inde over, ville gøre. Vi glæder os især over, som også Socialdemokratiets ordfører gjorde, at forsøgsordningen vil blive evalueret efter 5 år, så vi på grundlag af evalueringen kan tage stilling til, om nogle af mulighederne skal indføres som generelle lovændringer og dermed komme alle andre bymidter til gode. Venstre støtter selvfølgelig forslaget.

Jeg har også lovet at sige, at Radikale Venstre ved Zenia Stampe også støtter forslaget. Hun havde desværre ikke mulighed for at kunne være her kl. 12.00, men hun ville gerne sige, at de også kan støtte forslaget i sin fulde længde.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har æren af at være vikar for vores ordfører for landdistrikter, fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Mens vi venter på landdistriktsudspillet og egentlig landdistriktspolitik fra regeringens side, kan vi udmønte en gammel aftale, der næsten har 3 år på bagen. Man kan ikke beskylde processen her for at være gået stærkt. Men nu er vi altså der, hvor den politiske aftale om mere liv i bymidter og landdistrikter, som vi indgik med den daværende regering i 2021, endelig kan førstebehandles.

For at gøre en lang historie kort er der en række provinsbyer, som har nedslidte og lidt uattraktive bykerner, som trænger til et ansigtsløft. Med lovforslaget skal der laves en forsøgsordning, hvor en række bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning, så de kan afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bykerner. Forsøgsordningen er målrettet mindre og mellemstore byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, hvor der skal laves lokale velfærdsfunktioner, og hvor der ydes forskellige former for regelfritagelse og penge til omdannelsen. Geografisk er de fordelt over hele landet. 14 byer får muligheden, og det glæder vi os over.

Men vi skal samtidig sige, at vi er enormt skuffede over den pinlige ordning med frilandsbyer, som den tidligere regering fik skruet sammen, og som nu er løbet ud i sandet. Vi advarede om indretningen af ordningen dengang, og nu har vi efterladt en række skuffede landsbyer og øer, som troede de kunne få lov til en hel masse, som de ikke kunne. Men altså som en del af aftalen bakker vi lovforslaget op, og vi håber, at resultaterne i sidste ende bliver en hel del bedre end ordningen for frilandsbyer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vikarierer også for vores ordfører på området, hr. Jens Meilvang. Med lovforslaget foreslås det at give konkrete forsøgsbyer mulighed for til og med den 31. december 2029 at afprøve forskellige indsatser, der skal understøtte bylivet i bymidten.

Lovforslaget indeholder følgende forslag til forsøg: udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner, tilskud til leje af ubenyttede erhvervsmål, erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til borgernær velfærdsfunktioner, udlejning af lokaler i velfærdscentre, uddeling af affærdsfremmende gaver og ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidte.

I LA støtter vi forslaget. Det er godt, når man decentralt får mulighed for at byde ind med idéer til, hvordan det bliver lettere at være borger, kommune og erhvervsliv i Danmark. Vi ser frem til evalueringen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Lovforslaget her om en forsøgsordning for frie bymidter rammer selvfølgelig lige ind i en af mærkesagerne for Danmarksdemokraterne, nemlig bedre balance også i landdistrikterne.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget, ligesom vi egentlig også gerne ville støtte den politiske aftale, der hedder »Mere liv i bymidter og landdistrikter«, som det her er en del af udmøntningen af. Derfor må vi bare konstatere, at vi synes, at det er brandærgerligt, at der er et eller flere partier, der har spærret for, at vi kunne komme med i den aftale, da det jo er en meget bred aftale med samtlige partier.

Men vi støtter som sagt lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Lovforslaget, som vi behandler i dag, giver os en unik mulighed for at genoplive og styrke bylivet i vores bymidter i nogle af de mindre og mellemstore byer her i Danmark. Det er nemlig en forsøgsordning for frie bymidter, vi snakker om. Det er en del af den politiske aftale om mere liv i bymidter og landdistrikter, som et bredt udsnit af Folketingets partier indgik i 2021.

Sådan som jeg ser det, handler dette lovforslag ikke blot om at ændre nogle linjer i nogle lovbøger, men derimod om at skabe en ny fremtid for vores lokalsamfund. Det handler om at finde ud af, hvad der i virkeligheden virker, når man kommer ud i det rigtige liv.

Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at vi står ved en skillevej for vores mindre og mellemstore byer, da lovforslaget kan og forhåbentlig også vil bringe mere liv og aktivitet og i sidste ende mere velstand i vores byer. Lovforslaget vil nemlig gøre det muligt at afprøve forskellige tiltag i udvalgte bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere netop for at skabe mere liv.

Regeringen ønsker med lovforslaget at give de byer, der er en del af forsøgsordningen, mulighed for at eksperimentere, tænke ud af boksen og finde løsninger. Det er netop løsninger, som skal passe til deres behov. Det er der mange gode grunde til at gøre. Ved at give kommunerne beføjelser til at dispensere fra lokalplaner og yde tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål åbner vi dørene for nye virksomheder og aktiviteter i vores bymidter. Vi skaber vækst og udvikling i vores lokalsamfund, og vi skaber arbejdspladser. Og det øger samlet den lokale økonomi.

Jeg tror desuden, at en forsøgsordning som denne vil styrke fællesskabet i byerne. Ved at etablere velfærdsinstitutioner og aktiviteter i bymidterne skaber vi mødesteder, hvor folk kan samles, udveksle idéer og skabe relationer. Det er med til at styrke sammenhængskraften i vores lokalsamfund og give borgerne en følelse af tilhørsforhold.

Som jeg lagde ud med at sige, handler dette lovforslag ikke kun om at ændre nogle linjer i nogle lovbøger. Med denne forsøgsordning for frie bymidter er vi med til at skabe mere liv, mere aktivitet og mere velstand i de byer, der bliver omfattet af ordningen. Så naturligvis støtter Moderaterne forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Jeg synes jo, at vi lidt står ved en vigtig milepæl i dag. For vi samles om at tale om noget, som virkelig betyder noget for vores samfund. Lovforslaget, som er blevet fremsat, er jo ikke blot et stykke papir, men et løfte om en bedre fremtid for vores byer og vores landdistrikter. Det er et resultat af en bred politisk aftale, som viser, at når vi står sammen, kan vi gøre en forskel.

Det her lovforslag udmønter en vision om mere liv i vores bymidter og landdistrikter. Det handler ikke kun om at ændre lovgivningen, men også om at skabe en levende og mere dynamisk hverdag for vores borgere. Det er ikke noget, vi gør alene; vi gør det sammen med vores samarbejdspartnere på tværs af politiske skel, fordi vi alle har en fælles interesse i at se vores samfund blomstre.

Vi taler om forsøgsordninger, der vil åbne døre for nye tiltag, og som kan forbedre livskvaliteten i vores mindre og mellemstore byer. Dette er ikke blot et eksperiment; det er et modigt skridt mod en mere inkluderende og bæredygtig fremtid. Det bedste af det hele er, at det ikke kun er tomme løfter. Vi har ressourcerne til at bakke dette op med en pulje på 130 mio. kr., der støtter vores byer på deres rejse mod fornyelse og udvikling.

Jeg tror, at vi alle kender til situationen, hvor man kører rundt i områder og ser, at vores byer og butikslokaler er lukkede. Vi kender alle sammen det, at når man går ned i en bymidte, kan der være to, tre eller fire lukkede lokaler, og så kan man gå og tænke, at det her er en død by. Det er jo det, vi skal væk fra.

Jeg husker, da jeg selv var ung og håbefuld kopimaskinesælger i det sydjyske område. Der kørte man ind i Gram, og så var der et skilt, hvorpå der stod »Tænk globalt, handl lokalt«. Det er i virkeligheden det, som vi er ved at kigge på at komme tilbage til her.

Det er vigtigt at huske, at dette lovforslag ikke blot handler om regler og paragraffer, men om mennesker, vores naboer, vores venner og vores familier, og det handler om at skabe et stærkere fællesskab og et bedre liv for os alle.

I forhold til sagen fra Rødekro vil jeg rigtig, rigtig gerne rose ministeren for at have udvist mandsmod og hjerte og vilje til at løse problemet dernede. Nu ved jeg godt fra den forrige debat, at man ikke må sige mandsmod længere, så jeg vil sige personsmod. Så tusind tak for det, hr. minister.

Det Konservative Folkeparti kan i høj grad støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører i salen, og derfor går vi videre til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti er med i aftalen om mere liv i bymidter og landdistrikter, og det er vi, fordi vi mener, det er vigtigt, at der også er liv i landdistrikterne. Og vi mener også, at der kan gøres mere end i dag.

For at forstå den nuværende tilstand af vores bymidter, særlig på landet, er det vigtigt at reflektere over udviklingen de seneste årtier. Det er nemt at forstå, hvor behovet er. Der, hvor de kalder det centrum, er der nok ikke behov for den store støtte, mens der der, hvor vi kalder det bymidten, er behov for tiltag.

Det her lovforslag er et lille skridt på vejen. Mange mindre og mellemstore byer har oplevet en markant butiksdød og en afvikling af det lokale byliv. Og fænomenet skyldes flere faktorer, herunder en stadig større urbanisering og tilflytning til de større byer, ligesom onlinehandel jo ikke har vist sig at være en døgnflue, men noget, der formentlig er kommet for at blive. Og de her ændringer har udfordret de traditionelle bymidter og krævet nytænkning og nye tilgange til byudvikling.

Den eksisterende lovgivning om byplanlægning og landdistriktsudvikling har til formål at fremme en balanceret udvikling på tværs af hele landet. Lovgivningen omfatter regler for byzoner, landzonebestemmelser og planlægning af infrastruktur, som alle spiller en rolle i formningen af vores bymidter og landdistrikter.

Disse regler har som mål at sikre, at udviklingen sker på en bæredygtig og koordineret måde. Jeg tror, at vi alle har været på ferie sydpå og set, hvordan en slap lovgivning har skabt uforklarlige byer, hvor man lige pludselig har en beboelse og så en automekaniker og så noget kultur, alt sammen i en stor pærevælling. Og derfor giver det selvfølgelig fin mening, at vi har de regler, vi har.

Men der er flere grunde til at ændre på den nuværende lovgivning. Kommunerne behøver mere fleksibilitet for at kunne implementere lokale initiativer, der kan genoplive bymidterne. Der er behov for innovative løsninger, der kan trække både borgere og erhvervsliv tilbage til bymidterne. Og ved at styrke bymidterne styrker vi også de omkringliggende lokalsamfund og fremmer en mere jævnbyrdig økonomisk vækst. Nye tiltag kan også fremme bæredygtige praksisser og grønne løsninger i byplanlægningen.

Det er tydeligt, at der er et presserende behov for at revurdere og genoplive vores bymidter for at imødekomme de udfordringer og muligheder, som fremtiden bringer. Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er en god idé at eksperimentere en lille smule. Lad os se, hvad der sker.

Jeg opfordrer derfor til, at Folketinget støtter op om lovforslaget. Det gør Dansk Folkeparti i hvert fald. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg kommer til at forholde mig forholdsvis kort til forslaget. Vi er i Alternativet rigtig glade for aftalen om frie bymidter, fordi det er et forsøg på, at vi lader vores lokalsamfund få mere frihed til at lave byudvikling, og det tror jeg nu engang også at de er bedst til.

Vi synes, at de 14 kommuner har været meget kreative med deres idéer til forsøg, og derfor er det også godt, at vi får evalueret på forsøgene. Vi skal blive bedre til generelt at opsamle viden om konsekvensen af den politik, som vi vedtager i Folketinget.

Det er godt, at vi gør det her, og i Alternativet ser vi frem til at høre mere om, hvordan kommunernes forsøg er gået, og ikke mindst, om nogle af forsøgene kan give anledning til, at vi laver permanente lovændringer. Tak for ordet.

Selv tak. Tak til ordføreren. Så er det ministeren for byer og landdistrikter.

Tak for det, formand, og tak for modtagelsen af lovforslaget og for ordførernes meget positive bemærkninger. Vi ved jo alle sammen godt, at i mange af vores mindre og mellemstore byer sker der desværre det i bymidterne, at de nogle steder er præget af tomme butikker og tilbagegang. Det er en skam, for omdrejningspunktet i vores landdistrikter har historisk været bymidterne i de her byer. De har haft en væsentlig rolle både som et socialt mødested og også som et knudepunkt for handel, service og erhverv.

Når man har en levende og attraktiv bymidte, kan det være med til at sikre sammenhængskraft, og det kan have en væsentlig betydning for hele oplandet, for tilflytning, for arbejdspladser, for turisme, ja, kort sagt for udvikling og vækst i vores landdistrikter, i vores små og i vores mellemstore byer. Og de udfordringer, som vores bysamfund står over for, er komplekse, og jeg tror, vi skal være ærlige over for hinanden og sige, at hverken ejendomsejere, butiksindehavere, kommuner eller borgere kan løse det her alene. Det kræver nogle nye samarbejdsformer og nogle nye indsatser, som kan sætte gang i en positiv udvikling og kan give en fleksibilitet til at kunne handle hurtigt, hvis der opstår nye muligheder lokalt.

Med udgangspunkt i at det er kommunerne sammen med de lokale aktører, der kender de lokale og hyperlokale udfordringer bedst, blev man tilbage i 2021 enige om at etablere en forsøgsordning, hvor udvalgte bymidter kan få lov at afprøve forskellige tiltag for at skabe mere liv i deres bymidter. Og jeg synes jo helt generelt, at det er vigtigt, at vi løbende ser på, om der er nogle statslige regler, der spænder ben for lokal udvikling, særlig i de mindre byer. Og det her lovforslag er et eksempel på, at vi nu understøtter det lokale engagement og det kommunale selvstyre for at afprøve nogle tiltag mod noget af det, der står i vejen for den positive udvikling, vi alle sammen ønsker. Vi giver noget mere lokal frihed. Vi decentraliserer. Vi giver noget mere lokalt albuerum. Og så udmønter vi den politiske aftale fra 2021 om mere liv i bymidter og landdistrikter.

Lovforslaget vil helt konkret give en række lovfritagelser og nye lovhjemler til at iværksætte forsøg i 14 bymidter i den periode, der hedder 2024-2029. Lovforslaget indeholder forsøg på mit eget område, altså By-, Land- og Kirkeministeriet, og derudover på Erhvervsministeriets, Miljøministeriets og på Indenrigs- og Sundhedsministeriets områder. Og formålet med lovforslaget er at give mulighed for at afprøve forskellige indsatser i de 14 konkrete bymidter, som efter den lokale vurdering vil kunne understøtte bylivet i bymidten.

Det foreslås, at de 14 forsøgskommuner får mulighed for følgende forsøg: 1) at dispensere for en lokalplans principper i nogle særlige tilfælde, 2) at yde tilskud til leje af erhvervslejemål på markedsvilkår, når lejemålet har været ubenyttet i mindst 90 dage, 3) at erhverve eller leje bebyggede ejendomme til velfærdsfunktioner på markedsvilkår til brug for borgernære velfærdsfunktioner, 4) at udleje op til 40 pct. af det samlede areal i bygninger, som indeholder velfærdsfunktioner og 5) at uddele gaver til borgere med henblik på at fremme en adfærd, der understøtter bylivet i bymidten.

Derudover foreslås det, at miljøministeren efter ansøgning kan ophæve fredskovspligten på de arealer, der er nærmere angivet i bymidten i henholdsvis Rødekro og Støvring. Og nu er der jo flere, der her fra talerstolen har nævnt eksemplet med Rødekro, og jeg tager meget gerne imod rosen, men rosen skal jo egentlig gives tilbage til aftalekredsen, der så, at der var et behov for at løse et konkret problem i Rødekro. Så tak for rosen til mig, men den skal nu i virkeligheden tilfalde ordførerne selv.

Som led i forsøgsordningen ændrer Transportministeriet også en bekendtgørelse med ophæng i færdselsloven, så der i Rødekro bliver mulighed for at nedsætte hastighedsgrænsen til 30 km/t. på udvalgte kommuneveje i bymidten.

Det her er et rigtig godt lovforslag, hvor vi decentraliserer, vi giver lokalt albuerum, og vi tager forhåbentlig et skridt hen mod at skabe mere liv og udvikling i 14 bymidter i Danmark. Og jeg har selv den politiske intention, at hvis det her nu viser sig at blive en succes, kan vi udbrede det til andre områder i Danmark også. For jeg har den grundlæggende tro på, at det er lokalsamfundene, der er de bedste til at vide, hvordan man skaber vækst og udvikling ude lokalt. Så tak for opbakningen til lovforslaget, og tak for ordet.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Det er altid dejligt, når der er nogen, der sætter fokus på landdistrikterne. Jeg vil egentlig bare høre, om ikke ministeren er enig med mig i, at det er drønærgerligt, at der tilsyneladende er et enkelt parti, der gør, at vi i Danmarksdemokraterne ikke kan blive en del af den store aftale her, netop i forhold til at vi deler intentionen om, at vi skal skabe nogle bedre muligheder ude i landdistrikterne, og så vi kunne have et helt Folketing, der var med i aftalen, så vi dermed sammen kunne indgå nogle gode aftaler til fordel for landdistrikterne.

Ministeren.

Jeg foretrækker at se det fra den positive side, altså at Danmarksdemokraterne jo deler intentionen bag det her lovforslag og deler ambitionen om at skabe mere liv og udvikling, også i de mindre bysamfund. Derfor er jeg glad for, at Danmarksdemokraterne støtter det her lovforslag, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at lave mange gode aftaler på landdistriktsområdet, også med Danmarksdemokraterne.

Hr. Kristian Bøgsted.

Det er så i orden, men det kunne da ellers være rart, hvis ministeren måske ville prøve at opfordre andre, i forhold til at vi kunne blive lukket ind. Vi ser i Danmarksdemokraterne så sandelig også frem til at indgå flere aftaler, der gør, at vi kan skabe mere udvikling og en bedre balance, også for landdistrikterne.

Ministeren.

Vi har i aftale- og forligskredse en kontinuerlig dialog om, hvilke partier der skal tilslutte sig hvilke aftaler. Det er selvfølgelig en dialog, der vil fortsætte, og jeg vil bare glæde mig over, at vi her har en meget bred politisk enighed om noget, der er vigtigt for regeringen, nemlig at skabe mere liv og udvikling i de mindre bysamfund.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor siger vi tak til ministeren.

Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.