L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
L 142 Bilag 1
Offentligt

Maja Butho Skovsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Liva Hartvig Hansen <[email protected]>

22. januar 2024 10:42

DEP - AAR JK

Mikkel Lambach

"Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse" - Danske Regioner

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af

lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Med venlig hilsen

Liva Hartvig Hansen

Student

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds‐ og Socialpolitik (SUS)

M 23616403

E [email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

35 29 81 00

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Maja Butho Skovsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

24. januar 2024 13:05

DEP - AAR JK

Høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse -

Rigsrevisionsbestemmelse

Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. januar 2024 sendt lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse

i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og konstateret, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf.

+45 33 92 84 00

Dir.

+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Fra: DEP ‐ AAR JK <[email protected]>

Sendt: 18. januar 2024 12:50

Til: Advoksamfundet <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>; [email protected]; 'dhf@dhf‐net.dk' <dhf@dhf‐net.dk>;

Emballageindustrien <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Danske

Regioner <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Datatilsynet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen CKR

<[email protected]>; Danmarks Evalueringsinstitut <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; fkf@kristne‐friskoler.dk;

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; 'Frie Fagskoler'

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; 'info@justitia‐int.org' <info@justitia‐int.org>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Rigsrevisionen <[email protected]>; Maj

Blankenberg <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; post@skole‐foraeldre.dk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; ATP <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Økonomistyrelsen <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning ‐ høring

<[email protected]>

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og

private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne‐ og ungeydelse (Ophævelse af

revisionsbestemmelse)

Til adressater på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og

private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne‐ og ungeydelse (Ophævelse af

revisionsbestemmelse) i høring. Der henvises til vedlagte høringsbrev.

Børne‐ og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

senest torsdag den 1. februar 2024.

Høringssvar kan sendes til [email protected] med angivelse af ”Høring – lovforslag om ophævelse af

revisionsbestemmelse” samt afsenders navn i emnefeltet.

Materialet lægges endvidere på www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Maja Butho Skovsgaard

Fuldmægtig

Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriets departement

Juridisk Kontor

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Tlf.: +45 33 92 50 00

Direkte tlf.: 40225837

E-mail:

[email protected]

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisnings-

ministeriet (BUVM)

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

25. januar 2024

J.nr. 24-7053

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Risskov d. 26. januar 2024

Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening

Vedr.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om æn-

dring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundsko-

ler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere

på ovennævnte forslag.

Frie Skolers Lærerforening opfatter det som helt fejlagtigt, at revisi-

onsbestemmelsen ophæves, og at evalueringsresultaterne ikke ta-

ges alvorligt.

To gange blev den planlagte revision af loven udskudt. Det var der

gode forklaringer på, omend det naturligvis var meget beklageligt.

Nu foreligger evalueringen, og det er således i tråd med lovens ånd,

at initiativerne tages op til revision. Evalueringen skulle netop bi-

drage med vigtig viden om”

i hvilket omfang sprogprøverne virker efter

hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de

dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler”.

Evalue-

ringen indikerer imidlertid, at sprogprøverne ingen dokumenteret

positiv effekt har på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Sprog-

prøverne virker altså ikke efter hensigten og har således ingen eksi-

stensberettigelse. Den naturlige konsekvens må være, at kravet om

sprogprøver udgår og Frie Skolers Lærerforening vil således anbefale,

at revisionen gennemføres som planlagt.

I forhold til muligheden for standsning af børnechecken på baggrund

af for højt ulovligt fravær, fremgår det af evalueringen, at der er sket

et fald i elevernes ulovlige fravær, men at faldet startede allerede in-

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

den lovens ikrafttræden, hvorfor faldet således ikke alene kan tilskri-

ves loven. Som det også fremgår af Børne- og Undervisningsministe-

riets egne overvejelser, befinder elever med højt ulovligt fravær sig

generelt i en udsat position og har komplekse udfordringer. Frie Sko-

lers Lærerforening stiller sig meget kritiske overfor værktøjet, og me-

ner, at det er direkte skadeligt for det gode og konstruktive

skole/hjem-samarbejde.

Frie Skolers Lærerforening mener, at man skal bruge ressourcerne

på at undervise de elever, som har sproglige udfordringer, i stedet

for at teste elever udelukkende på baggrund af deres bopæl.

Det er forskelsbehandling, at elevens bopæl er udslagsgivende for

hvorvidt der er krav om bestået sprogprøve, og helt grundlæggende

mener vi, at hverken elever i børnehaveklassen eller på senere klasse-

trin skal gå i skole med bevidstheden om, at en test kan afgøre, om

man må fortsætte i næste klasse sammen med sine kammerater.

Ingen elever bliver dygtigere af at blive testet, og lærernes ressourcer

bør bruges på at løfte undervisningsopgaven i stedet. Lærerne og bør-

nehaveklasselederne har kompetencerne til at vurdere, om den en-

kelte elev har så store sproglige vanskeligheder, at man vil anbefale,

at eleven ikke starter i 1.-klasse, eller om man på et senere tidspunkt

er nødt til at gå en klasse om. Brugen af tests eller andre evaluerings-

former må bero på den professionelles vurdering.

Staten skal ikke træffe beslutning om, hvordan de frie skoler tester

deres elever, ej heller hvem der kan gå videre til næste klassetrin.

Obligatoriske sprogprøver er en helt urimelig indgriben i de frie sko-

lers frihed. De frie grundskoler skal give en undervisning, som står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men har her-

udover frihed til at tilrettelægge undervisningen, som de ønsker. Så-

ledes er ej heller de nationale tests eller folkeskolens fagrække obliga-

torisk på de frie grundskoler. Det er på alle måder i strid med dansk

skoletradition at lovgive i forhold til, hvilke elever, der kan rykke en

klasse op på en fri skole, og de frie skoler må til enhver tid selv vur-

dere, hvilken undervisning, der tjener elevens udvikling bedst.

Tilsynet med de frie skoler bør også i de udsatte områder være til-

strækkeligt til at kontrollere den enkelte frie skole.

Såfremt lovforslaget gennemføres, bør det som minimum sikres, at

initiativerne også fremadrettet evalueres.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere

kommentarer eller for evt. spørgsmål.

Monica Lendal Jørgensen

Formand for Frie Skolers Lærerforening

M: 2758 1384

E: [email protected]

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

København, 26. januar 2024

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om fri-

skoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (op-

hævelse af revisionsbestemmelse)

Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 29. november 2023 anmodet om Red Barnets even-

tuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse.

Red Barnet finder det både foruroligende og stærkt kritisabelt, at der ikke med den foreslåede lovgivning

kommer et opgør med argumentationen om, at standsning af børnechecken kan få flere børn i skole.

Som en række børneorganisationer og eksperter har peget på, vil et højt fravær hos skolebørn som oftest

skyldes helt andre faktorer end netop manglende forældreansvar.

Red Barnet anerkender, at højt skolefravær er et eksisterende problem, som vi bør sætte ind overfor. Det

fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at

”elever med højt ulovligt fravær befinder sig gene-

relt i en udsat position og har komplekse udfordringer.”

Det burde være åbenlyst, at komplekse udfordrin-

ger og udsathed ikke kan afhjælpes ved at straffe forældrene økonomisk. Mange af de elever, som har

for høj en fraværsprocent har også psykiske vanskeligheder, som ikke forsvinder, blot fordi deres foræl-

dre får frataget børnechecken. Desuden er det lykkedes en del kommuner at mindske ulovligt fravær stort

set uden at den eksisterende lovgivning har været brugt.

Fraværsstraffen går særligt ud over familier i

socialt udsatte positioner. Den rammer i højere grad elever, hvis forældre står uden uddannelse og job,

har lave indkomster, psykiske vanskeligheder, misbrug samt sigtelser. Derudover er eleverne ofte også

selv ramt af psykiske vanskeligheder. Der er altså en tydelig social skævhed i forhold til de grupper af

børn, som loven rammer.

Der er altså ingen saglige argumenter for, at problemet med høj fraværsprocent skal forsøges løst gen-

nem standsning af børnechecken. Tværtimod ved vi, at børn, hvis forældre har et stabilt, økonomisk

https://www.berlingske.dk/kommentarer/organisationer-i-faelles-advarsel-fratagelse-af-boernepenge-er-

ikke

https://www.vive.dk/da/udgivelser/evaluering-af-lov-om-styrket-foraeldreansvar-0xgg93xk/

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

fundament, har bedre chancer for ikke at ende i social udsathed og psykisk mistrivsel, som bl.a. kan føre

til højt skolefravær.

Red Barnet vil på denne baggrund på det kraftigste opfordre til, at for højt skolefravær ikke straffes ved

standsning af børnechecken, men at andre og mere valide værktøjer tages i brug for at sikre, at der ses

og handles på de underliggende årsager til børns skolefravær for derved at sikre både børnenes trivsel

og lavere skolefravær.

Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt politisk seniorkonsulent,

Tashi Andersen,

[email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

Klik for at skrive navn – Tryk ENTER for at tilføje titel, e-mail og telefon

2/2

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Maja Butho Skovsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Gro Emmertsen Lund <[email protected]>

31. januar 2024 14:26

DEP - AAR JK

Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmels

NOISE Indlæg som Høringssvar – lovforslag om ophævelse af

revisionsbestemmelse.docx; Indlæg som Høringssvar– lovforslag om ophævelse af

revisionsbestemmelse.pdf

Hermed Høringssvar

Med venlig hilsen

Gro Emmertsen Lund

Fra: gel@groemmertsenlund <[email protected]>

Sendt: 28. januar 2024 22:06

Til: [email protected]

Emne: Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse + Afsender: Network of

Independent Scholars in Education/NOISE

Hej,

Følgende forskere:

Helle Rabøl Hansen

Gro Emmertsen Lund

Tine Basse Fisker

Louise Klinge

Micki Sonne Kaa Sunesen

Claus Drejer

Jonas Sprogøe

Jóhannes Miðskarð

Peter Hervik

Suna Christensen

Inge Henningsen

ønsker at indsende dette indlæg som et Høringssvar:

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/uddannelsesforskere‐dansk‐skolelovs‐straftaenkning‐

er‐er‐en‐paedagogisk‐falliterklaering‐der‐minder‐om‐1900‐tallets‐sorte‐skole

Med venlig hilsen

Gro Emmertsen Lund, ph.d.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Education Specialist, Taos Associate and Faculty Advisor

NO!SE: Network of Independent Scholars in Education

_________________________________________________________________

Sct. Laurentii Gade 17

DK ‐ Ribe 6760

Telefon: 26746148

Hjemmeside: www.groemmertsenlund.dk

NO!SE: www.noise‐net.com

Taos Institute: https://www.taosinstitute.net/about‐us/people/institute‐associates/europe/denmark

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

8. januar 2024 kl. 05.00

Altinget

Forfatterne bag debatindlægget

Fra netværket af uafhængige uddannelsesforskere, No!se.

Af Suna Christensen, Claus Drejer, Tine Basse Fisker, Helle Rabøl Hansen, Inge Henningsen,

Peter Hervik, Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund, Jóhannes Miðskarð, Jonas Sprogøe, Micki

Sonne Kaa Sunesen.

Debat

Uddannelsesforskere: Dansk skolelovs straftænkning vækker

mindelser om 1800-tallets sorte skole

Fraværsloven bruger penge som pressionsmiddel mod familier, hvis barn har

ulovligt højt fravær. Det er en pædagogisk falliterklæring, der bør skrottes,

når loven snart skal revideres, skriver en række uafhængige forskere fra

netværket No!se.

Fraværsloven individualiserer årsagerne til problemet. Skolefravær er et socialt fænomen

og motivations- og tryghedsudfordringer løses ikke med regulativer, men med pædagogik,

skriver en række uafhængige uddannelsesforskere fra netværket No!se. Foto: Thomas

Lekfeldt/Ritzau Scanpix

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Ifølge fraværsloven skal en kommunalbestyrelse, som modtager underretning om, at et

barn har mere end 15 procent skolefravær i et kvartal, træffe afgørelse om at standse

børne- og ungeydelsen for kvartalet.

Vi har her at gøre med en lovgivning, som forsøger at disciplinere forældre ved hårde

regulativer, der minder om 1800-tallets regulerende skole. Siden da har vi ellers haft

bølger af fokus på afskaffelse af lærernes revselsesret, flere elevrettigheder og mere

pædagogisk undervisning.

De tiltag bliver med blandt andet fraværsloven efterhånden erstattet af straftænkning. At

loven af en tidligere Undervisningsminister blev

begrundet med,

at indvandrerfamilier

skal styres, forstærker blot det rettighedsskred, der er sket her.

Der mangler en dybdegående forståelse og interesse for hvorfor, der er

børn og unge, som ikke kommer i skole.

Fraværsloven indskriver sig i en lang række af reformer, som har ramt

uddannelsesområdet de sidste 10-15 år, hvor ansvarliggørelsesmekanismer er en integreret

del af styringen.

Forventningen er, at ansvarliggørelse og sanktion kan bevirke positive forandringer for

elever med ulovligt fravær.

Men ifølge

Vive's undersøgelse

2023 har effekten været begrænset. Der er ikke kommet

flere elever i skole, loven er administrativ tung, den rammer de fattigste familier hårdest og

vanskeliggør skolehjemsamarbejdet. Dette er fra en pædagogisk vinkel alt sammen stærkt

problematisk.

Ser vi på sprogbrugen i fraværsloven med ord som 'lovligt' og 'ulovligt' fravær, er det

tydeligt, at der lånes retorik fra strafferetten i den form, som filosoffen Michel Foucault

kalder for mikrostrafferet.

Hånd i hånd med denne strafferetsretorik får vi så ordene 'frivilligt' og 'ufrivilligt'. Disse

indkredser den særlige påtænkte målgruppe for loven, nemlig de børn og unge, der har

frivilligt og ulovligt skolefravær.

2. Ensomhed og frustrerede forældre

1. Virker ikke efter hensigten

Som uddannelses- og fraværsforskere vil vi pege på, at der mangler en dybdegående

forståelse og interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole.

Ser vi på tværs af vores forskning i No!se, så fremgår det, at skolefraværet er børnenes

løsning på et problem, der handler om ikke at ville eller kunne skolen. Fraværet er et

fravalg af en skole, de ikke trives eller fungerer i.

I interviews begrunder fraværende børn og unge deres fravær med årsager som at føle sig

fremmed, ensom eller utryg i skolen, at opleve meningsløshed, at stå på kanten af

fællesskabet eller at blive trukket over i andre læringsarenaer end dem, som skolen kan

tilbyde.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Når børn og unge ikke kan eller vil gå i skole i længere tid, står der oftest nogle meget

fortvivlede og pressede forældre på sidelinjen, som gør alt, hvad de kan for at få barnet i

skole. Med tiden får de sværere og sværere ved at passe deres arbejde, fordi barnet har det

for dårligt til at gå i skole.

Vi ser eksempler på forældre, som bliver fyret fra deres job i den proces, og familier som

falder fra hinanden i afmagt. Vi har endnu til gode at møde forældre, som synes, det er

hyggeligt at have deres barn hjemme i månedsvis eller årevis.

Tværtimod møder vi engagerede og frustrerede forældre, som gør alt, hvad de overhovedet

kan for at hjælpe og støtte deres barn til at få et meningsfuldt skoleliv – og liv i det hele

taget.

Ifølge loven skal skolen underrette, "når et barn eller ung […] kan have behov for særlig

støtte på grund af […] skolefravær […]".

Dette sætter de professionelle i et krydspres mellem sanktion, relation og motivation. For

hvordan er det muligt at opbygge de nødvendige relationer til familien, når man samtidigt

er den, der iværksætter den indgribende sanktion?

3. Professionelle sættes under krydspres

Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk

sanktion forsøger at løse en skoleudfordring

Vi har talt med flere lærere, der dertil sætter spørgsmålstegn ved, hvordan det at miste

penge reelt motiverer en i forvejen presset familie.

Det kan næppe betragtes som en særlig støtte at standse børne- og ungeydelsen til disse

familier.

Det er en pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sanktion forsøger at

løse en skoleudfordring, som for længst har overskredet, hvad der kan kaldes for sjælden

eller undtagelsesvis.

Det er dertil en måde at individualisere årsagerne til problemet. Skolefravær er et socialt

fænomen og motivations- og tryghedsudfordringer løses ikke med regulativer, men med

pædagogik.

Der er brug for understøttelse af en pædagogik, der kan styrke skolens kerneopgaver i en

tid, hvor børn og unge har nye vilkår for at opbygge, skabe og vedligeholde tilhør. Det

kræver, at lærere og skolepædagoger får bedre muligheder for at gøre undervisningen mere

meningsfuld, mere inddragende, varierende, demokratisk og nærværende.

En sådan skole kræver engagement fra hele samfundet. Inklusive det politiske niveau. Man

kunne også sige 'it takes a village to make a School'.

4. En pædagogisk falliterklæring

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Denne tekst er

omskrevet fra afsendernes debatindlæg ´Uddannelsesforskere: Dansk skolelovs straftænkning

vækker mindelser om 1800-tallets sorte skole’,

der

blev bragt af Altinget d. 8. januar 2024.

d. 29.01.2024

Høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse

Vi vil som uddannelsesforskere meget stærkt anefale,

at fraværsstraﬀen afskaﬀes,

og at der i stedet ses på,

hvordan der kan gives mere kapacitet �½l skolerne i forhold �½l at forebygge

og håndtere fravær. Vi kalder det

en fraværsstraf, når fraværsloven �½lsiger, at en kommunalbestyrelse, som modtager underretning om, at et

barn har mere end 15 procent skolefravær i et kvartal, skal træﬀe afgørelse om at standse børne-

ungeydelsen for kvartalet. Dete vækker mindelser om 1800-tallets

sorte skole -

og benyter penge som

pressionsmiddel mod familier, der i forvejen er

stærkt belastede på grund af deres barns skolefravær. At

bruge penge som pressionsmiddel er en pædagogisk falliterklæring. Der�½l har denne lov en række

kons�½tu�½ve og nega�½ve eﬀekter, hvoraf vi her vil trække syv af dem frem:

1. Loven har et ensidigt fokus på ulovligt fravær

Ser vi på sprogbrugen i fraværsloven med ord som 'lovligt' og 'ulovligt' fravær, er det tydeligt,

der lånes retorik fra straﬀereten i den form, som ﬁlosoﬀen Michel Foucault kalder for

mikrostraﬀeret. Hånd i hånd med denne straﬀeretsretorik får vi så ordene 'frivilligt' og 'ufrivilligt'.

Disse indkredser den særlige påtænkte målgruppe for loven,

nemlig de børn og unge, der har

frivilligt og ulovligt skolefravær. Vi ved som uddannelsesforskere, at denne gruppe er meget lille.

Derimod er der mange børn og unge, hvor deres fravær kan betragtes som skoleeksklusion og

skolevægring (bl.a. uindfriede støtebehov).

2. Loven

individualiserer årsagerne �½l problemet

Skolefravær er et socialt fænomen og mo�½va�½ons- og tryghedsudfordringer løses ikke med

regula�½ver, men med pædagogik. Der mangler en dybdegående forståelse og interesse for

hvorfor, der er

børn og unge, som ikke kommer i skole.

Loven indeholder re�½ghedsskred

Fraværsloven indskriver sig i en lang række af reformer, som har ramt uddannelsesområdet de

sidste 10-15 år, hvor ansvarliggørelsesmekanismer er en integreret del af styringen. At

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

fraværsstraﬀen er udtænkt i et forsøg på at disciplinere forældre ved hårde regula�½ver,

forstærker

det re�½ghedsskred, der er sket her.

Vi har siden

1800-tallets

regulerende skole ellers ha�½

bølger

af fokus på afskaﬀelse af straf og pisk og mere fokus på elevre�½gheder og pædagogisk

undervisning.

Men nu ser vi, at denne udvikling går �½lbage og e�½erhånden erstates

stra�½ænkning.

4. Loven virker

ikke e�½er hensigten

og rammer socialt skævt

Forventningen er, at ansvarliggørelse og sank�½on kan bevirke posi�½ve forandringer for elever med

ulovligt fravær.

Men ifølge Vive's undersøgelse 2023 har eﬀekten været begrænset. Der er ikke

kommet ﬂere elever i skole, loven er administra�½v tung, den rammer de fa�½gste familier hårdest

og vanskeliggør skolehjemsamarbejdet. Dete er fra en pædagogisk vinkel alt sammen stærkt

problema�½sk.

5. Loven svigter børnene og deres frustrerede forældre, der venter på hjælp

Som uddannelses-

og fraværsforskere vil vi pege på, at der mangler en dybdegående forståelse og

interesse for hvorfor, der er børn og unge, som ikke kommer i skole.

Ser vi på tværs af vores

forskning i No!se, så fremgår det, at skolefraværet er børnenes løsning på et problem, der

handler om ikke at ville eller kunne skolen.

Fraværet er et fravalg af en skole, de ikke trives eller

fungerer i.

I interviews begrunder fraværende børn og unge deres fravær med årsager som at føle

sig fremmed, ensom eller utryg i skolen, at opleve meningsløshed, at stå på kanten af

fællesskabet eller at blive trukket over i andre læringsarenaer end dem, som skolen kan �½lbyde.

Loven indeholder iværksæter ingen hjælp �½l disse børn og familier og ej heller �½l skolerne fx i

form af ressourcer eller øgede handlemuligheder. Der angives end ikke et handlerum for

skolerne.

6. Loven mistænkeliggør

forældre og vanskeliggør et �½llidsfuldt skolehjemsamarbejde

Når børn og unge ikke kan eller vil gå i skole i længere �½d, står der o�½est nogle meget fortvivlede

og pressede forældre på sidelinjen, som gør alt, hvad de kan for at få barnet i skole. Med �½den får

de sværere og sværere ved at passe deres arbejde, fordi barnet har det for dårligt �½l at gå i skole.

Vi ser eksempler på forældre, som bliver fyret fra deres job i den proces, og familier som falder

fra hinanden i afmagt. Vi har

endnu �½l gode at møde forældre, som synes, det er hyggeligt at have

deres barn hjemme i månedsvis eller årevis. Tvær�½mod møder vi engagerede og frustrerede

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

forældre, som gør alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe og støte deres barn �½l at få et

skoleliv.

Loven sæter professionelle

under krydspres

Ifølge loven skal skolen underrete, "når et barn eller ung

[…]

kan have behov for særlig støte på

grund af […] skolefravær

[…]". Dete sæter de professionelle i et krydspres mellem sank�½on,

rela�½on og mo�½va�½on. For hvordan er det muligt at opbygge de nødvendige rela�½oner �½l

familien, når man sam�½digt er den, der iværksæter den straﬀende sank�½on?

Det er en

pædagogisk falliterklæring, at man med pres og økonomisk sank�½on forsøger at løse en

skoleudfordring. Vi har i vores empiri udsagn fra

lærere, der der�½l sæter spørgsmålstegn ved,

hvordan det at miste penge reelt mo�½verer en i forvejen presset familie.

Det kan næppe

betragtes som en særlig støte at standse børne- og ungeydelsen �½l disse

familier.

Der er i stedet brug for en lovgivning, der

understøter

fællesskabende og �½lhørsskabende

pædagogik

og undervisning,

der kan styrke skolens kerneopgaver i en �½d, hvor børn og unge har nye vilkår for at

opbygge, skabe og vedligeholde �½lhør.

Det kræver, at skolens lærere og skolepædagoger får bedre

muligheder for at skabe stærke klassefællesskaber og gøre undervisningen mere meningsfuld,

inddragende, varieret,

demokra�½sk og nærværende. Derfor: Skrot fraværsstraﬀen og se i stedet på

lærernes

og skolepædagogernes vilkår for at kunne lykkes med dete arbejde.

Med venlig hilsen

fra Uddannelsesnetværket af uafhængige forskere; NO!SE;

Suna Christensen, Claus Drejer, Tine Basse Fisker, Helle Rabøl Hansen, Inge Henningsen, Peter Hervik,

Louise Klinge, Gro Emmertsen Lund, Jóhannes Miðskarð, Jonas Sprogøe og Micki Sonne Kaa Sunesen.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

29. januar 2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Høring

–

lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse

Skolelederforeningen vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar vedr. lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse.

Vi er imod lovforslaget, da vi mener at reglerne vedr. de obligatoriske sprogprøver i udsatte

boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck

m.v., er i modstrid med skolens formål og opgave i sin nuværende form.

Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder

Skolelederne oplever at de obligatoriske sprogprøver fungerer som et godt redskab ift.

elevernes sproglige udvikling, og ikke mindst i supplement med andre redskaber og

indsatser og den styrkede dialog med elevernes forældre.

Vi er dog grundlæggende imod, at eleverne skal kunne dumpe sprogprøven, og dermed

skulle gå klassetrinnet om, da det vil kunne have en stor effekt ift. deres trivsel. De risikerer

at miste gode relationer til deres klassekammerater og klassefællesskabet. Såfremt en elev

vurderes til at gå et klassetrin om, skal det bero på en professionel helhedsvurdering af

eleven i skolen og i samarbejde med forældrene

–

ikke pga. en obligatorisk sprogprøve.

Fasthold de obligatoriske sprogprøver, men uden at en elev kan dumpe!

Styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.

Vi syntes at det er meget problematisk, at loven særligt rammer de svageste familier med

børn i komplekse udfordringer og i en udsat position, da det ofte er dem der har højt

ulovligt fravær. En økonomisk sanktion som standsning af børnechecken, vil blot kunne

forstærke barnets udsatte position.

Skolen skal samarbejde med forældrene, og ikke indirekte være med til at straffe dem via

vores fraværsregistrering, da det vil ødelægge relationen og dermed samarbejdet.

Såfremt forældre skal sanktioneres med træk i børnechecken, skal socialforvaltningen tage

beslutningen ud fra en helhedsvurdering af forhold omkring barnet og familien, og ikke

alene pba. af skolens fraværsregistrering!

Med venlig hilsen

Claus Hjortdal

Formand

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · [email protected]

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

62 61 30 13

[email protected]

www.friskolerne.dk

Att:

[email protected]

Undervisningsministeriet

Sagsnummer 24/01757

”Høring – lovforslag, om ophævelse af revisionsbestemmelse”

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om fri-

skoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-unge-

ydelse (ophævelse af revisionsbestemmelse)

FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående hø-

ring.

FRISKOLERNE ønsker på alle måder at bakke op om forebyggelse af fravær og

gode sprogkundskaber for alle børn i grundskolen.

I FRISKOLERNE står vi uforstående overfor et ønske om at fortsætte en lovgivning,

der ifølge ministeriets egen evaluering, der blev offentliggjort 25. januar 2023,

ikke har haft den ønskede effekt.

I bemærkning til lovforslaget argumenteres der med, en manglende målrettet og

systematisk praksis i arbejdet med sprogprøverne. Der udestår en undersøgelse

af, om man ved en mere målrettet og systematisk praksis, vil opnå resultater af

bedre kvalitet. Lovforslaget har den underlæggende præmis, at systematisk prak-

sis, automatisk vil give højere kvalitet. Denne kausalitet er på ingen måde påvist,

og er dermed i højere grad udtryk for en holdning, end for viden og erfaring.

I lovforslaget optræder COVID-19, og deraf følgende uregelmæssig skolehverdag

som årsag til manglende effekt af lovgivningen.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I lovforslaget anerkender man at de familier der er i risiko for at få standset

børne- og ungeydelsen, generelt set befinder sig i en udsat position og har kom-

plekse udfordringer, hvorfor sanktion næppe vil have en målbar effekt. En effekt

der i det mindste ikke er påvist i ministeriets egen evaluering.

FRISKOLERNE savner derfor argumenter for at fastholde den foreslåede lovgiv-

ning, hvorfor vi anbefaler, man ikke gennemfører denne.

FRISKOLERNE mener at forebyggelse af skolefravær og styrkelse af sprogkundska-

ber mest effektivt løftes lokalt, hvor man har et indgående kendskab til de aktu-

elle børn og familier.

Med venlig hilsen

Peter Bendix Pedersen

Formand

Søren Stein Brinck

Sekretariatsleder

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Maja Butho Skovsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Simone Dalsgaard <[email protected]>

31. januar 2024 15:29

DEP - AAR JK

Søren Tonnesen Lodahl; Karsten Suhr

Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse. Danmarks Private

Skoler

Til

Børne- og Undervisningsministeriet

Vedr. Høring – lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov

om en børne- og ungeydelse.

Ophævelse af revisionsbestemmelse. Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af

børne- og ungeydelsen m.v.

I høringsbrev af 18. januar 2024 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at

give vores synspunkter til kende.

Vi har ingen særlige bemærkninger til lovforslagene.

Med venlig hilsen

Simone Dalsgaard

Souschef, Seniorkonsulent

T: +45 33307927

M: +45 60771719

E: [email protected]

S: Send ‘sikker mail’ til mig

her

www.privateskoler.dk

Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Ny Kongensgade 15, 1472 København K

T: + 45 33307930

E: [email protected]

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

31. januar 2024

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar om ændring af lov om

folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Ordningen foreslås videreført i uændret form.

BKF har følgende bemærkninger:

BKF hæfter sig ved, at ordningen er evalueret, hvor følgende fremgår for standsning af børnecheck:

Ifølge evalueringen er brugen af standsning af børne- og ungeydelse på baggrund af for højt ulovligt

fravær generelt begrænset, og der er markante forskelle i kommunernes brug af redskabet, når en

elev har for højt ulovligt fravær og for de obligatoriske sprogprøver: Evalueringen indikerer dog, at

sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på elevernes sproglige udvikling og

trivsel.

Med udgangspunkt i, at evalueringen ikke påviser positive effekter, bør det undersøges, hvordan

ordningen almindeligvis påvirker de omfattede familier.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Michael Gravesen

Direktør, Kalundborg Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk

Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 1

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

UNICEF Danmark

Rentemestervej 62

2400 København NV

Telefon 35 27 38 00

www.unicef.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

E-mail:

[email protected]

Reference: sagsnr.: 24/01757

Dato: 31. januar 2024

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen,

lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. januar sendt udkast til forslag til lov om ændring

af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om

social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse) i offentlig

høring, og anmodet om eventuelle bemærkninger. UNICEF Danmark har i nærværende

høringssvar valgt at fokusere på den del af udkastet, der omhandler styrket forældreansvar

gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v., hvor revisionsbestemmelsen § 6 i lov nr. 278

af 26. marts 2019 (lov om styrket forældreansvar) ophæves, og muligheden for standsning af

børnecheck dermed videreføres i uændret form.

1. Baggrunden for forslaget og resultatet af evalueringen af lovens virke

Ordningen om standsning af børnecheck indebærer at skoleledere skal underrette

kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et

kvartal. Kommunalbestyrelsen træffer derefter afgørelse om standsning af børne- og

ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.

Formålet med lovforslaget er at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019, og

således i uændret form videreføre muligheden for standsning af børnecheck m.v. Der er i lovens §

6 indsat en revisionsbestemmelse om at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision

af loven i folketingsåret 2021-22. Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at der skal

gennemføres en evaluering af lovens virkninger forud for en revision af bestemmelsen.

Evalueringen er blevet udskudt ad flere omgange, men blev endeligt offentliggjort den 25. januar

2023.

Lov nr. 278 af 26/03/2019 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler

m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte

boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)

VIVE; Evaluering af lov om styrket forældreansvar https://www.vive.dk/media/pure/0xgg93xk/19574682

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

VIVEs evaluering af loven indikerer, at anvendelsen af standsning af børne- og ungeydelse på

grund af for højt ulovligt fravær generelt er begrænset. Loven rammer socialt skævt og

håndhævelsen af loven er forbundet med store administrative byrder. Endelig viser evalueringen

store kommunale forskelle. Det fremhæves at højt ulovligt fravær særligt er et problem blandt

elever i udsatte positioner. Endvidere nævnes at COVID-19 pandemien har præget evalueringen.

Det angives at det især er sandsynligt, at pandemien med bl.a. hjemsendelser til følge, har

begrænset kommunernes og skolernes muligheder for at implementere reglerne. Resultatet af

evalueringen er derfor også efter UNICEF Danmarks opfattelse behæftet med nogen usikkerhed.

2. UNICEF Danmarks bemærkninger til udkastet

UNICEF Danmark noterer, at evalueringen fra VIVE viser et tidsmæssig sammenfald imellem et

fald i elevernes ulovlige fravær og lov om styrket forældreansvar ikrafttræden, men bemærker at

VIVE har en række forbehold og konkluderer at skolernes øgede og systematiske arbejde med at

nedbringe fraværet på anden vis har haft effekt, hvorfor måling af effekt og årsag efter UNICEF

Danmarks opfattelse er en kompleks øvelse.

UNICEF Danmark noterer følgende:

1) at elever med højt ulovligt fravær generelt befinder sig i en udsat position og har

komplekse udfordringer, samt at VIVE understreger, at højt ulovligt fravær i langt

højere grad rammer elever, der har en række alvorlige udfordringer i deres liv. Det

kan være psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetserfaringer. Derudover

rammer loven også i højere grad elever med forældre i udsatte positioner; forældre,

der i forvejen er økonomisk udsatte, men fx også er udfordret psykisk og socialt.

2) at resultatet af evalueringen er behæftet med usikkerhed, især grundet

omstændighederne med bl.a. hjemsendelse i forbindelse med COVID-19 pandemien.

3) at der er en markant forskellig praksis kommunerne imellem, i brug af standsning af

udbetaling af børnecheck ved for højt ulovligt fravær.

UNICEF Danmark ønsker at fremhæve, at ordningen har været udsat for megen kritik, og det

bl.a. er blevet fremhævet, at muligheden for fratagelsen af børne- og ungeydelsen grundet

fravær virker mod hensigten, i og med det kan forsage betydelige brud i den altafgørende

tillid mellem forældre og skole.

UNICEF Danmark er desuden bekymret over den usikkerhed om ordningens effekt og særligt

om den negative effekt, ordningen har på børn, der har komplekse udfordringer og befinder

sig i udsatte positioner. En usikkerhed som ministeriet selv angiver i bemærkningerne til

udkastet. UNICEF Danmark finder det tvivlsomt på baggrund af det foreliggende

vidensgrundlag at konkludere at sanktionerne eller truslen om sanktioner vil være afgørende

for at mindske omfanget af det ulovlige fravær. Årsagen til højt skolefravær kan have mange

Sagsnr.: 22/20785; Danmarks Lærerforenings høringssvar som angivet i Høringsnotat om Forslag til lov om

ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social

service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse). Børne- og Undervisnings-

ministeriet december 2022.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

årsager, bl.a. familiens og forældrenes forhold, samt forhold i skolen såsom et utrygt

skolemiljø, tilstedeværelse af mobning mv. I stedet for økonomiske sanktioner, der direkte

eller indirekte rammer børn og børns familiemæssige miljø negativt, bør det i stedet være

børns trivsel, uddannelse og sundhed, og de rettigheder som børn har efter FN´s

Børnekonvention. Derfor finder UNICEF Danmark det særligt vigtigt, at ordningen med

standsning af børnecheck, den tilhørende evaluering forud for ophævelse af

revisionsbestemmelsen, samt den fremadrettede indsats især bør inddrage hensynet til

følgende rettigheder og principper i

FN’s Børnekonvention:

•

Artikel 2 om forskelsbehandling - særligt på baggrund af handicap og/eller

socioøkonomiske forhold

Artikel 12 om ret til inddragelse

–

og retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle

forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i

overensstemmelse med dets alder og modenhed

Artikel 24 om barnets ret til den højest opnåelige sundhedstilstand - særligt mental trivsel

Artikel 27 og artikel 28 om barnets ret til helholdsvis tilstrækkelig levestandard og

uddannelse

•

UNICEF Danmark bemærker, at alle rettighederne skal fortolkes i lyset af de grundlæggende

principper i Børnekonventionen, hvor artikel 2 og 12, og et moderne børnesyn i dette tilfælde

findes særligt relevant.

Endeligt bemærker UNICEF Danmark med bekymring, at ordningen implementeres forskelligt fra

kommune til kommune, hvilket øger vilkårligheden, og dermed svækker retssikkerheden omkring

ordningen. UNICEF Danmark anbefaler med udgangspunkt i børns rettigheder og principperne i

FN´s Børnekonvention:

•

At centrum for diskussionen og indsatsen om skolefravær tager udgangspunkt i

hensynet til barnet eller den unges trivsel, betryggende årsagsforklaring, hjælp og

forebyggelse i samarbejde med barnet/den unge og familierne, med særligt fokus på

børn i udsatte positioner

At skolerne forpligtes til at udarbejde lokale fraværspolitikker

At børn og unge i højest mulig grad inddrages i egne sager om skolefravær

•

Der henvises til sagsnr.: 24/01757.

Med venlig hilsen

Cecilia Decara

National chef, UNICEF Danmark

Mobil: +45 54 33 44

E-mail:

[email protected]

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

1.2.2024

J.nr. 3.2.3/ALN

Børns faglige og trivselsmæssige udfordringer kan hverken testes

eller straffes væk

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om

folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Ved at ophæve revisionsbestemmelsen vil børn i børnehaveklasse i udsatte boligområder fortsat skulle

bestå en sprogprøve, før de kan fortsætte på næste klassetrin, ligesom det vil gøre sig gældende for

elever i 1.- 9. klasse, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ophævelse af

revisionsbestemmelsen vil endvidere betyde, at det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrelsen at

standse udbetaling af børne- og ungeydelsen til familier med børn, der har ulovligt skolefravær på 15 %

eller mere inden for et kvartal.

Børnerådet var særdeles kritisk over indførslen af disse regler i 2018. Det er dog positivt, at man lod

begge dele indføre under en revisionsbestemmelse, så man på baggrund af erfaringer og evaluering nu

har en anledning til at genoverveje, om reglerne bør ændres.

Børnerådet har med interesse læst evalueringerne af reglerne om hhv. obligatoriske sprogprøver

kommunalbestyrelsens mulighed for at standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen

. For Børnerådet

er konklusionerne klare. Reglerne virker ikke og kan i værste tilfælde have direkte negative konsekvenser

for børnenes trivsel og udvikling.

Derfor kan Børnerådet selvfølgelig ikke støtte lovforslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen og

videreføre reglerne i uændret form.

Sprogprøverne er ikke egnet til at give et validt billede af barnets sproglige kompetencer

For så vidt angår den del af lovforslaget der omhandler videreførelse af reglerne om obligatoriske

sprogprøver, hæfter vi os ved, at evalueringen blandt andet finder, at sprogprøverne ikke giver et validt

og pålideligt billede af den enkelte elevs sproglige kompetence, som er nødvendigt for at målrette den

efterfølgende sprogstimuleringsindsats til elevens behov.

I Børnerådet er vi optagede af, at elever i børnehaveklassen såvel som elever, der modtager undervisning

i dansk som andetsprog, støttes kvalificeret og rettidigt i deres sproglige udvikling. Det er vigtigt for

barnets forudsætninger for at indgå i skolens fællesskaber og for barnets øvrige sociale- og faglige

udvikling.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Evalueringen af obligatoriske sprogprøver konkluderer endeligt, at der ikke er noget, der tyder

på, at sprogprøverne har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den sproglige udvikling eller

trivsel hos hverken elever i børnehaveklassen eller i 1.- 9. klasse.

Skolen skal være til for eleverne, og de bør ikke udsættes for prøver og test, som ikke er egnet til at

understøtte deres trivsel og faglige udvikling.

Af disse grunde er Børnerådet særledes ærgerlig over, at man med lovforslaget ønsker, at kravet om

obligtoriske sprogprøver videreføres.

Økonomisk straf rammer de udsatte hårdest og kan svække samarbejdet på tværs

For så vidt angår anden del af lovforslaget om standsning af udbetaling af børne- og ungeydelsen for

elever, der har ulovligt fravær på 15 % eller mere inden for et kvartal, hæfter vi os først og fremmest ved

det problematiske i, at reglens formål isoleret er at nedbringe ulovligt fravær ved at straffe familier

økonomisk. Regler vedr. skolefravær bør i stedet have som hovedformål at bidrage til trivsel og

deltagelsesmuligheder i skolens fællesskab. Vi skal styrke tilhør og mindske fravær. Ikke for statistikkens

skyld, men for børnenes skyld.

I evalueringen af reglerne om kommunalbestyrelsens mulighed for at standse børne- og ungeydelsen kan

vi se, at den økonomiske sanktion oftere rammer børn i i forvejen udsatte familier. Det er typisk familier,

der kæmper med at få tingene til at hænge sammen økonomisk, har misbrugsproblematikker, har

psykiske vanskeligheder eller sigtelser. Det burde være sund fornuft, at disse familier skal have en ekstra

håndsrækning, når det gælder deres børns tilhør i skolen. En økonomisk straf er naturligvis ikke hjælpsom

og bidrager på ingen måde positivt til forældrenes overskud og forudsætninger for at hjælpe barnet

tilbage i trivsel.

Samtidig viser evalueringen, at de fagprofessionelle tæt på barnet har en oplevelse af, at truslen om den

økonomiske sanktion kan modarbejde det arbejde, fx sociale indsatser uden for skolen, der i øvrigt

iværksættes for at støtte op om et barn og en familie, der på den ene eller anden måde er udfordret.

Tilmed viser evalueringen, at både forældre, lærere og skoleledere kan opleve, at skole-hjem-

samarbejdet besværliggøres. Fra Børnerådets perspektiv er det alvorligt, at reglerne har disse afledte

konsekvenser, fordi vi ved, at netop et stærkt skole-hjem-samarbejde og evt. samarbejde på tværs af

skole- og socialforvaltning er nødvendige redskaber til at styrke barnets tilhør og oplevelse af at kunne

være i skolen.

Børnerådet kan derfor ikke støtte en videreførelse af reglerne om standsning af børne- og ungeydelsen.

Børnerådet opfordrer desuden til, at der snarest kigges på de samlede regler for fravær, så de

fremadrettet vil tage en mere helhedsorienteret og forebyggende form, hvor straf, disciplin og et

individualiseret syn på fraværsproblematikker afløses af en forpligtigelse for skolerne til at arbejde med

tilhør, klassemiljøet og deltagelsesmuligheder i et samarbejde med øvrige ressourcer omkring barnet, fx i

regi af barnets fritidsliv og/eller øvrige kommunale sociale indsatser.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børnerådet er bekymret og appellerer til, at børns trivsel og faglige udvikling fremover bliver

styrende

For så vidt angår både reglerne om obligatoriske sprogprøver og standsning af børne- og ungeydelsen,

mener vi i Børnerådet, at de kan rejse et spørgsmål om indirekte diskriminiation på grund af etnicitet og

social status, som ministeriet bør forholde sig til, når man trods evalueringerne ønsker at videreføre

reglerne.

Børnerådet vil følge elementerne i indeværende forslag og fortsat skubbe på for, at hensynet til børnenes

udvikling og trivsel altid går forud for øvrige dagsordener, fx en ambition om at bekæmpe

parallelsamfund. Børnerådet stiller sig desuden meget gerne til rådighed med viden om, hvad der virker,

hvis aftalepartierne har et ønske om at styrke elevernes sproglige kompetencer og tilhør i skolen.

Afslutningsvist vil vi blot bemærke den meget korte høringsfrist, og at vi fra Børnerådet er bekendte med,

at det har betydet, at flere med faglig viden og indsigter i elementer i forslaget ikke har kunnet nå at

svare inden for fristen.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Evaluering af obligatoriske sprogprøver: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/jan/230124-bilag-1-evaluering-

af-obligatoriske-sprogproever.pdf

Evaluering af lov om styrket forældreansvar: https://www.vive.dk/media/pure/0xgg93xk/19574682

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

29. januar 2024

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring

af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om

social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af

revisionsbestemmelse)

S2023-009064

D2024-042642

Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til

ovenfor nævnte lovforslag.

Foreningen undrer sig over, at revisionsbestemmelsen i lovgivningen om

reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket

forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. foreslås

ophævet, uden at det afstedkommer ændringer i lovgivningen og

bekendtgørelser.

Der er gennemført to evalueringer, der hver især peger på en række både

positive og negative konsekvenser ved lovgivningen. Denne viden bør

anvendes aktivt til at kvalificere lovgivningen og dermed praksis i kommuner

og på skoler. Foreningen er opmærksom på, at evalueringerne er gennemført

på et atypisk tidspunkt grundet COVID, men finder at mange af resultaterne

har relevans på trods af dette.

Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder

På baggrund af evalueringen af obligatoriske sprogprøver gennemført af

Trygfondens børneforskningscenter (Aarhus Universitet) i samarbejde med

Epinion finder foreningen, at særligt følgende resultater giver anledning til

revision af lovgivningen om obligatoriske sprogprøver;

•

Sprogprøven har bidraget positivt til at sætte fokus på elevernes

sproglige udvikling. Materialet støtter børnehaveklasselederne og

lærernes sprogarbejde med eleverne, og understøtter dialogen og

samarbejdet med forældre om elevernes sproglige udvikling.

Sprogprøveresultaterne kan ikke leve op til statistisk validitet og

gyldighed grundet testmetoden. Evaluator peger på, at sprogprøvens

resultater er behæftet med så stor usikkerhed, at de ikke bør ligge til

grund for at en elev skal gå et klassetrin om.

Evalueringen peger på, at den mest udbredte udfordring for

skoleledelserne i implementeringen har været at finde tilstrækkelige

•

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ressourcer til at gennemføre de opfølgende sprogstimulerende

indsatser.

•

Evalueringens kvalitative interviews peger på, at elevernes trivsel i 1. -9.

klasse påvirkes negativt, både fordi det opleves som stigmatiserende og

det bidrager til bekymring, at være i risiko for at skulle gå en klasse om.

Mere end hver femte skoleleder (21 pct.) har svaret, at de har haft

elever, som pga. sprogprøverne er gået et klassetrin om, selvom de ud

fra en samlet faglig vurdering ville have haft bedre af at fortsætte på

næste klassetrin.

Samtlige interviewpersoner betvivler antagelsen om, at en uges

sommerskole i starten af sommerferien kan løfte elevernes sprog.

Derudover fremhæves forældrebetalingen at være problematisk, da

folkeskolen ikke skal koste penge og at der ofte er tale om børn fra

familier med begrænset økonomi.

•

Det er foreningens vurdering, at lovgivningen om sprogprøverne bør ændres.

Frem for at være en obligatorisk prøve på udvalgte skoler, som elever kan

dumpe, bør det ændres til et pædagogisk redskab, som alle landets skoler kan

vælge at anvende.

Sprogprøve materialerne kan anvendes til at vurdere flersprogede elevers

sprogstøttebehov løbende fra børnehaveklassen til 9. klasse på alle landets

skoler. Det kan bidrage til en mere ensrettet praksis på tværs af landets skoler

og øge gennemsigtigheden i forhold til kommuner og skolers grundlag for

løbende vurdering og dermed tildeling af supplerende undervisning i DSA.

Derudover vil det hjælpe alle børnehaveklasseledere og lærere, der underviser

flersprogede elever til at sætte fokus på, støtte og udvikle sprogstøtten til elever

med behov for undervisning i dansk som andetsprog, herunder også

samarbejdet med forældrene.

Alt for mange flersprogede elever præsterer lavt i den danske folkeskole blandt

andet fordi eleverne ikke modtager tilstrækkelig sprogstøtte. Som evalueringen

af sprogprøverne peger på, er det en udfordring for skolerne at finde

tilstrækkelige ressourcer til at følge op på elevernes behov for sprogstøtte. Hvis

ikke de får den nødvendige undervisning i dansk som andetsprog, vedbliver de

at have et fagligt efterslæb igennem hele deres skoleforløb. Det kan betale sig at

prioritere ressourcerne til de fagligt svageste elever i vores uddannelsessystem

på den lange bane, da det kan betyde at flere unge kommer i uddannelse og job

(AE 2024).

Det er derfor foreningens budskab, at lovgivningen bør revideres, så den ikke

lægger op til at sanktionere den enkelte elev, men derimod forpligter

kommunen og skolen til at prioritere de nødvendige ressourcer til den

opfølgende sprogstøtte i stedet.

Side 2 af 4

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vurderingen af om eleverne skal gå en klasse om, gå i sommerskole eller have

frataget retten til supplerende DSA undervisning bør bero på en samlet faglig

vurdering truffet lokalt i samarbejde med skolens ledelse, de fagprofessionelle,

samt forældrene, ikke med afsæt i et sprogprøveresultat alene.

Styrket forældreansvar

Foreningen ønsker endnu engang at gøre opmærksom på, at vi mener, at disse

regler kommer til at virke mod hensigten. Og at vi derfor undrer os over, at

resultaterne fra VIVEs evaluering:

Evaluering af lov om styrket forældreansvar

ikke

tages til efterretning i lovforslaget.

•

I evalueringen af lov om styrket forældreansvar fremgår det tydeligt, at

lærere, skoleledelser samt forvaltningsaktører vurderer, at lovens

udmøntning påvirker relationen mellem systemet og familien og eleven

negativt.

Og at lovgivningen i mange tilfælde komplicerer eller modarbejder

mere direkte individuelle eller familiemæssige indsatser.

Evalueringen viser, at stort set alle forvaltningsaktører grundlæggende

ikke tror på, at så komplekse problemer som fravær kan løses med en

økonomisk sanktion.

Endelig fremhæves det i evalueringen, at loven særligt rammer de

familier hårdt økonomisk, der i forvejen har det vanskeligt på en lang

række områder.

Det er positivt, at evalueringen viser en øget systematisering og

ensretning af sygefraværet. Og at mange forældre jf. evalueringen er

blevet bedre til at melde deres børn syge. Dette betyder dog ikke, at

forældrene er blevet bedre til at støtte deres børn i at komme i skolen

–

men at fraværet har flyttet sig fra ulovligt fravær til ”lovligt” fravær.

Elevernes fravær er dermed ikke faldet, hvilket ellers var hensigten med

lovgivningen. Der er kun en svag tendens til at det ulovlige fravær

blandt eleverne er faldet.

Evalueringen peger også på, at loven medfører flere administrative

arbejdsopgaver, især for skoleledere og forvaltningsaktører.

•

Loven tager ikke højde for, hvad der ligger til grund for fraværet, og om

kommunen og skolerne har overholdt sine forpligtelser mhp. fx

specialundervisning, sprogstøtte mv. Dermed lægges ansvaret for elevens

fravær entydigt hos forældrene, og ikke også hos skoleledelsen og forvaltning.

Det er derfor foreningens klare budskab at muligheden for fratagelse af børne-

ungeydelsen på grund af fravær helt bør fjernes.

Side 3 af 4

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

For så vidt angår både sprogprøven og fratagelse af børne-ungeydelsen finder

Danmarks Lærerforening, at folkeskolens grundlæggende regler må være ens

for alle elever uanset deres bopæl. Loven og dermed bekendtgørelsen bryder

efter foreningens opfattelse med dette princip ved at den enkelte elevs

skolegang gøres afhængig af dets bopæl.

Danmarks Lærerforening bistår meget gerne i et videre arbejde med at

kvalificere en revision af lovgivningen om obligatoriske sprogprøver.

Med venlig hilsen

Gordon Ørskov Madsen

Formand Danmarks Lærerforening

Side 4 af 4

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet

Dato:

01-02-2024

Deres ref.:

Vor ref.:

ORG-2023-00762

Sagsbehandler: Christina Elling

Skarving

Høringssvar til udkast til lov om ophævelse af revisionsbestemmelse

BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BUPL deler intentionen om, at børn fra udsatte boligområder skal have samme muligheder for at

trives, lære og udvikle sig i folkeskolen som andre børn. Men vi er meget kritiske overfor, at

regeringen med forslaget vil fastholde hhv. obligatoriske sprogprøver og økonomisk straf ved for højt

ulovligt fravær, og er bekymrede for hvilke konsekvenser det vil få for børn og familier.

Allerede ved de to ordningers indførelse udtrykte både fagpersoner, organisationer og forskere stor

bekymring for, hvilke konsekvenser det kunne få dels at lade børn potentielt dumpe

børnehaveklassen og dels straffe i forvejen sårbare familier økonomisk. Revisionsbestemmelsen

skulle sikre, at effekterne af de to ordninger ville blive evalueret inden beslutning om evt.

permanentgørelse.

Evalueringerne af de to ordninger foreligger nu, og de viser begge store udfordringer og manglende

effekt. Den oplagte konsekvens vil derfor være at afskaffe hhv. den obligatoriske sprogprøve og

økonomisk straf til forældre ved for højt ulovligt skolefravær. I stedet anføres der i lovforslaget en

række forklaringer, som skal retfærdiggøre at man fastholder ordningerne trods de manglende

effekter. Det er dybt problematisk af flere grunde:

Fsva. den obligatoriske sprogprøve,

så er det indlysende, at det vil være et knæk for ethvert barn at

dumpe børnehaveklassen og dermed skulle se sine venner rykke op, mens man selv bliver efterladt.

Når det gælder børn i en udsat position, så er det endnu mere problematisk, fordi de i forvejen er

sårbare. Det er helt åbenlyst ikke den rette måde at starte et barns skoleliv på, og udtryk for et etisk

problematisk barnesyn. Konsekvensen kan nemt blive, at både børn og forældre lægger afstand til

skolen og kommunen, at motivationen for at lære daler, og at flere børn og deres familier føler sig

forkerte og misforstået.

Samtidig er det helt skævt, at en sprogprøve skal bestemme om børn skal dumpe børnehaveklassen.

Der kan være mange årsager til, at et barn har sproglige udfordringer, som ikke betyder, at der

dermed er grund til at gå børnehaveklassen om. En sprogvurdering kan være et fint redskab til at

understøtte de pædagogiske overvejelser om, hvilke indsatser, der skal sættes i gang. Men selve

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

beslutningen om, hvorvidt et barn skal gå børnehaveklassen om skal ligge hos barnets forældre,

lærere og pædagoger

–

Det skal ikke afgøres af en sprogprøve.

Fsva. standsning af børne- og ungeydelsen ved for højt ulovligt skolefravær,

så viser evalueringen af

ordningen, at den rammer socialt skævt og risikerer at gøre i forvejen udsatte familier endnu mere

udsatte og sårbare.

Skolefravær har mange og ofte komplekse årsager, som har rod i familien, og at straffe forældrene

økonomisk er derfor kun at forværre familiens forudsætninger for, at kunne hjælpe barnet tilbage i

skole. Det er indlysende, at det ikke medfører positive resultater, hvis man straffer familier, der i

forvejen har knappe ressourcer. Frem for straf er der behov for pædagogiske indsatser ude på

skolerne og i familien, som tager hånd om både barnets og evt. familiens udfordringer.

Med en økonomisk straf er der samtidig risiko for, at forældrene kommer til at opfatte pædagoger og

lærere som myndighedspersoner frem for tillidsfulde samarbejdspartnere, og det ødelægger det

vigtige samarbejde med forældrene, som netop er en forudsætning for at komme fraværet til livs.

Vi appellerer derfor kraftigt til, at Regeringen ikke viderefører de to ordninger om hhv. sprogprøve og

økonomisk fraværsstraf.

Venlig hilsen

BUPL

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

København, den 1. februar 2024

Høringssvar – Udkast til forslag til lov om ændring af lov om

ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om at afskaffe

bestemmelsen om revision af lovbestemmelserne om obligatoriske sprogprøver i udsatte

boligområder og om mulighed for standsning af børnecheck ved højt skolefravær, også kaldet

styrket forældreansvar.

De obligatoriske sprogprøver

Udsatte boligområder består af områder med af almene boliger, som har mere end 1.000 beboere.

Når boligafdelinger udpeges som del af et udsat boligområde, har det en række konsekvenser for

boligsøgende, boligorganisationer og kommuner. Der indføres obligatorisk fleksibel udlejning, og

den kommunale anvisningsret begrænses. Disse tiltag gælder imidlertid kun så længe, området er

udpeget på en liste. I nærværende lov gælder de obligatoriske tests på skoleområdet, hvis et

område blot indenfor 3 år har været udpeget som udsat. Når de målinger, en udpegning som udsat

boligområde baseres på, kan indeholde tal, der er mere end to år gamle, så er virkeligheden, at et

boligområde kan have bevæget sig meget langt fra listerne og stadig være omfattet af de

obligatoriske sprogtests.

Tiltagene omkring de udsatte boligområder har til formål at sikre en beboersammensætning med

flere såkaldte ressourcestærke familier. Et tiltag som obligatoriske sprogtests kan imidlertid have

den modsatte effekt og gøre det vanskeligere at tiltrække ressourcestærke beboere. Hertil kommer,

at en undersøgelse fra september 2023 fra Aarhus Universitet har konkluderede, at de obligatoriske

sprogtests hverken kan karakteriseres som valide eller pålidelige, bl.a. fordi der var en betydelig

grad af tilfældighed i bedømmelserne. Der var således ingen tegn på, at testene havde gavnlige

dokumenterbare effekter på elevernes sproglige udvikling, trivsel eller fravær. Derimod kunne det

ikke udelukkes, at prøverne har påvirket trivslen negativt hos de elever, der har skullet igennem

prøverne, og som frygtede konsekvenserne af dem.

BL er opmærksom på, at regeringen ønsker indsatser om afbureaukratisering. Reglerne om

sprogtests virker som et oplagt område, hvor der med fordel kan afbureaukratiseres.

Styrket forældreansvar

Formålet med reglerne om styrket forældreansvar og reglen om kommunens mulighed for at holde

børne- og ungeydelsen tilbage var i det oprindelige lovforslag at motivere

forældremyndighedsindehaveren til at løfte sit forældreansvar i forhold til børnenes skolegang.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Denne ordning er evalueret af Vive i januar 2023. Vive konkluderer, at der er kommet en øget

ensretning i procedurer for ulovligt fravær og fraværsregistrering på skolerne. Samtidig er der stor

forskel i kommunernes brug af reglerne, herunder i opfattelsen af, hvad der er ulovligt og aftalt

fravær. Samtidig er der et stort administrativt merarbejde i forbindelse til ordningen, der kun

sjældent står mål med virkningen. Vive konstaterer, at der er en social skævhed i ordningen.

Fravær er særligt et problem for børn og unge i udsatte positioner, enten fordi de unge selv har

udfordringer, eller fordi deres forældre har udfordringer. Vive anbefaler derfor at følge, hvorvidt

økonomiske sanktioner skaber den ønskede adfærdsændring. Vive foreslår desuden, at lovgivningen

følges i en længere periode, fordi den nuværende evaluering bl.a. er fortaget under perioden med

corona-nedlukninger.

BL kan frygte, at brug af bestemmelsen kan få store konsekvenser for økonomisk trængte familier.

Ud fra evalueringen ser det ud til, at der er et væsentligt administrativt merarbejde med et meget

usikkert resultat. Det kan derfor overvejes, at man som led i afbureaukratisering flytter midler fra

merarbejdet til opsøgende indsatser, der skal have til formål at sikre udsatte børn en bedre og

stabil skolegang. Hvis regeringen ikke er indstillet på at fjerne reglerne, så bør

revisionsbestemmelsen ændres frem for at afskaffes, så Vives anbefaling om at følge udviklingen

kan blive realiseret.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325656

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/00196-2

1. FEBRUAR 2024

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN M.V.

(OPHÆVELSE AF REVISIONSBESTEMMELSE)

Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 18. januar 2024

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til ovennævnte høring.

Med lovforslaget foreslår Børne og Undervisningsministeriet, at

revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 bliver ophævet,

så reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og

styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck

m.v. videreføres i uændret form.

Instituttet afgav den 29. august 2018

høringssvar

til udkast

til lovforslag om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og

styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck

m.v. I høringssvaret har instituttet redegjort for menneskeretten og

gjort opmærksom på, at der er risiko for, at de indførte regler udgør

diskrimination af børn med handicap eller etnisk minoritetsbaggrund.

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til

lovforslaget.

OBLIGATORISKE SPROGPRØVER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RISIKO FOR DISKRIMINATION

De obligatoriske sprogprøver er indført på skoler, hvor mere end 30 pct.

af eleverne bor i et udsat boligområde. Alle elever i børnehaveklassen

på de pågældende skoler er omfattet af sprogprøverne, mens det i 1.-9.

klasse kun gælder for elever, som modtager undervisning i dansk som

andetsprog.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Reglerne om obligatoriske sprogprøver rammer særligt børn med etnisk

minoritetsbaggrund. Det kan udgøre diskrimination, hvis en beskyttet

gruppe, i dette tilfælde børn med etnisk minoritetsbaggrund i praksis

stilles ringere end andre børn. Dette afhænger af, om reglerne kan

anses for saglige og proportionale.

Formålet med reglerne er at styrke elevernes sprog på grundskoler med

en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Den nye sprogprøve skal

sikre at alle børn kan indgå i det sociale og faglige fællesskab i skolen.

Tiltaget må således overordnet anses for at forfølge et sagligt formål.

SPROGPRØVERNE KAN IKKE ANSES FOR PROPORTIONALE

En vurdering af, om de foreslåede regler er proportionale, og dermed

om der er tale om diskrimination, beror på, om indsatserne kan anses

for nødvendige og egnede til at opnå målet om at styrke elevernes

sprogkundskaber.

Der er som følge af revisionsbestemmelsen i loven foretaget en

evaluering af de obligatoriske sprogprøver. Evalueringen blev

gennemført af Aarhus Universitet i samarbejde med Epinion og

offentliggjort i 2023. Hovedkonklusionen på evalueringen er, at

sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den

sproglige udvikling og trivsel, hverken hos elever i børnehaveklassen

eller 1.-9. klasse. Det kan ikke udelukkes, at COVID 19-pandemien har

haft betydning for de manglende effekter, men i udgangspunktet må

det dog forventes, at COVID 19-nedlukninger har påvirket

undervisningen lige meget på skoler med og uden sprogprøver.

Evalueringen peger på en række faktorer, som formentlig har bidraget

til, at sprogprøverne ikke har gavnlig effekt for eleverne. Det drejer sig

først og fremmest om gennemgribende metodiske problemer med

sprogprøverne, herunder en uensartet gennemførelse samt en

uensartet og upålidelig vurdering af sprogprøverne, især i

børnehaveklassen.

Det er instituttets opfattelse, at de obligatoriske sprogprøver ikke kan

anses for nødvendige eller egnede til at nå målet om at styrke elevernes

sprogkundskaber. Det skyldes først og fremmest, at konsekvensen af

sprogprøverne er særdeles alvorlig for de elever, som ikke består

sprogprøven, idet de i udgangspunktet skal gå et klassetrin om.

Samtidig har evalueringen vist, at eleverne ikke opnår bedre

sprogkundskaber. Tværtimod kan sprogprøverne have en negativ

indvirkning på børnenes trivsel.

Hertil kommer, at det alene er børn på skoler, hvor mere end 30 pct. af

eleverne bor i et udsat boligområde, som er omfattet af reglerne. Der

2/5

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

er ikke i nuværende lovforslag eller lovforslaget, der indførte reglerne

om obligatoriske sprogprøver, redegjort for, hvorfor børn med

tilsvarende sprogbehov på øvrige skoler i landet, ikke er omfattet af

reglerne.

De obligatoriske sprogprøver kan efter instituttets opfattelse derfor

ikke anses for proportionale.

Instituttet er opmærksom på, at Børne- og Undervisningsministeriet vil

styrke vejledningen af forvaltningen og de skoler, der er omfattet af

sprogprøverne. Det i sig selv, kan imidlertid ikke retfærdiggøre, at de

obligatoriske sprogprøver videreføres med de alvorlige konsekvenser,

det kan have for de børn, der ikke består sprogprøverne.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at

reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder ikke

videreføres.

Hvis reglerne om obligatoriske sprogprøver fastholdes, er det

instituttets opfattelse, at der bør ske en løbende evaluering af reglernes

effekt. Navnlig henset til den foreliggende evaluerings konklusion om,

at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den

sproglige udvikling og trivsel hos de berørte elever.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages en

løbende evaluering af reglerne. Evalueringen bør undersøge, hvilken

effekt sprogprøverne har på elevernes sprogkundskaber og trivsel.

Herunder om reglerne har påvirket udsatte grupper som etniske

minoritetsbørn, børn med handicap og børn fra social udsatte

familier særligt hårdt.

STANDSNING AF BØRNE- OG UNGEYDELSE VED ULOVLIGT

FRAVÆR

RISIKO FOR DISKRIMINATION

Reglerne om styrket forældreansvar gennem standsning af børne- og

ungeydelse gælder for alle børn. Efter reglerne skal skolens ledelse

underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har 15 pct. ulovligt

fravær eller derover. Kommunalbestyrelsen træffer dernæst afgørelse

om en evt. standsning af børne- og ungeydelsen for det pågældende

kvartal. Med loven er der dog mulighed for at undlade at standse

børne- og ungeydelsen, hvis kommunen vurderer, at der er

undskyldelige omstændigheder, fx at fraværet ikke er ulovligt, men fx

skyldes elevens handicap.

3/5

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der blev gennemført en evaluering af reglerne om styrket forældre

ansvar, som blev offentliggjort i januar 2023. Evalueringen blev

forestået af VIVE. Det fremgår af evalueringen af reglerne, at det oftere

er familier med MENAPT-baggrund, der oplever at få frataget ydelsen

end familier, der ikke har MENAPT-baggrund. Socioøkonomisk udsatte

familier oplever også oftere at få frataget ydelsen end andre familier,

herunder familier og børn med psykiske vanskeligheder.

Det kan udgøre diskrimination, hvis en beskyttet gruppe, i dette tilfælde

personer med etnisk minoritetsbaggrund og personer med handicap, i

praksis stilles ringere end andre personer. Dette afhænger af, om

reglerne kan anses for saglige og proportionale.

Formålet med reglerne er nedbringe det samlede og det ulovlige

skolefravær. Højt fravær kan være et problem for elevens faglige og

sociale udbytte af undervisningen, ligesom de langsigtede konsekvenser

kan være øget risiko for fx frafald senere i uddannelsessystemet.

Reglerne må således overordnet anses for at forfølge et sagligt formål.

RISIKO FOR AT STANDSNING AF BØRNE- OG UNGEYDELSE IKKE

KAN ANSES FOR PROPORTIONALT

En vurdering af, om de foreslåede regler er proportionale, og dermed

om der er tale om diskrimination, beror på, om reglerne om standsning

af børne- og ungeydelse kan anses for nødvendige og egnede til at opnå

målet om at nedbringe elevernes skolefravær.

Evalueringen af reglerne viser, at der er sket i lille fald i såvel elevernes

samlede som ulovlige fravær. En række forhold taler dog for, at det ikke

kun er loven om styrket forældreansvar, der har medvirket til at

reducere det ulovlige fravær på skolerne.

Evalueringen viser desuden, at reglerne i langt højere grad rammer

elever fra såkaldte MENAPT-lande samt elever, der har en række

alvorlige udfordringer i deres liv. Det kan være psykiske vanskeligheder,

misbrug og kriminalitetserfaringer. Derudover rammer reglerne også i

højere grad elever med forældre i udsatte positioner; forældre, der i

forvejen er økonomisk, psykisk eller socialt udsatte

Det er på den baggrund instituttets vurdering, at der er en risiko for, at

reglerne om styrket forældreansvar ikke vil blive anset for

proportionale. Dette skyldes navnlig, at reglerne ifølge evalueringen

alene ses at have en mindre effekt på elevernes fravær sammenholdt

med, at reglerne i højere grad rammer elever med etnisk

minoritetsbaggrund og handicap.

4/5

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det fremgår imidlertid af evalueringen, at covid-19- pandemien kan

have haft betydning for gennemslagskraften af lovgivningen samt for

implementeringen. Derfor skal evalueringens resultater forstås i

sammenhæng med de begrænsninger, covid-19 har forårsaget.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der foretages

en løbende evaluering af reglerne. Evalueringen bør undersøge,

hvilken effekt reglerne har på elevernes samlede og ulovlige fravær.

Herunder om etniske minoritetsbørn, børn med handicap og

socioøkonomisk udsatte børn samt deres forældre rammes særligt

hårdt af reglerne.

UENSARTET ANVENDELSE AF REGLERNE

Evalueringerne af såvel reglerne om obligatoriske sprogprøver som

styrket forældreansvar viser, at der er store forskelle på både skolernes

og kommunernes praksis.

Det strider mod forudsætningerne om en ensartet anvendelse af

reglerne for alle borgere. Ud over at være retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt på grund af manglende gennemsigtighed og

forudsigelighed i forvaltningen af reglerne, kan det også udgøre et brud

på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning om, at der ikke må

forekomme usaglig forskelsbehandling af forskellige grupper og

personer. Et tilsvarende lighedsprincip findes i menneskeretten, og en

sådan uensartethed i forvaltningen udgør derfor efter Institut for

Menneskerettigheders vurdering et væsentligt retssikkerhedsmæssigt

og menneskeretligt problem.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Børne- og

Undervisningsministeriet sikrer en ensartet anvendelse af reglerne

om såvel obligatoriske sprogprøver som styrket forældreansvar

gennem standsning af børne- ug ungeydelse.

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

JURIDISK PROJEKTCHEF

5/5

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Dokument oprettet 01. februar 2024 / jepperf_dh

Sag 20-2024-00033 – Dok. 645218

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-

og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). DH har store bekymringer ved lovforslaget og kommer slutteligt

med to konkrete forslag til præciseringer i loven, som vi håber, at partierne bag aftalen vil tage med i arbejdet med ved-

tagelsen af den endelige lovgivning.

Vi mener, at det strider mod god og ordentlig behandling, når landets skoler skal bruge straf eller trussel om samme,

som en måde at få børn i skole på. I stedet mener vi, at skole og kommune skal se nærmere på familiens samlede situa-

tion og analysere sig frem til, hvorfor barnet ikke kommer i skole. Ved at fjerne børne- og ungeydelsen kan vi være be-

kymrede for, at børn og unge, samt deres familier, bliver endnu mere marginaliserede – og at det dermed bliver sværere

at komme tilbage i skole. Dette underbygges desuden af VIVE’s evaluering af lov om styrket forældreansvar. VIVE konklu-

derer, at det ikke er sanktionen, der får børnene tilbage i skolen. Det er derimod de indsatser og foranstaltninger, der

sættes i gang, når et barn har udviklet et bekymrende skolefravær

Ankestyrelsen kom i 2021 med en principafgørelse i forhold til hvilke undskyldelige omstændigheder, som kan gøre, at

forældre ikke skal have fjernet deres børne- og ungeydelse. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at et handi-

cap hos barnet eller den unge vil være en undskyldelig omstændighed. Vi mener, at der fortsat kan være grupper af de

børn og unge, som i dag mistrives og derfor har massivt fravær i skolen, som har et handicap. Deres mestringsstrategier

kan være mangelfulde og derfor komme til udtryk på forskellige måder. Det kan for eksempel være isolation. Det kræver

en solid helhedsorienteret indsats fra skole, forældre og kommunen, når disse børn skal tilbage i skole – og en fratagel-

se af børne- og ungeydelsen i den sammenhæng mener vi hverken fordrer et godt samarbejde eller ansporer til den

rette hjælp for barnet, den unge eller familien. Derfor anbefaler vi, at det tydeliggøres i loven, at funktionsniveauet hos

den gruppe af børn og unge, er en undskyldelig omstændighed, som gør, at børne- og ungeydelsen ikke skal fratages

forældrene.

Et barn med højt skolefravær kan også have forældre med et handicap. Det kan være en psykisk eller fysisk lidelse, som

gør, at det er svært for forældrene at få barnet eller den unge i skole uden kompenserende eller socialfaglige foranstalt-

ninger. En forældres handicap er i dag ikke en undskyldelig omstændighed – eller det er i hvert fald uklart om hvorvidt

kommunerne vurderer det som en – og derfor anbefaler vi, at det også skrives ind i loven, at handicap hos forældre, ikke

kun barnet eller den unge, kan være en undskyldende omstændighed.

Venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand for Danske Handicaporganisationer

Evaluering af lov om styrket forældreansvar, VIVE, 2023

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Skole og Forældre

Valdemarsgade 8, 2. sal

1665 København V

Tlf. 3326 1721

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

[email protected]

Dato: 1. februar 2024

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen,

lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og

ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.

Vi kan ikke støtte forslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen, da vi netop gerne vil have loven

revideret.

Det er fortsat Skole og Forældres vurdering, at der er en overhængende risiko for, at fratagelse af

børneydelsen bidrager til at marginalisere familier og børn, der er i en i forvejen vanskelig situation.

Erfaringerne fra Skole og Forældres Forældrerådgivning er, at der er mange årsager til ulovligt fravær

blandt skoleelever, for eksempel ufrivilligt skolefravær (skolevægring), angst og fravær op til afklaring

af diagnoser m.v. – årsager, der kalder på forebyggelse og ikke på sanktioner.

Vi ser også gerne reglerne om obligatoriske sprogprøver revideret. Det er efter Skole og Forældres

opfattelse uhensigtsmæssigt at udsætte børnehaveklassebørn for formaliserede stopprøver, da det

kan gå ud over børnenes lyst til at gå i skole, ligesom det er uhensigtsmæssigt at reglerne på dette

område er målrettet udvalgte udsatte boligområder, da det ikke alene er blandt tosprogede elever, at

man finder de sprogsvage.

Skole og Forældre ser hellere en forstærket fokus på kvalitet i sprogscreeningsredskaber,

ledelsesmæssig prioritering af området og bedre muligheder for at rekruttere personale med speciale i

dansk som andetsprog til skolerne.

Ydermere har vi netop fået en evaluering af loven, som viser, at loven kun virker i meget begrænset

omfang, at den rammer socialt skævt, og at håndhævelsen af loven er forbundet med store

administrative byrder.

Det undrer os derfor meget, at regeringen på den baggrund foreslår at gøre loven permanent.

Med venlig hilsen

Rasmus Edelberg

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2327 0538

[email protected]

Regitze Spenner Ishøy

Næstformand for Skole og Forældre

Dir. tlf. 2989 7267

[email protected]

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

NOTAT

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov

om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og

private grundskoler m.v., lov om social service og lov

om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisions-

bestemmelse)

KL modtog den 18. januar 2024 høring vedr. udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private

grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse.

KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børne- ungeydelse

KL er enig i, at der bør gøres en systematisk indsats for at følge op på

elevfravær. KL bakkede derfor også op om intentionen i loven om styrket for-

ældreansvar. KL bemærkede dog, at lovens regel om at trække forældre i

ydelser ikke tjener formålet om at nedsætte fraværet. Alle kommuner og

medarbejdere arbejder for at nedsætte fraværet i skolerne, ligesom der er

fokus på at sætte tidligt ind gennem blandt andet dialog med forældrene. Og

er der behov, arbejdes der med tværgående indsatser. KL er således enig i,

at kommunerne har en afgørende opgave i at arbejde systematisk med at

mindske fravær.

Evalueringen af loven fra maj 2023 viser et fald i det ulovlige fravær, men en

stigning i det generelle fravær. Dog viser evalueringen, at faldet i ulovligt fra-

vær ikke nødvendigvis kan tilskrives loven om styrket forældreansvar. Det er

derfor vigtigt at være opmærksom på, at andre faktorer kan have bidraget til

denne udvikling, herunder den kommunale systematik og indsats.

Videre påpeger VIVE’s evaluering, at loven om styrket forældreansvar udfor-

drer skolernes og kommunernes andre indsatser for at hjælpe elever og for-

ældre. Højt ulovligt fravær rammer særligt elever i udsatte positioner med

komplekse udfordringer, og det er ligeledes forældre i udsatte positioner, der

hyppigst får frataget børne- og ungeydelsen. Loven kan dermed undermi-

nere relationen og tilliden mellem familierne og eleverne og medarbejdere,

skole samt forvaltning.

Endeligt bemærker KL, at reglerne medfører et stort administrativt merar-

bejde, der kun sjældent står mål med virkningen af loven.

KL anbefaler en ændring af loven, hvor kravet om fratagelse af børne- unge-

ydelse bortfalder, og at der i stedet lægges vægt på støttende foranstaltnin-

ger og konstruktiv dialog frem for økonomiske sanktioner. Kommunerne kan

i stedet anvende de gældende regler i lov om social service § 57a prioriteret

og konsekvent, når det vurderes, at fratagelsen af børne- og ungeydelsen

har den ønskede virkning.

Dato: 25. januar 2024

Sags ID: SAG-2019-01864

Dok. ID: 3414427

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3366

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

NOTAT

Dato: 25. januar 2024

Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder

KL deler intentionen i loven om at styrke sprogudviklingen og den faglige ud-

vikling hos børn fra udsatte boligområder. Evalueringsredskaber som sprog-

prøver kan være et vigtigt element i at realisere denne intention, idet de kan

styrke fokus på sprogarbejdet. Det kræver dog, at sprogprøverne har den

fornødne kvalitet og pålidelighed.

KL påpeger, at sprogprøverne, ifølge evalueringen af de obligatoriske sprog-

prøver fra september 2022, ikke bidrager til at løfte den sproglige udvikling

hos eleverne. Derudover bemærker KL, at evalueringen viser, at der er

mangler ved sprogprøvernes kvalitet. Herunder at sprogprøverne ikke er et

validt og pålideligt måleinstrument, særligt da eleverne modtager uens

sprogprøver og resultaterne er afhængige af børnehaveklasselærernes sub-

jektive vurderingskriterier. Dette gør det vanskeligt for børnehaveklasselæ-

rerne at bedømme elevernes resultater ens.

Der er et behov for en fokuseret og systematisk sprogstimuleringspraksis i

børnehaveklasserne, som bør være en integreret del af elevernes daglige

skolegang. Evalueringen kan ikke påvise, at elevernes sprogudvikling har

været bedre på skoler med obligatoriske sprogprøver end på skoler uden.

Yderligere viser de kvantitative analyser ikke, at der er bedre trivsel hos ele-

ver på skoler med obligatoriske sprogprøver.

Derudover viser evalueringen, at brugen af frivillig sommerskole for elever

ikke har nogen positiv betydning for elevernes sproglige udvikling. Derfor an-

ser personalet sommerskolen, som en unødig straf for eleverne. Evaluerin-

gen påpeger, at personalets tro på frivillig sommerskole som et brugbart

værktøj er meget lille. Vurderingen hos personalet er, at hvis eleven ikke har

udviklet sig sprogligt gennem et års undervisning, vil en uges sommerskole

ikke gøre nogen forskel.

Evalueringen peger på, at loven om obligatoriske sprogprøver ikke har posi-

tiv effekt for elevernes sprogudvikling. På den baggrund vurderer KL, at der

bør ses på forholdet mellem indgrebet i elevernes rettigheder samt den

øgede administrative belastning og det formål, lovforslaget søger at opnå.

Endeligt mener KL, at det er problematisk, at resultatet af en prøve afgør,

hvorvidt et barn skal videre i sit skoleforløb frem for en pædagogisk vurde-

ring.

Sags ID: SAG-2019-01864

Dok. ID: 3414427

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3366

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Peter Pannula Toft

Kontorchef i KL’s Kontor for Børn, Unge & Folkeskole

L 142 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

ERST hovedpostkasse

DEP - AAR JK

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov

om social service og lov om en børne- og ungeydelse(ERST Sagsnr: 2024 - 1076)

1. februar 2024 10:22:46

Kære modtager i

Børne- og Undervisningsministeriet

Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.

Fasttracksvar vedrørende lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser:

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommentarer.

Innovations- og Iværksættertjekket:

OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet udtalelse til Innovations- og

Iværksættertjekket. OBR har ingen yderligere bemærkninger.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Emilie Hansen Foley

Student

Tlf. direkte: 35 29 13 79

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om

formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.