Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 136 Bilag 1
Offentligt
2840781_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Den 25. januar 2024
Ankestyrelsens bidrag til høring om Forslag til Lov om ændring af
lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension
for perioder under opskoling) – jeres j.nr. 23/06394
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 18. januar
2024 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til
ændringsforslag til lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig
pension for perioder under opskoling).
Ankestyrelsens bemærkninger
Til udkast til lovens § 26 n, stk. 1, nr. 19
Det fremgår af udkast til § 26 n, stk. 1, nr. 19, at ”Opskoling inden for
samme branche til en tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse,
hvor opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes
til lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led
i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt
aflønning som supplement til lønmodtageren.”
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen bør præciseres
yderligere, så det fremgår klart, at ancienniteten tildeles på baggrund af
perioden med opskoling og ikke for den ydelse, som borger modtager
under opskolingen.
Vi foreslår eksempelvis følgende ordlyd:
”Perioder
med
opskoling inden for samme branche til en tidssvarende,
offentligt anerkendt uddannelse, hvor opskolingsperioden ved
tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens
beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et
J.nr. 24-6326
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning
som supplement til lønmodtageren.”
På den måde følger bestemmelsen også ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 17
og nr. 18:
”17) Perioder med skolepraktik (ulønnet obligatorisk praktik) på SU-
berettigende uddannelser.
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.”
Under bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning fremgår, at der er fire betingelser
for, at man kan få anciennitet for perioder med opskoling:
”Det foreslås således, at perioder med opskoling vil kunne tælle med i
anciennitetsopgørelsen til tidlig pension, når visse betingelser er opfyldt.
Lønmodtageren skal have fået
orlov fra sin arbejdsgiver
for at kunne
deltage i opskoling. Personen skal være opskolet
inden for samme
branche
til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra
ufaglært til faglært, eller fra ufaglært eller faglært til
erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche
eller erhverv, hvor
arbejdsgiveren løbende udbetaler en
supplerende aflønning
under uddannelsen f.eks. ved godtgørelse eller
opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til
samme arbejdsgiver skulle være berettiget til at få
orlovsperioden talt
med i sin beskæftigelsesanciennitet og lønanciennitet.
(…)
Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er vendt tilbage
til samme arbejdsgiver. Det afgørende vil være, at personen ville have
været berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin
beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter endt opskoling var vendt
tilbage til den arbejdsgiver, der bevilgede orloven.”
Det er Ankestyrelsen opfattelse, at den sidste betingelse (at ”personen
ved eventuel tilbagevenden til samme arbejdsgiver skulle være
berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet
og lønanciennitet.”) er svær at vurdere i praksis på baggrund af den
dokumentation, som borger måtte kunne fremskaffe. Det kan derfor
overvejes, om betingelsen er nødvendig, når det allerede kræves, at
opskolingen sker som led i et ansættelsesforhold.
2
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Eftersom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er
et krav, at personen rent faktisk vender tilbage til samme arbejdsgiver,
er det Ankestyrelsens opfattelse, at lovens ordlyd bør afspejle dette. Vi
forslår eksempelvis følgende formulering:
”Perioder
med
opskoling inden for samme branche til en tidssvarende,
offentligt anerkendt uddannelse, hvor opskolingsperioden ved
eventuel
tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens
beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et
ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning
som supplement til lønmodtageren.”
Til udkast til § 3
Det fremgår af udkast til § 3, at ”Stk. 1. Personer, som er født i perioden
fra 1. juli 1957 til og med 1962, og som forud for denne lovs ikrafttræden
har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på
grund af manglende anciennitet, kan efter anmodning til Udbetaling
Danmark få genoptaget afgørelsen om ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en
anmodning om genoptagelse, at vedkommende i perioden, der kan tælle
med til anciennitet til tidlig pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social
pension, har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. § 26 n,
stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 19,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 3. Anmodning om genoptagelse efter stk. 1, kan indgives i perioden
fra den 1. august 2024 til og med den 31. december 2024. Udbetaling
Danmark træffer så vidt muligt afgørelse om ret til tidlig pension senest 4
måneder efter modtagelse af anmodningen.
Stk. 4. Opnår en person ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse
efter stk. 1, udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning
om genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra
dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp, som er udbetalt fra tidspunktet for
anmodning om genoptagelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension
efter genoptagelse.
Stk. 5. Til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales
tidlig pension fra den 1. i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension
efter anmodning om genoptagelse.
3
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 6. Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social
pension gælder ikke, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning
om genoptagelse er mindre end 13 måneder til, at personen tidligst kan
overgå til tidlig pension.”
Det fremgår af bestemmelsen, hvornår borgere kan overgå til tidlig
pension, hvis de på grund af opskoling eller ulønnet praktik får ret til tidlig
pension eller får ret til tidlig pension i et ekstra år. Det fremgår ikke
eksplicit af bestemmelsen, hvordan borgere er stillet, hvis de allerede er
overgået til 1 års tidlig pension, men opnår ret til yderligere 1 år på
baggrund af de nye regler.
Det er Ankestyrelsen opfattelse, at det bør fremgår af bestemmelsen, om
borgere, som allerede er overgået til tidlig pension, kan opnå ret til
yderligere tidlig pension efter de nye regler. Såfremt det ikke er tilfældet,
bør dette også fremgå af bestemmelsen.
Venlig hilsen
Mette Bygvraa Jønsson
4
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2840781_0005.png
Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
ATT: Helle Sølvsten
25. januar 2024
Udbetaling Danmarks høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under
opskoling)
Udbetaling Danmark har den 18. januar 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under
opskoling).
Udbetaling Danmark har ikke bemærkninger til de ændringer, som fremgår af lovforslaget.
Udbetaling Danmark finder dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der tillige sker en ændring
af lov om social pension § 26 k, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Der
tildeles op til 1
1/8 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959.
Personer, der er født
i perioden fra den 1. september 1959 til og med den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders
fuld anciennitet for hver måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september 1977.”
Udbetaling Danmark foreslår, at bestemmelsen i stedet formuleres på følgende måde:
”Personer, der er født før den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver
måned som 16-17-årig, der ligger før den 1. september 1977. For personer født før den 1.
september 1959 tildeles dog mindst 1 1/8 års anciennitet".
Baggrunden for forslaget
Når Udbetaling Danmark beregner borgernes anciennitet, skal der for borgere født før 1.
september 1959 tildeles 1 1/8 års anciennitet i den periode, hvor borger var 16-17 år. Dette
fremgår af lov om social pension § 26 k, stk. 1, 1. pkt. I bekendtgørelsen præciseres det, at 1 1/8
svarer til 1,125 års anciennitet.
En kombination af forholdsmæssig fordeling og matematiske afrundingsregler skaber
udfordringer med at tildele præcist 1 1/8 (1,125) års automatisk anciennitet. Det skyldes, at
medmindre borger er født den 1. januar, vil 16-17 års perioden strække sig over 3 kalenderår.
Dette understøttes systemmæssigt ved at fordele de 1 1/8 (1,125) ud over de 3 år, og derefter
afrunde hvert enkelt års anciennitet til 3. decimal, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 2422 om optjening,
beregning og dokumentation af anciennitet.
1
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2840781_0006.png
Når 1,125 fordeles i tre ulige dele afhængigt af borgers fødselsdato, og derefter afrundes hver for
sig (altså hvert år), vil man, når de tre afrundede tal lægges sammen igen, i en del tilfælde ikke
lande på 1,125.
Udbetaling Danmark har behandlet lidt over 50.000 sager, hvor borgere har været omfattet af
bestemmelsen i § 26 k, stk. 1, 1.pkt. En undersøgelse har vist, at ud af det samlede antal, har
der alene været 33 sager, hvor afrundingen har haft en egentlig betydning. I de 33 sager er
borgeren blevet stillet bedre, idet de har fået tillagt yderligere 4 timers arbejde ud af 42-44 år,
hvilket i de konkrete sager har haft en positiv betydning for opgørelsen af ancienniteten, idet
denne er opgjort til 1,126.
Ankestyrelsen har den 15. august 2023 offentliggjort principafgørelse P 21-23, som foreskriver,
at fordelingen af den automatiske anciennitet for 16-17-årige skal opgøres til præcis 1,125.
Ankestyrelsens afgørelse betyder, at det vil være nødvendigt at foretage systemændringer. Det
finder Udbetaling Danmark er uhensigtsmæssigt er flere årsager.
For det første er det Udbetaling Danmarks vurdering, at Udbetaling Danmarks praksis kun vil få
reel betydning for højst 3 borgere fremadrettet. Det skyldes blandt andet, at der er tale om en
tidsmæssigt begrænset problematik, da det alene vedrører borgere født til og med 31. august
1959, hvorfor de sidste overgår til folkepension den 31. august 2026.
For det andet skønner Udbetaling Danmark, at det vil koste i omegnen af 1,5 mio. kroner at ændre
systemet. Det er nødvendigt at ændre systemet, selvom det reelt kun får betydning for meget få
borgere, fordi Udbetaling Danmarks fordeling i afgørelserne til de relevante borgere (født til og
med 31. august 1959) ellers ikke vil være i overensstemmelse med Ankestyrelsens
principafgørelse.
Endelig vil en systemændring have betydning for den tidsmæssige implementering af nogle af de
andre vigtige systemændringer, som Udbetaling Danmark pt. arbejder på.
Den nuværende formulering af bestemmelsen i § 26 k, stk. 1, tildeler borgere født før 1. september
1959 to fulde år med automatisk anciennitet, samlet set 1,125. To år svarer til 24 måneder. 24
måneders anciennitet af 9/16 pr. måned ville give 1,125. En ændring af formuleringen vil således
give samme resultat, men fordi fordelingen fastsættes på månedsbasis, så ville Udbetaling
Danmarks eksisterende praksis være i overensstemmelse med reglerne, og en systemændring
ville ikke være nødvendigt.
2
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2840781_0007.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
Helle Sølvsten
[email protected]
Julie Juul Dalsgaard
[email protected]
Sagsnr. 24-0272
Vores ref.
NHO/IBU/aje/bho
Deres ref. 23/06394
Den 13. september 2022
Høringssvar om tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under
opskoling
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har gennem Beskæftigelsesrådet modtaget høring
over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om
den sociale pensionsfond (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling
og ophævelse af lov om den sociale pensionsfond).
Lovforslaget har tidligere været i høring i september 2022, hvor FH afgav en række
bemærkninger. Da det nuværende udkast til lovforslag i store træk svarer til det tidligere
udkast, vil nedenstående bemærkninger tage afsæt i FH’s tidligere høringssvar.
Den konkrete udmåling af anciennitet er afgørende for retten til tidlig pension herunder for om
borgeren opnår ret til et, to eller tre år med tidlig pension. I udgangspunktet bygger udmåling
af anciennitet for lønmodtagere på registeroplysninger for ATP-indbetalinger, hvilket bl.a.
suppleres med en række specifikke situationer, som også giver anledning til optjening af
anciennitet, selvom der ikke er indbetalt ATP-bidrag.
Det er helt afgørende, at udmålingen af ancienniteten er fair og dækkende. Grundlæggende
baserer optjening af anciennitet sig på fornuftige principper, der giver en tilsigtet målretning af
tidlig pension mod grupper med lange hårde arbejdsliv. Der er dog udfordringer med visse
grænsedragninger og opgørelsesprincipper, der gør, at reglerne i nogle tilfælde ikke opleves
som fair. Da anciennitetsudmålingen baserer sig på hele år, vil selv kortere tidsperioder uden
anciennitetsoptjening kunne få store konsekvenser for den enkelte borger.
Opskoling som led i et ansættelsesforhold
FH bakker helt op om udkastet til lovforslag, der håndterer den del af problematikken, som
vedrører opskoling som led i et ansættelsesforhold.
Lovforslaget betyder, at perioder under opskoling som led i et ansættelsesforhold med
supplerende aflønning under opskolingen, og hvor der ikke er blevet indbetalt ATP-bidrag, nu
også tæller med i beregning af anciennitet til tidlig pension. Konkret nævnes opskoling inden
for bistands-, pleje- og omsorgsområdet samt pædagogområdet som eksempler på fag, hvor
ændringen vil få betydning for ancienitetsudmålingen. Endvidere præciseres, at ulønnede
obligatoriske praktikperioder skal kunne medregnes til anciennitet, uanset om de foregår på
uddannelsesstedet eller i en virksomhed.
FH støtter de foreslåede ændringer, som vil gøre reglerne for udmåling af anciennitet mere
ensartede på tværs af faggrupper og skaber parallelitet til elevløn på erhvervsuddannelserne,
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
der udløser anciennitet efter gældende regler. Derved undgås en konkret utilsigtet
forskelsbehandling af lønmodtagere inden for forskellige brancher.
FH finder det vigtigt, at lovforslaget, som det sker i bemærkningerne, ligestiller den person,
der efter endt orlov og opskoling vender tilbage til arbejdspladsen, med den person, der efter
endt orlov og opskoling, søger og får et andet tilsvarende job på en anden arbejdsplads.
FH vil derfor opfordre ministeren til at overveje, om ikke lovforslaget mere retvisende kan
formuleres således:
I § 26 n, stk. 1, indsættes som nr. 19:
»19) Opskoling inden for samme branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse,
hvor opskolingsperioden ved eventuel tilbagevenden til samme arbejdsgiver medregnes til
lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et ansættelsesforhold
og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren.«
FH vil endvidere foreslå, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der med
”beskæftigelsesanciennitet” henvises til beskæftigelsesanciennitet og/eller lønanciennitet. En
præcisering af begrebet er nødvendig, da perioden med opskoling både vil kunne tælles med i
beskæftigelsesanciennitet, dvs. anciennitet for så vidt angår opsigelsesvarsel,
fratrædelsesgodtgørelse, mv. og tælles med i eventuel lønanciennitet dvs.
”beskæftigelsesanciennitet” for så vidt angår lønindplacering ved tilbagevenden til samme
arbejdsgiver (eller til arbejde under samme overenskomst).
Lovforslaget har tidligere været i høring i september 2022, men er efterfølgende ikke blevet
fremsat som planlagt. Det har ramt en række lønmodtagere, som har været afskåret fra ret til
tidlig pension pga. manglende anerkendelse af perioder under opskoling i
anciennitetsberegningen. FH ser gerne, at der bliver taget hånd om disse lønmodtagere i
lovforslaget, så de på behørig vis bliver kompenseret for det tab af rettigheder, som de er
blevet påført som følge af forsinkelsen af lovforslaget.
Andre mangler i anciennitetsudmåling
Herudover vil FH gerne gøre opmærksom på, at vores medlemsorganisationer fortsat oplever
forskel i anciennitetsudmålingen i de situationer, hvor medlemmer i løbet af deres arbejdsliv
har deltaget i fx opskoling eller voksen- og efteruddannelse herunder AMU-kurser og alene har
modtaget fx statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller voksen- og
efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse). I de tilfælde vil uddannelsesperioden ikke
tælle med i ancienniteten, såfremt der ikke oppebæres aflønning fra arbejdsgiveren, og det
selvom opskoling/voksen- og efteruddannelsen sker som led i ansættelsen og efter aftale med
arbejdsgiveren. Omvendt vil perioder med opskoling/voksen- og efteruddannelse, hvor
medarbejderen oppebærer løn og indbetaler ATP-bidrag tælle med i ancienniteten. FH vil
gerne opfordre til, at der også tages hånd om denne problematik, så der sikres ensartede
regler for udmåling af anciennitet inden for rammerne af tidlig pension.
Desuden bør G-dage tælle med i ancienniteten. De grupper, som har størst forbrug af G-dage,
er også de grupper, som kommer tidligst på arbejdsmarkedet, og som har det hårdeste
arbejdsliv. G-dage udbetales af arbejdsgiver i forbindelse med fratræden og inden overgang til
arbejdsløshedsdagpenge – begge indtægter som tæller med i anciennitetsberegningen, og det
er derfor ulogisk, at G-dage i øjeblikket ikke tæller med i ancienniteten.
FH vil i lighed med tidligere også henlede opmærksomheden på den forskelsbehandling i
udmåling af anciennitet for visse lønmodtagere, som i perioden 1971-1977 tog en
Side 2 af 3
 L 136 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsbrev, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2840781_0009.png
erhvervsfaglig uddannelse. Indførelsen af EFG-forsøgsordningen i 1971 gjorde det således
betydeligt sværere at opnå en lærekontrakt, før basisåret var overstået. FH mener derfor, at
basisåret i EFG-forsøgsuddannelsen fra 1971-1977 bør tælle med som anciennitet for at undgå
forskelsbehandling af de unge, der i denne periode benyttede den nye forsøgsordning frem for
mesterlæren.
Dokumentationskrav
FH understreger, at de omfattende dokumentationskrav i de tilfælde, hvor der ikke foreligger
registeroplysninger, er et problem for mange borgere, der typisk ikke har gemt fysisk
dokumentation 30-40-50 år tilbage i tiden, især fordi den enkelte lønmodtager ikke har kunne
forudse nødvendigheden af at gemme lønsedler mv. gennem et helt arbejdsliv.
Konkret er der fx mange, der har problemer med at kunne dokumentere arbejde i udlandet.
En undersøgelse fra 3F blandt deres 60-67-årige medlemmer viser, at 16 pct. har arbejdet i
udlandet i løbet af deres arbejdsliv, men blandt disse har 58 pct. ikke nogen dokumentation
(lønsedler og/eller ansættelsesbevis) for arbejdet. Derfor vil deres arbejdsperiode i udlandet
ikke kunne tælle med i en opregning af anciennitet til tidlig pension.
Konsekvensen af de strenge krav til dokumentation er, at en del borgere afholder sig fra at
ansøge om tidlig pension, eller at de får afslag på deres ansøgning – selvom de egentlig burde
være berettiget. FH lægger vægt på et objektivt og klart administrationsgrundlag, men finder
det også afgørende med en større fleksibilitet i forhold til dokumentationskrav, således at det
tydeligt fremgår af loven, at sandsynliggørelse af en given anciennitet er tilstrækkelig
dokumentation.
Fx bør medlemskab af en a-kasse i kombination med en tro- og love-erklæring kunne
anerkendes som tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag, som kan sandsynliggøre perioder med
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og uddannelsesgodtgørelse, når der ikke findes
specifik dokumentation i offentlige registre, eller kan sandsynliggøre perioder med
beskæftigelse, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag.
En større fleksibilitet i forhold til dokumentationskrav vil bidrage til at sikre borgernes
retssikkerhed i forbindelse med tildeling af ret til tidlig pension.
FH skal opfordre til, at beskæftigelsesministeren kortlægger problemernes omfang og samtidig
undersøger muligheden for øget brug af tro-og-love-erklæringer som supplement til anden
dokumentation.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund, Næstformand FH
Side 3 af 3