Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 39
Offentligt
2781959_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2023
Sikkerhedskontor I
Abdullahi Hassan Aden
Yarow
2023-07404
3015253
Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets
Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. oktober. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Svar på spørgsmål vedr. Hamas-sympatisørers skænding af blomster foran den israelske ambassade i Danmark
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Hvordan kunne det gå til, at Hamas-sympatisører i Danmark
kunne skænde blomsterne, der var lagt foran den israelske
ambassade i Danmark i sympati med de mange ofre i Israel, når
der burde være politibeskyttelse ved ambassaden?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Københavns Politi, som har oplyst, at
politiet ikke var fast til stede ved ambassaden på tidspunktet for
hændelsen.”
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) følger udviklingen i
trusselsbilledet
og
iværksætter
de
nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger. Det sker i tæt samarbejde med
relevante myndigheder i Danmark og i udlandet samt i tæt
dialog med bl.a. det jødiske samfund.
Der har siden terrorangrebet ved synagogen i København i
februar 2015 været en styrket sikkerhed omkring en række
jødiske og israelske interesser i Danmark.
Udviklingen i Israel og Gaza har skabt fornyet fokus på
konflikten mellem Israel og Palæstina, hvilket har ført til, at PET
har udarbejdet en række operative anbefalinger til politiet om
bl.a. skærpet opmærksomhed vedrørende sikkerheden omkring
israelsk, jødiske og palæstinensiske interesser og aktiviteter i
Danmark.
PET kan ikke derudover inden for rammerne af
folketingsspørgsmål give oplysninger om tilrettelæggelse af
efterretningstjenestens
arbejde,
herunder
vedrørende
oplysninger om kendskab til enkeltsager.”
3.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og Gaza
bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt særligt jøder
Side 2/3
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Svar på spørgsmål vedr. Hamas-sympatisørers skænding af blomster foran den israelske ambassade i Danmark
i Danmark. En ny opgørelse fra Det Jødiske Samfund viser en voldsom
stigning i indberetninger om antisemitisme siden den 7. oktober 2023, hvor
Hamas angreb Israel. Det er dybt forstemmende og stærkt bekymrende.
Jeg fordømmer på det kraftigste Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 og de
ytringer, vi både har set i gadebilledet, læst om i pressen og set på sociale
medier den seneste tid. Jeg ved, at politiet også ser med alvor på dette, og
jeg forventer, at politiet griber ind, hvis politiet måtte blive bekendt med
lovovertrædelser.
Jeg har noteret mig, at politiet i oktober 2023 har modtaget en række
anmeldelser vedrørende billigelse af terror. Jeg vil generelt opfordre til, at
man anmelder det til politiet, hvis man er vidne til ytringer, som har karakter
af billigelse af terror. Sådanne ytringer hører ingen steder hjemme, og det er
i øvrigt ulovligt at hylde et terrorangreb.
Jeg har desuden bedt politiet og anklagemyndigheden om at udarbejde en
redegørelse om myndighedernes håndtering af sager, hvor lovgivningen om
blandt andet tilskyndelse til og billigelse af terror mv. kan være overtrådt, i
forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i
relation til konflikten i Israel og Gaza. Hvis der er behov for yderligere
værktøjer, så er jeg klar til at handle.
Side 3/3