Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 23:

Forespørgsel til børne- og undervisningsministeren:

Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med principperne for et demokratisk valg, når et folketingspartis ungdomsorganisation – Dansk Folkepartis Ungdom – nægtes retten til at deltage og uddele valgmateriale ved skolemøder under skolevalget, hvilket signal mener ministeren at det sender til de kommende vælgere, og hvad agter ministeren at gøre for at sikre kommende skolevalgs forenelighed med demokratisk betryggende forhold?

Af Mikkel Bjørn (DF) og Alex Ahrendtsen (DF).

(Anmeldelse 20.02.2024. Fremme 22.02.2024).

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Vi holder lige en kort pause til det.

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 19. marts 2024.

Så tror jeg, vi er ved at være der, og vi kan gå videre, og vi skal først have begrundelsen, og det er ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn.

Dansk Folkeparti har indkaldt til en forespørgselsdebat i dag i en bekymring over, hvad vi oplever som et problem i forhold til sikringen af en fair og repræsentativ gennemførelse af skolevalg i Danmark.

Skolevalg er en autentisk gennemført valghandling for 8.-10.-klasser i hele landet i et 3 uger langt undervisningsforløb tilrettelagt som et autentisk folketingsvalg, hvor eleverne arbejder indgående med mærkesager og partier i ugerne op til valghandlingen. Skolevalget arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i et samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Det udskrives af statsministeren, ligesom valghandlingen afholdes herinde på Christiansborg, og netop derfor bør vi selvfølgelig også kunne forvente, at skolevalget arbejder på at sikre en bred og balanceret præsentation af de politiske standpunkter, som findes i det danske samfund. Ellers undermineres skolevalgets formål som en væsentlig demokratisk øvelse, der skal forberede eleverne på en aktiv deltagelse i det danske demokrati ved at introducere dem for et mangfoldigt politisk landskab. Vi ser en klar nødvendighed i at adressere og debattere, hvordan vi kan forbedre skolevalgenes struktur og afvikling, så de bedre afspejler den reelle politiske mangfoldighed og bidrager til udviklingen af informerede og kritisk tænkende vælgere.

Skolevalget skal, hvis det skal have nogen politisk demokratisk relevans, selvfølgelig afspejle virkeligheden i det danske demokrati og de aktuelle politiske skillelinjer, i et arbejde med kommunikation og argumentation med udgangspunkt i den demokratiske debat, som den rent faktisk udfolder sig i samfundet. Det er afgørende, hvis formålet er at udvikle informerede og kritisk tænkende borgere. Vi ønsker selvsagt, at alle demokratisk legitime synspunkter får en mulighed for at komme til orde under skolevalgene, for at eleverne kan møde et bredt spektrum af politiske synspunkter. Det er essentielt for at forberede dem på en aktiv deltagelse i demokratiet og understøtte en læringsoplevelse, der er både engagerende og autentisk.

Skolevalget bør være en øvelse i demokrati, hvor elever lærer om politisk mangfoldighed og vigtigheden af hver stemmes vægt og rettighed. Hvis vi lukker ned for specifikke synspunkter, underminerer vi forståelsen for, hvad et demokrati indebærer, nemlig retten til at repræsentere og blive repræsenteret uanset politisk ståsted. Tak for ordet.

Mange tak for det. Så er vi klar til besvarelsen fra børne- og undervisningsministeren.

Tak til Dansk Folkeparti for at tage initiativ til den her forespørgselsdebat om skolevalget 2024. Demokratiet er jo kendetegnet ved, at meninger brydes. Det er ligesom det, det hele går ud på, og det, som vi foretager os i den her sal. Det forudsætter, at man respekterer hinanden og lytter til hinanden og giver sin mening til kende – og måske især, at man er nysgerrig, når der er uenighed til stede i samtalen. Folkeskolen har her en meget vigtig rolle i forhold til at værne om demokratiet. Skolen skal nemlig danne vores børn og unge til at blive aktive demokratiske medborgere. I formålsparagraffen står der faktisk:

»Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.«

Skolevalget er et undervisningsforløb, som passer perfekt til at leve op til den her del af formålsparagraffen. Det er et undervisningsforløb, der præsenterer eleverne for, hvordan et demokratisk valg faktisk fungerer, og de møder, hvis ikke jævnaldrende, så i hvert fald unge, som er dybt optagede af politik og er frivilligt engagerede i politik, og får også mulighed for at lytte til, hvordan forskellige politiske partier ankommer til de samme emner fra vidt forskellige vinkler. Eleverne præsenteres for materiale, der repræsenterer forskellige politiske partiers mærkesager. De unge får mulighed for at afprøve egne holdninger og ytre sig politisk i en tryg ramme, som skolen er og skal være. Med skolevalget skal de unge opleve, at de har en stemme, og at den er vigtig. Skolevalget kan hjælpe børn og unge med at forstå, at demokrati handler om at søge indflydelse og være med til at påvirke, hvor samfundet skal hen, og det er vigtigt, at vi alle sammen gør brug af vores demokratiske rettigheder og aldrig tager demokratiet for givet. Derfor er jeg meget stor tilhænger af og en varm fortaler for skolevalget.

Jeg har fulgt med i skolevalget i år. Jeg deltog også selv på en enkelt skole i Lyngby-Taarbæk Kommune og deltog i en samtale med nogle elever om nogle af de emner, der har været til debat, bl.a. atomkraft og topskat. Der bemærkede jeg en anelse forskellige synspunkter blandt pigerne og drengene, vil jeg sige. Men selv om jeg fulgte med i skolevalget, kender jeg ikke til alle detaljerne omkring de situationer, som forespørgerne henviser til, men jeg har selvfølgelig fulgt lidt med i medierne. Jeg mener også helt grundlæggende, at det er ude på den enkelte skole, at den slags situationer håndteres bedst. Men jeg vil godt sige, at så længe undervisningen lever op til folkeskolens formål, er der jo ikke noget, der hindrer, at elever præsenteres for synspunkter og materialer, som kan opleves som kontroversielle. Frihed gør nogle gange ondt, og det er en vigtig del af unges demokratiske dannelse, at de oplever, at vi ikke behøver at være enige om alt, og at hvis man er uenig, må man argumentere for sin sag med ordets magt.

Det valgmateriale, der uddeles i forbindelse med skolevalget, kan rent juridisk betragtes som undervisningsmidler. Ligesom andre undervisningsmidler vil valgmaterialet være underlagt de rammer, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat, og de kan se forskellige ud fra skole til skole, og sådan tror jeg også det skal være. Hvis en skole overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes i undervisningsmaterialer, f.eks. i forbindelse med skolevalg, så er det afgørende, at man på skolen gør sig grundige overvejelser, inden man griber ind. I den sammenhæng har skolelederne et stort ansvar, som jeg forventer at de lever op til. Og det må ikke lyde som en mistillidserklæring til skolelederne; jeg tror faktisk, at det her langt de fleste steder fungerer fuldstændig uproblematisk.

Man skal afveje forskellige hensyn som skoleleder, inden man vælger at gribe ind. På den ene side kan der være hensynet til elevernes trivsel og skolens ordensregler. På den anden side kan der være hensynet til at gennemføre en god undervisning i demokrati og medborgerskab, som skolevalget er en del af. Og det kan være svære vurderinger, for demokrati kan godt være svært en gang imellem, men det er et ansvar, som skal løftes på den enkelte skole med skolelederen i spidsen, og det har jeg også tillid til at de kan. Det har jeg i øvrigt også nævnt i nogle skriftlige besvarelser til Folketinget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Nu er der så adgang til en kort bemærkning fra hver af ordførerne, og den første, der har trykket sig ind, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for at opridse folkeskolens formålsparagraf. Jeg vil godt spørge ministeren om noget.

Er ministeren er enig i – uden at forholde sig til det konkrete tilfælde – at i det tilfælde, at skolerne skrider ind over for og decideret forbyder, som det er set ved det her skolevalg, valgmateriale fra specifikke politiske partier, som helt generelt overholder folkeskolens formålsparagraf og de regler, der er i forhold til demokratisk legitime synspunkter, så er vi ude på et demokratisk overdrev. Og er ministeren enig i, at det ikke kan accepteres, at skolerne helt generelt skrider ind over for valgmateriale, som inden for alle normale demokratiske definitioner overholder præmisserne for legitime politiske synspunkter. Det vil jeg godt spørge ministeren ind til.

Ministeren.

Som jeg også forsøgte at sige i min tale, er det jo en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side er der hensynet til elevernes trivsel og skolens ordensregler, og på den anden side er der hensynet til at gennemføre god undervisning i demokrati og medborgerskab. I den praktiske, virkelige verden er det nok også nogle beslutninger, der skal træffes på meget kort tid. Der er nok ikke tid til at indkalde skolebestyrelsen og høre alle synspunkterne. Der er også nogle skoleledere, der står over for nogle svære afvejninger, der skal foretages på meget kort tid, og der prøver jeg så bare at være tydelig og sige, at man skal betragte det, der bliver uddelt af de ungdomspolitiske partier, som undervisningsmidler ligesom alt andet, og det har man som skoleleder et ansvar for.

Det er ikke et argument, at man ikke politisk bryder sig om det, der står i valgmaterialet, som er undervisningsmidler, så længe det er noget valgmateriale, der forholder sig til det, som er sat til debat, og i det her tilfælde handler det jo om udvisning af kriminelle udlændinge, og det var sat til debat i skolevalget. Og så længe det ikke overskrider skolens ordensregler og man har foretaget den afvejning, er der ikke noget problem med det. Jeg siger det her uden at dømme den konkrete sag, som jeg må indrømme at jeg ikke kender i detaljen.

Mange tak for det. Der er ikke flere, der har trykket sig ind, så vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med forhandlingsrunden med de almindelige regler for korte bemærkninger. Først er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Som skolelærer synes jeg, at skolevalget er et interessant og lærerigt projekt, men jeg synes også, at vi, netop fordi vi har at gøre med en demokratiøvelse af den helt store kaliber, skal være meget opmærksomme på, om konceptet er tilrettelagt på måder, der skaber demokratisk ubalance, og også hvad vi herindefra kan gøre for at garantere, at skolevalget forløber på den mest demokratiske og retfærdige måde.

Som tidligere ungdomsformand har jeg selv oplevet situationer, der gjorde mig bekymret – historier om lærere, der kalder elever for nynazister og laver Hitleroverskæg over for dem, der har stemt borgerligt; overfald og chikane af borgerlige debattører ude på skolerne; forsøg fra Dansk Ungdoms Fællesråd på at fjerne borgerlige mærkesager som særlig vakte genklang hos eleverne, eksempelvis hårdere straffe, og i stedet fremme venstreorienterede dagsordener; forsøg på at opskalere antallet af debatter til et niveau, hvor det reelt kun er de store partier, der vil kunne deltage; og nu senest udelukkelsen af Dansk Folkepartis Ungdom fra en række skoler, der ville forbyde ungdomspartiets valgmateriale.

Et skolevalg er ikke blot en simulation, det er en praktisk uddannelse i demokratiet selv. Det er her, vores unge lærer om politisk engagement, forskelligheder og den dialog, der er livsnerven i ethvert sundt demokrati. At udelukke Dansk Folkepartis Ungdom fra den øvelse, uanset politiske uenigheder, sender et signal om, at nogle stemmer er mere velkomne end andre, hvilket strider imod selve idéen om demokrati. Vi må huske på, at de signaler, vi sender her i dag, former morgendagens borgere, og ved at udelukke Dansk Folkepartis Ungdom risikerer vi at opdrage en generation, der ser demokrati som et spørgsmål om magt frem for principper.

Skolevalget tilbyder en unik platform for eleverne til at engagere sig i politiske diskussioner, udvikle deres argumentationsevne og blive informerede borgere. Elever og unge mennesker skal hver dag navigere i et komplekst medielandskab, og det er derfor vores opgave at udstyre dem med evnen til at skelne mellem fakta og misinformation, en forståelse af digitale kampagners indvirkning på den politiske dagsorden og provokerende budskabers effekt og risici samt evnen til at deltage i den digitale demokratiske dialog på en ansvarlig og informeret måde. Gør vi ikke det, og argumenterer man i stedet for for, at skolevalget og det undervisningsforløb, der er knyttet hertil, skal være udtryk for en mere beskyttet debat end den, eleverne hver dag møder og bevæger sig i, så gør vi de unge mennesker en bjørnetjeneste.

Det er netop i undervisningen, at eleverne får mulighed for at diskutere budskaber og virkemidler på et mere oplyst grundlag og analysere deres effekter og bagvedliggende intentioner fra forskellige vinkler og kritiske udgangspunkter. Netop her har de mulighed for at finpudse deres kritiske tænkning og analytiske færdigheder. Gennem debat og diskussion bliver eleverne opfordret til ikke bare at forstå, men også at udfordre de informationer og standpunkter, de præsenteres for. Det er en øvelse i at se verden fra flere perspektiver, at vurdere argumenternes styrke og svaghed, og det er derfor vigtigt, at den øvelse afspejler virkeligheden i det danske demokrati, inklusive alle politiske skillelinjer. Det er vores ansvar at sikre, at alle politiske stemmer har ret til at blive hørt, også i en uddannelsesmæssig kontekst som skolevalget. Vi skal beskytte og fremme vores demokratiske værdier og sikre, at også unge forstår betydningen af mangfoldighed i politisk repræsentation.

Så har vi en vedtagelsestekst fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, der lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget forventer, at skolevalg som en væsentlig demokratisk øvelse sikrer en bred og balanceret repræsentation af politiske standpunkter og afspejler virkeligheden i det danske demokrati, herunder de aktuelle politiske skillelinjer. Skolelederen har som altid et ansvar for, at skolevalget forløber ordentligt, men det er afgørende for udviklingen af informerede og kritisk tænkende vælgere, at eleverne møder et spektrum af politiske synspunkter – og at skolevalget som koncept afspejler den reelle politiske mangfoldighed. Skolevalget skal, ligesom skolerne, være præget af åndsfrihed, og Folketinget vil arbejde for, at skolevalget, i såvel tilrettelæggelsen af mærkesager som i selve afviklingen, sikrer en autentisk og engagerende læringsoplevelse, der forbereder eleverne på aktiv deltagelse i demokratiet, hvor alle demokratisk legitime synspunkter kan komme til orde.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 55).

Tak for ordet.

Mange tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse vil nu indgå i forhandlingerne.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen.

Tak for ordførertalen. Jeg har egentlig bare brug for at spørge, om Dansk Folkeparti ikke også mener, at det er utrolig afgørende, at skolelederne faktisk vurderer undervejs, om der er noget her, som måske skaber mistrivsel blandt eleverne, og dermed egentlig også afvejer undervejs, om der er noget, man er nødt til at gribe ind i, i forhold til at man er skoleleder og dermed også har et ansvar for at stoppe nogle ting.

Ordføreren.

Som skoleleder eller for den sags skyld skolelærer har man jo i hele sit virke et ansvar for at sikre, at alting forløber på en ordentlig og fair måde, og at der ikke er nogen, der udsættes for unødvendig hetz eller lignende. Det er enhver skoleleders opgave. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal slå ned på demokratiske, legitime synspunkter i en valghandling, der skal repræsentere det reelle demokrati, som det rent faktisk udfolder sig ude i virkeligheden. For skolevalget giver ikke mening, hvis ikke det er udtryk for den måde, som demokratiet reelt fungerer på, og de synspunkter, der reelt kommer til udtryk i et demokrati som det danske. Så jo og nej er nok svaret på det spørgsmål.

Fru Anni Matthiesen frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Birgitte Vind.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet værdsætter vi skolevalgene og børns mulighed for at stifte bekendtskab med politiske argumenter, debat og afstemning, og i år deltog faktisk mere end 70.000 børn. Det var jo helt fantastisk, og det er lige til at blive glad af. Skolevalgene er blevet en fantastisk tradition herhjemme, akkurat som den dag, hvor vi åbner Folketinget, og hvor børn kan komme herind og debattere og afprøve udvalgsarbejdet. Skolevalgene er også et modstykke til den meget polariserende debat, der indimellem foregår på de sociale medier og i medierne i det hele taget. Den debat bliver meget let forsimplet og unuanceret og desværre også med en meget hård og uforsonlig tone. Det der med at debattere ansigt til ansigt er jo en rigtig, rigtig god øvelse. Derfor er det også en glæde at opleve børn og unge kaste sig ind i sager og prøve at argumentere og skaffe sig flertal for deres synspunkter.

Jeg kan i hvert fald huske, at jeg, da jeg på et tidspunkt skulle være formand i et af børneudvalgene her i Folketinget, oplevede, at børnene virkelig stræbte efter at mødes og blive enige og nå til enighed og strække sig ind mod hinanden. Det var en rigtig, rigtig god oplevelse, og derfor hylder jeg og vi i Socialdemokratiet skolevalgene, som jo netop er med til at træne børnene i det. Så en kæmpe tak til de skoler, hvor ledere og lærere har engageret sig selv og eleverne i det danske demokrati. Netop fordi skolerne afvikles på vores folkeskoler og blandt børn, er det selvfølgelig også de voksne på skolen, der har ansvaret for at afvikle skolevalgene på en måde, der passer til den enkelte skole.

I Socialdemokratiet har vi tillid til, at det er den enkelte skoleleder, der i forvejen hver eneste dag træffer mange beslutninger til gavn for alle elever og undervisningsmiljøet på skolen og løfter ansvaret for rammerne i det hele taget, og at de også kan gøre det, når det kommer til skolevalget.

Jeg glemte den reviderede udgave af forslaget til vedtagelse nede på min plads, så jeg er nødt til lige at hente det. (Den fg. formand: Erling Bonnesen: Det er fair nok). Tak for det.

På vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet vil jeg gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»En del af folkeskolens formål er at danne børn og unge til aktive, demokratiske medborgere. Skolevalget er et undervisningsforløb, der skal give eleverne en indføring i, hvordan demokratiske valg fungerer, herunder give børn og unge mulighed for at afprøve egne holdninger og ytre sig, også når meningerne brydes. Materialet til skolevalget er undervisningsmidler og er derfor underlagt de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastlagt for undervisningens tilrettelæggelse. Folketinget opfordrer til, at man på den enkelte skole gør sig grundige overvejelser, hvis man overvejer at gribe ind over for ytringer, der fremsættes i undervisningsmidler, f.eks. i forbindelse med skolevalget. I den sammenhæng påhviler der skolelederne et stort ansvar i forhold til både hensynet til elevernes trivsel og skolens ordensregler, men også til at sikre god undervisning i demokrati og medborgerskab.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 56).

Mange tak for det. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår nu i forhandlingerne. Så er der en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg er nysgerrig på, om Socialdemokratiets ordfører er enig i, at hvis skolevalget skal have en demokratisk legitimitet som et eksempel på demokratiet, som det udfolder sig, skal det også være udtryk for den demokratiske debat, som den også udfolder sig i virkelige demokratiske valgafviklinger, og at det ellers bliver uægte, og at vi dermed, som jeg også sagde i min egen tale, gør eleverne en bjørnetjeneste ved ikke for alvor at lære dem, hvordan de tænker kritisk, hvordan de udfordrer og lignende de argumenter, som de ikke nødvendigvis er enige i, men som de måske synes er usympatiske eller noget andet, men at man ikke kan have en reel debat om rigtig og forkerte måde at kommunikere på osv. osv., hvis ikke skolevalgets debatter rent faktisk er udtryk for den måde, som demokratiet udfolder sig på ude i virkeligheden.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at man selvfølgelig skal tilstræbe sig at nærme sig virkeligheden så meget som overhovedet muligt. Vi skal så altid have in mente, at tingene foregår blandt børn, og at det er de voksnes ansvar at tilpasse det, der foregår ude i virkeligheden, til det sprog, der skal omsættes til børn og den måde, tingene skal formidles på. Så med det forbehold ja.

Hr. Mikkel Bjørn frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi vil Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have rejst debatten her denne fredag. Jeg tror, vi er mange, der kan blive enige om, at skolevalget er et rigtig godt tiltag. Mange af os har måske også prøvet at være med en tur til skolevalg derude – det har jeg i hvert fald selv – og jeg synes, at det giver rigtig god mening, at unge mennesker på den her måde får lov til at snuse til demokratiet og for den sags skyld at sætte sig ind i, hvordan demokratiet fungerer.

En del af vores demokrati er jo også, at vi alle sammen er meget forskellige og har mange forskellige holdninger. Og også os, der sidder her, som så heldigvis samles om mange forskellige ting, har jo indimellem mange uenigheder, men det, der er fantastisk ved demokratiet, er jo netop, at man har mulighed for at diskutere tingene, at man har muligheden for at ytre sig og komme frem med sine holdninger og for den sags skyld også være med til at påvirke tingene, inden man træffer beslutning.

Når der er forskellige meninger, er det selvfølgelig også utrolig vigtigt, at vi viser respekt for hinanden, også selv om vi er uenige. Derfor kan jeg i hvert fald også tilslutte mig, at en afgørelse om, hvorvidt et ungdomsparti har opført sig ordentligt i forbindelse med et skolevalg, jo ligger hos skolelederen på den lokale skole. Jeg synes i hvert fald, at det er vanskeligt for mig at blande mig i den beslutning eller de beslutninger, en skoleleder eventuelt går ind og tager på det tidspunkt, også som sagt fordi det, når man ikke selv er til stede lige i nuet, måske kan være vanskeligt at se, hvad det er, der er foregået. Kort og godt stoler jeg faktisk på, at skolelederne dér tager de rigtige valg.

Når det så er sagt, er min appel også, at man i politik jo samtidig skal huske, synes jeg, at opføre sig ordentligt, det er måske især vigtigt, når man strides om vildt store uenigheder. Jeg tror i hvert fald, at man måske skal huske på, at vi jo også, når vi diskuterer tingene her i salen, kan være vildt uenige, men ordentligheden er jeg i hvert fald ked af hvis vi sætter over styr, for jeg tror egentlig, at man på den lange bane måske endda når længere, hvis man også behandler hinanden med respekt.

I et samfund som det danske skal vi give plads til uenigheder, og jeg vil også understrege, at det undervejs, når man f.eks. har været i Folketinget i mange år, som jeg efterhånden har været, måske endda også er uenighederne, der kan være med til at flytte en som menneske, ved at man får nye indsigter og måske kommer til at tænke dybere over nogle bestemte emner, hvad jo så også stille og roligt gør, at man selv som menneske får et andet syn på nogle ting. Derfor vil jeg godt slutte af med at sige: Hold nu fast i ordentligheden, den varer længst, men giv også plads til uenigheden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er bare nysgerrig på, om Venstres ordfører er enig i, at vi, når vi sætter hele det statslige apparat bag et koncept som skolevalget – det er statsministeren, der udskriver det, det er valgafviklingen herinde på Christiansborg, og det er Dansk Ungdoms Fællesråd og Børne- og Undervisningsministeriet osv., der er med til at arrangere det – som Folketing har en forpligtelse til at have hånd i hanke med, at skolerne selvfølgelig ikke fjerner demokratisk legitime partier eller holdninger ude fra skolerne. Det er jo ingen hemmelighed, at der er et flertal af skolelærere, der stemmer til venstre for den politiske midte. Og hvis der sidder en enkelt skolelærer eller to rundt i landet og er så, hvad skal man sige, optaget af deres egen politiske dagsorden, at de er villige til at udelukke specifikke politiske synspunkter allerede inden – altså, vi havde et eksempel fra en skole i Nordjylland, hvor vi som det eneste ungdomsparti blev udelukket, allerede inden den her flybillet overhovedet var lanceret, på baggrund af plads – så er det jo i virkeligheden et meget godt eksempel på, at der er et problem. Og det er jeg nysgerrig på om Venstres ordfører er enig i.

Ordføreren.

Jeg kan betrygge Dansk Folkepartis ordfører med at sige, at når der pågår skolevalg, er det bl.a. også noget af det, som jeg selv personligt holder øje med. Jeg kan også betrygge med at sige, at når der bliver sendt beskeder forskellige steder fra til min mailindbakke, svarer jeg dem, og det foregår bl.a. også under skolevalget. Så jeg synes helt klart, at vi har en forpligtelse til at følge med i, hvordan det foregår, hvordan det udvikler sig videre, men så har jeg også tillid til, at det i de enkelte tilfælde, når det foregår derude, er skolelederens ansvar. Det er skolelederen, der jo er nødt til at agere, hvis skolelederen f.eks. får øje på, at der nu foregår noget, som kan udløse, at flere elever begynder at mistrives osv. Så er det skolelederen, der er nødt til også at agere i den situation.

Spørgeren.

Jeg er nysgerrig på, om den tillid til skolelederne rækker sådan ubegrænset. Altså, hvis der nu eksempelvis er en skoleleder, der siger, at Dansk Folkepartis ungdom ganske enkelt bare ikke er velkomne på den skole – og det er fuldstændig uafhængigt af, hvilke kampagner eller andet de har med, de er bare ikke er velkomne på den skole – er det så også der, hvor ordføreren vil sige: Jeg har tillid til, at den enkelte skoleleder kan foretage den vurdering; det vil jeg ikke gå ind og blande mig i osv. osv.? Eller mener hun trods alt, at det ville være over grænsen?

Ordføreren.

Der vil jeg nok mene, at hvis det var den melding, der kom, vil jeg nok synes, det måske var over grænsen. Eller også skal det i hvert fald være vildt godt underbygget, hvorfor man så melder det ud. Jeg må så sige, at i det her har Undervisningsministeriet jo også et ansvar for at følge med i tingene omkring skolevalget, og det er jeg også helt sikker på at man gør derfra.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance – undskyld, der var lige lavet en streg her. Det er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg beklager.

Tak for ordet, formand. Det kunne jeg også bedre få til at give mening. Demokratiet er ikke bare en styreform. Det er også en livsform, og det er en livsform, som hver generation skal tilegne sig. Hal Koch sagde det meget godt: Når der er uenigheder, kan man enten slå sig til rette, eller man kan tale sig til rette. Det sidste er klart at foretrække. Demokratiet er ikke bare den stærkestes ret, og det skal ikke bare være en krig på ord. Det skal være en proces, hvor argumenter udveksles, forskellige perspektiver kommer frem og vi sammen bliver klogere, om ikke andet så på hinanden, hvor vi hver især kommer fra, og hvor vores holdninger kommer fra.

Evnen til at tænke og handle demokratisk er man ikke født med. Det er en kompliceret livsform. Det er noget, vi skal tillære os gennem opdragelse og uddannelse, og her spiller skolen en helt central rolle. I SF er vi meget optaget af, at skolen er fundamentet for at danne demokratiske medborgere, som kender deres rettigheder, kender demokratiet og kan deltage i alle dele af samfundslivet. Skolevalget er et godt bidrag til den demokratiske dannelse. Med skolevalget får de unge en chance for at danne deres egne holdninger, afprøve dem og sige, hvad de selv synes er vigtigt. De får lov at følge og prøve den demokratiske og politiske debat. Eleverne vil opleve, at holdninger støder sammen, at de bliver udfordret på deres egne synspunkter, at debattører udfordrer hinanden, og at de dermed bliver klogere både på deres egne og andres synspunkter, og også, at de forhåbentlig får en demokratisk selvtillid, som vi desværre kan se har været faldende blandt ungdommen.

Skolevalget skal understøtte skolernes arbejde med demokrati og at danne demokratiske borgere, og formålet er, at eleverne bliver klogere. Det er ikke en meningsmåling for de politiske partiers position hos ungdommen, selv om det, ikke mindst blandt politiske kommentatorer, nogle gange udlægges sådan. Det er et undervisningsformål. Derfor er materialet til skolevalget også at betragte som undervisningsmateriale. Det skal bidrage til undervisningen, og materialet er derfor underlagt de regler for undervisningsmateriale, som er fastsat af skolebestyrelsen eller kommunalbestyrelsen. Materialet kan altså ikke stride imod de regler, men der bør gælde en udstrakt ytringsfrihed.

Jeg har personligt ikke sympati med de flyers, som Dansk Folkepartis Ungdom uddelte, og som den her forespørgselsdebat indirekte handler om. Både indhold og form er jeg politisk uenig i, og det ville jeg have talt imod ude på den enkelte skole. Men jeg mener også, at det er sådan, det skal håndteres. Det skal mødes af modargumenter. Jeg mener også, at man på den enkelte skole virkelig skal overveje det grundigt, inden man vælger at skride ind over for ytringer og materiale i forbindelse med skolevalget. Ytringsfriheden bør vægtes meget højt.

Når det er sagt, ser jeg, at den bedste løsning er, at vi har tillid til, at de enkelte skoler, skoleledelser og skolebestyrelser bedst håndterer overvejelser om undervisningsmateriale, ikke mindst især hvis en debat udvikler sig uheldigt på en skole. Derfor støtter vi i SF vedtagelsesteksten læst højt af Socialdemokratiet tidligere. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg syntes egentlig, det var meget fint, at SF slog fast, at det efter deres vurdering havde været den rigtige måde at håndtere det her på, at man havde taget debatten ude på skolerne i stedet for at udelukke Dansk Folkeparti fra at kunne deltage i debatterne. For det er jo sådan, vi bliver klogere, og det er jo sådan, vi også udfordrer synspunkter og lærer at argumentere; det er jo ved at mødes om argumenter og synspunkter, som vi ikke nødvendigvis er enige om. Så tak for det.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i, og jeg synes, at det er det, der skal være formålet med skolevalget, nemlig at holdningerne brydes i debatterne ude på skolerne, og at man også dér som debattør kan sige klart fra over for det, hvis der er holdninger eller ytringer, som andre partier kommer med, og som man ikke er enig i. Så det mener jeg er den bedste måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Skolevalget er en god og anderledes måde at lære om demokrati og om de forskellige partier på for vores elever i vores grundskoler. Som ministeren nævnte, blev der både diskuteret atomkraft og topskat, og det synes jeg jo som LA'er er en dejlig ting, og jeg er da også glad og stolt over det resultat, der kom.

Men i år var der ikke kun en debat til skolevalget; der var også virkelig gang i den offentlige debat, fordi Dansk Folkepartis ungdom havde lavet en flybilletflyer. Personligt bryder jeg mig ikke om udformningen af den flyer, men det er en legitim holdning at have, at kriminelle udlændinge skal ud – en holdning, vi i LA deler, og som DUF har godkendt. Men at Dansk Folkeparti på nogle skoler nægtes retten til at deltage og uddele valgmateriale, synes jeg er meget, meget vidtgående, og jeg synes heller ikke, at det bør finde sted.

Eleverne skal præsenteres for forskellige holdninger, uagtet om skolelederen er enig eller uenig med ungdomspartiets holdninger. Det er jo sundt og lærerigt at blive præsenteret for forskellige synspunkter, og hele formålet med skolevalget er også at give eleverne erfaringer med at kunne danne sig holdninger og kunne argumentere og stifte bekendtskab med de forskellige politiske partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget. Og det er jo lidt svært, hvis der er nogen ungdomspartier, der bliver udelukket fra debatterne. Jeg er glad for ministerens svar på forespørgselsdebatten og bliver også betrygget i det. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til Liberal Alliance for at stå fast på ytringsfrihedens grund. Det synes jeg er vigtigt at vi som partier herinde i Folketinget gør, så jeg synes, det var en rigtig fin tale. Så tak for det.

Ordføreren.

Selv tak. Ytringsfriheden er jo noget af det allerallervigtigste, vi har, så det skal vi selvfølgelig stå fast på.

Sigurd Agersnap for en kort bemærkning.

Ordføreren fik sagt, at DUF havde godkendt, jeg hørte det som materialerne, og det vil jeg bare lige have opklaret i debatten. Altså, som jeg har forstået det, er det, DUF har godkendt, listen over mærkesager. Er det ikke også sådan, ordføreren har forstået det?

Ordføreren.

Jo, beklager, hvis det ikke er det, jeg har fået sagt. Det er i hvert fald det, jeg har skrevet, og det, jeg troede, jeg havde fået sagt. Men det er mærkesagerne, som DUF har godkendt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne.

Tak for ordet. I 2010 tog Dansk Ungdoms Fællesråd initiativ til at nedsætte en kommission, Valgretskommissionen, der skulle undersøge de unges demokratiske engagement og fange de unges interesse for de demokratiske spilleregler, så de kunne blive medspillere i den demokratiske proces. I december 2011 afgav kommissionen sine forslag til tiltag, der kunne styrke de unges deltagelse i demokratiet. Et af de 28 tiltag var at indføre årlige skolevalg, og siden 2015 har der således været afholdt skolevalg i de danske skoler hvert andet år.

Tanken bag at afholde skolevalg er at øge de unges valgdeltagelse, som er vigtigt for at fremtidssikre demokratiet, fordi det at stemme i høj grad handler om at etablere en naturlig vane hos de unge. Den danske valgdeltagelse er sammenlignet med andre landes rigtig høj, så derfor er jeg glad for, at vi i Danmark er gode til at bringe vores demokratiske tradition videre til den næste generation.

I folkeskolelovens formålsparagraf har vi formuleringen om, at skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse og medansvar, og den skal være forberedende i forhold til elevernes rettigheder og pligter som samfundsborgere. Ytringsfrihed, accept og tolerance er centrale og vigtige værdier i det danske demokrati. De værdier er helt sikkert ikke nogen, som skolebørnene til hverdag går rundt og tænker over, men det kan skolevalget måske være med til at ændre på. Den indflydelse, man kan have på samfundet gennem vores demokratiske processer, kan skolevalget være med til at lære vores børn noget om. Her er det vigtigt, at man lærer at tænke over kritiske budskaber, danne sig sin egen holdning, men også lære at acceptere og tolerere, at andre muligvis ser anderledes på tingene.

Forespørgerne stiller spørgsmålstegn ved bestemte hændelser, der fandt sted under det seneste skolevalg. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i den eller de konkrete sager, og jeg vil heller ikke her på Folketingets talerstol som sådan debattere, hvad der er frem og tilbage i de konkrete sager. Vi mener ikke, at politik skal basere sig på enkeltstående hændelser; det synes vi er en god politisk rettesnor, som vi bør stræbe efter følge, når vi skal lave politik.

Moderaternes hovedindtryk er, at skolevalget fungerer rigtig godt, både for lærerne, for skolelederen og for vores børn og unge. Det giver eleverne den første, men nok også den bedste oplevelse af at deltage i et demokratisk valg. Regeringen er også i gang med en omfattende frisættelse af folkeskolen. Hvis vi skal leve op til, hvad vi vil med hensyn til at frisætte folkeskolen, skal vi også have tillid til, at skolelederne kan styre et skolevalg ude lokalt. Skolevalget er 3 ugers intens demokratiundervisning og besøg af ungdomspartierne, der kulminerer i et besøg i en stemmeboks, og derfor er alt materiale, der udleveres, også en del af undervisningen. Jeg stoler trygt på, at skoleledere, lærere og skolebestyrelser selv kan vurdere, hvad der er bedst ude lokalt.

Betyder det så, at der er tale om en let opgave? Nej, det gør det ikke. Men i Moderaterne tror vi på, at skolelederen, lærerne og skolebestyrelsen er bedre rustet til at foretage den vurdering, end vi er her på Christiansborg. Vi skal have tillid til vores skoleledere, lærere og skolebestyrelser ude lokalt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Skolen har en stor og vigtig rolle i forhold til at understøtte demokratiet. Folkeskolen skal bl.a. forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Derfor skal skolen være præget af ligeværd, åndsfrihed og demokrati. Det følger også helt af folkeskolens formålsparagraf.

Skolevalget giver de unge en unik mulighed for at opleve en autentisk gennemført valghandling, hvor de som unge mennesker netop har egne holdninger og meninger og får mulighed for at afprøve disse og ytre sig om det, de finder vigtigt og værdifuld. De unge kan også i forbindelse med skolevalget opleve, at demokrati ikke altid er lige nemt, og at holdninger brydes, at der opstår debat og diskussioner om forskellige emner.

Når man får besøg fra politiske partier i forbindelse med skolevalget, bliver eleverne jo præsenteret for forskellige politiske synspunkter. Det kan medvirke til elevernes forståelse af et demokratisk samfund og dermed bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål. Skolevalget kan bl.a. hjælpe unge med at forstå, hvad demokratiet handler om, herunder hvordan man kan gøre sin indflydelse gældende ved at deltage i debatten. Og det er vigtigt, at man gør brug af sine demokratiske rettigheder og aldrig tager demokratiet for givet. Derfor er det også vigtigt at understrege, at skoler således i deres arbejde også skal respektere ytringsfriheden, der følger af grundlovens § 77.

Jeg var også ude at deltage i skolevalget, og der vil jeg bare sige, at det var en sand fornøjelse at se de unge mennesker debattere på kryds og tværs. På den skole, jeg besøgte, var der netop en skoleleder, der, hvis der kom buhråb eller andet, holdt orden i sagerne, i forhold til hvordan man skulle debattere med hinanden, så det var en sand fornøjelse.

Når vi debatterer det her i dag, mener jeg, at det selvfølgelig skal være sådan, at når skolerne inviterer, inviterer de bredt. Jeg tænker, at vi nok alle sammen som parti ville tænke vores, hvis vi lige pludselig blev udelukket fra en række skoler og ikke kunne deltage, på grund af at der måske var nogle, der ikke syntes, at vores holdninger og meninger var de rigtige. Så jeg mener, det er vigtigt, at man har et bredt og repræsentativt udsnit af alle partier, for det er jo netop det, det handler om, så meningerne netop kan brydes. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg står her som stedfortræder for ordfører Lise Bertelsen, der desværre ikke havde mulighed for at være til stede i salen i dag, og jeg vil starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for forespørgslen.

For Det Konservative Folkeparti er retten til at ytre sig en af kerneværdierne i det danske demokrati. Et af skolens vigtigste dannelseselementer er at give eleverne mulighed for at reflektere, deltage og afprøve deres egne holdninger i en demokratisk debat. Det er bl.a. ved deltagelse i skolevalget, at eleverne får mulighed for at blive præsenteret for forskellige partiers holdninger, værdier og politiske synspunkter.

Derfor er det helt afgørende, at elever bliver præsenteret for forskellige politiske synspunkter, for at de netop derved opnår indsigt i og forståelse for vores partipolitiske forskelligheder, vores demokratiske samfund og de muligheder, der ligger i vores ytringsfrihed og vores demokratiske rettigheder, så eleverne kan tage afstand eller begejstres, blive politisk nysgerrige og afgive deres stemme. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at man ikke begrænser ytringer fremsat i undervisningsmateriale i forbindelse med skolevalget, men at man netop lægger op til at diskutere de forskellige partiers ytringer og deres hensigt, betydning og konsekvenser. Det er først, når vi gør det muligt, at vores unge mennesker lærer om demokratiet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare takke Konservatives ordførere for en, synes jeg, rigtig fin ordførertale, som opridser fundamentet for demokratiet, nemlig at vi kan debattere synspunkter frem og tilbage, nogle gange på måder og med ord og værktøjer, som vi ikke selv ville have brugt. Men det er netop sådan, vi bliver klogere og også udvikler os som mennesker og debattører i et demokratisk samfund. Så tak for det.

Ordføreren.

Jeg siger tak for bemærkningen.

Vi siger tak til ordføreren og tillykke med debuten på talerstolen. (Dina Raabjerg (KF): Tak skal du have). Den næste ordfører i rækken er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Hele præmissen for skolevalget er jo, at det ikke er et valg, men et undervisningsforløb. Og det skal godt nok lære eleverne noget om, hvordan demokratiske valg fungerer, men det skal foregå i et mere beskyttet rum og med et hensyn til elevernes trivsel og til, at der er et, ja, trygt undervisningsmiljø, for det skal jo netop handle om, at eleverne tør at prøve deres egne holdninger af og sige dem højt, så de får nogle oplevelser med at have en demokratisk debat. Det gør bare, at det bliver enormt vigtigt, at der bliver ramt den rigtige balance mellem politisk mangfoldighed og det her trygge undervisningsmiljø og elevernes trivsel og så selvfølgelig, at det bliver afviklet på en ordentlig måde, og der tænker jeg, at det er rigtig vigtigt at have respekt for, at det må man finde ud af ude på skolerne.

Hvad end det er skoleledelsen eller lærerne eller skolebestyrelsen, der er inde over, så skal vi have respekt for det lokale nærdemokrati. Det kan jo også være en del af et folketingsvalg, at det ikke altid er alle partier, der bliver inviteret, eller at man synes, at der er en debat, der kører på en anden måde, end man selv godt kunne have tænkt sig. Men der tænker jeg, at vi må have rigtig meget tillid til, at her er det altså nogle lærere og nogle skoleledere og fagligheden, der er i spil.

Jeg var selv ude til Lærfest, som CFU stod for, den anden dag, og der havde de også udviklet sådan en skoleGPT, for at eleverne kunne lære noget om kunstig intelligens i et mere beskyttet rum. Der tænker jeg bare, at når det er hele præmissen, at det her skal være lærerigt og være noget, eleverne bliver klogere af, så må vi også have tillid til, at det er lærernes faglighed, der skal i spil derude. Og man skal tænke over det, altså have det her hensyn for øje, når man udvikler det, der ikke er valgmateriale, men undervisningsmateriale, i de enkelte ungdomspartier. Men jeg synes ikke, at vi skal blande os alt for meget i det fra Christiansborgs side.

Så vi bakker meget op om den vedtagelsestekst, der allerede er, og vi er med på den. Og så håber jeg bare, at alle har lært noget af det forløb, der har været i den her omgang, og mest af alt håber jeg, at eleverne har lært noget af deres skolevalg, og at det har klædt dem på til at deltage aktivt i vores demokrati.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fru Anne Hegelund nævner et trygt undervisningsmiljø, og der er jo en kosmisk retfærdighed over, at fru Anne Hegelund står på talerstolen i dag, for tilbage i 2019 deltog fru Anne Hegelund i en skolevalgsdebat, hvor en ung, 16-årig pige fra dengang Nye Borgerliges Ungdom blev kaldt nazist af fru Anne Hegelund. Det er jeg nysgerrig på om er det, fru Anne Hegelund kendetegner som et trygt undervisningsmiljø.

Fru Anne Hegelund skrev dengang på Facebook, at Nye Borgerlige burde være blevet udelukket fra at deltage ved skolevalgene. Er det det, der er Enhedslistens politik i forhold til skolevalg, altså at der er visse partier, der bør udelukkes fra at deltage i den demokratiske debat, eller hvad mener fru Anne Hegelund i dag? Dengang var hun 30 år gammel, nu er hun 35 år, vil jeg gætte på, men jeg er nysgerrig på, om hun har ændret holdning siden da.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at du måske også tager det lidt ud af kontekst. Jeg ville aldrig kalde en 16-årig meddebattør nazist. Jeg tror, jeg problematiserede, at der havde været en rundspørge, hvor Nye Borgerlige havde budt folk, der havde været medlem andre steder, velkommen. Jeg personligt syntes ikke, at det var et supertrygt undervisningsmiljø, hvis man kunne risikere, at det var sådan nogle folk, der var med i skoledebatter, men jeg har aldrig tænkt, at det var Enhedslisten eller Folketinget, der skulle bestemme det. Der kan man jo heldigvis have forskellige holdninger til, hvad man synes er et trygt undervisningsmiljø. Det synes jeg er op til lærerne, som jeg også lige har nævnt. Jeg tænker, at det har været utrygt for nogle elever, at der lå den her flybilletflyer på deres stol, men jeg synes, det er op til skolerne at sørge for, at der er et ordentligt og trygt undervisningsmiljø. Så kan man jo hver især i de forskellige partier have nogle holdninger til det, men det betyder ikke, at det er i Folketinget, den beslutning ligger.

Spørgeren.

Jeg citerer her fra fru Anne Hegelunds eget facebookopslag:

Jeg bliver alligevel overrasket over at skulle sidde i panel med en fra Nye Borgerliges Ungdom. Ingen nazister i vores gader, og kan vi please hjælpe hinanden med, at der ikke kommer nynazister i Folketinget.

Er det udtryk for, at Enhedslisten mener, at Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og partier, som Enhedslisten er uenige med, bør udelukkes fra at deltage i danske skolevalg?

Ordføreren.

Det var et udtryk for, at jeg syntes, det var enormt chokerende, at Nye Borgerlige syntes, det var helt fint at lukke medlemmer ind, som havde nynazistiske sympatier, ikke var kritiske over for det. Lige i forlængelse af det var der så skolevalg, hvor jeg syntes, det var enormt bekymrende, hvem man så kunne risikere at skulle møde derude, og mere, hvad man kunne risikere at eleverne var tvunget til at lytte til. Jeg går meget op i ytringsfrihed, men det er jo ikke det samme som lyttetvang, og det tænker jeg også er det hensyn, som har ramt Dansk Folkepartis Ungdom, altså at man også er nødt til at være enormt påpasselig og tage hensyn til, at det er skoleelever, der skal have en rigtig god oplevelse med skolevalg ude på skolerne, og at det skal man tænke over, når man udvikler de her undervisningsmaterialer, som valgmaterialet er i den her sammenhæng.

Så er der et spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg er meget interesseret i at høre, hvad det er for tanker, fru Anne Hegelund gør sig, i forhold til hvordan man så bør formidle over for skolebørn, jo ikke mindst i forhold til de brochurer, jeg så, fra Enhedslisten med brændende politibiler og molotovcocktails, og hvad der i hvert fald for en udenforstående måtte ligne sådan nærmest borgerkrigslignende tilstande – det kan jo være, det er mere hverdagslignende tilstande for et medlem af Enhedslisten. Men hvilke overvejelser har fru Anne Hegelund gjort sig i forhold til det her meget voldsomme udtryk, som Enhedslisten vælger at præsentere over for også ganske unge mennesker?

Ordføreren.

Jeg ved, at det klistermærke, som der har været noget debat om at en enkelt skoledebattør havde fået med ud til en enkelt debat, ikke var tiltænkt skolevalget overhovedet. Der tænker jeg da også, at det er noget, man har lært af, og at man lige kigger en ekstra gang på, hvad det er for materialer, man har med ud til de her debatter. Men det er jo ikke Enhedslisten, som afsender det her klistermærke. Så jeg må bare sige, at der tænker jeg, at de i ungdomsorganisationerne har tænkt sig meget godt og grundigt om, i forhold til hvad det giver mening at have med til skolevalg, og hvad der ikke gør. Det håber jeg da også at Dansk Folkepartis Ungdom tænker over, før de udvikler materialer tiltænkt skolevalget, som man den her gang har haft en oplevelse med at nogle skoler ikke har syntes bidragede til et trygt og godt undervisningsmiljø. Det tænker jeg da at alle ungdomsorganisationer skal være meget opmærksomme på.

Spørgeren.

Men der er jo ikke i sig selv noget galt i at vise den virkelighed, som vi prøver at lave om. Og jeg håber og forstår fru Anne Hegelunds svar sådan, at vi ikke er tilhængere af molotovcocktails og brændende politibiler i gadebilledet. Det kan jo sagtens være en del af en kommunikation, og det er vigtigt, at også unge mennesker forstår, at det er en del af den virkelighed, som desværre er skabt takket være Enhedslistens retspolitik. Så derfor er det et spørgsmål om, hvordan man præsenterer det. Og jeg kan slet ikke forstå den legitimering, der ligger i fru Anne Hegelunds tilgang til, at skoler gerne må udelukke nogen. Burde det ikke snarere være sådan, at man som skole tager det på sig og siger: Nu kommer der en debat, hvor vi skal se nogle ting fra virkeligheden og så forklare den virkelighed – i stedet for at man som et andet totalitært regime siger: De må ikke være med?

Ordføreren.

Jeg ville da også tænke, at det var enormt ærgerligt, hvis det var i Enhedslisten, at vi havde oplevet at blive udelukket fra nogle debatter, men jeg håber da også, at det ville gøre, at vi reflekterede over det. Det er desværre også noget, man oplever til folketingsvalg, altså at det nogle gange er et meget snævert eller ikke så balanceret panel. Men som jeg lige nævnte det her med SkoleGPT som et eksempel på, er det jo meningen, at det her skal være en mere tryg øvebane, som eleverne bliver klogere af, og ikke at det skal være en præcis pendant til et folketingsvalg, og det synes jeg også at man skal tænke over i både ungdomsorganisationer og i de enkelte politiske partier. Men jeg synes mest, vi skal tænke over ikke at blande os for meget i, hvem man vælger at invitere eller udelukke ude på de enkelte skoler. Og så må man jo tage det i den lokale skolebestyrelse, hvis man som forældre eller lærer er uenig i en skoleleders beslutning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg elsker skolevalg. Jeg synes, det er en fed måde, hvorpå man kan få lov til at diskutere med hinanden og prøve af, hvordan det er, og som forhåbentlig kan give unge en følelse af, at det nytter noget at have en holdning, at blande sig og stille sig op og turde sige, hvad man mener. Jeg synes derfor, at ministeren har holdt en meget glimrende tale om alt det, som skolevalget kan.

Jeg synes også, vi har haft en meget stille og rolig debat her i dag. Jeg synes, at ordførerne – på sådan lidt jysk – har prøvet at sige, at selv om vi har ytringsfrihed, kan man jo godt gøre det ordentligt i den måde, man siger det på. Så nu siger jeg tingene ligeud, for jeg synes, der er noget, vi ikke har sagt endnu. Jeg synes, at den flyer, som Dansk Folkepartis Ungdom lavede, er totalt over stregen. Jeg synes, det er uacceptabelt at lave noget materiale, som hænger en bestemt gruppe ud. Og det ville være lige meget, hvem det var. Det ville være lige så galt, hvis der var noget materiale, som hang ordblinde ud, eller som hang folk med briller ud. Altså, der skal ikke være nogen skolebørn, som møder ind, og så ligger der en pjece på deres plads, som virker, som om de ikke er velkomne. Og skoleelevernes formand, der hedder Laura Drachmann Poulsen, udtalte, at hun syntes, den flyer var ekstrem, og at det er vigtigt for hende, at der ikke er nogen elever, som går fra skolevalget med en dårlig oplevelse eller med ondt i maven. Og skoleledernes formand, Claus Hjortdal, sagde, at det er forkert at lave en kampagne for skolebørn, som udpeger en bestemt befolkningsgruppe.

Det bliver jo en absurd debat, vi får, når Dansk Folkeparti så får det til at lyde, som om man ikke må mene, hvad man vil. Altså, jeg mener jo, at demokrati er, at vi deler os efter anskuelse. Det er vigtigt, at alle siger, hvad de mener. Selvfølgelig må Dansk Folkepartis Ungdom sige præcis hvad de vil. Men man laver ikke en flyer til skolebørn, som hænger en bestemt befolkningsgruppe ud. Det er uacceptabelt.

Så jeg er enig med skolelederne, og jeg er enig med eleverne, og det siger jeg bare, for at der også er nogle i den her debat, som står bag de skoleledere, som har truffet den her beslutning. Skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og det gør det ikke, når man laver en flyer, som får en stor gruppe af de elever, der går på skolen, til at føle, at de ikke er velkomne.

Tak for talen. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Der er ingen, der har lavet en flyer, der er rettet mod skoleelever eller andre befolkningsgrupper, som ikke er velkomne. Der er kun blevet lavet en flyer, der retter sig mod kriminelle udlændinge, som var en af skolevalgets anerkendte mærkesager. Det kan jeg så forstå at Radikale ikke mener er okay, men det synes jeg så siger lidt mere om Radikales tilgang til demokrati.

Men når ordføreren siger, at det ikke er okay at lave materiale, der hænger bestemte grupper ud – hvilket jeg sådan set i udgangspunktet er enig i – er jeg nysgerrig på, hvad hun mener om Radikal Ungdoms egen praksis på det område. Eksempelvis har Radikal Ungdom under retsforbeholdsafstemningen i 2015 lavet en kampagne, der hedder »Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere«, altså en kampagne, som jo indirekte hænger tilhængere af retsforbeholdet ud som mennesker, der gerne vil fremme børnelokkeri. Er det noget, som Radikales ordfører synes er inden for skiven?

Ordføreren.

Jeg synes, at Dansk Folkeparti her forsøger at tale udenom. Der var et reelt problem. Dansk Folkepartis Ungdom lavede en kampagne, som jo ikke bare handlede om kriminelle udlændinge. Jeg går også ind for, at kriminelle udlændinge skal udvises – det gør vi alle sammen – men man laver ikke en flyer med en flybillet til en enkelttur til Mellemøsten, så alle de elever, der har mellemøstlige rødder, når de møder ind og finder sådan en på deres plads, føler at de ikke er velkomne. Det er ikke acceptabelt.

Spørgeren.

Der er en billet, hvor der meget, meget tydeligt står, at der er tale om kriminelle udlændinge. Og det er efter et langt undervisningsforløb, hvor eleverne har arbejdet meget indgående med de her mærkesager og udmærket ved, at når ungdomspartierne kommer ud og præsenterer mærkesagerne, er det de mærkesager, de har siddet og arbejdet indgående med i ugerne op til skolevalget, som det handler om. Altså, jeg synes ærlig talt, det er at tale ned til de unge mennesker at bilde dem noget ind, og jeg synes også, det er med til at skabe fake news, altså en falsk fortælling, at fortælle de unge mennesker, at de skal føle, at det er rettet mod dem, når det helt åbenlyst ikke er.

Ordføreren.

Jeg tror bare, at jeg citerer formanden for skoleeleverne igen. Laura Drachmann Poulsen sagde: Den flyer er ekstrem, og der er elever, der bliver kede af det; der er ikke nogen elever, der skal gå herfra med en dårlig oplevelse og med ondt i maven.

Den næste spørger er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad fru Lotte Rod egentlig mener skolevalget skal til for. Når vi voksne går til valgurnerne, er det jo for i dyb alvor at sætte en retning for Danmark. Demokrati handler om, at man som enkeltindivid påtager sig en del af ansvaret for et land og på den måde er med til at sige: Det er det her, vi mener er det rigtige.

Jeg havde den oplevelse, at skolevalget var en bestræbelse på, at unge mennesker skulle berede sig på at kunne påtage sig den opgave. Men det har jeg en fornemmelse af at fru Lotte Rod har en anden tilgang til, hvis man ikke må præsentere den skinbarlige virkelighed, som jo er lige uden for skolen og desværre, har vi set nede i Køge, også ganske ofte inden for på skolen, nemlig at mellemøstlig indvandring og afrikansk indvandring har ført til en ekstrem forråelse, hvor børn bliver mishandlet i skolerne, hvor vi lige har set en 13-årig pige oppe i Hjallerup blive voldtaget og dræbt, hvor de fleste forældre ved, hvem det er på gaderne, der chikanerer deres børn hjem – araberbander, der står og venter, dominansvold osv.

Mener fru Lotte Rod simpelt hen, at den virkelighed, som hendes parti selvfølgelig bærer en stor del af ansvaret for, kan man ikke tale med børn om?

Ordføreren.

Men prøv at høre: Nu gør Dansk Folkeparti det igen. Man prøver at få det til at lyde, som om Dansk Folkeparti er et offer, der ikke må sige det, man gerne vil. Det er overhovedet ikke det, den her debat handler om. Dansk Folkeparti, Dansk Folkepartis Ungdom, er velkommen til at stille sig op til skolevalget og argumentere for det, man mener. Det er jo det, demokratiet er.

Jeg tror grundlæggende på, at vi skal dele os efter anskuelse; vi skal sige, hvad vi mener. Det er åbenlyst, at Radikale Venstre og Dansk Folkeparti mener noget forskelligt, men man skal ikke til skolevalget lægge en flyer på børnenes plads, så der, når de kommer ind, er en stor gruppe børn, som føler, at de bare skal rejse ud til Mellemøsten, fordi det er det, der står på Dansk Folkepartis Ungdoms flyer. Det er ikke i orden.

Spørgeren.

Det er mig helt ubegribeligt, at fru Lotte Rod betragter børn som sådan nogle pjevser, altså som ikke er i stand til at reflektere og forstå og tage et budskab ind og sætte det ind i en kontekst. Har jeg ikke også hørt et sted, at Radikale Venstre ovenikøbet vil give de her unge mennesker stemmeret? Det harmonerer jo slet ikke med synspunktet om, at de skulle være sådan nogle pjevser, der ikke er i stand til at forholde sig til almindelig politisk kommunikation, der i øvrigt flugter med det, som Radikale Venstre i andre sammenhænge laver, hørte vi fra hr. Mikkel Bjørn tidligere.

Så svar på mit spørgsmål: Hvad er formålet med skolevalget? Er det at udbrede mimosementaliteten eller rent faktisk at berede de unge mennesker på, at verden også er hård?

Ordføreren.

Men hvem er det, der pjevser her? Altså, i Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom kan jo bare argumentere ordentligt for det, I mener. Man behøver ikke at lave en flybillet, som gør, at en lang række elever føler, at de ikke er velkomne. Det er ikke i orden til et skolevalg.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere ordførere på listen. Så vi går videre, og så giver vi ordet til børne- og undervisningsministeren.

Tak for ordet. Jeg sidder nede på min plads og tænker på en miniserie fra TV 2, der hedder »Balladen om kolonihaven«. Den handler om nabokonflikter i en nordjysk kolonihaveforening mellem den gamle garde på den ene side, der ønsker pæne haver, socialt samvær over hækken og en dåsebajer i solen, og så de nye unge i kolonihaven; de har ikke travlt med lugejernet, de har ikke tid til at deltage i den fælles arbejdsdag, og de vil egentlig hellere være sammen med børnene end med bajerne. Det skaber konflikt i kolonihaven, mistillid, manglende forståelse, gråd, bristede drømme og nedbrudte fællesskaber.

Jeg voksede ikke selv op i sådan en kolonihave. Jeg voksede op i et almennyttigt boligområde i Aarhus med min bror og min mor, og vi var fattige. Jeg kunne åbne køleskabet. Jeg kunne tydeligt se, om vi var først eller sidst på måneden – det var kartoffelkuren i 1980'erne. Det kan lyde som en frygtelig hård barndom, men sådan oplevede jeg det faktisk ikke. Tværtimod var det en god barndom: en god børnehave, stort kuglerum, fireværelseslejlighed og fastelavn under vaskehuset. Der var Lone, der hjalp mig med bogstaverne i skolen, der var Jørn, der hjalp mig med de fire regnearter, og der var Chris, der stod mellem keglerne i al slags vejr og overbeviste mig og de andre spillere om, at vi skulle ende på landsholdet en dag. Jeg havde en avisrute og en læreplads.Det var en god barndom.

Jeg er ligesom hundredtusinder af andre børn i Danmark vokset op med nogle meget stærke velfærdsinstitutioner i et land, hvor familier med overskud løfter børn fra familier med underskud igennem et progressivt skattesystem og frivilligt engagement. Jeg er selv dybt bevidst om, at mit eget liv havde været meget anderledes, hvis jeg var vokset op i et land, hvor man ikke har den samhørighed, og hvor enhver må sejle sin egen sø.

Men noget i Danmark er under forandring, og jeg er sikker på, at mange af os fornemmer det, ikke kun i den nordjyske kolonihave. Der er små tegn i hverdagen. Der var engang, hvor aftenens tv-avis var rammen om en fælles samtale næste dag over madpakkerne, men public service er jo ikke, hvad det har været. Færre abonnerer på avis. I stedet sikrer algoritmer bag sociale medier, at vi hver især præsenteres for en nyhedsdækning, der matcher vores egne interesser og synspunkter. Det kaldes ekkokamre, og det polariserer.

Så taler nogle om salonerne i København, andre taler nedladende om Udkantsdanmark, og vi har sværere og sværere ved at se verden fra de andres perspektiv. I de største byer er der nogle, der har tjent millioner alene på at eje et hus; andre steder i landet står der til salg-skilte i indkørslerne. Nogle steder kan den grønne omstilling ikke gå hurtigt nok; andre steder frygter man en CO2-afgift på landbruget. Nogle steder står man med integrationen helt tæt inde på kroppen; andre steder er kulturmødet stadig en eksotisk og akademisk diskussion.

For nogle måneder siden kontaktede en bekymret borger Syd- og Sønderjyllands Politi. Han havde set en gruppe udlændinge på landevejen og blev mindet om, dengang de syriske flygtninge gik på motorvejen. Var asylkrisen startet igen? Politiet sendte hurtigt en hundepatrulje og konstaterede, at det blot var en skoleklasse fra Københavns nordvestkvarter; de var faret vild på Vesterhavsvej.

Se, skolebørnene vokser jo alle sammen op i Danmark, men hvilken del af Danmark? Det er snart 100 år siden, at Mads Skjern kom til Korsbæk. Vi skal ikke skrue tiden tilbage; alting var ikke bedre i gamle dage. Men vi skal være opmærksomme på de sprækker, der viser sig i samfundet, og passe på, at de ikke udvikler sig til kløfter. Vi skal ikke ende som i Trumps USA, det brexitsplittede England, gadekampenes Frankrig eller kolonihaveforeningen i Aalborg Øst. Det er steder med splittelse, mistillid, mistillid til institutioner og til hinanden. Det er folk, der taler forbi hinanden, det er politik, der handler om at vinde over de andre. Og det er en offentlighed, der er præget af polariserende medier og kulturliv. Når sprækker bliver til kløfter, mister vi helt forståelsen for, hvordan de andre lever, og så mister vi også fornemmelsen for, hvad de mener, når de siger noget, og det er farligt for folkestyret.

Jeg læste for nylig, at mere end halvdelen af befolkningen har fået mindre tillid til samfundsbærende institutioner. I sådan et samfund kan populisme og splittelse hurtigt ødelægge den tillid, som det har taget generationer før osat bygge op. Og jeg vil gentage: Vi skal ikke blive nostalgiske; Korsbæk er væk, heldigvis. Vi skal passe på med at romantisere fortiden. Det handler om at se fremad og omhyggeligt at overveje, hvordan vi bygger et moderne fællesskab i Danmark i en tid, hvor der er migration, sociale medier, generationskløfter og digitalisering.

Jeg tror selv, at foreningslivet har meget at byde på, at kunst og kultur har meget at byde på, og at public service har meget at byde på, men jeg tror ikke, at der er noget, der har større betydning end folkeskolen. Ingen anden samfundsinstitution har så stort et potentiale for at skabe et fælles grundlag for befolkningen, altså et sted, hvorfra den fælles samtale kan starte. Jeg troede i mange år selv, at det hed folkeskolen, fordi det var en skole for folket. Det var først sent, at jeg opdagede, at begrebet egentlig har en dobbeltbetydning: Det er ikke kun folkets skole; det er også den skole, der skaber folket. Det enkelte barn dannes, når læreren træder ind i lokalet, men det gør befolkningen jo også.

I middelalderen var det kirken, der holdt skole med katekismus og fadervor. Børnene skulle opdrages som et kristent folk under Gud og konge. Så tabte vi nogle krige til preusserne, og så skulle skolen indad vinde, hvad militæret havde tabt. Så fik vi retstavning, danmarkshistorie, højskolesangbog, Grundtvig og dansk sprog i stedet for latin. Nu skulle børnene opdrages som danskere i ny nationalstat.

Det gik fint, lige indtil tyskerne startede endnu en verdenskrig, der endte i holocaust. »Aldrig igen«, sagde man bagefter og besluttede, at nu skulle skolen opdrage børnene som demokrater, og en af de fremmeste fortalere for det var Hal Koch, som SF's ordfører nævnte i sin tale. Så smed man spanskrøret væk og mødte børnene som selvstændige borgere med elevråd og kage i klassens time, og det gik fint, indtil jeg selv kom i 4. klasse i starten af 1990'erne og der pludselig landede en international undersøgelse, som sagde, at vi var rigtig gode til at sidde i rundkreds, men at vi ikke var bedre til at læse, skrive og regne end vores jævnaldrende i eksotiske lande langt, langt væk.

Så begyndte vi derfra at måle og veje, hvad børnene havde lært, og så handlede det hverken om at opdrage børnene som kristne, som danskere eller som demokrater. Nu var det vigtigste, at vi blev klogere end kineserne, og sådan har det nok været lige siden. Nogle har kritisk kaldt det for konkurrencestatens skole. Men uanset tidens pædagogiske og ideologiske modeluner er det først og fremmest folkeskolen: Det er en skole for folket, der skaber folket.

Jeg er trods kritik, bøvl og ballade grundlæggende optimist på folkeskolens vegne, for hvert år til august træder der en ny årgang ind over dørtrinnet, og så møder de H.C. Andersen, måske Newton, modstandsbevægelsen, primtal – jeg elsker primtal – og hvert år til juni træder der en ny generation ud over dørtrinnet og ud i den danske kolonihave, fortrolig med dansk kultur og med forståelse for andre lande og kulturer og for menneskets samspil med naturen, som der så smukt står i formålsparagraffen. Et folk, der på den her måde opdrages med respekt for demokrati og videnskab og med nysgerrighed og forståelse for andre, ender ikke i splittelse. Det er sådan en kolonihave, der kan holde sammen. Så jeg er optimist, men fordi tendenserne i tiden har en tendens til at splitte os, er der behov for at besinde sig mere på det, som samler os.

Når jeg i dag har valgt at tage udgangspunkt i en tv-serie om kolonihaven, er det, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at flyve lidt op i helikopteren og huske folkeskolens centrale rolle i at samle os og dens mulighed for at bygge bro over de sprækker, der ellers risikerer at udvikle sig til kløfter i samfundet. Det handler alt sammen om at realisere, hvad det er, der står i formålsparagraffen, ikke kun for skolens skyld, men for samfundets skyld, i erkendelse af at selv om vi lever i et land med 2.500 broer, lever vi også i en tid, hvor der er behov for at bygge flere. Vi lever i en tid, hvor det vigtigste ikke mere er at være klogere end kineserne; det vigtigste er at være nysgerrig på naturen, på videnskaben og på hinanden og at være solidt rodfæstet i sin egen kultur som forudsætning for at kunne forstå de andre.

Det kan man holde meget lange taler om. Det er det, jeg er i gang med. Man kan også sige det lidt kortere. Man kan bare forklare, hvem der betaler prisen, hvis fællesskaberne braser sammen; hvis fodboldklubben pakker keglerne væk og lukker ned, fordi ingen vil være frivillige trænere; hvis halvdelen af et lokalområde giver op over for folkeskolen og i stedet for vælger den private; eller hvis det almennyttige boligområde udvikler sig til et udsat boligområde.

Jeg ved godt, hvem der taber. Det gør de børn, der vokser op i en forstad med tomme køleskabe. Det er derfor, jeg ønsker en styrkelse af folkeskolen, og det er en af årsagerne til, at skolevalget er så godt, så vigtigt og så afgørende. Jeg er så glad for, at det er blevet en del af den danske folkeskoles årshjul, og skolevalget har min varmeste opbakning som et sted, hvor meningerne brydes, og et sted, hvor vi lærer at forstå hinanden og se på et emne fra de andres synspunkt – fra det punkt, hvorfra de ser. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag har brugt tid på at diskutere skolevalget. Det synes jeg faktisk fortjener en debat i Folketingssalen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg holdt de fleste af min barndoms sommerferier i kolonihaver og havde en fest, netop fordi man jo der knyttede et umiddelbart bånd både med andre familier og ens egen familie, fordi det ikke var noget, som bare var påtaget, og som holdt os sammen, men fordi der var en fælles forståelse af, at det var det her, vi var rundet af. Der er jo sket ganske meget på de 30-40 år, og ministeren er inde på noget af det. Desværre må jeg sige, at jeg ikke tror, at de i øvrigt gode takter, som han slår an i forhold til folkeskolen, alene kan gøre det.

Jeg var forleden dag inde for bare for sjov at se på, hvad man, hvis man gerne vil søge kulturstøtte i det her land, så egentlig skal gøre, og jeg vil sige, at hvis man ikke er sådan fuldstændig tunet ind på woke identitetspolitik og alt det her med kønshalløj osv. og altså stort set er medlem af Radikale Venstre, så er det godt nok svært at få lov til at lave offentligt finansieret kunst i Danmark. Jeg talte i går med nogle studerende fra det københavnske universitetsmiljø, som kunne fortælle mig om, hvordan det her wokenonsens fuldstændig har inficeret universiteterne i sådan et forsøg på at hjernevaske de unge akademikere, ligesom man jo op igennem 1960'erne og 1970'erne havde det med kommunisterne i folkeskolen osv.

Så jeg tror, man skal gribe det meget bredere an, og det vil jeg gerne høre ministerens overvejelse om.

Ministeren.

Nu er jeg ikke kulturminister, men jeg tror godt, man kan lave offentligt finansieret kunst uden at være medlem af Radikale Venstre i Danmark. Men det betyder ikke, at det, som ligger inde bag ved hr. Morten Messerschmidts tanker, ikke også er noget, der appellerer til mig. Det vil jeg godt sige.

Når jeg appellerer til nysgerrighed som den vigtigste ressource i en tid, hvor der er kløfter og splittelse, ikke bare i Danmark, men også i mange andre vestlige samfund, på grund af migration, digitalisering og generationskløfter, så er det for mig også vigtigt, at de ekkokamre, der er skabt, ikke blot i mediedækningen, men jo også i nogle af de akademiske kredse, bliver udfordret. Et af de steder, hvor vi kan gøre det, et af de steder, hvor videnskaben skal præsenteres, og hvor synspunkter skal præsenteres, er jo i folkeskolen, hvor trods alt 80 pct. af landets børn går. Det er et unikt sted i forhold til at bygge en befolkning op, der er i stand til at modstå et pres og en splittelse, som ikke kun kommer udefra, men som også kommer inde fra vores eget samfund.

Spørgeren.

Det synspunkt deler jeg. Det kan bare ikke stå alene. Regeringen er nødt til at tænke det ind, også i sin kulturpolitik, i sin universitetspolitik og i sin mediepolitik. 80 pct. af landets journalister stemmer til venstre for midten. Altså, det er jo en fuldstændig anden afskalning af virkeligheden, man får, når man læser de etablerede medier. Ja, det kan godt være, at Radikale Venstre er et lille parti blandt befolkningen som sådan, men blandt universitetsfolk, skolelærere og gymnasielærere er det jo et gigaparti, og det betyder jo også bare, at det er en åndelig degenerering af hele den danske befolkning og den fortælling, som ministeren repræsenterer.

Ministeren.

Jeg er enig i, at folkeskolepolitikken ikke kan stå alene, og nu citerer man jo normalt ikke fra forhandlingsforløb, men jeg kan sige, at Dansk Folkepartis undervisningsordfører og i øvrigt andre partiers undervisningsordførere i de igangværende folkeskoleforhandlinger har været meget optagede af historiefaget, og det har jeg gået og tænkt lidt over. For havde vi siddet i de forhandlinger for 20 år siden, havde det været de naturvidenskabelige fag. Det var dengang, STEM-fagene var kommet ind i uddannelsespolitikken, og det er jo bare betegnende for den tid, vi lever i, at de humanistiske fag – kristendom, historie og sprogfagene – vinder frem. Jeg tror jo, det er et udtryk for, at jo mere det blæser omkring en, jo stærkere rødder skal man have.

Derfor kan jeg jo også sige – igen uden at jeg vil lække fra de igangværende forhandlingsforløb – at historie som fag træder frem i bussen, og at det så altid sker på bekostning af noget andet. Og jeg er nok også selv overbevist om, at det er nødvendigt i en tid, hvor der er behov for at slå stærkere rødder, fordi forudsætningen for at kunne forstå andre og andet er, at man forstår sig selv.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, fra Dansk Folkeparti.

Jeg skal gøre det relativt kort. Jeg vil sige tak til ordførerne for en, synes jeg, god og interessant debat, men også en debat, der blev noget absurd, særlig hen mod slutningen. Altså at høre Enhedslistens ordfører sige, at hun synes, det er helt legitimt, at skolerne udelukker Dansk Folkeparti eller andre borgerlige partier fra at deltage i skolevalget, og anklage en ung, 16-årig pige, der dengang til skolevalget ikke debatterede andet end cigaretafgifter og kortere skoledage, for at være nynazist, er fuldstændig skingrende vanvittigt. Og det er i virkeligheden udtryk for det demokratiske skred, som foregår visse steder i vores samfund, og det er det, vi er bekymrede over, og det er det, der er årsag til, at vi har indkaldt til forespørgselsdebat i dag om skolevalgets afvikling.

Men tak til de andre ordførere for, synes jeg, nogenlunde fornuftige bemærkninger. Vi håber selvfølgelig, at skolevalget fremadrettet bliver afviklet på en måde, hvor andre borgerlige partier og Dansk Folkeparti kan komme til ord med vores demokratisk legitime synspunkter, og at det selvfølgelig generelt foregår på ordentlig og demokratisk vis, hvor eleverne trænes i at have en samtale og udfordres af kritiske idéer, som de ikke nødvendigvis deler. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 19. marts 2024.