BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om hvilke ordninger, der findes til uddannelse på Beskæftigelsesministeriets område samt hvilket netto mindreforbrug, der har været på de pågældende ordninger siden 2014 eller siden ordningerne blev etableret

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Astrid Carøe (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

5. april 2024

J.nr. 2024 - 1847

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

224 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid

Carøe (SF).

Spørgsmål nr. 224:

”Vil ministeren oplyse, hvilke

ordninger, der findes til uddannelse på Beskæftigel-

sesministeriets område samt hvilket netto mindreforbrug, der har været på de på-

gældende ordninger siden 2014 eller siden ordningerne blev etableret? Opgørelsen

bedes foretaget i det aktuelle pristal”

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har en række ordninger målrettet uddannelse og opkvali-

ficering.

Ordningerne består dels af puljer og dels af en række lovbundne ordninger. Puljer

er bl.a. kendetegnet ved tilsagn om tilskud, og mindreforbrug videreføres til evt. se-

nere udmelding. Lovbundne ordninger er - i modsætning til puljer - kendetegnet

ved, at der ikke er en fast øvre grænse for udgifterne. Det kan fx omfatte udgifter til

aktiveringstilbud, som kommunerne giver i henhold til lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats. På lovbundne ordninger bortfalder mindre-/merforbrug. Derfor op-

gøres et evt. mindreforbrug alene for puljerne.

Der eksisterer fem puljer med tilskud til jobcentrenes udgifter til opkvalificering.

Varslingspuljen, den regionale uddannelsespulje, puljen til uddannelsesløft, puljen

til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv,

samt puljen til sporskifte.

I 2022 havde puljerne tilsammen en bevilling på finansloven for 2022 på 291,1

mio. kr. Det bemærkes, at 2022 er et atypisk år, da året fortsat var påvirket af co-

vid-19 bl.a. i form af tilbageløb fra puljer mv., som var forhøjet i forbindelse med

pandemien. Det samlede mindreforbrug af statstilskuddet var 152 mio. kr. i 2022.

Mindreforbruget forventes væsentligt lavere fremadrettet, idet der er et større min-

dreforbrug på varslingspuljen, som følge af uudnyttede tilsagn givet under covid-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om hvilke ordninger, der findes til uddannelse på Beskæftigelsesministeriets område samt hvilket netto mindreforbrug, der har været på de pågældende ordninger siden 2014 eller siden ordningerne blev etableret

19, ligesom uddannelsesløftspuljen omprioriteres til bl.a. retten til uddannelsesløft

med 110 pct. dagpenge.

Mindreforbruget har i perioden frem til 2022 varieret meget. Inden de særlige år

med covid-19 var der eksempelvis i 2018 et samlet merforbrug på ca. 7 mio. kr.,

mens der i 2019 var et samlet mindreforbrug på ca. 13 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Det be-

mærkes, at nogle af puljerne også omfatter anden aktivitet end ordinær uddannelse

og opkvalificering.

Derudover er der en række lovbundne opkvalificeringsordninger:

•

Voksenlærlingeordningen

Jobrotation

Uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge

Seks ugers jobrettet uddannelse.

Driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering

Her kan oplyses, at de faktiske offentlige udgifter i 2022 (2024-pl) til voksenlær-

linge var 0,5 mia. kr., mens der var udgifter på 0,1 mia. kr. til jobrotationsordnin-

gen. Uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge indebar udgifter til uddannelse på 41

mio. kr., mens ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse indebar udgifter på

0,1 mia. kr. Derudover var der driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkva-

lificering for alle målgrupper på i alt 4,1 mia. kr. Det bemærkes, at driftsudgifter

ved aktivering i vejledning og opkvalificering indeholder en meget bred vifte af til-

tag, og udgiftsposten indeholder derfor langt mere end uddannelse og opkvalifice-

ring. Der indgår fx vejledningsforløb, praktik eller jobrettede aktiviteter. Det er

umiddelbart ikke muligt at sondre mellem udgifter til opkvalificeringsaktiviteterne

og øvrige aktiviteter for disse ordninger.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister

Tabel 1. Overblik over mindreforbrug af statsligt tilskud til uddannelsespuljer

Mio. kr. (2024-pl)

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Beskrivelse af puljen

Formålet er, at De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) kan yde tilskud

til kommunens udgifter til opkvalificering, herunder til efter- og videre-

uddannelse af beskæftigede forsikrede og ikke-forsikrede i opsigelses-

perioden ved større afskedigelser.

Formålet er reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddan-

nelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som virksom-

hederne efterspørger. Midlerne målrettes korte, erhvervsrettede ud-

dannelsesforløb - særligt inden for fagområder, hvor der forventes jo-

båbninger inden for de kommende seks måneder. Kommunerne får 80

pct. tilskud til uddannelsesudgifterne.

Puljen giver dagpengemodtagere mulighed for tilbud om en hel eller en

del af en erhvervsuddannelse. Jobparate kontanthjælpsmodtagere kan

få bevilget et grundforløb via puljen. Personerne skal være fyldt 30 år,

og enten være ufaglærte eller have en forældet uddannelse. Kommu-

nerne får 80 pct. tilskud til uddannelsesudgifterne.

Formålet med puljen er at opkvalificere personer med tilknytning til

minkbranchen. Kommunerne får 100 pct. tilskud til udgifterne.

Sporskifteindsatsen skal give mulighed for, at medarbejdere, der er i ri-

siko for at blive nedslidte eller er nedslidte, kan skifte job eller branche,

så medarbejderne kan fastholdes på arbejdsmarkedet i en funktion,

som ikke er nedslidende - enten inden for samme branche, men med

andre arbejdsopgaver, eller inden for en ny branche. Indsatsen er mål-

rettet medarbejdere, der er i risiko for at blive nedslidt på grund af psy-

kisk eller fysisk belastende arbejde. Et sporskifteforløb kan bestå af vej-

ledning, efteruddannelse og evt. praktik. Virksomheder kan ansøge om

tilskud på vegne af den enkelte ansatte.

Bevilling FL22

§ 17.46.14.10. Indsats ved større afskedi-

gelser (varslingspuljen) *

-10,5

2,5

-6,0

8,9

9,5

0,0

-15,1

-13,2

-42,8

6,3

§ 17.46.41.10. Regional uddannelses-

pulje

0,0

-0,1

0,0

-1,6

-0,8

-5,3

129,9

§ 17.46.41.20. Pulje til uddannelsesløft

-0,6

-59,6

-38,1

0,7

25,8

-10,5

-71,1

110,5

§ 17.46.45.50. Pulje til uddannelse til

personer, der har arbejdet i minkerhver-

vet eller følgeerhverv

-7,0

-13,6

16,0

§ 17.51.04.10. Sporskifteindsats

-2,8

-14,0

-15,3

-16,5

-19,5

28,3

I alt

-10,5

1,9

-65,5

-29,1

7,2

-13,3

-6,2

-48,0

-152,4

291,1

Anm: Senest offentliggjorte statsregnskabstal var 2022 under udarbejdelse af svaret. Der tages udgangspunkt i ordninger med bevilling til uddannelse på finansloven for 2022 inkl. evt. tillægsbevil-

ling. Dvs. puljer, som ikke længere eksisterer, ikke fremgår af tabellen. Mindreforbrug, som skyldes annullering af tilsagn om tilskud givet som følge af forhøjelser af puljer pga. covid-19 bortfalder

og videreføres ikke. * Det relativt store mindreforbrug på varslingspuljen i 2022 skyldes bl.a. at tilsagn om tilskud givet i 2020, hvor varslingspuljen blev forhøjet, efterfølgende er annulleret, fordi

forhøjelserne ikke kunne anvendes fuldt ud.