Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2863102_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-05-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: jhp
Sagsnr.:2024 - 5096
Dok. nr.: 141787
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 437 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. april.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 437:
”Vil
ministeren i forlængelse af Rigsrevisionens kritik af den manglende overholdelse
af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien, samt at Rigsrevisionen i denne
forbindelse finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har
understøttet, at regionerne har en ensartet og korrekt indberetning af patienternes
ventetid til udredning, redegøre for:
-
Regionernes registreringspraksis for ventetid til udredning på det somatiske
sygdomsområde?
-
Om man også på det somatiske område registrerer patienterne som
færdigudredt ved første besøg?
-
Hvad ministeriet gør for at understøtte en ensartet og korrekt
indberetning?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligger ikke inde med en opgørelse af regionernes
registreringspraksis for ventetid til udredning på det somatiske område. Det ville
være et komplekst og ressourcetungt arbejde, der ville kræve en manuel
gennemgang af alle somatiske udredningsforløb at skulle undersøge
registreringspraksis nærmere i somatikken.
Et patientforløb i somatikken ligner ikke nødvendigvis et patientforløb i børne- og
ungdomspsykiatrien, hvor udredning og behandling ofte pågår parallelt, og hvor det
dermed kan være vanskeligt at vurdere, hvornår udredningen slutter, og
behandlingen starter. Det er en lægefaglig vurdering, hvornår en patient kan siges at
være færdigudredt, og det er regionernes ansvar at sikre, at registreringen afspejler
det faktiske patientforløb.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udstedte i december 2023 en opdateret vejledning
om frit sygehusvalg m.m., som skal understøtte en korrekt fortolkning af lovgivningen
og heraf ens og korrekt registreringspraksis i regionerne. Det følger endvidere af
Sundhedsdatastyrelsens Indberetningsvejledning til Landspatientregisteret, Version
4.0, februar 2024, at registreringen af udredningsretten skal afspejle lovgivningen.
Jeg forventer, at regionerne løfter dette ansvar.
Til brug for besvarelsen er der desuden indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Der vil på det somatiske område være patientforløb, hvor patienten færdigudredes
ved første kontakt. Det vil ofte forekomme i skadestuen eller akutmodtagelsen, hvor
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om den manglende overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien
patienterne henvender sig med en skade eller symptomer der kræver nærmere
udredning. Et eksempel er brystsmerter, hvor patienten typisk undersøges med EKG
og blodprøver for at klarlægge, om det er en blodprop eller en forbigående blodprop
i hjertet, der er årsag til smerterne. Såfremt det og evt. anden sygdom afkræftes kan
patienten afsluttes i akutmodtagelsen og dermed registreres som færdigudredt ved
første besøg.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2