Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 143
Offentligt
2864003_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. maj 2024
J nr.
2023 - 4319
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 17. april stillet mig følgende
spørgsmål 6 til L143, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ikkemedlem af udvalget Dennis Flydtkjær (DD),
Spørgsmål 6
Hvad er ministerens holdning til, at der indføres ret til lokalt medejerskab, genindfø-
relse af køberetsordning og mulighed for, at energiparkerne kan forsyne lokalområ-
derne med billig grøn strøm?
Svar
Lovgivningen er ikke til hinder for, at VE-opstillerne tilbyder ejerandele i VE-anlæg til
naboer. Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt at indføre en ret til lokalt medejer-
skab ligesom det heller ikke vurderes hensigtsmæssigt at genindføre køberetsord-
ningen.
Det blev i 2019 besluttet at afskaffe køberetsordningen, fordi det blev vurderet, at
ordningen ikke virkede efter hensigten. Med køberetsordningen var VE-opstillere for-
pligtede til at udbyde minimum 20 pct. af ejerskabet ved etablering af nye VE-anlæg.
Ved en evaluering af ordningen viste det sig dog, at størstedelen af dem der benyt-
tede ordningen ikke var de nære naboer. I stedet blev andelene købt af få andels-
købere, som investerede store beløb. VE-bonusordningen, der blev indført som er-
statning for køberetsordningen, giver i stedet de nære naboer til VE-anlæg mulighed
for at modtage en risiko- og skattefri årlig udbetaling.
NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land har i deres delanbefalinger om
lokal opbakning foreslået, at det skal være muligt for en VE-opstiller frivilligt at tilbyde
aftalebaseret salg af elektricitet til naboer til ve-anlæg.
En sådan model vil kræve, at der udarbejdes en undtagelse til elforsyningslovens
leveringspligt. Leveringspligten indebærer i dag, at en elhandelsvirksomhed, på an-
modning og mod betaling, skal levere elektricitet til alle husholdningsforbrugere in-
den for de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder sine elprodukter.
Regeringen er i gang med at afdække intentionen bag NEKST-arbejdsgruppens
befaling og vil inddrage NEKST i en eventuel konkret løsning.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 1/1
Klima-, Energi- og
an-
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk