Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2849401_0001.png
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 22. juni 2023 (KIU alm. del
spørgsmål 38) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunerne sikrer, at mindrebemidlede
afdøde får deres ønsker ifm. kommunale begravelse opfyldt?”
Svar:
I forlængelse af min foreløbige besvarelse af 4. juli 2023 kan jeg oplyse føl-
gende som endeligt svar på spørgsmålet.
Det følger af § 5, stk. 1, i lov i om begravelse og ligbrænding (begravelsesloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 12. juni 2023, at anmodning om foretagelse af
begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jf. §
6.
Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at hvis ikke afdødes nærmeste, den
eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den af-
døde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller lig-
brænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.
Endeligt følger af bestemmelsens stk. 3, at nærmere regler om anmodningens
fremsættelse, herunder de attester m.v., der skal følge med anmodningen, fast-
sættes af kirkeministeren.
Det følger af § 6, stk. 1, i begravelsesloven, at sognepræsten på afdødes bopæls-
sted er begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sogne-
præsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Hvor omstændighederne taler
derfor, kan kirkeministeren dog efter indstilling fra vedkommende menigheds-
råd godkende, at der oprettes en særlig begravelsesmyndighed.
Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at begravelsesmyndigheden afgiver medde-
lelser om dødsfald efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
Det følger af § 7 i begravelsesloven, at begravelsesmyndigheden på grundlag af
den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i § 8 afgør, om be-
gravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved
begravelseshandlingen (kirkelig begravelse), eller denne skal foregå uden med-
virken af en præst (borgerlig begravelse).
Det følger videre af § 8, stk. 1, i begravelsesloven, at ved afgørelse af, om liget
skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit
fyldte 15. år, efterkommes.
Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at ved afgørelse af, om begravelses-
handlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har frem-
sat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 311179
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 24. august 2023
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om at kommentere artiklen i Din Avis Aarhus den 26. feb. 2024 under overskriften Bedemand chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«
2849401_0002.png
folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk
for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres.
Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 3, at foreligger der ingen tilkendegi-
velser fra afdøde med hensyn til de i stk. 1 og 2 nævnte spørgsmål, skal ønsker
herom fra den, der fremsætter anmodningen om foretagelse af begravelse eller
ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere,
fremsætter et herfra afvigende ønske.
I supplement hertil kan det oplyses, at det følger af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding at, var afdøde ved
sin død medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning,
skal dette - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om lig-
brænding. Ligeledes skal medlemskab af folkekirken eller et trossamfund uden
for folkekirken - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om
kirkelig begravelse.
Det følger af § 9, stk. 1, i begravelsesloven, at fremsættes der indsigelse mod
begravelsesmyndighedens afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål, og tages ind-
sigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden spørgsmålet for
skifteretten.
Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at i tilfælde af uenighed mellem de
efterladte om valg af gravsted kan spørgsmålet herom indbringes for skifteret-
ten.
Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 3, at skifterettens afgørelser efter stk.
1 og 2 træffes ved kendelse, der ikke kan kæres.
Det følger af § 10 i begravelsesloven, at begravelse eller ligbrænding ikke må
foretages, før afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål foreligger. Det samme gæl-
der begravelseshandlingen. Kirkeministeren kan dog fastsætte regler, hvoref-
ter bestemmelsen i 2. pkt. kan fraviges, når særlige omstændigheder taler der-
for.
Det følger af § 16 i lov om folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, at der altid skal være adgang for
ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må
ikke henlægges til en særlig afdeling på kirkegården.
Kommunernes overvejelser og praksis
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet rettet henvendelse
til Kommunernes Landsforening, der har oplyst, at
”det
er ikke oplysninger og
viden, KL ligger inde med. Jeg vil derfor anbefale, at I kontakter de enkelte
kommuner selv via deres hovedpostkasser.”
På den baggrund har Kirkeministeriet rettet henvendelse til landets 5 største
kommuner (befolkningsmæssigt) -
København, Aarhus, Aalborg, Odense og
Vejle Kommuner med følgende spørgsmål:
”Kirkeministeriet
forstår udvalgsspørgsmålet således, at der ønskes en rede-
gørelse for, hvordan kommunerne sikrer at afdøde får deres ønsker opfyldt,
i de tilfælde hvor kommunen afgør, at der er tale om en ubemidlet, og hvor
kommunen skal afholde begravelsesomkostningerne mv.
Akt nr.: 311179
Side 2
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om at kommentere artiklen i Din Avis Aarhus den 26. feb. 2024 under overskriften Bedemand chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«
2849401_0003.png
Ministeriet skal i den forbindelse anmode København, Aarhus, Aalborg,
Odense og Vejle Kommuner, som udgør landets 5 største kommuner, om et
skriftligt bidrag til brug for besvarelse af udvalgsspørgsmålet. I bidraget må
gerne indgå hvilke overvejelser og hvilken praksis kommunerne har i for-
hold til ubemidledes afdødes ønsker om begravelse, ligbrænding, begravel-
sessted, gravsted, urne, askedeling mm.”
Til orientering for udvalget har jeg vedlagt de 5 adspurgte kommuners redegø-
relser. Overordnet kan det udledes af redegørelserne, at de 5 kommuner hver
især altid undersøger, om afdøde har fremsat særlige ønsker til bisættelse/be-
gravelse, og at ønskerne forsøges indfriet, i det omfang det er muligt.
Akt nr.: 311179
Side 3
Louise Schack Elholm
/ Martin Martensen-Larsen