Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Forespørgsel nr. F 17:

Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren:

Hvad vil regeringen gøre for at følge op på Rigsrevisionens beretning fra 2020 om adgangen til specialiseret palliation, der bl.a. fandt det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialiseret palliation?

Af Marlene Harpsøe (DD) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

(Anmeldelse 08.12.2023. Fremme 12.12.2023).

En forespørgselsdebat indebærer, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker her og logge sig ind. Derfor holder vi lige en kort pause, indtil det er sket. Jeg kan allerede nu gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 1. februar 2024.

Mødet er udsat. (Kl. 15:57).

Vi er klar til at genoptage mødet. Den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne, for at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Mange tak. Også tak til både sundhedsministeren og de ordførere, der er dukket op i dag, så vi kan drøfte et rigtig, rigtig vigtigt emne, for det er nemlig specialiseret palliation. Det er et alvorligt emne, som vi i Danmarksdemokraterne har indkaldt til en forespørgsel om, for det handler jo om den sidste tid i ethvert menneskes liv.

Specialiseret palliation er lindring af smerter hos mennesker med en svær og kompleks helbredstilstand. Smerterne kan både være af fysisk, psykisk, social som åndelig karakter, og det er mennesker, som er meget sårbare, og som har brug for hjælp til at sikre mindst mulig lidelse i den svære livssituation, de som menneske og pårørende står i. Alle mennesker fortjener et værdigt liv uanset alder og postnummer, og uanset hvor længe de har tilbage af livet.

Desværre er der ikke for alle døende mennesker den indsats, som de har behov for. I 2020 fremlagde Rigsrevisionen en beretning om adgangen til specialiseret palliation. Her fandt Rigsrevisionen det bl.a. utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialiseret palliation. Det er vigtigt, at vi også her i Folketinget og i regeringen følger op på den beretning, og derfor har vi indkaldt ministeren og partierne til debat her i salen i dag. Jeg ser rigtig meget frem til debatten.

Tak for den begrundelse. Vi går over til indenrigs- og sundhedsministeren for en besvarelse. Værsgo.

Mange tak. Først og fremmest tak til spørgerne for at sætte spørgsmålet på dagsordenen. Jeg er helt enig i, at det her er et rigtig vigtigt emne, og det er i øvrigt også et spørgsmål, som er relevant, da det taler ind i hele den vigtige debat, der handler om, hvordan vi sikrer en mere værdig afslutning på livet, og som regeringen og alle her i salen, tror jeg, er optaget af at vi arbejder med politisk. Dermed er der jo heller ingen tvivl om, at den palliative indsats er vigtig. Palliation er lindring af de lidelser og smerter, som kan være forbundet med at få eller leve med alvorlige og livstruende sygdomme; en lindring, der kan være helt afgørende for livskvaliteten i den sidste tid for mange patienter og for deres pårørende. I takt med at vi lever længere og også lever længere med alvorlige og livstruende sygdomme, vil palliation også spille en stadig større rolle, og det vil den også fremover vedblive med at gøre.

Derfor er det også et område, der har regeringens fokus. Det vil jeg gerne have lov at komme tilbage til, men først vil jeg egentlig spole tiden tilbage til Rigsrevisionens beretning fra 2020 omkring adgangen til specialiseret palliation, som der også henvises til i forespørgslen her i dag; en beretning, der jo kastede lys over en række udfordringer på det specialiserede palliative område. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der i perioden 2016-2019 ikke var sket tydelige forbedringer i adgangen til specialiseret palliation. Kritikpunkterne omhandlede dengang bl.a. identificering af behov for specialiseret palliation, henvisning til specialiseret palliation og endelig også ventetiden til specialiseret palliation.

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov fik adgang til specialiseret palliation, og endelig at regionerne ikke i tilstrækkelig omfang havde sikret en systematisk og effektiv identifikation af den enkelte patients behov for specialiseret palliation.

Hvad er der så sket siden Rigsrevisionens beretning i 2020, kunne man rettelig spørge? Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet redegørelser fra regionerne i forhold til deres indsatser på området. Her fremgår det, at regionerne har fokus på at etablere en øget systematik og en vurdering af patienternes palliative behov, ligesom de også har fokus på løbende opkvalificering af personale og forskellige uddannelsestiltag på området.

Redegørelserne viser også, at næsten alle regioner har iværksat udbredelse af nøglepersoner med palliative kompetencer, og et vigtigt initiativ, i øvrigt af nyere karakter, er den danske fagområdeuddannelse i palliativ medicin. Fagområdeuddannelsen blev etableret i starten af 2023 af regionerne sammen med Dansk Selskab for Palliativ Medicin. Med uddannelsen kan speciallæger, der beskæftiger sig med specialiseret palliation, nu uddannes til fagområdespecialister i palliativ medicin. Det er gjort for netop at forbedre den palliative indsats og også for at sikre, at sundhedspersonalet får flere kompetencer i palliative behov hos alvorligt syge og døende. På sigt ventes uddannelsen også at blive åben for et bredere udsnit af læger, og på den måde skal den også bidrage til at sikre et bredere kompetenceløft på tværs af sundhedsvæsenet.

Udviklingen i arbejdet med initiativer er også noget, der i øvrigt bliver fulgt i regi af task force for patientforløb på kræft- og hjerteområdet i regi af Sundhedsstyrelsen, hvor regionerne også sidder med. Jeg finder selvfølgelig regionernes igangsatte initiativer på området positive. Det er flere skridt i den rigtige retning, og det er godt, men jeg synes samtidig heller ikke, at det er godt nok.

For hvis vi fokuserer på data på det her område, kan vi se, at der kun er sket en ret beskeden forbedring i forhold til ventetiden til specialiseret palliation, siden Rigsrevisionens beretning kom i 2020. Om det skyldes, at regionernes tiltag er af nyere karakter, og at man dermed ikke endnu kan se effekten af den, skal jeg ikke kunne svare på, men jeg kan i hvert fald klart konstatere – og det er også det, vi mener i regeringen – at der fortsat er et behov for at styrke og understøtte området, både regionalt, men også nationalt.

Det er noget af det, vi er optaget af i regeringen, ikke bare fordi der er rejst en forespørgsel i dag, for det er noget, vi har været optaget af længe. Det leder mig frem til kernen af forespørgslen, nemlig hvad vi vil gøre for at følge op på Rigsrevisionens beretning. Vi er i regeringen i den grad optaget af at se på, hvordan vi kan styrke det palliative område i flere forskellige sammenhænge i løbet af de kommende år. Vi har afsat 600 mio. kr. årligt til en kommende kræftplan V. Oplægget hertil skal udarbejdes i år, og et af de fokusområder, som vi vil se på i forbindelse med netop kræftplan V, er faktisk hele det palliative område. Det står fast, og det fremgår også af kommissoriet for arbejdet med kræftplan V. Her vil jeg i øvrigt også tilføje, at fordi det indgår i det faglige forarbejde og arbejdet med kræftplan V, må det ikke oversættes til, at så er vores fokus på palliation kun koncentreret omkring at skulle gavne kræftpatienter. Det har et bredere fokus og skal dermed også gavne andre patientgrupper.

Dermed vil vi også i forbindelse med kræftplan V få set på det palliative område som helhed. Det gælder både den specialiserede palliation, men også den basale palliation, som jeg også synes det er rigtig vigtigt at vi har fokus på, så debatten ikke kun koncentrerer sig om den specialiserede palliation. Noget af det, vi kigger på, er bl.a. at sikre flere palliative kompetencer på tværs af sektorer og faggrupper, som skal kunne komme flere patientgrupper til gavn, og vi har fokus på, at almen praksis og kommunerne også skal være klædt bedre på, end de er i dag, til også at kunne håndtere patienter med palliative behov. Sundhedsstyrelsen er allerede i fuld gang med at udarbejde det faglige forarbejde til den kommende kræftplan V, med henblik på at de skal levere deres faglige anbefalinger til regeringen her til efteråret, og dem glæder jeg mig til modtage og også at få fulgt op på.

Herudover har vi også fra regeringens side meldt ud, at vi gerne vil være med til at se på det, vi har kaldt en dansk model for en mere værdig død. Vi har nedsat Udvalget for en mere værdig død, som er et udvalg, der består af medlemmer, der har kompetencer inden for sundheds- og ældreområdet, og som på forskellig vis beskæftiger sig både med åndelige og filosofiske og sociale spørgsmål foruden de rent sundhedsfaglige. Det er et udvalg, der skal bidrage til også at være med til at understøtte en offentlig debat omkring, hvordan vi kan skabe rammerne for en mere værdig afslutning på livet for flere, hvor der skal være plads til forskellige synspunkter og holdninger. Det er et udvalg, der også skal inddrage danskernes forståelse af de forskellige måder, som livet kan afsluttes på, og arbejdet skal munde ud i et refleksionsoplæg, som skal være med til at kunne nuancere og understøtte et beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig død. Og vi har lagt vægt på, at det er en model, der skal ligge i forlængelse af den tradition, som vi i Danmark har for pleje og behandling af palliative patienter. Jeg ser frem til at følge udvalgets arbejde og i øvrigt også den debat, som jeg er helt sikker på at udvalget også vil være med til at skabe.

Lad mig derfor også her afslutningsvis fremhæve, at det er vigtigt for regeringen, at vi styrker det palliative område; at vi sikrer mere værdighed for flere i livets sidste fase. For det er i den grad vigtigt, at patienter med palliative behov henvises til relevante palliative indsatser, uanset hvilken sygdom eller social baggrund eller bopæl, patienten har. Det er positivt, at der er igangsat en række initiativer i regionerne efter Rigsrevisionens beretning i 2020. Den vil vi i øvrigt vedblive med at følge op på. Men jeg mener ikke, som jeg har nævnt i min indledende besvarelse her, at det er initiativer, der kan stå alene, og det er også baggrunden for, at vi fra regeringens side, kort efter at vi tiltrådte, har taget initiativ til arbejdet med at få set på, hvordan vi kan styrke det palliative område som helhed. Tak for ordet.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Nu er der adgang for ordførerne til én kort bemærkning. Der er allerede nogle, der har indtegnet sig, og den første er fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Værsgo.

Tak for det. Og tak for besvarelsen, og også tak til Danmarksdemokraterne for at rejse forespørgslen. Jeg er enig i, at det er et vigtigt tema, som også godt kan tåle en drøftelse her.

Jeg synes jo egentlig, at det er lidt besynderligt, at vi taler om specialiseret basal palliation, for jeg synes jo, at palliation er palliation, og når vi bliver flere og flere ældre, er der også flere, der skal have hjælp til at komme herfra. Det er et livsvilkår for nogle af de mennesker, som skal herfra. Vi er ikke alle sammen så heldige, at vi lukker øjnene og bare ikke vågner næste morgen, så derfor skal der også noget mere til.

Det, Rigsrevisionen peger på, er jo, at vi er bedst til at løse den her opgave i forhold til kræftpatienter, men at vi er dårligere til at løse den i forhold til andre patientgrupper, så giver det ikke mening, at vi ligesom også tager palliation ud af en kræftplan V og i virkeligheden tager den her drøftelse isoleret set og ser på, hvordan vi så gør det her, så vi lever op til Rigsrevisionens forventninger?

Ministeren.

Jeg er ikke enig i, at det er en god idé at sige, at vi ikke skal beskæftige os med palliation i arbejdet med kræftplan V, og det er også derfor, jeg tilkendegiver meget tydeligt i dag, at det arbejde, vi har sat i gang i regi af Sundhedsstyrelsen med det faglige forarbejde til en kommende kræftplan V, handler om at styrke palliationsområdet.

Jeg er ikke enig i, at palliation bare er palliation. Der er stor forskel på, om man har behov for specialiseret palliation i forlængelse af f.eks. et ophold på et hospice, eller om der er tale om patienter, som mere har behov for at kunne få dækket den basale palliative indsats i regi af bl.a. den kommunale sygepleje, den praktiserende læge og andre, der kan spille rigtig vigtig rolle.

Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på området som helhed, og som jeg også tydeliggør her i dag, er det ikke afgrænset til kun at skulle komme kræftpatienter til gavn, for der er ganske rigtigt mange andre patientgrupper, som også har brug for og vil have gavn af, at vi styrker det palliative område som helhed, og det er det, vi har sat os for med det faglige forarbejde, som Sundhedsstyrelsen nu er sat i spidsen for.

Tak. Så er det hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for at møde op og deltage i debatten her, og også tak til fru Marlene Harpsøe for at rejse den her forespørgselsdebat. Det er et utrolig vigtigt område.

Men da jeg så gennemgik området, kom jeg til at kigge lidt på ambitionsniveauet i forhold til den ambition, som regionerne har, om, at man skal tilbyde specialiseret palliation senest inden for 10 dage, og at man har en målsætning om, at det er okay, hvis der er 90 pct., der så opnår at få et specialiseret tilbud tilbudt inden for 10 dage. Jeg synes faktisk, at det ambitionsniveau lige er lidt slapt, for jeg synes jo, at når der er nogle, som har behov for at få et tilbud om specialiseret palliation, så skal de sådan set have det så hurtigt som overhovedet muligt, og det skal ikke kun gælde for 90 pct.; det skal i min optik gælde for alle.

Hvordan ser ministeren på det ambitionsniveau?

Værsgo til ministeren for en besvarelse.

Det er jo i sig selv lidt interessant, at et fremtrædende regionsrådsmedlem synes, at regionernes indsats ikke er ambitiøs nok. Jeg konstaterer, at der er blevet fremsat en række kritikpunkter i forhold til regionerne i forbindelse med Rigsrevisionens beretning. Regionerne har taget en række initiativer, men som jeg også klart tilkendegiver, synes jeg ikke, det er nok.

Vi synes fra regeringens side, at der er behov for at styrke det palliative område. Og en af de udfordringer, vi i dag kan se, er, at der er for mange patienter, som bliver henvist meget sent i deres sygdomsforløb, på trods af at Sundhedsstyrelsen klart anbefaler, at palliative indsatser faktisk bliver iværksat så tidligt og så hurtigt som muligt. Det mener jeg er noget af det, vi skal have sat ind over for, og det er også det arbejde, som er i gang. Jeg er også glad for, at vi forlods, i forbindelse med at vi igangsatte arbejdet med en kommende kræftplan V, også har sørget for at øremærke 600 mio. kr. årligt til området.

Tak. Så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne som spørger.

Først en tak til indenrigs- og sundhedsministeren for at besvare forespørgselsspørgsmålet her i dag. Vi har jo i Danmarksdemokraterne sat det på dagsordenen på grund af den beretning, der foreligger, med en skrap kritik, vil jeg mene, men også på grund af, at vi rundtomkring på landets hospicer kan se, at der mangler pladser, så der er folk, der når at dø, mens de er på venteliste. Og der er apropos den her målsætning om, at 80 pct. bare, inden de dør, skal nå at få et specialiseret tilbud, og at alt så er godt. Det synes jeg faktisk er under al kritik, og det må vi kunne gøre bedre. I Danmarksdemokraterne har vi jo i vores finanslovsudspil for 2024 afsat 142 mio. kr. til netop at sikre flere hospicepladser.

Så hvor er regeringen i den sag? Og vil regeringen også bidrage til at sikre flere hospicepladser?

Værsgo til ministeren.

Jeg er enig i, at der blev fremsat en række kritikpunkter, og jeg prøver i dag også blot sådan i al fairness over for landets regioner at redegøre for nogle af de initiativer, som regionerne rent faktisk også har taget for at følge op på kritikken. For det er selvfølgelig vigtigt, og jeg siger også, at det er godt, men det er jo ikke lige med, om det er godt nok. For jeg mener, at der er et yderligere behov for at styrke det palliative område, og jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun begrænser os til at snakke specialiseret palliation eller hospice for den sags skyld, men at vi skal have fokus på hele området som helhed.

Der er jo også rigtig mange, der har et stort ønske om at få lov til at tilbringe den sidste tid ikke på et hospice, men i eget hjem, og det kræver også, at vi som samfund bliver langt bedre til at kunne tilbyde udgående specialiserede palliative indsatser, altså ud i borgerens, patientens, eget hjem, for på den måde også at kunne være med til at opfylde, at flere får de ønsker opfyldt, som man har til den sidste tid. Og det er noget af det, vi som sagt har fokus på i forbindelse med arbejdet med kræftplan V, hvor vi fra regeringens side har afsat 600 mio. kr. årligt til en kommende kræftplan, hvilket i øvrigt er det største beløb, der nogen sinde har været afsat til en kræftplan.

Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre som spørger.

Tak for det. Og tak for talen. Ministeren nævner ganske rigtigt, at der siden 2020 er blevet taget en række initiativer i de danske regioner for at prøve at komme kritikken i møde, og vi er ikke i mål. Det er jeg fuldstændig enig i; der er stadig væk et stykke vej endnu.

Men jeg kan hvert fald for egen regning sige – og jeg er sikker på, at hr. Per Larsen kan genkende det fra sin egen region – at jeg ikke kan komme på ét budget, vi har siddet og diskuteret, hvor vi ikke har sat penge af til palliation i en eller anden afskygning, om det så har været hospicepladser eller udgående teams eller specialiserede pladser på hospitalerne. Men det har selvfølgelig været inden for de økonomiske rammer, der er.

Så jeg vil blot spørge ministeren, hvis ministeren mener, at det her er et område, der skal løftes yderligere, om det er noget, man vil tage med til økonomiforhandlingerne her om et par måneder. For hvis vi skal løfte det i regionerne, skal vi selvfølgelig have penge til at løfte det med. Ministeren nævnte, at der er flere måder at gøre det på. Hospicepladser er godt, men dyrt; der er andre måder, man kan gøre det på, med de udgående teams, som ministeren også er inde på her. Men er det noget, som man vil prioritere?

Værsgo til ministeren.

Det korte svar er ja. Og det er derfor, at vi allerede har afsat 600 mio. kr. årligt til arbejdet med den kommende kræftplan V, herunder arbejdet med at styrke palliationsområdet. Så vi afsætter sådan set penge og kommer også til at afsætte øremærkede penge ud over de penge, som regionerne måtte modtage i forbindelse med afslutningen på økonomiforhandlingerne for næste års budget, som jeg tror jeg vil undlade at begynde at tage forskud på her i januar måned.

Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren i den her omgang.

Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og derfor er det ordføreren for forespørgerne, fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne, som den første. Værsgo.

Mange tak. I Danmarksdemokraterne arbejder vi for, at alle mennesker, som står over for livets afslutning, får en værdig sidste tid. Flere og flere får komplekse behov, som kræver en specialiseret indsats, når livet er ved at rinde ud. Den palliative omsorg og pleje skal både fremme livskvalitet for den døende og dennes familie, ligesom den palliative behandling skal forebygge lidelse og smerte, som både kan have en fysisk, psykisk, psykosocial eller åndelig karakterer.

Helt overordnet er det i det palliative arbejde vigtigt at sætte det enkelte menneske i centrum, hvor det ikke kun handler om at lindre symptomer, men også om at bevare den enkeltes selvbestemmelse og sociale relationer. Ofte siger vi, at mennesker sover ind, men der kan være både uro, angst og smerter i den sidste tid, inden livet rinder ud, og mennesker fortjener lige til det sidste den bedst mulige omsorg og pleje. Man skal ikke være bange for at dø. Man skal være tryg ved og have tillid til, at sundhedsvæsnet gør alt for at sikre, at man kan sove ind uden lidelse, angst uro og smerter.

Palliation er et særligt speciale, som kræver faglige kompetencer for at kunne give den bedst mulige lindring til det menneske, som står foran livets afslutning. Den palliative indsats kan være basal, eller den kan være specialiseret, og ofte er det hjemmeplejen eller plejehjemmet, der står for den basale lindring, imens f.eks. hospicer kan sikre en mere specificeret tværfaglig indsats i den sidste tid, bl.a. med sygeplejersker og læger, fysioterapeuter, musikterapeuter og meget mere. De fleste sover ind i eget hjem eller på plejehjem i trygge og rolige omgivelser. Andre har behov for en mere specialiseret indsats som f.eks. hospicer eller den, som særlige palliative sengeafsnit kan sikre.

Rigsrevisionen konkluderer i deres beretning, at regionerne ikke sikrer, at patienter systematisk får identificeret deres behov for palliation, ligesom der er indikationer på, at patienter ikke henvises til specialiseret palliation ved behov, uanset sygdom. Beretningen viser ligeledes, at målet om, at 80 pct. skal modtages, inden de dør eller bliver for dårlige til at modtage et tilbud på landsplan, er opfyldt for kræftpatienter i 2015 til 2019, imens målet ikke er nået for patienter med andre livstruende sygdomme. Er et mål på 80 pct. overhovedet godt nok? Var det ikke på tide at revidere det og sætte det højere? Faktum er i hvert fald, at der er mange, som når at dø, inden de får et specialiseret tilbud, og det viser de lange ventelister til en hospiceplads også.

Der kan også være lang afstand til det nærmeste hospice, og bor du f.eks. i Tønder, har du en 71 km til det nærmeste hospice. Det er ikke godt nok. Derfor fremlagde vi også fra Danmarksdemokraternes side et finanslovsudspil, hvor vi afsatte 142 millioner kr. til flere hospicepladser, men vi har også en befolkning, der lever længere. I dag er der omtrent 300.000 danskere over 80 år. I 2050 vokser det til det dobbelte. For den ældste del af befolkningen ses multisygdom ofte. Det udgør en udfordring, når knap 50 pct. af danskerne lever med to eller flere kroniske sygdomme samtidig. Det stiller krav til de faglige kompetencer og den palliative specialisering. Samtidig er der klare indikationer på, at palliation igangsættes sent i et menneskes sygdomsforløb, og at man i sundhedsvæsenet efterlyser et tydeligere fokus på at lindre, så der forebygges, inden smerterne er blevet for svære.

Derudover er det vigtigt at have fokus på hele familien og dermed også de pårørende, som kan stå ved siden af og ikke vide, hvad de skal gøre for afhjælpe lidelsen. Det er heller ikke deres ansvar, men nogle tager ansvar på sig, fordi man oplever, at sundhedsvæsenet ikke træder til i det nødvendige omfang, og der er ingen mennesker, der skal ligge og lide, hvis det kunne være blevet forhindret.

I denne debat om den specialiserede palliation må vi selvfølgelig ikke glemme den basale palliation, hvad sundhedsministeren også var inde på. Den er mindst lige så vigtig. Vi skal sikre, at der er de rette kompetencer i bl.a. ældreplejen, så mennesker kan leve i den sidste tid med mest mulig livskvalitet, på trods af at livet er ved at rinde ud. At der i de kommende år sker en stor stigning i antallet af ældre bekræfter vigtigheden af, at den basale palliation fungerer. Der er rigtig meget at gøre, og derfor er vi også i Danmarksdemokraterne optaget af, at regeringen handler på det; dels på den kritiske beretning fra Rigsrevisionen, dels på de mange problemstillinger, der er for mennesker og deres pårørende i den sidste tid.

Derfor er vi også gået sammen med andre partier i dag om en vedtagelsestekst, der opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger, inden 2024 er gået. Der skal handling til.

Jeg vil nu på vegne af SF, LA, DD, KF, EL, RV, DF og ALT fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget bemærker, at Rigsrevisionen i 2020 rettede en skarp kritik af manglen på adgang til specialiseret palliation. I forlængelse heraf har Sundhedsministeriet og regionerne iværksat en række initiativer.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at der i 2023 er etableret en ny fagområdeuddannelse i palliation i Danmark, så flere speciallæger tilegner sig palliative kompetencer. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med at sikre flere medarbejdere til flere specialiserede palliative enheder.

Folketinget noterer sig også, at Rigsrevisionen har fulgt op på sin beretning og finder, at målsætningerne om rettidig og lige adgang til specialiseret palliation ikke er indfriet. I den forbindelse forpligter Folketinget regeringen til at indkalde til forhandlinger inden årets udgang med henblik på at få fastlagt de nødvendige skridt, som sikrer, at der fremover bliver lige adgang til palliative indsatser af høj kvalitet i hele landet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 33)

Tak. Dette forslag til vedtagelse vil indgå i forhandlingerne.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne, som var ordfører for forespørgerne. Så går vi over til den ordinære ordførerrække, og det er først hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Når livet er allersværest, skal der være den nødvendige hjælp, omsorg og faglighed til stede for at hjælpe personen, de pårørende og hele det miljø, der er omkring den, der har det rigtig, rigtig svært. Der skal være lindring, og der skal være det, der er behov for og mulighed for at gøre i den allersværeste situation. Jeg er rigtig glad for, at vi får drøftelsen her i Folketingssalen, og på samme måde oplever jeg, at den drøftelse, vi har i Sundhedsudvalget, har den samme nerve og intensitet, i forhold til at der her er noget, der skal gøres rigtig godt. Dermed udtrykker jeg også fra socialdemokratisk side, at der er noget, der kan gøres bedre. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi også får udtrykt her i dag, at når man taler om palliation, er der rigtig mange, der har den opfattelse, at det altid er kræftpatienter eller døende patienter, og det er det ikke. Der er mange andre patienter, der har behov for lindring, og derfor er det rigtig afgørende, at vi også får det præciseret, når vi har en debat som den i dag, og det har jeg allerede hørt både ministeren og ordføreren for forespørgerne også gøre.

Der er rigtig mange borgere, og der er rigtig meget sundhedsfagligt personale, som har haft egne oplevelser fra deres liv, fra deres hverdag og fra deres jobliv, i forhold til at noget er lykkedes rigtig godt i forbindelse med lindring af det, der er rigtig svært. Derfor er det også et rigtig stort ansvar, der påhviler os som sundhedsordførere og indenrigs- og sundhedsminister i at få sat rammen. Vi skal have sat rammen for det, vi godt ved skal ske ude i regionerne og i kommunerne, og derfor er det rigtig godt, at vi tager den fælles drøftelse her. Fra socialdemokratisk side mener vi, at den palliative indsats skal ligge rigtig, rigtig højt, så længe vi ikke er oppe på en 90-procentsdækning i de første 10 dage. Så kan man jo godt begynde at diskutere ambitionsniveauet af det, og om det skal være højere eller ej, men jeg tror ikke, vi får en uenighed her i ordførerkredsen i dag om, at vi skal satse meget højt.

Det, vi skal sikre, er en høj kvalitet. I mine mange år som sundhedsordfører, men også i mine mange år, hvor jeg har praktiseret som sygeplejerske, har jeg haft det billede, at når vi taler om høj kvalitet, er der tre elementer, vi skal være opmærksomme på. Vi skal have nok kapacitet, vi skal have den helt rigtige høje faglighed, og så skal vi sikre, at der også er kontinuitet i tilbuddene. Ud fra den tolkning må jeg sige, at der er mange fagligheder, der skal have styrket deres faglighed. Det er rigtig godt, at vi nu får et nyt fagområde i forhold til speciallæger, men fra socialdemokratisk side tænker vi, at der er mange andre faggrupper, der skal med i at få løftet det, der er opgaven omkring den palliative indsats.

Jeg tænker tilbage på den meget intense drøftelse, vi havde her i Folketinget tilbage i 2017, hvor vi opnåede det, som jeg også tror vi kan opnå her i dag, eller i hvert fald tage udgangspunkt i, nemlig hvor palliationen skal ligge. Dengang nåede alle partier i Folketinget frem til en aftale om, hvordan vi skulle styrke selvbestemmelsen i de svære situationer i livet. Der drøftede vi også palliation. Der drøftede vi palliativ sedering og det, at patienten, borgeren selv, skulle have en meget høj grad af selvbestemmelse i forhold til det. Jeg har set, når vi har diskuteret det i Sundhedsudvalget, at mange har virket lidt forundrede og lidt frustrerede, som jeg også selv er, i forhold til at vi ikke er nået længere, når det, vi var enige om som partier – de partier, som var i Folketinget dengang – var, at vi lige nøjagtig skulle gøre andet og mere. Vi skal have et lige geografisk tilbud, og vi skal have kommuner og regioner til at have et entydigt højt niveau. Derfor et det rigtig godt, at regeringen nu har lavet kræftplan V med rigtig mange ressourcer, og at vi også får lagt op til, at palliation er en drøftelse, der skal indgå deri.

Også Udvalget for en mere værdig død er sat i værk og kommer til at komme med anbefalinger og til at være med til at understøtte en drøftelse allerede i år, men vi ved ikke, i hvor høj grad de tager sig af palliation, for det er op til dem selv at beslutte, hvordan de inkorporerer det, men det håber jeg de gør. Det Etiske Råd er kommet med virkelig fine anbefalinger, også i forhold til palliationen, hvor de siger, at der generelt mangler adgang, altså kapacitet. Der mangler oplysning, information og viden om de eksisterende palliative tilbud, og der er en ringe viden om, hvad den enkelte borger kan beslutte selv. Så ja, det er rigtig godt, at vi har diskussionen her i dag, det var rigtig godt, at Rigsrevisionen tog det op af sig selv, og vi må jo sige, at også evalueringen fra 2023 viser, at der stadig væk er noget at komme efter.

Fra socialdemokratisk side er vi, vil vi og skal vi være ambitiøse i forhold til hele det palliative område, både det specialiserede, men også det, jeg synes man bare skal kalde palliation, og som foregår i al behandling og omsorg af patienter, uanset om det er i eget hjem, på plejehjem, de specialiserede sygehusafdelinger eller de virkelig specialiserede hospicefunktioner.

Jeg skal på vegne af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Adgang til specialiseret palliation er vigtig for en værdig afslutning på livet for mange patienter.

Folketinget noterer sig, at regionerne efter Rigsrevisionens beretning fra 2020 har igangsat initiativer for at styrke den palliative indsats, men at der fortsat er udfordringer.

Folketinget ser derfor frem til, at der i forbindelse med kræftplan V skal ses på en styrkelse af det palliative område. I den sammenhæng finder Folketinget det vigtigt, at der ses på det palliative område som helhed, da behovet for palliative indsatser er til stede bredt i sundhedsvæsenet.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at der i 2023 er etableret en ny fagområdeuddannelse i palliation i Danmark, så flere speciallæger får kompetencer i palliation.

Herudover finder Folketinget det positivt, at der er nedsat Udvalget for en mere værdig død, som skal understøtte og nuancere et beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig død.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 34).

Det er godt. Tak for det forslag til vedtagelse, som vil indgå i debatten. Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Først tak til hr. Flemming Møller Mortensen for en rigtig fin tale. Jeg ved jo, hvor meget hr. Flemming Møller Mortensen har hjertet med, i forhold til at vi kan gøre mere for at sikre en mere værdig død for rigtig mange mennesker derude. Så tak for det. Den anerkendelse vil jeg gerne give ordføreren.

Vi har jo rigtig mange, som står på venteliste i dag til en hospiceplads, og som ikke får det. De når altså at dø, inden de rent faktisk kan komme på hospice og få den her specialiserede, tværfaglige indsats, som der er på et hospice. Tænker ordføreren ikke, at det kan være med til at give en eller anden form for mistillid i befolkningen, så man tænker: Hvad så, når min tur kommer? Så får jeg måske heller ikke mulighed for at få det, der skal til, for at jeg kan sove ind i trygge og rolige rammer.

Det kan jeg i hvert fald frygte, og det er også derfor, at det da – tænker jeg – nærer til en debat om, hvordan vi så ellers kan komme herfra. Jeg håber, at ordføreren ved, hvad jeg hentyder til. Måske ordføreren kan give et par ord mere om det.

Ordføreren.

Mange tak. Ja, det kan jeg virkelig bekræfte. Kapaciteten skal være den rigtige, og fagligheden skal være der. Om det skal være på hospice, eller om det skal være udgående palliative team. Som ordføreren også selv sagde, ønsker rigtig mange at dø i eget hjem. Jeg er af den opfattelse, også med min faglige viden, at det kan lade sig gøre i rigtig mange situationer. Og det vil give en virkelig tryg, dejlig og behagelig måde at få lov til at sove stille og roligt og smertefrit, lindret og ikke uroligt ind i døden. Derfor er det så fuldstændig afgørende, at vi hjælper hinanden med at få holdt fast i det, der er vores ambitionsniveau.

Jeg synes, at der fra regeringens side ligger rigtig gode takter i forhold til allerede i indeværende år at få skærpet fokuseringen og investeringen på det her område. Men jeg er også utålmodig, og jeg er ked af, at vi ikke siden 2017 med den fælles politiske beslutning, der lå der, har set, at investeringerne, kapaciteten og fagligheden har været understøttet yderligere. Derfor er det rigtig godt, at vi har fået fat på det nu. Det gav ministeren også udtryk for i sin tale.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det svar. Jeg kunne godt tænke mig, at man var mere forpligtende, i forhold til at man bl.a. gerne vil sikre flere hospicepladser. Jeg er godt klar over, at der også er andre ting, der er vigtige, men lige nu og her er der folk, der dør på ventelisten. Der er også en stigning i demografien. Altså, vi ser flere 80+-årige de kommende år, så der er flere, der får behovet for den specialiserede palliation. Så vil man ikke godt lægge hånden på kogepladen og sige, at selvfølgelig skal vi da finde nogle flere hospicepladser?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener helt klart – og det gør Socialdemokratiet også – at vi skal have kapacitet nok. Jeg tror, at der er rigtig mange, der tænker, at det eneste sted, hvor man kan få lov til at dø fredeligt og roligt og med den nødvendige omsorg, pleje og behandling af specialiseret personale, er på et hospice. Sådan mener jeg ikke at det skal være. Jo, vi skal have hospicepladser nok, men jeg tror, at de udgående team, som kan komme som frelsende engle ind i et hjem og skabe ro og overblik, få styr på medicinen og tage over i forhold til de pårørende, som måske har været hårdt belastet i et forløb op til, at de kommer, kan gøre meget. Her kan vi lave en meget hurtig indsats – også op imod det, at man eventuelt skal til at have udbygget kapaciteten på hospicer. Men det er ikke enten-eller; det er både-og.

Tak. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre som spørger.

Tak for det, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale og et mange år et arrangement i det her vigtige emne. Jeg tog ordet på grund af den bemærkning, der kom, om, at det ikke kun var speciallæger, men flere sundhedspersoner, der skulle have fagligheden. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg vil blot høre: Nu har man sidste år igangsat den her nye fagområdeuddannelse i palliation, som selvfølgelig er målrettet speciallæger, men idéen er jo også, at f.eks. alment praktiserende læger skal kunne tage enkelte moduler og dermed få noget basal palliation, som de kan bruge f.eks. i borgerens eget hjem. Så er det nok i ordførerens øjne, eller skal man se på eksempelvis at gøre noget ved grunduddannelsen for både læger og sygeplejersker, så flere får en eller anden basal palliation med i deres grunduddannelse? Hvad tænker Socialdemokratiet om det?

Værsgo til ordføreren.

Til ordføreren vil jeg sige, at det får faggrupperne jo. Det gør de. Men det er jo først på det tidspunkt, hvor man virkelig får brug for det, at man også får skærpet sin opmærksomhed på, om man har viden nok. Jeg tror, at det nye uddannelsestilbud for speciallæger er første step. Det, der egentlig også er tanken, er, at de skal fungere, som nogle, der faciliterer mere viden, både til almen praksis og til andre faggrupper, men jeg tror, at det vil være rigtig godt, at vi i gruppen af sundhedsordførere sammen med ministeren også får drøftet, hvad der er vores ambitionsniveau på det her område. Er der noget, vi skal se ind i i forhold til specialeplanlægningen og andet? For som jeg svarede fru Marlene Harpsøe, er det den socialdemokratiske tanke, at her er det godt at være så godt polstret, at vi har noget bufferkapacitet. Det er også derfor, det er godt, at flere faggrupper kan hjælpe hinanden.

Jeg har selv oplevet, da min mand døde, at der kom en læge og en sygeplejerske ind ad døren, og de kom som frelsende engle. De hjalp hinanden, og hvis jeg ikke kunne få fat på den ene, kunne jeg få fat på den anden. Det er også med til at eliminere en sårbarhed, og derfor er det rigtig godt, at vi får det delt ud til alle dem, der arbejder som sundhedsprofessionelle. For det med døden skal vi jo se i øjnene, og man skal som faglig være dygtig til det, og så er det ikke så slemt.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er rørende enig. Det er vigtigt, at flere fagpersoner kan løfte opgaven, og jeg tror, som ordføreren også siger, at den uddannelse kan være med til at løfte niveauet hos flere derude. Så det er ikke så meget et spørgsmål, men bare en kommentar. Jeg synes, det er nogle rigtig gode ting, der bliver sagt fra talerstolen, og jeg glæder mig til det videre arbejde.

Værsgo til ordføreren.

Tak, og jeg synes virkelig også, vi har fået lagt et godt grundlag i Sundhedsudvalget for at tage den her drøftelse videre. Vi havde jo besøg af Dansk Selskab for Palliativ Medicin, og også der havde vi efterfølgende en god drøftelse af, hvad vi kan gøre som udvalg. Den drøftelse skal vi jo så bringe i spil med indenrigs- og sundhedsministeren, for jeg synes virkelig, at regeringens linje er rigtig god og også ambitiøs. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at få det her løftet til det niveau, som det skal være på. Jeg har lyst til at sige til hr. Stinus Lindgreen, at en af årsagerne til, at Danmark står der, hvor vi gør, er, at vi som land faktisk kom noget sent i gang med palliation. Så når vi somme tider benchmarker med andre lande, kan vi se, at de har haft flere år til at køre det i stilling og ikke kun tværfagligt, men også kommunalt og regionalt, haft mere tid til at løfte opgaven.

Så siger vi tak til hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialedemokratiet og går videre i ordførerrækken, og det er Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Det er et emne, som vi i Venstre synes er meget, meget vigtigt.

Ingen liv er ens, men en ting er ens for os alle sammen, nemlig at vi skal herfra, og vi skal sikre, at det sker på en så værdig måde som overhovedet muligt. Vi har jo desværre set, at det desværre ikke sker i alle tilfælde, for der er flere ældre, og der er flere, der lever længere med livstruende sygdomme. Sådan vil det også være i de kommende år, og derfor ser vi også ind i en udvikling, som vi skal være på forkant med. Derfor er det rigtig godt, at vi tager debatten, og især set i lyset af den udvikling, vi står over for, gør det indtryk at læse og se Rigsrevisionens beretning og opfølgningen på den.

Derfor skal det også nævnes, at der er sket forbedringer siden 2020, hvor de lavede deres beretning. Det handler bl.a. om uddannelsen i palliativ medicin, der skal sikre bedre kvalitet, og det er et rigtig, rigtig vigtigt skridt. Jeg vil også sige, at jeg faktisk er stolt at, at det så hurtigt var noget af det, regeringen tog fat i, altså at nedsætte det her arbejde med at kigge på den palliative behandling i sin helhed. Det er også noget, jeg selv har interesseret mig for. Jeg ved, at ministeren interesserer sig meget for at sikre, hvordan vi gør det her på den rigtige måde. Vi var for nylig på besøg på Vejle Sygehus, som er et af de steder, hvor man gør det rigtig godt inden for det her område, og hvor vi mødte dygtige fagprofessionelle, der mødte patienterne med empati og omsorg og en høj faglighed.

Der er nemlig rigtig mange gode eksempler derude, hvor det her bliver løst på en god måde. Det skal vi også huske at sige. Hr. Flemming Møller Mortensen nævnte også sin egen oplevelse, og vi skal også huske at sige, at der er mange situationer, hvor det går godt, og det er jo selvfølgelig den kapacitet og de gode erfaringer, der skal bredes ud, så de er alle steder.

I forhold til det besøg vil jeg også her i dag nævne en anden ting, der er vigtig, og som jeg er glad for, og det er, at det arbejde, som ministeren har sat i gang, kommer til at kigge på palliationsområdet som helhed. Som speciallægerne sagde til os, er hele samspillet, især med social- og sundhedsassistenter, et helt afgørende led i den her kæde. Det skal vi have til at fungere, for det er dem, der møder borgerne derude. Det er dem, der kan se behovene og identificere dem, og det er den vidensudveksling, som nogle gange rammes af problemer, når vi mangler uddannede social- og sundhedsassistenter ude i kommunerne, hvilket er et kæmpe problem nu.

Derfor skal man se det her område bredt, hvis vi skal i mål med at gøre det godt nok, og det er også et område, som vi bl.a. derfor har meget fokus på i regeringen, hvor vi jo med rigtig mange af jer har landet den her aftale om at kigge på mere udenlandsk arbejdskraft. Det at styrke sosu-uddannelserne ligger jo ovre på et andet område. Det er også noget, vi går i gang med, men det handler også om at sikre, at der simpelt hen er lønvilkår, der gør, at også dem med de rigtige kompetencer har lyst til at søge ind i det her felt. For hvis der ikke er tid og faglighed til, at man som speciallæge også kan sparre med social- og sundhedsassistenterne i forhold til det her område, så er jeg bange for, at vi ikke får fanget dem, der har mest behov for hjælp, så det er et perspektiv, som vi også skal have os for øje.

Jeg er rigtig glad for det helhedsfokus, der er i det arbejde, som ministeren har sat i gang, og som der også er penge bag ved. Jeg synes faktisk, at hvis vi skal nævne et område i den her regeringsperiode, som jeg er lidt stolt af, så er det faktisk det palliative område.

Jeg ser også frem til arbejdet omkring en værdig afslutning på livet, i forhold til hvad de kommer med af anbefalinger, for de kommer jo også til at kigge bredt på det, så vi får et oplyst grundlag, hvor man ser tingene fra alle mulige vinkler, men også i forhold til at kigge på, hvordan sammensætningen i dag er i forhold til tilbud. Rammer vi rigtigt, i forhold til hvad vi tilbyder i den sidste tid, når vi diskuterer kapacitet til både hjemmebehandling, hospice og andre ting?

Jeg tror også, det er rigtig godt, at vi med de her to arbejder får et vidensgrundlag, så vi ikke diskuterer det anekdotisk, men får truffet de rigtige beslutninger. For jeg er helt enig med de ordførere, der har været her i dag, i, at det her simpelt hen er for vigtigt til, at vi ikke griber det rigtigt an. Jeg er også utålmodig, men jeg har også forståelse for, at det er vigtigt, vi får et godt fagligt grundlag at stå på for at tage den debat.

Jeg ser frem til de videre drøftelser, og jeg synes egentlig, at med det arbejde, regeringen allerede har sat i gang med det arbejde, Sundhedsstyrelsen laver nu, at forslagsstillerne også lidt sparker en åben dør ind med deres vedtagelsestekst, for grundlaget for den debat er jo netop ved at blive lavet allerede.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne som spørger. Værsgo.

Først tak til ordføreren for en udmærket tale. Jeg ved ikke rigtig, om vi sparker en åben dør ind; det har i hvert fald været svært at få øje på, hvad der bliver gjort. Det er jo også derfor, at vi – også qua den beretning, der har ligget fra 2020 – bare har måttet erkende, at vi var nødt til at indkalde til en debat her for at prøve at se, om vi kunne påvirke indsatserne, der bliver gjort.

I forhold til det her omkring hospicepladser kan jeg i hvert fald høre, at ordføreren anerkender, at der mangler hospicepladser. Det er jeg glad for at man anerkender, for der mangler kapacitet derude – der er folk på venteliste, der dør. Men noget af det, der faktisk også har slået mig i debatten, er, at der er nogle, der får tilbudt en hospiceplads, men vælger at takke nej på grund af afstand. Jeg har prøvet at finde forskellige eksempler på, hvor langt man kan have til en hospiceplads. Bor du i Harboøre f.eks., er der 74 km til det nærmeste hospice; bor du i Tønder, er der 71 km til det nærmeste hospice. Gør det ikke indtryk?

Værsgo til ordføreren for besvarelsen.

Det gør selvfølgelig indtryk. Vi skal jo tilbyde folk et tilbud så tæt på det, de gerne vil have i den sidste tid, men det kræver jo også, at man kan oprette nogle tilbud med den rigtige faglighed og den rigtige kvalitet. For mange, som vi også har hørt andre sige, vil det rigtige tilbud jo også være, hvis man bor et sted, hvor der er lidt længere mellem husene, at man kan få den rigtige faglighed og kvalitet derhjemme. Vi kommer jo aldrig en situation, hvor alle har et hospice som nabo. Så jeg synes, der skal være begge muligheder.

Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi får lavet et grundigt stykke forarbejde, der kigger på området i sin helhed, når vi skal se på, hvad balancerne er i de ting, hvad det er for nogle tilbud, der er i dag, og hvordan vi forbedrer det samlet set, så flere får en værdig afslutning på livet. Det kan sagtens være, at det er hospiceområdet, vi også skal udbygge; det kan også være, at det er det andet, vi skal styrke endnu mere. Nå, nu er min tid gået.

Ja, værsgo til spørgeren.

Tak for det rigtig, rigtig fine svar. Nu har i hvert fald nogle jo i vedtagelsesteksten skrevet, at vi ønsker, at regeringen indkalder til nogle forhandlinger, og udvalget vedrørende en mere værdig død skal jo være færdig her i efteråret, så kunne man ikke sige i dag, at, okay, vi indkalder til forhandlinger på baggrund af de anbefalinger, der kommer der, og så love det? Det synes jeg kunne være rigtig fint.

Værsgo til ordføreren.

Både det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, i forhold til hvordan de ser på at man kan styrke palliationsområdet, og Udvalget for en mere værdig død afrapporterer jo i 2024; det var derfor, jeg sagde det med åben dør. Der er i hvert fald sat et forarbejde i gang begge steder i 2023, som udkommer i år. Så det er jo ikke sådan, at der ikke er noget på vej fra regeringen, som man kommer til at diskutere. Præcis hvilke forløb, der bliver, efter at de to rapporter er strikket sammen, har jeg ikke haft lejlighed til at diskutere med ministeren endnu, så det ved jeg ikke præcis hvordan kommer til at forløbe, og hvornår det bliver.

Vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre og byder velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra SF som ordfører.

Mange tak. Tak for ordet, og tak til fru Marlene Harpsøe for at stille den her forespørgsel om et vigtigt emne, som rigtig mange af os jo kommer i berøring med på et eller andet tidspunkt i vores liv. Jeg synes i hvert fald selv, at det tidspunkt, hvor vi skal tage afsked med vores kære, er noget af det sværeste i livet. Det er også et vigtigt tidspunkt, fordi måden, som vi kommer herfra på, har også betydning for os, der efterfølgende er tilbage. Vi skylder jo, og det synes jeg også jeg hører alle ordførere sige, at vi i forhold til uafvendeligt døende gør alt, hvad der overhovedet står i vores magt for at lindre og trøste; og jeg tror også, at det i virkeligheden er et vigtigt løfte til både patienter og til pårørende, og at det er en forudsætning for, at vi er trygge ved at skulle herfra.

Behovet for palliation stiger og stiger, i takt med at vi bliver flere og flere ældre, og debatten om rettidig og kvalificeret palliation til alle er ret afgørende for, at vi også kan være trygge ved at skulle herfra. Rigsrevisionen peger jo netop på det forhold, at forholdsvis flere mennesker oplever, at de ikke får det tilbud, som de synes de har behov for i den sidste tid.

Jeg ved ikke, hvordan vi opfylder måltallene sådan specifikt i forhold til den specialiserede palliation i dag, men jeg tror ikke, at vi imødekommer alle behov, hvis forbedringerne alene knyttes til en Kræftplan V. Jeg tror, at jeg sagde det i et spørgsmål til ministeren tidligere, men når jeg nævner det her, er det, fordi jeg i virkeligheden synes, at rigtig mange andre patientgrupper også har brug for den specialiserede palliation – det gælder hjertepatienter, det gælder kol-patienter, og det gælder sådan set også rigtig mange andre patienter.

Jeg tror heller ikke altid, at man skal skelne så skarpt imellem, om noget er specialiseret, eller om noget er alment, for det vigtigste er, at ingen skal herfra med smerte, og ingen skal herfra med utryghed. Det er vigtigt både for den borger, der skal herfra, men bestemt også for os, der er tilbage efterfølgende.

Vi lover jo – det gjorde jeg, og det tror jeg der er andre der har gjort før mig – vores nærmeste, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge både smerter og ubehag, men jeg ved også, at vi i praksis ikke altid lykkes med at holde det løfte. Og hvis vi ikke lykkes med at holde det løfte, begynder vi at tænke i alternativer. Jeg tror, at frygten for smerter og frygten for utryghed, når vi skal herfra, er én forklaring på, at rigtig mange mennesker umiddelbart tænker, at vi skal have aktiv dødshjælp, så de i det mindste er sikre på, at de selv kan komme herfra, altså at det i virkeligheden er udtryk for vores egen frygt.

Derfor synes jeg heller ikke, at faktorernes orden er ligegyldig. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har sikret alle tryghed og værdighed i forhold til at komme herfra; sikkerhed for en smertefri død, inden vi skal tale om alle andre muligheder i forhold til at komme herfra. Garanti for lindring, uanset om patienten er indlagt på et sygehus, om patienten er indlagt på et hospice, på et plejehjem eller i eget hjem, uanset sygdommens art og uanset alder, så skal vi kunne garantere alle, at de kan komme herfra trygt og smertefrit.

Det handler om kapacitet, det handler om kvalitet; og det er godt, at vi uddanner speciallæger, men jeg er enig, også med hr. Christoffer Aagaard Melson, når han siger, at det her også handler om uddannelse er rigtig mange andre faggrupper, bl.a. social- og sundhedsassistenter. Det er ufattelig vigtigt, at de mennesker, der er i nærheden af mennesker, som er på vej herfra, alle sammen ved, hvornår der skal handles, og hvordan der skal handles – og at ventetid ikke er noget, man skal bekymre sig over, når tiden er kommet, hvor man skal herfra. Så er smertelindring og trøst det vigtigste, vi kan, og det er også en ting, som vi skal kunne som samfund.

Derfor synes jeg også, at det var et godt forslag, som fru Marlene Harpsøe kom med, om måske at indkalde til en drøftelse og en forhandling om, hvordan vi gør det her på en bedre måde, sådan at vi ikke får flere bemærkninger fra Rigsrevisionen. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er lige en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen for en rigtig fin tale, som jeg er meget enig i. Så det er mere bare en anerkendelse af enigheden iblandt os. Tak for det.

Værsgo til ordføreren.

Selv tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til fru Kirsten Normann Andersen. Vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er fru Monika Rubin som ordfører for Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Allerførst vil jeg gerne sige tak til jer fra Danmarksdemokraterne for at indkalde til den her forespørgselsdebat, så vi også her fra Folketingets talerstol kan sætte fokus på det vigtige emne, som den palliative indsats i Danmark jo er. For nogle sygdomme kan desværre ikke helbreds, men mange kan lindres. Så hvad vil regeringen gøre for at forbedre adgangen til specialiseret palliation? Sådan lyder dagens forespørgsel i sådan en lidt omskrevet form, og svaret kan i virkeligheden gøres ganske kort, altså at den skal forbedres.

For når jeg som statsrevisor i sommer ikke kunne være med til at afslutte den beretning, som vi taler om nu, og som altså handler om adgangen til specialiseret palliation, som var 3 år efter beretningen udkom, så er der desværre fortsat et potentiale for forbedring. For – citat – udviklingen af den specialiserede palliation er ikke ensartet på tværs af regioner og patientgrupper, og målet om, at 90 pct. af patienterne skal modtages til specialiseret palliativ behandling inden for 10 dage, er fortsat ikke nået. Og det ved jeg at regeringen tager meget seriøst, og det har vi jo også hørt både fra ministeren og de andre regeringsordførere, der har stået her på talerstolen, og det gør vi også i Moderaterne. For når jeg som læge ikke kan behandle, så er det vigtigt, at jeg kan lindre.

Derfor synes jeg også, at den her folketingssamling virkelig har været interessant; liv og død har fyldt en hel del og ikke mindst hele begrebet omkring en værdig død. Da jeg arbejdede som læge i anæstesien, var det også et emne, der fyldte, men jeg havde nu alligevel ikke forestillet mig, at så meget af folketingsarbejdet også ville komme til at omhandle det her vigtige emne, og det synes jeg virkelig er godt. Men hvad er en værdig død? Er det, når man selv kan beslutte, hvornår man vil forlade den her verden, og det vil altså f.eks. også sige, at man kan tale om aktiv dødshjælp? Eller er det en død, hvor man modtager pleje, støtte og smertelindring helt til det sidste, altså den specialiserede palliative behandling? Jeg er faktisk ikke helt sikker, og i virkeligheden tror jeg også, at svaret ligger og flyder et eller andet sted midt imellem. For det, der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden, og det er også det, der gør, at de her samtaler omkring liv og død er så svære at få greb om.

Men i Moderaterne er vi generelt meget optagede af, at vi alle sammen bliver bedre til at tage de her svære samtaler med hinanden. Og selv om vi alle sammen ved, at vi en dag skal dø, så er døden jo også et emne, som er fyldt med sorg og angst, og det kan vi bare se, når vi kigger på tallene for organdonation, altså hvor mange der siger, at de gerne vil være organdonorer, og hvor mange der så rent faktisk får tilmeldt sig Donorregistret. For det er svært at forholde sig til det her med døden, men det er nødvendigt, at vi tør tage de her svære samtaler.

Derfor er det godt, at vi endnu en gang her i Folketingssalen vender det her vigtige emne, at vi sætter fokus på vigtigheden af at styrke den palliative behandling, at forbedre den sidste tid og sikre en værdig død for dem, vi ikke kan behandle, at forbedre livskvaliteten, også til det sidste, at lindre smerter, at give ro og at give psykologisk, social og åndelig støtte. For det er så umådelig vigtigt, at man som patient føler sig set og hørt, og det er måske endda også særlig vigtigt i den sidste tid, og det er derfor afgørende, at den palliative behandling er højt prioriteret, og at den er en integreret del af vores sundhedssystem, og ikke mindst nu, hvor vi jo lever længere og længere, og vores sundhedssystem også bliver bedre og bedre til at behandle alvorlige sygdomme. Og det er også derfor, at der er afsat 600 mio. kr. årligt frem til 2025 til den kommende kræftplan V, som ministeren også har været inde på, og hvor et af fokusområderne jo netop vil være hele det palliative område og ikke kun for kræftpatienter.

Derudover blev der jo i efteråret også sat navne på medlemmerne af Udvalget for en mere værdig død, som skal sikre en bredere offentlig debat om livets sidste tid. Og der er det vigtigt, at vi får forskellige synspunkter frem, så vi kan tage diskussionen på et oplyst grundlag, når vi på et eller andet tidspunkt også skal diskutere hele den aktive dødshjælp. Men jeg kan ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet, hvilken betydning det ville have, at vi havde en bedre palliativ behandling i Danmark, og ikke mindst, at folk kendte til den lindring, som de kan få i den sidste tid. Jeg mener, at der påhviler os alle sammen herinde i Folketinget en opgave om at udbrede kendskabet til den palliative behandling, og det er vi jo med den her forespørgselsdebat så netop nu i gang med at gøre. Så endnu en gang tak for muligheden, og tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Tak for en rigtig fin tale. Det er jo rigtigt; døden er et rigtig svært emne. Det er jo også derfor, at det er så svært at tale om for rigtig, rigtig mange danskere. Det skal vi blive bedre til at tale om, også i forhold til hvad en værdig død er for den enkelte. For hvad der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for andre her i salen. Så det er rigtig vigtigt at have fokus på.

Noget af det, som jeg bemærkede i beretningen fra Rigsrevisionen, var målet om, at 80 pct. af patienterne skal modtages, inden de dør eller bliver for dårlige til at modtage tilbuddet. På landsplan var det opfyldt for kræftpatienterne, men ikke for folk med andre sygdomme. Det er jo tankevækkende i sig selv, men er de der 80 pct. ikke også et lidt for lavt mål? Skulle vi ikke sætte det op?

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg synes egentlig, at det er et rigtig godt spørgsmål, for i vores sundhedsvæsen ville det jo generelt set være rigtig rart, hvis 100 pct. fik den behandling, de skal have, til den tid, de skal have den. Men jeg går egentlig mere op i, at vi sikrer os, at de rammer og de mål, vi allerede har lavet, også bliver opfyldt, og det gør de ikke på nuværende tidspunkt. Det viser beretningen jo også, og det er altså forstemmende, at der går så lang tid, før der bliver rettet op på det. Derfor er det så godt, at regeringen nu har fokus på det, både med hensyn til økonomi, men altså også med hensyn til aftaler fremadrettet.

En ting, ingen af os faktisk har snakket om endnu i dag, er hele civilsamfundet, som jeg også tror har et større potentiale, end vi lige får brugt. Der er hele vågekoneordningen. Hvis man kunne gøre noget for at bedre rammerne for civilsamfundet, så de også kan løfte en opgave der, hvor de har lyst og mulighed, så tror jeg da også, at der er et uforløst potentiale, vi faktisk kunne gøre brug af. Det fik jeg ikke med i min tale, men det var noget, jeg tænkte over, da jeg sad nede på min plads.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes, at det er rigtig fint, at ordføreren nævner Vågetjenesten, som jo er et fantastisk korps af mennesker med hjertet på rette sted.

Vi når ikke det mål på 80 pct. Jeg er godt klar over, at man måske ikke vil være med til at se på det, fordi vi skal nå det mål, der er i dag, men i forhold til folk med andre livstruende sygdomme end kræft nås det i hvert fald ikke. Så hvad gør vi, for ati hvert falddet mål bliver nået?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo præcis det, som vi er i gang med nu, altså at finde ud af, hvordan når vi de mål, vi har sat os. For det er jo ikke godt nok at sætte nogle mål og så ikke nå dem. Så det er der kæmpe fokus på fra regeringens side.

Tak til fru Monika Rubin for ordførertalen. Vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Det var først i forbindelse med en høring, tror jeg det var, i Sundhedsudvalget om aktiv dødshjælp, at jeg blev opmærksom på den aftale, som Folketinget indgik i 2017 om palliativ sedering. Det var to af mine gode ældre kolleger – her mener jeg naturligvis ældre i betydningen erfarneifolketingssammenhæng – der gjorde opmærksom på den her aftales eksistens.

I dag handler det jo ikke om aktiv dødshjælp, men det er dog alligevel lidt i den samme kategori. Det synes jeg godt at man kan argumentere for. Jeg har egentlig indtrykket af, at havde det ikke været for debatten om netop aktiv dødshjælp, stod vi her måske ikke i dag, men det er muligt, at jeg tager fejl. Så må fru Marlene Harpsøe jo rette mig.

Uanset hvad er jeg i hvert fald glad for, at vi er her. For det viser sig jo, at det er blevet slået fast, at vi simpelt hen ikke er eller har været gode nok til at udbrede den palliative indsats i Danmark, og det kan vi jo ikke have. Om det skyldes, at man simpelt hen ikke er klar over, at muligheden eksisterer i så vid en grad, som den rent faktisk gør ude på de forskellige afdelinger, hospicer, og hvor man ellers kan udøve den palliative behandling, eller om det handler om usikkerhed fra personalets side om at benytte behandlingen, ved jeg ikke.

Vi havde, som det blev nævnt tidligere, for nylig besøg i Sundhedsudvalget af Dansk Selskab for Palliativ Medicin. Desværre kunne jeg ikke selv være med til mødet, men jeg har efterfølgende kigget materialet igennem, og heri lægger de op til, at vi griber fat om nogle af de lavthængende frugter. Det er jo skønt med løsninger eller i hvert fald skridt på vejen, der er ligetil at gå til.En af frugterne er netop oplysning, og derfor er det så godt, at vi har debatten her i dag.

En anden af de her meget modne frugter er aftabuisering af døden, og det er en frugt, som jeg faktisk synes ret godt om. Så lad os tale noget mere om døden og om, hvilke tanker vi gør os, når vi taler om døden og tænker på døden. Jeg er selv dødsensangst for at dø og går stadig rundt med sådan en eller anden naiv forestilling om, at det slipper jeg nok for. Jeg har selv oplevet hele min familie på min mors side dø, lige med undtagelse af en fætter og en kusine. Så på en eller anden måde burde jeg måske være vant til det, men det er jeg ikke. Derfor er det dejligt at høre, at der også i dag bliver nævnt, bl.a. af hr. Flemming Møller Mortensen, at man jo ikke behøver at være gammel for at dø eller for at have brug for lindring.

Jeg tror, at der er mange, der har det ligesom mig i forhold til det med døden, men der er helt sikkert også mange mennesker, som allerede har taget stilling via et behandlingstestamente. Jeg kan også kun opfordre til, at man gør det, hvis man er sikker i sin sag. Men vi er jo som nævnt ikke i mål endnu, for der er stadig en masse, der, naturligvis i den allerbedste hensigt, bliver holdt i live unødvendigt længe. Derfor tilslutter Liberal Alliance sig også vedtagelsesteksten, som Danmarksdemokraterne har været initiativtagere til. Samtidig vil jeg også sige – det var hr. Per Larsen, der inspirerede mig – at jeg også synes, at de her tal sagtens kunne være lidt mere ambitiøse. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Tak til fru Louise Brown for en rigtig, rigtig fin tale og også for at komme med nogle personlige betragtninger om det emne, altså døden. Det synes jeg var nogle rigtige fine refleksioner over det, som både ordføreren, men jeg tror også mange andre danskere synes er et rigtig svært emne. Så tak for det. Det var sådan set bare det, jeg gerne lige ville sige tak for. Tak for en rigtig fin tale.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Selv tak. Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger fra Louise Brown fra Liberal Alliance, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til fru Marlene Harpsøe for at sætte specialiseret palliation på dagsordenen. Ingen skal dø uden effektiv smertelindring og kvalificeret omsorg. Personligt har jeg den holdning, at alle med behov for specialiseret palliation skal have et tilbud om specialiseret palliation. Den kritik, som Rigsrevisionen rejste i 2020, gik faktisk kun på, at regionerne ikke levede op til kravet om at tilbyde specialiseret palliation til mindst 90 pct. af dem, som havde behov for det, inden for 10 dage. Det synes jeg faktisk ikke er godt nok. For i min optik bør man tilstræbe, at alle med behov for specialiseret palliation får et tilbud inden 10 dage og gerne før.

Vi har heldigvis rigtig god palliation i Danmark. Der er altlige fra hospicepladser, palliative afsnit på hospitalerne og udgående palliative teams, som rykker ud i folks eget hjem, når de ønsker at dø hjemme. Men vi ved jo godt, at det ikke fungerer tilfredsstillende. Det gjorde det ikke, da Rigsrevisionens rapport landede i 2020, og det gjorde det heller ikke, da Rigsrevisionen genbesøgte området igen i sommeren 2023. Kun i Region Midtjylland levede man op til målsætningen om 90 pct., som fik tilbuddet inden 10 dage. Alle andre regioner svigtede den målsætning, og værst stod det til i Region Hovedstaden, hvor man faktisk kun nåede godt 60 pct., som fik tilbuddet rettidigt.

Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at der blandt partierne, både i og uden for regeringen, er bred enighed om, at vi skal styrke området. Jeg ser også frem til sundhedsministerens indkaldelse til forhandlinger, så vi kan sikre, at alle med behov for specialiseret palliation fremover får et tilbud så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg forestiller mig en patientrettighed for den enkelte patient, altså en garanti, for vi kan nemlig ikke være andet bekendt. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Så er der en kort bemærkning til fru Marlene Harpsøe for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for en rigtig god tale. Det var en rigtig flot afslutning. Vi kan nemlig ikke være andet bekendt, så tak for den store opbakning til, at vi netop skal gøre det her meget bedre. Spørgsmålet om patientrettigheder synes jeg er meget, meget nærliggende. Så tak for en god tale.

Værsgo til ordføreren.

Selv tak, og tak for initiativet til den her forespørgselsdebat.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger fra hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand, og mange tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne for at rejse denne vigtige debat her i salen. Det er jo tydeligt ud fra de foregående talere, at det her er et emne, som alle herinde tager dybt alvorligt, og at alle ønsker at gøre det bedre. Herfra skal vi jo alle, og derfor er det vigtigt, at vi kan sikre tryghed og værdighed i den sidste tid. Behovet for palliativ hjælp er stort og voksende, og derfor er det selvsagt ikke godt nok, når Rigsrevisionen i 2020 skriver, at de finder tilbuddene utilfredsstillende. Det skal vi gøre bedre.

Heldigvis er der som tidligere nævnt taget flere skridt ude i regionerne, om end vi ikke er i mål endnu. Det er vigtigt, som flere ordførere også har været inde på, at vi bedre kan rumme de forskellige ønsker og behov, der er til den palliative hjælp, altså om det skal være på hospice, på hospitalet eller i eget hjem. Ude i regionerne er der igennem årene løbende bevilget flere penge til området, bådetil hospicepladser og udgående teams, og det bliver helt oplagt nemmere og bedre, når de penge, som regeringen bebuder til området, kommer ud at virkei regionerne.

En af de helt store udfordringer på området er det begrænsede antal af fagområdespecialister, der er. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi bruger den kapacitet, der er, bedst muligt til gavn for flest muligt. De hospitalsansatte specialister, der er inden for den palliative hjælp, bruges naturligvis på deres egne afdelinger, men de indgår også i udgående teams rettet mod borgere i eget hjem, og de indgår somtilsynslæger på andre afdelinger og somkontaktpersoner, til hvem læger, alment praktiserende læger og kommuner kan ringe, hvis de har brug for hjælp ude lokalt.

Det er selvfølgelig et rigtig vigtigt skridt, at vi nu har en ny fagområdeuddannelse i palliation, så vi kan øge antallet af læger, der har viden om den specialiserede palliation. Hidtil har vi jo været afhængige af et ret begrænset antal uddannelsespladser i Norge, hvilket naturligvis har været en flaskehals igennem flere år. Den nye uddannelse startede i 2023, så vi har selvfølgelig ikke set effekten af den endnu, men jeg er overbevist om, at det kommer til at gøre en stor forskel. Her er det også vigtigt at notere sig, at uddannelsen jo kan benyttes af eksempelvis alment praktiserende læger, der kan tage enkelte moduler og derved øge viden om den basale palliation bredt i sundhedsvæsenet. Det er det, som mange borgere – måske endda de fleste – har brug for i den sidste tid.

Jeg bemærker, at ministeren nævner, at der i Kræftplan V bliver afsat et beløb – var det 6 mio. kr. samlet set? – og at en del af det var til den palliative hjælp. Det er selvfølgelig vigtigt. En stor del af patienterne, der har brug for palliativ hjælp, er naturligvis kræftpatienter, men det er vigtigt at notere sig, at det ikke er den eneste patientgruppe. Der er jo oprettet palliative senge på bl.a. lungemedicinske afdelinger, fordi der også her er en patientgruppe, der virkelig har brug for hjælp i den sidste tid.

Det er dermed blot en opfordring til, at vi ikke glemmer, at der er andre patientgrupper end kræftpatienter, i den her diskussion. I Radikale Venstre bakker vi op om den vedtagelsestekst, som fru Marlene Harpsøe læste op, fordi vi mener, at området er vigtigt at arbejde videre med, og fordi vi mener, at det er vigtigt at drøfte det her partierne imellem. Der er jo en oplagt mulighed senere på året, hvor jeg synes at det ville være en god idé at indgå i nogle forhandlinger, så vi kan komme videre på området. Nu må vi afvente, hvad der kommer fra de forskellige arbejder, der er sat i værk, og så må vi jo se, hvad regeringen vælger at gøre. Vi er i hvert fald klar, hvis ministeren ringer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Det er blot en positiv tilkendegivelse af Radikale Venstres engagement i den her sag. Tak for det. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger, når de på et tidspunkt kommer.

Tak for det. Ordføreren.

Tak, i lige måde, og tak for at tage sagen op.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet er her ikke, kan jeg se. Så går vi videre til indenrigs- og sundhedsministeren.

Det var hurtigt, vi nåede hertil, men der var nogle ordførere, der ikke var her.

Først og fremmest vil jeg endnu en gang sige tak til forslagsstillerne for forespørgslen og for at rejse debatten, som jeg synes er rigtig vigtig, og tak til ordførerne i al almindelighed for en rigtig god drøftelse og debat her i dag. Og som man meget tydeligt har kunnet fornemme på drøftelserne i salen i dag, er hele dagsordenen omkring det palliative område og i det hele taget spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre, at flere kan få en mere værdig afslutning på livet, et område, som står mange af os nær, for ikke at sige os alle sammen, og dermed er vi også alle sammen på tværs af de politiske partier enige om, at den palliative indsats er vigtig; den er afgørende i forhold til kvaliteten af den sidste tid for mange mennesker og deres pårørende. Vi er også enige om, at vi i Folketinget fortsat skal have fokus på at sikre, at flere mennesker kan få en mere værdig afslutning på livet.

Vi har på forskellig vis været omkring Rigsrevisionens beretning fra 2020, som jo tydeliggør, at der er et behov for at handle og sætte ind på det her område. Jeg har forsøgt – skal det retfærdigvis siges – i min indledende besvarelse at redegøre for nogle af de initiativer, som regionerne har taget som opfølgning på den kritik, som de har modtaget fra Rigsrevisionen, i forhold til at styrke den palliative indsats. Det er nogle gode initiativer, der er taget, og jeg håber også, at vi forhåbentlig snart vil kunne se virkningen af flere af initiativerne. Noget af det, jeg selv har store forhåbninger til, er bl.a. oprettelsen af fagområdeuddannelsen i palliativ medicin, som jeg tror er et vigtigt bidrag i forhold til at sikre et kompetenceløft på det her område. Men som jeg også klart har tilkendegivet på regeringens vegne i min indledende besvarelse, mener jeg ikke, at vi på trods af regionernes initiativer som opfølgning på Rigsrevisionens beretning kan læne os tilbage og sige: Så er vi i mål; så er der ikke behov for at gøre mere. Nej, vi er ikke i mål endnu, og det er også baggrunden for, at vi fra regeringens side ønsker se på, hvordan vi kan styrke det palliative område yderligere – det palliative område som helhed.

Det er bl.a. også baggrunden for, at vi politisk har besluttet os for at tage initiativ til, at vi i Danmark skal have den næste kræftplan, den kommende kræftplan V, og at vi nu har givet Sundhedsstyrelsen i opdrag at udarbejde det faglige grundlag for den kommende kræftplan. Vi har i det kommissorium, vi har lavet til Sundhedsstyrelsen, klart sagt, at vi ønsker, at de ser på det palliative område som helhed, på de udfordringer, der er, men også på de udviklingspotentialer, der er på tværs af området. Og som flere ordførere også har været inde på i debatten her i dag, er det jo vigtigt, at vi er opmærksomme på, at der er flere forskellige patientgrupper, som kan have behov for palliation, og at det ikke kan afgrænses eller begrænses til kun at være kræftpatienter. Det er jeg helt enig i, og dermed vil jeg understrege – som jeg også udtrykkeligt sagde i min indledende besvarelse – at det som led i det faglige forarbejde til kræftplan V ikke er afgrænset til kun at skulle omhandle kræftpatienter.

Men jeg synes, det er vigtigt, at vi nu får Sundhedsstyrelsen på banen i forhold til at kunne levere et fagligt grundlag og dermed også et grundlag for den videre politiske beslutningstagen, i forhold til hvordan vi kan sikre en bedre adgang til palliative indsatser, både når vi taler kræftpatienter, men også når vi taler andre patientgrupper. Det modtager vi her senere på året, og derfor er jeg sådan set enig med Venstres ordfører i, at man sparker en åben dør ind med det forslag til vedtagelse, der er fremsat som alternativ til regeringspartiernes. Den eneste forskel synes at være, at det er meget vigtigt, at der skal stå, at der skal indkaldes til forhandlinger, men at der ikke måtte stå noget om alle de initiativer, regeringen har iværksat for faktisk at arbejde med det her område. Det har vi jo gjort, længe før vi står med den forespørgselsdebat her i dag.

Det er derfor, jeg egentlig bare vil opfordre til, at vi så at sige har fokus på bolden i forhold til de mange vigtige drøftelser, vi kommer til at have på tværs af de politiske partier, både som opfølgning på kræftplan V, men også når Udvalget for en mere værdig død afrapporterer og kommer med deres anbefalinger til, hvordan vi kan understøtte en dansk model for en mere værdig død. Jeg synes kun, det er godt, at vi også får et kvalificeret beslutningsgrundlag, og at vi dermed også får en række anbefalinger, ikke mindst fra Sundhedsstyrelsen som led i deres faglige oplæg.

Så er der flere ordførere, der i deres taler også har været inde på, at Sundhedsudvalget for nylig havde Dansk Selskab for Palliativ Medicin i foretræde for at sætte fokus på den politiske aftale tilbage fra 2017 eller 2018 i forhold til den praktiske implementering af aftalen om bl.a. palliativ sedering. Så vidt jeg er oplyst, gjorde selskabet gældende, at de sådan set syntes, at den politiske aftale var fin og god, men noget af det, de havde fokus på, var netop, hvordan aftalen så efterfølgende er blevet implementeret i praksis, og at de dermed havde fokus på mulighederne for fravalg af behandling og lindring i den sidste tid – om det også anvendes i tilstrækkeligt omfang i praksis.

Som jeg også har redegjort for, både i skriftlige besvarelser til Sundhedsudvalget, men også i den seneste orienteringsmail, jeg har oversendt til ordførerne, er der jo allerede vedtaget lovgivning; der er udstedt faglige vejledninger til sundhedspersonalet; der er udgivet forskellige former for pjecer til patienter og til borgere om, at patienterne har fået flere muligheder for selvbestemmelse i den sidste tid, som selvfølgelig skal respekteres. Men jeg er helt på linje med den interesse, jeg også fornemmer der er fra udvalgets side, for at fokusere på, hvordan de politiske intentioner og initiativer er blevet omsat i praksis.

Det er også baggrunden for, at jeg har bedt mit ministerium om at få fulgt op på, hvordan palliativ sedering og de andre muligheder for fravalg af behandling anvendes i praksis, og jeg forventer at have modtaget redegørelserne herom inden for ca. 2 måneder, og så forestiller jeg mig, at vi på den baggrund kan fortsætte de politiske drøftelser, også omkring den del, som jeg synes det er rigtig vigtigt at vi får fulgt op på.

Tusind tak for den politiske debat og drøftelse her i Folketinget i dag af et rigtig vigtigt område.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg vil også gerne sige tak til sundhedsministeren for klar tale, i forhold til at der sker noget, og at der kommer til at ske noget. Det er rigtig, rigtig vigtigt, så tak for det. I forhold til at vedtagelsesteksten er anderledes end den, som regeringspartierne har fremlagt, er det rigtigt. Men det er ikke et ønske om at drille regeringen. Altså, det synes jeg faktisk at det her emne er alt for alvorligt til. Det må jeg ærlig talt indrømme. Det er bare vigtigt for mig lige at slå fast.

Ministeren var tidligere på talerstolen inde på noget med en dansk model for en værdig død: at vi skulle lave en helt ny model for en værdig død, som jeg forstod det. Har ministeren mulighed for at udfolde det noget mere?

Ministeren.

Først vil jeg sige i forhold til vedtagelsesteksten, at jeg faktisk havde troet, at det her var et område, hvor vi også kunne være bredt enige i Folketinget omkring en fælles vedtagelsestekst. Det er også derfor, vi har forsøgt at række ud, for vi tænkte, at den fornemmelse, vi i hvert fald fra regeringspartierne havde, af, at det her var noget, der var vigtigt for alle, også burde kunne gøre, at vi kunne enes om en vedtagelsestekst. Og det kunne så ikke lykkes i sidste ende, og de umiddelbare forskelle er på, om der skal stå, der skal indkaldes til politiske forhandlinger i 2024, og så åbenbart, at der ikke rigtig kunne noteres alle de ting, regeringen har sat i gang.

Det er blot her, jeg prøver at sige i al stilfærdighed: Altså, vi har jo sådan set taget initiativ til at se på hele det her vigtige område, ikke fordi der er rejst en forespørgsel i dag, men fordi vi synes, det er vigtigt. Vi har taget initiativet som led i kræftplan V, ikke kun for at styrke det palliative område rettet mod kræftpatienter, men også rettet mod de andre patientgrupper, som har behov for, at vi styrker den palliative indsats, både den basale, men også den specialiserede. Og jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi nu også får et fagligt grundlag via Sundhedsstyrelsen til at arbejde videre ud fra politisk.

I forhold til udvalget for en mere værdig død har vi jo også offentliggjort et kommissorium for det arbejde, som nu er sat i gang.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg prøver bare lige at forstå det rigtigt i forhold til det her med en dansk model for en værdig død. Er det noget helt nyt, der skal opfindes, eller er det noget, der så skal ske på baggrund af de anbefalinger, der kommer? Kan ministeren prøve at uddybe det?

Ministeren.

Altså, det er jo et udvalg, som er uafhængigt, som nu arbejder ud fra det kommissorium, som vi også har offentliggjort og lagt frem. Vi ønsker, at de skal se på, hvordan vi kan skabe en dansk model for en mere værdig død. Det er sådan set et forsøg på også at sikre, at vi ikke havner i en eller anden debat, som kun lidt for enøjet handler om, om man er for eller imod aktiv dødshjælp, men at vi også prøver at diskutere det her lidt bredere og se på, hvad vi kan gøre for at understøtte, at flere mennesker får opfyldt deres ønsker til den sidste tid. Og det er derfor, vi har bedt dem om, at de i deres arbejde både skal inddrage det juridiske, men også de sundhedsfaglige konsekvenser af mulige tiltag i forhold til den allerede eksisterende tradition, vi har i Danmark, for pleje og behandling af palliative patienter, og jeg ser frem til, at udvalget også her senere på året afslutter deres arbejde og dermed også lægger deres beslutningsoplæg frem.

Så er det hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Jeg anerkender fuldt ud alle de initiativer, der er sat i værk på det her vigtige område.

Ministeren var inde på det, som andre, inklusive jeg selv, også har nævnt på talerstolen, nemlig at der jo er tale om andre patientgrupper end kræftpatienter. Og det er vigtigt, så tak til ministeren for at anerkende det. Som jeg forstod det, er det i kræftplan V, at der bliver sat midler af til den palliative hjælp, så mit spørgsmål er blot: Hvad tænker ministeren i forhold til andre patientgrupper? Altså, misforstår jeg det, eller kommer det til at ligge under samme hat? Eller hvad er tanken i forhold til andre patientgrupper end kræftpatienter?

Ministeren.

Tanken er, at vi har bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde et fagligt oplæg til, hvordan vi kan styrke det palliative område som helhed og dermed ikke kun den specialiserede del, men også den basale del. Og det har vi gjort som led i arbejdet med en kræftplan V, men med den klare tilkendegivelse, at anbefalingerne jo ikke kun – i gåseøjne – skal koncentrere sig om kræftpatienter, fordi der også er andre patientgrupper, som rettelig og selvfølgelig også har behov for og brug for, at vi styrker det palliative område.

Så har vi afsat en ramme – de 600 mio. kr. årligt – til at arbejde med en kommende kræftplan V. Det er for at sikre, at vi ikke sætter et stort arbejde i gang, og så er der ikke penge til også at kunne indfri nogle af de forventninger og ambitioner, der opstår som led i det, og som vi ønsker at sikre. Og det betyder også, at det jo ikke er sådan, at fordi pengene er øremærket til kræftplan V, så kan de ikke også bruges til at sikre, at patienter, der ikke har kræft, også kan have gavn af at ville styrke det palliative område som helhed. Herudover har vi jo også historisk, kan man sige, fra Folketingets side arbejdet med det palliative område i regi af andre forhandlingsforløb og aftaler i øvrigt, hvad end det har handlet om finanslovsaftaler, SSA-aftaler eller noget helt tredje.

Så er det hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Og tak for den forklaring. Og så skal der selvfølgelig ikke komme for meget proces i det her, men hvad angår vedtagelsesteksten, skal jeg være sikker på, at jeg forstår det. Jeg har ikke selv forhandlet teksten, men min forståelse var, at stridspunktet var omkring indkaldelse til forhandlinger, men hører jeg ministeren sige, at der under alle omstændigheder vil blive indkaldt til forhandlinger i slutningen af året, eller vil der ikke? Det er stadig væk lidt uklart for mig, for det var sådan set det afgørende for os i Radikale Venstre, altså vi kommer til at handle på det her område, når nu der kommer en masse fagligt input her sidst på året.

Ministeren.

Jeg kan berolige den radikale ordfører med, at vi ikke sætter gang i en masse arbejde fra regeringens side, uden at vi ikke også ønsker at handle på det. Når vi tager initiativ til en kommende kræftplan V, og når vi nedsætter Udvalget for en mere værdig død, så er det jo netop med henblik på at handle – og dermed også at sikre, at vi kan imødekomme flere menneskers ønsker til den sidste tid; sikre, at vi får forbedret det palliative område; og i det hele taget sikre, at vi også arbejder med de mange andre spørgsmål, der også er vigtige, når det er, at vi diskuterer ønsker til livets sidste tid.

Det er også bare i det lys, at man skal se i Udvalget for en mere værdig død, og det kommer vi jo også til politisk at drøfte her i Folketinget ad flere forskellige omgange. Så det her er bestemt ikke sidste gang, at vi kommer til at drøfte det her.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og også tak for at uddybe, hvad regeringen tænker i forhold til den palliative indsats. Men undskyld, minister, man kan vel ikke blive forundret over, at der er nogen, der tænker, at regeringen først og fremmest tænker palliativ indsats i forhold til kræftpatienter, når man netop kobler det til Kræftplan V. Jeg tror måske, at det er det, man godt kan komme til at støde sig en lille smule på, hvis man er en almindelig borger og tænker, at palliation jo er meget mere end kræftbehandling. Det tror jeg da er blevet forsøgt sagt på forskellige måder under den her debat. Derfor har det også været vigtigt, at ministeren nu så mange gange har understreget, at det er palliation i en bred forstand. Det kan godt være, at jeg ikke har forstået, hvad Udvalg for en mere værdig død i forhold til en dansk model er, men jeg har lyttet mig til, at det faktisk er en model for aktiv dødshjælp. Det giver vel heller ikke mening at drøfte i en sag, hvor vi faktisk taler om passiv dødshjælp.

Ministeren.

Det er der i hvert fald ingen grund til at støde sig på, for vi har sådan set sagt tydeligt fra start af, altså da vi igangsatte arbejdet med en kommende Kræftplan V, at når vi snakker palliation, er det ikke afgrænset til kræftpatienter. Så den forståelse har Sundhedsstyrelsen, der sidder og laver det faglige oplæg, ikke mindst også, og den har aktører på området i øvrigt også. Så er det jo kun godt, at vi, hvis der var tvivl blandt Folketingets partier, da i hvert fald har fået ryddet den af vejen i forbindelse med debatten her i dag. For jeg tror, vi alle sammen er enige om, at spørgsmål omkring adgang til palliation ikke kan eller skal begrænses til enkelte patientgrupper. Det skal vurderes ud fra behov, og det vedrører ikke kun kræftpatienter.

Ikke desto mindre synes jeg, det er relevant, at vi i forbindelse med arbejdet med Kræftplan V nu har valgt at sige: Kære Sundhedsstyrelse, vil I ikke også gerne som led i det faglige oplæg se på, hvordan vi kan styrke palliationsområdet? Det er i øvrigt en fremgangsmåde, som har været anvendt flere gange før, i forbindelse med at Folketinget historisk har forbedret palliationsområdet.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Ja, det kan godt være, at de fleste af Folketingets partier ikke har forstået rækkevidden af, hvad det er, man har bedt Sundhedsstyrelsen om i forhold til det. Jeg tror i øvrigt også, at der er bred enighed blandt Folketingets partier her. Derfor ville det også give mening, at vi måske fik lejlighed til at drøfte det nærmere. Men når Rigsrevisionen peger på, at det ikke går godt nok – det går bedst for kræftpatienter, og det går dårligere for andre patienter – så kan man nok let komme til at misforstå det, når regerings oplæg så læner sig op ad, at Kræftplan V skal sikre palliationen. Så måske skal det bare tages ud af Kræftplan V og generelt løftes som et behov for at styrke den palliative indsats.

Ministeren.

Jeg synes efterhånden, vi er ved at være derhenne, hvor det bliver en strid om ord. Jeg har ikke som ansvarlig minister tænkt mig at sætte arbejdet med at styrke det palliative område i stå, fordi det sker som led i, at Sundhedsstyrelsen nu laver det faglige forarbejde til Kræftplan V, når det samtidig har været med klart opdrag til, at det ikke kun skal omfatte fokus på kræftpatienter, men også øvrige patientgrupper. Det synes jeg er det rigtige og ansvarlige at gøre, altså at vi nu ser, at vi får et fagligt oplæg, også politisk, at tage stilling ud fra i forhold til at drøfte videre og arbejde med det politisk. Det er sådan set vigtigere for mig, end at der i en vedtagelsestekst skal stå, om der skal indkaldes til forhandlinger eller alt muligt andet; bare vi sørger for at handle på det her område. Hvis det blot er en strid om ord, kan det jo være, at vi måske alle sammen kunne stemme for regeringens vedtagelsestekst, altså hvis vi er så enige, som ordføreren giver udtryk for. Hvem ved? Tak for bemærkningerne.

Så er det hr. Per Larsen.

Tak. Jeg vil gerne tilkendegive, at det ikke bare er en strid om ord. Der står i det her forslag til vedtagelse, som regeringspartierne fremsætter: »Herudover finder Folketinget det positivt, at der er nedsat Udvalget for en mere værdig død, som skal understøtte og nuancere et beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig død.«

I al den tid, jeg kan huske, har der været tradition for, at man bad Det Etiske Råd om at tage stilling til den slags spørgsmål, og Det Etiske Råd er jo rent faktisk kommet med en fin beretning om aktiv dødshjælp. Jeg går ud fra, at det var det, der var årsag til, at man nedsatte det udvalg. Det var givetvis, fordi man syntes, det var væsentligt at få indført aktiv dødshjælp i det her land. Vi kunne i hvert fald høre på folkemødet, at landets statsminister var meget optaget af det. Det synes jeg faktisk lidt er en undergravning af Det Etiske Råd, så derfor er jeg dybt uenig i, at det skulle være en fordel, at man får nedsat sådan et udvalg. Tak.

Ministeren.

Jeg noterer mig, at Det Konservative Folkeparti synes, det er en dårlig idé at arbejde med, hvordan vi kan sikre en mere værdig død for flere. Lad mig understrege, at regeringen ikke har taget stilling til spørgsmålet om dødshjælp. Der er rigtig mange svære og også etiske spørgsmål og dilemmaer, som er koncentreret omkring hele den her dagsorden. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi dels giver plads til en åben debat om vores forståelse af, hvad en værdig død er, dels får nuanceret og skildret nogle af de svære afvejninger, som også knytter sig til spørgsmålet. Det er det, udvalget nu har fået til opgave at skulle udarbejde et refleksionsoplæg om, og jeg ser frem til, at de afleverer deres arbejde senere på året.

Men regeringen har vi ikke taget stilling til spørgsmålet om dødshjælp endnu. Det, vi blot har opfordret til, er, at vi ikke kun i Folketinget har en debat om aktiv dødshjælp eller ej, vel vidende at vi i øvrigt også har forskellige forståelser af, hvad aktiv dødshjælp i øvrigt er. Nu skal jeg ikke starte en helt ny debat, og vi havde i øvrigt en forespørgselsdebat om det for nylig her i Folketinget i en anden sammenhæng. Men alene det begreb forstår forskellige mennesker også forskellige ting ved. Derfor har vi på forhånd sagt, at vi ikke har lagt os fast på en stillingtagen til spørgsmålet om dødshjælp. Men vi skal turde diskutere det mere åbent og også turde diskutere, at der altså også er et spørgsmål, der er vigtigt, nemlig at vi eksempelvis kan se så stor en andel af danskerne tilkendegive, at de umiddelbart går ind for aktiv dødshjælp – uden at jeg skal kunne sige, hvad danskerne forstår ved det begreb i al almindelighed. Når man så også ser på, hvordan partierne forholder sig til spørgsmålet i Folketinget, er der jo i hvert fald et stort gab, hvor der også er behov for, at vi sammen bliver klogere og også drøfter det her spørgsmål med henblik på at sige: Gør vi det godt nok i dag?

Hr. Per Larsen.

Det er altid væsentligt at drøfte spørgsmål af væsentlig karakter, så det skal man selvfølgelig ikke undlade. Jeg synes bare som udgangspunkt, at det er en desavouering af Det Etiske Råds arbejde, når man efterfølgende vælger at nedsætte et udvalg med en erklæret tilhænger af aktiv dødshjælp i spidsen. Tak.

Ministeren.

Det kan jeg klart afvise det skulle være et udtryk for, og det ved Det Etiske Råd også ganske udmærket. Jeg har sådan set også haft lejlighed til at drøfte nedsættelsen af udvalget med medlemmer af Det Etiske Råd. Det er slet ikke det, der er intentionen. Men det kan jo ikke være sådan i det her land, at vi giver nogle monopol på at måtte arbejde med etiske spørgsmål. Vi vil gerne være med til at understøtte også en bredere samfundsdebat om det her vigtige spørgsmål, og det ser jeg simpelt hen intet til hinder for, at man også kan gøre i andre regi end i Det Etiske Råd, som i øvrigt er sammensat med, synes jeg, nogle meget kompetente personer med vidt forskellige baggrunde.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så er der mulighed for en runde mere til ordføreren for forslagsstillerne for en afslutning.

Tak til jer alle sammen for en god og levende debat om et rigtig alvorligt emne.

Jeg tror, det var ordføreren fra Socialdemokratiet, der kom ind på det her med nerven i debatten og også talte om det arbejde, der både pågår og ligger foran os i Sundhedsudvalget i forhold til hele spørgsmålet om en mere værdig død. Det er noget, der ligger os alle sammen på sinde, og jeg er trods Rigsrevisionens beretning fra 2020 og de nedslående meldinger, der var der, forholdsvis fortrøstningsfuld, med hensyn til at vi alle sammen i hvert fald er enige om, at det palliative arbejde godt nok kunne blive bedre – det må man sige. Det har været den klare holdning hele vejen rundt.

Ministeren kommer ind på vedtagelsesteksten, og jeg synes et eller andet sted, det er forkert, at det skal være et stridspunkt, så jeg vil undlade at kommentere det nærmere, for det her er et alt for alvorligt emne til, at der skal være politisk fnidderfnadder om det. Men vi er i hvert fald enige om langt det meste – det kan godt være, at vi ikke er det om nogle få ord i vedtagelsesteksten, men vi er det om langt det meste i den her debat.

Så jeg vil bare godt udtrykke en stor tak for debatten med jer her i dag, og jeg glæder mig til det arbejde, som vi skal have gjort for at sikre mennesker en mere værdig død, for det kan gøres bedre.

Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen om denne sag sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først blive foretaget torsdag den 1. februar 2024.