Jeg var lidt bekymret for, om jeg kunne huske vejen herop, men det kunne jeg, og det var dejligt. Til fru Pia Kjærsgaard vil jeg sige, at det er rigtigt set, men som fru Pia Kjærsgaard også godt ved, er det her bare en eller to sygdomme i en lang række, vi skal have styr på, og jeg ville stemme for et forslag hver eneste dag, selvfølgelig ville jeg det, for det illustrerer et kæmpemæssigt problem med noget avl, som er blevet syg, og avlen er blevet syg, fordi syge hunde vinder udstillinger. Nogle folk avler ikke med hjernen, men med tegnebogen, og så udvikler det sig. Til Radikales ordfører vil jeg sige, at man ofte køber en hund, mens den er lille, og der er hjernekassen stor nok, men når den så bliver stor, har man købt den og er blevet glad for den, og så får den epileptiske anfald, og hvad gør man så?
Vi skal have fat et andet sted, og det bliver meget bredt, og jeg håber, at alle Folketingets partier er villige til at gøre det, der skal til, for det bliver et meget bredt segment, vi skal have fat i. Vi skal have fat i, hvem der skal håndhæve det, og hvad det er, vi skal kigge på. Der er masser af sygdomme, der er masser af racer, og jeg kan nærmest nævne dem alle sammen, men der bliver også gjort et godt stykke arbejde inden for nogle racer. Vi skal også huske, at selektiv avl også er en force inden for hundeområdet, og det er derfor, vi har bedre schæferhunde i politiet i dag, end vi havde for 50 år siden. Der er også fordele, når det bliver lavet af dygtige, ansvarsfulde avlere, men så er der også alle de andre. Og der tror jeg, vi har brug for, at vi får de organisationer, som står for avlen, Dansk Racehunde Union, Dansk Kennel Klub osv., med ind i samtalen, for det er dem, der skal håndhæve reglerne, og jeg tror, at de har en interesse i at komme det til livs, for det er jo mennesker, der elsker dyr, og som ikke har nogen økonomiske interesser i det, men for hvem spillet måske bliver så stort, at de bliver fanget i det.
Der er behov for regler på området, det bliver jeg nødt til at sige, og vi kommer ikke uden om, at der skal være noget lovfæstet i, hvem vi kan komme efter, hvad man må, og hvad man ikke må, hvis vi skal det til livs. Og det gælder alt fra at avle på hunde, som lider af allergi, til at avle på hunde, der har problemer med bevægelsesapparatet, hunde, der ikke har normal øjenfunktion, fordi deres tårekanaler er væk, hunde, der har dårlige muligheder for at ånde, fordi deres næse er blevet for kort. Cavalier King Charles Spaniel, som alle har henvist til i dag, selv om det ikke er sikkert, at I alle sammen vidste, at det var den, vi snakkede om, hvor hjernekassen dybest set er blevet for lille, fordi næsen bliver for kort, og når hjernen så vokser til, er der ikke plads, og så får de epilepsi, og på et tidspunkt dør den af det under meget smertefulde forhold. Men den dør jo ikke ret tit hos den, der har opdrættet den, den dør tit ude hos en familie, der elskede en hund som et barn, fra den var 8 uger. Det skal vi også huske på. Der er også en regning i den anden ende. Det ene er hunden, det andet er de mennesker, der køber hund, og som er glade for deres dyr, og de køber dem ikke af ondskab, de køber dem, fordi de tror, de bor i et land, hvor vi har styr på tingene. Det er det, vi skal sørge for at have.
Vi skal sørge for at have styr på tingene, så når folk køber en hund i Danmark, får de en hund, som vi har hjulpet med til at sikre er en hund, som er inden for racestandarden. For hvis vi kigger på racestandarden på alle de hunde, som der også er problemstillinger med i dag, ville de ikke have problemstillingerne, hvis de fulgte racestandarden. Det er derfor, jeg siger, at vi skal ind at have fat i det her med udstillingsskredet, der gør, at man lidt efter lidt flytter det millimeter for millimeter og derved får en racestandard, der ikke bliver fulgt, men hunden er pæn, når den bliver stillet op. Derfor er det også vigtigt, at vi får kigget på et importforbud, for ellers vil man gøre det, som alle seriøse opdrættere gør for bare at brede blodbasen ud, og så tager man på kryds og tværs af Europa for at få blodbasen bredere.
Jeg har i mange, mange år kørt fra Hobro til München for at sørge for, at det er de rigtige hanhunde, der parrer sig, og for at få en ønsket effekt. Det kunne være et længere fremgreb, det kunne være et bedre og dybere bid, det kunne være mange ting inden for de racer, som jeg har med at gøre, og som er vigtige. Jeg har også været heldig at få nogle gode hunde ud af det. Men jeg også set dem, der ikke forstod, hvad de gjorde, som tænkte, at de bare ville tage noget, men så fik alt for store hunde, alt for bløde ører, alt for mange tandfejl osv. De hvalpe blev altså også solgt, det gjorde de, de kom ikke til at blive liggende i kassen, og de blev ikke kørt til dyrlægen, og tæven blev ikke sat på græs, det gjorde hun ikke.
Der er brug for regler, og jeg tror, det er Folketinget, der skal lave dem, og jeg må inderligt bede til, at vi ser på at få stoppet importen, for ellers får vi ikke stoppet det, og så gør det i samarbejde med dem, som kommer til at skulle håndhæve det i fremtiden, og det er nu engang vores racehundeforeninger, både Dansk Kennel Klub og Dansk Racehunde Union. Og så må jeg anbefale, at vi alle sammen går ud og fortæller folk, at ja, sunde hunde er ofte gadekryds, og det er de jo, fordi man en gang imellem vasker det ud. Hvis vi fik for lidt drift, fik vi en hyrdehund ind i schæferhunden hver tiende generation, det ville lige passe sammen, for så fik de også driften, og selvfølgelig blev de sunde undervejs.
Så kære kolleger i Folketinget, vi skal have en lov om det, men det kræver, at vi alle sammen tager det her videre og er villige til det store kompleks, som det rent faktisk bliver til, inden vi er færdige. Tak for ordet.