BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om i hvilket omfang det er muligt at sanktionere de kommuner, der overtræder reglerne ved at sende ledige i aktivering i konfliktramte virksomheder

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 298

Offentligt

Notat

_______________________________________

Kontor: Tilsyn 2

Den 2. august 2023

Cathrine Due Billing

J.nr. 23-52438

Om Ankestyrelsens rolle som tilsynsmyndighed og

handlemuligheder over for kommunerne

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har den 23. juni

2023 bedt Ankestyrelsen om at udarbejde et notat om Ankestyrelsens

rolle som tilsynsmyndighed og handlemuligheder over for kommunerne.

I notatet er der indledningsvis redegjort for Ankestyrelsens konkrete

opfølgning over for de 14 deltagende kommuner i praksisundersøgelsen

om skærpet rådighedssanktion, april 2023.

Ankestyrelsens opfølgning over for de deltagende kommuner i

praksisundersøgelsen om skærpet rådighedssanktion

Det fremgår af § 76 i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen har pligt til

på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for

Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i

overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i

kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.

Ankestyrelsen kan som led i dette indhente sager til gennemsyn, jf.

retssikkerhedslovens § 79.

Efter retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1,

skal

kommunalbestyrelsen

behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et

møde.

Ankestyrelsen har en særlig beføjelse i stk. 3, i retssikkerhedslovens §

79 a. Det fremgår af denne bestemmelse, at Ankestyrelsen

kan

beslutte,

at kommunalbestyrelsen

skal

orientere styrelsen om

kommunalbestyrelsens behandling af undersøgelsen, herunder om,

hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har besluttet at

iværksætte. Ankestyrelsen kan fastsætte en frist for denne orientering.

I forhold til praksisundersøgelsen om skærpet rådighedssanktion har

Ankestyrelsen gjort brug af denne særlige beføjelse i stk. 3, og bedt om

at blive orienteret om kommunalbestyrelsens behandling af

NOTAT-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om i hvilket omfang det er muligt at sanktionere de kommuner, der overtræder reglerne ved at sende ledige i aktivering i konfliktramte virksomheder

undersøgelsen, herunder hvilke foranstaltninger undersøgelsens

resultater har givet anledning til.

Når Ankestyrelsen har modtaget orienteringerne fra kommunerne, vil

styrelsen tage stilling til, om der er anledning til at rejse en tilsynssag

over for de enkelte kommuner efter kommunestyrelseslovens § 48 a.

Beskæftigelsesministeren har den 21. april 2023 sendt et brev til landets

borgmestre og opfordret til, at alle kommuner følger op i forhold til egen

praksis og følger de anbefalinger, som fremgår af Ankestyrelsens

praksisundersøgelse.

Ankestyrelses rolle som tilsynsmyndighed

Udover at være klageinstans varetager Ankestyrelsen det almindelige

statslige tilsyn med kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

Ankestyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed er fastlagt i

kommunestyrelseslovens kap. VI og VII.

Tilsynet blev overført fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen den 1. april

2017.

Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsynet kan således ikke tage stilling til, om

kommuners og regioners dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige

eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe dispositionen udøves

inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet omfatter

heller ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan

tage eller har taget stilling til den pågældende sag.

Særligt om rammerne for tilsynets sagsrejsning

Efter kommunestyrelseslovens § 48 a er det Ankestyrelsens opgave som

tilsynsmyndighed at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at

rejse en tilsynssag.

Nogle af de forhold, der kan føre til, at vi rejser en tilsynssag er:



At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune, som kan

være i strid med lovgivningen.

At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller undladelse

At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den

økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og antallet af

omfattede kommuner)



At sagen har aktuel betydning med bevågenhed fra medier,

borgere og politikere

At der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område

At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for

en gruppe af myndigheder eller borgere eller for den enkelte

borger eller myndighed.

Det er ofte henvendelser fra borgere, der får tilsynet til at overveje, om

der er anledning til at rejse en sag. Tilsynet kan også tage sager op,

uden at borgere eller andre har henvendt sig. Det kan for eksempel ske,

hvis en sag har været omtalt i medierne. Det kan også være på

baggrund af henvendelser fra Ankestyrelsens klagesagskontorer, hvor

datagrundlaget i klagesagerne kan tyde på en mere generel ulovlig

praksis i en eller flere kommuner på et givent sagsområde.

Endelig kan resultaterne fra praksisundersøgelser, velfærds-

undersøgelser, task force-forløb m.v., også betyde, at det skal

overvejes, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag efter

kommunestyrelsesloven.

Herudover får tilsynet ofte henvendelser fra kommuner og regioner, der

beder om en vejledende forhåndsudtalelse. Typiske spørgsmål er, om en

kommunes eventuelle beslutning efter tilsynets opfattelse vil være

ulovlig.

Særligt om Tilsynets reaktionsmuligheder

Hvis Ankestyrelsen efter nærmere undersøgelse konstaterer, at en eller

flere kommuner har en ulovlig praksis, så er reaktionsmuligheden i første

omgang, at der sendes en udtalelse til kommunen/kommunerne om

lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det følger af

kommunestyrelseslovens § 50.

Ankestyrelsen vil i udtalelsen foreholde kommunen, hvad kommunen efter

Ankestyrelsens opfattelse har pligt til at gøre. Ankestyrelsen vil samtidig

bede kommunalbestyrelsen om en tilbagemelding om, hvad udtalelsen

giver anledning til.

I praksis forekommer det jævnligt, at Ankestyrelsens undersøgelse af

sagen fører til, at den involverede kommune bliver opmærksom på det

ulovlige forhold og selv retter op. Hvis der ikke er behov for, at

Ankestyrelsen gør videre, afslutter styrelsen sagen med en konstatering af,

at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold. I nogle tilfælde vil

Ankestyrelsen afslutte sagen foreløbigt og vende tilbage senere for at sikre,

at kommunen har udfoldet de nødvendige foranstaltninger for at rette op

på det ulovlige forhold.

Hvis Ankestyrelsens udtalelse ikke efterleves af kommunen, kan

styrelsen efter omstændighederne følge op ved at anvende de

reaktionsmuligheder, som tilsynet har efter i §§ 50 a-51 i

kommunestyrelsesloven.

Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den

efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de

medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen,

tvangsbøder, jf. kommunestyrelseslovens § 50 b.

Formålet med at anvende tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en

handlepligt for kommunalbestyrelsen. Denne sanktion er knyttet til

kommunalbestyrelsens – bagudrettede

og stadig aktuelle

- undladelse af

opfyldelse af en handlepligt. Tvangsbøder kan således ikke anvendes

som en straf for en eventuel konstateret overtrædelse af lovgivningen,

jf. Social- og Indenrigsudvalget (SOU) Alm. Del, Samling: 2014-15 (2.

samling), svar på spm. 111.

Tilsynet kan desuden under nærmere angivne betingelser annullere klart

ulovlige beslutninger truffet af kommunalbestyrelserne, anlægge

erstatningssag mod de medlemmer, som er erstatningsansvarlige for et

økonomisk tab samt fastsætte en erstatningsretlig bod til disse

medlemmer mod at frafalde et sådant sagsanlæg. Både

annullationsbeføjelsen og beføjelsen til at anlægge erstatningssag

og/eller fastsætte en erstatningsretlig bod er knyttet til bagudrettede

klart

ulovlige eller erstatningspådragende handlinger.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse

af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, kan efter

kommunestyrelseslovens § 61 straffes med bøde. Det er i disse

situationer anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale,

og det er domstolene, der tager stilling til, om det pågældende

kommunalbestyrelsesmedlem skal straffes med bøde. Simpel uagtsom

pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Der kan i øvrigt henvises i det hele til

Indenrigs- og Boligudvalget (BOU)

Alm. Del, Samling 2021-22, svar på spm. 158.