Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0719 Bilag 1
Offentligt
2817033_0001.png
Den 29. januar 2024
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til rådshenstilling om
”Et
mobilt Europa”
–
muligheder for læringsmobilitet for alle
KOM(2023)719
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om ”Et mobilt Europa” –
muligheder for læringsmobilitet for
alle den 15. november 2023. Formålet med forslaget til rådshenstilling er at fremme, at læringsophold i udlandet bliver en
almindelig og tilgængelig mulighed for alle som en del af det såkaldte europæiske uddannelsesområde. Forslaget er samtidig
en opdatering af rådshenstillingen fra 2011 om ”Unge på vej” –
flere unge i læringsmobilitet.
I forslaget henstilles det til medlemsstaterne, at de skal arbejde hen imod følgende tre EU-mål for 2030:
-
Mindst 25 pct. af de færdiguddannede fra videregående uddannelser skal have deltaget i en læringsmobilitet.
-
Mindst 15 pct. af elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne skal have deltaget i en læringsmobilitet.
-
Inden for alle uddannelses-, ungdoms- og sportssystemer skal personer med såkaldt færre muligheder udgøre
mindst 20 pct. af dem, der deltager i læringsmobilitet i udlandet.
Regeringen ser grundlæggende positivt på Kommissionens intention om at øge læringsmobiliteten på tværs af grænserne i
EU. På grund af nye eller uklare definitioner samt manglende data er det dog svært at vurdere realisme og
ambitionsniveau i Kommissionens forslag til målsætninger. Endelig er regeringen skeptisk over for Kommissionens forslag
om, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale handlingsplaner på området, idet regeringen støtter andre og mindre
bureaukratiske måder til at udveksle erfaringer på tværs af medlemsstaterne.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om
”Et
mobilt Europa”
–
muligheder for
læringsmobilitet for alle
den 15. november 2023. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den
8. december 2023. Forslaget til rådshenstilling, som er en juridisk ikke-bindende retsakt, er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at fremme, at læringsophold i udlandet bliver en almindelig
og tilgængelig mulighed for alle som en del af det såkaldte europæiske uddannelsesområde. Forslaget er
samtidig en opdatering af rådshenstillingen fra 2011 om
”Unge på vej” –
flere unge i læringsmobilitet.
Indhold
I forslagets indledende betragtninger fremgår det, at målgruppen for forslaget er lærende og personale
inden for alle uddannelsessektorer samt læringsmobilitet for unge, ungearbejdere og personale inden for
dagtilbud og sport. Det dækker alle typer læringsmobilitet fra korte ophold i udlandet, gruppemobilitet
(studierejser), mobilitet bestående af en blanding af virtuel udveksling og fysisk udveksling,
meritmobilitet samt mobilitet for at tage hele uddannelser. Endvidere defineres de centrale begreber.
I forslaget
henstilles det til medlemsstaterne,
at de i overensstemmelse med de nationale uddannelsessystemer
og ungdoms- og sportssektorer skal etablere og arbejde hen imod følgende tre EU-mål for 2030:
- Inden for videregående uddannelse skal mindst 25 pct. af de færdiguddannede have haft en
læringsmobilitetserfaring.
 kom (2023) 0719 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om muligheder for læringsmobilitet for alle
2817033_0002.png
-
-
Inden for erhvervsuddannelserne skal mindst 15 pct. af erhvervsuddannelseselever have haft en
læringsmobilitet i udlandet.
Inden for alle uddannelses-, ungdoms- og sportssystemer skal personer med færre muligheder
udgøre mindst 20 pct. af alle lærende med adgang til læringsmobilitet i udlandet.
Derudover
henstilles det til medlemsstaterne,
at de bør:
- Skabe muligheder for systemisk læringsmobilitet ved bl.a. at gøre læringsmobilitet i udlandet til
en integreret del af uddannelsessystemerne ved at medtage muligheden for mobilitetsophold i
udlandet i alle læreplaner.
- Styrke sproglæring ved bl.a. at styrke sprogundervisning på alle uddannelsesniveauer og inden
for ungdom og sport herunder at undervise på andre EU-sprog end det nationale.
- Styrke deltagelsen i læringsmobilitetsaktiviteter.
- Tilvejebringe information om muligheder for læringsmobilitet ved bl.a. at oprette koordinatorer
for læringsmobilitet på lokalt niveau.
- Understøtte gennemsigtighed og anerkendelse af læringsresultater bl.a. ved at styrke automatisk
anerkendelse af resultater af læringsperioder i udlandet inden for alle uddannelsessektorer.
- Understøtte overgangen til arbejdsmarkedet og jobmobilitet ved at hjælpe elever, studerende og
undervisere m.fl. på mobilitet med at få adgang til støtte fra offentlige arbejdsformidlinger og
hjælpe lærende med at gennemføre praktikophold i udlandet.
- Gøre læringsmobilitet mere inkluderende og tilgængelig bl.a. ved at opsætte inklusionsmål for
læringsmobilitet på nationalt niveau og sikre, at læringsmobilitet er tilgængelig for personer med
handicap.
- Gøre læringsmobilitet mere miljømæssigt bæredygtigt.
- Gøre brug af digitale teknologier til fremme af læringsmobilitet.
-
Fremme EU’s
værdier gennem læringsmobilitet bl.a. ved at opfordre alle lærende, undervisere
og personale til at deltage i livet i deres værtslande.
-
Fremme EU som læringsdestination bl.a. ved at samarbejde tæt om at øge EU’s
tiltrækningskraft som læringsdestination og lette læringsmobilitet med andre dele af verden.
- Støtte implementeringen af rådshenstillingen ved inden maj 2025 at udvikle handlingsplaner for
2025-2030 på nationalt niveau og notificere Kommissionen om, hvordan rådshenstillingen vil
blive implementeret inden for alle uddannelsessektorer og ungdoms- og sportssystemer.
I betragtningerne
anerkendes Kommissionens intention om at bygge videre på eksisterende initiativer for at støtte
gennemførelsen af rådshenstillingen og styrke evidensgrundlaget for læringsmobilitet
ved bl.a. at udarbejde
retningslinjer for ovennævnte handlingsplaner, fremme brugen af EU-redskaber, der støtter
gennemførelsen af læringsophold i udlandet og gennemsigtighed og validering af resultater af
læringsophold samt videreudvikle alliancerne af Europæiske Universiteter. Endelig vil Kommissionen
samarbejde med medlemsstater og interessenter om yderligere at forbedre kvalitet og tilgængelighed af
data.
Endvidere følger to bilag med forslaget til rådshenstilling:
Bilag I En politisk ramme for mobilitet for lærere
Rammen skitserer en række tiltag, der skal gennemføres på skoleniveau samt på lokalt og regionalt
niveau og systemniveau for
at fjerne hindringer for lærermobiliteten som identificeret i EU’s
medlemsstater. Ambitionen er, at rammen skal tjene som inspiration for interessenter, der ønsker at
udvikle egne strategier for lærermobilitet i overensstemmelse med deres respektive systemer.
Hovedelementerne heri er følgende:
2
 kom (2023) 0719 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om muligheder for læringsmobilitet for alle
2817033_0003.png
1. Integrere mobilitet i lærernes grunduddannelse og løbende faglige udvikling
2. Forbedre samarbejdet på lokalt plan ved at udvikle og gennemføre en strategisk tilgang til
lærermobilitet
o
Integrere lærermobilitet i skolernes overordnede udvikling
o
Tildele de nødvendige ressourcer
3. Fremme fordelene ved læringsmobilitet og støtte den med nødvendig uddannelse
Bilag II En politisk ramme for mobilitet for lærlinge
I dette bilag henstilles det til medlemsstaterne, at de indfører en ramme til støtte for lærlinges mobilitet
inden for erhvervsuddannelse, der inkluderer:
1. Krav på systemniveau til fremme af mobiliteten for lærlinge
2. Støtte til lærlinge
3. Støtte til virksomheder
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret, da en rådshenstilling
er en ikke-bindende retsakt.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Rådshenstillingen vedrørende EU-målsætninger for øget læringsmobilitet kan medføre merudgifter på
EU-budgettet, i det omfang denne ikke kan opnås via omfordeling, men skal opnås via flere midler i
Erasmus+, men det nærmere omfang heraf kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, da definitioner
og udgangspunkt for målsætningerne er uklare i Kommissionens forslag. Disse merudgifter vil i så fald
repræsentere en national udgift svarende til Danmarks forholdsmæssige finansiering af EU’s udgifter,
der aktuelt udgør ca. 2 pct.
Skulle regeringen vælge at udmønte rådshenstillingen i den fremsatte form, vil henstillingerne om
styrket sproglæring og oprettelse af læringsmobilitetskoordinatorer kunne medføre statsfinansielle
udgifter. Disse udgifter kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Dertil vil rådshenstillingen i forhold til undervisningssprog forudses at have lovgivningsmæssige
konsekvenser, skulle regeringen vælge at udmønte rådshenstillingen i den fremsatte form.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 21. november 2023. Der indkom følgende høringssvar:
3
 kom (2023) 0719 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om muligheder for læringsmobilitet for alle
2817033_0004.png
Danske Universiteter:
Danske Universiteter takker for ovennævnte forslag, som er modtaget i høring fra Børne- og
Undervisningsministeriet den 21. november 2023. Udkastet har været sendt i høring i det relevante
netværk under Danske Universiteter. Aarhus Universitet bemærker, at de bakker op om de gode,
ambitiøse mål for mobilitet i europæisk regi.
Kommunernes Landsforening (KL):
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar og har enkelte bemærkninger:
-
EU’s mål om at 15 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne skal på udveksling (’benefit from
a
learning mobility experience abroad’) synes meget ambitiøs og ligger umiddelbart over, hvad der er
muligt på fx SOSU-uddannelserne. Ikke desto mindre er en del SOSU-elever allerede i dag på
udlandsophold som led i deres uddannelse. Dette foregår bl.a. via Erasmus-programmet.
-
Den primære interesse for KL er umiddelbart ift. ”learning mobility” og i at tiltrække elever til
Danmark (på et studie/praktikophold) mhp. at de vælger at arbejde her efterfølgende. Her er nem
adgang til (online) danskundervisning en vigtig faktor, da sprog udgør en betydelig barriere for at kunne
være i praktik inden for velfærdsfagene (jf. anbefaling nr. 2 s. 21
–
her kunne være behov for yderligere
fokus på adgang til ”små sprog” som bl.a. dansk).
- Endelig har KL en interesse i, at der er mulighed for en hurtig, smidig, transparent og ubureaukratisk
proces for anerkendelse af uddannelse/kompetencer opnået i andre medlemslande (jf. anbefaling 5, s.
22), bl.a. via implementering af de fælles europæiske klassificeringsstandarder for kompetencer og
kvalifikationer (jf. 5
–
e, s. 23).
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier
(DEG):
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) takker for muligheden for at afgive
høringssvar ifm. ovenstående høring.
DEG-L finder det indledningsvist positivt, at der er fokus på at forbedre både lærlinge, elever og
underviseres muligheder for at hente perspektiver i udlandet gennem læringsmobiliteter. Derudover har
DEG-L følgende bemærkninger:
Erhvervsuddannelserne i Danmark er en mangfoldig størrelse, hvorfor det er forskelligt, hvordan den
enkelte uddannelse og institution kan gribe mobilitet an. På nogle uddannelser er der stor tradition for
internationale mobiliteter, imens det på andre er svære at passe ind. Her finder DEG-L det positivt, at
der er fokus på, at mobiliteter kan have forskellige længder, så det kan tilpasses de forskellige
erhvervsuddannelser. I den forbindelse vil DEG-L også opfordre til, at der tages hensyn til forskellen
på uddannelserne, når det f.eks. foreslås at lave dedikerede mobilitetsmoduler på uddannelserne, da der
også her kan være forskel på, hvordan det kan passes ind. Derudover kan DEG-L kun opfordre til, at
der søges inspiration hos nogle af de erhvervsuddannelser, som f.eks. har stor succes med at sende folk
til udlandet via f.eks. OPU-ordningen.
Derudover hilser DEG-L undervisermobilitet velkomment, men foreningen ser også en række
udfordringer, ift. at det kan blive brugt mere på de danske erhvervsskoler. For det første er
uddannelsen til underviser på erhvervsuddannelserne ikke nødvendigvis en fuldtidsuddannelse, men en
uddannelse, som tages sideløbende med, at der undervises på en erhvervsskole. Derfor er det ikke
nødvendigvis lige så nemt at tilrettelægge mobilitetsprogrammer som en del af undervisningen, som det
er tilfældet på fuldtids læreruddannelser. Her vil DEG-L opfordrer til, at hvis en lignende ordning
ønskes udfoldet på uddannelsen i erhvervspædagogik, bør der tages en dialog med
professionshøjskolerne og erhvervsskolerne, ift. hvordan dette eventuelt kan gøres.
4
 kom (2023) 0719 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om muligheder for læringsmobilitet for alle
2817033_0005.png
For det andet, så er det en generel udfordring for erhvervsskolerne at finde timelærer, vikarer og
gæstelærer, som kan dække ind for undervisere, når de er på uddannelse. Dette gør sig formentlig også
gældende, hvis man ønsker at øge mængden af undervisere på erhvervsuddannelserne, som kommer til
udlandet. Derfor vil DEG-L opfordrer til, at der også ses på, hvordan det kan blive nemmere at
anvende gæstelærer på erhvervsskolerne, da det kan være fremmende for den mobilitetsprojekter.
Foruden ovenstående har DEG-L ikke yderligere kommentarer.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Generelle kommentarer
Overordnet finder DA det positivt, at der lægges op til øget mobilitet under uddannelse, bl.a. fordi
mobilitet under uddannelse kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, særligt i forbindelse
med den digitale og grønne omstilling.
DA ser positivt på det særlige fokus på at øge mobiliteten blandt EUD-elever og lærlinge, bl.a. med
målsætningen om at 15 % af eleverne på erhvervsuddannelserne skal deltage i mobilitet under
uddannelse, samt det specifikke bilag om mobilitet for lærlinge.
DA støtter i den forbindelse op om at forenkle ansøgningsprocedurerne. Erhvervsskolerne har generelt
færre internationale aktiviteter end videregående uddannelsesinstitutioner og har sjældent mulighed for
at etablere specialiserede internationale enheder, der kan opbygge erfaring med ansøgning om og
afrapportering af mobilitetsprojekter. En forenkling vil kunne gøre det mere attraktivt for
erhvervsskoler
–
og virksomheder
–
at deltage som partnere i mobilitetsprojekter.
DA bakker op om at udbrede kendskabet til forskellige muligheder for mobilitet for unge på
erhvervsuddannelserne. Mobilitet kan komme både de unge og deres fremtidige arbejdspladser til gode
med ny viden og kompetencer. Muligheden for uddannelsesophold i udlandet har desuden potentialet
til at styrke erhvervsuddannelsernes image som et attraktivt uddannelsesvalg. Desuden er det positivt, at
man ønsker at styrke den internationale dimension ved at give mulighed for mobilitet uden for EU.
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at uddannelsesophold i udlandet skal være i tråd med den danske
vekseluddannelsesmodel.
DA støtter op om skabe et bedre overblik over og understøtte et større samarbejde mellem de
eksisterende programmer på nationalt, EU- og internationalt niveau, og derigennem bedre udnytte
potentielle samspil mellem programmerne.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslagene:
Øget digitalisering er et vigtigt redskab
Det er for DA positivt, at der lægges op til mere digitalisering i forbindelse med mobilitet under
uddannelse. Det kan bidrage til at forenkle ansøgningsprocessen og understøtte overførsel og
anerkendelse af læringsophold.
DA støtter desuden op om at sikre fleksible rammer for mobilitet under uddannelse, herunder
muligheden for
at anvende ’mikroeksamensbeviser’ i tråd med
det danske AMU-system.
Medlemslandene kan lære af hinandens erfaringer
DA støtter op om Kommissionens tilgang, hvor der lægges op til at øge mobiliteten under uddannelse
igennem udveksling af erfaringer og eksisterende bedste praksis mellem medlemslandene og i tæt
samarbejde med interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter.
Positivt med fokus på lærlinges mobilitet
Det er for DA positivt, at Kommissionen sætter særligt fokus på de udfordringer, som findes i
forbindelse med lærlinges mobilitet, for både lærlinge og virksomheder. Det er et vigtigt og positivt
5
 kom (2023) 0719 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om muligheder for læringsmobilitet for alle
signal, at der lægges op til at yde mere støtte til arbejdsgiverne, herunder finansielle incitamenter
udenfor AUB-systemet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser grundlæggende positivt på Kommissionens intention om at øge læringsmobiliteten på
tværs af grænserne i EU. Regeringen støtter således, at der sættes ambitiøse EU-mål for
læringsmobilitet for at styrke den europæiske konkurrenceevne inden for de videregående uddannelser
og for at fremme erhvervsuddannelsernes attraktivitet til fordel for den grønne og digitale omstilling. På
sigt er det regeringens ambition, at læringsmobilitet kan blive lige så udbredt for lærlinge og elever på
erhvervsuddannelser som på videregående uddannelser. Der er dog behov for større klarhed om
definitionerne af de tre målsætningers målgrupper, idet særligt definitionen af gruppen af personer
”med færre muligheder” forekommer uklar. Endvidere bør der skabes større klarhed over, hvad status
er for de tre målsætninger, idet det er problematisk at sætte realistiske målsætninger, når Kommissionen
lægger op til nye definitioner, og det datamæssige udgangspunkt således ikke kendes og er stærkt
påvirket af covid-19-pandemien. Regeringen finder det vigtigt, at rådshenstillingen ikke foregriber
fremtidige forhandlinger om EU’s budget eller flerårige finansielle ramme.
Generelt kunne forslaget have gavn af en tydeligere målgruppedefinition i forhold til alle
henstillingerne, idet mange af punkterne synes rettet mod alle uddannelsessektorer, ungdom og sport,
hvor en tydeliggørelse af, hvilke grupper en specifik henstilling er rettet til, kunne være formålstjenligt.
Danmark støtter intentionen om at styrke sprogundervisningen og sproglige kvalifikationer generelt,
men forslaget bør i afspejle, at undervisning er national kompetence. I folkeskolelovgivningen
forudsættes det eksempelvis, at undervisningssproget er dansk i andre fag end sprogfag. Forslaget kan
desuden risikere at virke ekskluderende på elever, som er fagligt svagere i sprogfagene, og dermed stå i
vejen for deres læring. I forhold til ungdoms- og sportssektorerne, som også er omfattet af denne
henstilling, forekommer forslaget om sprogundervisning ligeledes for omfangsrigt, idet disse sektorer i
høj grad er båret af frivillige, hvor det ikke kan anses som hensigtsmæssigt at pålægge dem at undervise
på andre sprog. Regeringen arbejder derfor for mindre præskriptive anbefalinger i forhold til denne del
af forslaget.
Endelig er regeringen skeptisk over rådshenstillingens forslag om at udarbejde nationale
handlingsplaner i forhold til at sikre øget læringsmobilitet, da dette er national kompetence, men
regeringen er naturligvis positiv over for andre tiltag, der kan understøtte gensidig læring og udveksling
af god praksis mellem medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6