Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2851672_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. april 2024
Politikontoret
Ida Helene Bendtsen Høi-
berg
2024-04099
3212233
Besvarelse af spørgsmål nr. 803 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 803 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. marts 2024. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 803: Spm. om kommentar til indlægget "Pressemeddelelse: Flere sigtet i sager om brandstiftelse, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, politi.dk, den 14. marts 2024
Spørgsmål nr. 803 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere indlægget "Pressemeddelelse:
Flere sigtet i sager om brandstiftelse”, Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi, politi.dk, den 14. marts 2024, vil ministeren på
baggrund heraf redegøre for de sigtedes nationaliteter og op-
holdsgrundlag, herunder for om der er sigtede i sagerne, som har
fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som ho-
vedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf, og i bekræf-
tende fald redegøre for lovgrundlaget herfor og for deres oprin-
delige nationaliteter.”
Svar:
For så vidt angår de sager, der er omtalt i den pressemeddelelse, der henvises
til i spørgsmålet, kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 3. april
2024 af spørgsmål nr. 758 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at der er rejst sigtelse mod tre personer
over 15 år. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgs-
målet, der omhandler de sigtedes nationaliteter og opholdsgrundlag, indhen-
tet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at to ud af
de tre oplyste sigtede personer er danske statsborgere.
De pågældende erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen
som efterkommere af en forælder med dansk statsborgerskab af
udenlandsk herkomst. Lovgrundlaget for de pågældendes stats-
borgerskab er § 1 i lov om dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har om den tredje sig-
tede person indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der til
brug for besvarelsen har oplyst følgende:
”Den pågældende er statsborger i Tyrkiet og er født den 5.
marts 2007 i Danmark. Han har siden sin fødsel haft op-
holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 2 (barn af en i Danmark fastboende person). Ophold-
stilladelsen er gældende til den 5. marts 2025.””
Side 2/2