Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del
Offentligt
2852412_0001.png
Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. februar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 124
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 124:
Vil ministeren kommentere indlægget »Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol giver Danmark medhold i udvisningssager«, bragt på menneskeret.dk den 15.
februar 2024, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre nærmere for de seks
omtalte afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvor
Danmark har fået medhold i at udvise kriminelle udlændinge, herunder for hvilke
momenter EMD har lagt vægt på til støtte for udvisningspåstandene? Vil ministeren
sikre at afgørelserne hurtigst muligt inkorporeres i anklagemyndighedens videns-
base, herunder i rigsadvokatmeddelelserne om udvisning og frakendelse af dansk
indfødsret, samt forelægges på det næste møde i anklagemyndighedens faglige
netværk på udlændingeområdet med henblik på en central anklagerfaglig vurde-
ring af, om afgørelserne giver anledning til en ændret og mere målrettet og effektiv
taktik i anklagemyndigheden med henblik på, at der fremover sker udvisning af
flere kriminelle udlændinge i flere sager inden for det råderum, som EMD efterla-
der?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at alle seks sager vedrører
såkaldte
”settled
migrants”,
dvs. udlændinge, der enten er født i eller kommet til
Danmark i en ung alder, og som har tilbragt det meste af deres barn- og ungdom i
Danmark. Fælles for sagerne er ligeledes, at der er tale om udlændinge, der ikke
har stiftet egen familie, og at de har begået kriminalitet, der har medført udvisning
med et indrejseforbud for bestandig.
Sagerne var rejst ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen)
med anmodning om, at Domstolen tog stilling til, hvorvidt det var i overensstem-
melse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 (ret-
ten til respekt for privatliv og familieliv) at udvise klagerne af Danmark med et ind-
rejseforbud for bestandig som følge af kriminalitet.
Side
1/4
14. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 3127
2625134
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 317: MFU spm. om vil redegøre for, om Anklagemyndighedens faglige netværk på udlændingeområdet har drøftet den omtalte afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) af 10. april 2006 i sag 14474/03 (Cömert v. Denmark), hvor EMD bl.a. afviste sagen med henvisning til, at klageren ved sine handlinger i væsentlig grad havde skadet sit familieliv, og om dommen bør inkorporeres i Rigsadvokatmeddelelsen om udvisning, således at landets anklagere – ifm. proportionalitetsafvejningen ved påstanden om udvisning i straffesager om udlændinges forbrydelser i familielivet – fremover henviser specifikt til, at tiltalte ved gerningshandlingerne i væsentlig grad har skadet familielivet således at der kommer øget fokus på, at retten til familieliv med ofre i en straffesag bør vige for ofrenes ret til at leve i sikkerhed for forbrydelser i familielivet?
Den 15. februar 2024 traf Domstolen afgørelse om, at samtlige seks sager var åben-
bart ugrundede og afviste dermed at realitetsbehandle sagerne. Domstolen vurde-
rede i samtlige seks sager, at udvisning med indrejseforbud for bestandig var un-
derstøttet af relevante og tilstrækkelige grunde, og at de nationale domstole havde
foretaget en grundig vurdering af, om udvisning med indrejseforbud for bestandig
ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Domstolen henviste afslutningsvist til subsidiaritetsprincippet, hvorefter Domsto-
len kræver vægtige grunde for at tilsidesætte de nationale domstoles vurdering,
når afvejningen er blevet foretaget af de nationale myndigheder i overensstem-
melse med de kriterier, som er fastlagt i Domstolens praksis, og når de nationale
domstole har foretaget en tilstrækkelig afvejning af klagernes interesser over for
offentlighedens generelle interesse.
En afvisningsafgørelse kan ikke påklages, og afgørelserne i de seks sager er derfor
endelige.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
lets anden del indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Det
fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om udvisning ved
dom (pkt. 3.1.1.), at anklagemyndigheden ved vurderingen af, om der
skal nedlægges påstand om udvisning, først skal vurdere, om det kri-
minelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne i udlændingelo-
vens §§ 22-24 eller § 25 c. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det
kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter disse regler, skal an-
klagemyndigheden efterfølgende vurdere, om Danmarks internatio-
nale forpligtelser med sikkerhed er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk.
2.
Når anklagemyndigheden skal vurdere, om en udvisning med sikker-
hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal an-
klagemyndigheden lægge vægt på de internationale konventioner, og
hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem praksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udvisning vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden ned-
lægge påstand om udvisning. I tilfælde, hvor anklagemyndigheden vur-
derer, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden i stedet ned-
lægge påstand om, at udlændingen får en advarsel, jf. udlændingelo-
vens § 24 b, stk. 1.
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 317: MFU spm. om vil redegøre for, om Anklagemyndighedens faglige netværk på udlændingeområdet har drøftet den omtalte afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) af 10. april 2006 i sag 14474/03 (Cömert v. Denmark), hvor EMD bl.a. afviste sagen med henvisning til, at klageren ved sine handlinger i væsentlig grad havde skadet sit familieliv, og om dommen bør inkorporeres i Rigsadvokatmeddelelsen om udvisning, således at landets anklagere – ifm. proportionalitetsafvejningen ved påstanden om udvisning i straffesager om udlændinges forbrydelser i familielivet – fremover henviser specifikt til, at tiltalte ved gerningshandlingerne i væsentlig grad har skadet familielivet således at der kommer øget fokus på, at retten til familieliv med ofre i en straffesag bør vige for ofrenes ret til at leve i sikkerhed for forbrydelser i familielivet?
Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol indgår
således løbende i anklagemyndighedens vurdering af udvisnings-
spørgsmål.
Anklagemyndighedens vidensbase indeholder bl.a. Rigsadvokatmed-
delelsen, der er det samlede dokument for Rigsadvokatens retnings-
linjer til anklagemyndigheden. Vidensbasen indeholder også retsprak-
sis, praksisoversigter m.v. De afgørelser, der indgår i vidensbasen, er
et supplement til den trykte retspraksis. Vidensbasen udgør derfor
ikke en udtømmende samling af afgørelser. Det bemærkes i den for-
bindelse, at Rigsadvokatmeddelelsen opdateres løbende med ud-
valgte strafferetlige områder, retspraksis m.v. Rigsadvokatmeddelel-
sens formål er at samle centrale retningslinjer for anklagemyndighe-
dens sagsbehandling.
Den enkelte anklager forudsættes imidlertid
sideløbende med, at
den pågældende orienterer sig i anklagemyndighedens centrale ret-
ningslinjer
at sætte sig ind i ny lovgivning og retspraksis, som er rele-
vant for behandlingen af straffesager. Anklagemyndighedens overord-
nede kvalitets- og legalitetssikring i sagsbehandlingen indebærer såle-
des, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt korrekte og
truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gæl-
dende regler og praksis, hvor anklagemyndigheden medvirker til at
sikre klarhed og ensartethed i retsanvendelsen, sådan at reglerne
håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt. Dette gælder i
alle sager, uanset om der er udarbejdet et afsnit i Rigsadvokatmedde-
lelsen i relation til det specifikke retsområde, eller om relevant praksis
er omtalt heri.
Konkret for så vidt angår udvisningsområdet, kan det oplyses, at Rigs-
advokaten i november 2023 lancerede en ny praksisoversigt. Denne
oversigt indeholder som noget nyt både praksis fra de nationale dom-
stole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Formålet med
den nye oversigt er at gøre det lettere og hurtigere at finde relevant
praksis på området. Det kan i den forbindelse oplyses, at de nævnte
afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er lagt ind
i anklagemyndighedens vidensbase, herunder gjort tilgængelige i den
nye praksisoversigt.
Det kan endvidere oplyses, at Rigsadvokaten i 2022 iværksatte en ud-
visningspakke med otte initiativer med henblik på at sikre et kvalitets-
løft i anklagemyndighedens behandling af sager om udvisning. Initiati-
verne indebar bl.a., at der blev oprettet et nyt fagligt netværk på ud-
lændingeområdet. Netværket bidrager blandt andet til, at der løbende
og systematisk sker vidensdeling på tværs af organisationen. Netvær-
ket mødes ca. to gange om året, og et fast tilbagevendende punkt på
dagsordenen er i den forbindelse den seneste praksis fra Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstol.”
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 317: MFU spm. om vil redegøre for, om Anklagemyndighedens faglige netværk på udlændingeområdet har drøftet den omtalte afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) af 10. april 2006 i sag 14474/03 (Cömert v. Denmark), hvor EMD bl.a. afviste sagen med henvisning til, at klageren ved sine handlinger i væsentlig grad havde skadet sit familieliv, og om dommen bør inkorporeres i Rigsadvokatmeddelelsen om udvisning, således at landets anklagere – ifm. proportionalitetsafvejningen ved påstanden om udvisning i straffesager om udlændinges forbrydelser i familielivet – fremover henviser specifikt til, at tiltalte ved gerningshandlingerne i væsentlig grad har skadet familielivet således at der kommer øget fokus på, at retten til familieliv med ofre i en straffesag bør vige for ofrenes ret til at leve i sikkerhed for forbrydelser i familielivet?
2. Justitsministeriet kan herudover oplyse, at det er fast praksis, at Justitsmi-
nisteriet bl.a. orienterer anklagemyndigheden og Domstolsstyrelsen samt de
myndigheder og/eller domstole, der har truffet afgørelse i en konkret sag,
som er blevet påklaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har truffet afgørelse i sagen.”
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
4/4