Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2855373_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-3844
Dato 23. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 643 (MOF alm. del) stillet 27. marts efter ønske fra Søren
Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 643
”Vil
ministeren i lyset af de store rekreative værdier ved statslige skovrejsning i forhold til privat
skovrejsning vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis halvdelen af reduktionspotentialet
ved skovrejsning i ekspertgruppen for en Grøn skattereform endelige afrapportering om landbruget
opnås via statslig skovrejsning og den anden halvdel via privat skovrejsning? Der bedes medtaget så
mange synergieffekter som muligt”
Svar
Ekspertgruppen for Grøn skattereform har angivet en skyggepris på privat skovrejsning på -400
kr./ton CO2e inkl. kvælstofsideeffekt og rekreativ værdi. Isoleret set vil rekreativ værdi bidrage til at
sænke skyggeprisen for statslig skov med godt 7.000 kr./ton CO2e sammenholdt med privat skov.
Hvis det lægges til grund, at halvdelen af den skov, der rejses, er statslig skov, er det således ikke
usandsynligt, at den samlede skyggepris ville lande i omegnen af -4.000 kr./ton CO2e. Den højere
rekreative værdi i statslig skovrejsning skyldes blandt andet, at der er fokus på at tilbyde faciliteter til
offentligheden. Omkostningen hertil indgår ikke i ovenstående skyggeberegning.
Den statsfinansielle omkostning ved at gennemføre statslig skovrejsning er dog væsentligt højere end
ved privat skovrejsning som følge af behovet for jordopkøb og dette især, hvis der ikke er mulighed for
medfinansiering. Statens omkostning til jordopkøb er ikke afspejlet i skyggeprisen, da der er tale om
en transferering mellem to parter og ikke en egentlig samfundsøkonomisk omkostning.
Omkostningerne til jordopkøb vil i høj grad afhænge af krav til skovens placering.
Magnus Heunicke
/
Jakob Ejlers
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk