MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 782: Spm. om kopi af de dokumenter, der er givet til DR i aktindsigt vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer, Cheminova m.v., og som er anvendt af 21Søndag og DR-nyhederne de seneste par uger

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøministeriet

Aktove rs i

Sagstitel: Opfølgning på afgørelse fra MFKN fra 23. februar 2023 om

forringelse og merudledning

Sagsnummer: 2023 4492

Akt nr.

Dato

Titel

Akt 10

541034

538705

Parter

Kommentar

140 18-01-2024 17:28:24 Aftalt efter mødet med JM d.d.

139 15-01-2024 19:58:05 VAK MFS: Orientering om aktindsigt i

arbejdsgruppen vedr.

klagenævnsafgørelsen (Vega-sagen)

138 07-03-2023 11:24:30 SV: Orientering om suspension af dele

af Miljøstyrelsens vejledninger om

udledning af miljøfarlige stoffer

137 07-03-2023 13:18:46 Ang: SV: Orientering om suspension af

dele af Miljøstyrelsens vejledninger om

udledning af miljøfarlige stoffer

136 07-03-2023 21:20:16 Ang: SV: SV: Kraftværker- henvendelse

fra KEFM om levetidsforlængelse

135 21-03-2023 11:46:14 SV: Noter fra møde om suspension af

vejledninger pba. henvendelse fra

journalist

134 27-05-2023 14:41:53 SV: Tværministeriel koordination af 0U

cover

133 30-05-2023 10:08:43 VS: Tværministeriel koordination af 0U

cover

498244

498259

498258

498249

498243

498242

132 07-06-2023 09:28:58 SV: Fødevareministeriets foreløbige svar 498241

ad tværministeriel koordination af 0U

cover mv.

131 20-09-2023 16:38:12 Ang: SV: Opsummering

130 06-10-2023 15:06:40 SV: FAQ43 Endelig (MST Id nr.:

8531872)

129 24-02-2023 10:57:00 HASTER: Bistand til vurdering af

betydning at afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet

128 24-02-2023 12:33:00 SV: RGS og ny afgørelse

127 26-02-2023 21:45:32 Vs: HASTER: Forelæggelse og

spørgsmål til ministeren og ministeriet

126 27-02-2023 07:42:00 VS: HASTER: Forelæggelse og

spørgsmål til ministeren og ministeriet

125 27-02-2023 09:38:00 HASTER: Tilbagemelding på eventuelt

ministerinterview

124 27-02-2023 10:03:21 Ang: HASTER: Forelæggelse og

spørgsmål til ministeren og ministeriet

123 27-02-2023 15:25:00 SV: HASTER: Forelæggelse og

spørgsmål til ministeren og ministeriet

122 06-03-2023 12:59:00 Suspension af dele afvejledninger

121

07-03-2023 12:20:00 SV: SV: Kraftværker- henvendelse fra

KEFM om levetidsforlængelse

498247

498246

497986

497990

498172

497987

497993

497992

497994

497997

498001

498003

120 17-03-2023 17:48:00 SV: Noter fra møde om suspension af

vejledninger pba. henvendelse fra

journalist

119 13-04-2023 14:26:00 SV: Mailudkast: Tværministeriel

følgegruppe Opfølgning på

klagenævnsafgørelse om udledning af

miljøfarlige stoffer

498010

118 14-04-2023 10:20:55 TO: Vurdering at begrebet forringelse

relation til vandrammedirektivet

117 21-04-2023 17:23:00 Forberedelse brainstorm om spor frem

mod revideret vejledning

395448

498011

498012

498013

498216

116 25-04-2023 09:48:00 SV: Forberedelse brainstorm om spor

frem mod revideret vejledning

115 26-04-2023 16:38:00 Materiale til møde i morgen kl. 10.30

•Revideret vejledning spor

114 27-04-2023 10:02:57 Sv: Materiale til møde i morgen kl. 10.30

Revideret vejledning spor (MST Id nr.:

7383398)

113 02-05-2023 14:30:57 SV: Udledning af vejvand (spildevand

alm. belastet separat

regnvandsudledning)

498223

112 04-05-2023 09:38:51 VS: Præsentation fra webinar om

Vandrammedirektivet Nyeste praksis

og perspektiver

—

497966

111 04-05-2023 12:13:00 Notat om kompenserende

foranstaltninger. Frist for eventuelle

bemærkninger kl. 13.30

110 04-05-2023 12:33:25 SV: Notat om kompenserende

foranstaltninger. Frist for eventuelle

bemærkninger kl. 13.30

109 08-05-2023 11:53:21

Kort og notat om grundvand

tilstandsklasse

498140

498215

laveste

497965

497964

108 10-05-2023 08:57:37 Vs: OPDATERING: FDC Punktkilders

svar på bestilling om kort over

vandområder med laveste

tilstandsklasse samt registrerede

udledninger/påvirkninger (MST Id nr.:

7466360)

107 11-05-2023 12:54:12 lidt om tallene bag kortmateriale

106 22-05-2023 11:45:13 VS: Spørgsmål påvirkning af

virksomheder (MST Id nr.: 7565929)

498188

498187

498211

105 22-05-2023 11:54:23 VS: Til Miljøministeriet-TRM

kvalificering af konsekvenser af

nævnets afgørelse af 23.02.2023 (Id nr.:

219117)

104 22-05-2023 13:59:11

VS: Spørgsmål påvirkning af

virksomheder (MST Id nr.: 7567750)

498186

498142

103 24-05-2023 17:17:00 Kvalitetssikring: Udkast til notat om

kompenserende foranstaltninger

498178

102 25-05-2023 09:13:02 Sv: Kvalitetssikring: Udkast til notat om

kompenserende foranstaltninger (MST Id

nr.: 7617833)

101

26-05-2023 15:37:28 SV: Transportministeriet ang.

Tværministeriel koordination af 0U

cover (FVM Id nr.: 468197)

498210

antal relaterede dokumenter.

Den 17. april 2024

Miljøministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: Aftalt efter mødet med JM d.d.

Aktnummer: 140

AktiD:

Dato:

Type:

Dokumenter:

541034

18-01-2024 17:28:24

Intern

[1] 7506684 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[2] 7506690 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[3] 7507186 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdl

[4] 7520124 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[5] 7520344 VS Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d. .pdf

[6] 7526965 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[7] 7526981 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[8] 7530143 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[9] 7530144 SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d..pdf

[10] Aktdokument.html

Den 17. april 2024

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument i

[7506684 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

15-05-2023

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Lise Marie Nissen ([email protected]); Cecilie Spanner

Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Dorte Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria Immaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7506684

Dorte Balle Harder

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Akttitel

ldentifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

15. jan 2024

--AKT 7506684-- BILAG i

[SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.]

Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Lise Marie Nissen ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng

([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 15-05-2023 22:36

Til:

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig i, at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning,

jf.

også alle vores tidligere drøftelser og JM5 læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

retsopfattelse.

Vh Rune

—

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+4521 82 28811 risIb@mimdk

Miljøministeriet

Departementet

Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42 lmim@mimdk lwminLdk

EacebDok

Iwitter

Instagram

Ycuhibe

Privatlivspolitik

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <ris[[email protected]>; Dorte Balle Harder <dhs@MSIflK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <paopejmimdk>; Benjamin Kelstrup Turner <bketu@inimdk>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi i Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortoikning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521

57 34 77

I +4521

57 34 77

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf.

+45

38 14 21 42 I [email protected] I wwwmim.dk

Ecebok

I htaam I Unkedin I

Privatlivspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <risIh@mimdk>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <ka[ra@mImdk>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at FØU åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!)

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 ØU

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 8228811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København V I Tlf. +45 38 14 21 42 I [email protected] I wxmimdk

Eaceboo1ç I Twitter I Instagram I Linkadin I Yautub I Privatlivspojjtjlç

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <Iimni@mimdk>; Rikke Slot Benyahia <rs1h@rnimdk>;

Lene Carpentier <[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc:

Katrine Rafn <kalra@minidk>

Emne: Aftalt

på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til EG

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3) lov FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortoikning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter Ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på Ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for Ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

4525 173476

cea@mimdk>

Miljøministeriet

Departementet

I Holmens Kanal 42 11060 København K

Tlf. +4538 1421 42

[email protected]

wwwmimdk

Fabook

Twiei

I InElagram

I Unkedlln

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 2

[7506690 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

15-05-2023

Rikke Slot Benyahia (rislb@mimdk)

Lise Marie Nissen ([email protected]); Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier

([email protected]); Rune Raun-Abildgaard ([email protected]);

Dorte

Balle Harder (Sagsbehandler,

Hav- og Vandmiljø); Maria lmmaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler, Vandforsyning);

[email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7506690

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

Dorte

Balle Harder

Aftalt

på eftermødet til mødet med JM dd.

15. jan 2024

--AKT 7506690

BILAG i

[

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

]

Lise Marie Nissen ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]),

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada Benavent

Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Fra:

Rikke Slot Benyahia ([email protected])

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 15-05-2023 21:55

Til:

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet IVester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42

[email protected]

www.mim.dk

Eack

Twiei Instagram I Linkedln I

Privatlivspolitik

Fra:

Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi

Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig

til

en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+45 21 57 3477

+4521 57 34 77 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

[email protected]

www.minLdk

Faceb

Twiei

liIaram

Unkeciin

Privatlivspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <[email protected]>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at FØU åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!)

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 ØU

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortoikning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82

28811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 14 21 42 I mim@mirrhdk I wwwmimdk

Facebook I Twitter I Instagram I Linkedin I Youtube

Privatlbtspolitik

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>;

Lene Carpentier <Iecar@mimdk>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <rurah@mimdk>

Cc: Katrine Rafn <[email protected]>

Emne: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3)lov-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

vand og Klimatilpasning

4525 173476

cespa@mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Holmens Kanal 42 11060 København K

Tlf. +45 38 14 21 42 I mim@mimdk I

Facebk I Twier

I 1n5ram I

wmimdk

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 3

[7507186 SV Aftalt på eftermødet til mød..

Brevdato

Afsender

Modtagere

16-05-2023

Lise Marie Nissen ([email protected]) Sendt af Lise Marie Johannessen: [email protected]

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]); Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Cecilie Spanner

Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]);

Dorte

Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria Immaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7507186

Dorte Balle Harder

Aftalt

på eftermødet til mødet med JM dd.

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

15. jan 2024

--AKT 7507186-- BILAG 1

[SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

]

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng

([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), jecpbmim.dk ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Lise Marie Nissen ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 16-05-2023 09:53

Til:

Kære Rune,

Nej, det kan ikke udelukkes, at Nævnet (ligesom os andre ikke-vandspecialister) ikke umiddelbart ser en forskel mellem

udledning af et stof og koncentrationsstigning ft. forringelse VAKJMST skal derfor fortsat kunne forklare, at der er en

miljøfaglig begrundelse for at sondre, idet udledninger, der ikke fører til en koncentrationsstigning, ikke nødvendigvis vil

“forringe” et vandområde fagligt set. Og at den konkrete vurdering der tillades af sådanne udledninger derfor vil sikre en

tilstrækkelig forebyggende indsats.

—

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521 5734771+4521 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

[email protected]

www.mimdk

Facebook

Twitter

Instagram

PrivallWspoliUk

Fra: Rune

Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 22:36

Til: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene

Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti

<[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig i, at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning, jf. også alle vores tidligere drøftelser og JMs læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

ret so pfatte I se.

Vh Rune

—

Fra:

Rikke Slot Benyahia <risLh@mimdk>

Sendt: 15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng <cespa@inûndk>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<rurah@mimdk>; Dorte Balle Harder <dbs@MSLDE>; Maria lmmaculada

Benavent Benavent

<maihb@rnstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo

Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV:

Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

Eacebcok Twter Instagram I Unkedin I Youtube I Privatlivspolilik

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <cespa@mirmdk>; Lene Carpentier <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia

[email protected]ç>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihbjmst.dk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <p [email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det

korte

“notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi

Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Departementet

Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42

mim©.mimdk lwww.mim.dk

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+45 21 57 3477

+45 21 57 34 77 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42

[email protected]

wwwmim.dk

Eace1xxk

Twitter Instagram

Rrivatllvspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <[email protected]>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <ruiab@mimdk>; Benjamin Kelstrup

Turner <hketu@mim.çJk>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at FØU åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6l):

Uge 20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

Uge 21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

Uge 22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

—

Uge 23: 66: FØU

Uge 25: 22.6 ØU

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21

82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København V I Tlf. +45 38

21 42 I mim@mirndk I www.mimdk

EacboQk

I Twier I mm I

I Youlube

PrivtIivspoIitik

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <paope@inirnçik>; Lise Marie Johannessen <1imni@inimdk>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>;

Lene Carpentier <[email protected]ç>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc:

Katrine Rafn <Jç[email protected]ç>

Emne: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3)10v-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

4525 173476

ce’[email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Holmens Kanal 42 11060 København

Tlf. +45 38 14 21 42

mini@mimdk

wwwminiIk

Facebook

Twitter

Instagram I Linkedln

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 4

[7520124 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

16-05-2023

Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]); Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Cecilie Spanner

Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Dorte Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria Immaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7520124

Maria Immaculada Benavent Benavent

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

NMK2O1 8.NMK.1 0.0121 1_R_DEF_201 81220

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

15. jan 2024

--AKT 7520124

BILAG 1

[SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Til:

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng

([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Lise Marie Nissen ([email protected])

Cc:

Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 16-05-2023 12:48

Bilag: NMK2O18.NMK.10.01211_R_DEF_20181220.pdf;

Kære VAK

I forlængelse af den udlægning af klagenævnets afgørelse, Lise beskriver i det tidligere fremsendte notat, vil jeg høre,

hvordan følgende tre klagenævnssager spiller sammen med jeres fortolkning af EU-retten.

Det drejer sig om N M K-43-00583: https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/8blaeb2a-b85e-4450-bOa3-

8ddo6b7abd7c?highlight=NMK-43-00583

I NMK-43-00583 er det umiddelbart interessant, at det forhold, at projektet (rørledning) vil kunne medføre en

tilførsel af mere ferrojern (som er indeholdt i okker, tror jeg) til recipienten (Rettrup Bæk), uanset at denne vil være

under grænseværdien (og blot positiv “dvs, en måling, der er større end 0”), vil indebære risiko for, at der ikke opnås

god tilstand. Har dette en betydning i forhold til VAK’s forståelse af “enhver forringelse”?

Se følgende citat:

“Nævnet finder det sandsynligt, at ferrojernindholdet i Rettrup Bæk overstiger 0,2 mg/I i hvert fald på

visse tidspunkter i vintermånederne, og at der findes okker i tilløbet til Rettrup Bæk.

Det skyldes dels, at hele Rettrup Bæk og den åbne strækning af tilløbet er beliggende i et opland, hvor

der er stor eller middel risiko for okkerpåvirkning (okkerklasse i og 2), og at der er foretaget målinger

af totaljern og ferrojern på faste stationer i nærheden af Tilløb til Rettrup Bæk i perioden 2012-2014.

Begge steder viste gennemsnitsmålingerne højere værdier (hhv. 65 % og 85 %) end skadesniveauet for

ferrojern på 0,2 mg/I. Idet udvaskningen af okker sker over en mangeårig periode, anser nævnet det

for sandsynligt, at okkerudvaskningen ligger på ca. samme niveau i 2015, idet

okkerbelastningsproblemer ofte er Iangvarige.9

9undersøgelse at makroinvertebratfaunaen i okkerbelastede vandløb i Sydvest- og

Vestjylland, Rapport til Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe og Miljøcenter Ringkøbing, 2008,

Anette Sode,

Dertil kommer, at det fremgår af en rapport fra 1993 fra Viborg AmtlO, at der er synlige tegn på okker

i tilløbet, og at klager den 12. maj 2015 har fået foretaget en vandløbsprøve af ferrojern i tilløbet til

Rettrup Bæk, der påviste tilstedeværelsen af ferrojern (på 0,066 mg/I). Prøven er ikke taget i

vintermånederne og er således ikke nødvendigvis retvisende for det reelle indhold at ferrojern i

tilløbet, men prøvens positive resultat (dvs, en måling, der er større end 0) viser, at der erferrojern i

til løbet.

10Rapport nr. 116, Miljøtilstanden i vandløbene i Spøttrup Kommune, december 1993, Viborg

Amt

Derudover er det af klager ubestridt, at der findes okker i Tilløb til Rettrup Bæk. Klager bemærker i

mail af 27. maj 2015 til Skive Kommune, at vinterværdierne af ferrojern i tilløbet kan være højere,

men at disse sandsynligvis vil ligge væsentligt under grænseværdien på 0,2 mg/I.

På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det på det foreliggende grundlag ikke kan

afvises, at en rørlægning af Tilløbet til Rettrup Bæk vil indebære en risiko for, at der ikke opnås god

tilstand for Rettrup Bæk. Et enigt Natur- og Miljøklagenævn stadfæster derfor Skive Kommunes

afgørelse af 14. april 2015 om afslag på rørlægning af en delstrækning af Tilløb til Rettrup Bæk.”

Det drejer sig også om N MK-41-00328: https://pkn. naevneneshus.d k/afgoerelse/956b613f-e647-4f8b-808f-

44c31f31c583?highlight=NMK-41-00328

Her er det interessant, at klagenævnet taler om både koncentrationer og forøgelser i udledning. Harmonerer dette

med VAK’s forståelse?

“3.2.3.

[...]

Efter høring af planforslagene blev det vurderet, at udledningen til Ha-velse

problemer i relation til vandstand og afvan-dingsdybde i Havelse

bla.

kunne medføre

Å.

Som følge heraf blev det i

forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne besluttet at ændre fordelingen, således

udledningen til Havelse

med 24% fra 146

blev reduceret fra

181 lis.

146 l/s til 111 l/s, og at udledningen til Pøle

blev Øget

til

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at udledning af renset spildevand til Pøle

faktiske forhold.

er uændret i forhold til de

Planklagenævnet finder, at det er korrekt, at vandstrømmen er uændret i Pøle

faktiske udledning fra Hillerød Centralrenseanlæg.

i forhold

til den

Planklagenævnet finder imidlertid ikke, at udledningen af f.eks. næringsstoffer er uændret. Nævnet

bemærker, at de næringsstofkoncentrationer, som udledes til Pøle

fra

CR og Gadevang Renseanlæg i

dag (vægtet koncentration 0,15 mg/I fosfor og 4,7 mg/I kvælstof) er mindre end de

næringsstofkoncentrationer, som blev lagt til grund i habitatvurderingen (fosfor 0,27 mg/I og kvælstof

6,0 mg/I). Ud fra de beregningsforudsætninger, der lå til grund for habitatvurderingen, vil en

udledning på 181 l/s til Pøle

derfor medføre en forøgelse af fosforudledningen

på 29 % og en

forøgelse af kvælstofudledningen på 5 % i forhold til de nuværende faktiske forhold anført i VVM

redegørelsen.

3.3.2. Planklagenævnets vurdering i forhold til vandplan 2009-2015

Fordelingen af udledningen via henholdsvis Pøle

kommuneplantillægget.

Planklagenævnet finder, at der i almindelighed ikke skal tages stilling til fremtidige udledninger.

Planklagenævnet finder imidlertid som følge at karakteren at den anvendelse, som arealet udlægges

til, sammenholdt med den parallelle behandling af de konkrete løsninger for håndtering af

udledningen, jf. afsnit 3.2.2. ovenfor, at planerne ikke må stride mod vandplan 2009-2015, Ise Fjord og

Roskilde Fjord, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3, og § 13, stk. 1, nr. 4.

Arresø var i Vandplan 2010-2015, der var gældende på vedtagelsestidspunktet, målsat til godt

økologisk potentiale, mens søens økologiske tilstand blev vurderet som dårlig pga. høje

koncentrationer af klorofyl a.

Havelse

er ikke reguleret af lokalplanen

eller

Planklagenævnet finder, at beslutningen om at ændre spildevandsstrømmen i forbindelse med

vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at udledningen af næringsstoffer til Pøle

og dermed til Arresø stiger, jf. afsnit 3.2.3. Koncentrationen af klorofyl a afhænger bLa. af

tilledningen af næringsstoffer, herunder fosfor, og udledningen vil derfor resultere i øget

klorofyl koncentration.

ArresØ befinder sig i laveste tilstandskiasse, og enhver yderligere påvirkning er derfor uforenelig med

vandrammedirektivet, jf. Weserdommen. Planklagenævnet finder derfor, at lokalpian og

kommuneplantillæg hermed er i strid med vandpian 2010-2015.”

Endelig er der NMK-10-01211 (MAD 2018.274) som jeg har vedhæftet.

Afgørelsen belyser problemstillingen ift. udledninger, der ikke er miljøfarlige stoffer. Her er det sediment ift. fisk. Jeg

er i tvivl om, om VAKS forståelse af reglerne har en betydninger for disse kvalitetselementer, hvor tilførslen ikke

opgøres i koncentrationer.

MVH

Benjamin

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 16. maj 2023 11:05

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne:

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Tak, Lise. Så må

afvente at se, hvordan nævnet vil modtage de fremtidige sager og vejledning©

Fra:

Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt:

16. maj 2023 09:54

Til: Rune

Raun-Abildgaard <mrab@mirndk>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihb@jnstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <hketuimimdk>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Rune,

Nej, det kan ikke udelukkes, at Nævnet (ligesom os andre ikke-vandspecialister) ikke umiddelbart ser en forskel mellem

udledning af et stof og koncentrationsstigning ift. forringelse VAKIMST skal derfor fortsat kunne forklare, at der er en

miljøfaglig begrundelse for at sondre, idet udledninger, der ikke fører til en koncentrationsstigning, ikke nødvendigvis vil

“forringe” et vandområde fagligt set. Og at den konkrete vurdering der tillades af sådanne udledninger derfor vil sikre en

tilstrækkelig forebyggende indsats.

—

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

Miljøministeriet

+4521 5734771+4521 573477lIimni@mimdk

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +4538 1421 42 I mim@mimdk I wmim.dk

EaceboQk I Twer I Instagram I Linkedln I Privatlivspolitik

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 22:36

Til: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig i, at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning, jf. også alle vores tidligere drøftelser og JMs læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

retsopfattelse.

Vh Rune

—

Fra:

Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt:

15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <limni@inirmdk>; Cecilie Spanner Rydeng <caspa@mimdk>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Dorte Balle Harder <dbsiMSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent

<maibli@instdk>;

Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 811 risIbJmimdk

Miljøministeriet

Departementet IVester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42 [email protected] lww.rnimd.k

Facebook

I Twr I

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <ris[h@mimçik>; Dorte Balle Harder <dhs@IVLSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <rnaihh@mstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi

Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning

koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+45 21 57 34 77

+45 21 57 34

limni@mimdk

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

mim@mimdk

www.mim.dk

Eacebook Twitter

I Instagram Linkedln

Privatlivspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <rislbcmim.dk>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <kaIraimIm.dk>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <cspa@mirndk>; Lise Marie Johannessen

<[email protected]>;

Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt

på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo

mfl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer

ØU

(og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at

FØU

åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!)

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i

mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 ØU

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU

proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også

jf. Cecilies pkt 1).

da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå

jf.

Nina HC, så presser

det

gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen,

så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag,

idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad

de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+4521 82 28811 ris1b@mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København V I Tlf. +45 38 14 21 42 I mim©mimdk I www.mimdk

Eacebak I

Twier

I Linkedfln I

Youtube Privatlivspolitik

Fra:

Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <rislh@mirrLdk>;

Lene Carpentier <[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc: Katrine Rafn <[email protected]>

Emne: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3) lov-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

45 25 173476

e5pa@mimdk>

Miljøministeriet

Departementet

Holmens Kanal 42 11060 København K I Tlf. +4538 1421 42

mimimim.dk

www.mim.dk

Eacebook

Twiei

I liram I

--AKT 7520124

BILAG 2

[

NMK2O18.NMK.1 0.0121 1_R_DEF_201 81220]

MAD 2018.274MFK NMK2O18.NMK.lO.0121 I

NMK2O18.NMK-10-01211

MAD 2018.274

Hjemvist udledningstiladelse for dræning af

kunstgræsanlæg, dø vilkår om maksimal udledning oversteg

medianmaksimumvandforing ti gange, og det ikke var

godtgjort, omforøget sedimenttransport med risiko for

aflejring på gydebanker kunne medføre en forringelse af

vandlobets tilstand eller hindre opfyldelse afdetfastsatte

miljomål.

1.1.7 Spildevand 1.2.1 Natura 2000 områder 1.2.3 Vandløb og

søer 2.1.6 Officialprincippet 2.1.8 Hjemvisning

Tirstrup Idrætsefterskole ansøgte i marts 2017 om etablering af

et kunstgræsanlæg med et samlet areal på ca. I ha. Da

idrætsskolen er beliggende i et område med betydelige

drikkevandsinteresser, begrundede overfladevandets potentielle

indhold af miljøfremmede stoffer, at afvanding ikke burde ske

gennem nedsivning. Der blev derfor tillige søgt om tilladelse til

etablering af afi’andingssystem med afvandingsledning med tilløb

til det offentlige vandløb Gråske Bæk, der via øksenmølle Bæk

har udløb i Stubbe Sø, som er udlagt som Natura 2000-område.

Af Vandområdeplan 2015-2021 fremgår, at den økologiske

tilstand afGråske Bæk og øksenmølle Bæk for kvalitetsparameter

fisk er dårlig, og at den økologiske tilstand af Stubbe Sø for

makrofytter er dårlig. Efter bekendtgørelse om miljømål var

miljømålet for øksenmølle Bæk god økologisk tilstand senest

den 22. december 2015 samt for Gråske Bæk og Stubbe Sø god

økologisk tilstand den 22. december 2021. I maj 2017 meddelte

Syddjurs Kommune tilladelse efter miljobeskyttelseslovens

til udledning med vilkår om, at udledningen blev neddroslet til

maksimalt 2 l/s, samt med vilkår om grænseværdier for indhold

af tungmetaller, phthalater, kulbrinter, kvælstof og fosfor.

Endvidere var der fastsat vilkår om, at der i de to første år efter

ibrugtagning skulle udtages prøver med henblik på, at kommunen

kunne vurdere, om udledningen kunne opretholdes uden ændringer

af anlægget. Det fremgik af afgørelsen, at den dårlige økologisk

tilstand af Gråske Bæk primært var forårsaget af hydraulisk

overbelastning, der medførte sandvandring på bækkens bund, og

kommunen var opmærksom på, at en udledning på 2 l/s oversteg

medianmaksimumvandføringen i vandløbet, men kommunen

vurderede, at vandløbet var robust nedstrøms udledningspunktet.

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der

bla. gjorde gældende, at udledningen ville medføre, at det fastsatte

miljømål for Gråske Bæk ikke ville kunne opfyldes. Miljø- og

Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at

vandrammedirektivets art. 4(1 )(a)(i) pålægger med lemsstaterne

Indhold

at sikre, at udledningstilladelse skal nægtes, såfremt udledningen

kan medføre forringelse af tilstanden for overfladevandområdet.

Dette er i den danske bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter

8, stk.

gennemført ved, at der skal

opfyldes to betingelser for at ffi tilladelse til udledning af

overfladevand: (I) at udledningen ikke må medføre en forringelse

afoverfladevandområdets tilstand, og (2) at udledningen ikke må

hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, hvor der ved

vurderingen skal tages hensyn til, om påvirkningen neutraliseret

senere i planperioden. Nævnet lagde til grund, at den tilladte

udledning var 10 til 22 gange større end medianmaksimum i

vandlobssystemet, hvilket vil medføre øget sedimenttransport i

et vandløb, hvor kvalitetsparameter fisk var dårlig og kan være

en trussel mod ørreders gydebanker. Indsatsprogrammet indeholdt

ikke foranstaltninger for vandløbene, hvorfor påvirkningen ikke

ville kunne forventes neutraliseret senere i planperioden. Nævnet

ophævede derfor afgørelsen og hjemviste sagen med bemærkning

om, at der ved fornyet behandling skal ske en vurdering

af,

hvilke

miljofremmede stoffer der kan forekomme i udledningen og en

konkret estimering af den forventede initialfortynding, idet denne

vurdering ikke kan erstattes af efterfølgende prøvetagning og

analyser. Endvidere skal tilladelsen indeholde en vurdering af

om bla. anvendelse aftømiddel på kunstgræsanlægget kan påvirke

Natura 2000-området væsentligt,

jf.

habitatbekendtgørelsens

6,stk. 1.

MFK afgørelse af 23. september 2018, j.nr.

Ni%’IK-10-01211

Miljø- og Fødevareldagenævnet

Ophævelse af tilladelse og hjemvisning af sag om

udledning afdrænvand fra kunstgræsbane i Syddjurs

Kommune

Miljø- og Fodevareklagenævnet har truffet afgørelse efter

miljøbeskyttelseslovens

28,jf.

91, stk. 1.1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes

afgørelse af 9. maj 2017 om tilladelse til etablering af

kunstgræsbane på [matrikelli. med udledning af vand fra banens

dræningssystem via nyetableret afløbsledning til Gråske Bæk med

virkning fra I år fra nævnets afgørelse, og hjemviser sagen til

fornyet behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed,

jf.

17 i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.2- Eventuel retssag til prøvelse af

afgørelsen skal

være anlagt inden

måneder,

jf.

miljobeskyttelseslovens

101, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne,jf.

8 i

lov

om Miljø- og Fodevareklagenævnet.

I. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

2. Sagens oplysninger

2.1 Den påklagede afgørelse

2.2 Natur- og planforhold

2.2.1 Drikkevandsinteresser

2.2.2 Gråske Bæk og Oksenmolle Bæk

2.2.3 Stubbe Sø

2.3 Klagens indhold

2.4 Syddjurs Kommunes bemærkninger til klagen

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse.

Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

side I

MAD 201 8.274MFK NMK2O 1 8.NMK. 10.01211

3. Miljø- og Fodevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

3.1 Miljø- og Fodevareklagenævnets prøvelse

3.2 Miljø- og Fodevareklagenævnets bemærkninger

3.2.1 Det retlige grundlag vandrammedirektivet

3.2.2 Vandområdets tilstand og mulighed for målopfyldelse

3.3 Miljø- og Fodevareklagenævnets øvrige bemærkninger

3.3.1 Udvaskningen af forurenende stoffer

3.3.2 Prøvetagningsprogrammet

3.3.3 Anvendelse aftomiddel

3.4 Miljø- og Fodevareklagenævnets afgørelse

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 6. juni 2017 påklaget til Miljø- og

Fødevareklagenævnet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Klager har den 29. juni 2017 fremsendt supplerende

bemærkninger.

Klager har navnlig anført, at

•

Syddjurs Kommune ikke på et tilstrækkeligt juridisk og

fagligt grundlag har redegjort for konsekvenserne ved

udledningen af drænvandet fra kunstgræsbanen til Gråske

Bæk,

•

udledningen vil medføre en forøget hydraulisk belastning af

det

forvejen overbelastede vandløb, hvilket vil forhindre

opfyldelsen af de for vandløbet fastsatte miljømål, og

•

udledningen vil medføre udvaskning af miljøfremmede.

forurenende stoffer til vandløbet, der afvander til et Natura

2000-område, og vilkår om udtagning af to stikprøver årligt

vil ikke kunne give et tilstrækkeligt og fagligt forsvarligt

billede af omfanget heraf.

Klager

har

anmodet Miljø- og Fodevareklagenævnet om at tillægge

klagen opsættende virkning. Nævnet

har

besluttet i stedet at foretage

en egentlig realitetsbehandling af sagen. Nævnet beklager, at dette

ikke er meddelt klager tidligere.

Klagers synspunkter er nærmere uddybet i afsnit 2.3.

Sagens oplysninger

Den påklagede afgørelse

Tirstrup Idrætsefterskole ansøgte den 20. marts 2017 om tilladelse

til etablering af et nyt kunstgræsanlæg bestående af en fodboldbane,

et OmniStadium og en padeltennisbane. Anlægget vil få en samlet

størrelse på Ca. i ha, og skal placeres på et eksisterende

græsareal/fodboldbane ved efterskolen på [matrikelli.

I forbindelse med projektet vil der blive etableret et

afvandingssystem, hvorfra der vil være behov for udledning af

drænvand. Ansøgningen indeholder derfor tillige en ansøgning om

tilladelse til etablering afen ny afløbsledning med tilløb til Gråske

Bæk.

Det fremgår af ansøgningen, at området i henhold til

Spildevandsplan 2015-2016 for Syddjurs Kommune er udlagt som

planområde med spildevandskloakering og nedsivning afregnvand

fra hus og vej. Selvom det fremgår af spildevandsplanen, at

regnvand skal nedsives, vurderes det ikke at være den bedste løsning

for det konkrete projekt, idet drænvand fra en kunstgræsbane kan

indeholde miljøfremmede stoffer, hvilket vil kunne påvirke

grundvandet. På grund af betydelige grundvands- og

drikkevandsinteresser i området, betragtes nedsivning således ikke

som en reel mulighed.

Kunstgræsbanen skal derfor opbygges med en vandtæt membran

i bunden og på siderne for at hindre nedsivning af drænvand til

A/S

grundvandet. Drænvandet skal via membranen ledes til en

samlebrønd. hvorfra vandet skal neddrosles til 2 l/s og pumpes til

Gråske Bæk via en nyetableret afløbsledning. Der skal indbygges

nodoverløb (0110) fra aflobsbrønden med afløb til aflobsledningen.

Nødoverløbet vil først komme i brug, når dimensioneringsgrundlag

bliver overskredet. Over membranen skal der etableres et 10 cm

tykt muldlag. Over muldlaget skal der etableres et

opsamlingsvolumen svarende til en 10-årig regnhændelse (600 m3)

ved hjælp af et 30 cm tykt lag afsingles med en porrevolumen på

20 %. Der skal etableres et filtlag og ovenpå dette opbygges et 15

cm lag afstabilgrus, hvorpå kunstgræsset vil blive anlagt.

Særligt om etableringen af den nye aflobsledning er det i

ansøgningen anført, at vandet fra kunstgræsbanerne vil blive samlet

i en provetagnings/aflobsbrønd, hvorfra vandet skal ledes til en

pumpestation. Pumpestationen ville blive starten på den nye

afløbsledning, der skal dimensioneres til 3 lis/ha. Aflobsledningen

vil på de første ca. 740 m blive tryksat, hvorefter de sidste 660 m

af afløbsledningen skal ske ved gravitation frem til tilslutningen

med Gråske Bæk.

Der vil maksimalt blive udledt 2 l/s til den nye afløbsledning under

normal drift. Den nye aflobsledning skal dog have en vandføring

på 3 l/s, idet vandføringen i aflobsledningen vil blive reguleret efter

pumpens ydelse, der er fastsat til 3 l/s. Pumpens ydelse er fastsat

ud fra den nødvendige kapacitet til at kunne transportere vandet

gennem den 700 m lange trykledning.

Den årlige udledte vandmængde fra det ca. I ha store

kunstgræsanlæg vil blive 6.330 m3 ved en gennemsnitslig årlig

nedbør på 633 mm.

Den nyetablerede aflobsledning vil blive ejet og vil skulle

vedligeholdes af Syddjurs Kommune.

På baggrund af ansogningsmaterialet meddelte Syddjurs Kommune

den 9. maj 2017 tilladelse til etablering af kunstgræsbanen med

udledning af vand fra banens dræningssystem til Gråske Bæk.

Der er i tilladelsen fastsat vilkår om grænseværdier for indholdet

af bla. tungmetaller, phthalater, kulbrinter, kvælstof og fosfor i det

afledte overfladevand (drænvand) ved udledningen til Gråske Bæk.

Der er tillige fastsat vilkår om et provetagningsprogram, ifølge

hvilket der i de to første år efter ibrugtagning af kunstgræsbanen

skal udtages to stikprøver halvårligt i henholdsvisjanuar og august

til analyse for de fastsatte grænseværdier. Syddjurs Kommune vil

efter de to første driftsår foretage en nærmere vurdering af

analyseresultaterne med henblik på fastsættelse af et eventuelt

fremtidigt

kontrolomfang

samt

vurdere,

hvorvidt

overfladevandsafledningen

vil

kunne

overholde

udledningstilladelsens grænseværdier fremadrettet, eller om der

skal ske ændringer i afløbssystemet.

Særligt om påvirkningen af recipienten Gråske Bæk er det i

tilladelsen (side 7) anført, at:

side 2

MAD

201 8.274MFK NMK20 1 8.NMK. 10.01211

“Den nuværende tilstand er dårlig økologisk tilstand primært pga. hydraulisk

overbelastning, der bla, medfører sandvandring

bækkens bund. Den udbredte

sandvandring skyldes dog også, at jordbunden

området består af flyvesand.

der ifm. etablering af kunstgræsbanen anlægges et bassin med mulighed for

forsinkelse og rensning, vurderes vandudledningen fra kunstgræsbanen at være

minimal og vil ikke ændre på den nuværende tilstand, eller være til hinder for

målsætningen om god økologisk tilstand”

Om projektets påvirkning på Natura 2000-områder er det (side 8)

anført, at:

“Det ansøgte ligger udenfor internationale naturbeskyttelsesområder, men

afvander til Natura 2000-område nr 48 Stubbe Sø Stubbe

Sø

er følsom overfor

tilførsel af fosfor, men da den forventede fosfor-koncentration allerede før

rensning

bassinet er relativ lavjf risikovurderingen (bilag), vil den reelt tilførte

fosformængde være så ringe, at det kan afvises at den vil bidrage til en

problematisk belastning af Stubbe Sø.”

Natur- og planforhold

Drikkevandsinteresser

Projektområdet

ligger

område

med

særlige

drikkevandsinteresser (OSD). Området er desuden nitratfølsomt

indvindingsområde og nitratfølsomt indsatsområde.

Syd for projektområdet er der flere drikkevandsboringer, og

kunstgræsbanen placeres indenfor beskyttelseszonen på 300 m for

drikkevandsboringer.

Gråske Bæk og øksenmølle Bæk

Den meddelte udledningstilladelse medfører, at drænvandet fra

kunst-græsbanen udledes til Gråske Bæk, der er et offentligt

beskyttet vandløb,jf. naturbeskyttelseslovens

Gråske Bæk er omfattet af Regulativ for kommunevandløbet

Bredkærsbækken, Gråske Bæk og Nøruplundbækken. vandløb nr.

25,26 og 27 i Ebeltoft Kommune, som endeligt vedtaget af Ebeltoft

Byråd den 14. juni 1999. Af

regulativets

redegørelse fremgår bla.,

at det topografiske opland er beregnet til 5,6 km2 eller

Ca.

558 ha

med følgende deloplande: nr. 27 [adresse!] haJ2,0 km2. nr. 26

[adresse2] ha/2.4 km2, og nr. 25 [adresse3] ha/1,2 km2.

Udledningen sker Ca.

station 2.400, hvilket i henhold til

regulativet er starten afGråske Bæks nedre del. Gråske Bæk løber

via Bredkærsbækken over en strækning på ca. 1,7 km ud

øksemølle Bæk, der efter ca. 2,7 km udmunder i Stubbe Sø, der

er en del afNatura 2000-område nr. 48 Stubbe Sø.

Miljømålet for Gråske Bæk er fastsat i bekendtgørelse nr. 1522

af 15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster, hvoraf det fremgår, at miljømålet for

bækkens øvre løb er god økologisk og kemisk tilstand senest 22.

december 2015, og at miljømålet for bækkens mellemste løb er

god økologisk tilstand efter 22. december 2021 og god kemisk

tilstand senest 22. december 2015.

Miljømålet fremgår tillige af Vandområdeplan 2015-2021 for

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, der blev offentliggjort den 27.

juni 20l6. Det fremgår endvidere afvandområdeplanen, at den

økologiske tilstand i bækkens øvre løb vurderet på baggrund af

kvalitetselementerne makrofytter, fisk og smådyr (DVFI) er ukendt,

og at den samlede økologiske tilstand for denne del af bækken

derfor er ukendt.

Det fremgår desuden, at den økologiske tilstand i bækkens

mellemste løb vurderet på baggrund af kvalitetselementet fisk

(DFFVø) er dårlig, at den økologiske tilstand vurderet på baggrund

afkvalitetselementet smådyr (DVFI) er moderat, at den økologiske

tilstand vurderet på baggrund af kvalitetselementet

makrofytter

ukendt, og at den samlede økologiske tilstand for denne del af

bækken derfor er dårlig.4

Oksenmølle Bæk har sit udspring i øje Sø, der ligger ca. I km

øst for Feldballe By. Ca. 6,2 km nedstrøms løber Gråske Bæk ud

i øksenmølle Bæk, og ca. 8,9 km fra udspringet udmunder

øksenmølle Bæk i Stubbe Sø.

øksenmølle Bæk er omfattet af regulativ for øksenmølle Bæk og

øje Sø. amtsvandløb nr. 28, beliggende i Rønde, Midtdjurs og

Ebeltoft Kommuner, som vedtaget af Århus Amt den 14. oktober

1999.

Miljømålet for øksenmølle Bæk er tilsvarende fastsat i

bekendtgørelse nr. 1522 af 15. december 2017 om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster, hvoraf det

fremgår, at miljømålet for bækken er god økologisk og kemisk

tilstand senest 22. december 2015.

Af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland

og Fyn fremgår, at den samlede økologiske tilstand i øksenmølle

Bæk er dårlig, idet den økologiske tilstand vurderet på baggrund

afkvalitetselementet fisk (DFFVø) er dårlig, mens den økologiske

tilstand vurderet på baggrund afkvalitetselementet smådyr (DVFI)

er god. Kvalitetselementerne makrofytter og miljøfarlige stoffer er

ukendte.5

Stubbe Sø

Af Natura 2000-plan 2016-2021 for Natura 2000-område nr. 48

Stubbe Sø fremgår,6 at området er særligt udpeget for at beskytte

selve Stubbe Sø og dens omgivende naturarealer, herunder mindre

forekomster af rigkær, tidvis våd eng og surt overdrev, samt

områdets bestand af dam flagermus og odder. Søen har stor

betydning som yngle- og især rasteområde for store flokke af gæs,

ænder, lappedykkere og skalleslugere. Der ses desuden jævnligt

rovfugle ved søen.

Natura 2000-området har et areal på 778 ha, hvoraf selve Stubbe

Sø udgør knap halvdelen. Stort set hele området ligger inden for

Stubbe Sø-fredningen fra 1963.

Natura 2000-planen er en videreførelse af den tidligere Natura

2000-plan (2010-2015), hvoraf det fremgik.7 at naturtilstanden i

Stubbe Sø ikke var tilfredsstillende. da søen tidligere var blevet

tilført store mængder fosfor fra et dambrug tæt på søen, fra et

sommerhusområde og fra spildevand fra spredt liggende ejendomme

i oplandet. Alle disse kilder er nu stoppet og algemængden er blevet

mindre og sigtdybden bedre. En del af den tilførte fosfor ligger dog

fortsat i søbunden og belaster søens miljø.

Målsætningen for Natura 2000-området er bla., at

udpegningsgrundlagets naturtyper og arter på sigt skal opnå gunstig

bevaringsstatus, at Stubbe Sø skal opnå gunstig naturtilstand med

http://mst.dkImediaIl22l70/revideret-jylland-fin-d-280620l6.pdf(http://mst dklmediall22

I 70/revideret-jylland-fyn-d-28062016.pdf).

Bekendtgørelsens angivelse af “øvre” og “mellemste” del af Gråske Bæk er ikke i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Bekendtgørelsens

“mellemste” del svarer således til halvdelen af øvre del og hele den nedre del af Gråske Bæk samt hele Bredkærsbækken i regulativet. Miljø- og

Fødevareklagenævnet vil herefter i denne afgørelse anvende benævnelserne anvendt i regulativet.

Vandområdeplanen og bekendtgørelse nr 1521 af 15. december2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter samt bekendtgørelse nr 1522

af 15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster benævner vandløbet øksenmølle

Å,

mens vandløbet i

vandløbsregulativet er benævnt øksenmølle Bæk Miljø- og Fødevareklagenævnet vil herefter i denne afgørelse anvende benævnelsen i regulativet.

http://mst.dklmediall 30075/48_n2000plan_20 16-21 .pdf (http://mst.dk/mediall 30075/48_n2000plan2O 16-21 .pdf).

http://mst dk/media/I I 9767/O48plan.pdf (http://mst.dk/media/l I 9767/O48plan.pdf).

side 3

AIS

MAD 2018.274MFK NMK2OI8.NMK.10.0121 I

en artsrig undervandsvegetation. og at vandløbene i området skal

sikres kontinuitet og høj grad af naturlig dynamik.

Miljomålet for Stubbe Sø er fastsat i bekendtgørelse nr. 1522 af

15.

december 2017 om miljomål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster. hvoraf det fremgår, at miljomålet for søen

er god økologisk tilstand efter 22. december 2021 og god kemisk

tilstand senest 22. december 2015.

Miljomålet fremgår tillige af Vandområdeplan 2015-2021 for

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. hvoraf det desuden fremgår,

at den økologiske tilstand i søen vurderet på baggrund af

makrofytter er dårlig, at den økologiske tilstand vurderet på

baggrund afklorofyl er moderat, at den økologiske tilstand vurderet

på baggrund af fisk og fytoplankton er ukendt, og at søens samlede

økologiske tilstand derfor er dårlig.

Klagens indhold

Klager anfører generelt, at kommunen ikke på et tilstrækkeligt

juridisk og fagligt grundlag har redegjort for konsekvenserne ved

udledningen af drænvandet fra kunstgræsbanen til Gråske Bæk.

Særligt to forhold er efter klagers vurdering problematiske i

forbindelse med udledningen; den øgede hydrauliske belastning af

vandlobet og nedstrøms beliggende vandløb, samt udledningen af

forurenende stoffer og granulat til vandløbet.

For så vidt angår den hydrauliske belastning henviser klager til,

at Syddjurs Kommune i afgørelsen skriver, at Gråske Bæk er

hydraulisk belastet, og at denne belastning vil blive forøget ved

tilladelse til udledning afoverfladevandet fra kunstgræsanlægget.

Klager bemærker desuden, at vandløbet end ikke med den

eksisterende påvirkning opfylder målsætningen i vandområdeplan

2015-2021. Således er den økologiske tilstand vurderet på baggrund

afkvalitetselementet fisk dårlig og den økologiske tilstand vurderet

på baggrund afkvalitetselementet smådyr moderat. Klager anfører,

at hydrauliske belastninger øger erosionen i vandløbet og medfører

tilsanding afgydegrusbanker, hvilket forringer muligheden for, at

vandlobet kan leve op til miljømålet om god økologisk tilstand for

netop disse to kvalitetselementer.

Klager bemærker herudover, at Syddjurs Kommune ikke i

tilladelsen angiver, hvilken belastning vandtilstrømningen til Gråske

Bæk har i dag (l/s/ha opland), eller hvor stor vandføringen er i

vandløbet i udledningspunktet, hvilket efter klagers opfattelse er

en væsentlig mangel i afgørelsen. Det er efter klagers vurdering

sandsynligt, at afstromningen fra oplandet til Gråske Bæk ligger

væsentligt under 1 lis/ha, og derfor vil en punktudledning på 2

lis/ha bidrage til en forværring af den hydrauliske belastning af

vandløbet.

For så vidt angår udledningen af forurenende stoffer og granulat

fra kunstgræsanlægget til vandlobet anfører klager, at der er

væsentlige mangler i kommunens vurdering af eventuelle negative

påvirkninger som følge afudvaskningen.

Klager bemærker, at der i sagsbehandlingen bl.a. mangler en

konkret vurdering

af,

hvordan initialfortyndingen i recipienten må

forventes at være, hvilket efter klagers opfattelse er helt centralt

for at kunne vurdere forureningens omfang (stoficoncentrationer i

vandet) og skadevirkning. Hertil kommer, at det i

udledningstilladelsen beskrevne muldlag efter klagers vurdering

med tiden sandsynligvis vil opbruge sin kemiske bindingskapacitet

for tungmetaller, hvilket kommunen ikke synes at forholde sig til

ved eksempelvis at tage stilling til, om det vil være muligt at

udskifte muldlaget i tilfælde af, at udledningsprøver viser, at der

udvaskes tungmetaller i koncentrationer større end de fastsatte

miljokvalitetskrav.

Klager anfører desuden, at vilkår om udtagning af to stikprøver

årligt for at kontrollere, om grænseværdierne for de forurenende

A/S

stoffer er overholdt, ikke er tilstrækkeligt, og ikke vil kunne give

et fagligt forsvarligt billede af omfanget af udledningen af disse

forurenende stoffer. Der bor efter klagers vurdering i tilladelsen

stilles krav om. at provetagningen giver et repræsentativt billede

af mængden og koncentrationerne af de problematiske stoffer, som

forventes udvasket fra kunstgræsarilægget, hvorfor det er centralt,

hvordan prøverne udtages, samt om de udtages i tidseller

flowproportionelle perioder. Det er således efter klagers opfattelse

ikke årstiden, der nødvendigvis er afgørende for forskelle i

udvaskningen, men i højere grad afstromningens størrelse. Der bør

derfor stilles krav i tilladelsen om, at prøverne udtages i henholdsvis

en tør periode uden regn og i et first-flush scenarie, hvor prøverne

udtages, når den første vandmængde skyller igennem anlægget

efter et større regnskyl. Klager mener i øvrigt ikke, at

prøvetagningsprogrammet kan anses for at være tilstrækkeligt i

forhold til det konkrete projekt, blot fordi lignende

provetagningsprogrammer er anvendt i forbindelse med andre

kunstgræsbaner i Danmark.

Det er klagers opfattelse, at forureningsrisikoen forbundet med

udledningen understøttes af, at kommunen afviser, at der

kan

ske

nedsivning af spildevandet, idet dette ville medføre en risiko for

forurening afgrundvandet.

Endeligt anfører klager, at kommunen ikke i forbindelse med

afgørelsen har vurderet, hvorvidt den anvendte kunstgræstype må

antages at være bedste tilgængelige teknik (BAl’). Klager er således

bekendt med, at der findes andre kunstgræstyper, der ikke er baseret

på affald fra autodæk, og som derfor må antages at være mere

miljovenlige. Kommunen burde derfor efter klagers opfattelse have

haft et særligt fokus på forurening ved udledning afmikroplast.

Syddjurs Kommunes bemærkninger til klagen

Syddjurs Kommune bemærker indledningsvist til klagen, at den

påtænkte udledning foregår i et punkt nedstrøms Gråskegårdevej

omkring regulativets st. 2400, og at vandløbet for udledningspunktet

har et godt fald på over 5

fine gydemuligheder og god fysisk

variation.

Kommunen bemærker desuden, at der ikke foreligger

hydrometriske afstromningsdata fra Gråske Bæk, men kun fra det

nærliggende vandløb øksenmølle Bæk ca. 5 km nedstroms

udledningspunktet. Her er middelafstrømningen ifølge data fra en

vandføringsstation 6,5

l/s/km2

og medianmaksimumsafstrømningen

er ca. 20 l/s/km2. Med et opland på Ca. 3 km2 opstrøms

udledningspunktet fører vandlobet under regn her mellem 20-60

l/s og formentlig lidt mere, da oplandet er betydeligt mindre end

oplandet ved vandforingsstationen. Kommunen har kun forholdt

sig til det anførte interval, idet det er i dette interval, der efter

kommunens vurdering kan forekomme udledning fra

kunststofbanen. Hertil kommer, at den afledte årlige mængde fra

kunststofbanen er teoretisk beregnet til 6.300 m3 om året, men reelt

forventes at være i størrelsesordenen 4.000-4.500 m3 på grund af

initialfordampning, hvilket betyder, at det er under 600 timer om

året, der aflastes til vandløbet.

Syddjurs Kommune er opmærksom på, at den udledte mængde

på 2 l/s er større end medianmaksimumsvandføringen i vandløbet,

men henviser til, at vandlobet ved udledningspunktet og nedstroms

er robust og hydraulisk

kan

håndtere afledningen fra kunststofbanen,

samt at et krav om neddrosling til en lavere vandføring vil give

driftsmæssige udfordringer, som i værste fald kan øge frekvensen

af overløb, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for vandlobet.

Kommunen vurderer derfor, at det fastsatte vilkår i tilladelsen om

neddrosling til 2 l/s, i kombination med et magasinvolumen i rense-

og forsinkelsesbassinet svarende til en gentagelsesperiode på 10

år, vil give tilstrækkelig sikkerhed mod hydraulisk overbelastning

side 4

MAD

2018.274MFK NMK2OI8.NMK.lO.0l2 ii

af Gråske Bæk. Det fastsatte vilkår vurderes i øvrigt at være i

overensstemmelse med kommunens spildevandsplan.

Syddjurs Kommune finder endvidere, at prøvetagningsprogrammet

er tilstrækkeligt for en effektiv håndhævelse afudledningskravene

i forhold til den konkrete risiko for de enkelte miljøparametre, idet

der er fastsat krav om provetagning såvel sommer som vinter med

henblik på at dække den årlige variation i afstrømningen fra banen.

Provetagningsprogrammet er i øvrigt analogt med tilsvarende

praksis for monitorering af andre kunstgræsbaner i Danmark.

Desuden finder kommunen, at BAT er tilstrækkeligt indbygget i

det ansøgte projekt, idet der etableres rense- og forsinkelsesbassin

i direkte tilknytning til baneanlægget. og da der etableres en nyere

generations banetype.

Syddjurs Kommune bemærker afsluttende, at kommunen og

vandrådet i 2014 udpegede en restaureringsindsats i Gråske Bæk

bestående afgenetablering afådalen, men at denne indsatstype blev

fjernet i forbindelse med landbrugspakken.

Syddjurs Kommune har den 3. juli 2018 oplyst. at

udledningstilladelsen er taget i brug.

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og

afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Det fremgår af

11, stk, i, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en

afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Det følger endvidere af

II, stk. 2, i lov om Miljø- og

Fodevareklagenævnet. at nævnet kan begrænse sin prøvelse til de

væsentligste forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag foretaget

en prøvelse af spørgsmålet om udledningstilladelsens påvirkning

af recipienternes tilstand og mulighed for opfyldelse af de for

overfladevandområderne fastsatte miljomål, herunder betydningen

af den hydrauliske påvirkning (afsnit 3.2).

Miljø- og Fodevareklagenævnet har derudover fundet anledning

til at anføre en række forhold, som kommunen vil skulle tage i

betragtning i forbindelse med den fornyede behandling af sagen

(afsnit 3.3).

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

Det retlige grundlag

vandrammedirektivet

Vandrammedirektivets overordnede formål er,jf. direktivets artikel

1, at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand, som blandt andet

forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer

vandokosystemernes tilstand.

Af direktivets artikel 4, stk. 1, litra a), i), fremgår, at

medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger

med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder. Artiklen indebærer ikke i sig selv et generelt

forbud mod forringelse afvandmiljoet. men indebærer et krav om,

at projekter, der kan påvirke vandmiljoet, kræver tilladelse og skal

vurderes i forhold til vandmiljøet. og at tilladelse skal nægtes,

såfremt projektet kan medføre en forringelse af tilstanden for et

overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke

opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk

potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i

direktivet fastsatte dato.

Denne fortolkning følger blandt andet af EU-Domstolens dom af

juli 2015 (sag C-46 1/13

Weser dommen), hvoraf det fremgår,

at (præmis 50 og 51):

(...)

Den pågældende medlemsstat er følgelig forpligtet til at nægte

at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en

forringelse af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller

indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for

overfladevand. medmindre det pågældende projekt anses for at

være omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 7, i dette

direktiv.

(...)

artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii). i direktiv 2000/60 skal

fortolkes således, at medlemsstaterne -medmindre der indrømmes

en fravigelse

er forpligtede til at nægte at godkende et

enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden

for et overfladevandområde. eller når det indebærer risiko for, at

der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt

økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på

den i direktivet fastsatte dato.

Domstolen bemærker desuden, at begrebetforringelse aftilstanden

af et overfladevandområde ikke er defineret i direktivet, men at

begrebet skal fortolkes sådan, at der foreligger en forringelse, når

mindst et af kvalitetselementerne som anført i direktivets bilag V

falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele

overfladevandområdet

rykker

en klasse ned.8 Hvis det pågældende

kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør

enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af

tilstanden for et overfladevandområde i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i).

Vandrammedirektivets bestemmelser er nu implementeret i lov

om vandplanlægning og bekendtgørelser udstedt med hjemmel

heri.9 Det følger af

7, stk. I, i lov om vandplanlægning. at

konkrete miljomål ikke længere skal fastlægges i vandplanerne,

men i stedet i en bekendtgørelse herom. Af 7, stk. 2, nr. 1, følger,

at overfladevandområders til enhver tid aktuelle tilstand, herunder

i forhold til de enkelte kvalitetselementer. skal beskyttes mod

forringelse. Denne forpligtelse er uddybet i bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,10 hvoraf det af 8,

stk. 3, fremgår. at:

Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte

eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en

grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke medfører en forringelse afoverfladevandområdets

eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse

af det fastlagte miljomål, herunder gennem de i indsatsprogrammet

fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, om afgørelsen vil

hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i

betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden.

Det fremgår videre afbekendtgørelsens

8, stk. 6, at:

I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4,

inddrages for overfladevandområder de normgivende definitioner

afkvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale.

jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljomål for

vandløb, søer. overgångsvande, kystvande og grundvand, og

miljøkvalitetskrav,jf. bilag 2. del B, til samme bekendtgørelse.

for

vurdering

anvisningerne

inddrages

Desuden

overvågningsresultater og værdier for grænser mellem

10.

ti.

Vandrammedirektivets kvalitetsklasser er:

I Høj tilstand. II God tilstand. 111 Moderat tilstand. IV Ringe tilstand. V Dårlig tilstand.

Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26 januar 2017 om lov om vandpianlægning.

Bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december2017.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse afmiljomål for vandløb, søer, overgångsvande, kystvande og grundvand.

side 5

AIS

MAD 2018.274MFK

NMK2OI8.NMK.l0.0121 i

kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bilag 3 til

bekendtgørelse om overvågning afoverfladevandets. grundvandets

og beskyttede omrâders tilstand og om naturovervågning af

internationale naturbeskyttelsesområder.

Det følger således afbekendtgørelsens

8, stk. 3, at to betingelser

skal være opfyldt, førend der kan meddeles en udledningstilladelse,

der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

overfladevandområde. hvor miljømålet ikke er opfyldt: 1)

Afgørelsen

må

ikke

medføre

forringelse

overfladevandområdets tilstand, og 2) afgørelsen må ikke hindre

opfyldelse af det fastlagte miljomål, herunder gennem de i

indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Vandområdets tilstand og mulighed for målopfyldelse

Miljømålet for Gråske Bæk, Bredkærsbækken, Oksenmølle Bæk

samt Stubbe Sø er, som anført ovenfor i afsnit 2.2, god økologisk

tilstand. Miljøtilstanden er imidlertid vurderet til at være dårlig for

alle fire overfladevandområder.

Den dårlige økologiske tilstand i Gråske Bæk, Bredkærsbækken

og øksenmølle Bæk skyldes, at den økologiske tilstand vurderet

på baggrund af kvalitetselementet fiskefauna er dårlig. Idet det

pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste

klasse, vil enhver forringelse af dette element udgøre en forringelse

af tilstanden for vandløbssystemet.

Den dårlige økologiske tilstand i Stubbe Sø skyldes, at den

økologiske tilstand for kvalitetselementet makrofytter er dårlig.

Idet det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den

laveste klasse, vil enhver forringelse af dette element udgøre en

forringelse af tilstanden for søen.

Det følger herefter af

8, stk. 3, i bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at Syddjurs Kommune

alene kan meddele tilladelse til en udledning, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning af recipienterne, såfremt de to

betingelser i bekendtgørelsen er opfyldte, dvs. 1) at tilladelsen ikke

medfører en forringelse af recipienternes tilstand, og 2) at tilladelsen

ikke hindrer opfyldelse af de for recipienterne fastlagte miljømål,

herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Ved vurdering af, om tilladelsen vil hindre opfyldelse af det

fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen

neutraliseres senere i planperioden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at det hverken

fremgår af tilladelsen eller af ansøgningsmaterialet, at der er

foretaget en vurdering af udledningens påvirkning af tilstanden i

øksenmølle Bæk og Stubbe Sø på baggrund af de enkelte relevante

kvalitetselementer, herunder fytoplankton, makrofytter og

bundvegetation, invertebratfauna (smådyr) og fiskefauna. Det er i

tilladelsen for så vidt angår Stubbe Sø alene anført, at søen er

følsom overfor tilførsel af fosfor, og at idet den forventede

fosforkoncentration allerede før rensning i bassinet er relativ lav,

vil den tilførte fosformængde være så lav, at det kan afvises, at den

vil bidrage til en problematisk belastning af Stubbe Sø.

Der ses heller ikke at være foretaget en vurdering afudledningens

påvirkning af tilstanden i Gråske Bæk og Bredkærsbækken i forhold

til de enkelte relevante kvalitetselementer. Syddjurs Kommune

konkluderer i tilladelsen, at den nuværende økologiske tilstand i

Gråske Bæk og Bredkærsbækken er dårlig, hvilket efter kommunens

vurdering primært skyldes hydraulisk overbelastning, der bl.a.

medfører sandvandring i bækkens bund. Den udbredte sandvandring

skyldes dog tillige efter kommunens opfattelse, at jordbunden i

området består af flyvesand. Idet der ved etableringen af

kunstgræsbanen anlægges et bassin med mulighed for forsinkelse

og rensning, er det kommunens vurdering, at vandudledningen fra

banen vil være minimal, og at udledningen ikke vil ændre på den

AIS

nuværende tilstand, eller være til hinder for målsætningen om god

økologisk tilstand.

Kommunen henviser i bemærkningerne til klagen til, at den

påtænkte udledning foregår i et punkt nedstroms Gråskegårdevej

omkring regulativets

St.

2400, og at vandløbetfor udledningspunktet

har et godt fald på over

%. fine gydemuligheder og god fysisk

variation.

Kommunen bemærker desuden, at den afledte årlige vandmængde

fra kunststofbanen er teoretisk beregnet til 6.300 m3 om året, men

reelt forventes at være i størrelsesordenen 4.000-4.500 m3 på grund

af initialfordampning, hvilket betyder, at det er under 600 timer

om året, der aflastes til vaidløbet.

Endvidere bemærker kommunen, at den udledte mængde på 2 l/s

er Større end medianmaksimumsvandføringen i vandløbet, men

vurderer, at vandlobet ved udledningspunktet og nedstrøms er

robust og hydraulisk kan håndtere afledningen fra kunststofbanen.

Miljø- og Fodevareklagenævnet er ikke enigt med kommunen i,

at vandudledningen fra kunstgræsbanens drænsystem vil være

minimal, og at udledningen allerede derfor kan udelukkes at ville

ændre den nuværende tilstand, eller være til hinder for målsætningen

om god økologisk tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at der ligger en

vandføringsstation med vandstandsregistrering i øksenmølle Bæk

Ca. 3,5 km nedstrøms udledningspunktet. Fler er middelvandføringen

målt til 8,9 l/s/km2 og medianmaksimumvandføringen er målt til

19 l/s/km2, svarende til 0,19 l/s/ha. Hermed vil udledningen fra

kunstgræsbanens drænsystem være 10 til 22 gange større end

henholdsvis medianmaksimum og middelvandforingen i

vandløbssystemet.

Det følger af vandløbsregulativets redegørelse (side 4), at det

topografiske opland er beregnet til 5,6 km2 eller Ca. 558 ha med

følgende deloplande: nr.27 [adresse lj ha!2,0 km2, nr. 26 [adresse2]

ha/2,4 km2 og nr. 25 [adresse3l ha/I ,2 km2. Kunstgræsbanen ligger

udenfor det i regulativet anførte vandløbsopland til Gråske Bæk,

men udledningen fra banens drænsystem via aflobsledningen finder

sted ved overgangen mellem øvre og nedre del af Gråske Bæk.

Udledningen medfører dermed reelt en udvidelse af

vandløbsoplandet svarende til forøgelsen afvandføringen, da det

afvandede opland ikke naturligt afstrømmer til vandløbet. Syddjurs

Kommune anfører i bemærkning til klagen, at oplandet til

udledningspunktet er omkring 3 km2, og at der kan forventes en

vandføring på 20-60 l/s (middel- og medianmaksimum vandføring).

Den udledning, der følger af udledningstilladelsen, medfører på

den baggrund reelt en forøgelse afvandføringen i Gråske Bæk på

omkring 3-10 % i forhold til det af kommunen oplyste.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i overensstemmelse

med Syddjurs Kommunes vurdering, at der på de øvre dele af

Gråske Bæk, dvs.for udledningspunktet, i henhold til regulativet

er et godt fald på mellem 4,8 og 13,5

Den første strækning af

nedre del afGråske Bæk har fald i samme størrelsesorden som den

øvre del, hvorefter vandløbets gradient falder. Herefter flader

vandløbet ud, og faldet er flere steder omkring I

%o.

Vandløbet har

dermed ikke i samme omfang et godt fald

efter

udledningspunktet,

hvilket efter nævnets vurdering må antages at være væsentligt i

forhold til at vurdere, om udledningen kan medføre en forringelse

af kvalitetselementet fiskefauna, og dermed en forringelse af

tilstanden for vandløbssystemet. Det fremgår ikke af Syddjurs

Kommunes afgørelse, hvilke faktorer der efter kommunens

vurdering betinger, at vandløbet skulle være “robust” på den nedre

del afGråske Bæk og Bredkærsbækken.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er enigt med klager i, at en øget

hydraulisk belastning kan øge erosionen i et vandløb og kan

side 6

MAD

2018.274MFK NMK2OI8.NMK.10.0121 I

medføre øget sedimenttransport. hvilket vil kunne forringe

muligheden for, at vandløbet kan leve op til miljømålet om god

økologisk tilstand for kvalitetselementerne fiske- og

invertebratfauna. Idet kvalitetselementet fiskefauna (DFFVø)

allerede befinder sig i den laveste klasse, vil enhver forringelse af

dette element udgøre en forringelse af tilstanden for både Gråske

Bæk, Bredkærsbækken og øksenmølle Bæk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at der hverken for

Gråske Bæk. Bredkærsbækken eller Stubbe Sø er fastlagt

foranstaltninger i indsatsprogrammet for Vandområdedistrikt

Jylland og Fyn. Syddjurs Kommune har supplerende oplyst, at

kommunen og vandrådet i 2014 udpegede en restaureringsindsats

i Gråske Bæk i form af genetablering af ådalen, men at denne

indsatstype blev fjernet i forbindelse med landbrugspakken. Der

er derimod for øksenmølle Bæk fastsat foranstaltninger i

indsatsprogrammet i form af genslyngning, udlægning af groft

materiale, udskiftning af bundmateriale samt etablering afsandfang,

hvorfor påvirkningen af dette vandløb vil kunne neutraliseres senere

i planperioden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på denne baggrund, at det

ikke kan afvises, at den øgede afstrømning, herunder variationerne

i vandføringen, som udledningstilladelsen medfører,

kan

resultere

i en øget risiko for øget sedimenttransport (sandvandring) i

vandløbet, der er en del af årsagen til, at miljøtilstanden i vandløbet

er dårlig. Sandvandring er bla. en trussel mod ørredernes

gydebanker, da sand lægger sig som et låg på gydebankerne og

lukker de fine kanaler og hulrum i gydegruset. Dette resulterer i,

at ilttilførslen til ørredæggene reduceres, og der opstår dermed

risiko for, at æggene bliver kvalt i de tilsandede gydebanker.

Syddjurs Kommune har således ikke i tilstrækkeligt omfang

godtgjort, at tilladelsen ikke vil medføre en forringelse af

recipienternes tilstand, og at tilladelsen ikke hindrer opfyldelsen

af de for recipienterne fastlagte miljømål. Nævnet finder derfor, at

kommunens afgørelse af 9. maj 2017 lider af en væsentlig retlig

mangel, hvorfor nævnet ophæver tilladelsen og hjemviser sagen

til fornyet behandling i kommunen.

Miljø-

Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

Udvaskningen af forurenende stoffer

Det fremgår af udledningstilladelsen, at det er kommunens

vurdering, at den potentielle udvaskning af tungmetaller fra

kunstgræsbanen til recipienterne via drænvandet vil være beskeden,

idet drænvandet løber igennem et bassin, inden det afledes til

recipient, således at tungmetalleme absorberes. Muidlaget forventes

samtidig at tilbageholde vandets eventuelle indhold afDEHP.

Kommunens vurdering er baseret på erfaringer fra rensning af

vejvand, der af kommunen antages at være sammenligneligt med

drænvandet fra kunstgræsbanen, og fra analyseresultater af

drænvand fra tilsvarende kunstgræsbaner (tilladelsens bilag 6).

Analyserne viser efter kommunens opfattelse, at selv i de første år

efter banens etablering, hvor udvaskningen er størst, sker der ikke

en overskridelse af de for de miljøfarlige stoffer fastsatte

miljøkvalitetskrav.

12.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke digt med Syddjurs

Kommune i, at tilladelsens bilag 6 dokumenterei, at der ikke vil

12.

ske en overskridelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav ved udledning

af drænvand fra kunstgræsbaner. Det fremgår således af

analyseresultatet for Tårupbanen, at miljøkvalitetskravet for bly

overskrides, ligesom analyseresultatet for Morudbanen viser

markante overskridelser afmiljøkvalitetskravene for zink på over

60 gange og for nikkel og kobber på mere end 50

For stofferne

Pyren, Benz(a)antracen, Chrysen, Ben(a)pyren, lndeno( I 23cd)pyren

og Dibenzo(ah)antracen er kvantifikationsgrænsen for de udførte

analyser højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, hvilket gør det

vanskeligt at konkludere, at der ikke sker en overskridelse af de

fastsatte kvalitetskrav. Af analyseresultaterne for udvaskningsforsøg

fra SBR infill fremgår, at udvaskningen af kobolt er ni gange højere

end det fastsatte miljøkvalitetskrav, mens indholdet af zink er Ca.

14 gange højere. Miljø- og Fodevareklagenævnet bemærker, at et

vandkvalitetskriterie er det højeste koncentrationsniveau, ved

hvilket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative

effekter på vandøkosystemer.1

Syddjurs Kommune skal derfor i forbindelse med en fornyet

behandling af sagen foretage en vurdering i forhold til udledning

af drænvand fra det konkrete projekt. Nævnet bemærker, at

udledning af drænvand til recipient ikke må påbegyndes, før

kommunen har foretaget en sådan vurdering af, hvorvidt

udledningen kan accepteres i recipienten. Dette omfatter en

vurdering i forhold til de stoffer, som kan forekomme i spildevandet,

samt en konkret estimering af den initialfortynding, som kan

forventes.1

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ved vurderingen

kan lægges til grund, at det anvendte bassin vil have en rensende

virkning i forhold til nogle stoffer. Tungmetaller vil således i nogen

grad ophobes i muldlaget, og tilsvarende vil gøre sig gældende for

DEHP, phenoler, PAH og andre kulbrinter i den grad stofferne

sorberes. Nogle kulbrinter vil tilmed kunne nedbrydes i bassinet.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den rensende effekt på sigt

vil mindskes, idet der ikke kan forventes at være uendelig kapacitet.

Nævnet bemærker hertil, at der ikke i udledningstilladelsen er

fastsat vilkår om karakteren afmuldlaget, herunder vilkår til sikring

af den kontinuerlige renseevne. Nævnet henviser i den forbindelse

til Vidensblad nr. 7.03-03 (maj 2015) fra Københavns Universitet

om “Filterjord en metode til håndtering afvejvand”, hvoraf det

fremgår, at filterjord skal beplantes, da det ellers fungerer dårligere,

idet mulden mister struktur og falder sammen. Det fremgår

endvidere, at når muld med højt organisk indhold nedbrydes, vil

der være en risiko for, at tungmetaller, såsom bla, bly og kobber,

vil blive mobiliseret og udvasket.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i øvrigt, at det af

risikovurderingen i tilladelsens bilag 4 fremgår, at der formentlig

vil blive frigivet mere metal på fast form end opløst form fra banens

materiale til drænvandet. Denne vurdering synes at være i modstrid

med Miljøstyrelsens kortlægningsrapport om kunstgræsbaner og

DHI’s koncept for regulering afdrænvand fra nye kunstgræsbaner.

Begge rapporter bygger på analyseresultater fra perioden 20 13-

20 16, og det er i disse anført, at en større andel af de miljø- og

sundhedsskadelige stoffer i drænvandet fra kunstgræsbaner

sandsynligvis vil optræde i opløst form i forhold til vejvand,

hvorved de vil være vanskeligere at reducere ved hjælp af mere

Jf. bilag 2 i

bekendtgørelse nr.

1625

19.

december2017 om fastlæggelse af

miljørnål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,

2 i bekendtgørelse nr 1433 af 21. november2017 om krav til udledning afvisse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande

og havom råder.

13.

14.

Jf bla. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr 4 2004, Principper for fastsættelse afvandkvalitetskriterier for stoffer

overfladevand.

Se hertil reglerne i bekendtgørelse nr. 1433 af2l. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og havområder, og Vejledning om kunstgræsbaner. Planlægning, drift og affaldshåndtering. Miljøstyrelsen. Maj 2018, samt nævnets

afgørelser af 5. februar 2016 (NMK- 10-00815) og 23. februar 2016 (NMK- 10-00814).

side 7

MAD 2018.274MFK NMK2OI8.NMK.10.0121 1

simple lavteknologiske renseteknologier. som ofte er baseret på

sedimentations- og filtreringsprincippet.

Prøvetagningsprogrammet

Syddjurs Kommune har med vilkårene

5.1-5.7

opstillet et

prøvetagningsprogram til overvågning og sikring af. at der ikke

med drænvandet udvaskes bl.a. tungmetaller fra kunstgræsbanen

til recipienterne. Det fremgår af dette prøvetagningsprogram, at

der skal udtages to stikprøver over en periode på to år, dvs, fire

prøver i alt. Prøverne skal udtages halvårligt i henholdsvis januar

og august. På baggrund afanalyseresultaterne fra disse prøver vil

kommunen vurdere det fremadrettede analysebehov.

Der er i vilkår 5.1 fastsat grænseværdier, som det afledte

overfladevand skal overholde ved udledning til Gråske Bæk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvist. at det,

som anført ovenfor, er forudsat, at kommunen, forinden der

meddeles tilladelse til etablering af en kunstgræsbane og udledning

afoverfladevand fra banens drænsystem til recipient, har foretaget

en vurdering af, hvorvidt udledningen kan ske til recipienten.

Såfremt der udledes til recipient, er det ikke tilstrækkeligt først at

eftervise et eventuelt fravær af forureningsrisiko gennem et

prøvetagningsprogram, der iværksættes efter at drænsystemet er

etableret og taget i brug.

nødvendigt at

fastsætte et

Såfremt det vurderes

prøvetagningsprogram, eksempelvis i tilfælde af direkte udledning

til mindre ferske vandområder med lav fortyndning. hvor

miljotilstanden i recipienten er dårlig og hvor miljømålet ikke er

opf’ldt, eller hvor der er risiko for tilstandsskifte, således at der er

grund til at udvise særlig forsigtighed i forhold til en eventuel

konkret negativ påvirkning af recipienten, skal dette

prøvetagningsprogram kunne give et repræsentativt billede af

mængden og koncentrationerne af de problematiske stoffer, som

forventes udvasket fra kunstgræsanlægget i hele dets levetid.

Prøvetagningsprogrammet skal således tage højde for, hvornår det

konkret vil være relevant og hensigtsmæssigt at udtage prøver til

analyse i forhold til bla. vejrforhold, regnmængder og

infiltrationshastighed, samt hvor mange prøver, der vil være

nødvendige for at kunne overvåge udledningens indhold af

forurenende stoffer over tid. Miljø- og Fødevareklagenævnet

bemærker, at det netop af ansøgningens risikovurdering fremgår,

at flere parametre har betydning for de fundne koncentrationer i

herunder

selve

prøvetagningen,

drænvand,

prøvetagningstidspunktet, den forudgående tørvejrsperiode,

regnintensitet samt evt. saltning af banen.16

Miljø- og Fødevareklagenævnet er på denne baggrund enigt med

klager i, at vilkår om udtagning af én stikprøve i januar og én i

august i en periode på to år for at kontrollere, om grænseværdierne

for de forurenende stoffer er overholdt, ikke kan anses for

tilstrækkeligt, idet en sådan prøvetagning ikke vil give et fagligt

fuldt forsvarligt billede af omfanget af udledningen af de

pågældende forurenende stoffer, og heller ikke vil afdække risikoen

for forurening fra kunstgræsbanen over tid.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er desuden enigt med klager i, at

prøvetagningsprogrammet ikke kan anses for at være tilstrækkeligt

i forhold til det konkrete projekt, blot fordi lignende

prøvetagningsprogrammer er anvendt i forbindelse med andre

kunstgræsbaner i Danmark.

Miljø- og Fodevareklagenævnet konstaterer herudover, at de i

tilladelsen fastsatte grænseværdier for bly og nikkel er lavere end

de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandlob, søer, overgangsvande.

kystvande og grundvand. Hertil kommer, at grænseværdien for

chlorid er fastsat til 0,5 gIl, hvilket svarer til den øvre grænse for

definitionen afferskvand. Grænseværdien er således efter nævnets

vurdering fastsat meget højt, især henset til at der ikke må anvendes

salt som tomiddel på banerne, jf. tilladelsens vilkår 2.6.

Anvendelse af tøm iddel

Der er i udledningstilladelsen fastsat vilkår om, at der, såfremt

anvendelse aftomiddel er nødvendig, af hensyn til vandkvaliteten

i recipienten skal anvendes det ansøgte tomiddel “Lindholm Eco

Icebreaker”, der indeholder aktivmidlet calcium-magnesium-acetat

(CMA).

Der er foretaget en risikovurdering overfor recipient ved brug af

tømiddel, hvoraf det fremgår, at det anførte tomiddel er let biologisk

nedbrydeligt. Ved nedbrydningen af CMA forbruges ilt, der

resulterer

et iltforbrug i recipienten, der kan medføre iltsvind.

Derfor er det afgørende, at der sker en god fortynding og en god

iltning af vandet.

Det anføres i risikovurderingen, at:

det

konkrete tilfælde sker en god fortynding I regulativet

for Gråske

Bæk

er oplandet vurderet

til

5,6

km2

/3/.

Det betyder, at der sker en fortynding af

“1

drænvandet fra den I ha store kunstgræsbane på 560 gange.

Ud over fortyndingen vil der ske en iltning af vandet. Saltningen sker når

temperaturen er lav og der er mest ilt naturligt til stede i vandløbet. Drænvandet

opsamles i singels i bassinet under banen inden det ledes til pumpestalionen og

videre herfra til det rørlagte vandløb. Pumpestalionen sætter først i gang når

der er opsamlet en vis vandmængde. Der vil ske en iltning under transporten i

den rørlagte del, men i særdeleshed vil iltningen ske når vandet rammer Gråske

Bæk

Samlet vurderes at tilførslen afbegrænsede mængder af tømidlet Lindholm Eco

Icebreaker ikke vil udgøre en risiko for uacceptabel påvirkning afrecipienten

(Gråske Bæk) på grund af god fortynding og

tilstedeværelsen af iltede forhold,

hvormed produktet bliver naturligt nedbrudt

løbet af kort tid.”

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvist. at den

anførte fortynding er arealbaseret, men at der efter nævnets

vurdering ikke kan sættes lighedstegn mellem areal og vandbidrag

til vandløbet, når udledningen er op til 22 gange større end

vandløbets gennemsnitlige, naturlige afstrømning.

Nedbrydning afCMA i de kolde måneder er relativ beskeden (100

dage ved 2° C).17’ Vandløbsstrækningen mellem udløbspunktet i

Gråske Bæk og Stubbe Sø er ca. 4,4 km, hvilket betyder, at

opholdstiden i vandløbet ved en strømhastighed på I m/s er under

2 timer. Der må derfor efter nævnets vurdering forventes en relativ

beskeden nedbrydning af CMA i vandløbssystemet, hvorfor det

må antages, at hovedparten afCMA nedbrydes i Stubbe Sø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at risikovurderingen

ved brug af tomiddel ikke forholder sig til opblandingen og

nedbrydningen heraf i Stubbe Sø. Henset til, at Stubbe Sø er et

Natura 2000-område, skal kommunen ved en fornyet behandling

af sagen foretage en vurdering

af,

om det ansøgte projekt i sig selv,

eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke søen

15.

16.

17.

Se hertil bl a afsnit 8.3.2.2 i Miljøstyrelsens Kortlægningsrapport om Kunstgræsbaner. April 2018, og afsnit 2.2.1 og afsnit 34

Koncept for regulering

afdrænvand fra nye kunstgræsbaner. Udarbejdet af DHI for BIOFOS A/S og HOFOR AIS. August2017.

Om behov for egenkontrol herunder ved prøvetagningsprogram se endvidere afsnit 5.5 i Koncept for regulering afdrænvand fra nye kunstgræsbaner.

Udarbejdet afDHl for BIOFOS A/S og HOFOR A/S, August 2017.

Produktblad for Calcium Magnesium Acetate fra PETERS-CHEMICAL COMPANY: http://www.peterschemical.com/calcium-magnesium-acetate/

(http://www.peterschemical .com/calcium-magnesium-acetatef).

side 8

A/S

MAD 2018.274MFK

NMK2OI8.NMK.l0.012l 1

væsentligt,jf. habitatbekendtgorelsens

7, stk. 7, nr. 5,jf.

6.18

Denne væsentlighedsvurdering skal indeholde en vurdering af

tømidlets påvirkning på Stubbe Sø.

Miljø- og Fodevareklagenævnet bemærker i øvrigt, at der ikke i

udledningstilladelsen er stillet vilkår om, hvor store mængder

tomiddel der må anvendes på kunstgræsbanen årligt. Den tilladte

mængde er efter nævnets vurdering afgørende for en tilstrækkelig

risikovurdering både i forhold til den umiddelbare recipient

vandlobssystemet og i forhold til Stubbe Sø. Den mængde, der

forudsættes anvendt og som danner baggrund for risikovurderingen.

skal fremgå af tilladelsen og altså være fastsat ved vilkår.

Miljø-

Fodevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes

afgørelse af 9. maj 2017 om tilladelse til etablering af

kunstgræsbane på [matrikelli. med udledning af vand fra banens

dræningssystem via nyetableret afløbsledning til Gråske Bæk med

virkning fra I år fra nævnets afgørelse, og hjemviser sagen til

fornyet behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet beklager den lange

sagsbehandlingstid.

18.

Nugældende bekendtgørelse nr 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse

i bekendtgørelse nr. 408 af I maj 2007 om udpegning og administration af internationale

af visse arter Dagældende

8, stk 7, nr. 5, jf.

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer.

AIS

side 9

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 5

[7520344 VS Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

15-05-2023

Lise Marie Nissen ([email protected]) Sendt af Lise Marie Johannessen: [email protected]

Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Rune Raun

Abildgaard ([email protected]); Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Dorte Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria lmmaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7520344

Maria lmmaculada Benavent Benavent

VS Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Fortolkning af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

15. jan 2024

AKT 7520344

BILAG i

[VS Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Til:

Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard

([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti (paopemim.dk), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Lise Marie Nissen ([email protected])

Fra:

Titel: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 15-05-2023 20:23

Bilag: Fortolkning af Miø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023.docx;

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi i Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (feks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise

Marie Johannessen

Teamleder I Jura

÷4521 573477

+4521 573477

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42

mim@mimsik I wwwjnim.dk

Eacebook

Twittr

Instagram Linkedin I Privatllvspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <risIb@mimdk>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <ka1ra@inirndk>; Paolo Perotti <pape@minidk>

Cc:

Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Lene Carpentier

<Iecar@minidk>;

Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at FØU åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU

15.6’):

Uge 20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

Uge 21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

—

Uge 22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

Uge 23: 6.6: FØU

Uge 25: 22.6 ØU

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+4521 82 28 811 rj[btmim.dk

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42 [email protected] Iv.mimdk

Eacebok I

I Linkedin I Youtube I Privatlivspolitik

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <cspa@mirndk>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>;

Lene Carpentier <[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc: Katrine Rafn <kalra@mIrnik>

Emne: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3)lov-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

45 25 173476

ea@mimdk

Miljøministeriet

Departementet

Holmens Kanal 42 11060 København K

Tlf. +45 38 14 21 42

I mim@mirrLdk I t.minidk

I Unkin

Eack

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 6

[7526965 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

17-05-2023

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Lise Marie Nissen ([email protected]); Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Cecilie Spanner

Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Dorte Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria Immaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7526965

Dorte Balle Harder

Aftalt

på eftermødet til mødet med JM d.d.

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

15jan 2024

--AKT 7526965

BILAG i

[

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

]

Til:

Lise Marie Nissen ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng

([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 17-05-2023 13:20

Kære Lise og Benjamin

Begge afgørelser er, som jeg læser det, udtryk for konkrete vurderinger af påvirkningers betydning for berørte

vandområders tilstand og mål. Dvs, i overensstemmelse med den afgrænsning, der umiddelbart arbejders ud fra nu.

I øvrigt OBS, at det er biologiske kvalitetselementer, som der vurderes konkluderende ud fra i afgørelserne, men ved

inddragelse af understøttende kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementers betydning.

NST (daværende myndighed for VRD) blev i øvrigt hørt af nævnet i sagen NMK-43-00583.

Vh Rune

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 17. maj 2023 11:31

Til:

Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære VAK/MST,

Jeg er ved at se på at skrive “notatet” med kommentarbokse om fortolkning af MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023

om til et egentligt kort notat til baggrund. Jeg hører i den forbindelse meget gerne, hvis I tænker, at nogle af de

afgørelser, vi nævner nedenfor (eller MFKN’s/PKN’s praksis i øvrigt) giver anledning til bemærkninger eller nuancer

ift. forståelsen af afgørelsen af 23. februar 2023 og Nævnenes tilgang generelt?

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 57 3477

+4521

573477

I llmni©mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220

København K

I Tlf.

+45 38 14 21 42

mim@mimdk

wwwmim.clk

Facebook I T’Mtter I Instagram I Linkdin I Privatlivspolitik

Fra:

Benjamin Kelstrup Turner <hketu@inim,dk>

Sendt: 16. maj 2023

12:49

Til:

Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia

sIb@?miin.dk>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <majhbimstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecpb@rnimdk>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Emne: SV:

Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære VAK

I forlængelse af den udlægning af

klagenævnets afgørelse, Lise beskriver i det tidligere fremsendte notat, vil jeg høre,

hvordan følgende tre klagenævnssager spiller sammen med jeres fortolkning af EU-retten.

Det drejer sig om NMK-43-00583: https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/8blaeb2a-b85e-4450-bOa3-

8ddO6b7abd7c?highlight=NMK-43-00583

I NMK-43-00583 er det umiddelbart interessant, at det forhold, at projektet (rørledning) vil kunne medføre en

tilførsel af mere ferrojern (som er indeholdt i okker, tror jeg) til recipienten (Rettrup Bæk), uanset at denne vil være

under grænseværdien (og blot positiv “dvs, en måling, der er større end 0”), vil indebære risiko for, at der ikke opnås

god tilstand. Har dette en betydning i forhold til VAK’s forståelse af “enhver forringelse”?

Se følgende citat:

“Nævnet finder det sandsynligt, at ferrojernindholdet i Rettrup Bæk overstiger 0,2 mg/I i hvert fald på

visse tidspunkter i vintermånederne, og at der findes okker i tilløbet til Rettrup Bæk.

Det skyldes dels, at hele Rettrup Bæk og den åbne strækning af tilløbet er beliggende i et opland, hvor

der er stor eller middel risiko for okkerpåvirkning (okkerklasse 1 og 2), og at der er foretaget målinger

aftotaljern og ferrojern på faste stationer i nærheden af Tilløb til Rettrup Bæk i perioden 2012-2014.

Begge steder viste gennemsnitsmålingerne højere værdier (hhv. 65 % og 85

end skadesniveauet for

ferrojern på 0,2 mg/I. Idet udvaskningen af okker sker over en mangeårig periode, anser nævnet det

for sandsynligt, at okkerudvaskningen ligger på ca. samme niveau i 2015, idet

okkerbelastningsproblemer ofte er langvarige.9

9’undersøgelse af makroinvertebratfaunaen i okkerbelastede vandløb i Sydvest- og

Vestjylland’, Rapport til Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe og Miljøcenter Ringkøbing, 2008,

Anette Sode, s. 20

Dertil kommer, at det fremgår af en rapport fra 1993 fra Viborg AmtiO, at der er synlige tegn på okker

i tilløbet, og at klager den 12. maj 2015 har fået foretaget en vandløbsprøve af ferrojern i tilløbet til

Rettrup Bæk, der påviste tilstedeværelsen af ferrojern (på 0,066 mg/I). Prøven er ikke taget i

vintermånederne og er således ikke nødvendigvis retvisende for det reelle indhold af ferrojern i

tilløbet, men prøvens positive resultat (dvs, en måling, der er større end 0) viser, at der er ferrojern i

til ‘øbet.

10Rapport nr. 116, Miljøtilstanden i vandløbene i Spøttrup Kommune, december 1993, Viborg

Amt

Derudover er det af klager ubestridt, at der findes okker i Tilløb til Rettrup Bæk. Klager bemærker i

mail af 27. maj 2015 til Skive Kommune, at vinterværdierne af ferrojern i tilløbet kan være højere,

men at disse sandsynligvis vil ligge væsentligt under grænseværdien på 0,2 mg/I.

På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det på det foreliggende grundlag ikke kan

afvises, at en rørlægning af Tilløbet til Rettrup Bæk vil indebære en risiko for, at der ikke opnås god

tilstand for Rettrup Bæk. Et enigt Natur- og Miljøklagenævn stadfæster derfor Skive Kommunes

afgørelse af 14. april 2015 om afslag på rørlægning af en delstrækning af Tilløb til Rettrup Bæk.”

Det drejer sig også om N MK-41-00328: https://pkn. naevnenesh us.d k/afgoerelse/956b613f-e647-4f8b-808f-

44c31f3 1c583?highlight=N M K-41-00328

Her er det interessant, at klagenævnet taler om både koncentrationer og forøgelser i udledning. Harmonerer dette

med VAK’s forståelse?

“3.2.3.

[...]

Efter høring af planforslagene blev det vurderet, at udledningen til Ha-velse

problemer i relation til vandstand og afvan-dingsdybde i Havelse

bI.a. kunne medføre

Å.

Som følge heraf blev det i

forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne besluttet at ændre fordelingen, således

udledningen til Havelse

blev reduceret fra

146 l/s til 111 l/s, og at udledningen til Pøle

blev øget

med 24% fra 146 ifs til 181 l/s.

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at udledning af renset spildevand til Pøle

faktiske forhold.

Planklagenævnet finder, at det er korrekt, at vandstrømmen er uændret i Pøle

faktiske udledning fra Hillerød Centralrenseanlæg.

Planklagenævnet finder imidlertid ikke, at udledningen aff.eks. næringsstoffer er uændret. Nævnet

bemærker, at de næringsstofkoncentrationer, som udledes til Pøle

er uændret i forhold til de

i forhold til den

fra

CR og Gadevang Renseanlæg i

dag (vægtet koncentration 0,15 mg/I fosfor og 4,7 mg/I kvælstof) er mindre end de

næringsstofkoncentrationer, som blev lagt til grund i habitatvurderingen (fosfor 0,27 mg/I og kvælstof

6,0 mg/I). Ud fra de beregningsforudsætninger, der lå til grund for habitatvurderingen, vil en

udledning på 181 l/s til Pøle

derfor medføre en forøgelse af fosforudledningen

på 29 % og en

forøgelse af kvælstofudledningen på 5 % i forhold til de nuværende faktiske forhold anført i WM

redegørelsen.

1...]

3.3.2. Planklagenævnets vurdering i forhold til vandplan 2009-2015

Fordelingen af udledningen via henholdsvis Pøle

kommuneplantillægget.

Planklagenævnet finder, at der i almindelighed ikke skal tages stilling til fremtidige udledninger.

Planklagenævnet finder imidlertid som følge af karakteren af den anvendelse, som arealet udlægges

til, sammenholdt med den parallelle behandling af de konkrete løsninger for håndtering af

udledningen, jf. afsnit 3.2.2. ovenfor, at planerne ikke må stride mod vandplan 2009-2015, se Fjord og

Roskilde Fjord, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3, og § 13, stk. 1, nr. 4.

ArresØ var i Vandplan 2010-2015, der var gældende på vedtagelsestidspunktet, målsat til godt

økologisk potentiale, mens søens økologiske tilstand blev vurderet som dårlig pga. høje

koncentrationer af klorofyl a.

Planklagenævnet finder, at beslutningen om at ændre spildevandsstrømmen i forbindelse med

vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at udledningen af næringsstoffer til Pøle

og Havelse

er ikke reguleret af lokalplanen eller

og dermed til Arresø stiger, jf. afsnit 3.2.3.

klorofylkoncentration.

Koncentrationen af klorofyl a afhænger bI.a. af

tilledningen af næringsstoffer, herunder fosfor, og udledningen vil derfor resultere i Øget

ArresØ befinder sig i laveste tilstandsklasse, og enhver yderligere påvirkning er derfor uforenelig med

vandrammedirektivet, jf. Weserdommen. Planklagenævnet finder derfor, at lokalplan og

kommuneplantillæg hermed er i strid med vandplan 2010-2015.”

Endelig er der NMK-10-01211 (MAD 2018.274) som jeg har vedhæftet.

Afgørelsen belyser problemstillingen ift. udledninger, der ikke er miljøfarlige stoffer. Her er det sediment ift. fisk. Jeg

er i tvivl om, om VAKS forståelse af reglerne har en betydninger for disse kvalitetselementer, hvor tilførslen ikke

opgøres i koncentrationer.

MVH

Benjamin

Fra: Rune Raun-Abildgaard <mrab@rnimdk>

Sendt: 16. maj 2023 11:05

Til: Lise Marie Johannessen <Jinini@rnInidk>; Rikke Slot Benyahia <risIh@rnimçik>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <Iecar@jnimdk>; Dorte Balle Harder <dbs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maibh@jnstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti <panp@mirndk>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Tak, Lise. Så må vi afvente at se, hvordan nævnet vil modtage de fremtidige sager og vejledning©

Fra: Lise Marie Johannessen <limni@minidk>

Sendt: 16. maj 2023 09:54

Til:

Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <rls[[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<cespa@mimdk>;

Lene Carpentier

<Lecar@rnimdk>;

Dorte Balle Harder <dbsiMSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <malhb@mstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecph@rnimdk>

Cc: Paolo Perotti

peimirn.dk>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Rune,

Nej, det kan ikke udelukkes, at Nævnet (ligesom os andre ikke-vandspecialister) ikke umiddelbart ser en forskel mellem

udledning af et stof og koncentrationsstigning ift. forringelse VAKJMST skal derfor fortsat kunne forklare, at der er en

miljøfaglig begrundelse for at sondre, idet udledninger, der ikke fører til en koncentrationsstigning, ikke nødvendigvis vil

“forringe” et vandområde fagligt set. Og at den konkrete vurdering der tillades af sådanne udledninger derfor vil sikre en

tilstrækkelig forebyggende indsats.

—

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 57 34 77

I +45

21 57 34 77

[email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42 I [email protected] I wi.mimdIç

Eabok I Twier

I Instagram

Linkedln

Privatlivspolitik

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 22:36

Til: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>;

Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent

<maihh@snstdk>;

Jens Christian Pabst Berthelsen

<[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti

<[email protected]>;

Benjamin Kelstrup Turner

<[email protected]>

Emne: SV: Aftalt

på

eftermødet til mødet med JM d.d.

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig

at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

—

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning, jf. også alle vores tidligere drøftelser og JMs læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

retsopfattelse.

Vh Rune

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Dorte Balle Harder <clbs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihb@instdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne:

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+4521 82 28811 ris1b@mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København V I Tlf. +4538 1421 42 I [email protected].’Ik www.mimdk

Eaebok

Twitter

I Instagram I LinkeI1n Youtube Privatlivspolitik

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier <Iecar@inim,.dk>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria lmmaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi i Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende

første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521 5734771+4521 573477I1imni©mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 1421 42 I mim@mimdk I

www.mim.dk

Facebook I Twitter I 1ns1agram I Linkai1n I Privatlivspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <[email protected]>; Paolo Perotti <paQp@mimdk>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <IimniIrnirn.dk>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <kirst@mirn.çlk>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at

FØU

åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!)

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 ØU

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 822881 ri1bmimd.k

Miljøministeriet

DepartementetVester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42 [email protected] lwww.mim.dk

Facehook

I Twiei I

Linkedln

I YouIub I

Priv2tlivspolitik

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>;

Lene Carpentier <cac&mimdk>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc:

Katrine Rafn <[email protected]>

Emne:

Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3)lov-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

4525 173476

cepa@mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Holmens Kanal

11060 København K I

Tlf. +45 38 14 21 42

I mim@mimdk I www.mimdk

Facebook Twitter

I lnstagram

I Linkedin

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 7

[7526981 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

17-05-2023

Dorte Balle Harder (Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø)

Lise Marie Nissen ([email protected]); Rune Raun-Abildgaard ([email protected]); Rikke Slot

Benyahia ([email protected]); Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier

([email protected]); Maria lmmaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler, Vandforsyning);

[email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

7526981

Dorte Balle Harder

SV Aftalt på eftermødet

til

mødet med JM d.d.

15. jan 2024

--AKT 7526981

BILAG i

[

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

]

Til:

Lise Marie Nissen ([email protected]), Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia

([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Dorte Balle Harder ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 17-05-2023 13:37

Kære Alle,

Her kort mine umiddelbare betragtninger:

Sagen N MK-43-00583: https://mfkn.naevneneshus.d k/afgoerelse/8blaeb2a-b85e-4450-bOa3-8ddo6b7abd7c?

highlight=NMK-43-00583

Umiddelbart er afgørelsen i meget fin overensstemmelse med Weser-dommen (C 471/1 3), det ansøgte

projekt vil med meget stor sandsynlighed lede til okker-forgiftning af i

hvert

tilfælde bundfauna, dvs til

forringelse af et eller flere økologiske kvalitetselementer (bundfauna og fisk).

Mht grænseværdien 0,2 mg/I så er den så vidt jeg kan se ikke et miljøkvalitetskrav (heller ikke den gang),

men en grænseværdi der er fastsat i anden sammenhæng, formentligt administration af okkerloven.

Sagen N MK-41-00328: https://pkn.naevneneshus.d k/afgoerelse/956b613f-e647-4f8b-808f-44c31f3 1c583?

high light=N MK-41-00328

Sagen er i min optik en horror sag.

Det er korrekt, at der her ses både på mængder vand med en given koncentration af næringsstof og

koncentrationen. I denne sag handler det om flere ting:

1) Det skal vurderes, hvor meget vand kan vandløbssystemerne tåle, at der strømmer ud fra

spildevandsanlægget, uden at det går ud over de fysiske forhold

2) Der skal her regnes på mængderne af næringsstoffer, der ledes til Arresø og kystvandene i Roskilde

Fjord set i forhold til de opgjorte indsatsbehov for N i kystvandene, det regnestykke var helt

åbenbart i udu, der var ikke plads og der var nogle meget lidt konkrete planer om at opkøbe

landbrugsjord for at kompensere. Der har formentligt også været problemer i forhold til øget

tilledning af fosfor til Arresø.

Begge disse forhold er afgørende for økologisk tilstand, næringsstofferne især fordi de er afgørende for

alger (klorofyl a). Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt man overhovedet nåede til at se på tilstanden for MFS.

Ikke, at det var nødvendigt for at ophæve afgørelsen og sende den hjem igen. Der var rigeligt andre

grunde.

—

Så er der NMK-10-01211

Der er flere ting i sagen, der medvirker til, at afgørelsen bliver ophævelse og hjemvisning der anvendes

ikke BAT og der mangler oplysninger, der muliggør vurdering af bl.a., hvad der ville være BAT. Derudover

reflekterer sagen, at vi er i vandplanlægningens tidlige periode nævnets bemærkninger viser et

fokus på de kemiske stoffers betydning for kvalitetselementer, der afgøre økologisk tilstand:

—

Nævnet skal herefter bemærke følgende:

Uanset, at bidraget af kvælstof og fosfor og miljøfremmede stoffer fra det planlagte forsinkelsesbassin kun

udgør en meget lille del af den samlede tilførsel af disse stoffer til det berørte vandområdet finder et flertal på

to af nævnets medlemmer, at funktionen afforsinkelsesbassinet skal være baseret på bedste tilgængelige

teknik, BAT og anvendelse af bedste miljømæssige praksis med henblik på at nedbringe den kumulative

udledning af forurenende stoffer fra regnvandsbassiner til Køge Bugt mest muligt.

Regnvandsbassiner på minimum 180 m3 kan udføres overalt, hvor pladsen tillader det, og bassinerne kan med

fordel gives en landskabelig bearbejdning. Etablering afregnvandsbassiner på 180

250

m3/red.ha er teknisk

gennemprøvet og økonomisk muligt. Flertallet vurderer således, at bedste tilgængelige teknik, BAT, i

forbindelse med anlæg af våde regnvandsbassiner er bassiner med vådvolumen på 180

250

m3 /red.ha.

I det konkrete tilfælde er der tale om udledning til Køge Bugt, der i forvejen har et højt indhold afmiljøfarlige

forurenende stoffer i sediment og biota, og hvor målsætningen om god økologisk tilstand ikke er opfyldt samt

til et badevandsområde.

Imidlertid foreligger der ikke i sagen tilstrækkelige oplysninger om omfanget af tilførslen af forurenende

stoffer til det pågældende regnvandsbassin til, at flertallet kan foretage en vurdering af den negative

påvirkning, som udledningen kan have på bundlevende dyr og planter afhængig af størrelsen af et

regnvandsbassin indenfor 180

250

m3/red.ha.

På denne baggrund finder flertallet, at sagen skal hjemvises til Stevns Kommune med henblikpå kommunens

vurdering af, hvilket krav til størrelse indenfor et vådvolumenspænd på 180

250

m3/red.ha. der skal

fastsættes for det konkrete forsinkelsesbassinet.

Så vidt jeg kan se, er der ikke en prøvelse af en kvantificeret koncentration af MFS i udledningen for den

eksisterende tilstand for MFS i Køge Bugt.

Dorte Balle Harder

chefkonsulent, jurist

Hav- og Vandmiljø, Miljøstyrelsen

Mail

dbsmsLdk

telefon +4541 27 16 50

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen iTolderlundsvej 5

5000 Odense C

telefon ÷45 72 54 40 00 mst@snstsik

wwwmsLdk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 17. maj 2023 11:31

Til: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria lmmaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære VAK/MST,

Jeg er ved at se på at skrive “notatet” med kommentarbokse om fortolkning af MFKN’s afgørelse af 23. februar 2023

om til et egentligt kort notat til baggrund. Jeg hører i den forbindelse meget gerne, hvis I tænker, at nogle af de

afgørelser, vi nævner nedenfor (eller MFKN’s/PKN’s praksis i øvrigt) giver anledning til bemærkninger eller nuancer

ift. forståelsen af afgørelsen af 23. februar 2023 og Nævnenes tilgang generelt?

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521

573477

+4521 573477

I [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 1421 42

[email protected]

I www.mim.dk

Eabok I

Twier

lnstgram

Unkdin I

Fra: Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Sendt: 16. maj 2023 12:49

Til: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>;

Lene Carpentier <lecarmirn.dk>; Dorte Balle Harder <dbi@JVISLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecpb@mimdk>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <Iimni@mimdk>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære VAK

I forlængelse af den udlægning af klagenævnets afgørelse, Lise beskriver i det tidligere fremsendte notat, vil jeg høre,

hvordan følgende tre klagenævnssager spiller sammen med jeres fortolkning af EU-retten.

Det drejer sig om N MK-43-00583: https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/8blaeb2a-b85e-4450-bOa3-

8ddO6b7abd7c?highlight=N MK-43-00583

I NMK-43-00583 er det umiddelbart interessant, at det forhold, at projektet (rørledning) vil kunne medføre en

tilførsel af mere ferrojern (som er indeholdt i okker, tror jeg) til recipienten (Rettrup Bæk), uanset at denne vil være

under grænseværdien (og blot positiv “dvs, en måling, der er større end 0”), vil indebære risiko for, at der ikke opnås

god tilstand. Har dette en betydning i forhold til VAK’s forståelse af “enhver forringelse”?

Se følgende citat:

“Nævnet finder det sandsynligt, at ferrojernindholdet i Rettrup Bæk overstiger 0,2 mg/I i hvert fald på

visse tidspunkter i vintermånederne, og at der findes okker i tilløbet til Rettrup Bæk.

Det skyldes dels, at hele Rettrup Bæk og den åbne strækning af tilløbet er beliggende i et opland, hvor

der er stor eller middel risiko for okkerpåvirkning (okkerklasse 1 og 2), og at der er foretaget målinger

aftotaljern og ferrojern på faste stationer i nærheden af Tilløb til Rettrup Bæk i perioden 2012-2014.

Begge steder viste gennemsnitsmålingerne højere værdier (hhv. 65 % og 85

end skadesniveauet for

ferrojern på 0,2 mg/I. Idet udvaskningen af okker sker over en mangeårig periode, anser nævnet det

for sandsynligt, at okkerudvaskningen ligger på ca. samme niveau i 2015, idet

okkerbelastningsproblemer ofte er Iangvarige.9

9undersøgelse af makroinvertebratfaunaen i okkerbelastede vandløb i Sydvest- og

Vestjylland, Rapport til Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe og Miljøcenter Ringkøbing, 2008,

Anette Sode, s. 20

Dertil kommer, at det fremgår af en rapport fra 1993 fra Viborg AmtiO, at der er synlige tegn på okker

i tilløbet, og at klager den 12. maj 2015 har fået foretaget en vandløbsprøve af ferrojern i tilløbet til

Rettrup Bæk, der påviste tilstedeværelsen afferrojern (på 0,066 mg/I). Prøven er ikke taget i

vintermånederne og er således ikke nødvendigvis retvisende for det reelle indhold af ferrojern i

tilløbet, men prøvens positive resultat (dvs, en måling, der er større end 0) viser, at der erferrojern i

til løbet.

10Rapport nr. 116, Miljøtilstanden i vandløbene i Spøttrup Kommune, december 1993, Viborg

Amt

Derudover er det af klager ubestridt, at der findes okker i Tilløb til Rettrup Bæk. Klager bemærker i

mail af 27. maj 2015 til Skive Kommune, at vinterværdierne at ferrojern i tilløbet kan være højere,

men at disse sandsynligvis vil ligge væsentligt under grænseværdien på 0,2 mg/I.

På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det på det foreliggende grundlag ikke kan

afvises, at en rørlægning at Tilløbet til Rettrup Bæk vil indebære en risiko for, at der ikke opnås god

tilstand for Rettrup Bæk. Et enigt Natur- og Miljøklagenævn stadfæster derfor Skive Kommunes

afgørelse af 14. april 2015 om afslag på rørlægning af en delstrækning af Tilløb til Rettrup Bæk.”

Det drejer sig også om N M K-41-00328: https://pkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/956h613f-647-4tab-808f-

44c31f31c583?highlight=NMK-41-00328

Her er det interessant, at klagenævnet taler om både koncentrationer og forøgelser i udledning. Harmonerer dette

med VAK’s forståelse?

“3.2.3.

[...]

Efter høring af planforslagene blev det vurderet, at udledningen til Ha-velse

problemer i relation til vandstand og afvan-dingsdybde i Havelse

bla.

kunne medføre

Å.

Som følge heraf blev det i

blev øget

forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne besluttet at ændre fordelingen, således

udledningen til Havelse

blev reduceret fra

146 l/s til 111 l/s, og at udledningen til Pøle

med 24 % fra 146 l/s til 181 l/s.

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at udledning af renset spildevand til Pøle

faktiske forhold.

Planklagenævnet finder, at det er korrekt, at vandstrømmen er uændret i Pøle

faktiske udledning fra Hillerød Centralrenseanlæg.

Planklagenævnet finder imidlertid ikke, at udledningen af f.eks. næringsstoffer er uændret. Nævnet

bemærker, at de næringsstofkoncentrationer, som udledes til Pøle

er uændret i forhold til

i forhold til

den

fra CR og Gadevang Renseanlæg i

dag (vægtet koncentration 0,15 mg/I fosfor og 4,7 mg/I kvælstof) er mindre end de

næringsstofkoncentrationer, som blev lagt til grund i habitatvurderingen (fosfor 0,27 mg/I og kvælstof

6,0 mg/I). Ud fra de beregningsforudsætninger, der lå til grund for habitatvurderingen, vil en

udledning på 181 l/s til Pøle

derfor

medføre en forøgelse af fosforudledningen på 29 % og en

i forhold til de nuværende faktiske forhold anført i WM

forøgelse af kvælstofudledningen på 5

redegøre’sen.

[...]

3.3.2. Planklagenævnets vurdering i forhold til vandpian 2009-2015

Fordelingen af udledningen via henholdsvis Pøle

kommuneplantillægget.

Planklagenævnet finder, at der i almindelighed ikke skal tages stilling til fremtidige udledninger.

Planklagenævnet finder imidlertid som følge af karakteren af den anvendelse, som arealet udlægges

til, sammenholdt med den parallelle behandling af de konkrete løsninger for håndtering af

udledningen, jf. afsnit 3.2.2. ovenfor, at planerne ikke må stride mod vandplan 2009-2015, se Fjord og

Roskilde Fjord, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3, og § 13, stk. 1, nr. 4.

Arresø var i Vandplan 2010-2015, der var gældende på vedtagelsestidspunktet, målsat til godt

økologisk potentiale, mens søens økologiske tilstand blev vurderet som dårlig pga. høje

koncentrationer af klorofyl a.

Planklagenævnet finder, at beslutningen om at ændre spildevandsstrømmen i forbindelse med

vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at udledningen af næringsstoffer til Pøle

Havelse

er ikke

reguleret af lokalplanen eller

og dermed til Arresø stiger, jf. afsnit 3.2.3.

klorofyl koncentration.

Koncentrationen af klorofyl a afhænger bla. af

tilledningen af næringsstoffer, herunder fosfor, og udledningen vil derfor resultere i øget

Arresø befinder sig i laveste tilstandskiasse, og enhver yderligere påvirkning er derfor uforenelig med

vandrammedirektivet, jf. Weserdommen. Planklagenævnet finder derfor, at lokalpian og

kommuneplantillæg hermed er i strid med vandplan 2010-2015.”

Endelig er der NMK-10-01211 (MAD 2018.274) som jeg har vedhæftet.

Afgørelsen belyser problemstillingen ift. udledninger, der ikke er miljøfarlige stoffer. Her er det sediment ift. fisk. Jeg

er i tvivl om, om VAKS forståelse af reglerne har en betydninger for disse kvalitetselementer, hvor tilførslen ikke

opgøres i koncentrationer.

MVH

Benjamin

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 16. maj 2023 11:05

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <rislbcWmim.dk>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihh@instdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecpb@rnimdk>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Tak, Lise. Så må vi afvente at se, hvordan nævnet vil modtage de fremtidige sager og vejledning©

Fra: Lise Marie Johannessen <Iimni@mim.çik>

Sendt: 16. maj 2023 09:54

Til: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <tecar@inirndk>; Dorte Balle Harder <dbs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihbimstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Rune,

Nej, det kan ikke udelukkes, at Nævnet (ligesom os andre ikke-vandspecialister) ikke umiddelbart ser en forskel mellem

udledning af et stof og koncentrationsstigning ift. forringelse VAKIMST skal derfor fortsat kunne forklare, at der er en

miljøfaglig begrundelse for at sondre, idet udledninger, der ikke fører til en koncentrationsstigning, ikke nødvendigvis vil

“forringe” et vandområde fagligt set. Og at den konkrete vurdering der tillades af sådanne udledninger derfor vil sikre en

tilstrækkelig forebyggende indsats.

—

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I

Jura

+4521

57 34 77

+4521 57 3477

1imni.mim.dk

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42 I mim@mintdk

www.mim.dk

Eacelxok I Twitter I Instagram

Linkfln

I Privatllvspolitik

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 22:36

Til: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<cespamim.dk>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <dbs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maibh@instdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <hketu@mimdk>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger

—

dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig i, at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning, jf. også alle vores tidligere drøftelser og JMs læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

retsopfattelse.

Vh Rune

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <1imni@mimdk>; Cecilie Spanner Rydeng <cespa@mimdk>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maibb@insLdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecph@mirndk>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <bktu@inimdk>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+4521 8228 811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Vester Voldgade 123 11552 København V I Tlf. +45 38 1421

42 I mim@mimdk I wi.mimdk

Eacehok I Twier I hiam I Linkedln Youtube I Privatlivspolitik

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <cspa@inImdk>; Lene Carpentier <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Dorte Balle Harder <dbs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maibh@rnstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecpb@mimdk>

Cc: Paolo Perotti <paope@rnIrndk>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi i Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+4521

57 3477

+45

57 3477

I [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I

Frederiksholms Kanal

26 11220 København K I Tlf.

+45

38 14 21 42 I [email protected] I

www.mim.dk

Facebook I ]Witter I Instagram I Linkeciin I Privatlivspolitik

Fra:

Rikke Slot Benyahia <ris[b@rnimdk>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til:

Katrine Rafn <[email protected]>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc:

Cecilie Spanner Rydeng <cespamim.dk>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Lene Carpentier

<1fcar@inimdk>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <rurab@mimdk>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at FØU åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!)

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 ØU

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Vester Voldgade 123 11552 København V

Tlf. +45 38 14 21 42

mim@mimdk

I wwwmimdk

Eacebcek

Twitter

Instagram

Youtube Privallivspnlitik

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <aç1pe@inimcjk>; Lise Marie Johannessen <1imni@mimdk>; Rikke Slot Benyahia <rislli@inimdk>;

Lene Carpentier <[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc:

Katrine Rafn <[email protected]>

Emne:

Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3) lov-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortoikning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere

på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

(!),

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

45 25 173476

ceaI?mim_dk

Miljøministeriet

Departementet I Holmens Kanal 42 11060 København K I Tlf.

+45 38 1421 42

I [email protected]

I www.mimd1

Eahok I

Twiei

I 1ntaiam I Unken

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 8 ==_[7530143 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

16-05-2023

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Lise Marie Nissen ([email protected]); Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Cecilie Spanner

Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Dorte Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria Immaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM dd

Modtagere

Akttitel

ldentifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

7530143

Dorte Balle Harder

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

vedlagt)

Udskrevet

15. jan 2024

--AKT 7530143

BILAG i

[

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

]

Lise Marie Nissen ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng

([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Cc:

Rune Raun-Abildgaard ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 16-05-2023 11:05

Til:

Tak, Lise. Så må vi afvente at se, hvordan nævnet vil modtage de fremtidige sager og vejledning©

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 16. maj 2023 09:54

Til: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Rune,

Nej, det kan ikke udelukkes, at Nævnet (ligesom os andre ikke-vandspecialister) ikke umiddelbart ser en forskel mellem

udledning af et stof og koncentrationsstigning ift. forringelse VAKIMST skal derfor fortsat kunne forklare, at der er en

miii øfaglig begrundelse for at sondre, idet udledninger, der ikke fører til en koncentrationsstigning, ikke nødvendigvis vil

“forringe” et vandområde fagligt set. Og at den konkrete vurdering der tillades af sådanne udledninger derfor vil sikre en

tilstrækkelig forebyggende indsats.

—

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521 5734771+4521 573477IIimni@mimdk

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21 42 I mim@mimdk

wt.mimdk

Eacebok I Twiei

I Linkedin PrivtlivspoIitik

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 22:36

Til: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <dhs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <niaibbLmstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <pacipe@mimdk>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig i, at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning,

jf.

også alle vores tidligere drøftelser og JM5 læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

retsopfattelse.

Vh Rune

—

Fra: Rikke Slot Benyahia <rislh@mirrLdk>

Sendt: 15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <llnini@inimdk>; Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Dorte Balle Harder <çJhs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihb@mstdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jpb@mimdk>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet tit mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28811 risIbmim.dk

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42

[email protected] I ww.mimdk

Facebook

Twitter

Ijistagram

LinkerJin

Youtuba

Privatlivspolitik

Fra: Lise Marie Johannessen <limni@mimdk>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <cespa@xnirndk>; Lene Carpentier <Iecar@mim,dk>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <jecpbmim.dk>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat” med citater af de centrale præmisser i afgørelsen og mine bemærkninger hertil i

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi i Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan i det lys endvidere læses således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521 57 34 77I45 21 57 34 77IIimni@mintdk

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København K

Tlf. +45 38 1421 42

[email protected]

wvmimdk

Facebook

Twkter

Instagram

Linkedln

Privatlivspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <[email protected]>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <nirab@mimdk>; Benjamin Kelstrup

Turner <bketucmimjk>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo mfl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at

FØU

åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!)

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 ØU

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i ØU-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent

Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45 21 82 28 811 risIh@mimdk

Miljøministeriet

DepartementetiVester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42 lmim@minidk

I wimimdk

Facehook

Twier

Iagram

Youtube

I Privatlivspol•itik

Fra:

Cecilie Spanner Rydeng <cespa@inimdk>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <paop.e@inimcik>; Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>;

Lene Carpentier <[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Cc: Katrine Rafn <[email protected]>

Emne: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM

i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3) lov FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cedlie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

4525 17 3476

cespa@mimdk>

Miljøministeriet

Departementet I Holmens Kanal

1060

Eacok I

Twier

I liIaram I Unken

København K

Tlf. +45 38 14 21 42

I mimmim.dk I &w.mimc1k

AKT 541034

[Aftalt efter mødet med JM d.d.

]

Dokument 9

[7530144 SV Aftalt på eftermødet til mød...

Brevdato

Afsender

Modtagere

16-05-2023

Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]): Rikke Slot Benyahia ([email protected]); Cecilie Spanner

Rydeng ([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Dorte Balle Harder

(Sagsbehandler, Hav- og Vandmiljø); Maria Immaculada Benavent Benavent (Sagsbehandler,

Vandforsyning); [email protected]

SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

7530144

Dorte Balle Harder

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

NMK2O1 8.NMK.1 0.0121 1_R_DEF 20181220

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

15. jan 2024

--AKT 7530144

BILAG i

[

SV Aftalt på eftermødet til mødet med JM dd.

Til:

Rune Raun-Abildgaard ([email protected]), Rikke Slot Benyahia ([email protected]), Cecilie Spanner Rydeng

([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Dorte Balle Harder ([email protected]), Maria Immaculada

Benavent Benavent ([email protected]), jecpbmim.dk ([email protected])

Paolo Perotti ([email protected]), Lise Marie Nissen ([email protected])

Cc:

Benjamin Kelstrup Turner ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Sendt: 16-05-2023 12:48

Bilag: NMK2O18.NMK. 10.01211_R_DEF_20181220.pdf;

Kære VAK

I forlængelse af den udlægning af klagenævnets afgørelse, Lise beskriver i det tidligere fremsendte notat, vil jeg høre,

hvordan følgende tre klagenævnssager spiller sammen med jeres fortoikning af EU-retten.

Det drejer sig om N MK-43-00583: https://mfkn naevneneshus.dk/afgoerelse/8blaeb2a-b85e-4450-bOa3-

8ddo6b7abd7c?highlight=N MK-43-00583

I NMK-43-00583 er det umiddelbart interessant, at det forhold, at projektet (rørledning) vil kunne medføre en

tilførsel af mere ferrojern (som er indeholdt i okker, tror jeg) til recipienten (Rettrup Bæk), uanset at denne vil være

under grænseværdien (og blot positiv “dvs, en måling, der er større end 0”), vil indebære risiko for, at der ikke opnås

god tilstand. Har dette en betydning i forhold til VAK’s forståelse af “enhver forringelse”?

Se følgende citat:

“Nævnet finder det sandsynligt, at ferrojernindholdet i Rettrup Bæk overstiger 0,2 mg/I i hvert fald på

visse tidspunkter i vintermånederne, og at der findes okker i tilløbet til Rettrup Bæk.

Det skyldes dels, at hele Rettrup Bæk og den åbne strækning af tilløbet er beliggende i et opland, hvor

der er stor eller middel risiko for okkerpåvirkning (okkerklasse 1 og 2), og at der er foretaget målinger

at totaljern og ferrojern på faste stationer i nærheden af Tilløb til Rettrup Bæk i perioden 2012-2014.

Begge steder viste gennemsnitsmålingerne højere værdier (hhv. 65 % og 85

end skadesniveauet for

ferrojern på 0,2 mg/I. Idet udvaskningen af okker sker over en mangeårig periode, anser nævnet det

for sandsynligt, at okkerudvaskningen ligger på ca. samme niveau i 2015, idet

okkerbelastningsproblemer ofte er Iangvarige.9

9undersøgelse af makroinvertebratfaunaen i okkerbelastede vandløb i Sydvest- og

Vestjylland, Rapport til Miljøministeriet, Miljøcenter Ribe og Miljøcenter Ringkøbing, 2008,

Anette Sode, s. 20

Dertil kommer, at det fremgår af en rapport fra 1993 fra Viborg AmtiO, at der er synlige tegn på okker

i tilløbet, og at klager den 12. maj 2015 har fået foretaget en vandløbsprøve af ferrojern i tilløbet til

Rettrup Bæk, der påviste tilstedeværelsen af ferrojern (på 0,066 mg/I). Prøven er ikke taget i

vintermånederne og er således ikke nødvendigvis retvisende for det reelle indhold af ferrojern i

tilløbet, men prøvens positive resultat (dvs, en måling, der er større end 0) viser, at der erferrojern i

til løbet.

10Rapport nr. 116, Miljøtilstanden i vandløbene i Spøttrup Kommune, december 1993, Viborg

Amt

Derudover er det af klager ubestridt, at der findes okker i Tilløb til Rettrup Bæk. Klager bemærker i

mail af 27. maj 2015 til Skive Kommune, at vinterværdierne af ferrojern i tilløbet kan være højere,

men at disse sandsynligvis vil ligge væsentligt under grænseværdien på 0,2 mg/I.

På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det på det foreliggende grundlag ikke kan

afvises, at en rørlægning at Tilløbet til Rettrup Bæk vil indebære en risiko for, at der ikke opnås god

tilstand tor Rettrup Bæk. Et enigt Natur- og Miljøklagenævn stadfæster derfor Skive Kommunes

afgørelse af 14. april 2015 om afslag på rørlægning af en delstrækning af Tilløb til Rettrup Bæk.”

Det drejer sig også om NMK-41-00328: https://pkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/956b613f-e647-4f8b-808f-

44c31f31c583?highlight=NMK-41-00328

Her er det interessant, at klagenævnet taler om både koncentrationer og forøgelser i udledning. Harmonerer dette

med VAK’s forståelse?

“3.2.3.

[...]

Efter høring af planforslagene blev det vurderet, at udledningen til Ha-velse

problemer i relation til vandstand og afvan-dingsdybde i Havelse

bl.a.

kunne medføre

Å.

Som følge heraf blev det i

blev øget

forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne besluttet at ændre fordelingen, således

udledningen til Havelse

blev reduceret fra

146 l/s til 111 l/s, og at udledningen til Pøle

med 24 % fra 146 l/s til 181 l/s.

Det fremgår afVVM-tilladelsen, at udledning af renset spildevand til Pøle Åer uændret i forhold til de

faktiske forhold.

Planklagenævnet finder, at det er korrekt, at vandstrømmen er uændret i Pøle

faktiske udledning fra Hillerød Centralrenseanlæg.

Planklagenævnet finder imidlertid ikke, at udledningen aff.eks. næringsstoffer er uændret. Nævnet

bemærker, at de næringsstofkoncentrationer, som udledes til Pøle

i forhold til den

fra

CR og Gadevang Renseanlæg i

dag (vægtet koncentration 0,15 mg/I fosfor og 4,7 mg/I kvælstof) er mindre end de

næringsstofkoncentrationer, som blev lagt til grund i habitatvurderingen (fosfor 0,27 mg/I og kvælstof

6,0 mg/I). Ud fra de beregningsforudsætninger, der lå til grund for habitatvurderingen, vil en

udledning på 181 l/s til Pøle

derfor medføre en forøgelse af fosforudledningen

på 29 % og en

forøgelse af kvælstofudledningen på 5

redegørelsen.

i forhold til de nuværende faktiske forhold anført i VVM

[...]

3.3.2. Planklagenævnets vurdering i forhold til vandpian 2009-2015

Fordelingen af udledningen via henholdsvis Pøle

kommuneplantillægget.

Planklagenævnet finder, at der i almindelighed ikke skal tages stilling til fremtidige udledninger.

Planklagenævnet finder imidlertid som følge af karakteren af den anvendelse, som arealet udlægges

til, sammenholdt med den parallelle behandling af de konkrete løsninger for håndtering af

udledningen, jf. afsnit 3.2.2. ovenfor, at planerne ikke må stride mod vandplan 2009-2015, Ise Fjord og

Roskilde Fjord, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 3, og § 13, stk. 1, nr. 4.

Arresø var i Vandpian 2010-2015, der var gældende på vedtagelsestidspunktet, målsat til godt

økologisk potentiale, mens søens økologiske tilstand blev vurderet som dårlig pga. høje

koncentrationer af klorofyl a.

Havelse

er ikke

reguleret af lokalplanen eller

Planklagenævnet finder, at beslutningen om at ændre spildevandsstrømmen i forbindelse med

vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at udledningen af næringsstoffer til Pøle

og dermed til Arresø stiger, jf. afsnit 3.2.3. Koncentrationen af klorofyl a afhænger bl.a. af

tilledningen af næringsstoffer, herunder fosfor, og udledningen vil derfor resultere i øget

klorofylkoncentration.

ArresØ befinder sig i laveste tilstandsklasse, og enhver yderligere påvirkning er derfor uforenelig med

vandrammedirektivet, jf. Weserdommen. Planklagenævnet finder derfor, at lokalpian og

kommuneplantillæg hermed er i strid med vandpian 2010-2015.”

Endelig er der NMK-10-01211 (MAD 2018.274) som jeg har vedhæftet.

Afgørelsen belyser problemstillingen ift. udledninger, der ikke er miljøfarlige stoffer. Her er det sediment ift. fisk. Jeg

er i tvivl om, om VAKS forståelse af reglerne har en betydninger for disse kvalitetselementer, hvor tilførslen ikke

opgøres i koncentrationer.

MVH

Benjamin

Fra:

Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt:

16. maj 2023 11:05

Til:

Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Tak, Lise. Så må vi afvente at se, hvordan nævnet vil modtage de fremtidige sager og vejledning©

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 16. maj 2023 09:54

Til:

Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <dbs@Jv1SLDi>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maibbmst.dk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Rune,

Nej, det kan ikke udelukkes, at Nævnet (ligesom os andre ikke-vandspecialister) ikke umiddelbart ser en forskel mellem

udledning af et stof og koncentrationsstigning ift. forringelse VAKIMST skal derfor fortsat kunne forklare, at der er en

miljøfaglig begrundelse for at sondre, idet udledninger, der ikke fører til en koncentrationsstigning, ikke nødvendigvis vil

“forringe” et vandområde fagligt set. Og at den konkrete vurdering der tillades af sådanne udledninger derfor vil sikre en

tilstrækkelig forebyggende indsats.

—

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder

Jura

+4521

573477

+4521 573477

I Iimni©mim.dk

Miljøministeriet

Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 14 21

I mim@mimdk I wniim.dk

Facebook I Twier Instaram I Linkedln

PrivtIivspolitik

Fra: Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 22:36

Til: Rikke Slot Benyahia <rislbmim.dk>; Lise Marie Johannessen <Iirnni@inirmdk>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Dorte Balle Harder <cibi@MSIJ2K>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maihb@instdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc:

Paolo

Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <hketu@inimdk>

Emne: SV:

Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Ja enig, det er en solid gennemgang og et robust grundlag for afgrænsning. Jeg har heller ikke bemærkninger

dog er

jeg ikke enig i, at vejledningen tillader påvirkninger/udledninger/koncentrationsstigninger mv., hvis det vil udgøre en

forringelse. MEN er helt enig

at vejledningen skal opdateres/præciseres, så det klart fremgår og som løftestang for

at komme videre herfra.

Tror vi, at nævnet er enig i udlægningen/afgrænsningen? Læsningen om at enhver mertilførsel altid vil føre til en

koncentrationsstigning,

jf.

også alle vores tidligere drøftelser og JM5 læsning, kan vel ikke helt afvises som nævnets

retsopfattelse.

Vh Rune

—

Fra:

Rikke Slot Benyahia <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 21:56

Til: Lise Marie Johannessen <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng <cespa@rnimdk>; Lene Carpentier

<Iecar@mimdk>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Dorte Balle Harder <dhs@MSLDK>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <maibh@instdk>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <papeimimdk>; Benjamin Kelstrup Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Super godt Lise. Jeg har ikke nogen bemærkninger umiddelbart.

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45

21 82 28 811 ris1b@mimdk

Miljøministeriet

Departementet

Vester Voldgade 123 11552 København VI Tlf. +4538 1421 42

mim@mimdk Iwvmirn.dk

Facebook

Instagram

Fra: Lise Marie Johannessen <[email protected]>

Sendt: 15. maj 2023 20:24

Til: Cecilie Spanner Rydeng <[email protected]>; Lene Carpentier <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard

<[email protected]>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>; Dorte Balle Harder <[email protected]>; Maria Immaculada

Benavent Benavent <[email protected]>; Jens Christian Pabst Berthelsen <[email protected]>

Cc: Paolo Perotti <[email protected]>; Benjamin Kelstrup Turner <hketu@mimdk>

Emne: VS: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle,

Hermed t.o. det korte “notat”

med

citater af de centrale præmisser

i afgørelsen

og mine bemærkninger hertil

kommentarbokse.

Som nævnt mener vi i Jura således godt, at der kan argumenteres for, at Nævnet alene har forholdt sig til en situation,

hvor et projekt vil føre til en stigning i koncentrationen af et forurenende stof, og at Nævnets præmis om, at “enhver

mertilførsel vil betyde en forringelse af tilstanden” i den forbindelse skal læses som en “enhver stigning i koncentrationen

vil betyde en forringelse”.

Afgørelsen kan

det lys endvidere læses

således, at Nævnet kun har underkendt Miljøstyrelsens vejledning, i det omfang

idet dette ikke er i

vejledningen tillader en konkret væsentlighedsvurdering af en koncentrationsstigning

overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, særligt Land Nordrhein-Westfalen.

—

Vejledningen vil på den baggrund skulle ændres, så den ikke tillader en konkret væsentlighedsvurdering i tilfælde, hvor et

projekt risikerer at føre til en stigning i koncentrationen.

Dette ændrer ikke på, at der kan argumenteres for, at EU-Domstolen vil anlægge en mere snæver fortolkning, men

Nævnets afgørelse vil i så fald ikke i sig selv være til hinder for, at ministeriet anlægger en fortolkning, hvorefter det

afgørende i første række er, at en udledning ikke risikerer at føre til en stigning i koncentrationen ikke mindst hvis dette

også flugter med Kommissionens udlægning af reglerne.

—

Det skal i den forbindelse fortsat sikres, at VAK’s nuværende fortolkning kan forklares og administreres, så der fortsat

ikke kan gives tilladelser, der risikerer at føre til forringelse (f.eks. fordi de pågældende stoffer ophober sig).

Vi hører meget gerne, hvis I har bemærkninger til ovenstående læsning af nævnsafgørelsen.

Venlig hilsen

Lise Marie Johannessen

Teamleder I Jura

+45 21 57 34 77 +45 21 57 34 77 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 26 11220 København Kl Tlf. +45 38 14 21 42 I [email protected] I wwmim.dk

Facebook

I h]s1aram I Linkin I

Privatlivspolitik

Fra: Rikke Slot Benyahia <ris1b@rnimdk>

Sendt: 13. maj 2023 12:30

Til: Katrine Rafn <[email protected]>; Paolo Perotti <[email protected]>

Cc: Cecilie Spanner Rydeng <cespa@inimdk>; Lise Marie Johannessen <Iimni@mimdk>; Lene Carpentier

<[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <[email protected]>; Benjamin Kelstrup

Turner <[email protected]>

Emne: SV: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære Katrine og Paolo m.fl.

Følgende proces skal følges, såfremt vi skal have en afklaring af denne sag inden sommer, som involverer ØU (og jeg

har presset FM på deres interne proces, da det gik op for mig, at FØU åbenbart nu altid er 14 dage før ØU, hvilket FM

ikke gjorde mig opmærksom på, da vi d. 3. maj aftalte at komme på ØU 15.6!):

Uge

20:dvs. 15.5 17.5: cover skal skrives

21: dvs. 22.5 26.5: interministeriel koordinering

22: 30.5: sag lægges til clearing i FM mhp udsendelse 2.6

23: 6.6: FØU

25: 22.6 0U

—

Det betyder, at vi mandag skal have en afklaring af, om sagen skal på ØU. Jeg indkalder til en relevant kreds til

drøftelse af dette. Jeg vil fortsat mene, at det er klogt at gå på ØU for at sikre fordeling af procesrisiko og fælles

regeringsbeslutning. Jeg vil mene, at processen godt lade sig gøre, hvis vi arbejder fokuseret og allokerer den

nødvendige tid til opgaven.

Derudover forudsætter det, at såfremt vi skal have en konklusion

kortsigtet løsning, der kan meldes ud til

omverden på nævnsafgørelsen inden for nær fremtid, så skal vi til at trække en streg i sandet og tage beslutning om

nu, hvad vores anbefalinger (på kort sigt) er og det skal ske i næste uge, hvilket tidsplanen også stiler efter. Der er

ikke tid til at åbne flere flanker op. Dette med tanke på diskussionen fredag eftermiddag om fortolkning af

nævnsafgørelsen (enhver mertilførsel må være underforstået en stigning i koncentration, hvorved vi kunne undgå en

ØU proces, men er dette klogt?).

Det betyder også, at der skal ske en afklaring primo næste uge, af om vi rent forvaltningsretligt kan nøjes med en

revideret vejledning, som Nina HC nævnte (også jf. Cecilies pkt 1). Og da Kommissionens udmelding er vores eneste

halmstrå jf. Nina HC, så presser det gevaldigt på med en oversættelse af afgørelsen, så spørgsmålene til

Kommissionen kan komme afsted gerne ved udgangen af mandag

tidligt tirsdag, idet vores råderum afhænger af,

at vi får Kommissionen til at bekræfte, hvad de sagde på skrift.

—

Hvis oversætterne ikke kan nå det må vi eftersende afgørelsen til Kommissionen, så vi kan få spørgsmålene afsted

asap. Dette skal indgå i 0U-sagen og de skriftlige svar retur skal vii hvert fald have inden sagen lægges til clearing.

—

Venlig hilsen

Rikke Slot Benyahia

Chefkonsulent I Bæredygtigt Miljø og Produktion

+45

21 82 28 811 [email protected]

Miljøministeriet

Departementet I Vester Voldgade 123 11552 København V I Tlf.

+45

38 14 21 42 I [email protected] I

wwwmimdk

Eacebok

Twier Instagram

Linkedln Youtube Privatlivs politik

Fra: Cecilie Spanner Rydeng <cespa@inimçik>

Sendt: 12. maj 2023 16:58

Til: Paolo Perotti <paope@mimdk>; Lise Marie Johannessen <1inini@inimdk>; Rikke Slot Benyahia <[email protected]>;

Lene Carpentier <[email protected]>; Kirsten Vielwerth <[email protected]>; Rune Raun-Abildgaard <mrh@minLdk>

Cc: Katrine Rafn <[email protected]>

Emne: Aftalt på eftermødet til mødet med JM d.d.

Kære alle

Hermed mine noter til vores aftaler på eftermødet idag:

Aftalt opfølgning:

1. VAK skal hurtigt have KOM i kassen med svar på skr. spm.

med anmodning om henvisninger til ECJ

JURA afklarer: Hvad skal der til for at køre videre med vores opfattelse?

1) nok med vejl.sændring?

2) bkg?

3)10v-FT?

4) Kan vi indbringe retsopfattelsen (selvstændigt) for domstolene?

Vi drøftede den løsningsmulighed, der handler om at fortolke nævnsafgørelsen snævert, således at der er plads til

udledninger. Kan vi svare på, om alle de tilladelser, der er bremset lige nu, ville kunne lade sig gøre med en snæver

fortolkning af afg.? Aftalt, at Rikke foranlediger forespørgsel af MST Virksomheder og at TRM også skal spørges

(Paolo, var det jer, der ville gå videre med TRM?)

Derudover er der behov for HURTIG afklaring af, om vi fortsat går efter ø-sag, eller om vi vil involvere på

anden og mindre krævende måde? Navnlig henset til, at 0-cover angiveligt skal ligge færdigt på onsdag

(!),

hvis vi vil på ø inden sommerferien.

@Rikke, sender tidsplan for ø-sagen...

God weekend til alle!

Mvh. Cecilie

Med venlig hilsen

Cecilie Spanner Rydeng

Teamleder

Vand og Klimatilpasning

45 25 173476

epa@mimAiç

Miljøministeriet

Departementet

Holmens Kanal 42 11060 København K

Tlf.

+45 38 1421 42

[email protected] I wwwmimdk

Eabook I

Twiei

I Instagram I

Linkedln

--AKT7530144--BILAG2 --[NMK2O18.NMK.1O.01211_R_DEF_20181220]--

MAD 2018.274MFK NMK2018.NMK.10.0121 1

NMK2OI8.NMK-10-01211

MAD 20 18.274

Hjemvist udledningstilladelsefor dræning af

kunsigræsan læg, da vilkår om maksimal udledning oversteg

medianmaksimumvandforing ti gange, og det ikke var

godtgjort, om forøget sedimenttransport med risiko for

aflejring på gydebanker kunne medfore en forringelse af

vandlobets tilstand eller hindre opfyldelse af det fastsatte

miljeniål.

1.1.7 Spildevand 1.2.1

iVatura

2000 områder 1.2.3 indlob og

sner 2.1.6 Officialprincippet 2.1.8 Hjemvisning

Tirstrup Idrætsefterskole ansøgte i marts 2017 om etablering af

et kunstgræsanlæg med et samlet areal på Ca. i ha. Da

idrætsskolen er beliggende i et område med betydelige

drikkevandsinteresser, begrundede overfladevandets potentielle

indhold af miljofremmede stoffer, at afvanding ikke burde ske

gennem nedsivning. Der blev derfor tillige søgt om tilladelse til

etablering afafvandingssystem med afvandingsledning med tilløb

til det offentlige vandløb Gråske Bæk, der via Oksenmolle Bæk

har udløb i

Stubbe

Sø, som er udlagt som Natura 2000-område.

Af Vandområdeplan 2015-2021 fremgår, at den økologiske

tilstand afGråske Bæk og øksenmolle Bæk for kvalitetsparameter

fisk er dårlig, og at den økologiske tilstand af Stubbe Sø for

makrofytter er dårlig. Efter bekendtgørelse om miljomål var

miljomålet for øksenmolle Bæk god økologisk tilstand senest

den 22. december 2015 samt for Gråske Bæk og Stubbe Sø god

økologisk tilstand den 22. december 2021. I maj 2017 meddelte

Syddjurs Kommune tilladelse efter miljobeskyttelseslovens

til udledning med vilkår om, at udledningen blev neddroslet til

maksimalt 2 lis, samt med vilkår om grænseværdier for indhold

af tungmetaller, phthalater, kulbrinter, kvælstof og fosfor.

Endvidere var der fastsat vilkår om, at der i de to første år efter

ibrugtagning skulle udtages prøver med henblik på, at kommunen

kunne vurdere, om udledningen kunne opretholdes uden ændringer

af anlægget. Det fremgik af afgørelsen, at den dårlige økologisk

tilstand af Gråske Bæk primært var forårsaget af hydraulisk

overbelastning, der medførte sandvandring på bækkens bund, og

kommunen var opmærksom på, at en udledning på 2 l/s oversteg

medianmaksimumvandføringen i vandløbet, men kommunen

vurderede, at vandlobet var robust nedstroms udledningspunktet.

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der

bla, gjorde gældende, at udledningen ville medfore, at det fastsatte

miljomål for Gråske Bæk ikke ville kunne opfyldes. Miljø- og

Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at

vandrammedirektivets art. 4(l)(a)(i) pålægger medlemsstaterne

Indhold

I. Klagen til Miljø- og Fodevareklagenævnet

2. Sagens oplysninger

2.1 Den påklagede afgørelse

2.2 Natur- og planforhold

2.2.1 Drikkevandsinteresser

2.2.2 Gråske Bæk og Oksenmolle Bæk

2.2.3 Stubbe Sø

2.3 Klagens indhold

at sikre, at udledningstilladelse skal nægtes, såfremt udledningen

kan medføre forringelse af tilstanden for overfladevandområdet.

Dette er i den danske bekendtgørelse om indsatsprograminer for

vandområdedistrikter

8, stk. 3 gennemført ved, at der skal

opfyldes to betingelser for at få tilladelse til udledning af

overfladevand: (I) at udledningen ikke må medføre en forringelse

afoveriladevandområdets tilstand, og (2) at udledningen ikke

må

hindre opfyldelse af det fastlagte miljomål, hvor der ved

vurderingen skal tages hensyn til, om påvirkningen neutraliseret

senere i planperioden. Nævnet lagde til grund, at den tilladte

udledning var 10 til 22 gange større end medianmaksimum i

vandløbssystemet, hvilket vil med føre øget sedimenttransport i

et vandløb, hvor kvalitetsparameter fisk var dårlig og kan være

en trussel mod orreders gydebanker. lndsatsprogrammet indeholdt

ikke foranstaltninger for vandløbene, hvorfor påvirkningen ikke

ville kunne forventes neutraliseret senere

planperioden. Nævnet

ophævede derfor afgørelsen og hjemviste sagen med bemærkning

om, at der ved fornyet behandling skal ske en vurdering af, hvilke

miljofremmede stoffer der kan forekomme i udledningen og en

konkret estimering af den forventede initialfortynding. idet denne

vurdering ikke kan erstattes af efterfølgende provetagning og

analyser. Endvidere skal tilladelsen indeholde en vurdering af

om bla. anvendelse aftomiddel på kunstgræsanlægget kan påvirke

Natura 2000-området væsentligt,

jf.

habitatbekendtgorelsens

6, stk. 1.

MFK afgørelse af23. september 2018, j.nr.

NMK-10-01211

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ophævelse af tilladelse og hjemvisning af sag om

udledning afilrænvand fra kunstgræsbane i Syddjurs

Kommune

Miljø- og Fodevareklagenævnet har truffet afgørelse efter

miljobeskyttelseslovens

28,jf.

91, stk. 1.1

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Syddjurs Kommunes

afgørelse af 9. maj 2017 om tilladelse til etablering af

kunstgræsbane på [matrikell], med udledning af vand fra banens

dræningssystem via nyetableret aflobsledning til Gråske Bæk med

virkning fra i år fra nævnets afgørelse, og hjemviser sagen til

fornyet behandling.

Miljø- og Fodevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed,

jf. §

17 i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.2 Eventuel retssag til prøvelse af

inden

6 måneder,

jf.

skal

være anlagt

afgørelsen

miljobeskyttelseslovens

101, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne,jf.

§ 8 i lov

om Miljø- og Fodevareklagenævnet.

2.4 Syddjurs Kommunes bemærkninger til klagen

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23juni 2017 om miljøbeskyttelse.

Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om

Miljø-

og Fødevareklagenævnet.

side I

MAD 2018.274MFK

NMK2OI8.NMK.10.0121 1

3. Miljø- og Fodevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

3.1 Miljø- og Fodevareklagenævnets prøvelse

3.2 Miljø- og Fodevareklagenævnets bemærkninger

3.2.1 Det retlige grundlag

vandrammedirektivet

3.2.2 Vandområdets tilstand og mulighed for målopfyldelse

3.3 Miljo- og Fodevareklagenævnets øvrige bemærkninger

3.3.1 Udvaskningen af forurenende stoffer

3.3.2 Prøvetagningsprogrammet

3.3.3 Anvendelse aftomiddel

3.4 Miljø- og Fodevareklagenævnets afgørelse

grundvandet. Drænvandet skal via membranen ledes til en

samlebrønd, hvorfra vandet skal neddrosles til 2 l/s og pumpes til

Gråske Bæk via en nyetableret aflobsledning. Der skal indbygges

nødoverlob (0110) fra afløbsbronden med afløb til aflobsledn ingen.

Nødoverlobet vil først komme i brug, når dimensioneringsgrundlag

bliver overskredet. Over membranen skal der etableres et 10 cm

tykt muldlag. Over muldlaget skal der etableres et

opsamlingsvolumen svarende til en 10-årig regnhændelse (600 m3)

ved hjælp af et 30 cm tykt lag af singles med en porrevolumen på

Der skal etableres et filtiag og ovenpå dette opbygges et 15

cm lag afstabilgrus, hvorpå kunstgræsset vil blive anlagt.

Særligt om etableringen af den nye afløbsledning er det i

ansøgningen anført, at vandet fra kunstgræsbanerne vil blive samlet

i en prøvetagnings/afløbsbrønd, hvorfra vandet skal ledes til en

pumpestation. Pumpestationen ville blive starten på den nye

aflobsledning, der skal dimensioneres til 3 l/s/ha. Afløbsledningen

vil på de første ca. 740 m blive tryksat, hvorefter de sidste 660 m

af afløbsledningen skal ske ved gravitation frem til tilslutningen

med Gråske Bæk.

Der vil maksimalt blive udledt 2 l/s til den nye aflobsledning under

normal drift. Den nye aflobsledning skal dog have en vandforing

på 3 l/s, idet vandføringen i aflobsledningen vil blive reguleret efter

pumpens ydelse, der er fastsat til 3 l/s. Pumpens ydelse er fastsat

ud fra den nødvendige kapacitet til at kunne transportere vandet

gennem den 700 m lange trykledning.

Den årlige udledte vandmængde fra det ca. I ha store

kunstgræsanlæg vil blive 6.330 m3 ved en gennemsnitslig årlig

nedbør på 633 mm.

Den nyetablerede aflobsledning vil blive ejet og vil skulle

vedligeholdes afSyddjurs Kommune.

På baggrund afansøgningsmaterialet meddelte Syddjurs Kommune

den 9. maj 2017 tilladelse til etablering af kunstgræsbanen med

udledning af vand fra banens dræningssystem til Gråske Bæk.

Der er i tilladelsen fastsat vilkår om grænseværdier for indholdet

af bla. tungmetaller, phthalater, kulbrinter, kvælstof og fosfor i det

afledte overfladevand (drænvand) ved udledningen til Gråske Bæk.

Der er tillige fastsat vilkår om et prøvetagningsprogram, ifølge

hvilket der i de to første år efter ibrugtagning af kunstgræsbanen

skal udtages to stikprøver halvårligt i henholdsvis januar og august

til analyse for de fastsatte grænseværdier. Syddjurs Kommune vil

efter de to første driftsår foretage en nærmere vurdering af

analyseresultaterne med henblik på fastsættelse af et eventuelt

fremtidigt

kontrolomfang

samt

vurdere,

hvorvidt

overfladevandsafledningen

vil

kunne

overholde

udledningstilladelsens grænseværdier fremadrettet, eller om der

skal ske ændringer i afløbssystemet.

Særligt om påvirkningen af recipienten Gråske Bæk er det i

tilladelsen (side 7) anført, at:

Klagen

til

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen er den 6. juni 2017 påklaget til Miljø- og

Fodevareklagenævnet af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Klager har den 29. juni 2017 fremsendt supplerende

bemærkninger.

Klager har navnlig anført, at

•

Syddjurs Kommune ikke på et tilstrækkeligt juridisk og

fagligt grundlag har redegjort for konsekvenserne ved

udledningen af drænvandet fra kunstgræsbanen til Gråske

Bæk,

•

udledningen vil medføre en forøget hydraulisk belastning af

det i forvejen overbelastede vandløb, hvilket vil forhindre

opfyldelsen af de før vandlobet fastsatte miljømål. og

•

udledningen vil medføre udvaskning af miljofremmede,

forurenende stoffer til vandløbet, der afvander til et Natura

2000-område, og vilkår om udtagning af to stikprøver årligt

vil ikke kunne give et tilstrækkeligt og fagligt forsvarligt

billede af omfanget heraf.

Klager har anmodet Miljø- og Fodevareklagenævnet om at tillægge

klagen opsættende virkning. Nævnet har besluttet i stedet at foretage

en egentlig realitetsbehandling af sagen. Nævnet beklager, at dette

ikke er meddelt klager tidligere.

Klagers synspunkter er nærmere uddybet i afsnit 2.3.

Sagens oplysninger

Den påklagede afgørelse

Tirstrup Idrætsefterskole ansøgte den 20. marts 2017 om tilladelse

til etablering af et nyt kunstgræsanlæg bestående af en fodboldbane.

et OmniStadium og en padeltennisbane. Anlægget vil ffi en samlet

størrelse på Ca. I ha, og skal placeres på et eksisterende

græsareal/fodboidbane ved efterskolen på [matrikell].

I forbindelse med projektet vil der blive etableret et

afvandingssystem, hvorfra der vil være behov for udledning af

drænvand. Ansøgningen indeholder derfor tillige en ansøgning om

tilladelse til etablering af en ny aflobsledning med tilløb til Gråske

Bæk.

Det fremgår af ansøgningen, at området i henhold til

Spildevandsplan 2015-2016 for Syddjurs Kommune er udlagt som

planområde med spildevandskloakering og nedsivning afregnvand

fra hus og vej. Selvom det fremgår af spildevandspianen, at

regnvand skal nedsives, vurderes det ikke at være den bedste løsning

for det konkrete projekt, idet drænvand fra en kunstgræsbane kan

indeholde miljofremmede stoffer, hvilket vil kunne påvirke

grundvandet. På grund af betydelige grundvands- og

drikkevandsinteresser i området, betragtes nedsivning således ikke

som en reel mulighed.

Kunstgræsbanen skal derfor opbygges med en vandtæt membran

i bunden og på siderne for at hindre nedsivning af drænvand til

side 2

MAD 201 8.274MFK NMK2O I 8.NMK. 10.01211

“Den nuværende tilstand er dårlig økologisk tilstand primært pga hydraulisk

overbelastning, der bla, medfører sandvandring i bækkens bund. Den udbredte

sandvandring skyldes dog også, at jordbunden

området består af flyvesand.

Da der ifm etablering af kunstgræsbanen anlægges et bassin med mulighed for

forsinkelse og rensning, vurderes vandudledningen fra kunstgræsbanen at være

minimal og vil ikke ændre på den nuværende tilstand, eller være til hinder for

målsætningen om god økologisk tilstand.”

og at den samlede økologiske tilstand for denne del af bækken

derfor er ukendt.

Det fremgår desuden, at den økologiske tilstand i bækkens

mellemste løb vurderet på baggrund af kvalitetselementet fisk

(DFFVø) er dårlig, at den økologiske tilstand vurderet på baggrund

afkvalitetselementet smådyr (DVFI) er moderat, at den økologiske

tilstand vurderet på baggrund afkvalitetselementet

makrofytter

ukendt, og at den samlede økologiske tilstand for denne del af

bækken derfor er dårlig.4’

øksenmølle Bæk har sit udspring i øje Sø, der ligger ca. i km

øst for Feldballe By. Ca. 6,2 km nedstrøms løber Gråske Bæk ud

i øksenmølle Bæk, og Ca. 8,9 km fra udspringet udmunder

øksenmølle Bæk i Stubbe Sø.

øksenmølle Bæk er omfattet af regulativ for øksenmølle Bæk og

øje Sø, amtsvandløb nr. 28, beliggende i Rønde. Midtdjurs og

Ebeltoft Kommuner, som vedtaget af Århus Amt den 14. oktober

1999.

Miljømålet for øksenmølle Bæk er tilsvarende fastsat i

bekendtgørelse nr. 1522 af 15. december 2017 om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster, hvoraf det

fremgår, at miljømålet for bækken er god økologisk og kemisk

tilstand senest 22. december 2015.

Af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland

og Fyn fremgår, at den samlede økologiske tilstand i øksenmølle

Bæk er dårlig, idet den økologiske tilstand vurderet på baggrund

afkvalitetselementet fisk (DFFV0) er dårlig, mens den økologiske

tilstand vurderet på baggrund afkvalitetselementet smådyr (DVFI)

er god. Kvalitetselementerne makrofytter og miljøfarlige stoffer er

ukendte.5’

Om projektets påvirkning

på

Natura 2000-områder

er det

(side

anført, at:

“Det ansøgte ligger udenfor internationale naturbeskyttelsesområder, men

afvander til Natura 2000-område nr 48 Stubbe Sø. Stubbe Sø er følsom overfor

tilførsel af fosfor, men da den forventede fosfor-koncentration allerede før

rensning i bassinet er relativ lavjf risikovurderingen (bilag), vil den reelt tilførte

fosformængde være så ringe, at det kan afvises at den vil bidrage til en

problematisk belastning af Stubbe Sø.”

Natur- og planforhold

Drikkevandsinteresser

ligger

område

med

særlige

drikkevandsinteresser

(OSD). Området er desuden

nitratfølsomt

indvindingsområde og nitratfølsomt indsatsområde.

Projektområdet

Syd for projektområdet er der flere drikkevandsboringer, og

kunstgræsbanen placeres indenfor beskyttelseszonen på 300 m for

drikkevandsboringer.

Gråske Bæk og øksenmolle Bæk

Den meddelte udledningstilladelse medfører, at drænvandet fra

kunst-græsbanen udledes til Gråske Bæk, der er et offentligt

beskyttet vandløb,jf. naturbeskyttelseslovens

Gråske Bæk er omfattet af Regulativ for kommunevandløbet

Bredkærsbækken, Gråske Bæk og Nøruplundbækken, vandløb nr.

25, 26 og 27

Ebeltoft Kommune, som endeligt vedtaget af Ebeltoft

Byråd den 14. juni 1999.

regulativets redegørelse fremgår bl.a.,

at det topografiske opland er beregnet til 5,6 km2

eller

Ca.

558 ha

med følgende deloplande: nr. 27 [adressell haI2,0 km2, nr. 26

[adresse2] ha!2,4 km2. og nr. 25 [adresse3l ha!l,2 km2.

Udledningen sker Ca.

station 2.400, hvilket

henhold til

regulativet er starten afGråske Bæks nedre del. Gråske Bæk løber

via Bredkærsbækken over en strækning på

Ca.

1,7 km ud

Oksemølle Bæk, der efter ca. 2,7 km udmunder

Stubbe Sø, der

er en del afNatura 2000-område nr. 48 Stubbe Sø.

Miljømålet for Gråske Bæk er fastsat i bekendtgørelse nr. 1522

Stubbe Sø

Af Natura 2000-plan 2016-2021 for

Natura 2000-område nr. 48

Stubbe Sø fremgår,6’ at området er særligt udpeget for at beskytte

selve Stubbe Sø og dens omgivende naturarealer, herunder mindre

forekomster af rigkær, tidvis våd eng og surt overdrev, samt

områdets bestand af damfiagermus og odder. Søen har stor

betydning som yngle- og især rasteområde for store flokke af gæs,

ænder, lappedykkere og skalleslugere. Der ses desuden jævnligt

rovfugle ved søen.

Natura 2000-området har et areal på 778

ha, hvoraf selve Stubbe

Sø udgør knap halvdelen. Stort set hele området ligger inden for

Stubbe Sø-fredningen fra 1963.

Natura 2000-planen er en videreførelse af den tidligere Natura

2000-plan (2010-2015), hvoraf det

fremgik,7 at naturtilstanden i

af 15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster, hvoraf det fremgår, at miljømålet for

bækkens øvre løb er god økologisk og kemisk tilstand senest 22.

december 2015, og at miljømålet for bækkens mellemste løb er

god økologisk tilstand efter 22. december 2021 og god kemisk

tilstand senest 22. december 2015.

Miljømålet fremgår tillige af Vandområdeplan 2015-2021 for

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, der blev offentliggjort den 27.

juni 201 6. Det fremgår endvidere af vandområdeplanen, at den

økologiske tilstand

bækkens øvre løb vurderet på baggrund af

kvalitetselementerne makrofitter, fisk og smådyr (DVFI) er ukendt,

Stubbe Sø ikke var tilfredsstillende, da søen tidligere var blevet

tilført store mængder fosfor fra et dambrug tæt på søen, fra et

sommerhusområde og fra spildevand fra spredt liggende ejendomme

i oplandet. Alle disse kilder er nu stoppet og algemængden er blevet

mindre og sigtdybden bedre. En del af den tilførte fosfor ligger dog

fortsat i søbunden og belaster søens miljø.

Målsætningen for Natura 2000-området er bla., at

udpegningsgrundlagets naturtyper og arter på sigt skal opnå

gunstig

bevaringsstatus, at Stubbe Sø skal opnå gunstig naturtilstand med

http://mst.dk/media/122 l70/revideret-jyIland-f/n-d-280620l6.pdf (http://mst.dk/media/122

I 70/revideret-jylland-fyn-d-280620l6 pdf).

Bekendtgørelsens angivelse af “øvre” og “mellemste” del af Gråske Bæk er ikke

i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Bekendtgørelsens

“mellemste” del svarer således til halvdelen af øvre del og hele den nedre del af Gråske Bæk samt hele Bredkærsbækken i regulativet. Miljø- og

Fødevareklagenævnet vil herefter i denne afgørelse anvende benævnelserne anvendt i regulativet.

Vandområdeplanen og bekendtgørelse nr. 1521 af 15 december2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter samt bekendtgørelse nr. 1522

af 15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster benævner vandløbet øksenmølle Å, mens vandløbet i

vandløbsregulativet er benævnt øksenmølle Bæk, Miljø- og Fødevareklagenævnet vil herefter i denne afgørelse anvende benævnelsen i regulativet.

http://mst,dk/media/1 30075/48n2000p1an20 16-21 ,pdf (http://mst.dk/mediall 30075/48_n2000plan_20 16-21 .pdO.

http://mst.dk/media/l I 9767/O48plan pdf (http://mst.dk/media/l I 9767/O48plan.pdf).

side 3

AIS

MAD 201 8.274MFK NMK2O I 8.NMK. 10.01211

en artsrig undervandsvegetation, og at vandløbene i området skal

sikres kontinuitet og høj grad af naturlig dynamik.

Miljømålet for Stubbe Sø er fastsat i bekendtgørelse nr. 1522 af

15. december 2017 om miljomål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster, hvoraf det fremgår, at miljømålet for søen

er god økologisk tilstand efter 22. december 2021 og god kemisk

tilstand senest 22. december 2015.

Miljømålet fremgår tillige af Vandområdeplan 2015-2021 for

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, hvoraf det desuden fremgår,

at den økologiske tilstand i søen vurderet på baggrund af

makrofytter er dårlig, at den økologiske tilstand vurderet på

baggrund afklorofyl er moderat, at den økologiske tilstand vurderet

på baggrund af fisk og fytoplankton er ukendt, og at søens samlede

økologiske tilstand derfor er dårlig.

Klagens indhold

Klager anfører generelt, at kommunen ikke på et tilstrækkeligt

juridisk og fagligt grundlag har redegjort for konsekvenserne ved

udledningen af drænvandet fra kunstgræsbanen til Gråske Bæk.

Særligt to forhold er efter klagers vurdering problematiske i

forbindelse med udledningen; den øgede hydrauliske belastning af

vandlobet og nedstroms beliggende vandløb, samt udledningen af

forurenende stoffer og granulat til vandløbet.

For så vidt angår den hydrauliske belastning henviser klager til,

at Syddjurs Kommune i afgørelsen skriver, at Gråske Bæk er

hydraulisk belastet, og at denne belastning vil blive forøget ved

tilladelse til udledning afoverfladevandet fra kunstgræsanlægget.

Klager bemærker desuden, at vandløbet end ikke med den

eksisterende påvirkning opfylder målsætningen i vandområdeplan

2015-2021. Således er den økologiske tilstand vurderet på baggrund

afkvalitetselementet fisk dårlig og den økologiske tilstand vurderet

på baggrund af kvalitetselementet smådyr moderat. Klager anfører,

at hydrauliske belastninger øger erosionen i vandløbet og medfører

tilsanding afgydegrusbanker, hvilket forringer muligheden for, at

vandlobet kan leve op til miljømålet om god økologisk tilstand for

netop disse to kvalitetselementer.

Klager bemærker herudover, at Syddjurs Kommune ikke i

tilladelsen angiver, hvilken belastning vandtilstrømningen til Gråske

Bæk har i dag (l/s/ha opland), eller hvor stor vandføringen er i

vandlobet i udledningspunktet, hvilket efter klagers opfattelse er

en væsentlig mangel i afgørelsen. Det er efter klagers vurdering

sandsynligt, at afstrømningen fra oplandet til Gråske Bæk ligger

væsentligt under I l/s/ha, og derfor vil en punktudledning på 2

l/s/ha bidrage til en forværring af den hydrauliske belastning af

vandlobet.

For så vidt angår udledningen af forurenende stoffer og granulat

fra kunstgræsanlægget til vandløbet anfører klager, at der er

væsentlige mangler i kommunens vurdering af eventuelle negative

påvirkninger som følge af udvaskningen.

Klager bemærker, at der i sagsbehandlingen bl.a. mangler en

konkret vurdering af, hvordan initialfortyndingen i recipienten må

forventes at være, hvilket efter klagers opfattelse er helt centralt

for at kunne vurdere forureningens omfang (stofkoncentrationer i

vandet) og skadevirkning. Hertil kommer, at det i

udledningstilladelsen beskrevne muldlag efter klagers vurdering

med tiden sandsynligvis vil opbruge sin kemiske bindingskapacitet

for tungmetaller, hvilket kommunen ikke synes at forholde sig til

ved eksempelvis at tage stilling til, om det vil være muligt at

udskifte muldlaget i tilfælde af, at udledningsprøver viser, at der

udvaskes tungmetaller i koncentrationer større end de fastsatte

miljøkvalitetskrav.

Klager anfører desuden, at vilkår om udtagning af to stikprøver

årligt for at kontrollere, om grænseværdierne for de forurenende

stoffer er overholdt, ikke er tilstrækkeligt, og ikke vil kunne give

et fagligt forsvarligt billede af omfanget af udledningen af disse

forurenende stoffer. Der bør efter klagers vurdering i tilladelsen

stilles krav om, at prøvetagningen giver et repræsentativt billede

af mængden og koncentrationerne af de problematiske stoffer, som

forventes udvasket fra kunstgræsanlægget. hvorfor det er centralt,

hvordan prøverne udtages, samt om de udtages i tidseller

flowproportionelle perioder. Det er således efter klagers opfattelse

ikke årstiden, der nødvendigvis er afgørende for forskelle i

udvaskningen, men i højere grad afstrømningens størrelse. Der bør

derfor stilles krav i tilladelsen om, at prøverne udtages i henholdsvis

en tør periode uden regn og i et first-flush scenarie. hvor prøverne

udtages, når den første vandmængde skyller igennem anlægget

efter et større regnskyl. Klager mener i øvrigt ikke, at

prøvetagningsprogrammet kan anses for at være tilstrækkeligt i

forhold til det konkrete projekt, blot fordi lignende

prøvetagningsprogrammer er anvendt i forbindelse med andre

kunstgræsbaner i Danmark.

Det er klagers opfattelse, at forureningsrisikoen forbundet med

udledningen understøttes af, at kommunen afviser, at der kan ske

nedsivning af spildevandet, idet dette ville medføre en risiko for

forurening af grundvandet.

Endeligt anfører klager, at kommunen ikke i forbindelse med

afgørelsen har vurderet, hvorvidt den anvendte kunstgræstype må

antages at være bedste tilgængelige teknik (RAT). Klager er således

bekendt med, at der findes andre kunstgræstyper, der ikke er baseret

på affald fra autodæk, og som derfor må antages at være mere

miljøvenlige. Kommunen burde derfor efter klagers opfattelse have

haft et særligt fokus på forurening ved udledning afmikroplast.

Syddjurs Kommunes bemærkninger til klagen

Syddjurs Kommune bemærker indledningsvist til klagen, at den

påtænkte udledning foregår i et punkt nedstrøms Gråskegårdevej

omkring regulativets st. 2400, og at vandløbet for udledningspunktet

har et godt fald på over 5

fine gydemuligheder og god fysisk

variation.

Kommunen bemærker desuden, at der ikke foreligger

hydrometriske afstromningsdata fra Gråske Bæk, men kun fra det

nærliggende vandløb øksenmolle Bæk ca. 5 km nedstroms

udledningspunktet. Her er middelafstromningen ifølge data fra en

vandføringsstation 6,5 l/s/km2 og medianmaksimumsafstromningen

er ca. 20 l/s/km2. Med et opland på ca. 3 km2 opstrøms

udledningspunktet fører vandlobet under regn her mellem 20-60

l/s og formentlig lidt mere, da oplandet er betydeligt mindre end

oplandet ved vandføringsstationen. Kommunen har kun forholdt

sig til det anførte interval, idet det er i dette interval, der efter

kommunens vurdering kan forekomme udledning fra

kunststofbanen. Hertil kommer, at den afledte årlige mængde fra

kunststofbanen er teoretisk beregnet til 6.300 m3 om året, men reelt

forventes at være i størrelsesordenen 4.000-4.500 m3 på grund af

initialfordampning, hvilket betyder, at det er under 600 timer om

året, der aflastes til vandløbet.

Syddjurs Kommune er opmærksom på, at den udledte mængde

på 2 l/s er større end medianmaksimumsvandføringen i vandløbet,

men henviser til, at vandløbet ved udledningspunktet og nedstrøms

er robust og hydraulisk kan håndtere afledningen fra kunststofbanen,

samt at et krav om neddrosling til en lavere vandføring vil give

driftsmæssige udfordringer, som i værste fald kan øge frekvensen

af overløb, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for vandlobet.

Kommunen vurderer derfor, at det fastsatte vilkår i tilladelsen om

neddrosling til 2 l/s, i kombination med et magasinvolumen i rense-

og forsinkelsesbassinet svarende til en gentagelsesperiode på 10

år, vil give tilstrækkelig sikkerhed mod hydraulisk overbelastning

side 4

MAD 20l8.274MFK NMK2OI8.NMK.l0.0121 I

af Gråske Bæk. Det fastsatte vilkår vurderes i øvrigt at være i

overensstemmelse med kommunens spildevandsplan.

Syddjurs Kommune finder endvidere, at provetagningsprogrammet

er tilstrækkeligt for en effektiv håndhævelse afudledningskravene

i forhold til den konkrete risiko for de enkelte miljøparametre, idet

der er fastsat krav om prøvetagning såvel sommer som vinter med

henblik på at dække den årlige variation i afstrømningen fra banen.

Prøvetagningsprogrammet er i øvrigt analogt med tilsvarende

praksis for monitorering af andre kunstgræsbaner i Danmark.

Desuden finder kommunen, at BAT er tilstrækkeligt indbygget i

det ansøgte projekt, idet der etableres rense- og forsinkelsesbassin

i direkte tilknytning til baneanlægget, og da der etableres en nyere

generations banetype.

Syddjurs Kommune bemærker afsluttende, at kommunen og

vandrådet i 2014 udpegede en restaureringsindsats i Gråske Bæk

bestående afgenetablering afådalen, men at denne indsatstype blev

fjernet i forbindelse med landbrugspakken.

Syddjurs Kommune har den 3. juli 2018 oplyst, at

udledningstilladelsen er taget i brug.

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og

afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse

Det fremgår af

II, stk, I, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en

afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Det følger endvidere af

11, stk. 2, i lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, at nævnet kan begrænse sin prøvelse til de

væsentligste forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag foretaget

en prøvelse af spørgsmålet om udledningstilladelsens påvirkning

af recipienternes tilstand og mulighed for opfyldelse af de for

overfladevandområderne fastsatte milj omål, herunder betydningen

af den hydrauliske påvirkning (afsnit 3.2).

Miljø- og Fødevareklagenævnet har derudover fundet anledning

til at anføre en række forhold, som kommunen vil skulle tage i

betragtning i forbindelse med den fornyede behandling af sagen

(afsnit 3.3).

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

Det retlige grundlag vandrammedirektivet

Vandrammedirektivets overordnede formål er,

f. direktivets artikel

1, at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand, som blandt andet

forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer

vandøkosystemernes tilstand.

Af direktivets artikel 4, stk. I, litra a), i), fremgår, at

medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger

med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder. Artiklen indebærer ikke i sig selv et generelt

forbud mod forringelse afvandmiljøet, men indebærer et krav om,

at projekter, der kan påvirke vandmiljøet, kræver tilladelse og skal

vurderes i forhold til vandmiljøet, og at tilladelse skal nægtes,

såfremt projektet kan medføre en forringelse af tilstanden for et

overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke

opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk

potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i

direktivet fastsatte dato.

Denne fortolkning følger blandt andet afEU-Domstolens dom af

1juli 2015 (sag C-461/13 Weser dommen), hvoraf det fremgår,

at (præmis 50 og 51):

(...)

Den pågældende medlemsstat er følgelig forpligtet til at nægte

at godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en

forringelse af tilstanden for et berørt overfladevandområde eller

indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for

overfladevand, medmindre det pågældende projekt anses for at

være omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 7, i dette

direktiv.

(...)

artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), direktiv 2000/60 skal

fortolkes således, at medlemsstaterne -medmindre der indrømmes

en fravigelse

er forpligtede til at nægte at godkende et

enkeltprojekt, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden

for et overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at

der ikke opnås en god tilstand for overfladevand eller et godt

økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på

den i direktivet fastsatte dato.

Domstolen bemærker desuden, at begrebetforringelse aftilstanden

af et overfladevandområde ikke er defineret i direktivet, men at

begrebet skal fortolkes sådan, at der foreligger en forringelse, når

mindst et afkvalitetselementerne som anført i direktivets bilag V

falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele

overfladevandområdet rykker en klasse ned.8 Hvis det pågældende

kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør

enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af

tilstanden for et overfladevandområde i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 4, stk. I, litra a), nr. i).

Vandrammedirektivets bestemmelser er nu implementeret i lov

om vandpianlægning og bekendtgørelser udstedt med hjemmel

heri.9 Det følger af

7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, at

konkrete miljomål ikke længere skal fastlægges i vandplanerne,

men i stedet i en bekendtgørelse herom. Af

7, stk. 2, nr. I, følger,

at overfladevandområders til enhver tid aktuelle tilstand, herunder

i forhold til de enkelte kvalitetselementer, skal beskyttes mod

forringelse. Denne forpligtelse er uddybet i bekendtgørelse om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,10 hvoraf det af 8,

stk. 3, fremgår, at:

Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte

eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en

grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis

afgørelsen ikke medfører en forringelse afoverfladevandområdets

eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse

af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet

fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, om afgørelsen vil

hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i

betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden.

Det fremgår videre afbekendtgørelsens

8, stk. 6, at:

I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4,

inddrages for overfladevandområder de normgivende definitioner

af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale,

jf. bilag I til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgångsvande, kystvande og grundvand, og

miljøkvalitetskrav,jf. bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse»

vurdering

Desuden

inddrages

anvisningerne

for

overvågningsresultater og værdier for grænser mellem

10.

11.

Vandrammedirektivets kvalitetsklasser er. I Høj tilstand. II God tilstand. lii Moderat tilstand. IV Ringe tilstand V Dårlig tilstand

Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26 januar 2017 om lov om vandplanlægning

Bekendtgørelse nr.1521 af 15. december 2017.

Bekendtgørelse nr 1625 af 19. december 2017 om fastlæggelse afmiljømål for vandløb, søer, overgångsvande, kystvande og grundvand.

Karnov

Group Denmark AIS

side 5

MAD 2018.274MFK

NMK2OI8.NMK,l0.0121 I

kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bilag 3 til

bekendtgørelse om overvågning afoverfladevandets. grundvandets

og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af

internationale naturbeskyttelsesområder.

Det følger således afbekendtgørelsens

8. stk. 3, at to betingelser

skal være opfyldt, førend der kan meddeles en udledningstilladelse,

der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

overfladevandområde, hvor miljomålet ikke er opfyldt: I)

ikke

forringelse

Afgørelsen

medføre

må

tilstand, og 2) afgørelsen må ikke hindre

overfladevandområdets

opfyldelse af det fastlagte miljomål. herunder gennem de i

indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Vandområdets tilstand og mulighed for målopfyldelse

Miljomålet for Gråske Bæk, Bredkærsbækken, Oksenmølle Bæk

samt Stubbe Sø er. som anført ovenfor i afsnit 2.2. god økologisk

tilstand. Miljotilstanden er imidlertid vurderet til at være dårlig for

alle fire overfladevandområder.

Den dårlige økologiske tilstand i Gråske Bæk, Bredkærsbækken

og Øksenmolle Bæk skyldes, at den økologiske tilstand vurderet

på baggrund af kvalitetselenientet fiskefauna er dårlig. Idet det

pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste

klasse, vil enhver forringelse af dette element udgøre en forringelse

af tilstanden for vandlobssystemet.

Den dårlige økologiske tilstand i Stubbe Sø skyldes, at den

økologiske tilstand for kvalitetselementet makrofytter er dårlig.

Idet det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den

laveste klasse, vil enhver forringelse af dette element udgøre en

forringelse af tilstanden for søen.

Det følger herefter af

8. stk. 3, i bekendtgørelse om

indsatsprogrammer

for

vandområdedistrikter, at Syddjurs Kommune

alene kan meddele tilladelse til en udledning, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning af recipienterne. såfremt de to

betingelser i bekendtgørelsen er opfyldte, dvs, I) at tilladelsen ikke

medfører en forringelse afrecipienternes tilstand, og 2) at tilladelsen

ikke hindrer opfyldelse af de for recipienterne fastlagte miljomål.

herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Ved vurdering af, om tilladelsen vil hindre opfyldelse af det

fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen

neutraliseres senere i planperioden.

Miljø- og Fodevareklagenævnet konstaterer, at det hverken

fremgår af tilladelsen eller af ansøgningsmaterialet, at der er

foretaget en vurdering af udledningens påvirkning af tilstanden i

Øksenmølle Bæk og Stubbe Sø på baggrund af de enkelte relevante

kvalitetselementer, herunder fytoplankton, makrofytter og

bundvegetation, invertebratfauna (smådyr) og fiskefauna. Det er i

tilladelsen for så vidt angår Stubbe Sø alene anført, at søen er

følsom overfor tilførsel af fosfor, og at idet den forventede

fosforkoncentration allerede før rensning i bassinet er relativ lav,

vil den tilførte fosformængde være så lav, at det kan afvises, at den

vil bidrage til en problematisk belastning af Stubbe Sø.

Der ses heller ikke at være foretaget en vurdering afudledningens

påvirkning aftilstanden i Gråske Bæk og Bredkærsbækken i forhold

til de enkelte relevante kvalitetselementer. Syddjurs Kommune

konkluderer i tilladelsen, at den nuværende økologiske tilstand i

Gråske Bæk og Bredkærsbækken er dårlig, hvilket efter kommunens

vurdering primært skyldes hydraulisk overbelastning, der bla.

medfører sandvandring i bækkens bund. Den udbredte sandvandring

skyldes dog tillige efter kommunens opfattelse, at jordbunden i

området består af flyvesand. Idet der ved etableringen af

kunstgræsbanen anlægges et bassin med mulighed for forsinkelse

og rensning, er det kommunens vurdering, at vandudledningen fra

banen vil være minimal, og at udledningen ikke vil ændre på den

nuværende tilstand, eller være til hinder for målsætningen om god

økologisk tilstand.

Kommunen henviser i bemærkningerne til klagen til, at den

påtænkte udledning foregår i et punkt nedstrøms Gråskegårdevej

omkring regulativets st. 2400, og at vandløbetfor udledningspunktet

har et godt fald på over

%o,

fine gydemuligheder og god fysisk

variation.

Kommunen bemærker desuden, at den afledte årlige vandmængde

fra kunststofbanen er teoretisk beregnet til 6.300 m3 om året, men

reelt forventes at være i størrelsesordenen 4.000-4.500 m3 på grund

af initialfordampning. hvilket betyder. at det er under 600 timer

om året, der aflastes til vandlobet.

Endvidere bemærker kommunen, at den udledte mængde på 2 l/s

er større end medianmaksimumsvandforingen i vandlobet. men

vurderer, at vandlobet ved udledningspunktet og nedstrøms er

robust

og hydraulisk kan håndtere afiedningen fra kunststofbanen.

Miljø- og Fodevareklagenævnet er ikke enigt med kommunen i,

at vandudledningen fra kunstgræsbanens drænsystem vil være

minimal, og at udledningen allerede derfor kan udelukkes at ville

ændre den nuværende tilstand, eller være til hinder for målsætningen

om god økologisk tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at der ligger en

vandføringsstation med vandstandsregistrering i øksenmølle Bæk

Ca. 3.5 km nedstrøms udledningspunktet. Her er middelvandføringen

målt til 8,9 l/s/km2 og medianmaksimumvandforingen er målt til

19 l/s/km2, svarende til 0,19 l/s/ha. Hermed vil udledningen fra

kunstgræsbanens drænsystem ‘ære 10 til 22 gange større end

henholdsvis medianmaksimum og middelvandforingen i

vandlohssystemet.

Det følger af vandløbsregulativets redegørelse (side 4). at det

topografiske opland er beregnet til 5,6 km2 eller Ca. 558 ha med

følgende deloplande: nr. 27 [adresse I] haJ2.0 km2, nr, 26 [adresse2l

haI2,4 km2 og nr. 25 [adresse3] ha!l.2 km2. Kunstgræsbanen ligger

udenfor det i regulativet anførte vandløbsopland til Gråske Bæk.

men udledningen fra banens drænsystem via afløbsledningen finder

sted ved overgangen mellem øvre og nedre del af Gråske Bæk.

Udledningen medfører dermed reelt en udvidelse af

vandlobsoplandet svarende til forøgelsen afvandføringen. da det

afvandede opland ikke naturligt afstrommer til vandløbet. Syddjurs

Kommune anfører i bemærkning til klagen, at oplandet til

udledningspunktet er omkring 3 km2, og at der kan forventes en

vandføring på 20-60 l/s (middel- og medianmaksimum vandforing).

Den udledning. der følger af udledningstilladelsen, medfører på

den baggrund reelt en forøgelse afvandføringen i Gråske Bæk på

omkring 3-10% i forhold til det af kommunen oplyste.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i overensstemmelse

med Syddjurs Kommunes vurdering, at der på de øvre dele af

Gråske Bæk, dvs.

for

udledningspunktet, i henhold til regulativet

er et godt fald på mellem 4,8 og 13,5

Den første strækning af

nedre del afGråske Bæk har fald i samme størrelsesorden som den

ovre del, hvorefter vandløbets gradient falder. Herefter flader

vandlobet ud, og faldet er flere steder omkring I

%o.

Vandløbet har

dermed ikke i samme omfang et godt fald

efte,’

udledningspunktet,

hvilket efter nævnets vurdering må antages at være væsentligt i

forhold til at vurdere, om udledningen kan medføre en forringelse

af kvalitetselementet fiskefauna, og dermed en forringelse af

tilstanden for vandløbssystemet. Det fremgår ikke af Syddjurs

Kommunes afgørelse, hvilke faktorer der efter kommunens

vurdering betinger, at vandlobet skulle være “robust” på den nedre

del afGråske Bæk og Bredkærsbækken.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er enigt med klager i, at en øget

hydraulisk belastning kan øge erosionen i et vandløb og kan

side 6

MAD

2018.274MFK NMK2OI8.NMK.I0.0121 1

medføre øget sedimenttransport, hvilket vil kunne forringe

muligheden for, at vandlobet kan leve op til miljømålet om god

økologisk tilstand for kvalitetselementerne fiske- og

invertebratfauna. Idet kvalitetselementet fiskefauna (DFFVø)

allerede befinder sig i den laveste klasse, vil enhver forringelse af

dette element udgøre en forringelse af tilstanden for både Gråske

Bæk. Bredkærsbækken og øksenmolle Bæk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at der hverken for

Gråske Bæk. Bredkærsbækken eller Stubbe Sø er fastlagt

foranstaltninger i indsatsprogrammet for Vandområdedistrikt

Jylland og Fyn. Syddjurs Kommune har supplerende oplyst, at

kommunen og vandrådet i 2014 udpegede en restaureringsindsats

Gråske Bæk i form af genetablering af ådalen, men at denne

indsatstype blev fjernet i forbindelse med landbrugspakken. Der

er derimod for øksenmolle Bæk fastsat foranstaltninger i

indsatsprogrammet i form af genslyngning, udlægning af groft

materiale, udskiftning afbundmateriale samt etablering afsandfang,

hvorfor påvirkningen af dette vandløb vil kunne neutraliseres senere

i planperioden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på denne baggrund, at det

ikke kan afvises, at den øgede afstrømning, herunder variationerne

i vandforingen, som udledningstilladelsen medfører, kan resultere

i en øget risiko for øget sedimenttransport (sandvandring) i

vandløbet, der er en del af årsagen til, at miljøtilstanden i vandløbet

er dårlig. Sandvandring er bla. en trussel mod ørredernes

gydebanker, da sand lægger sig som et låg på gydebankerne og

lukker de fine kanaler og hulrum i gydegruset. Dette resulterer i,

at ilttilførslen til ørredæggene reduceres, og der opstår dermed

risiko for, at æggene bliver kvalt i de tilsandede gydebanker.

Syddjurs Kommune har således ikke i tilstrækkeligt omfang

godtgjort, at tilladelsen ikke vil medføre en forringelse af

recipienternes tilstand, og at tilladelsen ikke hindrer opfyldelsen

af de for recipienterne fastlagte miljomål. Nævnet finder derfor, at

kommunens afgørelse af 9. maj 2017 lider af en væsentlig retlig

mangel, hvorfor nævnet ophæver tilladelsen og hjemviser sagen

til fornyet behandling i kommunen.

Miljø- og Fodevareklagenævnets øvrige bemærkninger

Udvaskningen af forurenende stoffer

Det fremgår af udledningstilladelsen, at det er kommunens

vurdering, at den potentielle udvaskning af tungmetaller fra

kunstgræsbanen til recipienterne via drænvandet vil være beskeden,

idet drænvandet løber igennem et bassin, inden det afledes til

recipient, således at tungmetalleme absorberes. Muldlaget forventes

samtidig at tilbageholde vandets eventuelle indhold afDEHP.

Kommunens vurdering er baseret på erfaringer fra rensning af

vejvand, der af kommunen antages at være sammenligneligt med

drænvandet fra kunstgræsbanen, og fra analyseresultater af

drænvand fra tilsvarende kunstgræsbaner (tilladelsens bilag 6).

Analyserne viser efter kommunens opfattelse, at selv i de første år

efter banens etablering, hvor udvaskningen er størst, sker der ikke

en overskridelse af de for de miljofarlige stoffer fastsatte

miljøkvalitetskrav.

12.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke enigt med Syddjurs

Kommune i, at tilladelsens bilag 6 dokumenterer. at der ikke vil

12.

ske en overskridelse af de fastsatte miljøkvalitetskrav ved udledning

af drænvand fra kunstgræsbaner. Det fremgår således af

analyseresultatet for Tårupbanen, at miljokvalitetskravet for bly

overskrides, ligesom analyseresultatet for Morudbanen viser

markante overskridelser af miljokvalitetskravene for zink på over

60 gange og for nikkel og kobber på mere end 50

For stofferne

Pyren, Benz(a)antracen. Chrysen. Ben(a)pyren. lndeno( I 23cd)pyren

og Dibenzo(ah)antracen er kvantifikationsgrænsen for de udførte

analyser højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, hvilket gør det

vanskeligt at konkludere, at der ikke sker en overskridelse af de

fastsatte kvalitetskrav. Af analyseresultaterne for udvaskningsforsøg

fra SBR infill fremgår, at udvaskningen af kobolt er ni gange højere

end det fastsatte miljøkvalitetskrav, mens indholdet af zink er Ca.

14 gange højere. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at et

vandkvalitetskriterie er det højeste koncentrationsniveau, ved

hvilket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative

effekter på vandøkosystemer.13

Syddjurs Kommune skal derfor i forbindelse med en fornyet

behandling af sagen foretage en vurdering i forhold til udledning

af drænvand fra det konkrete projekt. Nævnet bemærker, at

udledning af drænvand til recipient ikke må påbegyndes, før

kommunen har foretaget en sådan vurdering

af,

hvorvidt

udledningen kan accepteres i recipienten. Dette omfatter en

vurdering i forhold til de stoffer, som

kan

forekomme i spildevandet,

samt en konkret estimering af den initialfortynding, som kan

forventes.