Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
L 133
Offentligt
2862647_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. maj 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Maja
Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
2024-05359
3284711
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af
ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
har stillet til justitsministeren den 3. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mai Mercado (KF), ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina
Kastbjerg (DD), ikkemedlem af udvalget (MFU) Steffen Larsen (LA),
ikkemedlem af udvalget (MFU) Rosa Lund (EL) og ikkemedlem af udvalget
(MFU) Christina Olumeko (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag.
Spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der som
en naturlig konsekvens af Højesterets kendelser i FE-sagerne
sikrer, at undersøgelses- eller granskningskommissionen
kommer til at arbejde i mest mulig åbenhed?”
Svar:
Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 30. april 2024 af
spørgsmål nr. 1 til lovforslaget gør der sig, som det fremgår af lovforslagets
side 4 (pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger), efter regeringens
opfattelse helt særlige omstændigheder gældende i forbindelse med en
undersøgelse vedrørende efterretningstjenesternes forhold, herunder
navnlig i relation til beskyttelse af klassificerede oplysninger.
Derfor lægges der med lovforslaget op til, at udvidelsen af
undersøgelseskommissionens mandat skal ske inden for de retlige rammer,
der er etableret ved lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE-undersøgelseskommissionsloven), og som er
udtryk for en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at udbrede
kendskabet til klassificerede oplysninger mere end strengt nødvendigt og på
den anden side hensynet til at skabe klarhed over det undersøgte forløb. Det
ændrer Højesterets kendelser i sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars
Findsen ikke på.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de retlige rammer, der er etableret
ved FE-undersøgelseskommissionsloven, og de heri fastsatte afvigelser fra
undersøgelseskommissioner
nedsat
efter
lov
om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, sikrer, at
undersøgelseskommissionen kommer til at arbejde i mest mulig åbenhed i
lyset af hensynet til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne
indgå i undersøgelsen.
En undersøgelses- eller granskningskommission, som skal arbejde efter de
almindelige regler i lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, herunder for så vidt angår offentlighed i relation til
Side 2/3
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag.
undersøgelsen, vil kunne nedsættes efter de almindelige regler i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, dvs. uden at der
vedtages en særlig lov herom. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger
af § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskom-missioner, at en undersøgelseskommission skal nedsættes,
hvis Folketinget vedtager beslutning herom. Det fremgår videre af lovens §
1 a, stk. 1, at Folketinget kan nedsætte en granskningskommission til at
gennemføre en undersøgelse af afgrænset karakter af nærmere bestemte
forhold af almen-vigtig betydning.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke udarbejdet et ændringsforslag af
den efterspurgte karakter.
Side 3/3