Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2859439_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2715
Doknr.
848301
Dato
01-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 3. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 393
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 393:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til at iværksætte og understøtte
forsøg
med loft over antal sager for socialrådgivere på børne- familieområdet i en
periode? Der henvises til udfordringerne med overholdelse af tidsfrister i
børnesager samt fejl i børnesager, som beskrevet i artiklerne ”Familier risikerer
at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at
overholde tidsfrister” og ”Jurist: Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i
børnesager?” begge bragt på dr.dk den 2. april 2024.”
Svar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for sagsbehandlingen på det
specialiserede børne- og familieområde. Vi har ikke i lovgivningen fastsat
regler for, hvordan kommunerne skal organisere sig lokalt. Det er op til den
enkelte kommune at sikre, at rammerne for sagsbehandlingen er i orden, så
børn og unge med behov for særlig støtte får den hjælp, de har brug for.
Det er klart, at jeg bliver foruroliget, når jeg læser, at adskillige kommuner har
udfordringer med at overholde helt centrale sagsbehandlingskrav. Som borger i
enhver kommune bør man kunne stole på, at retssikkerheden er i orden.
Jeg mener dog ikke, at den rette vej frem er, at staten detailregulerer, hvordan
kommunerne skal organisere deres arbejde lokalt
eksempelvis med regler
om, hvor mange sager en sagsbehandler må sidde med. Det risikerer at blive
en rigid centralstyring, som ikke tager højde for lokale forhold.
Derudover er det ikke nødvendigvis antallet af sager i sig selv, som er
afgørende. Det handler bl.a. også om kompleksiteten i den enkelte sag, om
god ledelse, medarbejdersammensætningen og den enkelte sagsbehandlers
erfaring med området, samt muligheden for sparring.
Jeg tror på, at barnets lov kommer til at gøre en forskel i praksis. Bl.a. fordi de
nye, mere fleksible, sagsbehandlingskrav giver kommunerne bedre mulighed
for at tilrettelægge sagsbehandlingen mere smidigt, så ressourcerne prioriteres
rigtigt. Det indebærer bl.a., at kommunerne ikke skal udarbejde en børnefaglig
undersøgelse i de mindre komplekse sager, hvor det er tilstrækkeligt med en
mere afgrænset afdækning.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren vil redegøre for sin holdning til at iværksætte og understøtte forsøg med loft over antal sager for socialrådgivere på børne- familieområdet i en periode
2859439_0002.png
Der ligger selvfølgelig en stor opgave foran os i forhold til at få intentionerne
bag barnets lov ud at leve i praksis. Til det formål har vi bl.a. nedsat et
Partnerskab om Børnene Først, hvor centrale aktører på området drøfter,
hvordan man kan understøtte kommunernes sagsbehandling i implementering
af reformen. Et af de temaer, som bliver drøftet i Partnerskabet, er bl.a. styring
af sagsintensitet i kommunerne. Det er en kompleks størrelse, som bl.a.
dækker over mængden af opgaver og kompleksiteten af disse på tværs af det
antal sager, som den enkelte børne- og ungerådgiver er ansvarlig for,
sammenholdt med rådgiverens erfaring og forudsætninger for at håndtere
disse. Det er et både svært og vigtigt emne, og derfor er det rigtig godt, at de
centrale aktører mødes i partnerskabet og drøfter, hvordan man kan
understøtte kommunerne i praksis.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det med den politiske aftale om Børnene
Først blev besluttet at styrke både den permanente Task Force på området for
udsatte børn og unge samt det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen. Formålet
med at styrke Task Forcen på området for udsatte børn og unge er at
understøtte, at de kommuner, som har vanskeligheder, kan få hjælp til at
kvalificere sagsbehandlingen. F.eks. hjælp til at forbedre rammerne for
sagsbehandlingen via procedurer og arbejdsgange, ledelsestilsyn med
sagsbehandlingen og faglig sparring.
Derudover har vi med aftalen afsat midler til ekstra hjælp til kommuner med
mange børnesager, som giver en økonomisk håndsrækning til kommuner med
en særligt stor andel af udsatte børn og unge i form af økonomisk støtte og
skræddersyet rådgivning, som skal hjælpe dem med at sikre gode rammer for
både sagsbehandlingen og arbejdsgangene, fx i form af færre sager til den
enkelte sagsbehandler, eller til styrkelse af sagsbehandlingen af de mest
komplekse sager.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2