FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvordan ministeriets skøn over brugen af hhv. tidlig pension, seniorpension og efterløn har ændret sig fra Konvergensprogram 2022 til den seneste opgørelse

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Notat

Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før

folkepensionsalderen – august 2023

Der er i de senere år indført nye ordninger, som har givet flere muligheder for til-

bagetrækning før folkepensionsalderen med hhv. seniorpension i 2020 og ret til

tidlig pension i 2022.

Denne udvikling har, sammen med ændringer i efterlønnen

som følge af

Aftale om senere tilbagetrækning

fra 2011, medvirket til, at efterlønsord-

ningen i dag og i fremtiden omfatter langt færre personer end tidligere.

Dertil har

der været mulighed for en kontant og skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i

flere omgange, senest i første halvdel af 2022.

De seneste erfaringer med brugen af de forskellige ordninger samt udmeldelser af

efterlønsordningen har givet anledning til at genbesøge de beregningsforudsætnin-

ger, der ligger til grund for den forventede udvikling i tilbagetrækning før folke-

pensionsalderen. Eftersynet har medført en række justeringer i fremskrivnings-

principperne, som der redegøres nærmere for i det følgende, og som vil danne

grundlag for beregninger og fremskrivninger på området fremover.

I de opdaterede fremskrivninger skønnes det, at antallet af efterlønsmodtagere fal-

der fra 46.700 helårspersoner i 2022 til 11.400 helårspersoner i 2030,

jf. tabel 1.

Omvendt skønnes antallet af seniorpensionister og modtagere af tidlig pension at

vokse fra 19.200 og 7.200 helårspersoner i 2022 til hhv. 30.600 og 13.200 helårs-

personer i 2030. Samlet skønnes antallet af personer på de tre ordninger at falde

med 17.800 helårspersoner fra 2022 til 2030.

Tabel 1

Aktivitetsskøn for udvalgte førtidige ordninger, 1.000 helårspersoner

2022

Efterløn

Seniorpension

Tidlig pension

I alt

46,7

19,2

7,2

73,1

2023

34,9

25,7

12,3

73,0

2024

27,1

29,0

14,2

70,3

2025

21,9

30,0

14,5

66,3

2026

18,9

29,9

14,1

62,9

2027

14,8

29,5

13,4

57,7

2028

12,3

29,3

11,5

53,2

2029

10,2

28,5

9,7

48,3

2030

11,4

30,6

13,2

55,3

August 2023

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 og

egne beregninger.

Dette er en opdateret udgave af dokumentationsnotatet offentliggjort i forbindelse med

Danmarks Konvergens-

program 2023.

I forhold til den tidligere version er fremskrivningen af tidlig pension blevet genbesøgt og for

seniorpension er den tidligere aftalte lempelse af arbejdsevnekravet fra 15 til 18 timer pr. uge taget ud af frem-

skrivningen, idet den ikke er vedtaget af folketinget og ikke er en del af

Finanslovsforslaget for 2024.

Seniorpensionen erstattede seniorførtidspensionen, som var indført med

Aftale om senere tilbagetrækning

(2011).

Aftale om senere tilbagetrækning

(2011) blev der indført en treårig efterlønsmodel med højere efterlønssats, og

hvor efterlønnen i højere grad afhænger af størrelsen af ens pensionsformue. Efterlønsperioden er forkortet

gradvist fra fem til tre år fra 2018 til 2023.

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om, hvordan ministeriets skøn over brugen af hhv. tidlig pension, seniorpension og efterløn har ændret sig fra Konvergensprogram 2022 til den seneste opgørelse

Side 2 af 18

I det følgende gennemgås først den nye fremskrivning af efterløn, dernæst følger

seniorpension og tidlig pension.

Efterløn

Antallet af efterlønsmodtagere afhænger dels af andelen, som er medlem af ord-

ningen og dermed har mulighed for at overgå til ordningen i efterlønsaldrene, dels

af hvor stor en andel blandt de berettigede, der vælger at udnytte retten (benyttel-

sesandelen). Efterlønsberettigede, der forbliver på arbejdsmarkedet, kan optjene

skattefrie præmier ved at arbejde frem for at overgå til efterløn. I det følgende be-

skrives først opgørelsen af antal efterlønsberettigede, dernæst benyttelsesandelen

og det skønnede antal efterlønsmodtagere fremover.

Opgørelse af antal efterlønsberettigede

I det følgende skelnes mellem

efterlønsberettigede

medlemmer af efterlønsordningen.

Ef-

terlønsberettigede angiver personer i efterlønsaldrene, som er berettiget til efter-

løn. Medlemmer af efterlønsordningen angiver personer, som indbetaler til efter-

lønsordningen.

Antal medlemmer opgøres på baggrund af registerdata om indbetalinger til efter-

lønsordningen. En person defineres som medlem af efterlønsordningen, når ved-

kommende er registreret med mindst ét indbetalt efterlønsbidrag i den femårige

periode fra 2015-2019 og ikke i samme periode har registreret tilbagebetalte efter-

lønsbidrag som følge af udmeldelse.

Således tager opgørelsen så vidt muligt højde

for ordinære udmeldelser i perioden, vinduet for ekstraordinær skattefri udmel-

delse i 2018, samt mulighed for midlertidigt at sætte indbetalinger til efterlønsperi-

oden på pause uden at miste retten til efterløn.

Det er endnu ikke muligt at observere de ekstraordinære skattefrie udmeldelser af

efterlønsordningen i første halvdel af 2022 i registerdata. I stedet korrigeres den

registerbaserede opgørelse for det seneste skøn for antal skattefrie udmeldelser i

2022 fordelt på køn og alder, som samlet set opgøres til ca. 47.000 personer.

Det er ikke alle, som i dag er medlem af efterlønsordningen, som reelt bliver efter-

lønsberettigede, når de når efterlønsalderen. Det skyldes bl.a., at medlemmer, som

overgår til førtidspension eller seniorpension, automatisk bliver udmeldt af efter-

lønsordningen. Derfor medregnes et ventet frafald blandt de nuværende medlem-

mer af efterlønsordningen på baggrund af årgangenes forventede tilgang til før-

tidspension og seniorpension.

Antal modtagere af fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) antages som hidtil at følge samme relative udvik-

ling som antallet af efterlønsmodtagere. Fremskrivningen af fleksydelsesmodtagere er derfor opdateret på til-

svarende vis. Der var i 2022 ca. 3.200 modtagere af fleksydelse. Fleksydelse indgår ikke i de rapporterede skøn

for efterløn i indeværende notat.

Det vil principielt være muligt for de yngste årgange at holde mere end fem års pause i indbetalinger til efter-

lønsordningen uden at miste efterlønsretten. Den valgte afgrænsning afspejler imidlertid hensynet til at be-

grænse antallet af personer i opgørelsen, som har stoppet indbetalinger til efterlønsordningen med henblik på

udmeldelse, uden reelt at have udmeldt sig af ordningen.

Skønnet er baseret på oplysninger fra a-kasserne, som er indsamlet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering, og er betydeligt højere end det oprindelige aftaleskøn på ca. 19.000 personer.

Side 3 af 18

På baggrund af registerdata for 2020-2021 vurderes det, at sandsynligheden for

overgang til førtidspension er mindre blandt medlemmer af efterlønsordningen

end blandt den generelle befolkning, men at overgangssandsynligheden til senior-

pension er omtrent den samme for medlemmer af efterlønsordningen som for re-

sten af befolkningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at både efterlønsordnin-

gen og seniorpensionsordningen er målrettet personer med langvarig tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Opgørelsen viser, at markant færre blandt de yngre generationer vælger at være

medlem af efterlønsordningen sammenlignet med de ældre generationer. Således

er der knap 40.000 personer født i 1955, der indbetaler til efterlønsordningen,

mens det for personer født i 1960 skønnes at være knap 20.000 personer,

jf. figur 1.

Medlemstallet falder til knap 5.000 personer for generationerne født efter 1983,

som med

Aftale om senere tilbagetrækning

(2011) ikke længere automatisk bliver med-

lem af efterlønsordningen via a-kassen, men aktivt skal melde sig ind i efterløns-

ordningen. Det bemærkes også, at andelen af kvinder i efterlønsordningen stiger

fra ca. 52 pct. til 63 pct. fra fødselsårgang 1955 til 1990.

Det skønnes, at der i 2022 var godt 100.000 potentielle efterlønsmodtagere, dvs.

medlemmer af efterlønsordningen, som var i efterlønsaldrene i 2022. Antallet ven-

tes at falde betydeligt i de kommende år. Konkret skønnes der at være ca. 33.000

potentielle efterlønsmodtagere i 2030. På lang sigt, dvs. efter år 2050, skønnes der

at være ca. 7.000 potentielle efterlønsmodtagere årligt,

jf. figur 2.

Faldet afspejler

det faldende antal medlemmer af efterlønsordningen over fødselsårgangene samt

at efterlønsperioden gradvis forkortes fra fem til tre år.

Figur 1

Antal medlemmer af efterlønsordningen, over

fødselsårgange

1.000 personer

Figur 2

Antal efterlønsberettigede, over år

1.000 personer

120

100

1.000 personer

120

100

G1955 G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985 G1990

Medlemmer før 2022-udmeldelser

Medlemmer efter 2022-udmeldelser

Medlemmer efter 2022-udmeldelser og ventet frafald

Anm.: Antal efterlønsberettigede angiver antallet af efterlønsmedlemmer (efter 2022-udmeldelser og ventet frafald)

i efterlønsaldrene. Faldet ved årgang 1983 i figur 1 kan forklares ved, at man i 2013 stoppede for automatisk

indmeldelse i efterlønsordningen ved medlemskab af en a-kasse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

samt befolknignsregnskabet.

Side 4 af 18

Andel af de efterlønsberettigede, der benytter retten til efterløn

Når en efterlønsberettiget bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at benytte sin ef-

terlønsret, kan vedkommende optjene skattefrie præmier på op til 170.448 kr.

(2023-niveau), som udbetales ved folkepensionsalderen. I 2022 var det omtrent

halvdelen af de efterlønsberettigede, som benyttede deres mulighed for at gå på

efterløn.

For at beregne benyttelsesandelen sammenholdes antallet af efterlønsmodtagere

med det skønnede antal efterlønsberettigede. Opgørelsen viser, at der både for

mænd og kvinder er sket et betydeligt fald i andelen af berettigede, som benytter

efterlønsordningen fra årgang 1955 til 1958,

jf. de fuldt optrukne kurver i figur 3 og 4.

Faldet i benyttelsesandelen mellem årgangene afspejler bl.a. øget målretning af

ydelsens størrelse efter pensionsformue, som trådte i kraft for personer født efter

1956, og at efterlønsperioden gradvist er forkortet fra fem til tre år, hvilket har

gjort det mere attraktivt at optjene præmien frem for at gøre brug af ordningen.

Derudover kan indførelse af seniorpension og tidlig pension have påvirket sam-

mensætningen af de tilbageværende efterlønsberettigede, så disse i højere grad be-

står af personer, som optjener skattefrie præmier frem for at benytte retten til ef-

terløn. Faldet i benyttelsesandelen

inden

for årgangene 1956-1958 ved den sidste

observation afspejler, at nogle efterlønsmodtagere havde mulighed for og valgte at

skifte til tidlig pension.

Figur 3

Andel efterlønsberettigede mænd som

benytter ordningen, udvalgte halvårgange,

over alder

Pct.

1955 H2

1957 H1

1958 og frem

1956 H1

1957 H2

1956 H2

1958 H1

Pct.

Figur 4

Andel efterlønsberettigede kvinder som

benytter ordningen, udvalgte halvårgange,

over alder

Pct.

1956 H1

1957 H2

1956 H2

1958 H1

1955 H2

1957 H1

1958 og frem

Pct.

Anm.: Fuldt optrukne linjer angiver observeret udnyttelse, stiplede linjer angiver skøn for årgangenes fremtidige

udnyttelse. Faldet i udnyttelsen over alder afspejler, at nogle efterlønsmodtagere overgår til tidlig pension.

Kilde.: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

En overgangsordning gav personer med ret til tidlig pension, som inden 1. januar 2022 var overgået til efter-

løn, mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og i stedet overgå til tidlig pension på gunstige vilkår,

jf.

Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020).

Side 5 af 18

Den skønnede udvikling i benyttelsesandelen tager udgangspunkt i den seneste

observerede efterlønshalvårgang, som er personerne født i første halvår af 1958.

Grundlaget for fremskrivningen vil blive opdateret i fremtidige fremskrivninger, i

takt med at nyere data for yngre årgange bliver tilgængelige.

Finansministeriets efterlønsfremskrivning har indtil

Danmarks Konvergensprogram

2023

beroet på et princip om, at benyttelsesandelen blandt de efterlønsberettigede

ville stige i takt med, at der er færre efterlønsberettigede. Baggrunden for denne

tilgang var en antagelse om, at personer, som ikke påtænker at benytte retten til ef-

terløn, i højere grad melder sig ud af ordningen.

Data tyder imidlertid ikke på, at der er en sådan sammenhæng. Sammenholdes

den historiske udvikling i andelen af efterlønsberettigede med andelen af de efter-

lønsberettigede, som benytter efterlønsordningen, ses der ingen tegn på, at et fald

i andelen af efterlønsberettigede har medført en stigning i benyttelsesandelen. Fra

årgang 1948 til 1953 faldt andelen af efterlønsberettigede med ca. 5 pct.-point for

kvinder og 12 pct.-point for mænd, mens benyttelsesandelen faldt med ca. 5 pct.-

point for både mænd og kvinder,

jf. figur 5 og 6.

Figur 5

Observeret sammenhæng mellem andel

efterlønsberettigede og benyttelsesesandel i

halvrågangene født i 1948-1953, kvinder

Pct.

Faldende andel

efterlønsberettigede

Figur 6

Observeret sammenhæng mellem andel

efterlønsberettigede og benyttelsesesandel i

halvrågangene født i 1948-1953, mænd

Pct.

Faldende andel

efterlønsberettigede

Pct.

Benyttelsesandel

Andel efterlønsberettigede

Anm.: Halvårgangene født i 1948-1953 havde alle en femårig efterlønsperiode fra 60-64 år. Benyttelsesandelen er

målt lige inden folkepensionsalderen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Et stigende uddannelsesniveau blandt de efterlønsberettigede trækker ligeledes i

retning af, at benyttelsesandelen ikke kommer til at stige i fremtiden. Det skal ses i

sammenhæng med, at benyttelsesandelen historisk set har været lavere for perso-

ner med højere uddannelsesniveau,

jf. figur 7.

Benyttelsesandelen er fx omtrent 30

pct.-point højere for ufaglærte end for personer med lang videregående uddan-

nelse.

Side 6 af 18

Uddannelsessammensætningen forskydes markant, fra at de ufaglærte udgjorde 26

pct. af efterlønsmedlemmerne i årgang 1955 til kun at udgøre 6 pct. af efterløns-

medlemmerne i årgang 1989,

jf. figur 8.

Modsat stiger andelen med lang videregå-

ende uddannelse fra 6 til 36 pct. fra årgang 1955 til 1989.

Figur 7

Benyttelsesandel for efterlønsberettigede

opdelt på uddannelsesniveau, årgang 1956

Pct.

Ufaglært

Faglært

Mænd

MVU

Kvinder

LVU

Pct.

Figur 8

Uddannelsessammensætning blandt

efterlønsmedlemmer, over fødselsårgange

Pct.

100

Pct.

100

G1955 G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985

Ufaglært

Faglært

KVU/MVU

LVU

Anm.: Benyttelsesandelen er målt på den sidst mulige efterlønsalder. Uddannelsessammensætningen er målt på

antal efterlønsmedlemmer, før der tages højde for udmeldelserne i 2022 og ventet frafald fremover.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, bl.a. DREAM-databasen.

Muligheden for at optjene skattefrie præmier bidrager til, at efterlønsordningen

har karakter af en opsparings- og forsikringsordning, som giver

mulighed

for tidli-

gere tilbagetrækning. Prisen for denne forsikring er lav, da man får udbetalt en

skattefri præmie, hvis man er beskæftiget frem for at gøre brug af ordningen. De

skattefrie præmier er på op til i alt 170.448 kr. (2023-niveau), hvilket er mere end

efter-skat værdien af 30 års indbetalinger, svarende til omtrent 140.000 kr. (ekskl.

evt. merforrentning ud over satsregulering).

Dertil kommer, at beslutningen om medlemskab af efterlønsordningen skal træf-

fes, inden en person fylder 30 år, dvs. mange år før tilbagetrækningsalderen.

Disse omstændigheder bidrager til at forklare, hvorfor benyttelsesandelen blandt

de efterlønsberettigede forventes at forblive relativt lav fremover, på trods af at

færre er med i ordningen.

Med de opdaterede beregningsforudsætninger er der forudsat en benyttelsesandel,

som er uafhængig af hvor stor en del af årgangen, der har valgt at være medlem af

efterlønsordningen.

Fortrydelsesordningen gør det muligt for personer, som har været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24.

år eller siden 1997, at tilmelde sig efterlønsordningen efter det 30. år. Efterlønsydelsen og præmien bliver i

dette tilfælde reduceret i forhold til det antal år og måneder, hvor der ikke er betalt bidrag i forhold til de al-

mindelige vilkår.

Side 7 af 18

Andelen af efterlønsberettigede, som fremover ventes at gøre brug af efterløns-

ordningen, baseres aktuelt på den seneste observerede efterlønsårgang, dvs. år-

gang 1958 første halvår. Her skønnes det, at op mod 30 pct. af mændene og 60

pct. af kvinderne vil gøre brug af deres efterlønsret,

jf. figur 3 og 4 ovenfor.

Grundla-

get opdateres ligeledes i takt med, at nyere data bliver tilgængelig.

Konkret skønnes det på baggrund af årgang 1958 første halvår, at ca. 16/32 pct.-

point af de efterlønsberettigede mænd/kvinder benytter efterlønsordningen på

den først mulige efterlønsalder, og at benyttelsesandelen stiger med 4/7,5 pct.-po-

int pr. alderstrin i efterlønsperioden.

Dertil indregnes effekter fra årgangenes vok-

sende pensionsformue og fra ændret forventet pensionsperiode (dvs. forventet

restlevetid målt ved folkepensionsalderen), som beskrevet nedenfor.

Når pensionsformuen stiger, falder efterlønsydelsen som følge af reglerne for fra-

drag i efterløn. På baggrund af registerdata for årgang 1956 observeres en sam-

menhæng mellem de efterlønsberettigedes pensionsformuer og sandsynligheden

for, at den efterlønsberettigede benytter efterlønsordningen. Sammenhængen sva-

rer til, at en stigning i pensionsformuen på 1 mio. kr. (2023-niveau) i gennemsnit

reducerer andelen, som benytter efterlønsretten med ca. 7 pct.-point for mænd og

8 pct.-point for kvinder. Sammenholdt med den ventede udvikling i årgangenes

gennemsnitlige pensionsopsparing, indregnes et mindre fald i andelen, som benyt-

ter efterlønsordningen. For fx årgang 1980 reduceres benyttelsesandelen med i

størrelsesordenen 2 pct.-point for mænd og 4 pct.-point for kvinder sammenlignet

med årgang 1956.

Med levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er der tilsvarende udsigt til en

højere efterlønsalder i fremtiden i takt med stigende levetid. Indekseringen forven-

tes at være i en indhentningsfase frem mod midten af århundredet, da levetiden er

steget betydeligt siden indførelsen af levetidsindekseringen. Det medfører, at den

forventede periode med ret til folkepension gradvist bliver kortere for kommende

årgange på pension. En kortere forventet pensionsperiode gør det alt andet lige

mere attraktivt at benytte efterlønsordningen for derigennem at opveje for den

kortere tid som pensionist.

De fem halvårgange født mellem andet halvår af 1953 og andet halvår af 1955

havde samme efterlønsregler og en femårig efterlønsperiode, men en gradvis sti-

gende folkepensionsalder fra 65 til 67 år. Det har medført, at den forventede pen-

sionsperiode blev reduceret med knap to år for personer født i 2. halvår af 1955

sammenlignet med personer født i 2. halvår af 1953.

Med udgangspunkt i de observerede benyttelsesandele for de fem halvårgange

lægges det til grund, at ét års reduceret pensionsperiode øger benyttelsesandelen

med 3,1 pct.-point for mænd og 4,2 pct.-point for kvinder. Virkningen er indar-

bejdet i beregningsforudsætningerne som den afledte effekt på benyttelsesandelen

Der modelleres ikke en særskilt effekt af udskydelsesreglen, da denne er fuldt udfaset for personer født efter

2. halvår 1959.

Side 8 af 18

af ændringer i hhv. folkepensionsalderen og restlevetiden (dvs. en reduktion i den

forventede pensionsperiode uanset årsagen).

Samlet virkning på efterlønsfremskrivningen

På baggrund af principperne beskrevet ovenfor skønnes den gennemsnitlige be-

nyttelsesandel at falde med 21 og 15 pct.-point for hhv. mænd og kvinder fra år-

gang 1955 til 1958. For de efterfølgende årgange skønnes et forsat, men mere af-

dæmpet, fald i benyttelsesandelen som følge af voksende pensionsformue og kor-

tere forventet pensionsperiode,

jf. figur 9.

De opdaterede beregningsforudsætninger resulterer i et betydeligt fald i det skøn-

nede antal efterlønsmodtagere fremover. Sammenlignet med den mellemfristede

fremskrivning,

DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030

(september

2022), reduceres antallet af efterlønsmodtagere i 2030 fra ca. 27.000 til 11.400

modtagere,

jf. figur 10.

Reduktionen skyldes særligt to forhold. For det første at det ikke længere antages,

at en faldende andel efterlønsberettigede fører til højere benyttelsesandel, og for

det andet den opdaterede registerbaserede opgørelse af antal efterlønsberettigede,

som tager højde for 2022-udmeldelserne samt et løbende frafald grundet overgang

til seniorpension og førtidspension.

Figur 9

Gennemsnitlig benyttelsesandel blandt

efterlønsberettigede, over fødselsårgange

Pct.

Figur 10

Skønnet antal efterlønsmodtagere, over år

1.000 personer

140

120

100

1.000 personer

140

120

100

G1955 G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985 G1990

Kvinder

Mænd

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

DK2030 (september 2022)

Opdaterede regneprincipper

Anm.: Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i figur 9 angiver gennemsnittet af årgangens skønnede benyttelsesandel i

hele efterlønsperioden.

Kilde:

DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030

(september 2022) og egne beregninger.

Modsvarende virkninger på beskæftigelse og andre grupper i fremskrivningen

Efterlønsfremskrivningen indebærer, at en væsentligt lavere andel af befolkningen

i efterlønsaldrene vil være på ordningen i fremtiden. Da der skønnes at være færre

på efterløn, må der omvendt forventes at være flere i beskæftigelse og i andre

Side 9 af 18

overførselsgrupper.

De modsvarende virkninger på andre sociogrupper beregnes

med udgangspunkt i sammensætningen af arbejdsstyrken lige inden den første ef-

terlønsalder. Det vurderes at være en relevant sammenligningsgruppe, da efter-

lønsmodtagerne, givet kravene i ordningen, har en høj arbejdsmarkedstilknytning.

Fordelingen vil løbende blive opdateret i takt med, at nyere data bliver tilgængelig.

Et fald i antallet af efterlønsmodtagere modsvares isoleret set af en stigning i de

øvrige socioøkonomiske grupper, der udgør arbejdsstyrken, opgjort året inden år-

gangens første efterlønsalder i fremskrivningen. For 2030 modsvares langt største-

delen (omtrent 86 pct.) af faldet i en stigning i den ordinære beskæftigelse. Der-

næst modsvares ca. 12 pct. i hhv. fleksjob og dagpenge/sygedagpenge,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Alternativ socioøkonomisk status for efterlønsmodtagere i 2030, pct.

Kvinder

Ordinær beskæftigelse

Fleksjob

Sygedagpenge

Dagpenge

Andre ydelser

Samlet

100

Mænd

100

Anm.: Da der er afrundet til nærmeste hele pct., summer tallene ikke, som ellers angivet i tabellen. Tabellen viser,

hvilke sociogrupper der beregningsteknisk tilpasses i Finansministeriets fremskrivninger som følge af en æn-

dring i antal efterlønsmodtagere. Der ses konkret på årgang 1964, som kan være på efterløn i 2029-2031.

Fordelingen er bestemt ud fra en fødselsårgangs sammensætning af arbejdsstyrken lige inden den første ef-

terlønsalder og vil derfor ændre sig en smule over fødselsårgangene. Fordelingen opdateres i takt med, at

nyere data bliver tilgængelig.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Seniorpension

Seniorpensionsordningen blev indført i 2020 med

Aftale om ret til seniorpension for

nedslidte

(2019), hvor den erstattede seniorførtidspensionsordningen. I 2022 var der

ca. 19.200 helårspersoner, som modtog seniorpension. De seneste tal for antal mod-

tagere af seniorpension viser, at ca. 2.600 flere end ventet gjorde brug af ordningen

i 2022,

jf. tabel 3.

Fremskrivningen indgår i Finansministeriets Befolkningsregnskab. Når andelen på efterløn falder sammen-

lignet med seneste historiske dataår, må der derfor tages stilling til hvilke andre socioøkonomiske grupper, der

omvendt skal udgøre en større andel af befolkningen i efterlønsaldrene i fremskrivningen, for at regnskabet

stemmer – dvs. at alle i befolkningen får tildelt en socioøkonomisk status.

Det bemærkes, at selvpension (tilbagetrækning for egne midler) og tidlig pension ikke fremgår som alterna-

tiv socioøkonomisk status for ændringer i antallet af efterlønsmodtagere. Det skyldes den beregningstekniske

opbygning af fremskrivningen. Fremskrivningen af antal selvpensionister påvirkes af antallet af efterlønsberet-

tigede.

Tidlig pension er fortsat en ny ordning, hvor der ikke foreligger tilstrækkeligt direkte empirisk grundlag,

og fremskrivningen er derfor baseret på reformskønnene,

jf. nedenfor.

Side 10 af 18

Tabel 3

Reformskøn samt faktisk antal modtagere af seniorpension

1.000 helårspersoner

Reformskøn

Faktisk antal modtagere

Forskel

2020

6,2

3,3

-2,9

2021

12,6

11,9

-0,7

2022

16,6

19,2

2,6

2023

16,6

2024

17,6

2025

18,3

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

(2019) og

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension

for nedslidte

(2019) samt tal fra Danmarks Statistik.

Med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020) blev det aftalt at lempe arbejdsevne-

kravet for at opnå ret til seniorpension fra maks. 15 timer per uge til maks. 18 ti-

mer per uge fra 2024. Lempelsen er dog ikke vedtaget i Folketinget og er ikke en

del af Finanslovsforslaget for 2024. Arbejdsevnekravet fastholdes derfor på 15 ti-

mer per uge i fremskrivningen. Annulleringen af lempelsen medfører, at skønnet

for antal seniorpensionsmodtagere reduceres med knap 3.000 personer i 2024 og

knap 4.000 personer i 2025 og frem sammenlignet med den seneste mellemfri-

stede fremskrivning fra maj.

Den observerede andel af årgangene på seniorpensionsordningen i 2020-2022 læg-

ges til grund for fremskrivningen af seniorpensionsmodtagere i de lange- og mel-

lemfristede fremskrivninger. Konkret opgøres for hver halvårgang af hhv. mænd

og kvinder hvor stor en andel, som modtog seniorpension på et givet alderstrin,

jf.

de fuldt optrukne linjer i figur 11 og 12.

På de efterfølgende alderstrin skønnes andelen

af seniorpensionister at vokse med den gennemsnitlige observerede tilgang på det

relevante alderstrin for de forudgående fødselsårgange. Dermed skønnes det, at

11-12 pct. af en årgang vil være på seniorpension året inden folkepensionsalderen,

når ordningen er fuldt indfaset,

jf. de stiplede linjer i figur 11 og 12.

Fremtidige årgange

skønnes at have samme andel seniorpensionister som årgangen født i første halvår

af 1960 i hvert af de seks år op til folkepensionsalderen.

Tilgangen til seniorpension er lavere på det første alderstrin, hvorfra årgangene

født før 1960 kunne søge om seniorpension. Dette forhold afspejler, at man først

kunne søge om seniorpension fra 1. januar 2020, hvorfor sagsbehandlingstiden

forklarer en lavere tilgang i de første måneder af 2020. Muligheden for at søge om

seniorpension blev givet til alle personer med mindre end seks år til

folkepensionsalderen i 2020, således at nogle årgange fik mulighed for at tilgå

ordningen i mindre end seks år.

Figur 11 og 12 viser, at årgangene med mulighed for få år på seniorpension

anvender ordningen i mindre grad end årgangene med mulighed for flere år på

seniorpension. Dette forhold forklarer, at ordningen skønnes at have en

indfasningsperiode på omtrent seks år. Den skønnede andel modtagere af

seniorpension vil løbende blive opdateret i takt med, at nyere data bliver

tilgængelig.

Side 11 af 18

Figur 11

Andel modtagere af seniorpension for udvalgte

halvårgange, mænd

Pct.

1956 H1

1958 H1

1956 H2

1958 H2

1957 H1

1959 H1

1957 H2

1960 H1

Pct.

Figur 12

Andel modtagere af seniorpension for udvalgte

halvårgange, kvinder

Pct.

1956 H1

1958 H1

1956 H2

1958 H2

1957 H1

1959 H1

1957 H2

1960 H1

Pct.

Anm.: De fuldt optrukne linjer markerer observerede frekvenser, stiplede linjer angiver skøn.

Kilde: DREAM-databasen (til og med november 2022) samt egne beregninger.

Baseret på årgangenes størrelser og de skønnede andele mænd og kvinder på seni-

orpension i hver af de seks år op til folkepensionsalderen, skønnes der at være

omtrent 26.000-33.000 seniorpensionsmodtagere fra 2024 og frem,

jf. figur 13.

Le-

vetidsindekseringen af pensionsalderen hvert femte år indebærer, at der i hvert af

årene vil være fem og ikke seks hele årgange på seniorpension. Da antallet af seni-

orpensionister inden for en årgang stiger, jo tættere årgangen er på pensionsalde-

ren, medfører den stigende folkepensionsalder regelmæssige udsving i fremskriv-

ningen af antal seniorpensionister.

Side 12 af 18

Figur 13

Skønnet antal modtagere af seniorpension, over år

1.000 personer

2020

2025

Reformskøn

2030

2035

2040

2045

Opdaterede regneprincipper

2050

DK2030 ekskl. 2024-lempelse (september 2022)

1.000 personer

Anm: I den betragtede periode ventes folkepensionsalderen at stige med et år hvert femte år som følge af levetidsin-

dekseringen. Det betyder, at der i hvert af årene vil være fem og ikke seks hele årgange på seniorpension. Af-

hængigt af, om det er en årgang tæt på pensionsalderen, som udgår i et givet år, vil antallet af seniorpensioni-

ster variere over årene som følge af, at der er flere seniorpensionister på alderstrin tæt på folkepensionsalderen.

Det skønnede antal modtagere af seniorpension er i alle tre tilfælde baseret på uændret arbejdsevnekrav på

maks. 15 timer om ugen. Niveauerne er derfor lavere sammenlignet med

Danmarks Konvergensprogram 2023

(maj

2023), hvor det var lagt til grund, at arbejdsevnekravet ville blive lempet til maks. 18 timer per uge fra 2024.

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

(2019),

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for

nedslidte

(2019),

DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030,

september 2022 samt egne beregninger på

baggrund af registerdata.

Sammenlignet med reformskønnet er antallet af seniorpensionister blevet opjuste-

ret med omtrent 10.000 personer i 2030,

jf. figur 13.

I Finansministeriets mellemfri-

stede fremskrivninger er reformskønnet løbende blevet opjusteret i takt med, at

data har indikeret en større tilgang end hidtil skønnet. Den opdaterede fremskriv-

ning indebærer således en mindre opjustering i det skønnede antal seniorpensioni-

ster på ca. 4-8.000 personer årligt (og ca. 6.000 personer i 2030) sammenlignet

med den mellemfristede fremskrivning i

DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere

Danmark 2030

(september 2022),

jf. figur 13.

Modsvarende virkninger på beskæftigelse og andre grupper i fremskrivningen

Indfasningen af seniorpensionsordningen samt det opdaterede datagrundlag for

seniorpensionsfremskrivningen indebærer en væsentlig stigning i andelen af senio-

rer, som vil være på ordningen i fremtiden. Når der skønnes at være flere på seni-

orpension, må der omvendt forventes at være færre i beskæftigelse og i andre

overførselsgrupper i fremskrivningen.

Princippet for de modsvarende virkninger

er baseret på en vurdering af, hvad seniorpensionisterne ville have lavet, hvis seni-

orpensionsordningen ikke eksisterede. Da seniorpension er en visiteret ordning,

Fremskrivningen indgår i Finansministeriets Befolkningsregnskab. Når andelen på seniorpension stiger

sammenlignet med seneste historiske dataår, må der derfor tages stilling til hvilke andre socioøkonomiske

grupper, der omvendt skal udgøre en mindre andel af befolkningen seks år før folkepensionsalderen i frem-

skrivningen, for at regnskabet stemmer – dvs. at alle i befolkningen får tildelt en socioøkonomisk status.

Side 13 af 18

hvor mange overgår fra midlertidige ydelser som fx sygedagpenge, er det vanske-

ligt at fastlægge den alternative status i den op til seks år lange ydelsesperiode i et

scenarie uden seniorpension.

For at få et tilnærmet empirisk grundlag for alternativ socioøkonomisk status er

der anvendt en matching tilgang. Personer på seniorpension i 2022 sammenholdes

med personer med nogenlunde ens karakteristika i perioden før ordningen blev

indført. Konkret er seniorpensionisterne i 2022 inddelt i tre overordnede grupper

for hhv. sygedagpenge/jobafklaring, fleksjobordning og beskæftigelse, baseret på

status tre måneder før overgang til seniorpension. Herfra dannes sammenlignings-

grupper bestående af udvalgte 61-årige fra 2016.

Disse gruppers forløb og forde-

ling på bl.a. beskæftigelse, fleksjob, samt overgang til førtidspension mv. i årene

2016-2020 danner grundlag for seniorpensionisternes alternative status.

En stigning i antallet af seniorpensionister modregnes svarende til den opgjorte

fordeling af alternativ status, hvoraf førtidspension udgør 29 pct., fleksjob 23 pct.

og ordinær beskæftigelse 13 pct.,

jf. tabel 4.

Personer, som har ordinær beskæfti-

gelse som alternativ status, antages i gennemsnit at arbejde ca. 27,5 timer pr. uge.

Den gennemsnitlige arbejdstid svarer til den observerede arbejdstid blandt perso-

ner, der 3 måneder inden overgang til seniorpension var ordinært beskæftigede.

Timeomfanget stemmer desuden overens med matching-analysen beskrevet oven-

for, som også viser et omtrent uændret arbejdsomfang for sammenlignelige 61-

årige personer i 2016, i takt med at disse nærmer sig folkepensionsalderen. Forde-

lingen af alternativ socioøkonomisk status vil blive opdateret i takt med, at nyere

data evt. viser tegn på en ændring af personkredsen, som overgår til seniorpen-

sion.

Seniorpensionister, som kommer fra sygedagpenge, sammenlignes med 61-årige i 2016, som har modtaget

sygedagpenge eller været på jobafklaringsforløb i minimum 52 ud af de seneste 72 uger. Seniorpensionister,

som kommer fra fleksjobordningen, sammenlignes med 61-årige i fleksjobordningen i 2016, som inden for

det sidste år har modtaget sygedagpenge i minimum 20 uger. Seniorpensionister, som kommer fra beskæfti-

gelse, sammenlignes med 61-årige beskæftigede i 2016, som inden for det sidste år har modtaget sygedag-

penge i minimum 10 uger. Personer, der overgår fra kontanthjælp samt øvrige uden offentlig forsørgelse, an-

tages at have samme alternativ status som deres status før overgang til seniorpension.

Side 14 af 18

Tabel 4

Alternativ socioøkonomisk status for modtagere af seniorpension i 2030, pct.

Førtidspension

Fleksjob

Ordinær beskæftigelse

Øvrige uden offentlig forsørgelse, herunder selvpensionister

Sygedagpenge

Efterløn

Ledighedsydelse

Jobafklaring

Øvrige ydelser

Samlet

100

Anm.: Tabellen viser, hvilke sociogrupper der beregningsteknisk tilpasses i Finansministeriets fremskrivninger som

følge af en ændring i antal modtagere af seniorpension i 2030. Der antages samme alternativ status for

mænd og kvinder. At kun 4 pct. har efterløn som alternativ status skal bl.a. ses i lyset af den faldende tilslut-

ning til efterlønsordningen,

jf. figur 1,

samt at efterlønsperioden er treårig, dvs. halvt så lang som seniorpensi-

onsordningen. Det bemærkes, at tidlig pension ikke indgår i tabellen. Det skyldes, at det er en nyere ordning

og fremskrivningen af tidlig pension derfor fortsat er baseret på reformskønnene,

jf. nedenfor.

Der vil bereg-

ningsteknisk være en lille effekt fra kalibrering til bruttoledighed i fremskrivningen. Fordelingen vil blive op-

dateret i takt med, at nyere data bliver tilgængelig.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Tidlig pension

Ordningen for tidlig pension blev indført i 2022 med

Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion (2020).

I løbet af ordningens første år har der været godt 10.700 personer på

ordningen, svarende til 7.200 helårspersoner. Det er markant lavere end de 24.500

helårspersoner i 2022, som med betydelig usikkerhed blev skønnet i forbindelse

med aftaleindgåelsen,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Reformskøn samt faktisk antal modtagere af tidlig pension

1.000 helårspersoner

Reformskøn

Faktisk antal modtagere

Forskel

2022

24,5

7,2

-17,3

2023

29,3

2024

32,3

2025

28,8

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020) samt jobindsats.dk.

På baggrund af den observerede tilgang i 2022 og 2023 er skønnet for antal mod-

tagere af tidlig pension frem mod 2030 gradvist blevet reduceret sammenlignet

med reformskønnet,

jf. nedenfor.

Der følges løbende op på forudsætningerne i re-

formøkonomien samt den observerede tilgang til tidlig pension og de andre førti-

dige tilbagetrækningsordninger.

Der vurderes dog ikke på nuværende tidspunkt at være tilstrækkeligt erfaringsba-

seret grundlag til at overgå fra at basere fremskrivningen for tidlig pension i 2030

Side 15 af 18

og fremover på reformskønnene til et skøn baseret på observeret adfærd (som for

seniorpension og efterløn). Det skyldes, at der fortsat kun er datagrundlag for bru-

gen af ordningen i et enkelt komplet år, samt at indfasningen af tidlig pension kan

være påvirket af en række midlertidige forhold.

Grundlag for reformskøn

Reformskønnet for brugen af ordningen for tidlig pension er baseret på en regi-

sterdataopgørelse, hvor detaljerede anciennitetsopgørelser afgør hvor mange, der

kan opnå ret til hhv. et, to og tre år på tidlig pension. Anciennitetsopgørelsen sam-

menholdes med bl.a. løn-, pensionsformue- og efterlønsdata for at skønne over

andelen af dem med ret til tidlig pension, som skønnes at ville benytte ordningen

for tidlig pension frem til 2035. Fra 2035 fremskrives antallet på tidlig pension be-

regningsteknisk ved at fastholde andelen af befolkningen, der antages at ville be-

nytte ordningen.

Reformskønnene lagde til grund, at ca. 50-60 pct. af dem med ret til tidlig pension

vælger at benytte deres ret, og at en væsentlig andel af personerne på tidlig pen-

sion i de første år ville komme fra efterløn som følge af en overgangsordning,

samt at mange efterlønsberettigede fremover ville vælge tidlig pension. De første

erfaringer peger dog på, at færre efterlønsberettigede end ventet vælger tidlig pen-

sion frem for efterløn. Denne usikkerhed i fremskrivningen reduceres i takt med,

at antallet af efterlønsberettigede falder markant frem mod 2030. Andelen af per-

soner på tidlig pension, som blev skønnet at have efterløn som alternativ overfør-

sel, falder fra at udgøre 67 pct. i 2022 til at udgøre 21 pct. i 2030. Hertil kommer

den gunstige konjunktursituation med meget lav ledighed i 2022-2023, som mid-

lertidigt kan have reduceret tilgangen til tidlig pension fra beskæftigelse.

Da seniorpensionen har fået et større omfang end ventet, og for at sikre konsi-

stens i fremskrivningerne af de førtidige ordninger, indarbejdes der en korrektion

for overlap i fremskrivningen for tidlig pension,

jf. nedenfor.

Den forventede udvik-

ling i ordningen for tidlig pension vil blive opdateret til et fuldt erfaringsbaseret

skøn, når der foreligger tilstrækkelig data for brug af ordningen.

Korrektion for overlap mellem seniorpension og tidlig pension i reformskøn for tidlig pension

Blandt de observerede personer på seniorpension har en betydelig andel ligeledes

ret til tidlig pension og efterløn. Der tages udgangspunkt i registerdata for årgang

1959, hvor der er flest observerede modtagere af seniorpension. Blandt årgangens

5.700 seniorpensionister primo 2023 skønnes det, at ca. 20 pct. også har ret til tid-

lig pension, og at 23 pct. også har ret til efterløn, mens 26 pct. har ret til alle tre

ordninger,

jf. figur 14 og tabel 6.

Ud af de i alt ca. 28.800 personer i årgang 1959 med

ret til tidlig pension overgik ca. 9 pct. til seniorpension.

Side 16 af 18

Figur 14

Illustration af observeret overlap mellem

efterløn, tidlig pension og seniorpension for

årgang 1959

Tabel 6

Andel med overlap, opdelt på efterløn (EL),

seniorpension (SP) og tidlig pension (TP), pct.

Ingen overlap

EL+TP

EL+SP

TP+SP

EL+TP+SP

I alt

100

Anm.: Opgørelsen af efterlønsberettigede tager ikke højde for udmeldelser i 2022, samt frafald grundet overgang til

seniorpension/førtidspension. Ret til tidlig pension baseres på anciennitetsopgørelser brugt til reformskøn

for tidlig pension. Der skelnes ikke mellem personer med 1, 2 og 3 års ret til tidlig pension, som alle indgår

med samme vægt, samt om personer med ret til efterløn og tidlig pension forventes at gøre brug af deres ret.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata og beregningsgrundlag til

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020).

Reformskønnet for tidlig pension tager ikke eksplicit højde for, at en andel af

gruppen med ret til tidlig pension også kan visiteres til seniorpension. På bag-

grund af de observerede overlap i årgang 1959 foretages der således en nedjuste-

ring af det tidligere skøn for antal modtagere af tidlig pension i 2030. Nedenfor re-

degøres nærmere for denne nedjustering.

Virkningen af overlappet mellem seniorpension og tidlig pension på den skønnede

anvendelse af tidlig pension kan opdeles i to: den første er en

mekanisk

effekt som

følger af, at nogle vælger seniorpension frem for tidlig pension. Den anden er en

sammensætningseffekt,

som følger af, at målgruppen for tidlig pension bliver en gen-

nemsnitlig stærkere gruppe, når de, der kan overgå til seniorpension, udgår af mål-

gruppen. Dette bygger på en antagelse om, at personer, som vælger seniorpension

frem for tidlig pension, kan forventes at have et større umiddelbart behov for før-

tidig tilbagetrækning, sammenlignet med gennemsnittet af alle personer med ret til

tidlig pension.

Den mekaniske effekt skønnes med udgangspunkt i det observerede overlap for

årgang 1959, som tilskriver en nedjustering af reformskønnet for tidlig pension på

ca. 9 pct.,

jf. tabel 6.

Men da årgang 1959 kun har kunnet tilgå seniorpension i godt

3 ud af ordningens 6 år i det observerede data, må overlappet mellem tidlig pen-

sion og seniorpension forventes at vokse som følge af, at der kommer flere seni-

orpensionister til i de sidste 3 år af seniorpensionsperioden. Desuden vil der for

årgange født efter 1959 være færre med ret til efterløn og tidlig pension. Det er

derfor nødvendigt at foretage en række justeringer af antal på hhv. seniorpension

og med ret til efterløn og tidlig pension, så overlappet bliver repræsentativt for år-

gang 1964, som kan være på tidlig pension i 2029-2031. Samlet set skønnes det, at

12 pct. af årgangen med ret til tidlig pension i stedet vil overgå til seniorpension i

Side 17 af 18

2030. Det vil sige, at den mekaniske effekt tilskriver en nedjustering af reforms-

kønnet for tidlig pension i 2030 på 12 pct.

Sammensætningseffekten påvirker den gennemsnitlige benyttelsesandel for den

tilbageværende og reducerede målgruppe for tidlig pension. I reformskønnet for

tidlig pension blev det vurderet, at benyttelsesandelen blandt berettigede til tidlig

pension i årgang 1959 var 50 pct. Det antages, at personer, der overgår til senior-

pension, men opfylder anciennitetskriterierne for tidlig pension, vil være mere til-

bøjelige til at gøre brug af retten til tidlig pension, end den gennemsnitlige person

med ret til tidlig pension, såfremt seniorpension ikke eksisterede. Konkret antages

det, at benyttelsesandelen for denne gruppe er 75 pct., svarende til antagelse an-

vendt for seniorpensionsskøn.

På den baggrund korrigeres det anvendte reformskøn for tidlig pension i 2030 ved

samlet set at nedjusteres det skønnede antal med ca. 18 pct.,

svarende til en ned-

justering fra 16.200 til 13.200 helårspersoner. Det lægges beregningsteknisk til

grund, at antal modtagere af tidlig pension i fremskrivningen gradvist vil nærme

sig det nye skøn i 2030. Dermed skønnes det, at der i hvert af årene 2023-2030 vil

være i størrelsesordenen 13.000 personer på tidlig pension,

jf. figur 15.

Figur 15

Skønnet antal modtagere af tidlig pension, over år

1.000 personer

2020

2022

2024

2026

2028

2030

2032

2034

2036

2038

2040

2042

2044

2046

2048

2050

Reformskøn

Danmarks Konvergensprogram 2023

Opdaterede regneprincipper

Anm. Det opdaterede skøn udgør ca. 42 pct. af reformskønnet i 2023, 44 pct. i 2024, 50 pct. i 2025, 57 pct. i 2026,

63 pct. i 2027, 69 pct. i 2028, 76 pct. i 2029 og 82 pct. i 2030 og frem.

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020) og Danmarks Konvergensprogram 2023

samt egne

beregninger.

For at tage højde for sammensætningseffekten ganges den mekaniske effekt med forholdet mellem den an-

taget benyttelsesandel for personer, der overgår til seniorpension, men opfylder anciennitetskriterierne for

tidlig pension og den gennemsnitlige benyttelsesandel blandt berettigede til tidlig pension i årgang 1959 (12

pct. * 75/50 = 18 pct.)

Side 18 af 18

Modsvarende virkninger på beskæftigelse og andre grupper i fremskrivningen

Den opdaterede fremskrivning af tidlig pension indebærer en reduktion i andelen

på tidlig pension sammenlignet med tidligere fremskrivninger. Når der skønnes at

være færre på tidlig pension, må der omvendt forventes at være flere i beskæfti-

gelse og i andre socioøkonomiske grupper i fremskrivningen.

Da fremskrivningen af tidlig pension er baseret på reformskønnet for ordningen,

er det den skønnede alternativstatus fra reformskønnet, som anvendes til at mod-

svare et ændret antal modtagere af tidlig pension i de øvrige socioøkonomiske

grupper. Med reformskønnet blev det anslået, at en betydelig andel af modtagerne

af tidlig pension, særligt i ordningens første år, ville have efterløn som alternativ

status. At nogle vælger tidlig pension frem for efterløn, er imidlertid indarbejdet i

den opdaterede efterlønsfremskrivning,

jf. ovenfor,

og derfor skal der ikke modreg-

nes i gruppen af efterlønsmodtagere.

En ændring i antal modtagere af tidlig pension modsvares således særligt af grup-

pen af ordinært beskæftigede, som isoleret set udgør knap 80 pct. Dernæst udgør

gruppen af øvrige uden offentlig forsørgelse, herunder selvpensionister, knap 15

pct. af modregningen,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Alternativ socioøkonomisk status for modtagere af tidlig pension, pct.

Ordinær beskæftigelse

Øvrige uden offentlig forsørgelse, herunder selvpensionister

Kontanthjælp

Dagpenge

Øvrige ydelser

Samlet

100

Anm.: Da der er afrundet til nærmeste hele pct., summer tallene ikke, som ellers angivet i tabellen. Tabellen viser,

hvilke sociogrupper der beregningsteknisk tilpasses i Finansministeriets fremskrivninger som følge af en æn-

dring i antal modtagere af tidlig pension. Der antages samme alternativstatus for mænd og kvinder og over

tid. Der modregnes ikke i gruppen af efterlønsmodtagere, da den opdaterede efterlønsfremskrivning,

jf. oven-

for,

allerede indregner effekten fra tidlig pension på antallet af efterlønsmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Fremskrivningen indgår i Finansministeriets Befolkningsregnskab. Når andelen på tidlig pension reduceres

sammenlignet med reformskønnet, må der derfor tages stilling til hvilke andre socioøkonomiske grupper, der

omvendt skal udgøre en større andel af befolkningen i aldrene for tidlig pension, for at regnskabet stemmer –

dvs. at alle i befolkningen får tildelt en socioøkonomisk status.