Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 131:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2024/25).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 14.03.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. I de sidste 3 år har kommuner og skoler haft udvidede frihedsgrader. Det har givet dem mulighed for at afkorte skoledagens længde og i stedet for bruge ressourcerne på anden vis, ofte til tovoksenordninger, men også til undervisning i små hold eller turboforløb. Frihedsgraderne har også givet kommunerne mulighed for at fravige kravet om fuld kompetencedækning. Det har åbnet for færre lærerskift i løbet af skoleugen og flere kendte ansigter, og det kan særlig være vigtigt for børnene i de mindste klasser, at der ikke er alt for mange voksne at forholde sig til.

Det er nogle muligheder, som både skoler og kommuner har været glade for. De har været brugt i udstrakt grad, men de bortfalder ved udgangen af det her skoleår. Vi har været her før, vi har forlænget ordningen tidligere, og nu gør vi det igen med det her lovforslag. Men til gengæld kan vi sige og love hinanden, at det nu er sidste gang, vi gør det, for med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram har vi i folkeskoleforligskredsen besluttet at gøre frihedsgraderne permanente i en udvidet form. Det når vi først at få omsat i lovgivning med virkning fra skolestarten i august 2025, og derfor må vi for sidste gang nu forlænge de midlertidige frihedsgrader med lovforslaget her. Jeg tror slet ikke, jeg skal stå og forholde mig til, hvornår vi kommer til at nå at have lovgivningen på plads med folkeskoleaftalen, for vi har jo næsten lige indgået den. Vi får den i hvert fald ikke på plads i tide, og derfor bliver vi nødt til at forlænge frihedsgraderne.

Vi ønsker fra Socialdemokratiets side helt grundlæggende mere lokal selvbestemmelse og mere frihed til skolerne, så der bliver tid til det vigtigste, nemlig at lære at læse, skrive, regne, udvikle sig, dannes og trives og blive klar til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor bakker vi selvfølgelig op om at forlænge frihedsgraderne midlertidigt en sidste gang og ser frem til, at ordningen bliver permanent, og i øvrigt også til, at vi i fællesskab her i salen kommer til at behandle alle de mange andre gode dele af den nye folkeskoleaftale.

Med det siger jeg tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi til den næste, og det er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag gennemfører vi forlængelser på to områder, og dermed sikrer vi også, at folkeskolerne kan fortsætte med at kunne konvertere den understøttende undervisning til andre aktiviteter eller til tolærerordninger. Samtidig forlænges den midlertidige ordning om, at kravet for fuld kompetencedækning kan fraviges. Det er simpelt hen nødvendigt, som den tidligere ordfører også sagde, at vi laver den her forlængelse endnu en gang, inden den permanente ordning træder i kraft. Det er selvfølgelig vigtigt, at skolerne også i den her overgangsperiode har de her frihedsgrader, og derfor støtter vi i Venstre selvfølgelig også op om det her lovforslag. Man kan sige, at ja, vi har været her før, og nu står vi her så igen, men jeg er sikker på, at med den folkeskoleaftale, som folkeskoleforligskredsen indgik lige før påske, er det forhåbentlig og formentlig sidste gang, vi kommer til at skulle forlænge det her område. Med dette kan jeg sige, at Venstre bakker op om lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand, tak for ordet. Det er jo, som det også er nævnt heroppe af de foregående ordfører, ikke første gang, at vi forlænger de udvidede frihedsgrader på folkeskolens område. Det har vi været glade for i SF, og det er vi også den her gang. Frihed til skolerne er SF-kernepolitik på skoleområdet. Vi mener, at vores opgave som politikere er at sikre ordentlige rammer om skoledagen, og at lærere og pædagoger og andet personale kan lykkes derude, men at vi ikke skal blande os for meget i indholdet af dagen eller stille for mange faste krav til, hvordan dagen indrettes. Derfor ønsker vi heller ikke, at man fortsætter med et forsøg, men at man gør det mere permanent. Det har vi også sagt de foregående år. Og selv om vi støtter forlængelsen her, og det gør vi, har vi også glædet os over de øgede frihedsgrader, som ligger i den nye skoleaftale, og som jo er permanente.

Men som vi i SF også har sagt tidligere, er vi bekymrede for skoleaftalens finansiering, og for at friheden ikke bare skal være en frihed til at vælge, om man vil skære på undervisningen eller skolefritidsordningen, skal der penge til. Det mener vi fortsat. I aftalen om folkeskolen støder man faktisk på den udfordring, som er afledt af det, vi behandler her i dag, nemlig at man på rigtig mange af landets skoler allerede har finansieret flere timer med to lærere eller pædagoger ved at skære i den understøttende undervisning. Den frihed har vi givet de foregående år, og den frihed har man brugt mange steder. Men de penge, der kommer fra den omdannelse af den understøttende undervisning, er også det, man vil finansiere skoleaftalen med. Der deler vi i SF den bekymring, som bl.a. Danmarks Lærerforening har, at det vil betyde, at man kan risikere, at tolærerordninger og timer til gode inklusionsinitiativer vil blive nedlagt ude på skolerne. Den frygt deler vi. I SF støtter vi den øgede frihed til skolerne. Det gør vi i skoleaftalen, og det gør vi også i det her lovforslag. Men lovforslaget viser også det paradoks, at finansiering til folkeskolen er afgørende for, om man reelt får frihed. Med det sagt, støtter vi i SF lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er den næste fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Med det her lovforslag forlænger vi de udvidede frihedsgrader, som folkeskolerne har haft, og det bakker vi selvfølgelig op om i Liberal Alliance. Det er omkring den understøttende undervisning, og om målsætningen om fuld kompetencedækning kan fraviges. I Liberal Alliance er vi store tilhængere af frihed og lokal styring ude ved fagpersonerne, og selvfølgelig skal de her frihedsgrader føres videre, indtil den nye folkeskoleaftale træder i kraft, hvor understøttende undervisning helt fjernes og erstattes af skolens timebank, og hvor man må fravige kompetencedækningen i indskolingen, i forbindelse med at børnene får færre voksne at se i løbet af en dag.

Helt generelt ønsker vi i Liberal Alliance mere frihed på skoleområdet. Vores ambition er, folkeskolerne på længere sigt bliver selvejende, og at folkeskolen kommer tilbage til at være folkeskole og ikke længere kommuneskole. Som sagt bakker vi op om det her forslag, selv om vi helst så, at beslutninger alene blev truffet af skolerne, og at kommunerne ikke var inde over. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren og går til den næste ordfører, fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg skal lade være med at gentage alt det, min kollegaer har sagt, men sige, at Danmarksdemokraterne grundlæggende bakker op om øget frisættelse af folkeskolen og derfor også støtter det her forslag om at forlænge frihedsgraderne, så skolerne kan tilrettelægge undervisningen på en måde, der tager afsæt i den lokale virkelighed og børnenes behov. Samtidig kan vi også konstatere, at kommunernes tilbagemeldinger er positive, ligesom de foreløbige delevalueringer af ordningen også grundlæggende peger på opbakning fra pårørende, børn og elever. Og derfor bakker vi i Danmarksdemokraterne også op om, at frihedsgraderne forlænges.

Derudover har vi haft besøg af en skole i Mørkøv. De har været inde at fortælle, hvor positivt det her frihedsforsøg har været for dem, herunder også at de har kunnet mærke det i forhold til sygefravær for elever og personale, og at den faglige trivsel er blevet bedre. Så det har i hvert fald været rigtig positivt for dem. Og derfor støtter vi også en forlængelse af frihedsforsøget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Lars Arne Christensen. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Moderaterne har fra begyndelsen været båret af idéen om, at vi skal frisætte velfærdsinstitutioner fra politisk detailregulering. For os er frisættelse mere end blot frisættelse for frisættelsens skyld. I Moderaterne vil vi gennemføre en forvaltningsreform, der frisætter de nære velfærdsinstitutioner fra politisk detailregulering. De nære velfærdsinstitutioner skal have frihed til og ansvar for at løse deres opgaver på deres egen måde med fuldt fokus på en effektiv og fornuftig drift. Men igennem lang tid har vi desværre vedtaget for mange love og regler, skabt endeløse papirbunker og spundet et bureaukratisk spindelvæv, som har dannet en byzantinsk labyrint af statslige, kommunale og regionale systemer, som det er svært at navigere i. For os i Moderaterne handler det om at give tilliden tilbage til det nære, til lokale medarbejdere og ledere, der kender deres institutioner bedre, end vi gør herinde på Christiansborg. Det er en ambition, der deles ikke kun af resten af regeringen, men også bredt blandt Folketingets partier.

I dag behandler vi L 131, der forlænger de udvidede frihedsgrader til folkeskolen. Det er et skridt i den rigtige retning. Det er tredje gang, at de udvidede frihedsgrader til folkeskolen forlænges. Første gang var i juni 2021 og siden hen er de forlænget år efter år her fra Folketingets side. Med lovforslaget forlænger vi muligheden for at konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter lokalt. Det kan være tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddannelser og andre tiltag, som er egnede til at understøtte elevernes faglige udvikling.

Desuden indeholder lovforslaget også muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning. Det betyder, at skolerne lokalt får mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Det er ud fra et pædagogisk hensyn, der betyder, at eleverne har samme lærer i løbet af en skoledag, det såkaldte fålærerprincip. Ambitionsniveauet for frisættelsen rammer ikke nødvendigvis det niveau, som vi ønsker i Moderaterne. Derfor er vi også meget glade for, at vi netop har afsluttet forhandlingerne om et kvalitetsprogram for folkeskolen, hvor vi tager frisættelsen et stort skridt videre. Moderaterne støtter derfor også dette lovforslag. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen til.

For ordet, formand. Jeg kan jo ikke skjule, at det er med et smil på læben, jeg står på talerstolen i dag, fordi vi netop har indgået den nye aftale for folkeskolen om at afskaffe understøttende undervisning og indføre permanente frihedsgrader. Det er blevet efterlyst i årevis, og vi i Det Konservative Folkeparti har kæmpet for det.

Vi giver med frihedsgraderne skolerne og lærerne endnu større mulighed for at tilrettelægge en undervisning ud fra lokale behov og ønsker, hvor eleven er i centrum, og hvor lærernes faglige kompetencer danner grundlag for undervisningen. I den nye aftale for folkeskolen har vi vægtet kompetencedækning, altså at lærerne er uddannet til det, de underviser i, særlig på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor det i indskolingen har været vigtigt med få velkendte voksne og det tryghedsskabende, der ligger i det.

I Det Konservative Folkeparti har vi tillid til lærerne og det pædagogiske personale ude på skolerne, og derfor bakker vi op om en forlængelse af de udvidede frihedsgrader i skoleåret 2024/25 og ser frem til permanentgørelsen med den nye aftale for folkeskolen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. I Enhedslisten er vi helt med på at slippe folkeskolen fri fra den politiske spændetrøje, den fik på med folkeskolereformen. Vi vil stadig gerne lade kommunerne gøre skoledagen kortere, og jeg skulle også hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter op om lovforslaget. Vi synes, det er godt, at forligspartierne med den nye folkeskoleaftale endelig har fået taget hul på at rydde mere grundigt op i den stramme styring fra Christiansborgs side af, men det er bare træls, at der ikke følger nok nye penge med, og at også SF har været sat uden for døren i forhandlingerne. Godt, de andre partier er blevet klogere i løbet af de sidste 10 år, men det kunne være dejligt, hvis de den her gang lyttede, når vi siger, at det med at sætte kommunerne i en alt for klemt økonomisk situation gør det nærmest umuligt at løfte kvaliteten ude på skolerne. Det gør det svært at være elev og lærer i folkeskolen, og det har fået alt for mange lærere til at kaste håndklædet i ringen, at alle de partier, der stod bag folkeskolereformen, stjal lærernes forberedelsestid for at finansiere den længere skoledag.

Reformen var underfinansieret dengang, og det er skoler mod stadig, og det retter det her forslag ikke op på. Godt, at det gav kommunerne mulighed for at køre videre med kortere skoledage og bruge timerne på f.eks. ordninger med to voksne i klassen, helst to lærere eller en lærer og en pædagog. Men færre unge tør vælge en fremtid som folkeskolelærer, når der bliver skåret på skolerne ude i kommunerne, og det får også flere forældre til at vælge folkeskolen fra. Vi skal have vendt udviklingen med, at flere sender deres børn på privatskole eller må lave deres landsbyskole om til en friskole, når kommunerne lukker den for at få pengene til at række. Den her lappeløsning, som vi jo er for, fordi den har været midlertidig, har givet mulighed for at korte skoledagen ned, men mange steder er det desværre endt med at gå ud over kvaliteten i sfo'en, som på grund af kommunernes alt for stramme økonomi er endt med at skulle holde længere åbent nu, hvor børnene ikke længere havde helt så sent fri fra skole, uden at der er fulgt timer med til at løse den opgave. Fritidspædagogikken skal ikke sættes under mere pres, den skal have et løft, for at flere unge får mod på at blive pædagog. Og både pædagoger og lærere skal have gode rammer for at kunne gøre deres arbejde ordentligt og med faglig stolthed. Der skal være økonomi til, at børn kan være børn og få et pusterum med plads til at lege med hinanden, have det sjovt og lave det, de synes er spændende, hvor fokus er på, om de har det godt, og ikke på, om de klarer godt ovre i skolen.

De kortere skoledage var et lille, men vigtigt første skridt i den rigtige retning. Træls, at økonomien ude i kommunerne så spænder ben for, at det kommer til at gøre en stor forskel for børnene, hvis de får mindre voksenkontakt i sfo'en, fordi de får mere ovre i skolen. Det var meningen, at det her med at binde pengene til skolen skulle sørge for, at de ikke blev brugt til at lappe huller andre steder i kommunens budget, men ude på mange skoler er økonomien så gennemhullet, at det lægger man nok ikke så meget mærke til.

Jeg tænker i hvert fald, at det er lidt en bekymring for os, at aftalepartierne nu vil åbne op for, at de her timer fra den kortere skoledag også kan bruges til at kompensere sfo'erne fuldt ud for den længere åbningstid, hvilket jo lyder godt, men det er bare ikke okay at sætte skolerne i sådan et urimeligt dilemma, hvor lederen er nødt til at vælge mellem at skære på den almindelige undervisning eller f.eks. de her tovoksenordninger, som pengene er blevet brugt på. For hvis de lader dem køre videre, er alternativet at lade det gå ud over fritidspædagogikken, at skoledagene er blevet kortere, fordi der ikke er penge nok i kommunekassen.

Så jeg vil sige, at vi støtter det her forslag, og vi synes, at der er mange gode takter i den nye folkeskoleaftale, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, om ordførerne for de partier, der er med i aftalen, virkelig synes, det er okay at tørre ansvaret for at vælge mellem den almindelige undervisning og fritidspædagogikken af på skolerne. Og så er der jo den her bekymring, som regeringen har, for de stigende udgifter til specialundervisningen og ønsket om, at flere elever skal kunne trives i den almindelige undervisning, og det kan jeg ikke få til at hænge sammen med de økonomiske prioriteringer. Hvis der kan findes penge til skattelettelser til de rige, må der også være råd til at sørge for, at vores alle sammens børn har det godt og kan blive glade for at gå i skole, uden at der skal vælges mellem, om man skal skære på deres undervisning eller deres fritid.

Der er et par korte bemærkninger, så jeg skal bede ordføreren om at give lidt endnu. Den første er til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg synes, ordføreren frikender kommunerne ret meget. Det er jo dem, der står for økonomien for folkeskolen. Der er lavet talrige analyser. Hvert eneste år bliver der opgjort noget, der hedder kommunepotentiale. Det vil sige, at hvis kommunerne er blevet drevet mere effektivt og billigere i administration, centraladministration og ledelse, så kunne det frigøre midler. Det sidste tal var et godt stykke over 30 mia. kr., som kommunerne på den måde kunne frigive. Synes ordføreren ikke, det er rimeligt, at kommunerne strammer op og bruger færre penge på administration og måske på sjove kulturprojekter og alt muligt andet og så bruger pengene på den grundlæggende kernevelfærd?

Ordføreren.

Nu kommer jeg jo selv direkte ind i Folketinget fra socialforvaltningen som socialrådgiver, så jeg synes da, det kunne være en rigtig god idé, hvis der kom bedre ledelse ude i kommunerne og der blev prioriteret at bruge penge på kerneopgaven i stedet for på meningsløst bureaukrati.

Men til det her med at tro, at man bare kan effektivisere i det offentlige, som om det var en virksomhed, der gik ud på at tjene penge og ikke handlede om vores alle sammens velfærd, kan jeg bare sige, at hver gang der kommer sådan en plan om, at nu skal man afbureaukratisere og effektivisere, har jeg som socialrådgiver oplevet, at det endte med en ny stak papirer og flere spørgsmål og egentlig mere bureaukrati. Så jeg tænker, at den der afbureaukratisering er nødt til at komme fra neden, og det handler om, at der skal være flere kollegaer og bedre tid til kerneopgaven og måske også mere medarbejderindflydelse og mere indflydelse til borgere.

Spørgeren.

Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Men nu er kommunepotentialet baseret på, at der er nogle kommuner, som bedre til at gøre det her. Den bedste kommune i Danmark til det her f.eks. er Vejle Kommune. Så det er jo ikke, fordi det er noget, vi siger inde fra Christiansborg – noget hokuspokus, der ikke kan lade sig gøre. Der er altså kommuner, som lykkes med det her. Der siger vi så bare, at hvis de dårligste kommuner kunne lære af de bedste kommuner, så ville det frigive alle de her midler, som man så kunne bruge på en folkeskole, som jeg er helt enig i trænger til et løft.

Ordføreren.

Jeg tror bare ikke, at de kommuner, som ifølge kommunepotentialet gør det dårligst, kommer til at gøre det meget bedre, uden at der følger bedre økonomi inde fra Christiansborg med.

Så er det fru Helena Artmann Andresen.

Tak for det. Jeg vil gerne svare på spørgsmålet, som Enhedslistens ordfører stillede os, der er med i forligskredsen. Jeg synes, det er helt okay, at der ligger en lokal prioritering derude af, om man gerne vil have lidt længere skoledag, eller om de skal være kortere, og at man så dermed kan finde ud af, hvor mange penge der skal gå til sfo'erne. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Enhedslistens ordfører taler den her nye skoleaftale så meget ned. Vi var heller ikke med i folkeskolereformen, og det, vi har gjort, er faktisk at rulle store dele af folkeskolereformen tilbage. Vi har været nogle borgerlige partier i den forligskreds, der virkelig har kæmpet benhårdt for de kortere skoledage, som Enhedslisten så heldigvis ser positivt på.

Jeg vil også sige, at jeg også synes, det er trist, hver gang der en folkeskole, der lukker, og så åbner der en friskole, på grund af at kommunen ikke kan finde ud af at prioritere pengene til folkeskolen. Jeg synes, det er meget mere retfærdigt, hvis den folkeskole lukker, fordi den ikke har kunnet finde ud af at tiltrække elever nok og drive sin egen økonomi. Det er derfor, vi bl.a. i LA foreslår, at folkeskolerne skal være selvejende. Men jeg synes godt nok, det er ærgerligt at tale den aftale så meget ned.

Ordføreren.

Nu starter jeg med at sige, at jeg synes, det er godt, at man endelig kommer i gang med at få ryddet godt og grundigt op efter reformen. Det, jeg taler ned, er økonomien i aftalen, som jeg er bange for kommer til at betyde, at de gode intentioner i aftalen ikke kommer til at blive til virkelighed ude på skolerne. Det er heller ikke så meget det her med, om man skal vælge mellem en længere eller kortere skoledag og så åbningstiderne i sfo'en. Det er mere, om der skal være nok lærere eller nok pædagoger.

Spørgeren.

Folkeskolen har ca. 49 mia. kr., og jeg synes, det er vildt, at fordi man bruger nogle af de millioner, der er i skolen, og rokerer lidt rundt på dem, så kan folkeskolen lige pludselig slet ikke hænge sammen. Det er, som om de penge, man bruger nu på folkeskolen, er totalt fredede og skal blive ved med at blive brugt på den måde, de bliver brugt på i dag, ellers kan det ikke hænge sammen. Jeg forstår ikke helt logikken.

Jeg er enig i, at kommunerne ikke prioriterer nok penge til folkeskolen, og det synes jeg også er virkelig ærgerligt. Det er igen derfor, vi i LA foreslår selvejende folkeskoler, så vi kan komme uden om den her problematik.

Ordføreren.

Jeg synes jo også, det er en god idé, at beslutninger skal træffes mest muligt ude lokalt, også prioriteringerne ude i kommunerne og ude på skolerne. Men det kræver jo, for at det skal føles meningsfuldt at få det ansvar og den frihed, at der faktisk følger penge nok med til, at det gør en forskel; at man ikke bare skal sidde og vælge mellem, om man helst vil skære på pædagoger eller lærere, den almindelige undervisning eller fritidspædagogikken.

Så er det fru Anni Matthiesen.

Jeg synes egentlig, Enhedslistens ordfører talte lidt imod sig selv i selve ordførertalen, for ordføreren indledte med at sige, at Enhedslisten egentlig siger, at det er så godt med al den her frihed, også til at man selv nu kan få lov til at træffe nogle lokale beslutninger. Og det er jo faktisk netop det, vi nu har givet mulighed for, når vi får det her indført. Det er, at man selv kan træffe beslutninger om, hvordan man vil anvende de midler i timebanken. Anerkender Enhedslistens ordfører ikke, at det faktisk netop er at give lokal frihed til at kunne prioritere?

Ordføreren.

Jo, det anerkender vi, og vi synes også, timebanken er en rigtig god idé. Vi kunne bare godt tænke os, at der var flere penge eller flere timer i den timebank, sådan at det beslutningsrum, man får derude, ikke blev så klemt, og at man ikke behøvede at skulle helt derned, hvor det handler om, om vi så skal skære de tovoksenordninger, vi lige har fået, væk, for at det ikke skal gå ud over fritidspædagogikken, at man gør skoledagen kortere. Altså, jeg tænker bare, at det ikke er det vilde kvalitetsløft, der er i de valgmuligheder.

Spørgeren.

Jeg ved jo godt, at det altid er sådan, når Enhedslisten står på talerstolen, at så er der aldrig penge nok, og man ønsker altid flere penge. Hvornår er der så nok penge ifølge Enhedslisten?

Ordføreren.

Det er der, når det ikke er økonomien, der spænder ben for, at lærere og pædagoger kan gøre deres arbejde ordentligt og med faglig stolthed, og at børn kan gå i skole og være glade og lære noget. Så jeg tænker, at der er penge nok, hvis det ikke er økonomien, der spænder ben for det længere.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til den næste. Det er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen til.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er jo med i skoleforligskredsen, og vi støtter selvfølgelig også denne forlængelse af frihedsgraderne, så vi får en god overgang til den nye skoleaftale. Og så har jeg bare lige en faktuel oplysning: SF forlod selv skoleforhandlingerne. De er ikke blevet smidt ud. De forlod dem selv.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går til den næste, og det er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Det her kan være sådan en lille forsmag på den anden reform, som kommer. Det er, for at det lige kan bære os over i den næste, og det er sådan set fornuftigt nok, så jeg kommer også til at støtte det her. Det har jeg ingen problemer med.

Jeg vil godt adressere det, som Enhedslisten gerne vil debattere, og det er det omkring midlerne, der bliver prioriteret i kommunerne, for jeg tror ganske enkelt ikke, at ordføreren forstår kommunepotentialet. Og det er jo, at der er kommuner, som bliver drevet administrativt dyrere, altså kommuner, der bruger flere penge på centraladministration og ledelse, som jeg tror vi er enige om ikke giver den samme værdi, som hvis pengene blev brugt ude decentralt til den grundlæggende kernevelfærd. Og der er det bare, jeg tillader mig at sige, at de kommuner, som bliver drevet dyrest med hensyn til centraladministration og ledelse, burde bruge nogle af de penge ude på skolerne, daginstitutionerne og plejehjemmene i stedet for at bruge dem på administration og ledelse.

Men nogle kommuner insisterer på stadig væk at bruge flere penge på administration og ledelse og sjove kulturprojekter. Jeg kommer selv fra Aarhus Kommune, hvor man brugte 0,5 mio. kr. på at fejre fødselsdag for en bygning – og jeg er ked af at sige, at det er en socialdemokratisk kommune. Og nu skal der være en offentlig samkørselsapp, og man har købt sådan en hvilapp, så folk kan falde i søvn om aftenen, som også er offentligt finansieret. Altså, det har intet med grundlæggende kernevelfærd at gøre. De har farvelys på cykelstierne og løbestierne og offentligt finansierede jordbærbede, som ikke blev til noget, fordi folk tissede på dem.

Altså, der bliver brugt så mange penge ude i kommunerne på alt muligt frås og alt muligt, man ikke burde gøre. Så hvis kommunerne begyndte at prioritere alle de midler, som de faktisk får inde fra Christiansborg, på den grundlæggende kernevelfærd, kunne der leveres en langt bedre kernevelfærd, både for de ældre og de unge og de syge og de handicappede ude i kommunerne. Der er masser af penge derude, men de bliver bare prioriteret forfærdeligt. Og så har vi den situation, hvor borgeren derude oplever – og jeg er fuldstændig enig – de her nedskæringer på den grundlæggende kernevelfærd. Det kan både være de ældre, der oplever, at de ikke kan få gjort rent, eller at badene bliver kortet ned, og det kan være besparelser ude på skolerne, hvor de fjerner kantiner og alt muligt andet.

Men det er ikke, fordi midlerne ikke er der. Vi har verdens højeste skattetryk. Der bliver givet endnu flere penge ud til kommunerne. De politikere, der er derude, bruger bare pengene på noget forkert. Jeg kan huske sidste gang, man tilførte kommunerne flere penge, i 2016 eller 2017 tror jeg det var, hvor man også lavede et stort løft, og der man gav 2,3 mia. kr. mere ud. Og 125 mio. kr. ud af de 2,3 mia. kr., man gav ud – det var godt nok under en borgerlig regering – blev brugt til øget administration og ledelse. Altså, en fjerdedel af de midler, som kom fra Christiansborg, vælger kommunalpolitikere derude at bruge på administration og ledelse. Så synes jeg, det bliver en smule hyklerisk, når de samme borgmestre står og klager i Folketinget over, at de mangler penge. Så kan de begynde at bruge dem, de har fået, ordentligt. Tak for ordet.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, og så går vi til børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for debatten. Den 17. november 2023, altså lige før jul, indgik regeringen sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i næste skoleår, altså skoleåret 2024/25.

I de seneste tre skoleår har kommuner og skoler haft midlertidig frihed til at afkorte skoleugen. De kan konvertere al den understøttende undervisning til andre aktiviteter i undervisningen. Det kan f.eks. være tovoksenordninger, undervisning i små hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. Men de muligheder, altså frihed til at forkorte skoleugen og fravigelse af det, vi kalder fuld kompetencedækning, bortfalder med udgangen af det igangværende skoleår. Skolerne har sat pris på den her frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver fagligt bedst mening for deres elever, og der er også fortsat behov for og et stort ønske om fleksibilitet, så de kan skabe de rammer, der løfter fagligheden og sikrer en god trivsel for både elever og ansatte.

Med det lovforslag, vi diskuterer i dag, vil kommunerne fortsat i skoleåret 2024/25 have mulighed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende undervisning, og derved kan skolerne prioritere andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Kommunerne får i skoleåret 2024/25 også fortsat mulighed for at fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. få lærere-princippet, hvor klasserne i højere grad har de samme lærere i løbet af skoledagen.

Jeg er glad for, at folkeskoleforligskredsen netop har indgået en aftale – jeg tør også godt sige en reform af folkeskolen – hvori der indgår en permanent ordning for skoleugens længde. Da den permanente ordning først vil kunne få virkning fra august 2025, mener vi, at det er fornuftigt med en 1-årig forlængelse af de midlertidige frihedsgrader. Regeringen ønsker lokal frihed til skolerne, og regeringen vil sætte folkeskolen fri, så det vigtigste kommer i fokus: de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse, trivsel og forberedelse til en ungdomsuddannelse. Derfor vil jeg godt takke for den brede opbakning, der har været til lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.