Erhvervsudvalget 2023-24
B 2
Offentligt
2809965_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. januar 22024
Besvarelse af spørgsmål 8 ad B 2 stillet af udvalget den 1. december
2023 efter ønske fra Mona Juul (Konservative Folkeparti).
Spørgsmål:
Vil ministeren gøre rede for den juridiske forskel, herunder betydningen
for om der er tale om statsstøtte, ved brugen af begreberne ”kompensation”
hhv. ”erstatning”?
Svar:
For
erstatning
gælder det generelt, at den, der som følge af en andens hand-
linger eller undladelser, er blevet udsat for skade og derved har lidt et øko-
nomisk tab, i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper om
erstatning uden for kontrakt kan rette et erstatningskrav mod den, der har
forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor skaden er forvoldt af
en offentlig myndighed.
Offentlige myndigheders erstatningsansvar reguleres grundlæggende af
dansk rets almindelige civilretlige erstatningsregler. Erstatningspligt forud-
sætter, at der foreligger et ansvarsgrundlag, altså som udgangspunkt at den
offentlige myndighed (skadevolder) har handlet ansvarspådragende. Her-
udover skal en række øvrige betingelser være opfyldt for, at en offentlig
myndighed har erstatningspligt.
Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstatningsansvar end-
videre betinget af, at der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den
indtrådte skade og det ansvarspådragende forhold. Den skadevoldende
handling skal være årsag til skadens indtræden. Herudover forudsætter et
erstatningsansvar, at skaden er en påregnelig (adækvat) følge af den skade-
voldende handling. Skader, der er helt atypiske og tilfældige i forhold til
den risiko, som blev fremkaldt ved den skadevoldende handling, falder nor-
malt uden for erstatningspligten.
Bevisbyrden for, at erstatningsbetingelserne er opfyldt, vil som det klare
udgangspunkt påhvile den, der mener at have lidt et tab.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
B 2 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvornår erstatning og kompensation kan ydes til virksomheder for tab i forbindelse med forebyggende foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
2/2
I erstatningsspørgsmål vil de almindelig erstatningsretlige regler således
gælde. Betingelserne for statsstøtte er ikke opfyldt, og statsstøttereglerne
finder derfor ikke anvendelse i erstatningsspørgsmål.
I tilfælde af at staten under fx en epidemi beslutter at udbetale
kompensa-
tion,
vil EU’s statsstøtteregler derimod finde anvendelse.
Kompensation henviser til udbetaling af beløb eller udskydelse af betaling
af skatter mv. til at dække eksempelvis en virksomheds udgifter eller tab
med det formål at imødegå økonomiske vanskeligheder af en opstået, eller
forværret, af en situation som Covid-19, uden at der foreligger et erstat-
ningsansvar. Ved kompensation vil der således ikke – i modsætning til i
erstatningsspørgsmål – blive foretaget en konkret vurdering af, om erstat-
ningsbetingelserne er til stede hos den enkelte virksomhed. Dvs. virksom-
heden ikke skal dokumentere et tab i henhold til dansk rets almindelige
civilretlige erstatningsregler som beskrevet ovenfor. Kompensation vil som
det klare udgangspunkt derfor skulle statsstøttegodkendes, da dette vil
blive ydet mere generelt for at afbøde evt. økonomiske konsekvenser af fx
restriktioner, og kravene til at påvise årsagssammenhæng og konkret lidt
tab vil være af en anden karakter end ved erstatning. Det beløb virksomhe-
den modtager i kompensation kan således være både større eller mindre end
ved erstatning.
Muligheden for at kunne yde kompensation under fx en epidemi vil med
de nuværende statsstøtteregler i udgangspunktet være betinget af, at EU-
Kommissionen vedtager en række midlertidige statsstøttekriseregler, som
fx
krisebestemmelsen
og
temporary framework
under Covid-19.
EU’s statsstøtteregler er med til at sikre, at medlemslande ikke yder støtte
til deres nationale erhvervsliv, som giver urimelige fordele eller skader
konkurrencen i det indre marked. Under Covid-19 skulle langt størstedelen
af kompensationsordninger således – med undtagelse af en række ordnin-
ger og puljer indrettet efter de minimis reglerne – anmeldes og godkendes
af Kommissionen, inden der kunne ydes kompensation. Det gjaldt også den
generelle lønkompensationsordning, som EU-Kommissionen først efter en
dialog med Erhvervsministeriet vurderede at være så generel, at EU’s stats-
støtteregler ikke fandt anvendelse.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov