Sundhedsudvalget 2023-24
L 125
Offentligt
2857849_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2023 - 7624
Dok. nr.: 141486
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 125), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 11:
”Hvorfor
ønsker ministeren ikke at stille en garanti for, hvornår man modtage et
behandlingstilbud?”
Svar:
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik d. 2. april 2024 indgik en aftale om
udmøntning, implementering og opfølgning på Aftale om en 10- årsplan for
psykiatrien og mental sundhed (2022) og Aftale om en bedre psykiatri (2023). I
aftalen er parterne enige om, at kommunerne som servicemål ved fuld
implementering skal tilstræbe, at forsamtalen kan afholdes senest 14 dage efter
første henvendelse. Indsatsen tilstræbes endvidere tilrettelagt således, at der for
børn/unge, hvor det allerede ved første kontakt er tydeligt, at barnet/den unge er i
målgruppen for behandling, kan afholdes screeningssamtale senest 30 dage efter
første henvendelse til tilbuddet.
Jeg er meget tilfreds med, at parterne med aftalen er enige om at fastsætte disse
servicemål med det formål at sikre at en god og hurtig prioritering efter behov og en
hurtig viderehenvisning til anden relevant hjælp i andre kommunale tilbud, tilbud i
civilsamfundet eller den regionale børne- og ungdomspsykiatri for de børn og unge,
som ikke er i målgruppen det for nye behandlingstilbud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde