Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del
Offentligt
2854476_0001.png
TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget (BUU)
BUU alm. del samrådsspørgsmål E, F og G
BUU
BUU/ Astrid Carøe (SF), Anne Hegelund (EL) og Helene Lili-
endahl Brydensholt (ALT).
10 min.
18. april kl. 10.15-11.15 i lokale 2-133
Taletid
Tid og sted
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-24 om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet m.v.
2854476_0002.png
Samrådsspørgsmål E
Stillet efter ønske fra Astrid Carøe (SF), Anne Hegelund (EL) og Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT).
”Ministeren
bedes uddybe, om regeringens beslutning om at opgive et krav om
minimumsnormeringer
på dagstilbudsområdet, der er kommer på bagkant af KL’s
forslag, er til gavn for børnene
eller om det i virkeligheden mere er et forsøg på
at spare end på reel frisættelse?”
Samrådsspørgsmål F
Stillet efter ønske fra Astrid Carøe (SF), Anne Hegelund (EL) og Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT).
”Mener
ministeren, at det er god skik, først at løbe fra den del af den oprindelige
aftale af 5. december 2020 mellem den daværende socialdemokratiske regering
og RV, SF, EL og ALT om minimumsnormeringer, der skulle sikre drøftelse af mini-
mumsnormeringer på institutionsniveau
og dernæst ikke engang at ville under-
støtte viden på området med data om normeringer på institutionsniveau til trods
for, at regeringen i juni 2023 besluttede at videreføre den del af den oprindelige
aftale, som vedrørte øget gennemsigtighed på institutionsniveau, herunder i for-
hold til normeringerne. Der henvises til nyhederne ”Regeringen igangsætter initia-
tiver, der løfter kvaliteten i daginstitutionerne”, stil.dk, den 7. juni 2023 og ”Rege-
ringen fjerner en række regler på dagtilbudsområdet”,
uvm.dk, den 6. marts 2024.”
Samrådsspørgsmål G
Stillet efter ønske fra Astrid Carøe (SF), Anne Hegelund (EL) og Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT).
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at der er kommuner, hvor der er en meget
skæv fordeling af personale i institutionerne, fordi støttepersonale og særligt gode
normeringer til børn med særlige behov (special-grupper) indgår i gennemsnittet
for minimumsnormeringerne?”
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-24 om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet m.v.
2854476_0003.png
Disposition
1. Indledning ...........................................................................................1
2. Til gavn for børnene eller spareøvelse? (svar på spm. E) ...1
3. Hvorfor løber regeringen fra aftalen? (svar på spm. F) ........3
4. Skæv fordeling af personale (svar på spm. G) .......................4
1. Indledning
Mange tak til Astrid Carøe SF for indledning og til både SF,
Enhedslisten og Alternativet for at kalde mig i samråd.
Der er stillet tre spørgsmål. Jeg vil besvare spørgsmål E og F
samlet.
***
2. Til gavn for børnene eller spareøvelse? (svar på spm. E)
Regeringen og Kommunernes Landsforening har som en del
af økonomiaftalen for 2024 indgået et samarbejdsprogram,
der strækker sig over flere år.
Det er et samarbejdsprogram, der skal understøtte, at kom-
munerne nedbringer deres udgifter til administration. Og at
kommunerne i stedet kan frigøre ressourcer til velfærdsområ-
det.
Side 1/5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-24 om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet m.v.
2854476_0004.png
I den sammenhæng har regeringen forpligtet sig til at komme
med løsninger på, hvad kommunerne
ikke
skal gøre fremad-
rettet.
I november sidste år blev der for første gang offentliggjort
data om normeringer på institutionsniveau. Det var data, der
gjaldt for 2022.
Kommunernes Landsforening har som en del af det samar-
bejdsprogram, vi har indgået, peget på, at opgørelsen af nor-
meringer på institutionsniveau har været forbundet med ad-
ministration i kommunerne.
Det handler om, at kommunerne skal validere en række af de
data, der indsamles, så det sikres, at forholdet mellem børn
og personale er retvisende.
Lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som
trådte i kraft 1. januar i år, er et element i at sikre daginstituti-
oner af god kvalitet.
Og det ændres der ikke ved.
Opgørelsen af normeringer på institutionsniveau understøtter
imidlertid ikke et lovkrav.
Det er alene en
administrativ opgørelse,
som ikke direkte har
betydning for børnene.
Side 2/5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-24 om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet m.v.
2854476_0005.png
Opgørelsen skaber ifølge kommunerne meradministration.
Og det er årsagen til, at regeringen har besluttet at afskaffe
opgørelsen.
***
3. Hvorfor løber regeringen fra aftalen? (svar på spm. F)
Dernæst bliver jeg spurgt om det er god skik at løbe fra afta-
len om minimumsnormeringer.
Men her må jeg understrege, at den aftale om minimumsnor-
meringer netop er en aftale - og ikke et forlig. Det er dermed
helt i tråd med normal parlamentarisk tradition, at en ny re-
gering, efter at danskerne har sammensat et nyt folketing,
forholder sig til hvilke aftaler indgået under en tidligere rege-
ring, som man ønsker at videreføre. Jeg betragter derfor ikke
beslutningen som dårlig skik. Måske snarere som normal skik.
Spørgerne kunne jo også vælge at glæde sig over at Venstre
og Moderaterne støtter minimumsnormeringer. I stedet for at
begræde, at Socialdemokratiet ikke støtter en specifik opgø-
relsesmetode. Jeg kunne måske også tilføje, at jeg er lidt i
tvivl om, hvorvidt Leo tegner den tegning fordi, at kommu-
nale forvaltninger ikke skal opgøre normeringer på instituti-
onsniveau. Hvis jeg var venstrefløj ville jeg i hvert fald glæde
mig over, at glasset er langt mere end halvfuldt og at en for-
Side 3/5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-24 om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet m.v.
2854476_0006.png
holdsvis snæver aftale om minimumsnormeringer har overle-
vet et folketingsvalg og etableringen af en ny regering ind
over den politiske midte.
***
4. Skæv fordeling af personale (svar på spm. G)
Og så vil jeg svare på spørgsmål G.
Opgørelsen af normeringer på institutionsniveau - som der
spørges til - blev offentliggjort for første gang i november
’23.
Og kommunerne har bidraget til at validere opgørelsen.
Opgørelsen giver et indblik i normeringen i ca. 90 pct. af de
kommunale og selvejende daginstitutioner i
2022.
Altså før
lovkravet trådte i kraft den 1. januar 2024.
Den viser bl.a., at der inden for den enkelte kommune kan
være forskel i normering på tværs af daginstitutioner. Det er
helt i overensstemmelse med det nugældende lovkrav.
Dog mener jeg, at spørgerne rejser en relevant problemstil-
ling og er jeg er også selv opmærksom på, at der er nogle få
daginstitutioner på listen, som har en særlig god normering.
Embedsmændene i Børne- og Undervisningsministeriet vil nu
på den baggrund kontakte de pågældende kommuner og
bede dem vurdere, om de daginstitutioner er etableret med
hjemmel i dagtilbudsloven.
Side 4/5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/4-24 om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet m.v.
2854476_0007.png
Hvis det ikke er tilfældet, skal daginstitutionerne selvfølgelig
ikke indgå i den enkelte kommunes opgørelse af minimums-
normeringer. Det vil ske umiddelbart efter samrådet.
Tak for ordet.
***
Side 5/5