Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2775292_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. november 2023
Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af udvalget den 6. oktober
2023 efter ønske af ikkemedlem af udvalget Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at Danmarks største bank, Danske Bank,
lader til at have mistet centrale dokumenter, der kan være med til at kaste
lys over den største hvidvaskskandale i dansk historie? Dokumenterne har
tidligere været i bankens besiddelse, da de er nævnt i en rapport udarbejdet
af Bruun & Hjejle på Danske Banks foranledning. Der henvises til artiklen
”Centrale papirer fra Danske Bank i hvidvasksag er pist væk”, bragt på
tv2.dk den 18. september 2023.
Svar:
Danske Bank har over for Erhvervsministeriet i forbindelse med besvarelse
af spørgsmålet oplyst, at banken identificerede og overleverede et betyde-
ligt antal dokumenter til sagsøgerne omfattet af Østre Landsrets kendelse.
Efter yderligere undersøgelser identificerede banken en yderligere rapport,
der er omfattet af kendelsen, og har overleveret den til sagsøgerne.
Danske Bank har endvidere oplyst, at det efter deres opfattelse ikke er kor-
rekt, at de øvrige efterspurgte dokumenter, omfattet af kendelsen, er nævnt
i Bruun & Hjejles rapport, eller at de i øvrigt har indgået i bankens eller
Bruun & Hjejles undersøgelse. De manglende dokumenter har efter ban-
kens opfattelse aldrig eksisteret, idet der for eksempel ikke har været tale
om breve, men om mundtlige henvendelser, og dokumenterne er således
ikke mistet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk