UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2023-24, Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
FOU Alm.del Bilag 28, UPN Alm.del Bilag 41
Offentligt

CENTER FOR

CYBERSIKKERHED

Beretning 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Center for Cybersikkerhed

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5566

www.cfcs.dk

www.fe-ddis.dk

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

INDHOLD

FORORD

TIDSLINJE 2022

OM OS

SIKKERHEDSHÆNDELSER I 2022

Håndtering af sikkerhedshændelser

Alvorlighedsgrad af hændelser

Angrebsveje

MEDARBEJDERPORTRÆT

Julie

Magnus

HVEM ER VI?

Arbejdsområder i Center for Cybersikkerhed

Medarbejderfordeling

MEDARBEJDERPORTRÆT

Marie

ORGANISATIONSDIAGRAM

CFCS' FORMIDLING I 2022

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

FORORD

Den altoverskyggende begivenhed i året 2022

var Ruslands invasion af Ukraine i februar. Med

et stod Europa i en ny sikkerhedspolitisk situa-

tion, som på cyberområdet udmøntede sig i et

trusselsbillede, der udviklede sig både hurtigt og

uforudsigeligt.

Fra start var det vores analyse, at Rusland ikke

ville anvende destruktive cyberangreb direkte

mod NATO-lande. Men der var stadig risiko for, at

danske organisationer kunne blive ramt af afled-

te effekter af destruktive cyberangreb, der blev

udført som en del af krigen. Cyberaktivister blev

også tidligt en synlig og volatil trussel, som risike-

rede at forværre konflikten, hvis angrebene fik en

ødelæggende eller forstyrrende effekt på kritisk

infrastruktur.

På grund af øget aktivitet fra især prorussiske

grupper, der i højere grad begyndte at fokusere

på mål uden for Ukraine, hævede vi i maj 2022

trusselsniveauet for cyberaktivisme fra LAV til

MIDDEL. Efterfølgende har vi hævet niveauet

endnu en gang, så det nu - i oktober 2023 - ligger

på niveauet HØJ. Det betyder, at det er sand-

synligt, at danske organisationer vil blive ramt.

Cyberaktivisme er blevet en del af normalbilledet

– noget, vi i Center for Cybersikkerhed (CFCS)

blandt andre fik at mærke, da aktivister lykkedes

med at gøre vores hjemmeside utilgængelig i

perioder over to dage i december 2022.

I CFCS gav Ruslands invasion af Ukraine naturligt

ekstra travlhed. I den usikre situation måtte vi,

i tæt samarbejde med det øvrige FE, hele tiden

sammenholde og efterprøve vores analyser af

aktørernes intentioner og metoder ekstra nøje.

Samtidig var der naturligvis en øget efterspørgsel

på vores rådgivning om cyberforsvar og -bered-

skab fra både myndigheder og virksomheder.

Du kan læse om, hvordan situationen påvirkede

hverdagen i CFCS i et af de tre medarbejderpor-

trætter, som vi har lavet til denne beretning. Du

kan også læse om vores styrkede samarbejde

med Grønland om cybersikkerhed. Det fortæller

en af vores sektionschefer om i portrættet ”Fra

hemmelig til udadvendt”. Endelig fortæller en

cyberanalytiker i situationscenteret om, hvordan

det er at blive ansat i CFCS via vores cyberakade-

mi, som afsluttede sit tredje hold i april 2022.

Sidste år var også året, hvor jeg tiltrådte som

chef for CFCS. Det var og er fortsat et privilegie

at bruge hver dag på at støtte samfundets sek-

torer i deres arbejde med at opbygge et stærkt

cyberforsvar og robusthed i tilfælde af cyberan-

greb sammen med de dedikerede medarbejdere

i CFCS.

I denne beretning kan du læse mere om, hvordan

vi har arbejdet for et sikkert digitalt Danmark i

2022. Vi har lagt vægt på at gå så tæt på vores

konkrete opgaver som muligt gennem interviews

med tre medarbejdere, der både fortæller om

deres opgaver og om, hvordan det er at arbejde

i CFCS.

God læselyst.

Thomas Flarup

Chef for Center for Cybersikkerhed

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

JANUAR

TIDSLINJE 2022

Her har vi udvalgt nogle vigtige cyberbegivenheder

i 2022 set fra Center for Cybersikkerhed (CFCS).

13.

CFCS opdaterer vejledning om

cybersikkerhed i forbindelse med

tjenesterejser.

15.

Destruktivt cyberangreb med

wiper-malware mod organisationer

i Ukraine.

MARTS

CFCS afholder webinar om cyber-

truslen mod Danmark i lyset af

Ruslands invasion af Ukraine.

APRIL

25.

Selvstyret i Grønland ramt

af cyberangreb.

Dimission for cyberakademiets

tredje hold.

15.

CFCS udsender en trusselsvurdering

om cybertruslen mod Danmark i

lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

JUNI

CFCS udsender trusselsvurdering for

telesektoren.

28.

CFCS udsender trusselsvurderingen

Cybertruslen mod Danmark 2022.

8.-9.

CFCS deltager for Danmark i øvelsen

Cyber Europe, der øver håndtering af

cyberhændelser og –beredskab på

tværs af de europæiske lande.

OKTOBER

NATIONAL

CYBERSIKKERHEDSMÅNED

CFCS udgiver i samarbejde med en

række brancheforeninger en strategi

for cyber- og informationssikkerhed

på teleområdet.

29.

DSB-tog i hele Danmark holder stille

efter et hackerangreb mod et test-

miljø hos en underleverandør.

24.

Digitaliseringsstyrelsen i Grønland

og CFCS indgår en samarbejdsaftale

om cybersikkerhed.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

FEBRUAR

CFCS udgiver liste med tiltag til at

styrke organisationers robusthed

over for cyberangreb.

23.

Destruktivt cyberangreb med

wiper-malware mod organisationer

i Ukraine.

17.

CFCS opdaterer vejledning om

DMARC.

24.

Ruslands invasion af Ukraine. CFCS

opfordrer myndigheder og virksom-

heder til at styrke cyberberedskabet.

MAJ

CFCS og Digitaliseringsstyrelsen

opdaterer vejledning om cybersikker-

hed i leverandørforhold.

10.

Danmark vurderer sammen med EU

og en række nære allierede, at

Rusland stod bag cyberangrebet

mod det amerikansk-ejede satellit–

firma Viasat.

18.

CFCS hæver trusselsniveauet for

cyberaktivisme fra LAV til MIDDEL.

AUGUST

12.

Digitaliseringsstyrelsen, Center for

Cybersikkerhed, Statens It og

Politiets Efterretningstjeneste

udgiver opdaterede tekniske mini-

mumskrav for statslige myndigheder.

SEPTEMBER

16.

Det danske cyberlandshold vinder

EM i cyber i Wien.

NOVEMBER

27.

CFCS udsender en trusselsvurdering

om cybertruslen mod hjælpemidler

til navigation.

DECEMBER

8.-9.

DDoS-angreb mod blandt andet

Forsvarsministeriets hjemmesider.

14.

CFCS udsender varsel om DDoS-

angreb mod webapplikationer.

EU-Parlamentet og Rådet underskri-

ver aftale om NIS2.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Om os

CFCS ARBEJDER FOR ET

SIKKERT DIGITALT DANMARK

Center for Cybersikkerhed (CFCS) er nationalt

kompetencecenter for cybersikkerhed. Vi vurde-

rer cybertruslen mod Danmark og sikrer løbende

et nationalt situationsbillede på cyberområdet.

Med afsæt i vores viden om cyberaktører, deres

metoder og intentioner, rådgiver vi myndigheder

og virksomheder for at styrke cyberresiliensen

i det danske samfund. Cyberresiliens er evnen

til at håndtere it-sikkerhedshændelser og stadig

videreføre nødvendige samfundsfunktioner.

CFCS støtter samfundets sektorer i deres arbej-

de med at opbygge et stærkt cyberforsvar og

være robuste i tilfælde af cyberangreb. Vores

særlige viden, nationale overblik og rådgivning

leverer det fundament, som myndigheder og virk-

somheder kan bygge deres digitale cyberforsvar

på.

Cyberresiliens er en af forudsætningerne for at

sikre opretholdelse af det danske samfunds vig-

tige funktioner i hverdagen såvel som under en

krise. Det er også en forudsætning for, at myn-

digheder og virksomheder fortsat kan udnytte

mulighederne i den digitale udvikling.

Cybertruslen er høj, og hastigheden, hvormed

sårbarheder findes og kan udnyttes, accelererer.

Det, vi beskytter, ændrer sig også dynamisk,

og angrebsfladen vokser i takt med digitalise-

ringen og sammensmeltningen af det fysiske og

digitale domæne. Dette stiller nye krav til, hvor-

dan vi sikrer vores kritiske infrastruktur.

Derfor er vores vigtigste opgave at drive cyber-

resiliensen i de funktioner, som det danske sam-

fund er afhængig af, for at bidrage til et sikkert

Danmark.

EN DEL AF FORSVARETS EFTER-

RETNINGSTJENESTE OG MED EN

ÅBEN OG UDADVENDT PROFIL

CFCS’ placering ved Forsvarets

Efterretningstjeneste (FE) giver os adgang

til efterretningsmæssige oplysninger om

avancerede cyberangreb. Vi drager nytte

af de højt specialiserede kompetencer, FE

har på cyberområdet. Det betyder, at FE’s

indsigt i trusselsaktørernes forudsætnin-

ger og fremgangsmåde understøtter vores

produkter og rådgivning.

Selvom vi ligger i FE, har vi en mere åben og

udadvendt profil. Vi udgør én myndighed

sammen med FE, men vi har forskellige

opgaver og virkemidler.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CENTER FOR

CYBERSIKKERHED

GRUNDLAG

Efterretnings-

analyse

Monitorering

af netværk

PRIMÆRE PRODUKTER

VIDENSDELING OM ANGREB OG ANGREBSFORSØG

Løbende nationalt

situationsbillede

National vurdering

af cybertruslen

YDELSER

Varsling og

hændelseshåndtering

Rådgivning

Og viden

KRITISK INFRASTRUKTUR

SAMFUNDSVIGTIGE

SEKTORER OG FUNKTIONER

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CFCS' MYNDIGHEDSOPGAVER

Center for Cybersikkerhed (CFCS) varetager en

række myndighedsopgaver. Vi er national it-sik-

kerhedsmyndighed og nationalt kompetencecen-

ter på cybersikkerhedsområdet. Rollen som natio-

nal it-sikkerhedsmyndighed indebærer oplysning,

vejledning og rådgivning af danske myndigheder

og virksomheder i at styrke cybersikkerheden, så

risikoen for cyberangreb mindskes, og så eventu-

elle cyberangreb håndteres på den mest hensigts-

mæssige måde.

CFCS er desuden myndighed for informations-

sikkerhed og beredskab på teleområdet. Det

betyder, at centeret stiller informationssik-

kerhedskrav til teleudbydere og fører tilsyn på

området.

CFCS varetager også funktionen som nationalt

centralt kontaktpunkt og beredskabsenhed, der

håndterer it-sikkerhedshændelser (CSIRT).

CFCS samarbejder med øvrige nationale sikker-

hedsmyndigheder om blandt andet beredskabs-

øvelser på cyberområdet og vejleder om bered-

skabsplanlægning og krisestyring på tværs af

rigsfællesskabet.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

• har fokus på at fremme og sikre cyber-

resiliens i den kritiske infrastruktur i

Danmark og rigsfællesskabet

• udnytter vores position som efter-

retningsbaseret enhed med særlige

beføjelser til at styrke Danmark som et

sikkert digitalt samfund

• samarbejder tæt med den private sek-

tor for at løfte cyberresiliensen bredt

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Sikkerhedshændelser i 2022

HÅNDTERING AF

SIKKERHEDSHÆNDELSER

Danmark rammes hvert år af mange tusinde

cyberangreb. Tallene for sikkerhedshændelser

i denne beretning er alene udtryk for antallet

af hændelser, som Center for Cybersikkerhed

(CFCS) har håndteret i 2022. Det vil sige hæn-

delser, der er identificeret ved hjælp af sensor-

netværket, indberetninger, direkte henvendel-

ser, tip fra partnere og ved hjælp af Forsvarets

Efterretningstjenestes (FE) efterretningsmæs-

sige virke. Vi vurderer, at der eksisterer et stort

mørketal for cyberangreb i Danmark, da ikke alle

hændelser indberettes til CFCS.

Centeret har i 2022 håndteret 356 hændelser,

der har haft effekt på den berørte organisation.

Som det ses på næste side, har hændelserne

forskellige grader af alvorlighed. Tallet var i 2021

379 hændelser. Ud over de 356 hændelser, der

har haft effekt på den berørte organisation, har

CFCS observeret et stort antal rekognosceringer,

hvor en ondsindet aktør undersøger muligheden

for at udnytte eksempelvis kendte sårbarheder

og åbne porte. Rekognoscering har ikke effekt

på den berørte organisation, men kan udstyre

aktøren med viden, der kan udnyttes til et sene-

re angreb. For at kunne konstatere hvorvidt et

angreb har haft effekt, analyserer CFCS også

disse forsøg.

Størstedelen af de hændelser, CFCS håndterer,

er baseret på alarmer fra CFCS' sensornetvær-

ket. Når en alarm går, ser en netværksanalytiker

på hændelsen med henblik på at vurdere, om der

er tale om et cyberangreb.

DEFINITION AF EN

SIKKERHEDSHÆNDELSE

En hændelse, der negativt påvirker eller

vurderes at ville kunne påvirke tilgængelig-

heden, integritet eller fortrolighed af data,

informationssystemer, digitale netværk

eller digitale tjenester.

Kilde: Lov om Center for Cybersikkerhed

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Sikkerhedshændelser i 2022

ALVORLIGHEDSGRAD

AF HÆNDELSER

MINDRE

Reelt angrebsforsøg, som ikke medfører kom-

promittering. Når et angreb ikke medfører

kompromittering, skyldes det i høj grad, at det

stoppes af sikkerhedsforanstaltninger som for

eksempel firewalls, spamfiltre og antivirusløsnin-

ger. Et mindre cyberangreb kan både være dyrt

og besværligt, idet organisationen ofte skal bru-

ge tid på at undersøge, hvad der er sket og gen-

nemgå eksisterende sikkerhedsforanstaltninger.

STØRRE

Kritiske systemer berørt eller system- eller admi-

nistratorkonti kompromitteret. Hændelsen har

mærkbar betydning for den berørte organisation.

Det vil sige, at aktøren har fået adgang til at læse

og kopiere sensitiv information og mulighed for

at ændre eller slette information. Det kan for

eksempel være ransomware-angreb, der rammer

større dele af en organisations it-systemer, eller

angreb hvor aktøren har haft fodfæste på organi-

sationens netværk gennem længere tid.

MODERAT

Ingen kritiske systemer berørt, ingen system-

eller administratorkonti kompromitteret.

Begrænset betydning for den berørte organi-

sation. Der er typisk tale om enkeltstående

klientkompromitteringer (for eksempel pc eller

server), hvor klienten har ingen eller begrænsede

administratorrettigheder.

ALVORLIG

Kritiske systemer berørt eller system- eller admi-

nistratorkonti kompromitteret. Hændelsen har

alvorlig betydning for den berørte organisation

samtidig med, at CFCS vurderer, at hændelsen

har betydning for sikkerheden i den digitale

infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er

afhængige af.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Alvorlig

Større

Moderat

328

Mindre

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Sikkerhedshændelser i 2022

ANGREBSVEJE

Monitorering af datatrafikken i sensornetværket viser en lang række forskellige

angrebsveje. Med angrebsveje menes den måde, hvorpå en angrebsaktør forsøger

at få adgang til at udføre sit angreb. Diagrammet viser fordelingen af de identificerede

angrebsveje i 2022. Diagrammet siger ikke noget om, hvilken indvirkning hændelsen

har haft på den ramte organisation.

PHISHING

Phishing er et forsøg på at narre modtagere af

beskeder som for eksempel mails til at videre-

give personlige eller andre beskyttelsesværdige

oplysninger eller give uretmæssig adgang til

blandt andet it-systemer. Ofte vil angriberen ved

hjælp af simpel social engineering forsøge at få

ofrene til at klikke på links til falske hjemmesider

eller åbne inficerede filer.

NETVÆRKSANGREB

Netværksangreb dækker over angrebstyper,

som søger at få adgang til ofrets it-systemer via

angreb på eksponerede systemelementer over

internettet. Det dækker blandt andet over forsøg

på at udnytte sårbarheder og fejlkonfiguration af

softwaren.

BRUTE FORCE-ANGREB

Brute force-angreb er et angreb, hvor hackeren

forsøger at gætte et password ved at kombinere

alle mulige bogstaver, tal og tegn, der kan indgå i

et password.

OVERBELASTNINGSANGREB

Overbelastningsangreb er også kendt som

DDoS, der står for Distributed Denial of Service.

Hackere forsøger at generere usædvanligt store

mængder datatrafik mod en hjemmeside (webs-

erver) eller et netværk, så hjemmesiden eller net-

værket ikke er tilgængelig for legitim trafik, mens

angrebet står på.

VANDHULSANGREB

Vandhulsangreb dækker over en angrebsteknik,

hvor en ellers legitim hjemmeside, for eksempel

en webshop, inficeres med malware. Brugere,

der normalt benytter hjemmesiden uden proble-

mer, risikerer at blive inficeret med malware. Ved

et vandhulsangreb er hjemmesiden udvalgt for at

ramme en specifik målgruppe, som benytter den

regelmæssigt.

Find flere ordforklaringer på www.cfcs.dk.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Netværksangreb

via sårbarheder

Overbelastningsangreb

Vandhulsangreb

Netværksangreb

via bruteforce

Phishing

228

Ukendt

Andre

Note: Diagrammet viser de angrebsveje, det har været muligt at identificere ud fra CFCS’

registrering. Kategorien ”Ukendt” dækker over hændelser, hvor det ikke har været muligt

at identificere angrebsvejen. Tallene i diagrammet dækker også sager, hvor CFCS har

vurderet, at de ikke har haft effekt på den berørte organisation.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Medarbejderportræt

DA ALLE VILLE VIDE,

OM INVASIONEN ÆNDREDE

PÅ CYBERTRUSLEN

Allerede i ugerne op til Ruslands invasion af

Ukraine var der travlhed hos analytikerne i

Center for Cybersikkerhed (CFCS). Ruslands

cyberkapaciteter er velkendte og truslen om

hybrid krigsførelse lurede. Fra flere sider blev

spørgsmålet rejst, om eventuel brug af destruk-

tive cyberangreb mod Ukraine kunne få konse-

kvenser i Danmark.

Enheden for trusselsvurderinger i CFCS følger

cybertruslens udvikling tæt, men den russiske

opmarch af tropper nær grænsen til Ukraine og

de internationale sikkerhedspolitiske spændin-

ger i februar 2022 markerede en ny situation.

”Vi var nødt til at stoppe op og vurdere, hvad det

betød for truslen. Situationen var på det tids-

punkt uvis, så vi måtte kigge på vores analyser

igen og se, om en eventuel konflikt kunne betyde

noget for Danmark,” fortæller Julie, som er én

af de analytikere, der skulle forsøge at svare på

de svære spørgsmål om en situation, der hurtigt

kunne ændre sig.

En invasion kunne potentielt blive understøttet

med destruktive cyberangreb. Det store spørgs-

mål var derfor, om effekten af sådanne angreb

kunne få konsekvenser i andre lande. Da Rusland

invaderede Ukraine den 24. februar 2022, skete

det samtidig med et destruktivt cyberangreb

mod udstyr fra den amerikanske udbyder af

satellitkommunikation, Viasat. I maj 2022 vur-

derede Danmark sammen med EU og en række

nære allierede, at Rusland stod bag angrebet

vel vidende, at angrebet også ville have destruk-

tive konsekvenser uden for Ukraine. Angrebet

ramte blandt andet tusindvis af vindturbiner i

Centraleuropa. Angrebet havde ikke umiddelbart

konsekvenser i Danmark, men var i dagene efter

invasionen med til at skabe stor usikkerhed om

cybertruslen.

”Efter invasionen oplevede vi stor efterspørgsel

fra både myndigheder og virksomheder, som ville

vide, hvordan de skulle forholde sig. Så kort efter

invasionen lavede vi en trusselsvurdering om

cybertruslen mod Danmark i lyset af Ruslands

invasion af Ukraine for at hjælpe med at forstå

situationen,” forklarer Julie.

Uvisheden om krigen og brugen af destruktive

cyberangreb førte også til spørgsmål fra pressen

og offentligheden.

”Vi fik rigtig mange spørgsmål til truslen fra

destruktive cyberangreb, som vi skulle svare på

og samtidig sikre os, at vores svar afspejlede

vores aktuelle vurdering. Det handlede for os om

at være tro mod vores analyse. Når der sker så

store ting som invasionen af Ukraine, kommer

man let til at spekulere i ragnarokscenarier. Der

handler det om ikke at gå i panik,” fortæller Julie.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Hold øje med nye

jobopslag på

www.cfcs.dk

og på

vores LinkedIn profiler.

For at beskytte vores

medarbejdere, optræder

de her under et alias.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Få uger efter invasionen var det en anden side

af cybertruslen, som krævede opmærksomhed.

Forskellige aktivistiske grupper med uklare til-

hørsforhold blandede sig på begge sider af kon-

flikten med forstyrrende cyberangreb.

”Aktivisme begyndte at fylde mere allerede

inden invasionen. Efter invasionen skete der flere

cyberaktivistiske angreb rundt om i Europa. Så vi

hævede trusselsniveauet fra LAV til MIDDEL lige

inden vi udgav vores store trusselsvurdering om

cybertruslen mod Danmark,” fortæller Julie.

Flere danske hjemmesider blev i 2022 ramt af

DDoS-angreb, hvor aktivistiske grupper har taget

ansvaret og angivet Danmarks støtte til Ukraine

som motiv.

For Julie og de andre analytikere var det nyt, at

cybertruslen ændrede sig så hurtigt som følge

af den sikkerhedspolitiske udvikling snarere end

på grund af ny teknologi eller nye muligheder for

eksempelvis cyberkriminelle.

”I den tid, jeg har været i CFCS, har trusselsbil-

ledet mest ændret sig, når for eksempel de kri-

minelle har taget nye metoder i brug. Så det har

mest været i detaljerne, at truslen har ændret

sig. Det her var første gang, at der er kommet en

stor begivenhed udefra, som har ændret trus-

selsbilledet,” forklarer Julie.

Analysen af cybertruslen mod Danmark som føl-

ge af krigen i Ukraine var ikke alene et spørgsmål

om at se isoleret på cyberelementet. En væsent-

lig del af CFCS’ vurdering bygger på en analyse af

aktørernes motivation. I dette tilfælde hvorvidt

Rusland havde intention om at udføre cyberan-

greb mod Danmark eller andre NATO-lande.

”Vi havde et endnu mere intensivt samarbejde

på tværs af Forsvarets Efterretningstjeneste end

normalt. Vi skulle forstå, hvad det betød, at vi

stod med en ny situation. Så vi kiggede metodisk

hele vores analyse igennem, også med de sikker-

hedspolitiske briller,” forklarer Julie.

Vurderingen blev hurtigt, at Rusland ikke havde

interesse i at optrappe en konflikt med NATO ved

bevidst at udføre destruktive cyberangreb mod

alliancens medlemmer. Dog med det forbehold,

at situationen kunne ændre sig.

Samtidig understregede CFCS, at trusselsniveau-

et fortsat var MEGET HØJT for cyberspionage og

cyberkriminalitet, og at cyberspionage kan være

en forudsætning eller forberedelse til på et sene-

re tidspunkt at kunne udføre destruktive cybe-

rangreb. Den væsentligste ændring blev dog, at

trusselsniveauet for cyberaktivisme først blev

hævet fra LAV til MIDDEL og derefter til HØJ som

følge af flere målrettede angreb mod danske

interesser. Selvom situationen i Ukraine fortsat

spiller en betydelig rolle, så indgår det nu mere

som endnu en faktor i vurderingen af trusselsbil-

ledet end som en akut forandring, sådan som det

så ud i tiden lige omkring Ruslands invasion.

”Vi følger løbende truslen mod blandt andet

forskellige sektorer. På en måde er situationen i

Ukraine blevet endnu ét af vores faste fokuspunk-

ter. Det har ikke betydet, at vi har skullet ændre

vores grundlæggende arbejdsmetoder, men vi har

kunnet holde fast i vores gode processer, som vi

allerede havde før invasionen,” forklarer Julie.

HVEM ER JULIE?

Julie er analytiker i enheden for trus-

selsvurderinger, som er en del af cy-

beranalysen i CFCS. Hendes opgaver

består i at følge, analysere og beskrive

cybertruslen mod Danmark og konkret

i at skrive trusselsvurderinger, der kan

læses på CFCS’ hjemmeside. Julie

har især fokus på at følge truslen fra

cyberspionage og destruktive cyber-

angreb, og arbejder tæt sammen med

kollegaer, der har et særligt fokus på

cybertruslen mod kritiske sektorer.

Julie har en samfundsvidenskabelig

uddannelsesbaggrund og været ansat

i CFCS i en årrække.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Vi havde et endnu mere

intensivt samarbejde på

tværs af FE end normalt.

Vi skulle forstå, hvad det

betød, at vi stod med en

ny situation. Så vi kiggede

metodisk hele vores analyse

igennem, og også med de

sikkerhedspolitiske briller

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Hold øje med nye

jobopslag på

www.cfcs.dk

og på

vores LinkedIn profiler.

For at beskytte vores

medarbejdere, optræder

de her under et alias.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Medarbejderportræt

EN NY VEJ IND

I CYBERSIKKERHED

Det er ingen hemmelighed, at der i hele Danmark

er et stort behov for at skaffe kvalificerede

medarbejdere til at arbejde med cybersikker-

hed. For at kunne løse opgaven med et døgnbe-

mandet situationscenter, oprettede Center for

Cybersikkerhed (CFCS) i 2019 et tre måneders

uddannelsesforløb kaldet cyberakademiet.

Tanken var, at man kunne rekruttere og oplære

de specialister, der skulle indgå i vagtholdsord-

ningen, hvor de i en form for mesterlære kunne

få praktisk erfaring og lære fra hinanden og de

øvrige mere erfarne kolleger i CFCS. Siden 2019

har CFCS flere gange afholdt uddannelsesforlø-

bet for at sikre bemanding til situationscenteret.

Mange af dem, der gennemfører akademiet og

får job i CFCS’ situationscenter, vælger nemlig

efter mesterlæren at specialisere sig yderligere,

for eksempel ved at tage en længere videregåen-

de uddannelse eller ved at arbejde med cyber-

sikkerhed andre steder i CFCS eller på en ny

arbejdsplads.

”Jeg var halvt færdig med en it-uddannelse på et

erhvervsakademi, da jeg kom ind. Så ja, jeg har

en ufærdig uddannelse, men til gengæld er der

rig mulighed for at videreuddanne mig herinde, så

det ser jeg ikke som et problem,” siger Magnus,

som er én af dem, der har gennemgået forløbet

på cyberakademiet og nu arbejder i CFCS.

Uddannelsen skal ganske vist først og fremmest

klæde kandidaterne på til opgaverne i situati-

onscenteret. Men fordi situationscenteret er et

centralt kontaktpunkt for den omverden, CFCS

hjælper med at beskytte, så kræver det også en

bred grundlæggende viden om cybersikkerhed,

netværk og programmering. Nogle af kandida-

terne har i forvejen en vis viden om ét område,

og en del af rekrutteringsforløbet er at sikre, at

det er realistisk inden for tre måneder at opnå de

rette faglige kompetencer på de øvrige områder.

Derfor skal ansøgerne gennem flere forskelli-

ge test, inden de bliver udvalgt. På den måde

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

udvælges de kandidater, som har det største

potentiale til at nå i mål, selvom indlæringskurven

kan være stejl, når forløbet er så kort og intensivt.

”Hvis man er kommet ind og gennemfører cyber-

akademiet, så er der ikke nogen spørgsmålstegn

ved, om man er god nok. Det skal man ikke være i

tvivl om,” siger Magnus.

Gode samarbejdsevner er lige så vigtige som

de faglige kompetencer. Derfor er personlig-

hedstest også en del af udvælgelsesforløbet, og

undervejs i uddannelsen bliver der arbejdet med

det psykologiske og evnen til at handle kompe-

tent i bestemte situationer og miljøer. Målet er

at udvikle kandidaterne til både at blive ideelle

holdspillere samtidig med, at de skal være faglige

eksperter.

”Vi har mange forskellige profiler og baggrunde,

så vi er nok ikke så ensartet en gruppe, som man

måske kunne tro til et så specialiseret arbejde.

Det er kun en fordel, fordi ingen af os har alle

kompetencerne, men til gengæld kan vi støtte

hinanden og bruge de styrker og den ekspertise,

vi hver især kommer med,” forklarer Magnus.

På ét punkt er der dog en fællesnævner for pro-

filerne til cyberakademiet. De er alle unge men-

nesker, som ikke har påbegyndt eller afsluttet en

længere uddannelse inden for it. Det er netop én

af pointerne ved uddannelsesforløbet. Udover

at skaffe kvalificerede medarbejdere til CFCS’

situationscenter, så åbner det også en ny ind-

gang for dem, der har mere vilje og motivation

end gennemsnittet til at dygtiggøre sig inden for

cybersikkerhed, og som gerne vil lære faget ved

at arbejde med det i praksis.

”Det her kan være en ny vej ind for nogle nye

typer profiler. Undervisningen foregår mere i

klasseform i stedet for forelæsninger, så det er

helt naturligt at samarbejde om opgaverne. Vi

bliver undervist af nogle virkelig dygtige folk på

hver deres område, så det teoretiske bliver altid

knyttet til noget praktisk, fordi det er folk, som

for eksempel har 15-20 års erfaring med at sæt-

te meget store netværk op,” siger Magnus.

ET NYT HOLD KANDIDATER

FRA CYBERAKADEMIET BLEV

FEJRET 1. APRIL 2022

Det tredje hold fra Center for

Cybersikkerheds cyberakademi blev

færdiguddannet i 2022 og det blev

fejret med dimission på Kastellet

den 1. april med tale af daværende

forsvarsminister, Morten Bødskov:

”I bliver første led i håndteringen af

konkrete cyberangreb. I skal opdage,

for at myndigheder, virksomheder og

borgere kan reagere. Det kræver store

evner og specialiseret indsigt. Et stort

ansvar hviler på jeres skuldre. Jeg ved,

at uddannelsen på cyberakademiet

har klædt jer godt på – både fagligt og

personligt – til at varetage den vigtige

opgave. I er en vigtig ressource, og det

hårde arbejde er kun lige begyndt”,

sagde ministeren til den festlige

begivenhed.

Den følgende mandag startede de

nyudklækkede junioranalytikere i

situationscenteret, hvor de bidrager

til den døgnbemandede monitorering

af netværkstrafikken i de samfunds-

kritiske sektorer. Formålet med moni-

toreringen er at opdage og varsle om

mulige cyberangreb mod Danmark.

Cybersituationscenteret har også til

opgave at fungere som nationalt kon-

taktpunkt i forhold til cyberhændelser.

Alle de kandidater, som gennemfører cyberaka-

demiet med et tilfredsstillende resultat, bliver

tilbudt fastansættelse som analytikere i CFCS’

situationscenter. Det betyder også, at den teo-

retiske grundforståelse, de har fået gennem

uddannelsesforløbet, hurtigt bliver omsat til

praksis. Det er dog ikke ensbetydende med, at

uddannelsen kun fører til en plads på et af vagt-

holdene i situationscenteret. Netop fordi der er

stor efterspørgsel efter talenter inden for cyber-

sikkerhed, så er cyberakademiet også en måde

for CFCS at opfostre og udvikle egne kandidater.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Vi har mange forskellige profiler og baggrunde,

så vi er nok ikke så ensartet en gruppe, som man

måske kunne tro til et så specialiseret arbejde.

Det er kun en fordel, fordi ingen af os har alle

kompetencerne, men til gengæld kan vi støtte

hinanden og bruge de styrker og den ekspertise,

vi hver især kommer med

Når kandidaterne er startet i CFCS efter cyber-

akademiet, er der mulighed for at videreuddanne

sig. Nogle vælger at følge et praktisk spor med

tekniske certificeringer eller enkeltkurser inden

for cybersikkerhed. Andre vælger at begynde på

en deltidsuddannelse sideløbende med fuldtids-

arbejdet i CFCS. Og atter andre vælger at søge

ind på en videregående it- eller naturvidenskabe-

lig kandidatuddannelse og bliver tilbudt at fort-

sætte i CFCS i et studiejob på deltid.

Cyberakademiet er tænkt som et målrettet intro-

duktionsforløb til blandt andet at arbejde med

at håndtere alarmer fra CFCS’ sensornetværk og

varsle offentlige myndigheder og virksomheder,

der håndterer kritisk it-infrastruktur om cyber-

hændelser. Men arbejdet giver også god praktisk

erfaring, som er relevant andre steder i CFCS.

Derfor er der flere af dem, der starter i wet, som

efter mesterlæren siden skifter til andre funktio-

ner af CFCS.

”Muligheden for at udvikle sig fagligt er noget,

der blev lagt vægt på helt fra start. Vores

arbejdsgiver er jo klar over, at vi er nogle unge

mennesker, der ikke har færdiggjort kandidat-

uddannelser. Jeg har allerede skiftet job internt

en gang. Jeg startede som analytiker og søgte

derefter en stilling som operativ koordinator og

teamleder. Men udover det er der også kurser

inden for det faglige. Det kunne for eksempel

være SANS-kurser, præsentationsteknik eller

håndtering af stressede situationer. Det handler

om at opbygge en kompetenceprofil, så man bli-

ver en robust medarbejder inden for det her fag,”

siger Magnus.

Fra at være et enkeltstående forløb for at rekrut-

tere til opstarten af situationscenteret er cybe-

rakademiet nu et tilbagevendende initiativ, fordi

erfaringerne med den skræddersyede uddannel-

se har været særdeles positive. Både i forhold

til at supplere med nye folk til CFCS, men også

i forhold til at åbne en ny vej til at arbejde prak-

tisk med cybersikkerhed for nogle af de talenter,

som har evnerne til at lære og viljen til at yde en

ekstra indsats, men ikke har cyber stående på

eksamensbeviset.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Hvem er vi?

ARBEJDSOMRÅDER I

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

Center for Cybersikkerheds (CFCS) opgave er at støtte samfundets sektorer i deres

arbejde med at opbygge robusthed i tilfælde af cyberangreb. Her kan du se nogle af

de områder, vi arbejder med i CFCS.

ANALYSE

Analytikere i CFCS er med til at opda-

ge og afdække cybertruslen mod

Danmark. Analytikerne samarbejder ofte tæt

med FE’s organisation, og trækker på mange res-

sourcer og datakilder – åbne som lukkede – for

at styrke centerets viden om trusselsaktørernes

teknikker, metoder og kampagner.

Analytikerne indsamler, analyserer og formidler

viden som blandt andet varsler og trusselsvurde-

ringer med henblik på at styrke danske myndighe-

der og virksomheders evne til at beskytte sig selv

– og dermed Danmark. Analytikere i CFCS har

ofte en teknisk, humanistisk eller samfundsviden-

skabelig baggrund, men det vigtigste fællestræk

er et stærkt analytisk mindset.

FORENSICS

Inden for netværkssikkerhed arbej-

der vi med at analysere netværkstra-

fik og aflæse de signaturer, som cyberangreb

efterlader, herunder blandt andet forensics og

malwareanalyse. Forensics-eksperter er spe-

cialister i hackernes angrebsmetoder. Ud fra

systemdata og logfiler omsætter forensics-eks-

perterne de digitale spor til en rekonstruktion

af, hvordan et cyberangreb har fundet sted.

Malwareanalytikerne er trænede i at isolere og

studere et angrebs enkeltkomponenter. Ved

hjælp af reverse-engineering kan de genskabe de

angrebsveje, der er brugt i cyberangreb.

RÅDGIVNING

Rådgivere vejleder og informerer om

forebyggende cybersikkerhed til både

den offentlige og den private sektor. Rådgiverne

har viden om sikkerhedsarkitektur, it-sikkerheds-

governance, design og implementering af sikker-

hedsprocesser, anvendelse af standarder, risiko-

styring m.v. Rådgiverne bevæger sig overvejende i

den åbne del af CFCS og har en udadvendt funkti-

on, men de trækker også på den viden, der bliver

genereret i den lukkede cyberanalyse. Rådgiverne

har ud over viden om informationssikkerhed også

solid viden om organisation og proces.

TVÆRGÅENDE FUNKTIONER

Vores opgaver kræver høj grad af samar-

bejde, både internt i CFCS og Forsvarets

Efterretningstjeneste samt med eksterne sam-

arbejdspartnere. De tværgående funktioner

bidrager til opgaveløsningen på tværs af centeret

– både politisk og med understøttelse af vores

operative mission. De tværgående funktioner har

forskellige kompetencer og arbejder for eksem-

pel med forretnings- og organisationsudvikling,

policy, kommunikation, ledelsesstøtte og andre

administrative funktioner.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Hvem er vi?

MEDARBEJDERFORDELING

Center for Cybersikkerhed (CFCS) er en del af Forsvarets

Efterretningstjeneste (FE). Men selvom vi arbejder med hemmelige opgaver,

er vi også helt almindelige mennesker, der har taget en kort, mellemlang

eller lang uddannelse eller er autodidakte inden for vores felt.

CFCS’S CIVILE AKADEMIKERE

[%]

23%

Statskundskab

20%

Datalog og IT

13%

International politik og sikkerhed

Naturvidenskabelige fag

Kommunikation og journalistik

Udenlandske samfunds- og sprogstudier

Antropologi

Jura

Historie

Økonomi

Sociologi

Øvrige

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

MEDARBEJDERGRUPPER I CFCS

[%]

Militære

medarbejdere

Teknisk

personale

Ingeniører

14%

It-medarbejdere

25%

Akademikere

44%

Øvrige

Kontor-

personale

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Medarbejderportræt

FRA HEMMELIG

TIL UDADVENDT

"CFCS er et sted, hvor du kan få lov til at være nørd

og blive specialist på et utrolig snævert område.

Det er fedt i en verden, der er præget af generali-

ster og bred viden," fortæller Marie. Hendes karrie-

re i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har været

en rejse fra de mest hemmelige og lukkede dele af

FE til det udadvendte Center for Cybersikkerhed

(CFCS).

Som sektionschef sidder hun i dag med ansvar for

to områder, hvor CFCS’ rolle og opgaver er i hastig

udvikling i disse år. Nemlig beredskab og kritisk

infrastruktur på den ene side og rådgivning af

Grønland og Færøerne om cybersikkerhed på den

anden. CFCS har styrket sit fokus på samarbejdet

med de nordatlantiske dele af rigsfællesskabet

for at hjælpe med at styrke cybersikkerheden i en

region, som mærker en betydelig interesse fra fle-

re af de store geopolitiske aktører.

Marie startede sin karriere i FE som skrivende

teknisk analytiker. Hun har en uddannelse i stats-

kundskab og litteratur, og den tekniske viden har

hun bygget på hen ad vejen. Hun oplever, at det er

vigtigere at have den rigtige analytiske tankegang

end at have den specialiserede viden på forhånd,

for den kan være svær at få andre steder.

"Hvis du har et analytisk mindset, så kan du lære

det tekniske. Jeg har taget kurser for at tilegne mig

ekstra viden," forklarer Marie.

Efter nogle år som projektleder i FE, hvor hun

arbejdede med at få de forskellige kapaciteter i FE

til at spille sammen inden for cyberanalyse, skifte-

de Marie til et job som sektionschef i den teknisk

operative del af CFCS.

"Jeg kom til CFCS med et blik for, hvad man kunne

gøre for at arbejde efterretningsmæssigt. Men for

mig personligt var det største skift, at jeg gik fra at

være skrivende til at være udførende," siger Marie.

Erfaringerne med efterretningsarbejdet og

med at lede tekniske specialister var en nyttig

baggrund for Marie som sektionschef i CFCS'

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Hold øje med nye

jobopslag på

www.cfcs.dk

og på

vores LinkedIn profiler.

For at beskytte vores

medarbejdere, optræder

de her under et alias.

netsikkerhedstjeneste, som undersøger de mest

alvorlige it-sikkerhedshændelser mod statslige

myndigheder og kritisk it-infrastruktur i Danmark.

Ligesom hovedparten af FE's arbejde er netsik-

kerhedstjenestens operative opgaver for en stor

del hemmeligholdt. Det er nødvendigt, fordi det

dels kan involvere sårbar infrastruktur, og dels kan

handle om fremmede stater, der forsøger at spio-

nere mod danske interesser.

Den del af CFCS' arbejde repræsenterer dog kun

den ene side af centerets mission. For nylig er

Marie skiftet til at arbejde med rådgivningsdelen,

hvor større åbenhed er en nødvendighed.

"Efter fire år skiftede jeg til en ny afdeling, hvor det

ikke er den defensive eller reaktive indsats, der er i

centrum. Derimod er det en afdeling, som arbejder

med forebyggelse og resiliens," fortæller Marie om

sin nye afdeling, hvor hun er chef for den sektion,

som står for kortlægning af kritisk infrastruktur,

beredskab på cyberområdet og rådgivning af

Grønland og Færøerne.

Selvom Marie i sin nye rolle skal samarbejde

mere åbent med andre myndigheder i hele rigs-

fællesskabet og med private virksomheder, så

kan hun i høj grad videreføre sin erfaring fra sine

tidligere opgaver i FE og CFCS. Fællesnævneren

– og guleroden – for Marie er muligheden for at

lede og rekruttere de specialister, der er nødven-

dige for at løse de særlige opgaver, som CFCS har.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CFCS er et sted, hvor du kan

få lov til at være nørd og

blive specialist på et utrolig

snævert område. Det er fedt

i en verden, der er præget af

generalister og bred viden

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

"Jeg har god viden om trusselsaktørerne, og den

måde de arbejder på. Det er nyttigt, når man skal

rådgive om cybersikkerhed. Samtidig har jeg ger-

ne villet beholde den forankring, jeg tidligere har

haft med at lede et hold af eksperter. Nu er det

så eksperter i beredskab og it-sikkerhed, men

det er stadig en specialistafdeling," siger Marie.

Hun påpeger samtidig, at de erfaringer, hun har

med, fra både de lukkede og åbne dele af FE og

CFCS, er med til gøre hende til en stærkere leder

i dag.

"I de forskellige afdelinger, jeg har været ansat i,

har jeg opbygget en forståelse for de interesser

og den viden, som folk har. Det bliver man en

bedre leder af at forstå og kunne tale ind i," siger

hun.

Den røde tråd i hendes karriere i FE er arbejdet

med at få funktioner på tværs af organisationen

til at spille sammen, kombineret med arbej-

det med ledelse og rekruttering af specialister.

Muligheden for at kunne skifte mellem meget for-

skellige opgaver inden for samme organisation er

ifølge Marie noget helt særligt ved at arbejde i FE

og CFCS.

"Det er fedt, at man kan udvikle sig som leder

blot ved at skifte afdeling. Det er unikt at være

ansat i en organisation, hvor det næsten kan

være som at skifte arbejdsplads, når man skifter

på den måde," siger hun.

Selvom opgaverne og åbenheden kan være vidt

forskellig på tværs af organisationen, hæfter hun

sig også ved, at den overordnede mission er den

samme, og at den er nærværende for alle niveau-

er af medarbejdere i organisationen. Det oplever

hun også som en særlig kvalitet i forhold til man-

ge andre arbejdspladser.

"Her handler det altid om kvaliteten af det pro-

dukt, vi leverer. Vores ”end goal” er hverken

bundlinje eller profit, men Danmarks sikkerhed,"

siger Marie.

CFCS OG GRØNLANDS

DIGITALISERINGSSTYRELSE

INDGIK SAMARBEJDSAFTALE

OM CYBERSIKKERHED

I oktober 2022 indgik CFCS og Grønlands

Digitaliseringsstyrelse, som er ressort-

myndighed for cyber- og informationssik-

kerhed i Grønland, en samarbejdsaftale

som beskriver, hvordan og på hvilke områ-

der de to parter vil samarbejde om at styr-

ke cybersikkerheden i Grønland. Aftalen

var afstedkommet af en tidligere fælles

erklæring fra Grønlands Naalakkersuisut

og den danske regering om at styrke

samarbejdet om cyber- og informations-

sikkerhed mellem grønlandske og danske

myndigheder med henblik på at øge det

grønlandske samfunds robusthed over for

cybertrusler.

Om samarbejdsaftalen sagde formand

for Naalakkersuisut, Múte B. Egede: ”I de

seneste par år har Grønland oplevet en

stigning i cyberangreb imod både offentli-

ge myndigheder og private virksomheder.

Det er tydeligt, at det trusselsbillede, som

tegner sig internationalt, også gælder for

Grønland. Derfor er det vigtigt, at Grønland

kan trække på højt kvalificeret rådgivning

og samtidig har et fokus på opbygning af

kompetencer i Grønland inden for cyber-

og informationssikkerhed. Det sikres

blandt andet i vores samarbejdsaftale

med Center for Cybersikkerhed.”

Samarbejdsaftalen fastslår blandt

andet, at CFCS og Grønlands

Digitaliseringsstyrelse skal mødes løben-

de for at udveksle viden og erfaringer. Som

en del af aftalen vil myndighederne derud-

over samarbejde om kompetenceudvikling

og beskyttelse af kritisk infrastruktur,

ligesom CFCS forpligter sig til løbende at

afholde briefinger om cybertruslen for

relevante myndigheder i Grønland og at

styrke rådgivningsindsatsen rettet mod

Grønland.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

ORGANISATIONSDIAGRAM

Center for Cybersikkerhed (CFCS) er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

og består af syv afdelinger som vist på dette organisationsdiagram.

FORSVARETS

EFTERRETNINGSTJENESTE

CENTER FOR

CYBER SIKKERHED

RÅDGIVNING

Afdelingen yder generel

rådgivning om cyber- og

informationssikkerhed,

herunder rådgivning til

myndigheder og virksom-

heder i samfundsvigtige

sektorer samt til leveran-

dører til disse.

CYBERANALYSE

Afdelingen har til opgave at

udarbejde analytiske produk-

ter om cybertruslen, herunder

blandt andet generelle og sek-

torspecifikke trusselsvurderin-

ger samt undersøgelsesrappor-

ter. Viden om trusselsaktørers

intention og kapacitet er for-

ankret i afdelingen.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CYBEROPERATIONER

Afdelingen for cyberoperationer har

til opgave at opdage, analysere og

bidrage til at imødegå sikkerheds-

hændelser hos statslige myndighe-

der, Forsvaret og private virksomhe-

der, der varetager samfundsvigtige

funktioner. Indsatsen fokuserer på de

mest avancerede angreb, der oftest

udføres af statsstøttede aktører, eller

cyberangreb, der i øvrigt kan påvirke

det danske samfund i væsentlig grad.

FORSVAR OG AKKREDITERING

Afdelingen varetager opgaven som nati-

onal it-sikkerhedsmyndighed, herunder

på vegne af NATO og EU. Afdelingen sik-

kerhedsgodkender og fører tilsyn med

elektroniske informationssystemer og

installationer, der behandler klassifice-

rede informationer. Afdelingen leder og

kontrollerer endvidere den militære it-sik-

kerhedstjeneste på Forsvarsministeriets

område og yder rådgivning om cyber- og

informationssikkerhed til myndigheder på

Forsvarsministeriets område. Afdelingen

udfører sikkerhedsteknologiske undersø-

gelser og tekniske sikkerhedseftersyn.

SITUATIONSCENTER

Afdelingen har til opgave at opda-

ge, analysere og bidrage til at imø-

degå sikkerhedshændelser hos

de statslige myndigheder og virk-

somheder, der er tilsluttet CFCS'

netsikkerhedstjeneste. Afdelingen

er desuden centralt operativt

kontaktpunkt i forhold til myn-

digheder og virksomheder i sam-

fundsvigtige funktioner, herunder i

forhold til EU og NATO.

STRATEGI, KOMMUNIKATION

OG LEDELSESSEKRETARIAT

Afdelingen bidrager blandt andet

til det strategiske samarbejde om

cybersikkerhed med myndigheder

og virksomheder i samfundsvigti-

ge funktioner inden for rammerne

af den nationale cyber- og infor-

mationsstrategi samt en række

internationale opgaver. Derudover

har afdelingen ansvar for CFCS’

eksterne kommunikation.

BEREDSKAB, TELE

OG STANDARDER

Afdelingen producerer råd-

givningsmæssig viden om

cyber- og informationssik-

kerhed. Afdelingen varetager

desuden CFCS’ rolle som

national myndighed for infor-

mationssikkerhed og bered-

skab i telesektoren.

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CFCS' FORMIDLING I 2022

Center for Cybersikkerhed udgiver løbende trusselsvurderinger og rådgivningspro-

dukter rettet mod myndigheder og samfundsvigtige sektorer i Danmark og i

rigsfællesskabet.

Her kan du se, hvad vi udgav i 2022:

VEJLEDNINGER

Cybersikkerhed på rejsen

(opdateret)

13. januar

Vejledning om cybersikkerhed i forbindelse med

forretningsrejser med fokus på organisationers og

medarbejderes adfærd.

Reducer risikoen for falske mails

(opdateret)

17. februar

Vejledning om at øge organisationens mod-

standsdygtighed over for phishing, misbrug

og forfalskning af organisationens maildomæner

gennem implementering af DMARC.

Cybersikkerhed i leverandørforhold

(opdateret)

6. maj

Vejledning om organisationers styring af cyber- og

informationssikkerhed i kunde-leverandørforhold

ved outsourcing af it.

Beskyt din organisation mod phishing-angreb

(opdateret)

7. oktober

Vejledning til organisationer om at imødegå

truslen fra phishing-mails.

Domænesikkerhed

(opdateret)

14. oktober

Vejledning til organisationer om sikker håndtering

af domæner og beskyttelse af organisationens

online identitet.

Beskyt mod DDoS-angreb

(opdateret)

27. oktober

Vejledning om at beskytte organisationen mod

DDoS-angreb.

Sikker brug af Transport Layer Security

(opdateret)

11. november

Vejledning om sikker brug af Transport Layer

Security.

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

TRUSSESLVURDERINGER

Cybertruslen mod Danmark i lyset af

Ruslands invasion af Ukraine

15. marts

Trusselsvurderingen beskriver den aktuelle trussel

og de faktorer, som kan få betydning for, hvordan

truslen udvikler sig.

CFCS hæver trusselsniveauet for cyberaktiv-

isme mod Danmark fra LAV til MIDDEL

18. maj

Trusselsvurderingen beskriver baggrunden for

truslen fra aktivistisk motiverede cyberangreb

mod Danmark.

Cybertruslen mod Danmark 2022

28. juni

Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod

Danmark, der kommer fra cyberspionage,

cyberkriminalitet, cyberaktivisme, destruktive

cyberangreb og cyberterror.

Cybertruslen mod energisektoren

8. juli

Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod

energisektoren.

Cybertruslen mod hjælpemidler til navigation

24. november

Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod

hjælpemidler til navigation.

TEMAARTIKLER

Tiltag til styrket cyberberedskab

4. februar

Oversigt over tiltag, som organisationer kan bruge

til at identificere indsatsområder for den

grundlæggende cybersikkerhed.

WEBINARER

Aktuel cybertrussel og rådgivning om

cyberberedskab i lyset af situationen i Ukraine

1. marts

Hvad er nyt i NIS2?

23. juni

Cybertruslen mod Danmark 2022

29. august

FØLG OS PÅ

X @Cybersikkerhed

LinkedIn @Centre for

Cyber Security

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

BERETNING 2022

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

CENTER FOR CYBERSIKKERHEDS

BERETNING 2022

UDGIVELSE

November 2023

FOTO

Side 19, Unsplash

Side 22, Unsplash

Side 31, FreePik

Dronerune

DESIGN

e-Types

TRYK

Dystan og Rosenberg

PAPIR

Indhold: Scandia 2000 White 130 g

Omslag: Scandia 2000 White 300 g

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Center for Cybersikkerheds beretning for 2022, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Center for Cybersikkerhed

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5566