REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om, ministeren vil gøre det vanskeligere at overføre penge til konti i andre lande, hvor finansiering af foreninger med relation til terrororganisationer ikke forhindres

Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. maj 2024

Sikkerhedskontor I

Abdullahi Hassan Aden

Yarow

2024-05437

3293396

Besvarelse af spørgsmål nr. 885 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 885 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om, ministeren vil gøre det vanskeligere at overføre penge til konti i andre lande, hvor finansiering af foreninger med relation til terrororganisationer ikke forhindres

Spørgsmål nr. 885 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad vil regeringen gøre for at forhindre terrorfinansiering i at

finde sted, jf. artiklen ”Terrorsigtet fik frit spil – nu kræver flere

partier svar” fra TV2.dk den 17. april 2024?”

Svar:

Terror og terrorlignende handlinger udgør de allergroveste forbrydelser

mod det danske samfund. Det gælder også finansiering af terror, der er med

til at holde terrororganisationer i live. Det er dybt beskæmmende, når

personer er med til at finansiere terror, hvad enten det foregår på non-

profitområdet eller på anden vis, og jeg forventer, at myndighederne griber

ind, hvis de måtte blive bekendt med lovovertrædelser.

Som det nærmere fremgår nedenfor, er Politiets Efterretningstjeneste (PET)

meget opmærksomme på risikoen for terrorfinansiering forbundet med

indsamlinger.

Herudover er der løbende – senest sidste år – blevet strammet op på

lovgivningen på indsamlingsområdet. Siden indsamlingslovens vedtagelse

i 2014 er loven således blevet ændret flere gange. Formålet med

ændringerne har navnlig været at styrke Indsamlingsnævnets muligheder for

at føre tilsyn med og kontrollere indsamlinger, herunder i forhold til

hvidvask og terrorfinansiering.

I 2019 blev den gældende anmeldelsesordning således ændret til en

tilladelsesordning. En indsamling, som er omfattet af indsamlingslovens

anvendelsesområde, kan dermed først iværksættes, når Indsamlingsnævnet

har givet tilladelse til indsamlingen, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1. En

tilladelse har gyldighed i 1 år, medmindre det fremgår af tilladelsen, at

tilladelsen er afgrænset til en kortere periode, jf. indsamlingslovens § 3, stk.

I 2020 blev der endvidere foretaget en ændring af indsamlingsloven, så det

nu fremgår af loven, at Indsamlingsnævnet – hvis det får mistanke om et

strafbart forhold – skal anmelde forholdet til politiet. Det blev samtidig

tilføjet i loven, at nævnet omgående skal underrette Hvidvasksekretariatet,

hvis nævnet er vidende om eller har mistanke om eller rimelig grund til at

formode, at midler fra en indsamling har eller har haft tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme. Endelig blev det ved samme

Side 2/5

lovændring vedtaget at ændre Indsamlingsnævnets sammensætning, således

at nævnets medlemmer – ud over formanden – beskikkes efter indstilling fra

henholdsvis Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Dansk

Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og – som noget nyt – Rigspolitiet. Det

medlem, der beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, skal have særlig

indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Endelig fik Indsamlingsnævnet pr. 1. juli 2023 adgang til at meddele afslag

på en ansøgning om en 1-årig indsamlingstilladelse, jf. indsamlingslovens §

3, stk. 1, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at

formode, at loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive

fulgt, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 2, 1. pkt. Herudover fik

Indsamlingsnævnet

adgang

til

tilbagekalde

1-årig

indsamlingstilladelse, hvis nævnet, efter at tilladelsen er givet, bliver

bekendt med forhold, som af de ovennævnte grunde kan føre til et afslag, jf.

indsamlingslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Jeg kan herudover oplyse, at Justitsministeriet overvejer, om

myndighederne har de rette værktøjer til at sætte ind mod terrorfinansiering,

eller om der er behov for yderligere tiltag med henblik på at styrke indsatsen

yderligere.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:

”I Danmark er terrorfinansiering kriminaliseret i straffelovens §

114 b. Bestemmelsen har til formål at modvirke og straffe

finansiering af terrorvirksomhed i form af økonomisk støtte eller

formidling med videre til personer eller grupper, der begår eller

har til hensigt at begå terrorisme eller terrorlignende handlinger.

Efterforskning af 114 b-sager om terrorfinansiering varetages

som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det kan generelt oplyses, at PET som en del af

kontraterrorindsatsen

forebygger

bekæmper

terrorfinansiering på strategisk og taktisk niveau.

PET har den 8. januar 2024 udgivet en ny risikovurdering af

terrorfinansiering i Danmark (Den Nationale Risikovurdering af

Terrorfinansiering). Risikovurderingen er en del af PET's

løbende indsats til bekæmpelse og forebyggelse af

terrorfinansiering, der sker i samarbejde med en lang række

myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på

Side 3/5

området i overensstemmelse med den nationale strategi for

forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

for 2022-2025.

Det fremgår bl.a. af vurderingen, at risikoen for

terrorfinansiering på nonprofit-området er høj. Det skyldes, at

der er netværk i Danmark med evne og vilje til at fremskaffe

midler gennem bl.a. indsamlinger til støtte for terrorbevægelser

eller til støtte for terrorlignende aktiviteter. Samtidig er der på

nonprofit-området en række sårbarheder, der gør området

attraktivt til især fremskaffelse af midler, men også til overførsel

af midler. Risikoområdet dækker over hele nonprofit-området

under temaerne foreninger, almennyttige fonde og

indsamlinger. Både foreninger og almennyttige fonde kan virke

som organisationsformer til brug for terrorfinansiering.

Det fremgår videre af risikovurderingen, at terrorfinansiering fra

personer i Danmark primært tilgår militant islamistiske grupper

i Syrien, Irak, Somalia og Tyrkiet samt i mindre grad bl.a.

Palæstina.

PET er endvidere opmærksom på risikoen for terrorfinansiering

forbundet med indsamlinger og nødhjælpsarbejde. Kontanter

udgør et højrisikoområde for terrorfinansiering, da kontanter er

vanskelige at spore og forbundet med lav opdagelsesrisiko og

lave omkostninger. Derudover vurderer PET, at kontanter er

attraktive ved overførsel til konfliktzoner, da det ofte er

vanskeligt at overføre penge ved bankoverførsel. Det gør sig

også gældende for nødhjælpsaktører, der kan have vanskeligt

ved at overføre midler til partnere i eller tæt ved konfliktzoner.

Der ses i Norden relativt få domme for terrorfinansiering, men

der har i Danmark i de senere år været rejst sigtelse i en række

sager for overtrædelse af straffelovens § 114 b om

terrorfinansiering. I flere af sagerne er der sket domfældelse.

Det kan generelt være vanskeligt at dokumentere – og dermed

bevise – de finansielle spor gennem eller til jurisdiktioner langt

væk fra Danmark, ligesom forsættet til terrorfinansiering også

kan være svært at bevise i forbindelse med en straffesag.

I forhold til PET’s indsats med at forebygge og bekæmpe

terrorfinansiering modtager PET fra Hvidvasksekretariatet, der

hører under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), alle

underretninger med mistanke om terrorfinansiering fra

underretningspligtige virksomheder og personer, jf.

hvidvasklovens § 26. En underretning er ikke en anmeldelse af

et strafbart forhold. Underretningerne indgår i PET’s samlede

trussels- og risikobillede for terrorfinansiering. PET har

endvidere et betydeligt efterretningsmæssigt udbytte af

hvidvaskunderretninger med mistanke om terrorfinansiering,

Side 4/5

idet de både bidrager til det generelle efterretningsbillede, men

også til PET’s konkrete viden om både kendte aktører samt

personer og miljøer som ikke i forvejen er kendt af PET.

Udover PET’s behandling af konkrete underretninger og sager

med mistanke om terrorfinansiering gennemfører PET løbende

en række forebyggende tiltag, herunder undervisning, foredrag

og awareness af myndigheder og underretningspligtige

virksomheder på området for derved at minimere risikoen for

terrorfinansiering. Risikovurderingen af terrorfinansiering

fungerer som et fundament for sådanne aktiviteter og for en

kontinuerlig dialog med myndighederne, underretningspligtige

virksomheder og personer samt forskningssektoren.

Endelig samarbejder PET løbende med andre relevante

myndigheder om forebyggelse og bekæmpelse af

terrorfinansiering på såvel strategisk som operativt niveau –

eksempelvis i regi af ODIN, der er det operative danske

informations- og efterretningsnetværk for bekæmpelse af

alvorlig og kompleks hvidvask, terrorfinansiering og

fjernovergreb mod børn.”

Side 5/5