Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 17
Offentligt
2771413_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-36423
EUN
26. oktober 2023
URU alm. del
svar på spørgsmål 15 fra Søren Søndergaard
stillet den 4. oktober 2023 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil regeringen
f.eks. inden for rammerne af OSCE eller Europarådet
tage initiativer, der kan fremme beskyttelse og bevarelse af kulturskatte i
form af bl.a. kirkegårde og mindesmærker i Nagorno-Karabakh i lyset af
den seneste tids fordrivelse af områdets armenske befolkning?
Svar
Fra dansk side har vi gennem EU i OSCE, gennem EU i Europarådet og
sammen med de nordiske lande i Europarådet fremhævet vigtigheden af
at beskytte Nagorno-Karabakhs kulturelle værdier. I begge fora har vi
været med til at understrege, at Aserbajdsjan må beskytte og garantere den
armenske befolknings kulturarv og ejedomsrettigheder i regionen.
Det har vi konkret gjort gennem et fælles EU-indlæg den 18. oktober i
Europarådets Ministerkomité og gennem et fælles nordisk indlæg under
Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) i sidste uge. I
OSCE’s
Permanente Råd har vi desuden gjort det gennem et fælles EU-indlæg den
5. oktober. Regeringen vil også fortsat bakke op om at sætte fokus på dette
emne i den politiske kommunikation over for Aserbajdsjan.
Overodnet set er det nu afgørende at deeskalere konflikten, stabilisere
situationen og afhjælpe den humanitære krise. Det er lige nu regeringens
vigtigste fokus. Derfor støtter regeringen
op om EU’s aktive indsats for at
mægle mellem Aserbajdsjan og Armenien for at fremme en varig
fredsløsning ad diplomatiets vej.
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Svar på spørgsmål vedr. beskyttelse og bevarelse af kulturskatte i form af bl.a. kirkegårde og mindesmærker i Nagorno-Karabakh
2
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen