Erhvervsudvalget 2023-24
B 2
Offentligt
2809941_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. januar 2024
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 2 stillet af udvalget den 21. november
2023 efter ønske fra Mona Juul (Konservative Folkeparti).
Spørgsmål:
Mener
ministeren, at EU’s statsstøtteregler er til hinder for, at der indføres
processuelle regler, om i hvilket omfang kompensation skal ydes til er-
hvervslivet i tilfælde af en epidemi?
Svar:
EU’s statsstøtteregler er ikke til hinder for, at der kan skabes øget
klarhed
om, hvordan spørgsmålet om kompensation bør håndteres ved fremtidige
epidemier. Regeringen støtter denne ambition og har derfor udarbejdet en
erklæring for at tilkendegive regeringens holdning til, hvornår kompensa-
tionsordninger bør indføres under en fremtidig epidemi.
Formålet med erklæringen er at skabe en øget forudsigelighed for virksom-
heder og kulturliv om processen for håndtering af kompensationsordninger,
uden at fremtidige Folketing og regeringer fastlåses i deres handlemulighe-
der for at kunne håndtere en given epidemi.
Det fremgår bl.a. af erklæringen, at regeringen forpligter sig til at indkalde
til politiske forhandlinger om kompensationsordninger, såfremt der indfø-
res restriktioner, der i væsentligt omfang begrænser virksomheders aktivi-
tet. Samtidig vil regeringen i en sådan situation nedsætte en faglig referen-
cegruppe, der løbende kan give regeringen og Folketinget input til udarbej-
delsen af kompensationsordninger.
EU’s statsstøtteregler
er derimod en hindring for, at det på forhånd på na-
tionalt niveau besluttes i hvilket omfang, der skal ydes kompensation, da
forudsætningerne for, at der kan ydes kompensation under en epidemi i den
størrelsesorden, vi så under Covid-19, vil afhænge af EU-Kommissionens
vedtagelse af midlertidige statsstøtteregler mv.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk