Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 143 Bilag 1
Offentligt
2841430_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for sol, landvind og
vand
Dato
20. feberuar 2024
J nr.
2023 - 4319
/ JULDA
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Justering af satserne for grøn pulje, ændring af grøn pulje, bemyndigelser til at
fastsætte regler om indberetning af oplysninger og offentliggørelse af oplysninger m.v.)
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi blev sendt i ekstern høring
den 2. januar 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 30. januar 2024.
Der er modtaget i alt 26 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 22 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
Aabenraa Kommune, Better Energy, BjerreHolm ApS, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Solcelleforening, Danske Regioner, Danske Revisorer, Eurowind Energy, Green Power
Denmark (GPD), Haderslev Kommune, Holstebro Kommune, KL, Landbrug & Fødevarer,
Landdistrikternes Fællesråd, Lemvig Kommune, Middelfart Kommune, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Skive Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Thisted Kommune, Varde
Kommune.
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dataetisk Råd, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES),
Forbrugerrådet Tænk.
Side 1/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået
efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med
kursiv. Såfremt høringssvaret giver anledning til ændringer i lovforslaget, vil det fremgå af
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hver behandling af høringssvaret.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger
om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan findes på
Høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslagets
bemærkninger.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Overordnede bemærkninger til lovforslaget, Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 m.v.
Nr. 2: Implementering af anbefalinger fra NEKST
Nr. 3: Forhøjede omkostninger til opsætning af vedvarende energianlæg i Danmark
Nr. 4: Forskel på forhøjelse i grøn pulje
Nr. 5: Forskel i satserne for forskellige typer anlæg
Nr. 6: Mulighed for ratebetaling til grøn pulje
Nr. 7: Allokering af midler og ændring af frist
Nr. 8: Deling af midler mellem kommuner
Nr. 9: Indberetningspligt og offentliggørelse af oplysninger
Nr. 10: Generelle præciseringer
Nr. 11: Ændring af skæringstidspunkt til tidspunkt
Nr. 12: Anvendelse af afsatte midler
Nr. 13: Ensartet støtte til lokale formål
Nr 14: Bemærkninger om emner der ikke reguleres med lovforslaget
Side 2/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Ad nr. 1: Overordnede bemærkninger til lovforslaget,
Klimaaftale om mere grøn energi
fra sol og vind på land 2023
m.v.:
Aabenraa Kommune
bemærker, at de er tilfredse med at satserne for grøn pulje forhøjes, men
vurderer at det ikke er tilstrækkeligt til at få opbakning fra naboer og lokalsamfund.
Aabenraa
kommune
bemærker, at ordningen bør suppleres med andre ordninger og foreslår at
genindføre køberetsordningen.
BjerreHolm ApS
bemærker, at VE-loven har til formål at fremme vedvarende energi, men
praksis er, at VE fremmes uden for VE-loven.
BjerreHolm ApS
henviser i denne sammenhæng
til udtalelser fra en udvikler om eksisterende lovgivning og et konkret eksempel.
BjerreHolm ApS
bemærker desuden, at det af klimaaftalen fremgår, at ”Parterne noterer sig,
at aftalen ikke ændrer på muligheden for, at der kan indgås frivillige aftaler med naboer og
lokalsamfund på privatretligt grundlag, hvor VE-opstiller f.eks. betaler penge til naboer eller
udbyder lokalt medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen med vedvarende
energi."
BjerreHolm ApS
opfordrer til, at Energistyrelsen nærmere beskriver praksis for og veje
til gevinster for lokalsamfundet uden for VE-loven, der kan fremme VE med frivillige aftaler på
et privatretligt grundlag.
BjerreHolm ApS
bemærker også, at med baggrund i Klimaftalen og VE-lovens nye
oplysningspligt om gevinster til lokalsamfund, kan eksempelvis energifællesskaber med lokal
og kommunal deltagelse være det privatretlige og oplyste grundlag, der lovligt kan fremme VE
med frivillige aftaler om fællesskabsfordele.
Better Energy
bakker op om aftalens mål om at firedoble af den samlede elproduktion fra
solkraft og landvind frem mod 2030, men bemærker at det er ærgerligt, at lovforslaget ikke går
længere for at skabe bedre rammevilkår for sol og vind på land.
Dansk Erhverv
bakker overordnet op om hensigten med lovforslaget om at sikre grundlaget
for at nå en firdobling af vedvarende energi på land og vil gerne kvittere for hurtig udmøntning
af den politiske aftale i et lovforslag, der sikrer regulatorisk sikkerhed for berørte virksomheder.
Danske Regioner
bemærker, at man går ind for at fremme udbygningen af vedvarende energi
på land og gerne vil bidrage til arbejdet med at fjerne barrierer, der forsinker den grønne
omstilling. Generelt er Danske Regioner interesseret i en mere helhedsorienteret planlægning,
der sammentænker forskellige tiltag og interesser. Danske Regioner ser i øvrigt positivt på
forhøjelsen af satsen for grøn pulje.
GPD
bemærker, at aftalens punkt om fremrykning af behandlingen af ansøgninger til grøn
pulje, er fraværende i lovforslaget.
Holstebro Kommune
og
Skive Kommune
bemærker, at det skaber bekymring for udrulningen
af vedvarende energi, at den politiske aftale mangler konkrete operationelle initiativer og at
aftalen ikke vil få kommunerne til at godkende og myndighedsbehandle flere ansøgninger.
Side 3/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Holstebro Kommune,Skive Kommune
og
Lemvig Kommune
bemærker i øvrigt, at der mangler
finansiering af kommunernes opgave i forbindelse med etablering af VE-anlæg.
Holstebro Kommune, Skive Kommune
og
Lemvig Kommune
anfører, at de i dagligdagen slås
med spørgsmål fra borgere om hvorfor de skal forandre deres område med VE-anlæg for, at
der kan produceres mere strøm end man selv kan bruge, hvis hovedparten af gevinsterne
høstes af andre. Kommunerne råder regeringen til at give kommunerne og lokalsamfundene
mærkbare gevinster i at medvirke til at stille sol og vind op i områderne og anbefaler at indføre
en model, hvor kommunerne modtager udviklingsbidrag svarende til 4 øre pr. kWh lokalt
produceret vedvarende energi, og et udviklingsbidrag svarende til dækningsafgiften på
statslige ejendomme.
Holstebro Kommune
og
Lemvig Kommune
anfører, at de 8 pct. som det anbefales at bruge
til administration af grøn pulje langt fra er det beløb der reelt bliver brugt.
Lemvig Kommune
bemærker, at lovforslaget forpasser muligheden for at styrke den lokale
opbakning ved ikke at sikre en rimelig fordeling af gevinster og at der mangler en økonomisk
ramme til kommunen der er hjemsted for VE-anlæg. Lemvig Kommune bemærker i øvrigt, at
der mangler en mærkbar forbedring af VE-bonus.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
bakker op om forhøjelse af satsen for grøn pulje.
KL
bemærker, at det er positivt, at der med lovforslaget tages initiativ til at imødegå lokal
modstand ved at øge satserne for grøn pulje og VE-bonus. KL er dog usikre på om de
ændringer, der lægges op til i grøn pulje og VE-bonus, er tilstrækkeligt til at sikre den fornødne
lokale opbakning. KL bemærker, at opstillernes tilbud til lokalsamfundene omkring
energianlæggene de seneste år væsentligt overstiger de niveauer, der lægges op til med
lovændringen. KL har et ønske om en mere klar melding fra staten på sammenhængen mellem
tilbud om gevinster og dialogen med lokalsamfundet, når kommunen ikke må spille en rolle i
at knytte de to ting sammen. KL noterer sig, at der flere steder i landet har været udtalt ønsker
om lokalt medejerskab, genindførelse af køberetsordning og mulighed for at energiparkerne
kan forsyne lokalområderne med billig grøn strøm. KL vurderer fortsat, at det er relevant med
en klar juridisk ramme herfor, så det kan understøtte en lokal accept til de mange nye
energianlæg.
KL
bemærker desuden, at den politiske målsætning om en firedobling af vedvarende energi
på land, vil medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne og KL imødeser den
økonomiske høring og opfordrer i den sammenhæng til, at kommunernes opgaver knyttet til
denne firedobling adresseres heri.
Landdistrikternes Fællesråd
anfører, at forhøjelsen af grøn pulje og mulighed for ratebetaling
er små skridt i den rigtige retning, men mener langt fra at det er nok til at sikre lokal opbakning
til nye VE-projekter.
Landdistrikternes Fællesråd
foreslår et markant højere puljeløft, hvor grøn pulje fortsat går til
lokale initiativer, men også direkte til kommunen uden modregning i bloktilskuddet, idet der
Side 4/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0005.png
med den i lovforslaget foreslåede ordning fortsat ikke er økonomisk incitament for kommunen
til at bidrage til den grønne omstilling. Landdistrikternes Fællesråd mener, at de kommuner
der tager størst ansvar for den grønne omstilling, skal belønnes for indsatsen og foreslår at
hæve grøn pulje med 200 pct. og lade kommunen bruge halvdelen uden modregning i
bloktilskuddet. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler desuden, at der afsættes en årlig pulje
til at udbrede kendskabet og anvendelsen af grøn pulje.
Landdistrikternes Fællesråd
kritiserer især VE-bonusordningen idet kompensationen ikke
afhænger af størrelsen på det anlæg man er nabo til og indeholder et loft på 1,5 pct. af
produktionsværdien. Landdistrikterne Fællesråd foreslår i stedet at flere naboer omfattes af
ordningen.
Landdistrikterne
Fællesråd
anbefaler
en
model
hvor
1)
15
pct.
af
produktionsværdien bliver lokalt, 2) der gives mere lokal medbestemmelse, 3) sikres mulighed
for lokalt medejerskab samt 4) at energifællesskaber fremmes og at der laves mulighed for
omplacering af boliger i det åbne land.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
mener, at det er godt at forsøge at fremme VE-anlæg på land, men
at der også skal arbejdes for at fjerne de lovgivningsmæssige, økonomiske og tekniske
hindringer for solceller på tagflader og for oprettelse af energifællesskaber. TEKNIQ
Arbejdsgiverne efterlyser en overordnet plan for hvad der skal understøttes og fremmes.
Thisted Kommune
bemærker, at det har stor betydning, at det tidligt i processen tydeliggøres
hvilke gevinster der er for borgerne, hvis et planlagt anlæg opføres, da det er længe for borgere
at vente på, at der kan udbetales midler fra grøn pulje til projekter, som kompenserer for de
gener som opleves. Herudover anfører kommunen at det er vigtigt for borgerne i kommunen
at der er mulighed for lokalt medejerskab.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker indledningsvist, at ministeriet har noteret sig de omtalte synspunkter.
Derudover bemærker ministeriet, at regeringen ikke har en målsætning om en firedobling i
2030, men om at ”sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede
elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030” jf. Klimaaftale om grøn strøm og varme
af 25. juni 2022.
Ministeriet bemærker, at lovforslagets primære formål er at implementere dele af Klimaaftalen
om mere grøn energi fra sol og vind på land af 12. december 2023 for så vidt angår lokal
opbakning og kompensation. Aftalen sætter dermed en ramme for indholdet af lovforslaget og
forslag der falder uden for denne, vil derfor af den grund ikke blive indarbejdet i lovforslaget.
Udover lovforslaget forventer ministeriet også, at bekendtgørelserne om hhv. grøn pulje, VE-
bonus, samt værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden skal
revideres. Dertil er forventningen, at der vil blive udarbejdet en ny bekendtgørelse vedrørende
indberetning og offentliggørelse af lokale gevinster. Disse vil, som lovforslaget, træde i kraft 1.
juli 2024. Derudover henvises der til Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, der
udmønter yderligere dele af aftalen for så vidt angår energiparker.
Side 5/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0006.png
Ministeriet er opmærksom på, at de aftalte forhøjelser af hhv. grøn pulje og VE-bonus ikke
alene sikrer lokal opbakning til udbygningen af vedvarende energi på land. Derfor iværksætter
ministeriet også andre initiativer, som skal bidrage hertil, herunder f.eks. ved at forbedre
mulighederne for, at dialog om midler fra grøn pulje kan igangsættes samtidigt med
lokalplanen for anlæggene, således at de forventede gener ved VE-anlægget knyttes tættere
på de forventede gevinster i kommunikationen med lokalbefolkningen. Regeringen har med
sit udspil ikke ønsket at foretage ændringer i beskatningen af virksomheder eller af den
kommunale udligningsordning. Lovforslaget indeholder dermed ikke justeringer hertil.
Ministeriet bemærker, at forhøjelsen af kompensation er lavet med baggrund i beregninger af
økonomien i VE-anlæggene således, at der er balance i de udgifter, der pålægges opstillerne
af vedvarende energi.
Ministeriet bemærker også, at det af Klimaaftalen 2023 fremgår, at regeringen arbejder videre
med tiltag til understøttelse af vedvarende energi på land, herunder som opfølgning på
anbefalinger fra NEKST mm. Derudover evalueres initiativerne i aftalen i primo 2025 med
henblik på at vurdere de igangsatte initiativer samt behov for eventuelle yderligere tiltag.
Ad nr. 2: Implementering af anbefalinger fra NEKST
Better Energy
understreger vigtigheden af at anbefalingerne fra NEKST-arbejdsgruppen
implementeres hurtigst muligt.
Better Energy
foreslår dertil at f.eks. NEKST-anbefalingen om
frivilligt og aftalebaseret salg af elektricitet fra energiparker til de nærmeste naboer
implementeres med lovforslaget.
BjerreHolm ApS
opfordrer til, at Energistyrelsen overvejer, hvordan de betragtninger, som i
øvrigt fremgår af BjerreHolms høringssvar kan indgå i ’Den gode VE-ansøgning’ fra Nekst-
arbejdsgruppen, herunder i spørgsmål 26, 39-41, der trods privatretlig aftalepraksis og
Klimaaftale ikke behandler om "VE-opstiller f.eks. betaler penge til naboer eller udbyder lokalt
medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen med vedvarende energi."
Dansk Industri
anbefaler, at NEKST arbejdsgruppens anbefalinger indarbejdes i lovforslaget
og at det gøres muligt, at sælge strøm direkte til nærmeste naboer på frivillige aftalebaserede
vilkår.
Dansk Solcelleforening
ønsker en opsamling på anbefalingerne fra NEKST arbejdsgruppen
og anbefaler indførelse af regler, der muliggør frivillig og aftalebaseret salg af strøm til
nærmeste naboer for at fremme lokal opbakning. Dansk Solcelleforening anfører, at tarifferne
også bør tilpasses, så de understøtter muligheden.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at flere aktører ønsker, at anbefalingerne
fra NEKST arbejdsgruppen Mere sol og vind på land implementeres hurtigst muligt. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at regeringen i foråret 2023 nedsatte den
Side 6/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
nationale energikrisestab, NEKST, der skal øge tempoet i den grønne omstilling.
Arbejdsgruppen Mere sol og vind på land har gennem det sidste år arbejdet på, at identificere
konkrete løsninger, der kan fjerne barriererne for en hurtigere udrulning af vedvarende energi
på land.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse afleveret en række delanbefalinger i efteråret 2023, der
skal styrke lokal opbakning, som bl.a. har dannet grundlag for flere af ændringerne i
nærværende lovforslag. Arbejdsgruppen har derudover arbejdet fokuseret videre på at
identificere løsninger på, hvordan vedvarende energi på land kan udbygges hurtigt og effektivt.
Arbejdsgruppen afrapporterede endeligt i første kvartal 2024, hvorefter regeringen vil tage
stilling til anbefalingerne fra arbejdsgruppen.
Ministeriet noterer sig desuden opfordringen vedrørende ”Den gode VE-ansøgning”.
Ad nr. 3 Forhøjede omkostninger til opsætning af vedvarende energianlæg i Danmark
Dansk Erhverv
er generelt bekymret for de højere politisk pålagte omkostninger på
vedvarende energi i Danmark, som kommer i en tid med høje politiske ambitioner for samme
sektor og som betyder, at der vil være projekter og energianlæg, hvor indtægterne ikke vil stå
mål med de øgede omkostninger og derfor ikke kan realiseres. Dansk Erhverv foreslår, at der
i stedet for stigende omkostninger gennem diverse kompensationsordninger, kan arbejdes
med blandt andet muligheden for frivillig aftalebaseret køb af grøn strøm for naboer. Dansk
Erhverv understreger, at der er behov for ro om rammevilkårene og omkostningsniveauet for
udbygning af grøn energi i Danmark, hvis virksomhederne skal have de nødvendige rammer
for at nå den politiske fastsatte ambition om at firdoble vedvarende energi på land i Danmark
i 2030. Dansk Erhverv har desuden en generel bekymring for, at processen omkring
energiparker med høringsrunder og screening af indmeldte energiparker kan risikere at tilføje
endnu et processkridt i udbygningen af vedvarende energi i Danmark og at det derfor er
afgørende med hurtig og løbende sagsbehandling af de indmeldte energiparker.
Eurowind Energy
bemærker, at de støtter hensigten med lovforslaget, men samtidig ser med
bekymring på de stigende omkostninger for vedvarende energi i Danmark. Eurowind Energi
anfører, at de ser det som afgørende, at lovgiver fremadrettet er opmærksom på den stigende
økonomiske byrde for VE-projekter på land og at forhøjelse af VE-ordningerne implementeres
samtidig med en ændret forvaltningspraksis der medfører et stop for kommunale
særordninger.
GPD
bemærker i deres høringssvar, at de er bekymrede for de stigende omkostninger ved
opsætning af vedvarende energianlæg i Danmark. GPD bemærker, at etablering af
vedvarende energianlæg adskiller sig fra andre erhverv idet der betales kompensationer til
f.eks. de grønne ordninger. GPD forventer, at konsekvensen af lovforslaget vil være todelt,
således at det på den ene side vil føre til, at der vil komme flere større projekter for at sikre
rentabilitet og at Danmark på den anden side vil blive et mindre attraktivt land at investere i og
at disse investeringer i stedet vil søge til udlandet. GPD bemærker, at tidligere forhøjelse af
Side 7/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0008.png
ordningerne ikke er evalueret og ønsker derfor at understrege, at der ikke er garanti for at
højere satser for VE-ordningerne vil lede til flere godkendte projekter. GPD opfordrer til ro om
VE-ordningerne samt en evaluering af disse.
Landbrug & Fødevarer
tilslutter sig ideen om, at der ved opstilling af VE-anlæg skal tages
hensyn til naboer, men mener ikke at det er hensigtsmæssigt, at det er opstilleren der skal
betale. Landbrug & Fødevarer foreslår en model, hvor de øgede skatteindtægter fra opstilling
af VE-anlæg i stedet bliver undtaget for kommunal udligning.
TEKNIQ Arbejdsgiverne
bemærker, at den øgede økonomiske byrde for udviklere og
investorer kan have den modsatte effekt og få dem til at undlade at investere i vedvarende
energianlæg på land.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksom på, at der
ved Klimaaftalen 2023 og dermed ved nærværende lovforslag pålægges opstillere af
vedvarende energi på land øgede udgifter i forbindelse med indbetalinger til grøn pulje og VE-
bonus. Det er vigtigt for regeringen, at naboer og lokalsamfund får del i gevinsterne ved
opstillingen af vedvarende energi på land for at skabe lokal opbakning til projekterne. Det er
på baggrund af beregninger af business-casen for sol- og vindprojekter vurderet, at den
forhøjelse, som er aftalt i Klimaaftalen 2023, kan indeholdes i projekternes økonomi.
Regeringen er dog optagede af, at udbygningen af vedvarende energi på land sker på
markedsvilkår og at det dermed er vigtigt med den rette balance i de udgifter staten pålægger
opstillerne.
Ministeret bemærker desuden, at det følger af den politiske aftale at ordningerne skal
evalueres i 2025.
Ad nr. 4: Forskel på forhøjelse i grøn pulje
Better Energy
anfører, at der indføres en uforholdsmæssigt stor stigning for sol i forhold til
landvindmøller, idet satsen for grøn pulje øges med 150 pct. for landvind, men øges med 213
pct. for solkraft. Better Energy bemærker, at de er usikre på om dette har været
aftalepartiernes hensigt og foreslår at satserne hæves med 150 pct. for hhv. sol og vind, som
det fremgår af den politiske aftale, målt pr. MW, ift. det eksisterende niveau.
Dansk Solcelleforening
er bekymrede over, om lovforslaget uforholdsmæssigt straffer
solenergi ved at indføre en stor stigning i den grønne pulje sammenlignet med landvindmøller
og forslår, at satserne for både sol og vind hæves med 150 % i forhold til det eksisterende
niveau.
Varde Kommune
bemærker, at de glæder sig over forhøjelsen af satserne for grøn pulje, men
undrer sig over at stigningen for havvindmøller er større end for landvindmøller. Varde
Side 8/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0009.png
Kommune henstiller til, at det i stedet er satsen for landvindmøller der forhøjes, idet det vil
komme flere borgere til gode.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, der danner
baggrund for lovforslaget, at det skal sikres, at satserne for grøn pulje er teknologineutrale.
For at opnå denne teknologineutralitet er satserne, der foreslås med lovforslaget, fastsat
således, at de svarer til 313,000 kr. pr. MV landvindækvivalenter ud fra fuldlasttimer opgjort
på baggrund af AC-effekt. At de foreslåede satser vil medføre en større stigning for
solcelleanlæg end for de øvrige teknologier skyldes, at den gældende sats for solcelleanlæg
er fastsat ud fra fuldlasttimer opgjort på baggrund af DC-effekt.
Ministeriet bemærker yderligere, at der ved fastsættelse af satserne er taget udgangspunkt i
antagelser om fuldlasttimer fra Energistyrelsens seneste teknologikatalog i forbindelse med
beregningerne af beløbssatserne for de fire teknologier.
Ad nr. 5: Forskel i satserne for forskellige typer anlæg
Thisted Kommune
bemærker, at det som udgangspunkt er positivt, at indbetalingerne til grøn
pulje forhøjes. Dog bemærkes det, at borgere vil opleve at blive stillet meget forskelligt når der
er en markant forskel på de beløb der indbetales for forskellige typer anlæg og at det desuden
kan medføre fremmelse af én type projekter frem for andre, da højere indbetaling giver flere
muligheder for lokalsamfundene.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, der danner
baggrund for lovforslaget, at det skal sikres, at satserne for grøn pulje er teknologineutrale.
Grøn pulje indeholder fire teknologiformer, som alle har forskellig produktionskapacitet, hvorfor
teknologineutralitet fordrer at teknologiernes fuldlasttimer tages i betragtning ved beregning af
de forskellige satser for grøn pulje. Dette resulterer i forskellige satser for grøn pulje.
Ministeriet bemærker yderligere, at der ved fastsættelse af satserne er taget udgangspunkt i
antagelser om fuldlasttimer fra Energistyrelsens seneste teknologikatalog i forbindelse med
beregningerne af beløbssatserne for de fire teknologier.
Ad nr. 6: Mulighed for ratebetaling til grøn pulje
Aabenraa Kommune
bemærker, at muligheden for ratebetaling alene tilgodeser opstiller og
giver kommunen øget administrativt arbejde.
Side 9/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Dansk Erhverv
støtter muligheden for ratebetaling til grøn pulje, da det bidrager med mere
fleksibilitet for opstiller og lokalsamfund. Dansk Erhverv stiller sig dog uforstående over for,
hvorfor det er begrænset til 7 år, og at ratebetaling er bundet til at skulle overføres i lige store
rater. Dansk Erhverv bemærker, at der bør tilstræbes størst og længst mulig fleksibilitet.
Danske Regioner
ser positivt på forslaget om mulighed for ratebetaling over en periode på syv
år.
Eurowind Energy
anfører, at de støtter indførelse af en mulighed for ratebetaling til grøn pulje,
men mener at der bør være mulighed for en betalingsperiode på mere end syv år. Eurowind
Energy opfordrer til at det overvejes om ratebetalingerne bør have en samlet frist for, hvornår
ikke-allokerede midler skal overgå til staten, f.eks. 3 år efter sidste ratebetaling.
GPD
er overordnet positive over for muligheden for ratebetaling, idet den efterspørges i
praksis, men opfordrer til at rateperioden ændres fra 7 år til at kunne strække sig hele
anlægges levetid, dog som minimum 15 år, hvis begge parter ønsker det. GPD bemærker, at
det i praksis vil være usandsynligt at opstillere vælger ratebetalinger, hvis der er et ønske om
noget andet hos kommunen.
KL
bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt for opstillere at få mulighed for at udsætte
indbetalingen, men at ændringen dog kan være uhensigtsmæssig for lokalområdet og
kommunerne. KL vurderer, at en drypvis indbetaling, uden mulighed for fremrykning, kan
begrænse størrelsen af initiativer, der kan finansieres fra puljen. En indbetaling over flere år
vil desuden medføre en større administrativ byrde i kommunerne, da midlerne så vil skulle
uddeles ad flere omgange, hvormed der vil gå færre penge til lokalområdet. KL anbefaler
desuden, at der indføres et krav om bankgaranti for indbetalingen for at imødegå udfordringer
ved en eventuel konkurs.
Landbrug & Fødevarer
støtter op om muligheden for ratebetaling, men finder det beklageligt
at det alene vil gælde for projekter hvor indbetalingen er over 900.000 kr., idet det vil gøre det
sværere at realisere mindre projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at muligheden
udvides til også at gælde for mindre projekter.
Landdistrikternes Fællesråd
bakker op om muligheden for ratebetaling, men mener at
ratebetalingen af grøn pulje bør udbetales gennem hele anlæggets levetid, hvor der tillades
en vis grad af udsving fra år til år, så puljen fortsat kan bidrage til større projekter eller at det
alternativt er op til kommunen at fastsætte ratebetalingsperioden for et givent VE-projekt.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at det på den måde kan sikres at kompensationen
også kommer fremtidige borgere i lokalsamfundene til gode.
Thisted Kommune
anser mulighed for ratebetaling og den foreslåede minimumsgrænse for
rimelige, men bemærker at det kan få afgørende betydning for hvilke projekter der realiseres
og at det derfor er vigtigt at information om opstillers ønske om indbetaling i rater kommer
kommunen og lokalbefolkningen i hænde så tidligt i forløbet som muligt. Thisted Kommune
opfordrer derfor til, at der tages hensyn til dette ved den nærmere fastsættelse af regler.
Side 10/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0011.png
Varde Kommune
ser positivt på muligheden for ratebetaling og henstiller til, at tidspunktet for
hvornår opstiller skal meddele, om der ønskes ratebetaling, fastsættes så tidligt i processen
som muligt, af hensyn til planlægning af afstemning af forventninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, at opstiller
får mulighed for at indbetale til grøn pulje i årlige rater.
Den model, der foreslås med lovforslaget, har til hensigt at finde en passende balance mellem
hensynene til opstillere og administratione af puljemidlerne i kommunerne. Det er ministeriets
vurdering, at en mulighed for rateindbetaling over maksimalt 7 år med en indbetaling på mindst
900.000 kr. pr. rateindbetaling på den ene side tilgodeser opstillere, samtidig med at det giver
mulighed for en hensigtsmæssig administration af puljemidlerne i kommunerne.
Ministeriet noterer sig bemærkningerne vedrørende fastsættelse af supplerende regler i
bekendtgørelse. Et udkast til en ændret bekendtgørelse om grøn pulje med supplerende regler
vedrørende ratebetaling forventes at blive sendt i offentlig høring i marts, hvor der også vil
være lejlighed til at afgive bemærkninger til reglerne. Det forventes, at det i bekendtgørelsen
bl.a. vil blive reguleret, hvornår opstiller senest skal give meddelelse til kommunen, hvis
opstiller ønsker at gøre brug af ratebetaling.
I forhold til anbefalingen om, at der indføres et krav om bankgaranti i forbindelse med
ratebetaling for at imødegå udfordringer ved en eventuel konkurs, bemærker ministeriet, at
det vil blive undersøgt, om der kan indføres et sådan krav uden at dette vil være
uforholdsmæssigt eller for byrdefuldt for opstillere. Lovforslagets bemærkninger præciseres
for at tydeliggøre, at et sådan eventuelt krav vil kunne fastsættes i bekendtgørelsen om grøn
pulje.
Ad nr. 7: Allokering af midler og ændring af frist
Aabenraa Kommune
bemærker, at det er uklart i hvilket omfang lovforslaget ændrer på fristen
for allokering af midler.
Dansk Erhverv
bemærker, at det kan være positivt med en længere tidshorisont på frist for
udmøntning af midlerne.
Danske Regioner
bemærker, at tidsrammen måske burde udvides til fem år, så det giver
lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle gode og varige projekter.
GPD
er skeptiske overfor, at betalinger der ikke er allokeret efter 3 år overføres til statskassen
fremfor til opstillere af VE-anlæg og foreslår, at pengene i stedet tilføres kommunerne. GPD
forventer, at midlerne i praksis vil være brugt inden for perioden, men foreslår at der gives en
frist på fem år i stedet for tre.
Side 11/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0012.png
Haderslev kommune
anfører, at fristen for allokering af midler bør være 21 år, idet det vil gøre
det nemmere for små lokalsamfund at anvende midlerne, hvor større projekter kan kræve
længere tid.
Holstebro Kommune, Skive Kommune
og
Lemvig Kommune
anfører desuden, at der er
uhensigtsmæssige restriktioner på anvendelsen af grøn pulje, herunder at midlerne skal
allokeres inden for tre år, at midlerne skal indbetales til statskassen, hvis de ikke er allokeret
og at der er restriktioner på, hvordan tilskuddet skal anvendes i de enkelte kommuner. Dette
efterlader et manglende manøvrerum for kommunerne og Kommunerne opfordrer på den
baggrund til at grøn pulje justeres.
KL
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt og administrativt tungt for kommunerne, at ikke
allokerede beløb skal tilbagetales til staten 3 år efter indbetaling, når der indbetales i rater, da
det vil mindske muligeden for at finansiere større lokale forbedringer såfremt der indbetales i
rater fordelt over 7 år. Det bemærkes endvidere, at der ved etablering af nye anlæg
almindeligvis vil være en form for afledte driftsudgifter i hele anlæggets levetid, der bør kunne
finansieres af midlerne fra Grøn pulje. KL anbefaler på den baggrund, at tilbagebetalingskravet
ændres til 3 år efter indbetaling af sidste rate.
Thisted Kommune
bemærker, at det anses som positivt, at der sker en præcisering af
paragraffen, vedrørende ikke allokerede midler.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede ændring af
bestemmelsen vedrørende allokering alene indebærer en præcisering, som har til formål at
rette op på, at ordlyden af den nuværende bestemmelse kan efterlade den forståelse, at
kommunalbestyrelsen skal overføre hele det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen,
såfremt alle midlerne ikke er allokeret inden for fristen på 3 år. Det er dog udelukkende ikke-
allokerede midler der efter fristen, skal indbetales til statskassen.
Ministeriet bemærker desuden, at den gældende frist på 3 år for allokering har til hensigt at
sikre, at midler, der indbetales til grøn pulje, tildeles til projekter i kommunen inden for en
overskuelig tidshorisont, efter at et VE-anlæg er sat i drift. På baggrund af de indkomne
høringssvar vurderer ministeriet imidlertid, at
det
er
hensigtsmæssigt at
ændre
allokeringsfristen til 5 år for at sikre, at der i praksis vil være mulighed for at allokere midlerne
inden for fristen og dermed undgå, at midler skal indbetales til statskassen. Lovforslaget er
derfor ændret således, at en ændring af fristen fra 3 år til 5 år indgår i den foreslåede ændring
i lovforslagets § 1, nr. 13.
Ad nr. 8: Deling af midler mellem kommuner
Dansk Erhverv
bakker op om mulighed for, at kommuner kan deles om midler fra grøn pulje
og mener at der i det hele taget er god mulighed for, at kommuner i højere grad har mulighed
Side 12/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0013.png
for at deles om opgaven og gevinsterne ved opsætning af vedvarende energi, som i flere
tilfælde går på tværs af kommunegrænser. Dansk Erhverv håber derfor, at det også i anden
sammenhæng bliver muligt at skabe hjemmel til mere fleksible samarbejdsformer mellem
kommuner om myndighedsbehandling.
Danske regioner
ser positivt på forslaget om muligheden for deling af midler med
nabokommuner.
Eurowind Energi
bemærker, at de ser stor værdi i muligheden for at dele midler i grøn pulje
mellem nabokommuner, men vurderer at det er uhensigtsmæssigt at gøre ordningen frivillig
og afhængig af politiske aftaler mellem kommunerne. Eurowind Energy foreslår, at midlerne i
stedet deles forholdsmæssigt mellem de kommuner, der har areal inden for et
afstandsdefineret lokalområde. Det foreslås, at anvende en radius fra anlægget på 4,5 km,
som svarer til hvad flere kommuners definition af lokalområde er i dag.
Haderslev Kommune
hilser muligheden for deling af midler mellem kommuner velkommen,
men mener, at der bør fastsættes nærmere regler.
Thisted Kommune
bemærker, at de ser positivt på muligheden for at yde tilskud fra grøn pulje
til nabokommuner.
Varde Kommune
glæder sig over muligheden for deling af midler mellem kommunerne, men
anser det for problematisk at der ikke er et krav om deling, ligesom der ikke er fastsat nærmere
regler for fordeling mellem kommunerne. Varde Kommune forslår at der fastsættes en
”påvirkningszone” i f.eks. 30 gange møllehøjde og at det er den procentvise andel i kommunen
der definerer deling af beløbet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale af
12. december 2023, Klimaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, at der åbnes
op for, at kommuner kan dele grøn pulje på tværs af kommuner. Det har været hensigten med
aftalen at give kommunerne mulighed for frivilligt at dele grøn pulje på tværs af kommuner.
Det har ikke været hensigten at forpligte kommuner til at dele grøn pulje og der fastsættes
derfor ikke regler om en tvungen fordeling mellem kommuner.
Ministeriet bemærker desuden, at et udkast til en ændret bekendtgørelse om grøn pulje med
supplerende regler vedrørende deling af grøn pulje mellem kommuner forventes at blive sendt
i offentlig høring i marts, hvor der vil være lejlighed til at afgive bemærkninger til reglerne. Det
forventes, at det i bekendtgørelsen bl.a. vil blive reguleret, hvornår en aftale om deling af midler
senest skal være indgået mellem de pågældende kommuner, og hvilken kommune opstiller
skal indbetale til.
Ad nr. 9: Indberetningspligt og offentliggørelse af oplysninger
Side 13/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Aabenraa Kommune
bemærker, at det er uklart hvad bemyndigelsen i lovforslaget vil omfatte,
hvor meget arbejde kommunen pålægges og hvad konsekvensen vil være for kommunen.
BjerreHolm ApS
bemærker, at ministeren med lovforslaget fra 1. juli 2024 kan fastsætte, at
opstiller og kommuner ”skal indberette oplysninger om gevinster til lokalsamfundet, som ikke
knytter sig til” VE-loven. Gevinster kan eller skal offentliggøres. BjerreHolm ApS opfordrer til,
at Energistyrelsen nærmere beskriver, hvordan oplysninger om gevinster for lokalsamfundet
uden for VE-loven, kan fremme VE med frivillige aftaler på et oplyst og privatretligt grundlag.
Dansk Erhverv
bakker op om styrket tilsyn med betaling til kommuner fra opstillere af VE-
anlæg, da der er behov for at rydde op i kommunale særkrav som samtidigt med forhøjelserne
af VE-ordningerne vil forringe projektøkonomien og sænke hastigheden i at nå
målsætningerne om en firedobling i 2030. Dansk Erhverv opfordrer til, at der i forbindelse med
bekendtgørelsen følges op på hvilken kontrol, der er nødvendig i Energistyrelsen for at leve
op til målet om at reducere ulovlige særordninger, men at f.eks. oplysninger om betaling knyttet
til drift samt til lodsejer- og jordlejeaftaler ikke bør offentliggøres. Derudover anbefaler Dansk
Erhverv, at der tilstræbes mindst muligt administrative byrder for opstillere og myndigheder, fx
gennem årlige indberetninger baseret på skabeloner.
Danske Regioner
bakker op om forslaget vedrørende oplysningspligt for opstillere af VE-
anlæg og kommuner, som kan fremme transparens og mindske lokal modstand.
Eurowind Energy
efterspørger tydeligere og klarere lovgivningsrammer for kommunale
særordninger og udtrykker bekymring for at de foreslåede ændringer ikke i tilstrækkelig grad
vil forhindre kommunale særordninger, herunder lokale særkrav om forhold der ikke vedrører
direkte betalinger, med f.eks. lokale ejerandele eller andet. Det bemærkes desuden, at
oplysninger om f.eks. lodsejeraftaler og jordleje ikke bør være en del af oplysningspligten idet
der er tale om kommercielt fortrolige aftaler, som af konkurrencemæssige hensyn ikke bør
offentliggøres. Eurowind Energy anfører desuden, at det er tvivlsomt om en tilsynsfunktion
hos Energistyrelsen vil være tilstrækkelig til at undgå kommunale særaftaler fremadrettet.
Eurowind Energy bemærker desuden, at indberetning bør ske på en måde der er mindst muligt
administrativt belastende for både erhvervet og myndighederne, f.eks. ved årlige
indberetninger baseret på skabeloner der er udarbejdet af Energistyrelsen.
GPD
støtter principielt formålet med indberetningspligten, men understreger at privatretlige
aftaler som f.eks. lodsejeraftaler eller frivillige aftaler med naboer ikke bør være omfattet. GPD
opfordrer til, at de nye hjemler bruges til at sikre et effektivt tilsyn med henblik på at sikre
transparens, lige og fair rammevilkår i Danmark og at der laves en proces for, hvornår og i
hvilke tilfælde evt. brud på reglerne videregives til relevante myndigheder. Herudover ønsker
GPD, at der laves en analyse af de samlede samfundsmæssige bidrag fra den vedvarende
energi kommunalt og nationalt som belyser f.eks. indbetalinger af ejendomsskat og
selskabsskat. GPD mener, at det vil styrke viden om de samfundsmæssige fordele ved den
vedvarende energi.
Side 14/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0015.png
Haderslev Kommune
bemærker, at det ikke i lovforslaget er præciseret, om oplysningskravet
også gælder for individuelt forhandlede frivillige kompensationer. Haderslev Kommune
bemærker i øvrigt, at fastsættelse af nærmere regler i bekendtgørelse er et upræcist og
uholdbart forvaltningsgrundlag for kommunerne, for borgerne og for opstillerne, idet reglerne
løbende kan ændres.
KL
finder det positivt, at der med forslaget ønskes en større transparens om de aftaler
investorerne indgår med og i lokalområderne omkring energianlæggene, men ser dog
samtidigt fortsat et behov for en klar juridisk ramme for sådanne aftaler og for kommunernes
rolle ift. disse. KL bemærker, at det er uklart, hvilken konsekvens oplysningspligten i
lovforslagets § 14 vil have for kommunerne. KL bemærker at kommunerne ikke selv har
mulighed for at tage imod penge, som investorer måtte tilbyde et lokalområde, eller
administrere pengene på nogen måde og at det derfor er uklart, hvordan kommunen skal
indsende oplysninger om private opstilleres lokale aftaler eller hvilke lokale gevinster, der har
været, hvorfor dette krav bør målrettes til opstillerne. KL foreslår, at det præciseres, hvorvidt
opstillere er forpligtigede til at oplyse om alle privatretlige aftaler, vilkår for ejendomskøb mv. i
tilknytning til energianlæggene og om opgørelsen alene vedrører økonomiske aftaler, eller om
den også omfatter forhold som beplantning og indretning af projektområdet.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
bemærker, at lokale ejerandele i VE-anlæg er
noget af det der skaber bredere lokal og kommunal opbakning til opføresel af VE-anlæg og
finder det derfor selvmodsigende at kommuners krav om lokale ejerandele problematiseres i
bemærkningerne til lovforslaget. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi anbefaler, at man
i udarbejdelsen af vejledning til kommuner og opstillere giver kommuner råderum til i videst
muligt omfang at sikre lokale ejerandele i VE-anlæg.
Thisted Kommune
bemærker, at indberetningspligten kan medføre et større administrativt
arbejde for kommunen, da der kan være tale oplysninger som både skal indhentes og
kontrolleres og der ønskes derfor nærmere retningslinjer eller vejledninger.
Varde Kommune
bemærker, at man er enige i ønsket om mere transparens og overskuelighed
i processen og mener at det kan fordre et større fokus på lokal forankring af det enkelte projekt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har for overskuelighedens skyld valgt at inddele
Ministeriets bemærkninger i to underoverskrifter.
1.
Generelle bemærkninger, formål og myndighedskompetence
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at formålet med
lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale af 12. december 2023, Klimaaftale om
mere grøn energi fra sol og vind på land 2023. Etableringen af en indberetningspligt for
opstillere og kommuner og offentliggørelse af indberettede oplysninger har bl.a. til hensigt at
øge transparensen omkring og synliggørelsen af lokale gevinster ved opstilling af vedvarende
energi over for naboer og lokalsamfund. Lokale gevinster kan være bl.a. grøn pulje midler,
Side 15/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
VE-bonus, samt øvrige gevinster, som opstiller bidrager med uden at være forpligtet hertil efter
reglerne i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven).
Ministeriet bemærker, at det i Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023
er aftalt at styrke vejledningsindsatsen i forhold til særaftaler ved at udarbejde en vejledning
rettet mod kommuner og opstillere om, hvilke lovlige hensyn, der kan varetages i
planlægningen for vedvarende energi efter planloven. Vejledningens formål er at tydeliggøre
de lovgivningsmæssige rammer i forbindelse med opstilling af vedvarende energi. Ministeriet
forventer, at øget transparens og en styrket vejledningsindsats kan bidrage til at skabe
ensartede rammebetingelser for opstillere, samt vil have en præventiv effekt overfor et evt.
pres fra kommuner på opstillere om at levere en modydelse i tilknytning til opstilling af
vedvarende energi.
Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne om indberetningspligt reguleres
ved bekendtgørelse i stedet for direkte i VE-loven henset til, at det kan blive relevant at
revurdere oplysningspligtens omfang og format over tid.
Ministeriet bemærker, at kompetencen til at føre tilsyn med, at kommuner og regioner
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, varetages af
Ankestyrelsen. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre i kompetencefordelingen mellem
myndigheder. Det er således ikke hensigten, at Energistyrelsen skal føre tilsyn med offentlige
myndigheders overholdelse af lovgivning, som særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ministeriet bemærker hertil, at indberettede oplysninger efter omstændighederne kan give
anledning til, at oplysninger videregives til andre myndigheder med henblik på håndhævelse
af gældende ret.
Ministeriet bemærker desuden, at lovforslaget heller ikke tilsigter at ændre på de
lovgivningsmæssige rammer for, hvilke lovlige hensyn der kan varetages i forbindelse med
planlægningen for vedvarende energi efter planloven eller de lovgivningsmæssige rammer for
opstillers indgåelse af frivillige aftaler med naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag.
I forhold til bemærkninger til medejerskab og lokale ejerandele bemærker ministeriet, at
lovforslaget således ikke ændrer på muligheden for, at der kan indgås frivillige aftaler mellem
opstillere og naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag om f.eks. lokalt medejerskab.
Øvrige bemærkninger, der falder uden for lovforslaget og den politiske aftale, tages til
efterretning.
2.
Forventet udmøntning af bemyndigelsesbestemmelser og administrative byrder
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at reglerne om indberetningspligt og
offentliggørelse af oplysninger vil blive udmøntet, dels i bekendtgørelserne omhandlende VE-
ordningerne, dels i en ny bekendtgørelse.
Side 16/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0017.png
Ministeriet noterer sig bemærkningerne vedrørende fastsættelse af supplerende regler om
indberetningspligt og offentliggørelse af oplysninger i bekendtgørelse. I forhold til
bemærkninger til, hvorvidt også privatretlige aftaler vil skulle indberettes, kan ministeriet dog
oplyse, at det ikke vil være hensigten.
Ministeriet bemærker, at udformningen af indberetningspligten for opstillere og kommuner,
samt offentliggørelse af oplysninger endeligt vil blive fastlagt ved udmøntningen, og at udkast
til bekendtgørelser forventes at blive sendt i offentlig høring i marts, hvor der vil være lejlighed
til at afgive bemærkninger til udformningen.
Ministeriet bemærker, at omfanget af de administrative konsekvenser for hhv. erhvervslivet og
kommunerne afhænger af den endelige udmøntning af reglerne. Der vil være et fokus på at
etablere en smidig indberetningspligt, hvor indberetning af oplysninger i videst mulig omfang
sker samlet og, for løbende indberetninger, så vidt muligt på årlig basis. Ministeriet forventer,
at der vil blive udarbejdet assisterende materiale i forlængelse af udmøntningen af reglerne
om indberetningspligt. Ministeriet forventer ligeledes, at indberetningspligten vil udgøre en
begrænset administrativ byrde for erhvervslivet og kommunerne. Det forventes, at den
kommunale indberetningspligt ikke vil indebære, at kommunerne vil skulle indhente
oplysninger, som kommunerne ikke i forvejen er i besiddelse af. Ministeriet forventer desuden,
at indberetningen af oplysninger skal ske via et digitalt indberetningsskema, der kan tilgås via
Energistyrelsens hjemmeside.
Ad nr. 10: Generelle præciseringer
Danske Revisorer
bemærker, at henvisning til ”revisor” i lovforslaget bør rettes til ”godkendt
revisor”, idet det ikke er en beskyttet titel.
KL
bemærker, at lovforslaget omtaler værditabs- og salgsoptionsordningen som gevinster og
at dette er misvisende, da der er tale om kompensationsordninger der erstatter et tab, der som
udgangspunkt vurderes af en uvildig taksationsmyndighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ministeriet er enig i, at henvisningen til
”revisor” bør være en henvisning til ”godkendt revisor”. Der er imidlertid tale om en gengivelse
af lovbemærkningerne fra lov nr. 738 af 30. maj 2020, og ministeriet finder derfor, at ordlyden
ikke bør rettes.
Ministeriet bemærker desuden, at ministeriet er enig i, at værditabs- og salgsoptionsordningen
er kompensationsordninger, og at der derfor ikke er tale om gevinster. Ministeriet har på denne
baggrund ændret den foreslåede § 14 a, stk. 3, og de tilhørende bemærkninger.
Ad nr. 11: Ændring af skæringstidspunkt til tidspunkt
Side 17/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0018.png
Better Energy
foreslår, at overgangsordningen ændres, så bestemmelserne finder anvendelse
på projekter, hvor kommunen har modtaget en ansøgning om byggetilladelse inden den 1. juli
2024, af hensyn til at sikre, at kommunerne ikke har incitament til at trække sagsbehandlingen
i langdrag for at opnå den højere sats for grøn pulje.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af Klimaaftalen om mere
grøn energi fra sol og vind på land af 12. december 2023, at aftalens justeringer af satserne
for VE-ordningerne vil gælde fra juli 2024, og at tidspunktet for byggetilladelsen vil blive
benyttet som skæringstidspunkt for, hvornår justeringerne får virkning.
Ministeriet bemærker i forhold til kommunernes sagsbehandling, at principperne for god
forvaltningsret finder anvendelse, og at sager, på trods af de forventede kommende
ændringer, skal behandles inden for en rimelig sagsbehandlingstid.
Ad nr. 12: Anvendelse af afsatte midler
Haderslev Kommune
bemærker, at der med klimaaftalen blev afsat 520 mio kr., men at det
ikke fremgår af lovforslaget, hvordan midlerne skal anvendes. Haderslev Kommune imødeser
en nærmere præcisering af mulighederne for, at disse midler kan anvendes til formål, der
direkte fremmer realiseringen af projekter i kommunerne.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der med aftalen afsættes samlet 529,0
mio. kr. i perioden 2024-2027 til at understøtte lokal opbakning, heraf 520,0 mio. kr. som følge
af statsligt mindreprovenu fra selskabsskatten ved at øge satserne for VE-ordningerne, da
disse er fradragsberettiget for opstillervirksomhederne. De øvrige 9,0 mio. kr. er afsat til en
indsats mod særaftaler og IT-understøttelse for indberetningspligt af midler til lokale gevinster.
Satserne for grøn pulje øges med nærværende lovforslag, mens satserne for VE-bonus øges
ved en ændring af bekendtgørelsen om VE-bonusordningen, som forventes at blive sendt i
offentlig høring i marts.
Ad nr. 13: Ensartet støtte til lokale formål
Haderslev Kommune
bemærker, at det er væsentligt at der med lovforslaget etableres et
afstemt og ensartet hjemmelsgrundlag for at yde støtte til lokale formål ved såvel de statsligt
udpegede energiparker som ved øvrige vedvarende energianlæg omfattet af VE-loven, og at
de to planlægningstyper fuldt ud ligestilles for så vidt angår de i loven fastsatte krav.
Ministeriets bemærkninger:
Side 18/19
 L 143 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2841430_0019.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at VE-ordningerne i VE-lovens kapitel 2
finder ensartet anvendelse uafhængigt af, om et VE-anlæg ligger i en energipark eller ikke.
Ad nr. 14: Bemærkninger om emner der ikke reguleres med lovforslaget
Better Energy
foreslår, at der ved lovforslaget medtages en ændring af reglerne om
oprindelsesgarantier og fremhæver svar afgivet fra Europa Kommissionen vedrørende en
korrekt implementering af VE-II-direktivet artikel 19 af 18. oktober 2023.
Haderslev Kommune
bemærker, at der er uklarhed om reglerne for grøn pulje i relation til den
kommunale anlægsramme, hvis kommunen er bygherre eller ejer af et VE-anlæg og i hvilket
omfang langsigtede allokeringer eller reservationer af midler vil påvirke kommunernes
regnskaber og økonomiske dispositionsmuligheder. Haderslev Kommune finder det
problematisk at dette forhold ikke er afklaret med lovforslaget.
Haderslev Kommune
bemærker desuden, at metoden for opgørelse af afstanden mellem
boliger og VE-anlæg umuliggør en ensartet planpraksis og at dette fører til usikkerhed for både
borgere og udviklere, når nye anlæg planlægges.
Haderslev Kommune
bemærker yderligere, at tinglysning af kompensation på ejendommen
bør være et krav af hensyn til at sikre kompensationens tilknytning til ejendommen og ikke
ejeren og at der bør laves tilsvarende regler for lejere eller andre beboere.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
foreslår, at kommunalbestyrelsens kompetence til
fastsættelse af retningslinjer for ansøgningsproceduren for grøn pulje kan deles, så
”kommunalbestyrelsen
kan
vælge
at
inddrage
andre
lokale,
folkelige
foreninger/organisationer/repræsentantskaber” i fastsættelsen af retningslinjerne.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
bemærker, at der mangler regler for værditab og
salgsoptioner ved etablering af biogasanlæg der svarer til dem der gælder for
beboelsesejendomme i forbindelse med etablering af vindmøller, solceller, bølge- og
vandkraftanlæg.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
bemærker desuden, at der mangler regler for
biodiversitet i forbindelse med etablering af solcelleanlæg på terræn, herunder som minimum
faunapassager for vilde dyr.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de omtalte forhold ikke reguleres med
lovforslaget. Ministeriet har noteret synspunkterne.
Side 19/19