Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for familiehjælpere.

Af Victoria Velasquez (EL) og Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2023).

Jeg skal lige høre, om forslagsstilleren ønsker at begrunde forslaget. Så giver jeg ordet til hr. Karsten Hønge fra SF.

Trods beretninger om vellykkede kulturudvekslinger er au pair-ordningen i praksis en udnyttelse af et andet menneske. Det afslørede en ministerbestilt evaluering af au pair-ordningen fra 2019. Den viste, at ordningen havde udviklet sig fra at være en kulturudveksling til at muliggøre og legitimere systematisk udnyttelse af au pairs som billig arbejdskraft.

Lad mig med det samme slå fast, at der er familier som behandler deres au pair med respekt og efter alle regler. Men af evalueringen fremgår det, at værtsfamiliernes motivation for at få en au pair først og fremmest er at få assistance i hjemmet, altså at få udført arbejdsopgaver, og at au pairerne i høj grad kommer til at tjene penge til deres familier i hjemlande som Filippinerne, Kenya og Thailand, og nogle gange endda deres egne børn.

Det er ikke ligegyldigt, hvad vi erstatte au pair-ordningen med. Velstillede familier vil blive ved med at efterspørge assistance i hjemmet. Derfor bør vi erstatte au pair-ordningen med en såkaldt familiehjælperordning på danske løn og arbejdsvilkår, sådan som fagforbundet FOA har foreslået.

Først og fremmest skal familiehjælperne ikke lønnes med lommepenge. I stedet for 4.850 kr. og dermed en timeløn på 37 kr. skal de have en rigtig løn. Her er det oplagt at pege på husassistenternes løn, da der tale om tilsvarende arbejde. Konkrete forslag til ændringer er, at familiehjælperne skal sikres et minimumstimetal på mellem 25 og 30 timer for at få en løn, de kan leve af, og mulighed for at kunne bijobbe hos andre, hvad der ikke er tilladt i dag. Andre komplet utidssvarende dele af au pair-ordningen skal sløjfes. Flere af dem er så gammeldags, at de alligevel ikke efterleves. Der er eksempelvis regler om en aldersgrænse på 30 år og krav om at være ugift og barnløs. Hvorfor skal vi blande os i den slags? Derfor har Enhedslisten og SF fremsat et beslutningsforslag, som vi har udarbejdet i tæt samarbejde med fagforbundet FOA.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten for forslaget. Det lægger op til, at man etablerer en ny opholds- og arbejdsordning for familiehjælpere, der skal erstatte den nuværende au pair-ordning, og der opstilles en række forslag til, hvordan sådan en familiehjælperordning kan udformes. Forslagsstillerne anfører som begrundelse for forslaget, at man ved at etablere en lovreguleret arbejds- og opholdsordning vil kunne sikre bedre aflønning og arbejdsvilkår for de personer, der i dag opholder sig i Danmark på au pair-ordningen. Dermed sikres det ifølge forslagsstillerne, at disse personer arbejder i overensstemmelse med almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår, og forslagsstillerne ønsker, at det arbejde, som en au pair varetager, skal betragtes som et almindeligt arbejde.

Det er vigtigt for regeringen, at au pair-ordningen fungerer efter hensigten og er på ordentlige vilkår, og at ordningen er til gavn for både au pair-kvinder og værtsfamilier. Jeg tror også, det er vigtigt at have for øje, at au pair-ordningen aldrig har været tænkt som en erhvervsordning og derfor heller ikke for mig at se bør sidestilles med en erhvervsordning. Forslagsstillerne argumenterer for, at de opgaver, som en au pair udfører, skal betragtes som almindeligt arbejde, men jeg synes, det er svært at komme i tanke om et almindeligt arbejde, hvor arbejdstageren indgår som en del af familien og bl.a. får betalt en række forsikringer, danskundervisning og rejseudgifter, ligesom arbejdstageren bor hos arbejdsgiveren og får betalt kost og logi af selv samme arbejdsgiver.

Det er vigtigt at anerkende den betydning, som man har som au pair, og jeg tror, at jeg før har sagt, at det er vigtigt også at kunne gå til justeringer af au pair-ordningen på en måde, som er holdbar og langsigtet, og det er jeg ikke overbevist om at den løsning, der bliver foreslået her, er. For mig at se virker det, som om man vil etablere en lavtlønserhvervsordning for tredjelandsstatsborgere, og det kan jeg ikke tilslutte mig. Jeg kan egentlig også undre mig over, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kan tilslutte sig sådan en lavtlønnet erhvervsordning for tredjelandsstatsborgere.

Jeg stiller mig tvivlende over for, om der overhovedet vil være aftagere for sådan en ordning, fordi udgiftsniveauet selvfølgelig vil være på en anden måde og sammensat anderledes end for au pairer. Antallet af ansøgninger på au pair-ordningen har dykket siden 2019, hvor udgiftsniveauet steg, bl.a. på grund af danskundervisning, og det har således været faldende på den måde, at der i 2010 blev meddelt 2.500 opholdstilladelser for au pairer, i 2020 og frem til 2022 blev der meddelt under 700 opholdstilladelser årligt, og senest i 2023 blev der meddelt 536 opholdstilladelser. Så jeg føler mig ikke overbevist om, at ordningen med at lave en ny lavtlønserhvervsordning for tredjelandsstatsborgere, er den rigtige vej at gå, så folk kan komme og arbejde for, ja, i hvert fald under det, som vi har på vores almindelige beløbsordning, som er 487.000 kr., og også under det, som er på den beløbsordning, som er på 375.000 kr.

Jeg tror som sagt ikke, det er den rigtige vej at gå, og jeg kan egentlig ikke forstå, at det skulle være løsningen, hvis man ser det fra venstrefløjens side. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Mikrofonen var lidt langsom i optrækket her. Jo, men jeg kan jo for så vidt godt anerkende ministerens argumentation om, at den her ordning, vi så foreslår, kan der også være noget at udsætte på. Så hvad er ministerens alternativ til det? Altså, er ministerens alternativ virkelig, at vi bare skal fortsætte med officielt at legitimere social dumping, hvad det så åbenlyst er, når det kommer til au pair-ordningen?

Så kan jeg godt give ministeren ret i, at det jo ikke er, fordi den ordning, vi så har udarbejdet i samarbejde med FOA, lige kan være svaret på alt, men kan vi blive enige om, at i dag er ordningen kun social dumping, og at det ikke har noget med kulturudveksling at gøre? Vi har så foreslået den her ordning, og hvis ministeren synes, den ordning er dårlig, hvilke andre ordninger kunne ministeren så se for sig? Altså, nu kan vi jo konstatere, at Norge har afskaffet sin ordning ud fra de samme erkendelser, så hvornår følger Danmark med?

Ministeren.

Jeg går ikke ind for en afskaffelse af au pair-ordningen, men jeg anerkender selvfølgelig, at der er problemer, og at der er nogle familier, som ikke kan finde ud af at behandle folk ordentligt. Jeg synes også i al rimelighed, at de ændringer, som vi lavede løbende, har gjort, at der er færre af den type sager, og også, at ordningen bliver brugt mindre.

Men jeg tror, at idéen om en erhvervsordning, hvor vi regner med 30 timer, og nu kan jeg ikke huske, præcis hvor meget man får som familiehjælper og overenskomstmedlem, men hvis man siger, at det f.eks. er 150 kr., så snakker vi om en erhvervsordning, hvor man kan komme ind, hvis man tjener 200.000 kr. om året.

Altså, det er jo halvt så meget som det allerlaveste krav, der er i dag. Det kan jeg ikke forestille mig at Socialistisk Folkeparti og hr. Karsten Hønges medlemskollegaer i 3F f.eks. synes er en god idé.

Spørgeren.

Det er måske også derfor, jeg sådan i spænding ventede på, hvad der så kunne være alternativet. Jeg anerkender, at der kan være fingre at sætte på det forslag, vi har, men det er så langt bedre end den au pair-ordning, der er, som bare er offentligt legitimeret social dumping. Og det er vel næppe ministerens eller Socialdemokratiets politik at lave socialhjælp til overklassen og den højere middelklasse, som er dem, der benytter au pair-ordningen i dag.

Så i stedet for at sige, at den ordning, som vi her lægger frem, ikke rigtig duer, kunne man sige, hvad det så kunne være. Skal vi så bare afskaffe ordningen fuldstændig uden nogen erstatning? Det var da en mulighed, men er det regeringens politik?

Ministeren.

Nej, det er det ikke. Det sagde jeg også i mit første svar. Det er ikke regeringens politik at fjerne ordningen, og jeg tror da heller ikke, det er nogen hemmelighed, at på tværs af de partier, der sidder i regeringen, er der også forskellige indstillinger til au pair-ordningen. Jeg er da mere skeptisk over for den end mine kollegaer, som er fra Venstre f.eks., og det synes jeg er en helt ærlig og åben forståelse af den problemstilling, der er her.

Men det ændrer ikke på, at regeringens holdning er, at vi sagtens kan kigge på au pair-ordningen og på, om vi kan tilpasse den på en måde, så der både bliver en større retssikkerhed, men måske også, så nogle af de ting, der er bøvlede for familierne, og som måske ikke gavner kvinderne, også kan ændres.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Det er ministeren, der har magten og ansvaret, og ministeren siger selv, at au pair-ordningen ikke fungerer. Det sagde ministeren i 2023 til Politiken. Vi ikke kan vente mere, synes jeg. Altså, vi kan ikke have flere historier om, at au pairer bliver sat til i 30 timer at skulle gøre rent, passe børn og vaske tøj – alle de her forskellige dele. Det kan ikke være ministerens opgave at stå på samme side som chefredaktøren i Berlingske, der taler om et arbejdsfællesskab med au pairer. Det er nemt at sige, når man ikke er den, der udfører arbejdet. Ministeren bør stå på samme side med nogle af dem, som lige nu er i en sårbar position, som ikke har særlig mange rettigheder, og som bliver udnyttet. Det er helt fair, at man ikke synes, den her løsning er en plug and play-løsning, men hvad er løsningen så? For hvis vi bare bliver ved med at lade tiden gå, er det altså ikke noget, de au pairer, der lige nu er i klemme, kan bruge til noget.

Ministeren.

Nej, nu må fru Victoria Velasquez have mig undskyldt. Det er altså fair nok, at når vi kommer til et beslutningsforslag, som ordførerens eget parti har fremsat, diskuterer vi indholdet af det beslutningsforslag. Jeg synes, det er rimeligt nok, at jeg forholder mig til det, der står i det forslag, som vi har på dagsordenen lige præcis i dag. Det, der står i det forslag, er, at vi skal lave en ny lavtlønnet erhvervsordning, som gælder for folk fra tredjelande, altså lande uden for Europa, som vil have – og det er bare mit eget sjus – en bundgrænse i indkomst på ca. 200.000 kr. Der siger jeg bare nej tak. Jeg ønsker mig ikke, at vi får en halvering af den nuværende beløbsgrænse. Jeg synes, den, der er der i dag, er helt rimelig, og jeg kan faktisk ikke forstå, at Enhedslisten synes, at det er en fantastisk god idé at gøre det på den måde. Jeg ved ikke, om det så er, fordi man skal have meget mere i løn, eller hvordan det skal stykkes sammen, men jeg kan ikke se, at det skulle gavne vores arbejdsmarked generelt at lukke folk ind, som har en årsindkomst på omkring 200.000 kr., og som kommer fra f.eks. asiatiske lande. Så jeg forbeholder mig retten til at diskutere det, der står i det beslutningsforslag, som er på bordet her i Folketingssalen i dag.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne for sin sidste korte bemærkning til ministeren, og jeg vil lige, at vi taler dansk og ikke anvender engelske gloser.

Værsgo.

Der står i begyndelsen af det her beslutningsforslag, at ministeren skal indkalde til forhandlinger inden den 1. januar 2025. Det betyder også, at det er åbent, og det står der også, hvordan den her ordning skal tilrettelægges, og hvad det er, man faktisk kommer til at gøre her. Så det behøver ikke lige at være de ting, der her bliver givet som eksempler på nogle af de problemstillinger, der er; det kan sagtens være nogle andre metoder, man vælger at gøre brug af.

Derfor mener jeg, det ikke er godt nok at sige, at man synes, at det, der lægges op til her, er et for lavt niveau. Er det så, fordi ministeren foreslår, at niveauet skal være højere, eller hvad foreslår ministeren vi skal gøre nu?

Ministeren.

Ministeren foreslår, at vi fastholder den supplerende beløbsgrænse, som er 375.000 kr. Hvis der så f.eks. er høj arbejdsløshed i Danmark, falder man tilbage til den almindelige beløbsordning, som er 487.000 kr. Det synes jeg er et godt niveau, når vi snakker om arbejdskraft fra uden for EU.

Jeg er ikke enig i det citat, som ordføreren kom med, om, at jeg har sagt, at det ikke fungerer. Det er taget ud af en sammenhæng. Jeg siger, at der er nogle ting ved au pair-ordningen, der ikke fungerer, og det skal vi selvfølgelig kunne kigge på. Men en generel afskaffelse er jeg ikke interesseret i.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Der har jo været en del polemik om det her, og jeg synes ikke, at ministeren har taget det særlig alvorligt. Det er, ligesom om man bare venter på, at det skal blive overstået. Nu kommer der så det her forslag, jeg kan sige, at det ikke er noget, Dansk Folkeparti kan støtte, men det er faktisk bedre end det, der er i dag. Jeg synes, at au pair-ordningen efterhånden er en løndumpingordning for velstillede mennesker. Og de lægger jo heller ikke skjul på det. Vi skal have vores karriere, så derfor skal vi have den her billige au pair-ordning. Jeg synes, det er meget, meget kritisabelt, at der ikke bliver gjort noget ved det. Der er alt for mange historier om udnyttelse, for lav løn, at man ikke får lommepengene får, at man bliver misbrugt i arbejdstiden, og jeg synes ikke rigtig, der sker noget. Så jeg skal i hvert fald opfordre ministeren til at indkalde til et eller andet om det her, for jeg synes ikke bare, man kan lade det passere.

Ministeren.

Jamen så må jeg sige, at der sandelig er sket noget med Dansk Folkepartis indstilling til udenlandsk arbejdskraft. Jeg kan huske, der var engang, hvor man stod vagt om danske arbejdstageres vilkår og ikke bare accepterede, at folk skulle kunne komme ind på hvilke som helst vilkår. I forhold til den her ordning, hvor man vil lukke folk ind på et lavtlønsarbejdsmarked til måske 200.000-250.000 i stedet for den grænse, der i dag er på 375.000, så kommer det da i høj grad til at gå ud over danske lønmodtagere, som nu får konkurrence fra folk med en meget, meget lav løn, som kommer fra asiatiske lande. Det har jeg faktisk svært ved at genkende Dansk Folkeparti i, det må jeg sige.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

[Lydudfald] ... at misbruge sin svartid fra ministerens side, må jeg sige. Jeg sagde overhovedet ikke, at vi kan støtte det her forslag. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad): Du sagde, det var bedre). Nej, det gjorde jeg sandelig ikke, hr. minister, og det kan man bare slå op og se i forhandlingerne. Men svar, når jeg spørger. Det her er noget, der har været debatteret rigtig længe, og ministeren handler ikke på, som man siger i dag, altså reagerer ikke på, at der har været så meget kritik af det, og det synes jeg bare er dybt kritisabelt, og det var det jeg spurgte til.

Ministeren.

Fru Pia Kjærsgaard sagde, at den her løsning næsten var bedre, og det overrasker mig, når man tænker på Dansk Folkepartis hidtidige respekt for det danske arbejdsmarked og for, at det ikke skal overløbes af folk fra Asien til meget, meget lave lønninger. Jeg synes, der er nogle problemer i den nuværende au pair-ordning. Det mener jeg vi skal kigge seriøst på og gå grundigt til værks og gå ind og se, hvordan vi kan lave det på en måde, så det både bliver mere sikkert for kvinderne, men sådan at vi også kan kigge på, om der er nogle ting for familierne, som i dag ikke fungerer, som kan være nemmere for dem.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi videre i ordførerrækken til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her er faktisk lidt en svær diskussion for Socialdemokratiet. Jeg er meget kritisk over for au pair-ordningen, og det er mit parti også. Det har vi været historisk. Det har vi været inden for de sidste år, og det er vi sådan set stadig væk. Det skyldes jo flere ting. Det skyldes bl.a., at det er ejendommeligt, at vi har en kulturordning, hvor 80 pct. af dem, der er her på den kulturordning, kommer fra det samme land.Alene det burde jo få alarmklokkerne til at ringe.

Derudover kan man bare slå op i dagbladet Politiken i dag, hvis man vil se nogle af de udfordringer, der er i værtsfamilier rundtomkring i samfundet. Det er en udfordring. Så må man jo også sige, at det er meget arbejde at udføre. Selv om der er rigtig, rigtig mange au pair-værtsfamilier, der klarer det blændende godt, lever op til alle krav og sætter en ære i, at de her mennesker indgår i familien, så er der udfordringer i visse familier med, at det, der er ånden og bogstavet i den her kulturordning, ikke bliver fulgt. Det synes jeg bare at man skal være ærlig omkring, og det er vi også fra Socialdemokratiets side. Derfor kan man også – og det er der måske nogle af min kollegaer der har gjort sig anstrengelser for forud for diskussionen i dag – finde citater og diskussioner om det her, bl.a. fra den tidligere udlændingeordfører Rasmus Stoklund og andre, som har beskæftiget sig med det her.

Det, der er glædeligt set fra vores synspunkt, er, at nogle af de stramninger, der blev indført i løbet af de sidste år, rent faktisk også har haft en effekt. Ministeren var lidt inde på det. Vi behøver bare at gå få år tilbage i tiden: Hvis vi tager et år som 2018, var der 1.311, der kom ind på au pair-ordningen, og i 2023 var der 536. Man har jo i den periode strammet reglerne gevaldigt. Der var et beslutningsforslag i 2018 fremsat Dansk Folkeparti og SF om at nedlægge den her ordning. Det blev nedstemt, og der kom nogle stramninger i stedet. En værtsfamilie skal i dag bidrage med 17.000 kr. frem for 5.000 kr., som det var før. De månedlige lommepenge er steget, og der er strammet op i forhold til danskundervisning.

Så vi synes, at d et er glædeligt, at færre bruger ordningen. Det hilser vi sådan set velkommen, og vi mener, at de eksempler på brodne kar, der er, skal vi tage meget alvorligt. Men vi kan ikke støtte og Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag, og det kan vi jo bl.a. ikke, fordi vi ikke mener, at der er brug for en ny lavtlønsordning på erhvervsområdet, som jo de facto, må man gå ud fra, vil tage alt det ud af au pair-ordningen, der er i dag og vedrører, at man er en del af en familie, og at man skal have et kulturelt indblik i samfundet osv. Tilbage står den rene arbejdskraft til måske 200.000 kr. om året. Det kan vi sådan set ikke støtte. Vi mener ikke, at vi har brug for en ordning af den støbning, men vi er kritiske over for au pair-ordningen. Vi mener, at det er en udfordring i rigtig, rigtig mange hjem, og vi vil i Socialdemokratiet altid være åbne over for at kigge på den her ordning.

Hvor ministeren insinuerede det på en pæn måde, vil jeg gøre det på en lidt hårdere måde og sige, at der jo ikke er enighed imellem de tre regeringspartier om det her spørgsmål. Det har der ikke været historisk, og det er der heller ikke nu. Det synes jeg bare at man skal være åben omkring. Men vi agerer også i en regering; vi er tre regeringspartier, og også af den grund kommer vi selvfølgelig til at nedstemme Enhedslisten og Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag, men det havde vi sådan set også gjort alligevel, for vi mener ikke, at vi skal have en ny lavtlønsordning på erhvervsområdet for rige mennesker. Med de ord kan jeg meddele, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Først vil jeg da glæde mig over, at vi i fællesskab gennem årene har lavet forskellige opstramninger af ordningen, så den ikke er helt så gal, som den var engang. Men så hæfter jeg mig alligevel ved, at hr. Frederik Vad i ordførertalen siger, at alarmklokkerne ringer. Så er det interessante jo bare: Hvad så, når de er holdt op med at ringe? Er der noget tilbage andet end en summen for ørerne hos Socialdemokraterne?

Man kritiserer ordningen så hårdt for at være så ringe, som den er, og så alligevel ender man med at sige, at den skal bevares den, fordi det, vi foreslår, åbenbart heller ikke duer. Når man får hørelsen tilbage efter de der alarmklokker, må man jo pege på f.eks. at afskaffe ordningen, som man har gjort i Norge. Det kunne jeg sådan set godt forstå hvis man gjorde. Så ville der være stringens i argumentationen. Men at man i ordførertalen først siger, at alarmklokkerne ringer, og man derefter siger, at man ikke vil gøre noget andet end at pege fingre ad et andet forslag, hænger slet ikke sammen.

Ordføreren.

Det er jo ikke en forespørgselsdebat, vi har i dag. Det er en beslutningsforslagsdebat, vi har, om et konkret forslag fremsat af nogle konkrete partier i en konkret sammenhæng, og det er indholdet i det, vi diskuterer her i dag. Derfor kan hr. Karsten Hønge jo ikke bebrejde Socialdemokratiet for ikke at have mødt op i dag med noget andet, vi kunne stemme om i salen. For det er ikke det, vi diskuterer.

Men spørgsmålet er jo selvfølgelig relevant, og jeg tror bare, at jeg vil sige til hr. Karsten Hønge, at ministeren her fra talerstolen sagde, at de alvorlige eksempler på, at der er noget, der ikke fungerer i den her ordning, vil regeringen gerne tage alvorligt. Men et udspil fra regeringens side, som kan vendes her i Folketingssalen, afhænger jo af en fælles forståelse i regeringen og blandt de tre regeringspartier. Sådan er det jo. Sådan var det også, dengang SF selv var med i en regering. Så jeg kan sådan set bare henholde mig til det, ministeren sagde om, at regeringen vil tage de alvorlige historier, der er på det her område, alvorligt.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

En ting er de der rigtig grimme historier, der er på området. Men det er jo mere fundamentalt. Altså, hvad er det, der gør, at en socialdemokrat som hr. Frederik Vad argumenterer for, at man skal fastholde socialhjælp til overklassen og den højere middelklasse i Danmark?

Så kunne man godt nå frem til den konklusion – når den der summen i ørerne også er overstået – at sige, at så afskaffer vi ordningen, ligesom man har gjort i Norge. Så vil der ligesom være sammenhæng i argumentationen. Men man placerer sig lige midt imellem det hele og siger, at ordningen åbenbart er rigtig forkert, og at den ordning, vi foreslår, heller ikke dur, og så bevarer man det, som under alle omstændigheder i hvert fald er helt uholdbart, nemlig socialhjælp til overklassen.

Ordføreren.

Så lad mig give et fundamentalt svar. Jeg har det meget svært, og vi har det meget svært med den her au pair-ordning. Det har vi sagt gentagne gange, og det har vi sådan set ikke ændret vores holdning til. Vi synes, at der er rigtig mange betænkeligheder ved sådan en ordning i et moderne samfund, og der er jo også i kulturordningens bogstav i dag noget, som er et levn fra en speciel tid, sådan som hr. Karsten Hønge selv var inde på. Vi har problemer med den her ordning. Det er der ingen tvivl om. Men derfor stemmer vi ikke for jeres lavtlønsordning.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Efter at jeg hørte først ministeren og nu hr. Frederik Vad, tror jeg, at regeringen og ministeren skal være glad for, at man kan sætte en socialdemokratisk ordfører på talerstolen til at sige det, der egentlig burde siges. Det var det, ministeren frafaldt, og det er jeg faktisk både irriteret og skuffet over. Det må jeg sige. For den socialdemokratiske ordfører sagde jo egentlig nogenlunde det, som jeg sagde, nemlig at man sådan set ikke kunne støtte det her forslag. Så var der nogle lidt svævende betragtninger, og så indrømmede man fra ordførerens side, at der var uenighed i de tre regeringspartier. Der har Moderaterne og Venstre så åbenbart vundet det her slag. Så må vi se det næste. Det kommer nok også på et eller andet tidspunkt om noget andet.

Så har jeg måske et lidt ledende spørgsmål, men ministeren vil jo ikke selv svare: Hvorfor svarer ministeren ikke bare sådan? I stedet svarer man direkte forkert og faktisk en anelse arrogant over for mig, vil jeg have lov at sige.

Ordføreren.

Vi har jo forskellige roller heroppe. Jeg repræsenterer Socialdemokratiet, og ministeren repræsenterer et regeringskollektiv bestående af ministre fra tre regeringspartier. Derfor er der selvfølgelig nuancer mellem den måde, jeg taler om de her ting på, og den måde, ministeren taler om de her ting på.

Jeg synes måske, at fru Pia Kjærsgaard er lidt heftig i sin udlægning af, hvordan ministeren svarede hende. Som jeg engang sms'ede til fru Pia Kjærsgaards sidekammerat, ved fru Pia Kjærsgaard godt, hvordan man debatterer her i salen, og der går jo to på hr. Mikkel Bjørns og min alder på én 40-årsjubilar her i salen. Så fru Pia Kjærsgaard ved godt, at bølgerne godt kan gå højt, uden at der egentlig er noget i vejen med det.

Men altså, vi har forskellige roller, og jeg har det bare sådan lidt, at det ville være hyklerisk at stå heroppe og påstå, at Socialdemokratiet synes, at det er en fantastisk ordning, når vi indtil nu har ment det modsatte.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Så mangler jeg bare lige at høre – det var ordføreren også inde på – at der faktisk burde være indkaldt til nogle forhandlinger, og det vil jeg bare have bekræftet. Er det ikke noget, man burde have gjort? Det kunne være en evaluering, eller hvad man skal kalde det. Jeg vil ikke sige forhandlinger, men man kunne i hvert fald lige indkalde os for at høre, hvor vi står nu, om vi kan gøre det anderledes, om vi kan gøre det bedre, eller om vi helt skal skrotte det. Det sidste er nok det, jeg er tilhænger af.

Men jeg må nok sige, at jeg måske har lidt nemmere ved at få pulsen op end ministeren, og det er nok det, der gør sig gældende.

Ordføreren.

Det tilsagn ligger over min lønramme at give. Som man også kan finde talrige citater om, er det sådan, at de ting, vi få år siden syntes var problematiske, synes vi stadig væk er problematiske, f.eks. arbejdstiden. Så ja, Socialdemokratiet står der, hvor vi altid har stået i det her spørgsmål.

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Grunden til, at vi spørger ind til, hvad Socialdemokratiet foreslår, er jo, at vi tager det alvorligt, når der bliver sagt, at Socialdemokratiet har det svært med den her ordning, at man tager det meget alvorligt, og at man ser, at der er problemer med arbejdstid. Det vil vi jo gerne tage seriøst. Derfor virker det bare meget mærkeligt, at der så ikke kommer noget forslag til, hvordan vi så gør det bedre.

Det, vi foreslår her, er, at der rent faktisk bliver indkaldt til forhandlinger. Vi foreslår, at de forhandlinger skal være startet inden for 1 år, så der er god tid til rent faktisk at vurdere, hvad det er, vi gerne vil have ændret, og hvad det er, Socialdemokratiet kommer til at foreslå. Det er bare det, som jeg savner. Jeg vil gerne høre, om Socialdemokratiet så bag linjen, eller hvordan I gør det, vil hjælpe med det og prøve at arbejde for, at ministeren kommer til at indkalde til forhandlinger om det her spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg kan love fru Victoria Velasquez, at Socialdemokratiets ordfører kommer til at holde meget nøje øje med det her område. Jeg har også forud for den her diskussion læst mig meget grundigt ned i den ordning, som de to ordførere har ladet sig inspirere af, nogle af de tanker, FOA har gjort sig, og de papirer, FOA har produceret på det her område. Jeg kommer til at holde meget nøje øje med det her område, for det er for Socialdemokratiet en udfordring, at der er nogle ting i den her ordning, som ikke fungerer.

Jeg vil så også bare sige, at nu skal vi heller ikke gøre alting sortere, end det er. Der er jo kommet nogle opstramninger, og hvis faldet i opholdstilladelser på baggrund af au pair-ordningen fortsætter som det fald, vi har set bare fra 2022 til 2023, så kommer den her ordning i løbet af de næste 5 år jo faktisk nærmest til at forsvinde. Så heldigvis er der en udvikling på det område, som er positiv.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er bare det her med, at man siger, at man vil holde øje med det og tage det alvorligt. Der mangler noget handling, som de her mennesker kan bruge til noget. Derfor synes jeg bare, at det er ærgerligt, at man prøver at være kæk ved at sige, at det nye forslag er en lavtlønsordning.

Undskyld mig, men det, der er lige nu, er en lavtlønsordning. Det er helt tydeligt, at dem, der bliver spurgt, både au pairerne og værtsfamilierne, forventer, at der bliver leveret noget arbejde, og det arbejde, der bliver udført lige nu, aflønnes med 37 kr. i timen, og det er altså endda, hvis de holder sig inden for arbejdstiden. Så vi skal have noget handling på det her område.

Vil ordføreren være med til at sige, at vi kommer til at se noget handling fra regeringen, inden året er omme?

Ordføreren.

Jeg kan slet ikke love en tidsplan for noget som helst på det her område. Jeg er her for at forholde mig til Enhedslisten og SF's forslag. Det er et meget, meget dårligt forslag, fordi det er en ny lavtlønsordning på erhvervsområdet og det vil trække alt det ud, som man i dag kan bruge til at legitimere au pair-ordningen, og tilbage er der den rå arbejdskraft. Det er sådan set det, jeg forholder mig til. Så kan man godt sige, at det er sådan lidt svagt at vise, hvad jeg egentlig mener, uden at jeg har et eller andet at præsentere her fra talerstolen, men jeg synes sådan set, at det er det mest ærlige at gøre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre mener vi generelt, at au pair-ordningen som sådan er en god ordning. Der er travle danske familier, der kan få lidt ekstra hjælp i hverdagen, og der er unge udlændinge, der kan komme her til landet for kulturel udveksling og fordybelse. Man bor hos en dansk familie, man får mulighed for – der er endda krav om det – at styrke sine sprogkompetencer, og man bliver en del af familiens fællesskab.

I dag skal vi så på baggrund af et forslag fra SF og Enhedslisten diskutere, om au pair-ordningen skal erstattes af en ny arbejds- og opholdsordning, og konklusionen er klar fra Venstres side: Det bakker vi ikke op om. Forslagsstillerne og forslaget lægger op til, at au pair-ordningen skal svare til lønmodtagerarbejde og dermed de løn- og arbejdsvilkår, der gælder der. Men jeg mener altså ikke, at det at være au pair kan sidestilles med at være lønmodtager, eller at au pair-ordningen skal sidestilles med erhvervsordninger, som vi kender i forbindelse med rekruttering af international arbejdskraft.

Au pair-ordningen giver mulighed for kulturudveksling, hvor au pairen indgår som en del af familien, hjælper til i husstanden, får indsigt i det danske samfund og tilegner sig sproglige kompetencer. Så vi mener ikke, at det er den rigtige vej at gå, og vi kommer ikke til at stemme for forslaget. Vi synes, at det er værd at bevare muligheden for, at udlændinge kan komme til landet og lære mere om dansk kultur, og vi ser ikke, at det er nødvendigt at erstatte ordningen med en anden ordning, som forslaget lægger op til.

Der har igennem årene været meget diskussion omkring ordningen, og reglerne er blevet ændret ad flere omgange. Resultatet er, at antallet, der benytter ordningen, er faldet ganske meget. Det er faldet fra 2.000-2.500 til under 600 sidste år. Men lad mig bare for en rigtig god ordens skyld understrege, at når man bruger den her ordning, ja, så er der nogle regler og nogle krav, man skal leve op til, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det selvfølgelig er noget, vi tager meget alvorligt fra Venstres side. For det er en ordning, der bygger på nogle principper og nogle regler, og dem er der heldigvis rigtig, rigtig mange der er gode til at overholde, men dem, der ikke er, skal der selvfølgelig gribes ind over for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Man må sige, at det var noget af et skønmaleri, vi der fik forelagt af ordføreren, af, hvordan virkeligheden er ude hos au pairerne. Jeg må virkelig opfordre hr. Torsten Schack Pedersen til at læse om de mange, mange indberetninger om, at så idyllisk er virkeligheden simpelt hen ikke.

Jeg kan forstå på det hele, at Venstre synes, at det her er en fantastisk ordning med au pairer, fordi det handler om at passe børn og så deltage i husarbejde. Hvis nu det er så fantastisk en ordning, synes Venstre så også, det kunne være en idé at lave au pair-ordninger for, lad os sige unge håndværkere, der kan komme til Danmark og hjælpe familierne med at renovere deres sommerhuse og bygge deres carporte? Hvad er forskellen?

Ordføreren.

Jeg tror også, hr. Karsten Hønge sagde, at jeg udmærket er klar over, at der er dårlige eksempler. Der er au pairer, der er blevet behandlet rigtig dårligt, og som jeg også understregede i min ordførertale, skal man, når der er et regelsæt, overholde det, og det er ikke fair, hvis der er nogen, der udnytter reglerne og misbruger ordningen. Det siger sig selv.

Jeg må sige, at der for mig at se er en ret væsentlig forskel på, at man får en au pair, der skal være en del af familiens liv, og så på at hente en håndværker fra udlandet til en, må jeg forstå, meget, meget lav løn til at hjælpe med at renovere ens bolig eller ens sommerhus.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvor er forskellen? Altså, man kunne da godt have en ung håndværker fra Filippinerne, der bor sammen med familien og hjælper familien med at renovere boligen og bagefter bygge en carport og bagefter renovere sommerhuset.

Det handler om, om Venstre anerkender, at det arbejde, der bliver udført, faktisk er arbejde, at det at passe børn og det at gøre rent i et hus faktisk er regulært arbejde, som i dag bliver udført under vilkår, som vi jo kun kan kalde social dumping. Så hvor er den principielle forskel?

Der er jo ikke nogen forskel, hvis man er så begejstret for ordningen. Man kunne da godt forestille sig, at man kommer der og bor og har det rigtig godt hos en familie og så i øvrigt udfører håndværksmæssigt arbejde. Det viser bare, hvilket skråplan den her au pair-ordning er.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et skråplan, når man tager sådan fat i en ordning, der har eksisteret i årtier, og en ordning, som også har gjort, at masser af danskere jo er rejst ud som au pairer rundtomkring i verden, deltaget i familiers liv, fået en kulturel oplevelse og bundet nogle bånd på tværs af landegrænser.

Hvorfor skal det ikke også være en ordning, som vi står vagt om i Danmark, hvor vi forholder os til, hvad ordningen drejer sig om, og ikke får det til at handle om, hvorvidt man kan importere en billig håndværker?

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til noget, for ordføreren kommer meget ind på det her med det kulturelle; nogle kalder det et glansbillede, der bliver malet. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener om, at den evaluering, der har været, og som er blevet sendt til alle Folketingets partier, viser, at værtsfamiliernes primære motivation for at gøre brug af au pair-ordningen er arbejdskraft til de huslige pligter. Hvad mener ordføreren om, at kultur er en dækhistorie for billig arbejdskraft?

Ordføreren.

Grundprincippet i ordningen er jo, at det er en del af en kulturel udveksling. Man bliver en del af en families hverdag, og der er jo også betingelser, i forhold til hvordan husstanden skal være sammensat. Der skal både være voksne og børn. Det er ikke bare to midaldrende karrieremennesker uden hjemmeboende børn, der kan gøre brug af ordningen. Det understreger jo, at det er en særlig ordning, og det er helt legitimt, at der er nogle ganske klare krav til, hvad man må, og hvad man ikke må.

Det ærgrer mig altid som Venstremand, når der er brodne kar, der ikke kan overholde de fælles spilleregler og dermed er med til at miskreditere en ordning, som kan være til stor gavn, både for au pairer, men så sandelig også for de familier, der gør brug af dem.

Spørgeren.

Men af evalueringen kan vi se, at det her ikke drejer sig om de brodne kar. Altså, det gælder alle, der er blevet spurgt i den her evaluering. Det er helt tydeligt, at blandt alle de respondenter, der er fra værtsfamilierne, er den primære motivation billig arbejdskraft til de huslige pligter. Det er at få udført opgaverne med rengøring, børnepasning osv. Det er derfor, jeg gerne vil have, at ordføreren forholder sig til praksis og til det, der faktisk er virkeligheden.

Vi ser simpelt hen, at kultur bliver et røgslør for, at det egentlig handler om billig arbejdskraft. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen ordningen er konstrueret på den måde, at vedkommende skal være en del af familien. Hvad det så er, der er det drivende, må den enkelte, der anvender ordningen, jo sådan set selv svare på, altså hvad der driver dem. Men det centrale er, at der jo er et regelsæt: Vedkommende skal være en del af familien og skal lære dansk. Det er sådan set det, der er kendetegnet ved ordningen, og jeg synes sådan set, det er en ordning, der er fornuftig. Den er meget mindre i omfang end tidligere, men vi støtter, at den fortsætter.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Arh, altså, til det der med, at der er nogle regler, vil jeg sige, at jo jo, det er der. Altså, det skal være en familie med børn, og der skal også helst være en golden retriever, og så er det ligesom komplet i forhold til de familier, som benytter sig af au pair-ordningen. Men jeg er også fuldstændig enig i det der med den kulturelle udveksling, og så har jeg egentlig gået og spekuleret lidt på op til behandlingen af forslaget her i dag: Hvad skal den filippinske pige i virkeligheden bruge det til? Det har jeg altså lidt svært ved at forstå.

Jeg er ret overbevist om, at de filippinere, for det er jo fortrinsvis filippinere, der kommer hertil, gør det på grund af penge, som man kan sende hjem til familien, hvor der måske er nogle egne børn, som er derhjemme, og som bliver passet af bedsteforældrene. Det er altså en ordning, som på en eller anden måde er forkvaklet, må jeg have lov at sige.

Ordføreren.

Det er altid rart at være liberal, og det er det også, når jeg skal svare på det spørgsmål. For hvad det er, der driver eksempelvis yngre filippinske kvinder, skal jeg jo ikke gøre mig til dommer over. Der er regler om den mængde lommepenge, man skal have, at rejserne skal betales, at der skal være forsikringer, og at der skal være sproglig undervisning. Hvad der eksplicit driver den enkelte, gør jeg mig ikke til dommer over, men jeg er helt sikker på, at det er et aktivt tilvalg, man gør brug af, fordi man mener, det er en ordning og en mulighed, som giver den pågældende en værdi. Om det er at prøve at komme tæt på, hvordan hverdagen er i Nordeuropa, hvordan det er at bo i et af verdens lykkeligste lande, hvordan det er at være en del af en dansk familie, eller om det er lommepengene, der lokker, synes jeg sådan set må være op til den enkelte filippiner, som søger om at blive en del af ordningen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er selvfølgelig rigtigt, men jeg sidder bare og spekulerer på, for lige at gå et skridt videre, hvad den filippinske pige egentlig kan bruge det til. Altså, lad os nu sige, at det er fuldstændig efter reglerne, en ordentlig familie, der gør det, der skal gøres, og tager sig kærligt af den filippinske pige. Hun lærer dansk og noget om dansk kultur, og det var så det. Altså, er det bare, for at den filippinske pige skal flytte tilbage til Filippinerne og sige: Det var det; de lever godt nok på en anden måde, ja, de gør?

Ordføreren.

Man kan vel også spørge, hvad en dansker, der er rejst til USA og har været au pair, får ud af det ud over en stor oplevelse. Jeg tror bestemt ikke, det er til nogen ugunst, også når man vender tilbage, at man har en indsigt i, hvordan tingene foregår i vores del af verden, og jeg tror da, at vi alle bliver beriget, når vi stifter bekendtskab med, hvordan tingene foregår i andre lande. Jeg har det heldigvis sådan, at jeg altid bliver så rasende glad, når jeg vender tilbage til Danmark, for jeg finder ikke noget sted, hvor jeg har det bedre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Au pair er jo fransk og betyder på lige fod, men i virkeligheden er det en uværdig tilstand for alle parter: for de fattige kvinder fra Filippinerne, der ofte i årevis arbejder for lave lønninger i Europa, mens de savner familierne derhjemme; for værtsfamilierne, som indgår i ulige magtforhold til en ansat; og for Danmark, der organiserer en trafik, hvor fattige kvinder passer den højere middelklasses og overklasses børn i Danmark. Det rå globale klassesamfund kværner løs hver eneste dag, hvor en arbejdende underklasse fra fattige lande tager sliddet i de rige lande, og på ryggen af hårdtarbejdende fattige surfer velstillede europæere mod mere frihed og opfyldelsen af personlige ambitioner for sig selv.

Det er dokumenteret, at mange au pairer i Danmark oplever underbetaling, masser af overarbejde og en del sager om dårlig opførsel fra værtsfamiliernes side. For nogle år siden offentliggjorde fagforbundet FOA en undersøgelse, der viser, at på bare 2 år havde 35 personer i 19 sager fået forbud mod at have en au pair, og FOA havde inden for en periode på 5 år behandlet 238 sager om misbrug og understregede samtidig, at der er et stort mørketal. Men altså nogle au pairer vinder også i lotteriet og kommer til søde, dejlige værtsfamilier, som oprigtigt er interesseret i at lære en anden kultur at kende. De åbner deres hjem og beriger en udlænding med et spændende ophold i Danmark – respekt for det, men det er altså kun et udsnit af virkeligheden.

Tanken om au pair er jo smuk, nemlig kulturudveksling ved at leve i samme familie i en periode, men tiden er for længst løbet fra de smukke tanker. I dag er au pairer bare almindelige lønarbejdere, vel at mærke på langt ringere vilkår end andre på arbejdsmarkedet. Vi skal stoppe den her gemmeleg med ordene, lad os kalde det, hvad det er: organiseret social dumping. Glasuren over den her bitre smag af social dumping er en sang fra de varme lande om kulturudveksling, men au pair handler jo bare om at arbejde. Alle undersøgelser viser, at det er simpel nød, som trækker dem til Europa og til Danmark.

Jeg forstår fint, at stressede danske børnefamilier gerne vil have en hjælpende hånd til børnepasning, og derfor foreslår Enhedslisten og SF en ny ordning med udgangspunkt i det danske arbejdsmarked, nemlig en såkaldt familiehjælperordning. For der er vel egentlig ikke mere stress i en børnefamilie, bare fordi den bor på Østerbro, i Gentofte eller i Rudersdal. Det er jo netop den højere middelklasse og overklassen, som i dag benytter au pair-ordningen. De har vel egentlig også en lønramme til at betale en ganske almindelig hushjælp på den ordning, som fagforbundet FOA siger god for. Derfor foreslår vi i dag samtidig med en afvikling af au pair-ordningen, at man etablerer en ny ordning, som i hvert fald i en periode vil kunne lukke det hul, der ellers ville være svært tilgængeligt efter vurdering fra FOA.

Lad os nu bare sige det, som det er: Au pair-ordningen har udviklet sig til en hushjælpsordning, bare på billigere vilkår. Med forslaget her siger vi til de familier, der har travlt: I skal betale. Men den der falske sang, ovenikøbet en falsk sang fra de varme lande, om kulturudveksling er ikke nok til, at man skal have leveret billig arbejdskraft i hjemmet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren for en fremragende tale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til nogle af de resultater, der er kommet fra evalueringen. Hvad fortæller det ordføreren, at vi kan se, at det for au pairerne er økonomien – ikke kulturudveksling, men økonomien – der er motivation for at blive au pair i Danmark, og at det for værtsfamilierne er det at få løst huslige pligter i hjemmet, der er motivationen for at få en au pair, og ikke kulturudveksling?

Ordføreren.

Det er en forråelse af et hjørne af det danske arbejdsmarked. Au pairer er på arbejdsmarkedet; de er der bare på ringere vilkår. Så kort kan det siges. Det her er en offentligt legitimeret og organiseret social dumping. Derfor er det jo ikke underligt, at alle undersøgelser viser, at det for au pairer fra de lande, vi taler om – de er jo i langt overvejende grad fra Filippinerne, men der er også enkelte fra andre steder – er pengene, der trækker.

Undersøgelser viser jo også, at de meget sjældent deltager i andre kulturelle aktiviteter, når de er i Danmark. Det ville dog være naturligt, hvis det var kulturudveksling, at familierne her stod for andre kulturelle oplevelser, hvad de faktisk ikke ret tit gør.

Selv i forhold til den her ordning, som vi fik sat ind for nogle år siden, og som gør, at familierne skal betale for danskundervisning, viser undersøgelserne nu, at familierne betaler for danskundervisning, men at au pairerne ikke deltager i danskundervisningen. Det var sådan den sidste flig af ordningen, der blev fjernet med den dokumentation.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jeg ikke overraskende meget enig i. Nu kan man jo være træt af, at Socialdemokratiet ikke er lidt mere handlekraftig, men jeg er egentlig også lidt nysgerrig i forhold til de andre, som trækker i bremsen med hensyn til at gøre noget her, ud over Socialdemokratiet. Hvad tror ordføreren er årsagen til, at man ønsker at bevare au pair-ordningen? Tror ordføreren, at det handler om kultur, eller ligger der noget andet bag?

Ordføreren.

Jeg kan sige med sikkerhed, at det ikke har noget med kultur at gøre. Det var der faktisk nærmest ikke nogen der var inde på – bortset lige fra hr. Torsten Schack Pedersen, der var inde på det med et skønmaleri af, hvor fantastisk det var at bo i de her familier, hvor man fik oplevelsen af at bo i verdens lykkeligste land. For nogen er det jo sådan. Det var jeg også inde på. Jeg har faktisk besøgt nogle af de her familier, også nogle af de familier, hvor det går rigtig godt, og hvor der er en oprigtig interesse. Så for nogen er der da det. Men for langt hovedparten handler det her bare om rå udnyttelse af billig arbejdskraft.

Tak. Så er det hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu gjorde hr. Karsten Hønge jo lidt ud af at synes, vi skulle diskutere alt muligt andet end det papir, som Enhedslisten og SF er mødt op med i dag, som handler om, at man vil lave den her nye erhvervsordning for tredjeverdensborgere. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Karsten Hønge, hvorfor man mener, man skal lave en ny erhvervsordning med et beløb, der er lavere end den beløbsordning, vi har for mennesker, der kommer fra lande uden for det europæiske fællesskab. Det er en ordning, hvor man primært fokuserer på arbejdskraft, og alt det andet, der er i au pair-ordningen, er så trukket ud. Er ordføreren ikke bange for, at det er en vej til social dumping?

Ordføreren.

Det forslag, vi har fremsat her, er lavet i tæt samarbejde med fagforbundet FOA, som siger god for den her ordning. Den konklusion, som både fagforbundet FOA og Enhedslisten og SF er kommet frem til, er, at vi har en frygt for, at vi i hvert fald i en periode får et ureguleret, et ikke overvåget arbejdsmarked. Hvis vi bare starter med at lukke ordningen, hvad man godt kunne, og hvad SF tidligere har argumenteret for, hvis man bare fulgte SF's politik fra tidligere, ved at man bare fjernede ordningen, kan jeg godt anerkende, at vi risikerede at stå med et arbejdsmarked, hvor det hele ville være sorte penge og med endnu ringere vilkår. Så det her er et forsøg på trods alt fortsat at kunne have en vis snor i det her særlige hjørne af arbejdsmarkedet ved at sige, at så bestemmer vi nogle arbejdsvilkår på det her område for de her mennesker.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for svaret. Så vil jeg gerne spørge, om ordføreren ikke er enig i, at hvis faldet i antallet af mennesker, der bruger den her ordning, fortsætter i samme takt som det fald, der har været fra 2022-2023 med de stramninger, der er gennemført, så vil den her ordning heldigvis udfase sig selv over nogle år.

Ordføreren.

Jo, det tror jeg faktisk godt jeg vil give hr. Frederik Vad ret i. Og det er faktisk et lidt sjovt dilemma, jeg kan opleve nogle borgerlige partier være i. Det var især Venstre, som vi oplevede tidligere i dag, hvor man på den ene side priser ordningen med au pairer og synes, det er fuldstændig fantastisk. Der kan være nogle problemer, men den er faktisk fuldstændig fantastisk. Samtidig argumenterer man på den anden sige samtidig for, at antallet så også falder. Hvis den er så fantastisk, skulle man vel arbejde for, at der kom flere ind i Danmark på den her ordning. Det er der, elastikken springer for Venstre i argumentationen, og jeg glæder mig til at høre andre borgerlige partier i dag: Synes man, det er en god idé, at antallet falder? For det bruger de fleste ordførere som argument, altså at ordningen alligevel falder, og så er der ingen grund til at gøre noget ved det. Jo, der er grund til at gøre noget ved det nu, for det, vi har i dag, er uværdigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Au pair-ordningen virker jo grundlæggende. Der er nogle ting, som har været problematiske – der er nogle familier, der ikke har brugt den korrekt – men grundlæggende fungerer den jo og er til, at man kan have en kulturel udveksling. Au pair-ordningen er jo ikke kun filippinske piger, der kommer og udfører alt for meget arbejde til slaveløn og alle mulige andre ting; det er jo også en reel kulturudveksling. Der er danske au pairer ude i verden, ude i andre europæiske lande og også andre steder i verden, så ordningen virker. Jeg synes egentlig, det er udmærket, at man har en ordning, hvor unge mennesker kan komme ud og tjene lidt småpenge og også få en kulturel oplevelse – også mennesker, som normalt ikke vil have råd til at komme til Danmark eller til Vesten. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi har den kulturudveksling.

Derudover er ordningen, som den er nu, en mulighed for store dele af den brede befolkning. Det er jo her, det bliver lidt mærkeligt med Enhedslisten og SF. Det er, som om de ønsker, at ordningen reelt skal omdannes til en ordning for de velhavende – hvor det i dag også er middelklassen, der har adgang til den – således at au pairer i fremtiden vil være en luksus forbeholdt de få; det vil være en kulturudveksling alene for den danske overklasse. Det ser vi uanset alle fordommene fra SF og Enhedslisten i Liberal Alliance ikke som en god vej at gå. Liberal Alliance er derfor imod forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Steffen Larsen sætter spørgsmålstegn ved, at det nærmest kun er filippinere. Men det er det, så det er ikke noget med, at det er fra alle mulige lande. Det er filippinere. Lad os sige, at man nu havde mennesker fra et meget bredt udsnit af lande, og at man i de samme familier kunne se, at de det ene år havde en filippiner, det andet år en fra Indien og det tredje år en fra et helt tredje land. Sådan er det ikke, det er stort set kun filippinere, og det er de samme tre-fire kommuner, det handler om. Så hvis hr. Steffen Larsen skal argumentere for at bevare au pair-ordningen, bliver man nødt til at spørge: Er det, der driver familierne, også at opleve forskellige kulturer? Og svaret er, at det er det ikke, for det er næsten altid filippinere; de 95 pct. er filippinere, så vidt jeg husker tallet.

Hvorfra er det, hr. Steffen Larsen har viden om eller måske oplysninger om, at der faktisk foregår en kulturudveksling? Er det sådan, at hr. Steffen Larsen har kendskab til, at au pairer går til koncerter, fodboldkampe eller forelæsninger om danske bøger? Går de i biografen og ser danske film? Nu kender jeg måske allerede lidt svaret, men jeg er spændt på at høre hr. Steffen Larsen svar på, hvorfra han har oplysninger om, at der faktisk foregår en kulturudveksling.

Ordføreren.

Kulturudveksling foregår også i hjemmet. Den foregår også der, hvor man er. Det sjove er jo, at det bliver problematiseret, at det er filippinere. Nu har jeg rejst i Filippinerne, og jeg har arbejdet i Filippinerne. Jeg kender f.eks. den filippinske nationalret, det ved jeg ikke om hr. Karsten Hønge gør, men allerede der har jeg nok mere kulturudveksling med filippinerne, end jeg fornemmer at hr. Karsten Hønge har. Så vi må jo konstatere, at ja, der sker en kulturudveksling, når man besøger andre lande. Der sker en kulturudveksling, når man besøger hinanden og ser hinandens hjem og ser, hvordan familierne er indrettet, og hvad der sker. Det er der ikke noget odiøst i at sige. Så kan det godt være, at man kan spørge: Jamen ser de danske film? Det er usikkert, det kommer jo an på, om de får lært dansk nok, til at de vil kunne forstå dem og kunne indgå i det i biografen. Det er et godt spørgsmål. Det er op til den enkelte. Men jeg er da overbevist om, at de får en indsigt i den danske kultur, når de bor hos danskere.

Tak.

Jeg anerkender selvfølgelig fuldstændig, at kulturudveksling er andet end bare det at gå til fodboldkampe eller koncerter. Det er også det at sidde hjemme ved middagsbordet, og hvad man spiser, og den samtale, man har. Det anerkender jeg fuldstændig. Men apropos alarmklokker, som for nogle måske mere har gjort, at de blevet døve, eller at det har ringet for ørerne af dem, så vil jeg bare sige til hr. Steffen Larsen, at kulturudveksling vel også er mere end det. Der kan jeg bare sige, at der er ingenting, der tyder på, at de her au pairer deltager i noget som helst andet end det, der måtte foregå i hjemmet, og det er dog noget, der gør, at alarmklokkerne bør ringe. Når de alle sammen kommer fra det samme land og det er den samme familie, der nu for femte eller sjette år i træk har en au pair fra samme land, så er det selvfølgelig ikke, fordi man kun dyrker den filippinske kultur, og at det er derfor, at de udgør 95 pct. af vores au pairer. Det er jo, fordi der sagt med rene ord er tale om billig arbejdskraft.

Ordføreren.

Jeg tror mere, at jeg vil sige det sådan, at der også er tale om arbejdskraft. Det er jo ikke sådan, at danske au pairer, der er taget til, lad os sige Tyskland, hvor jeg kender flere der har været, og andre lande i Europa, alene har været der for at sidde og hygge sig og gå i biografen og gå til koncerter. De har jo også været der for at yde det stykke arbejde, som man yder, når man indgår i en families husholdning. Det gør de au pairer, der kommer her, også, og sådan er det jo. Så kan man sige, at der er mange fra Filippinerne. Ja, men det er måske, fordi der er et veludviklet netværk i Filippinerne for au pairer.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Flere borgerlige debattører kobler au pair-ordningen op på blå ligestillingspolitik. Derfor er jeg nysgerrig efter at høre, om Liberal Alliance mener, at det er deres ligestillingspolitik at have en au pair gående derhjemme til at løse de huslige pligter og løfte de arbejdsopgaver, så man får frigivet tid til sin egen karriere.

Ordføreren.

Der skal jeg være helt ærlig og indrømme, at det har jeg aldrig hørt nogen anføre som argument. Det må være mig, der er gået glip af noget i ligestillingsdebatten, altså at au pair-ordningen skulle være et ligestillingsargument. Den er jeg ikke stødt på, og jeg kan ikke selv forestille mig, at jeg ville bruge det argument på den måde. Jeg køber ikke rigtig, at det skulle være et fornuftigt argument.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Så skal man huske at trykke sig ind. Værsgo.

Der er debattører fra den borgerlige fløj, som har brugt det som argument, at vi skal bevare au pair-ordningen, fordi det er det, der sikrer, at kvinder kan få en karriere. Nu siger ordføreren, at det ikke ville være et godt argument. Så jeg er lidt nysgerrig efter at høre, om ordføreren ser, at der også er noget konflikt i, at ens karriere så skal bygges på ryggen af bl.a. de filippinske kvinder, som det lyder som om ordføreren også har talt med og måske besøgt – det ved jeg ikke. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor ordføreren tænker at sammenhængen er med argumentationen om, at au pair-ordningen skulle styrke ligestillingen.

Ordføreren.

Jeg sagde lige før, at jeg ikke synes, at det virker som et fornuftigt argument. Så skulle argumentet jo være, at man tager kvinder fra den tredje verden til Danmark, for at kvinder i Danmark ikke skal udføre et arbejde. Nu ved jeg ikke, hvordan man gør tingene i andres husholdninger, men i min husholdning deles vi om rigtig meget husligt arbejde. Jeg har godt nok heller ikke en au pair, men jeg forestiller mig heller ikke, at det skulle være sådan, at det alene var min hustrus huslige arbejde, der ville forsvinde, og hendes karriere, der deraf ville blive fremmet. Det synes jeg er en mærkelig tilgang.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillere at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger med henblik på at etablere en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for familiehjælpere som erstatning for den nuværende au pair-ordning. Brugen af au pairer og de regler, der gælder for ordningen, er noget, der i årevis – det kan jeg også høre her – har været diskuteret, både i samfundet, men også fra politisk hold. Og det forstår jeg egentlig godt, for det kan hurtigt komme til at lyde, som om det er noget med velhavernes udnyttelse af uskyldige unge piger, der kommer fra ét liv og så til et i Danmark, som vi nærmest ikke engang kan tænke os til. Men sådan er virkeligheden heldigvis sjældent. Langt de fleste historier er positive, både for værtsfamilien og for den enkelte au pair. Dem, der arbejder som au pair i Danmark, kan opfylde nogle drømme og opnå nogle ting, som ville være helt umulige i hjemlandet.

Derfor mener jeg heller ikke, at vi decideret bør afskaffe ordningen. Er der anledning til forbedring af ordningen? Ja, det synes jeg, og det har jeg også udtalt flere gange. For det kan naturligvis, som forslagsstiller italesætter, danne grundlag for forvirring, når familiehjælpere fra EU- og EØS-lande ansættes i børnefamilier. Hvad er deres vilkår? Hvordan adskiller det sig fra au pair-ordningen? Er de egentlig underlagt samme løn- og arbejdsvilkår? Det er de ikke, men opfattelsen kan opstå, og det kan skabe forvirring.

I Moderaterne mener vi dog, at vi sagtens kan tage en god debat om det her, og jeg synes, det er rigtig fint, at Enhedslisten og SF har inviteret til debat om det her. Men decideret at gøre ligesom Norge og totalt bandlyse det kommer vi ikke til at stemme for. Så Moderaterne bakker ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Hr. Mohammad Rona sagde i sin ordførertale, at langt de fleste historier om au pairer heldigvis er positive. Hvor ved hr. Mohammad Rona det fra? Hvad er det for en statistik, der skulle vise, at langt de fleste historier er positive? Jeg vil tværtimod sige, som FOA har dokumenteret, at man har en række sager, og dertil, som FOA også bemærker, er der et stort mørketal. Så det er bare i forhold til arbejdsforholdene.

Men så er der også det helt fundamentale: Hvis nu der var tale om kulturudveksling, er det så ikke påfaldende, at selv efter vi lavede stramningen med, at man skulle lære dansk, blev det i stor stil fravalgt, så familier ville blive tvunget til at betale, men de sender ikke au pairerne til danskundervisning, for au pair har intet med kulturudveksling at gøre. Og det vil så sige: Hvis der skulle være alle de her positive historier, hvor er det så, de er henne? Altså, hvor er det, hr. Mohammad Rona har set dem? Er det i debatindlæg fra au pairer? Er der noget, der tyder på, at der er kulturudveksling? Er det sådan, at de deltager meget i forskellige kulturelle arrangementer i Danmark? Eller hvor kommer det fra?

Ordføreren.

Altså, første gang jeg blev bekendt med det her, var faktisk i sommer, og jeg mener, at det også var i en artikel i Politiken om de her ting. Og der var der nogle skrækkelige historier med au pairer, altså skrækkelige historier, og det er også nogle af dem, vi har talt om i dag. Men når det så er sagt, vil jeg også sige, at jeg også er stødt på rigtig mange historier og beretninger, hvor det går godt, og – det har vi jo også talt om i dag – der er familier, der faktisk har brug for det her.

Det, jeg så bliver lidt skuffet over og er lidt ked af, er, når man siger, at det her jo er noget, de velhavende kører med, a la det her er noget for de rige, for det er i hvert fald ikke det, jeg oplever. Det er ikke en udfordring, der kun er hos dem, i hvert fald i forhold til de familier, jeg kender til. Så for mig er det sådan set rigtig vigtigt – og det sagde jeg også her i talen, og det har jeg også udtalt til f.eks. Politiken – at jeg synes, vi godt kan begynde at kigge på den her ordning og så se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Spørgeren.

Altså, det kan ikke nytte noget, at hr. Mohammad Rona sætter spørgsmålstegn ved, hvem det er, der ansætter de her au pairer. Det er entydigt. Punkt 1: De kommer for 95 pct.s vedkommende fra Filippinerne. Og punkt 2 er: De 3-4 mest velhavende kommuner i Danmark er der, au pairerne er, og de er i de velhaverkvarterer. Så er der selvfølgelig undtagelser. Det skal jeg ikke kunne sige, men altså, det er der jo. Men hovedsagelig er det strømlinet fra Filippinerne til den danske overklasse og højere middelklasse. Og jeg vil da give hr. Mohammad Rona ret i det, han siger, og det er det, der bliver sagt: Ja, familierne har brug for det. Ja, det tror jeg da nok. Men har au pairerne brug for det?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, man i en del år måske har kigget meget anderledes på den her ordning, for meget af det, vi snakker om i dag, er enten arbejdstilladelse eller kultur. Jeg tror faktisk, man i årevis måske har haft en lidt forkert tendens til at udvikle ordningen til, at det ikke skulle være kultur, men en arbejdsordning. Jeg mener stadig, at det her er kulturel udveksling.

Hr. Karsten Hønge har haft to bemærkninger. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Dansk Erhverv har sagt, at et indgreb i aupairordningen vil forhindre flere kvinder i ledelser. Hvad får det udsagn ordføreren til at tænke på?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Det har jeg aldrig læst eller er stødt på. Så jeg ved ikke, hvorfor de siger det, eller hvad baggrunden for det citat er. Jeg vil meget gerne have undersøgelsen, hvis det er en undersøgelse, de har lavet, men som udgangspunkt er det sådan set ikke noget, jeg er stødt på at Dansk Erhverv har sagt.

Hvis man ønsker ordet i en anden omgang, skal man trykke sig ind. For der er nogen, der styrer alting, og de skal også kunne give ordet. Værsgo.

Det er ikke en undersøgelse, men et postulat, der er kommet fra Dansk Erhverv, bl.a. med henvisning til de arbejdsopgaver, der bliver udført i hjemmet, altså at hvis ikke man kan få nogle au pairs at levere og løse det arbejde, så vil det forhindre dem i at kunne få den karriere og komme ind i de ledelser, som de gerne vil. Det er bare for mig med til at understrege, hvad det er, au pair-ordningen handler om. Den handler ikke om kulturudveksling, og det er også det, som evalueringen af au pair-ordningen viser, både når vi ser på, hvad au pairene selv siger, og hvad værtsfamilierne siger, og nu har vi så også Dansk Erhverv, som siger, at det arbejde, der bliver lavet, har en betydning. Så burde vi ikke sørge for, at de her faktisk får en ordentlig løn?

Ordføreren.

Igen skal jeg ikke kunne sige, hvad Dansk Erhverv har udtalt på den bekostning, det vil jeg sådan set ikke stå på mål for. I forhold til det der med løn man kan jo sige, at man, når man kommer til Danmark, så også ved, hvad man vælger. Det er jo en del af pakken, altså netop kulturudveksling, og at der så følger såkaldte lommepenge med, og man skal her også lige huske på, at de her au pair-piger også får betalt forsikringer, rejseudgifter og udgifter til danskundervisning. Så vil jeg jo da også sige, at jeg har svært ved at se, hvor mange familier der egentlig har en arbejdstager boende derhjemme.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Ligesom i den foregående sag har jeg fået fornøjelsen af at være her i dag, da vores sædvanlige ordfører ikke kan være her.

I Danmarksdemokraterne er vi positive over for au pair-ordningen og den tanke, der ligger bag det, at der er en au pair-ordning. Vi mener, at au pair-ordningen er en god mulighed for, at udlændinge kan komme til Danmark og opleve dansk kultur og traditioner på tæt hold ved at bo hos en dansk familie og hjælpe til med de praktiske opgaver.

Vi er også godt klar over, at der har været en del kritik af ordningen de seneste år med eksempler på, at au pairer f.eks. ikke møder op til danskundervisningen, som er et krav for at være en del af ordningen, og det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis der er au pairer, som reelt set blot arbejder ulovligt som billig arbejdskraft. Det skal der naturligvis slås hårdt ned på, og vi vil gerne se på, hvordan man eventuelt kan styrke myndighedernes kontrol af ordningen. Fordi der er eksempler på, at ordningen misbruges, synes vi dog ikke, at hele ordningen af den grund skal afskaffes. Så derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Jeg er bare lidt nysgerrig på, om ordføreren ikke kan se, at der kan være et problem i, at man kan sige, at noget er en hensigtserklæring, eller at noget er en intention, men så lade være med at forholde sig til, hvad der faktisk er praksis, og hvad der er virkelighed. Det, vi kan se, er, at rigtig mange af au pairerne bliver sat til at skulle arbejde langt flere timer end det, der egentlig er rammerne, at de bliver lånt ud til andre familier for ligesom at udføre arbejde for dem også, og at de har lange arbejdsdage og rigtig mange opgaver, som minder om ordinært arbejde. Samtidig kan vi også se i evalueringen, at det faktisk også er det, værtsfamilierne forventer. Værtsfamilierne forventer, at der bliver leveret noget arbejde. Det er deres primære motivation for overhovedet at få en au pair. Så kan ordføreren ikke godt se, at der ikke er en sammenhæng her mellem intentionen og det, der faktisk sker i virkeligheden?

Ordføreren.

Jeg er med på, at der er kommet nogle eksempler på, at det ikke hænger sammen, og det er også derfor, jeg står her og siger, at vi gerne vil kigge på, hvordan vi rent faktisk styrker kontrollen med den her au pair-ordning, så vi netop får den oprindelige tanke bag au pair-ordningen med, nemlig at det er unge mennesker, der kan komme til Danmark, få et ophold, opleve den danske kultur, være en del af en familie, men også bidrage til pligter i hjemmet. Det vil vi gerne være med til at kigge på, men at afskaffe ordningen er vi modstandere af.

Spørgeren for en anden kort bemærkning. Værsgo.

Jeg skal bare forstå, om det så er, fordi ordføreren tænker, at hvis folk ikke længere skal aflønnes med 37 kr. i timen, er det de facto at afskaffe au pair-ordningen. For i så fald kommer vi jo tilbage til kernen i, hvad det her handler om, og at det så er den billige arbejdskraft. I forhold til de her forhandlinger, der skal være, er det, der er beskrevet, netop, at der skal være ordentlige arbejdsvilkår, og at der skal være ordentlige lønvilkår. Det er det, der er brug for her. Der står ikke, at vi skal afskaffe au pair-ordningen.

Ordføreren.

Vi går ikke ind for at lave den ordning, som ordføreren her foreslår, med de meget lavtlønnede på den måde. Vi går ind for, at vi bevarer au pair-ordningen og så får styrket de muligheder og forhold, der er i den. Der er rigtig gode muligheder i den her ordning, både for unge udlændinge, der kommer til Danmark, men også for danske unge, der rent faktisk tager andre steder hen. Så den samlede ordning med au pairer vil vi gerne bevare, og vi vil gerne være med til at styrke den og se, hvordan vi kan ændre på nogle ting i den.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Kristian Bøgsted, hvor mange der mon er omfattet af au pair-ordningen det sted, hvor hr. Kristian Bøgsted kommer fra. Altså, tror hr. Kristian Bøgsted, at der i Jylland, på Fyn, i Nordjylland og på Lolland er en gennemgribende holdning til, at au pairer er noget, der bare er helt fint, eller er det et fænomen fra storbyerne, nu København, fordi Østerbro er med, Gentofte, Nordsjælland osv.?

Jeg må sige, at jeg undrer mig lidt, og det sker oftere og oftere, over Danmarksdemokraternes holdning, for det er jo helt klart en ordning for de privilegerede. Der bliver nævnt karrierekvinder, der synes, det er så fint at have en udenlandsk hushjælp, der ikke skal have en ret høj timeløn. Men jeg skal bare høre med hensyn til fordelingen, for nu kommer hr. Kristian Bøgsted jo selv fra det gode Jylland: Kender hr. Kristian Bøgsted nogen derovre, der gør brug af au pair-ordningen?

Ordføreren.

Den præcise fordeling, altså hvor de er henne, kender jeg ikke. Men ja, jeg kender rent faktisk en familie, som ikke har au pair nu, men som har haft det. Det er ca. 8 år siden, de stoppede med det, og de har faktisk kontakt med den person i dag. De ser personen en til to gange om året.

Så ja, jeg kender familier, der har haft en au pair, og jeg kendte også den familie, da de havde en au pair, men den præcise fordeling kender jeg altså ikke.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Hvor er det heldigt, at hr. Kristian Bøgsted kender én familie, der har gjort brug af au pair-ordningen. Jeg kan bare sige, at det er ret tilgængeligt. Altså, der er lavet statistikker over, hvor familier, der har au pairer, kommer fra, og det er den privilegerede del af Danmark, hvor jeg i øvrigt selv kommer fra, men er imod au pair-ordningen. Det er Nordsjælland, Østerbro og de meget store byer. Jeg er ikke sikker på, at det gælder Aarhus, Odense og Aalborg, men nærmere Københavnsområdet. Det er der helt klart statistikker over.

Ordføreren.

Jeg skal da beklage over for fru Pia Kjærsgaard, at jeg ikke har sat mig ind i de præcise statistikker og fordelinger i min egenskab af ordfører her; det skal jeg da beklage. Men jeg kender ikke den præcise statistikfordeling, for jeg har ikke været inde at kigge på den.

Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nå, men det kan jeg så hjælpe med. Ca. 95 pct. kommer fra Filippinerne, og de ender på Østerbro og i Rudersdal og Gentofte Kommune, og ganske få ender i Odense og Aarhus. Det er fordelingen. Så er der ganske få undtagelser rundtomkring i landet, men det er det altdominerende mønster. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Kristian Bøgsted, som nu taler for en forbedring eller en opstramning af au pair-ordningen, eller hvordan jeg skal forstå det: Hvilke elementer har hr. Kristian Bøgsted i tankerne?

Jeg har selv på SF's vegne i en årrække deltaget i at lave nogle forskellige opstramninger. Jeg vil bare sige, at det har været med meget svingende held. Altså, en af de sidste ting, vi gjorde, var det med at få besluttet, at man skulle deltage i danskundervisning, og at det så skulle betales af værtsfamilien. Altså, hvis det nu var kulturudveksling, var der måske også en interesse for sproget. Og det viser jo bare, at pengene bliver betalt, men at rigtig mange au pairs jo slet ikke deltager i det.

Så hvad er det for nogle opstramninger, som hr. Kristian Bøgsted tror på kunne gøre ordningen til mere sådan en kulturudvekslingsting?

Ordføreren.

Det kunne da helt klart være det, som hr. Karsten Hønge selv hentyder til her, med danskundervisning, altså at vi rent faktisk kører noget mere kontrol på, at de unge mennesker, der kommer og skal være en del af det her, også kommer til den danskundervisning, og at værtsfamilierne rent faktisk overholder det. Det er ikke arbejde; det er en del af det, at de er her, at de skal til danskundervisning for netop at blive klogere på den danske kultur. Der vil jeg gerne være med til at kigge på, hvordan vi får lavet det, så sådan nogle ting rent faktisk bliver overholdt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men det med danskundervisning er bare et billede på eller et eksempel på, at når vi prøver at lave nogle begrænsninger og opstramninger af en ordning, der fundamentalt set bruges som en arbejdsmarkedsordning, så nytter det ikke noget at komme med de der tilpasninger, for så reagerer man ikke på det. For de her ordninger er social dumping, og det er for at få billig arbejdskraft. Og så har vi bare kunnet konstatere hen over årene – nu har jeg selv været med til at lave de her opstramninger – at én ting, som det har ført med sig, er, at der er kommet betydelig færre. Men det er svært at kompensere med noget kultur.

Til sidst vil jeg bare spørge: Hvornår er det egentlig blevet politik for Danmarksdemokraterne at levere socialhjælp til de fine saloner i København og Nordsjælland?

Ordføreren.

Når hr. Karsten Hønge hentyder til, at så kommer de her, og at det er et problem eller sådan et eller andet, vil jeg sige: Hvad så med de unge mennesker fra Danmark, der tager andre steder hen, og hvad så med dem fra andre lande, der tager andre steder hen og arbejder eller sådan noget? Er det et lige så stort problem ifølge hr. Karsten Hønge? Jeg kan ikke se problemet i, at vi har en ordning, hvor unge mennesker på kryds og tværs af verden kan komme ud og bidrage ved at have nogle huslige pligter og rent faktisk udveksle noget kultur og få en oplevelse for livet og tjene lidt penge. Det kan jeg ikke se et problem i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Mange familier i Danmark er meget glade for au pair-ordningen og den hjælp, som det giver dem i en travl hverdag. Samtidig er mange au pair-piger rigtig glade for at kunne komme til Danmark. Det betyder dels et møde med en anden kultur, dels en mulighed for at tjene penge. Mange af au pair-pigerne bliver også en stor del af dagligdagen i den værtsfamilie, som de er hos, og de indgår også i aktiviteter uden for huset, i hvert fald dem, som jeg kender til.

Der skal selvfølgelig heller ikke herske nogen tvivl om, at ordningen skal fungere efter hensigten, og at pigerne selvfølgelig ikke skal udsættes for dårlig behandling. Men at erstatte au pair-ordningen med en anden ordning, som der her lægges op til, og som vil lukke for au pair-ordningen, ønsker vi fra Det Konservative Folkepartis side ikke at støtte op om. Så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Når fru Brigitte Klintskov Jerkel siger, at der er mange familier, der er glade for at få hjælp, så tror jeg på det. Der er mange stressede børnefamilier derude, og de bliver glade for at få billig arbejdskraft. Og når fru Brigitte Klintskov Jerkel også siger, at der er mange au pairer, der er glade, ja, så er det, fordi de har brug for pengene. Langt de fleste penge bliver jo sendt hjem til hjemlandet. Ikke at der er noget galt i det; jeg forstår det jo godt, men det er bare den måde, vi skal se ordningen på.

Der er ikke noget, der er mere forløjet, end det der au pair-begreb, for man er ikke på lige fod. Der er en ekstremt stor magtforskel mellem det at være au pair-familie og være den fattige kvinde fra Filippinerne, der rejser til Danmark. Ofte kan man se, at familier har sendt tre, fire, fem af deres døtre til udlandet, for at de kan arbejde som au pair, og ofte måske også har sendt deres sønner ud som sømænd eller som bygningsarbejdere i Mellemøsten. Hvad siger den sociale samvittighed hos De Konservative til, at vi her har sådan et reserveland, vi sådan kan hente billig arbejdskraft fra?

Ordføreren.

Jeg ser ikke sådan på det, at det er at hente billig arbejdskraft fra et andet land. Jeg ser faktisk sådan på det, at der er nogle piger fra andre lande – nu har jeg jo lyttet mig til, at ordføreren meget nævner Filippinerne, det kunne også være Thailand, det kunne være Indonesien, det kunne være Uganda osv.; de kunne komme fra mange forskellige steder – som rent faktisk har et ønske om at komme til Danmark, fordi de fra andre, de kender, har hørt om at være au pair her i Danmark. Så de har et ønske, og så er der nogle familier i Danmark, der har et ønske om i en travl hverdag at få noget ekstra hjælp til børnene. Så jeg ser ikke på det på samme måde, som ordføreren gør.

Spørgeren.

Hvor adskiller au pair-ordningen sig fra det øvrige arbejdsmarked? Er der ikke også alle mulige andre steder, hvor man kan bruge dem som billig arbejdskraft? En landmand kan sige: Jeg har virkelig lyst til at have en landbrugsmedhjælper fra et lavtlønsland boende, og vi skal nok sørge for at snakke om kultur, mens vi spiser flæskestegen. Eller det kan være i en byggevirksomhed, hvor man siger: Vi vil da gerne have fem unge mennesker fra et lavtlønsland boende, så kan de jo hjælpe med at arbejde.

Er det sådan en gammeldags tanke, man har hos De Konservative, at det med at passe børn og det med at gøre rent i et hjem ikke sådan er rigtigt arbejde, og derfor kan vi godt lade det foregå under nogle urimelige lavlønsvilkår?

Ordføreren.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den her ordning jo selvfølgelig skal bruges efter hensigten, og at de her piger selvfølgelig skal behandles ordentligt. Det skal der ikke herske nogen tvivl om; sådan skal det selvfølgelig være.

Jeg tror bare, at vi også må erkende, at hr. Karsten Hønge og jeg nok ikke bliver helt enige om, hvordan vi ser på den her au pair-ordning. Jeg ser den lidt på den måde, at der er nogle piger, der har et ønske om at komme til Danmark. Jeg har mødt en del af de her au papirer. Det er ikke, fordi jeg selv nogen sinde har haft nogen; det har jeg ikke haft råd til eller brug for. De bevarer også relationen til nogle af de mennesker, de får en relation til i Danmark efterfølgende. Jeg synes, det faktisk er udmærket, at der også er den mulighed.

Tak. Tiden er gået. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan de disponerer over deres penge, men de får jo faktisk under 5.000 kr. om måneden. Det var bare for at pege på, hvor dyrt det er, i forhold til at de bliver underbetalt så meget.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke det gør indtryk på ordføreren, at au pairerne faktisk ikke søger au pair-ordningerne for kulturudvekslingens skyld, men gør det, fordi de ønsker at tjene penge. Vi hører jo også om flere, som har børn og et familieliv derhjemme, som de rejser væk fra, og det gør de, fordi det her er en mulighed at kunne tjene nogle penge, de ellers ikke har mulighed for at kunne tjene i det land, som de rejser væk fra.

Ordføreren.

De piger, som ønsker at komme hertil som au pair, kan jo have forskellige incitamenter til, hvorfor de gerne vil det. Nogle gør det måske, fordi de gerne vil møde en anden kultur og har hørt godt om Danmark og derfor godt kunne tænke sig det; andre gør det måske, fordi de gerne vil tjene nogle penge. De kan have forskellige baggrunde for, hvorfor de ønsker at kommer hertil.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det kunne de have, men nu viser evalueringen faktisk, at den primære motivation for at blive au pair er økonomien. Det er derfor, jeg er nysgerrig på, om det ikke gør indtryk på ordføreren, at det faktisk skyldes ønsket om at tjene nogle penge, og at man så accepterer vilkår, hvor man får 37 kr. i timen, hvilket jo er social dumping, når man sammenligner det med, hvad de ordinære vilkår er i Danmark for, hvad man giver for pædagogisk arbejde, husassistentsarbejde og for de pligter, som de skal løfte. Gør det ikke indtryk?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, man helt kan sammenligne det at være pædagog i en daginstitution med at være au pair hos en familie, hvor man indgår som en del af familien.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, der er noget galt i, hvis en ung pige fra Filippinerne, Thailand, Indonesien, eller hvor man nu kommer fra, gerne vil tjene nogle penge og så har hørt godt om Danmark og har lyst til at komme hertil. Jeg synes faktisk ikke, der er noget galt i, hvis det også er, fordi man gerne vil tjene nogle penge. Der er jo også danske piger, der tager til USA og andre steder for at være au pair. Vi deler nok bare ikke holdning på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Au pair betyder jo på lige fod, og det er en løgn. Det kan vi lige så godt være ærlige om, og jeg vil også godt som medlem af et parti, der ellers elsker kulturudveksling, bare med klart ud og sige, at det her ikke er kulturel udveksling. Det er udnyttelse, og vi har derfor længe ønsket ændringer i au pair-ordningen.

I mit eget parti diskuteres det tit, om vi helt skal afskaffe ordningen, eller om vi skal indføre ændringer. Den sidste beslutning, vores landsforbund traf, var en ændring, hvor man kræver ordnede forhold og løn og arbejdsvilkår, som svarer til forholdene på det normale arbejdsmarked. Derfor synes vi, det er et rigtig fornuftigt forslag, der ligger her, og som jo virkeligheden bare er et forslag om at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger, men hvor man så tager udgangspunkt i FOA's forslag, som vi også synes er meget fornuftigt. Men det er ikke selve modellen, vi i dag skal tage stilling til. Det handler om at pålægge regeringen af indkalde til forhandlinger om en ny ordning.

Jeg kan huske, at jeg selv var med til at stramme ordningen for rigtig mange år siden. Det var dengang, fru Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister. Jeg tror, der er foregået løbende stramninger siden, og alligevel har vi jo ikke fået gjort ordningen til en kulturel ordning igen. Det har det jo været engang. Jeg har selv boet i Schweiz, hvor der er stor tradition for, at man er au pair på tværs af Schweiz. Det er jo et land med fire sprog, så det er en god måde at lære fransk på, hvis man er opvokset i tysktalende del, altså at blive au pair i den fransktalende del, og sådan er der jo selvfølgelig også au pair-forløb, som har karakter af kulturel udveksling, men det er de færreste. Der er også familier, som opfører sig pænt og ordentligt og tager sig af deres ofte filippinske au-pair på en god, omsorgsfuld og ordentlig måde. Det her er ikke en kollektiv anklage mod alle.

Men når vi ser på ordningen helt overordnet, og på, hvem der gør brug af ordningen, og hvem det er, der kommer til Danmark – det er jo primært unge kvinder fra Filippinerne – så må vi jo bare konstatere, at det er en ordning, som i dag afspejler den globale ulighed. Det er en måde, hvorpå man i Danmark kan få tjenestefolk fra fattigere lande, og det er næsten det, der provokerer mig mest.

En ting er udnyttelsen af den enkelte au pair-pige, men det er mig sådan set også imod, at vi på den her måde ad bagdøren tillader og legitimerer tjenestefolk, for det er jo det, det er. Nu er det jo ikke altid sådan, at det er en udnyttelse, for som sagt kan der være familier, der sådan set behandler deres au pair meget ordentligt, og det er forhåbentlig flertallet, hvor au pair-pigerne får noget ud af det og får sendt penge tilbage og deres familier, mens der så desværre også er eksempler på det modsatte. Det er bare ikke i orden, at det her land som et af verdens mest lige lande tillader, at nogle familier ansætter tjenestepiger.

Derfor synes jeg, at det her forslag er rigtig godt, fordi det jo ikke sætter en stopper for, at travle og ofte også ressourcerige familier kan få sig en hushjælp, men det skal ikke være en tjenestepige. Det skal være under ordnede forhold, så på den baggrund vil jeg gerne meddele, at Radikale Venstre kan støtte forslaget og roser forslagsstillerne for at tage det op.

Jeg også en lille sidebemærkning om noget, som jeg nogle gange har diskuteret med Enhedslistens ordfører, og det handler om, at det jo ikke kun er på det her område, at vi ser tegn på, at vi får et A- og et B-arbejdsmarked. Uden sammenligning i øvrigt ser vi jo også en landbrugssektor og andre sektorer, som jo ikke kan rekruttere dansk arbejdskraft, fordi danskere – og med god grund i øvrigt – ikke gider at arbejde på de vilkår. Det er ikke, fordi danskere er dovne eller noget, men fordi vi jo igennem 100 år har kæmpet for ordentlige arbejdsforhold. Så er der nogle brancher, der har så dårlige arbejdsforhold, at danskere med god grund siger, at det vil vi ikke finde os i. I dag findes der så nogle smuthuller, der gør, at man så kan indsætte udlændinge, som kommer fra nogle helt andre forhold og derfor synes, at det måske er relativt godt for dem. Men det fører stadigvæk til et A- og et B-hold på det danske arbejdsmarked, som jeg synes er uværdigt at se, og det er et resultat af global ulighed. Det synes jeg også vi i en dag kunne kigge på.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil først og fremmest gerne kvittere for, at ordføreren og Radikale Venstre trækker en streg i sandet her. Jeg godt forstå, hvis der er nogle medlemmer af Socialdemokratiet, som synes, det er lidt underligt, at de i forhold til det her med solidaritet på tværs af landegrænser og også i forhold til et værn mod udnyttelse af billig arbejdskraft ser deres eget parti svigte der, og så er der Radikale, hvor der har været lidt beef i medierne omkring nogle af de ting der.

Derudover vil jeg sige i forhold til det med landbruget, at det er vi i hvert fald meget med på også at kigge på. Så er der også noget – og det er det, der også lidt er mit spørgsmål – når man ser på det her med, at du bliver afhængig af din arbejdsgiver i forhold til din bolig, og det vil jeg egentlig gerne høre om Radikale vil være med til at kigge på. Vi ser nemlig i flere af de her sager, at det, at du er afhængig af din værtsfamilie i forhold til opholdstilladelse, men også i forhold til din bolig, er noget af det, der gør, at det bliver ret svært at sige fra. Så det var bare en håndsrækning til, at vi kigger på det sammen.

Ordføreren.

Jeg kan ikke rigtig komme med en tilkendegivelse i forhold til landbrugsområdet, for det er ikke mig, der sidder med det mere, og jeg ved egentlig heller ikke, om det hører under fødevareområdet, eller om det hører under beskæftigelsesområdet. Men i forhold til det her med bopæl får man jo mindelser om stavnsbåndet; altså, hvad er det for noget, at vi har den type arbejdsrelation – eller det er det jo så ikke – hvor man også kræver en bestemt bopæl. Det synes jeg bare er fuldstændig uhørt i det samfund, som vi har brugt 100 år på at oparbejde.

Når det så er sagt, er vi jo begejstrede for international arbejdskraft, og der er klart nogle områder, hvor vi vil gå meget længere og ikke er helt så bekymrede som Enhedslisten. Vi er jo et andet parti, og vi står et andet sted, men lige præcis her og også i forhold til landbrugsmedarbejdere, tror jeg, står vi sammen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg vil også bare kvittere for bemærkningerne om – og det er faktisk også noget af det, som artikelserien fra Politiken beskriver – at man som au pair, når man siger fra over for, at man faktisk er blevet udnyttet og misbrugt, risikerer pludselig at stå med politianmeldelsen, med udvisning og med ikke at have nogen bolig. Og der er altså noget med magtforholdet der, som jeg håber vi kan samle bred opbakning til at få kigget på.

Ordføreren.

Det vil vi meget gerne. Det er også noget af det, som vi selv i vores landsorganisation har foreslået, altså at vi lige præcis kigger på noget af det, og det går jeg også ud fra ligger i noget af det, som FOA har foreslået. Så det vil vi bestemt gerne, ja.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig pudsigt, for den her debat har egentlig ikke handlet så meget om det her forslag; det har mere handlet om au pair-ordningen. Det er jo, fordi vi ikke har haft mulighed for at debattere det med ministeren som sådan, selv om ministeren faktisk, da det var lidt oppe at køre i medierne – i Politiken tror jeg det var – sagde, at det skulle der også indkaldes til drøftelser af. Der er bare ikke sket noget som helst, så derfor tager vi den her fra talerstolen primært i stedet for at forholde sig til forslaget. Det vil jeg så også gøre.

Jeg kan sige, at vi ikke kan støtte forslaget, men som jeg sagde før, synes jeg egentlig, det er mere reelt end det, vi har i dag, og det vil jeg gentage. Det er som sagt, og det ved ministeren sikkert også, FOA, der står bag, så helt galt kan det jo altså ikke være, hvis man ser på det med socialdemokratiske øjne. Men nok om det, vi støtter det ikke, men jeg kan godt lide, at vi tager diskussionen.

Pudsigt nok har det overhovedet ikke været nævnt på nuværende tidspunkt, at Norge faktisk har nedlagt den her ordning. Det er der ikke nogen som helst ordfører, der mig bekendt … Ja, det har der så; så har jeg været uopmærksom. Men det synes jeg også er noget, man kan læne sig lidt op ad og sige: Hvorfor har de egentlig gjort det? Det er formentlig med de samme argumenter, som er fremført her i dag.

Der er mange ordførere, der har været oppe at sige, at vi så må gøre den bedre, og at vi må gøre det anderledes. Altså, det er jo simpelt hen ikke rigtigt, hvis nogen forsøger at bilde nogen ind, at det her er en ligeværdig ordning. Det er en ordning, hvor værtsparret bliver kaldt sir og ma'am af den her hushjælp, som det er, og man indordner sig, fordi man også er fra en kultur, hvor man har en anden tilgang. Derfor kan det også være meget, meget svært at administrere, i forhold til at der skal være en ligeværdig ordning. Der er ikke så mange fra den kultur, der gør oprør imod det bestående, og det er jo synd og skam. Det kunne de måske lære lidt af i Danmark; det kan man da have et håb om. Det gør vi faktisk her, hvis vi føler, at vi ikke bliver så godt behandlet.

Jeg synes, det er en pudsig diskussion, og jeg tror bare, man kan konstatere – det har været nævnt nogle gange, og jeg vil så gentage det her, hvor jeg kommer lidt sidst i ordførerrækken – at der er stor forskel i Danmark på, hvor man har den her au pair-ordning. Jeg vil godt gentage, at det primært er i de velstillede områder i Danmark, og det er meget, meget få i andre dele, og der kan man jo henvise til de undersøgelser, der har været, så det er der jo helt baggrund for at sige.

Til det der med at kulturudveksle vil jeg sige jo jo, og så har det været nævnt, at danske unge også tager til USA for at blive kulturudvekslet, studere, og hvad ved jeg. Det er altså under en helt, helt anden form end den, vi diskuterer her i dag.

Jeg har læst lidt på det her, og jeg må indrømme, at jeg altså bliver virkelig forarget over de velstillede kvinder – jeg vil ikke nævne navne – der lægger navn til, at de så gerne vil have den her au pair-ordning, for ellers får de stress; de kan ikke fortsætte deres karriere, og hvad skal de egentlig gøre, hvis de ikke har den her ordning? Jeg synes simpelt hen, at det er noget, som i hvert fald virker meget, meget nedladende i forhold til en au pair-ordning. Som sagt er det ikke noget, som Dansk Folkeparti er tilhænger af.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi diskuterede, hvordan vi egentlig giver danske familier bedre vilkår for at administrere deres hverdag. Hvad gør vi egentlig her? Er det ikke en diskussion, vi burde tage i stedet for? Hvordan får vi den mange gange alt, alt for travle hverdag til at hænge sammen, sådan at man får noget mere tid til sig selv, til familien, til hjemmet, til børnene osv.? Det synes jeg ærlig talt var en bedre baggrund at diskutere det på, men altså, vi må se, hvad det her munder ud i. At det munder ud i, at ministeren foretager sig noget som helst, tror jeg desværre ikke.

Og så er jeg så super glad for, at mange ordførere har været oppe at sige, at Danmark jo er sådan et dejligt land at komme til. Ja, det er det, og lad os være glade for, at der trods alt er så mange, der synes, at Danmark er et dejligt land. Det synes jeg personligt også selv, bestemt.

Få pulsen lidt op, minister, og lad os tage en diskussion af det her. Jeg synes faktisk, at vi fortjener det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og da der ikke er nogen ordfører fra Alternativet, går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, formand. Det her beslutningsforslag handler om, at Folketinget på pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger inden den 1. januar 2025 med henblik på at etablere en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for familiehjælpere som erstatning for den nuværende au pair-ordning, og det gør vi oven på, at vi har set, at vi tidligere har debatteret om, hvorvidt au pair-ordningen helt skulle afskaffes eller ej. Det faldt. Så har vi prøvet at se på, hvordan vi faktisk kan gøre det, sådan at vi ikke accepterer, at forholdene fortsætter, som de er i dag, og derfor er det, det her forslag kommer.

For lad os lige være helt ærlige: Hvad er det, vi kalder det, når man bruger 30 timer om ugen på at gøre rent, vaske tøj og passe børn for andre, så man har råd til at sende penge hjem til sin familie? For mig lyder det som arbejde, og vi har egentlig en samfundskontrakt her i landet om, at arbejde er noget, som skal ske på ordinære og ordentlige vilkår, og at der skal være rettigheder om at have gode løn- og arbejdsvilkår. Derfor er det også sådan, at vi, så længe vi anerkender au pair-ordningen som noget, der skulle være en kulturudveksling, så ikke anerkender, at det er arbejde. Tværtimod tillader vi udnyttelse af andre mennesker, og vi har med Politikens afdækning og artikelserie også set, hvor groft et misbrug af au pairer der har været. Det er blevet afdækket her særlig hen over efteråret.

Vi har også set, hvordan au pairer risikerer politisager og udvisning, hvis de fortæller myndighederne om misbrug, om, at de er blevet udnyttet som billig arbejdskraft. Vi har set eksempler på, hvordan man bliver lånt ud til andre familier, hvordan arbejdstiderne er langt ud over det normale, og at det med omfanget af det arbejde, som man skal udføre, er helt åbenlyst, at det er et arbejde, der bliver udført. Det er på tide. at vi afliver myten om, at der er en ligeværdig relation, som handler om en kulturudveksling. Det viser evalueringen af ordningen også.

For det første viser den, at den primære motivation for, at au pairer søger at blive au pairer i Danmark, handler om økonomi, at det handler om at tjene penge, og på samme tid ser vi også, at den primære motivation for, at værtsfamilierne søger au pairer, er at få løst de arbejdsopgaver, der er, med at få gjort rent, med at få vasket tøj, med at få passet børn. Det vises helt tydeligt i en rapport fra VIVE, at det at få de lige knap 5.000 kr. om måneden er en ganske høj købekraft i Filippinerne. Det er altså helt åbenlyst, at vi her har en ordning, hvor folk bliver brugt som billig arbejdskraft, og at man udnytter, at nogen bliver økonomisk afhængige af det, og evalueringen konkluderer også, at det altså ikke er kulturudveksling, som er motivationen for au pair-ordningen.

Den norske regering har i sidste uge bebudet, at de lukker au pair-ordningen helt, fordi ordningen ikke længere giver mening i et moderne samfund, som de siger, underforstået, hvor man ikke vil misbruge og udnytte mennesker på den måde, som vi ser det sker med au pair-ordningen. Der er altså tale om almindelige opgaver, almindeligt arbejde, som bliver udført, og det bør også ske på ordentlige arbejdsvilkår, og det er derfor, at vi som forslagsstillere i SF og Enhedslisten foreslår, at vi lægger os op ad det, som FOA har udarbejdet, og at vi netop får reguleret området, og at vi får sørget for, at disse mennesker rent faktisk har nogle rettigheder at kunne stå på.

Dertil vil vi sige, at vi håber, at der her er noget armlægning, der kommer til at blive vundet. For det kan ikke være rigtigt, at der egentlig er et flertal af partierne i Folketinget, som siger, at der bør gøres noget ved ordningen, men at det ikke kommer til at ske. Altså, det er bare ikke i orden. Hvem kommer til at betale regningen for det? Det er de konkrete au pairer, der kommer til at betale den regning. Derudover vil jeg gerne kvittere til Radikale Venstre og til Dansk Folkeparti for at bakke op omkring intentionerne i forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Victoria Velasquez.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)