Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
L 133
Offentligt
2859470_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. maj 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Maja
Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
2024-05359
3265843
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af
ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
har stillet til justitsministeren den 25. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mai Mercado (KF), ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina
Kastbjerg (DD), ikkemedlem af udvalget (MFU) Steffen Larsen (LA),
ikkemedlem af udvalget (MFU) Rosa Lund (EL), ikkemedlem af udvalget
(MFU) Zenia Stampe (RV), ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Kofod
(DF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Christina Olumeko (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag.
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag om at
udvide formuleringen i lovforslaget om, at »[…] undersøge
forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen
[…]«, således at undersøgelseskommissionen skal afdække,
hvem der traf beslutningerne i hele FE-forløbet, herunder
hjemsendelse af ledende medarbejdere, hvad grundlaget var for
beslutningerne, og hvem der blev orienteret om og/eller indgik
i drøftelser om de pågældende beslutninger i hele FE-sagen?”
Svar:
1.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at
undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge forløbet
vedrørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den
forbindelse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev
varetaget usaglige hensyn.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der indsat en ny § 3, stk. 2, i FE-
undersøgelseskommissionsloven, hvorefter undersøgelseskommissionen
endvidere har til opgave at undersøge forløbet vedrørende efterforskningen
og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort
Frederiksen. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i
forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens
iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen
blev varetaget usaglige hensyn.
Det fremgår endvidere af FE-undersøgelseskommissionslovens § 4, at
undersøgelseskommissionens formand efter samråd med kommissionens
øvrige medlemmer og kommissionens udspørger afgør, hvordan
undersøgelsen skal tilrettelægges. Bestemmelsen understreger således, at
undersøgelseskommissionen selv tilrettelægger sin undersøgelse inden for
undersøgelseskommissionens mandat.
2.
Uafhængighed og uvildighed er af afgørende betydning, når der
gennemføres en kommissionsundersøgelse. Derfor mener regeringen, at det
skal være op til undersøgelseskommissionen, som i øvrigt er uafhængig og
Side 2/4
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag.
består af tre uvildige landsdommere, selv at tilrettelægge sin undersøgelse
inden for sit mandat.
Det er Justitsministeriets vurdering, at undersøgelseskommissionen med
den nuværende afgrænsning i FE-undersøgelseskommissionslovens § 3, stk.
1, og den foreslåede nye § 3, stk. 2, i FE-undersøgelseskommissionen vil
kunne undersøge de forhold, der er omtalt i spørgsmålet, hvis
undersøgelseskommissionen finder det relevant.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag af den
efterspurgte karakter. Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om
hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste
(L 133)
Af (…), tiltrådt af: (…)
Til § 1
1)
Efter
nr. 2
indsættes:
»02.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Undersøgelseskommissionen skal som led i sin undersøgelse efter
stk. 1 og 2 afdække, hvem der traf beslutningerne i hele FE-forløbet,
herunder hjemsendelse af ledende medarbejdere, hvad grundlaget var for
beslutningerne, og hvem der blev orienteret om og/eller indgik i drøftelser
om de pågældende beslutninger i hele FE-sagen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
[Tilrettelæggelse af undersøgelsens indhold]
Bemærkninger
Til nr. 1
Side 3/4
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag.
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i FE-
undersøgelseskommissionslovens
§ 3, stk. 3,
hvorefter det fastslås, at
undersøgelseskommissionen som led i sin undersøgelse efter stk. 1 og 2 skal
afdække, hvem der traf beslutningerne i hele FE-forløbet, herunder
hjemsendelse af ledende medarbejdere, hvad grundlaget var for
beslutningerne, og hvem der blev orienteret om og/eller indgik i drøftelser
om de pågældende beslutninger i hele FE-sagen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommissionens tilrettelæggelse af
undersøgelsen skal ske på en sådan måde, at ovennævnte forhold afdækkes.
Side 4/4