30. oktober 2023
Skriftlig afrapportering fra NATO-forsvarsministermødet den 11.-12. oktober 2023
Den 11. og 12. oktober 2023
deltog jeg i NATO’s forsvarsministermøde i Bruxelles.
Mødet var
det første ministermøde efter Vilnius-topmødet i juli. På mødet blev Alliancens støtte til Ukraine
drøftet, og der blev gjort status for implementering af beslutningerne fra topmødet. Det var
første gang, at der blandt forsvarsministrene blev afholdt møde i det nyoprettede NATO-Ukraine
Råd, hvor NATO og Ukraine nu kan mødes som ligeværdige partnere. Ukraine samt EU deltog i
dele af ministermødet, mens Sverige var inviteret til hele mødet.
På mødet drøftede ministrene situationen i Ukraine med den nye ukrainske forsvarsminister,
Rustem Umerov. Umerov takkede og fremhævede behovet for fortsat støtte. Hertil orienterede
han om Ukraines arbejde med interne reformer samt styrkelse af relationen til NATO. Jeg orien-
terede blandt andet om den hidtidige og fortsatte markante danske støtte til Ukraine, herunder
om initiativerne vedr. donation af kampvogne og kampfly. Der var blandt nationerne bred op-
bakning til at fortsætte støtten til Ukraine, så længe det var påkrævet.
Som konsekvens af Hamas’ terrorangreb mod Israel blev der gennemført en videokonference
med den israelske forsvarsminister, Yoav Galant. Galant briefede om situationen i Israel og Gaza.
Der blev på mødet
udtrykt solidaritet med Israel og skarp fordømmelse af Hamas’ angreb. Jeg
udtrykte på vegne af de nordiske lande fuld solidaritet med Israel og fordømte angrebet, og jeg
betonede, at et modsvar skulle være i overensstemmelse med international humanitær ret.
På ministermødet understregede mange allierede vigtigheden af, at Sverige hurtigst muligt blev
optaget som fuldgyldigt medlem af NATO. Sverige havde leveret ift. de tyrkiske sikkerhedsbe-
kymringer, og svensk medlemskab ville styrke Alliancen. Det er selvsagt også en væsentlig pri-
oritet for regeringen, som jeg fremhævede i entydige vendinger på mødet.
Den estiske og den finske forsvarsminister orienterede om hændelsen i Finske Bugt, hvor bl.a.
en gasrørledning var blevet beskadiget. Det blev oplyst, at hændelsen aktuelt blev efterforsket
af politimyndighederne. Der var i øvrigt bred opbakning til, at NATO havde oprettet en koordi-
nationsenhed vedrørende kritisk undersøisk infrastruktur.
Der blev taget bestik af arbejdet med at implementere beslutningerne fra Vilnius-topmødet om
at styrke
NATO’s afskrækkelses-
og forsvarsprofil mod øst. Arbejdet skrider frem, og der arbej-
des for, at den militære planlægning implementeres. Jeg fremhævede, at vi fra dansk side ville
understøtte beslutningerne fra Vilnius, og at der er et særligt dansk fokus på nærområdet og
Kongeriget. I den forbindelse fremhævede jeg beslutningen om at sende en dansk bataljon til
Letland.
Vi drøftede også NATO’s aktuelle operationer
og missioner i Kosovo og Irak, hvor også Danmark
har udsendte bidrag. Især de tiltagende spændinger som følge af angrebene i det nordlige Ko-
sovo gav anledning til bekymring. Der var enighed om behovet for forsat at bidrage til NATO’s
og EU’s operationer i regionerne, og
flere allierede fremhævede behovet for at fortsætte
EU’s
operation i Bosnien-Hercegovina.
Side 1 af 2